Organisationer i dansk fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationer i dansk fiskeri"

Transkript

1 Kapitel 2 side 5 Organisationer i dansk fiskeri Det er blevet anderledes at være fisker i løbet af de sidste år. Fra at have været et temmelig frit erhverv er det nu et af de mest regulerede erhverv i Danmark. I den forbindelse er der rigtig mange organisationer, som har indflydelse på fiskerens arbejde lige fra fagforeninger og organisationer til offentlige myndigheder både i Danmark og EU. I dette kapitel vil vi se på nogle af de vigtigste aktører og deres roller. Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforenings opgave er at fremme danske fiskeres interesser - det omfatter alt fra aktiv deltagelse i fiskeripolitikken til rådgivning af fiskere. Foreningen er hovedorganisation for 46 lokale fiskeriforeninger, der har både ejere af fiskefartøjer og partsfiskere som medlemmer. Blandt disse lokalforeninger udpeges 11 medlemmer til Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse, og dertil kommer formanden. Den øverste myndighed i Danmarks Fiskeriforening er den årlige generalforsamling, som angiver retningslinier for det arbejde, hovedbestyrelsen skal udføre. I det følgende vil vi se på de enkelte aktiviteter i Danmarks Fiskeriforening. 2.1 Danmarks Fiskeriforenings strukur 46 lokalforeninger organiseret i 3 geografiske kredse Generalforsamling Hovedbestyrelse Formand + 11 medlemmer Formandsskab Formand 1. og 2. næstformand Kilde: Danmarks Fiskeriforening.

2 Kapitel 2 side 6 Fiskeripolitik Den fælles fiskeripolitik i EU udstikker rammerne - bl.a. fiskekvoterne - for de enkelte landes politik på fiskeriområdet. EU Den Europæiske Union (EU) blev oprettet den 9. maj 1950 med 6 medlemslande, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien. Danmark blev medlem den 1. januar Siden er EU blevet udvidet flere gange og der er nu 27 medlemslande. Når rammerne er udstukket, tilpasses Danmarks love efter EU s beslutninger. Af bilag 2 kan man se, hvordan kvoterne bliver fastsat i et samspil mellem EU og Danmark. Danmarks Fiskeriforening har til opgave at øve størst mulig indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet indenfor fiskerisektoren i såvel EU som i Danmark således, at fiskernes interesser varetages bedst muligt. Foreningen er således repræsenteret i en række rådgivende råd, udvalg mv. Regulering Danske fiskere er underlagt en række regler for, hvor og hvornår de enkelte fiskearter må fanges og med hvilke redskaber. Reglerne bliver bl.a. fastsat i reguleringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet Reguleringsbekendtgørelsen har til formål at fastsætte hvilke bestemmelser, der er gældende for de enkelte fiskerier. Den danske kvote fordeles ved hjælp af 3 overordnede reguleringsformer. Det er individuelle omsættelige kvoter (IOK), fartøjskvoteandele (FKA) og licenseret fiskeri. Dansk fiskeri reguleres med andre ord helt eller delvist med rettigheder, som er individuelle og omsættelige. Hvert år udgives en ny bekendtgørelse, og den forrige bekendtgørelse ophæves. Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse af fisk i alle farvande, samt landinger, omsætning mv. i Danmark, der stammer fra udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer.

3 Kapitel 2 side 7 Danmarks Fiskeriforening spiller en aktiv rolle, både når reguleringsbekendtgørelsen bliver udformet, og når den er i funktion. Det sker for at sikre, at fiskeriet bliver afviklet og reguleret på en fleksibel måde til gavn for fiskerne jf. bilag 2. Rådgivningen overfor den offentlige sektor, dvs. overfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri herunder Fiskeridirektoratet, består i daglig opfølgning på de enkelte fiskerier samt en ugentlig afrapportering via følgeudvalg for aktiviteten på dels konsumfiskeriet dels industrifiskeriet. Rådgivningen beskæftiger sig specifikt med licens- / tilladelsesfiskerier og koordinerer tildelingen af licenser/tilladelser til fiskerier, hvor der et begrænset antal fartøjer, som må deltage i de pågældende fiskerier. En række af de licensfiskerier, der forefindes i Danmark, er af tidsbegrænset art, hvorfor der gentagne gange i løbet af en fiskerisæson og i løbet af kalenderåret skal foretages tildeling af licenser. Det er også fiskerireguleringsrådgivningens opgave at undersøge mulighederne for at indgå kvotebytter med andre nationer således, at danske fiskerier, så vidt det er muligt, kan holdes i gang. Rådgivning overfor fiskerne retter sig imod hvilke bestemmelser, der er gældende for fiskerierne i de perioder og på de tidspunkter, hvor fiskerierne foregår. Biologi & miljø Når fiskeripolitikken udformes, sker det med udgangspunkt i bestandsvurderinger fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) jf. bilag 3. Danmarks Fiskeriforenings biologiske konsulent har bl.a. til opgave at udarbejde forklaringer og bemærkninger til den biologiske rådgivning og de bestemmelser, der følger af EU s fiskeripolitik. Formålet med arbejdet er bl.a. at føje fiskernes viden til den biologiske rådgivning. Den biologiske rådgivning i Danmarks Fiskeriforening omfatter også en lang række andre områder, f.eks. andre levende organismers påvirkning af havet (marsvin, fugle mv.) og overordnede miljøopgaver. Økonomi / statistik Fiskeriets indtjening varierer betydeligt fra år til år afhængig af kvoter, fiskeforekomster, vejrforhold mv. Danmarks Fiskeriforenings økonomiske konsulenter følger løbende fiskeriets udvikling i indtjening, omkostninger, antal fartøjer mv. Det sker bl.a. med henblik på, at kunne understøtte sektoren bedst muligt. År hvor indtjeningen er ringe, vil der f.eks. typisk være større pres på ønsket om ophugning, hvor år med god indtjening sætter mere fokus på tiltrækning af arbejdskraft mv. Den økonomiske rådgivning beskæftiger sig også med skatteforhold mv.

4 Kapitel 2 side 8 Uddannelse & rekruttering Der stilles stadig flere krav til uddannelse af fiskere bl.a. indenfor områderne sikkerhed, arbejdsmiljø og navigation. Danmarks Fiskeriforening har derfor i samarbejde med 3F og Søfartsstyrelsen opbygget uddannelser / kurser, som sikrer, at såvel nytilkomne som erfarne fiskere kan få den uddannelse, som er påkrævet jf. kapitel 3. 3F og Danmarks Fiskeriforening koordinerer i dag overordnet uddannelsernes forløb i samarbejde med Søfartsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Samme gruppe står også for rekruttering af unge til sektoren via Fiskericirklen, som også har de fiskeriafhængige kommuner, som medlemmer. Lokal rådgivning En række lokale fiskeriforeninger under Danmarks Fiskeriforening rådgiver fiskere om fiskerimuligheder, teknik og økonomi. Enkelte lokale fiskeriforeninger har konsulenter ansat til at rådgive, mens de fleste fiskeriforeninger yder rådgivning via lokalforeningsformanden. Danmarks Fiskeriforening Fiskericirklen Fiskeriets Uddannelser Brochure med oversigt over fiskeriets uddannelser

5 Kapitel 2 side 9 Fagforeninger De fleste partsfiskere er medlem af 3F eller Fiskernes Forbund. At vælge fagforening er noget, der bestemmes af den enkelte. Valget træffes måske ud fra et politisk synspunkt, kendskab til lokalafdelingen, erfaringer eller råd fra kollegaer eller andre. Som beskrevet i afsnit 1 under»regulering af arbejdsforhold«, har Danmarks Fiskeriforening og 3F en samarbejdsaftale. Det er 3F, der repræsenterer arbejdstagerne altså de ansatte i de råd og udvalg, hvor der sidder repræsentanter for arbejdsgiverne fra Danmarks Fiskeriforening. Samtidig har 3F egne konsulenter som bl.a. deltager i Det internationale transportarbejderforbund (ITF), FN's søfartsorganisation (IMO), FN's arbejdsorganisation (ILO) samt FN's fødevareorganisation (FAO). Formålet med en fagforening er at sikre, at de rettigheder, man har som partsfisker, bliver overholdt. Fagforeningen hjælper også med at sikre, at de økonomiske, arbejdsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold er i orden og at de holder sig inden for loven. Den hjælp man kan få, hvis man er medlem af en fagforening, kan være: råd og vejledning om ansættelsesforhold, juridisk hjælp og advokatbistand til sager om arbejdsskader eller uoverensstemmelse imellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det kan være om løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår. Det kan bl.a. være faglige retssager eller andre faglige spørgsmål, tilbud om kurser og evt. tilskud til kurser og gruppelivsforsikring. Fagforeningen hjælper også den arbejdsløse videre. Fiskernes Forbund Fagligt Fælles Forbund

6 Kapitel 2 side 10 Fiskeafgiftsfonden Fiskeafgiftsfonden styrker fiskerierhvervets muligheder for udvikling. Det sker ved, at støtte uddannelsesformål. De fleste opgaver, Fiskeafgiftsfonden giver støtte til, løses af Danmarks Fiskeriforening og 3F. Projekterne finansieres af en produktionsafgift, som er lagt på fisk, der er landet af danske fiskefartøjer. Produktionsafgiften på fisk er 2 af landingsværdien. Bestyrelsen er ansvarlig for at opkræve og forvalte fondens midler. Det sker efter de regler, der gælder for området. Fiskeafgiftsfonden kan finansiere følgende: Fiskepleje Forbedring og tilpasning af fiskeristrukturerne Rådgivning Uddannelse Forebyggelse af sygdom Bekæmpelse af sygdom Kontrol Økonomiske forhold i erhvervet, herunder bedre afsætning, projekter for forskning og forsøg Forhold som fødevareministeren giver tilladelse til Producentorganisationer Det er fælles for producentorganisationerne, at de følger EU s regler for en fælles markedsordning i fiskerisektoren. Den første producentorganisation (DFPO) blev etableret 1974 kort efter Danmarks indtræden i EF. Senere er to andre producentorganisationer kommet til. De er specialorganisationer for sild og makrel. Den ene er knyttet til Skagen, den anden til fiskefartøjer på mere end 40 meter. Danske Fiskeres Producent Organisation Danske Fiskeres Producent Organisation har eksisteret siden 1. juli Producentorganisationen blev stiftet af de daværende hovedorganisationer inden for dansk fiskeri. Hovedorganisationerne var Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Organisationen blev stiftet, fordi der var behov for en styring af EF s (senere EU s) regler. Styringen var nødvendig for at få en fælles markedsordning og fælles betingelser for handel inden for fiskeriet. Danske Fiskeres Producent Organisation (forkortet til PO) skal forsøge at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på de landede fiskearter, der har mindstepriser. Det foregår ved, at PO køber de fisk, der ikke kan opnå mindsteprisen. Derefter får fiskeren udbetalt en pris for fisken af PO. Denne pris svarer ofte til mindsteprisen. PO er derfor et sikkerhedsnet for de fiskere, der er medlem af organisationen.

7 Kapitel 2 side 11 Hvis man er ejer af et registreret EU-fiskefartøj eller en anden erhvervsmæssig virksomhed inden for fiskeriet og lander fiskerivarer under markedsordningen, kan man optages som medlem af Danske Fiskeres Producent Organisation. Medlemskabet er for en periode på mindst 3 år. I forbindelse med medlemskabet forpligter man sig til at indbetale et fastsat ørebeløb pr. kilo fisk, fartøjet lander et såkaldt»tilsvar«. Beløbet er forskelligt fra fiskeart til fiskeart. Derudover er der en række regler, som skal overholdes af medlemmerne. Man kan læse mere om reglerne på PO s hjemmeside. Danske Fiskeres Producent Organisation PO er opdelt i et medlemsråd og en bestyrelse. Medlemsrådet er PO s øverste myndighed. Det består af en formand og 32 personer, der vælges af Danmarks Fiskeriforenings 3 kredse. Disse personer vælges for 2 år ad gangen. Derudover kan sammenslutningen af fiskeriforeninger indstille 1 medlem pr. 50 medlemmer for medlemsrådet. Medlemsrådet er ansvarlig for alle ændringer af PO s vedtægter, valg af formand og bestyrelse. Rådet styrer også den officielle politik inden for PO s ansvarsområde og interesser. Derudover skal PO s regnskab vises til medlemsrådet for at blive godkendt. Rådet afholder ordinært medlemsmøde hvert år inden udgangen af september. Bestyrelsen bliver ledet af formanden, der vælges for 3 år ad gangen. Der er 8 bestyrelsesmedlemmer, der udvælges af og blandt medlemsrådets personer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på skift for 2 år ad gangen. Hvert år vælges der 4 nye bestyrelsesmedlemmer. Det er bestyrelsens ansvar at træffe de politiske beslutninger. En af de vigtigste opgaver er at fastsætte mindsteprisen. Danske Fiskeres Producent Organisation er repræsenteret i en række udvalg under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derudover deltager de i det nationale og internationale arbejde i fiskerisektoren, bl.a. EAPO (Organisationen af Europæiske Producent Organisationer). Ordforklaring Observatørpost: En post, hvor man hverken deltager aktivt eller har indflydelse. PO en råder over en række 20-fods kølecontainere, der er opstillet rundt om i mindre havne. Containerne er beregnet til at opbevare medlemmernes fangster i. Fangsterne opsamles og transporteres videre til fiskeauktionerne med kølebiler. Man kan også leje mindre kølekar (f.eks. 660 liter) hos PO en via Danske Fiskeres Forarbejdningsindustri A/S. Skagen Fiskeres Producent Organisation Skagen Fiskeres Producent Organisation har hovedsæde i Skagen og blev stiftet i Man kan blive medlem, hvis man er statsborger i et EU-land og er ejer, lejer eller leder af et registreret fiskefartøj eller af en anden erhvervsvirksomhed inden for fiskeriet som lander de arter, der hører under organisationen. Organisationen skal varetage og fremme samarbejdet mellem danske fiskere, for at opnå de bedste vilkår for afsætning af fiskernes fangster. Det har følgende fordele: gør det lettere at planlægge produktionen og tilpasse den til efterspørgslen, bl.a. ved at bruge fangstplaner, gør udbuddet større, gør priserne stabile, fremmer fangstmetoder, som gør fiskeriet mere bæredygtigt. Organisationen benytter de muligheder, som

8 Kapitel 2 side 12 det danske medlemskab af EU giver. Det gælder, når priserne bliver stabiliserede, når der skal rationaliseres og førstehåndsomsætningen af fisk skal forbedres. Organisationen tager vare på de forhold, der gælder inden for EU s markedsordning for fisk og fiskeprodukter. Organisationen laver også støtteopkøb, regulerer priser, tilpasser de udbudte mængder til markedets krav, gennemfører fiskeriplaner, koncentrerer udbuddet af fisk og forsøger af forbedre kvaliteten. Sild og makrel er den største del af medlemmernes omsætning. Derfor er organisationen meget aktiv i disse fiskerier lige fra afsætning og til de økonomiske overførsler til fartøjet. Organisationen ledes af en bestyrelse på 7 mand. Ordforklaring Førstehåndsomsætning: Første led af omsætningen. Danmarks Pelagiske Producentorganisation Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der har til huse på Nordsøcentret i Hirtshals har eksisteret siden Organisationens oprindelige navn var Notfiskernes Producentorganisation. I 2001 blev organisationens vedtægter ændret. Nu var det ikke længere kun notfartøjer, men også fartøjer til trawlfiskeri, der kunne blive medlem. Efter den ændring har navnet været Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Der er tre kriterier, som skal være opfyldt, for at man kan blive medlem: 1) Fartøjet skal have en længde på mindst 40 meter. 2) Fartøjet skal være udstyret med RSW tanke (hvor vandet cirkulerer igennem et kølesystem). 3) 40% af fartøjets bruttoomsætning skal komme fra silde- og makrelfiskeri. Alle fartøjer, der opfylder disse kriterier, kan blive medlemmer uanset hvor i landet de kommer fra. Danmarks Pelagiske Producentorganisation forsøger at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og højne kvaliteten af sild og makrel. Der betales som i de øvrige PO er et tilsvar pr. kg landet fisk, og der udbetales også en tilbagebetaling, når fiskene ikke opnår mindsteprisen. En del af organisationens daglige virke er traditionelle PO-opgaver. Det er opgaver, der har med fangsttal, landinger og afsætning at gøre. Men den væsentligste opgave er at være politisk interesseorganisation for medlemmerne. Det er derfor producentorganisationen, der tager sig af medlemmernes interesser, når det gælder politik om regulering og kapacitet osv. Ordforklaring Producentorganisation: Organisation, der administrerer en fælles markedsordning i EU. Ordningen indeholder nogle fælles normer for handel, som gælder bestemte fiskerivarer. Organisationens bestyrelse er sammensat af 7 medlemmer. Bestyrelsen består af en formand, der er fælles valgt, 3 repræsentanter fra notfartøjerne og 3 repræsentanter fra trawlfartøjerne. Danmarks Pelagiske Producentorganisation er med i forskellige udvalg under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bl.a. Erhvervsfiskerudvalget og Overvågningsudvalget for FIUF. Organisationen er også aktiv i det europæiske samarbejde for producentorganisationer, European Association of Fish Producers Organisation.

9 Kapitel 2 side 13 Forsikringer Forsikringer er et broget område nogle forsikringer er obligatoriske, andre frivillige. Her kan du læse om de forsikringer, der er aktuelle at kende til, når du arbejder i fiskerierhvervet. Når man sammenligner priser og dækning, skal man være meget omhyggelig. Forsikringsselskaberne dækker nemlig ikke altid i samme omfang. Derfor skal man gøre sig klart, hvad det er, der er behov for, før man tegner en forsikring. Det er jo ikke hensigtsmæssigt at betale for en dækning, man ikke har brug for. Men det kan være en katastrofe ikke at have forsikret det, man har brug for. Skibsforsikring Der er 11 gensidige skibsforsikringer i Danmark. De tegner forsikringer for erhvervsfiskerfartøjer. De 11 skibsforsikringer er alle særskilte selskaber med egne vedtægter og betingelser for forsikring. I dette afsnit bliver der givet en beskrivelse af, hvordan forsikringen kan være sammensat. Ved tegning af skibsforsikring er det vigtigt at undersøge de individuelle forsikringsbetingelser hos de enkelte selskaber. Følgende eksempel på indhold af en forsikring og dækning kommer fra Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn. Kaskoforsikring Kaskoforsikringen er den del af forsikringen, der dækker skader på fartøjet og fartøjets udrustning. Det kan være forlis, brand, kollision, lækage eller grundstødning. I den forbindelse kan det være hævning, bjærgning og slæbning af fartøjet eller fjernelse af vraget. Forsikringen dækker også skader på fartøjets skrog efter svamp. En kaskoforsikring dækker også ved motorhavari, hydraulik- og spilskade, elinstallationer og elektronisk udstyr. Ansvarsforsikring Ansvarsforsikringen er den del af forsikringen, som dækker, hvis fartøjets fører er skyld i kollision med et andet skib og der opstår skade på det andet skib. Ansvarsforsikringen dækker, hvis der sker skade på besætningen, og besætningen derfor kræver erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte af fartøjsejeren. Den dækker, hvis et besætningsmedlem kommer til skade på grund af dårlig instruktion eller hvis skibets indretning eller udrustning er årsag til ulykken. Hvis det er en uhensigtsmæssig handling fra skipperen en såkaldt kulpøs handling der har ført til ulykken, dækker forsikringen også. Det gælder dog ikke for alle forsikringsselskaber. I de forsikringsselskaber, hvor en kulpøs handling ikke er dækket af ansvarsforsikringen, kan man tegne en tillægsforsikring. Ansvarsforsikringen må ikke forveksles med den lovpligtige arbejdsskadesforsikring. Andre dækningsområder, der er med i forsikringen hos Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn, kan være dækning af indtægtstab, hvis fartøjet er under reparation, dækning af de ejendele besætningen har om bord, dækning af den fangst der er om bord samt dykkerassistance. Der betales præmie til forsikringen, som bliver fastsat ud fra fartøjets forsikringssum. Der udregnes en selvrisiko for visse dækningsområder. Selvrisikoen bliver også fastsat ud fra forsikringssummen. Skibsforsikringsforeningen Frederikshavn råder over skibs- og havariinspektører, der kan give kunderne service i forbindelse med havari, reparation og køb af fartøj. Arbejdsskadesforsikring Lov om arbejdsskadesikring siger, at»enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, har sikringspligt efter loven for disse personer«.»arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående«. Det vil med andre ord sige, at det er skibets ejer, der har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for alle ansatte. Et af landets ældste arbejdsskadesforsikringsselskaber er Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri. Hovedparten af de danske fiskere er forsikrede mod arbejdsskade hos Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri. Forbundet er et gensidigt forbund, hvor tan-

10 Kapitel 2 side 14 ken er»én for alle og alle for én«. Præmien beregnes ud fra antallet af havdage pr. forsikret person. En arbejdsskadesforsikring dækker, når en person kommer ud for en ulykke i forbindelse med sit arbejde og efter at skaden er anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen. De fleste ansøgninger angår nedslidning. Ved en arbejdsulykke forstås»en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage«. Ifølge lov om arbejdsskadesikring er der mulighed for erstatning på følgende områder ved tilfælde af ulykke: Godtgørelse for varigt mén Tab af erhvervsevne Brilleskade Tandskade Behandlingsudgifter Hvis ulykken medfører døden, er der mulighed for erstatning til ægtefælle/samlever og børn: - Overgangsbeløb - Erstatning for tab af forsøger - Godtgørelse til efterladte Hvis forsikringen er tegnet i Ulykkesforbundet for dansk Fiskeri, er der tillige tilknyttet en gruppeulykkesforsikring. I det følgende ser vi på, hvad de forskellige forsikringer dækker. Varigt mén Godtgørelse for varigt mén skal dække de varige gener, ulemper og forringelser, som opstår i dagligdagen. Graden af mén fastsættes i procent, og er den over 5%, udbetales der en godtgørelse, som passer til det procentvise mén. Beløbet udbetales som et skattefrit engangsbeløb og er uafhængig af indtægten hos den, der er kommet til skade. Erhvervsevnetab Erstatning for tabt erhvervsevne bliver udbetalt, når en arbejdsskade varigt har nedsat evnen til at tjene sin løn ved at arbejde. Tabet af erhvervsevne vurderes også i procent, og der ydes erstatning, når tabet er over 15%. Beløbet beregnes på grundlag af 4/5 af årslønnen med en fastsat øvre grænse. Alderen på den, der er kommet til skade, kan også have betydning for beløbets størrelse. Er tabet af erhvervsevne under 50%, vil erstatningen normalt blive udbetalt som et skattefrit engangsbeløb. Er tabet af erhvervsevne over 50%, vil erstatningen blive udbetalt som et månedligt beløb, der skal betales skat af. Brille- og tandskade Ved erstatning for brilleskader vil udgifter til glas og stel normalt blive refunderet i forhold til regningens størrelse. De nye briller skal være magen til de mistede eller ødelagte. Ved erstatning for tandskade betales for tandbehandling og proteser i forhold til, hvor stor regningen er. Under sagens behandling kan rimelige udgifter til lægebehandling, kiropraktorbehandling, transport til behandling og lignende måske blive dækket. Det er blandt andet en betingelse, at der er tale om en helbredende behandling, og at sygesikringen eller sygehusvæsenet ikke allerede dækker hele udgiften. Ved behov for fremtidige eller permanente udgifter fastsættes et engangsbeløb. Dødsfald Ved dødsfald udbetales der et såkaldt overgangsbeløb i form af et engangsbeløb til den efterladte ægtefælle/samlever. Tab af forsørger Ved tab af forsørger er erstatningen til ægtefælde/samlever afhængig af forsørgerens indtægtsstørrelse før dødsfaldet. Erstatningens størrelse er også afhængig af de efterladtes mulighed for at forsørge sig selv. Deres helbredstilstand, uddannelse, alder, beskæftigelse, økonomiske forhold og forsørgerpligt bliver også taget i betragtning. Erstatning til børn ydes altid til barnet fylder 18 år, og kan forlænges til barnet fylder 21 år.

11 Kapitel 2 side 15 Beløbets størrelse afhænger af afdødes indtægt før skaden dog med et max. beløb. Erstatning til enken udgør 30% af den afdødes årsløn og 10% til børnene. Beløbet udbetales i månedlige ydelser, der beskattes. Arbejdsskadestyrelsen Godtgørelse til efterladte Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særlig nær. Forsikring for selvstændige fiskere Fra 1. januar 2004 er den obligatoriske sikring af egen person for fiskere bortfaldet. Herefter er der mulighed for, at»selvstædige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven«. Hos Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri har selvstædige fiskere nu følgende muligheder. Tegne en frivillig arbejdsskade forsikring med samme dækning som ansatte, eller en fiskeriulykkesforsikring, med følgende dækning: Varigt mén (i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Tab af erhvervsevne, engangsudbetaling (med mulighed for individuelle summer). Forsøgertab (bedømmes i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Behandlingsudgifter, herunder tænder, briller mv. (i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Produktansvarsforsikring Tegnes forsikring for egen person i Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri vil der altid automatisk være tilknyttet en produktansvarsforsikring. Produktansvarsforsikringen dækker virksomhedens ansvar for skader på personer eller ting iflg. produktansvarsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til formål, at udbetale erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme. Dvs. sygdomme som skyldes længere tids påvirkning fra enten dit arbejde eller dine arbejdsforhold. En erhvervssygdom kan f.eks. være høreskade, hudlidelse eller ryglidelse, og den kan være årsag til, at man må nedsætte arbejdstiden eller skifte erhverv. Andre sygdomme bevirker, at man aldrig kan arbejde igen. Om din sygdom bliver anerkendt som en erhvervssygdom afgøres af Arbejdsskadestyrelsen, der har den lægelige ekspertise. Arbejdsgiveren/fartøjsejeren har pligt til at betale til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) for sine ansatte. For selvstændigt erhvervsdrivende fiskere, hvor 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal der også betales til AES. Det beløb, der skal indbetales, afhænger af antallet af ansatte og de timer, de arbejder, samt hvilken branche de er ansat i. Når det gælder erstatninger, er det Arbejdsskadestyrelsen der afgør, om der er tale om en arbejdsulykke, en pludselig løfteskade eller en erhvervssygdom. Yderligere information om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hentes på deres hjemmeside. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

12 Kapitel 2 side 16 rederne, som skal være tilmeldt Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Det gælder både for erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Arbejdsmiljøråd blev oprettet i 1994 efter en bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen. Ud fra denne bekendtgørelse blev Fiskeriets Arbejdsmiljøråd etableret med Danmarks Fiskeriforening som repræsentant for arbejdsgiverne og 3F som repræsentant for arbejdstagerne, altså de ansatte. Rådets vigtigste funktion er at fremme fiskernes sikkerhed og sundhed. Det gøres ved at hjælpe med at forebygge arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning hos fiskerne. Arbejdsmiljørådet er en selvejende institution. Udgifterne til driften af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Arbejdsmiljøtjeneste betales af Ordforklaring Selvejende institution: Institution, der drives uafhængigt af andre (stiftere, organisationer, selskaber osv.) På den måde organiseres alle danske fiskere sikkerhedsmæssigt. De fleste danske fiskefartøjer har en besætningsstørrelse på under otte mand. Det betyder, at der ikke er lovkrav om en sikkerhedsrepræsentant om bord. Den sikkerhedsmæssige organisation foregår derfor gennem Havnesikkerudvalgene. Havnesikkerhedsudvalgene bliver beskrevet senere. Hvis man ser på opbygningen af institutionen, består den af tre dele, nemlig Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og havnesikkerhedsudvalgene. 2.2 Organisationsplan over Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Er bestyrelse for Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Selvejende institution med egne vedtægter. (forestår det daglige arbejde) HSU vest HSU nord HSU øst HSU Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø Hirtshals, Hanstholm, Strandby, Læsø, Skagen og Limfjorden Bornholm, Sjælland og omkringliggende øer, Lolland Falster og omliggende øer, Østjylland samt Fyn og omlæggende øer. Notbåde

13 Kapitel 2 side 17 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er bestyrelsen. Bestyrelsen er den øverste ledelse og består af otte mand, heraf fire fra arbejdsgiverne og fire fra arbejdstagerne. Bestyrelsen skal bl.a. godkende budgetter og forslag til projekter. Bestyrelsen skal også afklare politiske spørgsmål, f.eks. til Erhvervsministeriet eller Søfartsstyrelsen. Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste, der har til huse i Esbjerg, kan betragtes som fiskeriets Bedriftssundhedstjeneste. Der er ansat en direktør til den daglige ledelse. Tjenesten skal yde konsulentbistand til danske fiskere over hele landet i form af rådgivning og vejledning i spørgsmål, der omhandler fiskernes sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være: måling af støj om bord og forslag til tiltag, der kan gøre støjen mindre indretning af fartøjet, der tager hensyn til arbejdsbelastningen rådgivning om valg af skridsikre produkter om bord hjælp til at lave fartøjets lovpligtige vurdering af risiko på arbejdsopgaver Konsulentbistanden er gratis, når der er betalt bidrag til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Arbejdsmiljøtjenesten gennemfører løbende forskellige projekter og forsøg, som skal fremme sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø om bord på fartøjerne. Disse projekter bliver offentliggjort i bl.a. Fiskeri Tidende og på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd En vigtig del af Arbejdsmiljøtjenestens arbejde består i at udbrede og videregive information i form af skriftligt materiale og videofilm. Alle indsendte anmeldelser af skader registreres også hos Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Disse anmeldelser bliver gennemgået i de enkelte havnesikkerhedsudvalg. Havnesikkerhedsudvalgene Havnesikkerhedsudvalgene er organiseret, så de dækker hele landet geografisk. Hvert udvalg har 12 medlemmer. Havnesikkerhedsudvalgene er sammensat, så halvdelen af medlemmerne repræsenterer fartøjsejerne og den anden halvdel besætningsmedlemmerne. Havnesikkerhedsudvalgenes opgave er at få drøftet aktuelle problemer med sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i deres område. De skal også komme med forslag til løsninger på problemerne eller få Arbejdsmiljøtjenesten til at følge op på dem. Der afholdes møder hvert kvartal i havnesikkerhedsudvalgene. Ved hvert møde er der et fast punkt på dagsordenen, som er en gennemgang af de skadesanmeldelser og søulykkesrapporter, der er indkommet til havnesikkerhedsudvalget. Hvis havnesikkerhedsudvalget mener, at de kan komme med forslag til at lignende ulykker ikke sker igen, sender de et forebyggende løsningsforslag til fartøjet. Det gør man for at minimere risikoen for, at ulykken sker igen. Deltagerne i havnesikkerhedsudvalgene gennemgår et såkaldt 8-kursus, der handler om sikkerhedsarbejde om bord på fiskefartøjer.

14 Kapitel 2 side 18 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i daglig tale kaldet Fødevareministeriet, har fødevareministeren som øverste ansvarlig. Fødevareministeriets opgave er at skabe rammerne for en bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret fødevareerhverv. Ministeriet består af et departement og en række direktorater. Selve departementet er det politiske niveau i organisationen, som står for politikudvikling, ministerbetjening og koncernstyring, mens direktoraterne har den primære kontakt med borgere og virksomheder. Fødevareministeriet Direktoratet for FødevareErhverv Den vigtigste opgave for Direktoratet for FødevareErhverv er at gennemføre Fødevareministeriets erhvervspolitik. Det vil bl.a. sige, at de giver økonomisk støtte til udvikling og produktion i fødevaresektoren også i fiskerierhvervet. For at hjælpe udviklingen i fiskerisektoren giver man bl.a. støtte til fornyelse, renovering og forbedring af fiskeflåden. Man kan også udtage kapacitet ved ophugningsstøtte. Målet med dette er, at gøre kvaliteten og produktiviteten bedre. Så udvikler man fiskeflåden teknologisk, og tilpasser fiskeflådens størrelse til de fiskerimuligheder, der er. Direktoratet for FødevareErhverv har ansvaret for, at midlerne bliver givet rigtigt ud efter reglerne. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet består både af en central del, som har til huse i København og en anden del, der er organiseret i to fiskeriinspektorater - nemlig øst og vest. Inspektoraterne har en række afdelingskontorer under sig. De dækker hele landet geografisk. Derudover er der tilknyttet fire inspektionsskibe. Fiskeridirektoratets centrale del Fiskeridirektoratets centrale del er opdelt i et administrationskontor, et fiskerikontrolcenter, et regelkontor samt et it-kontor. Det er ikke kun fiskeri og fiskerivarer, men også landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter, der hører ind under ministeriet. Det er dog kun de institutioner, der har mest at gøre med fiskerierhvervet, som bliver beskrevet i dette afsnit. Her er det især departementets 2. afdeling for Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet, der er interessant for fiskerierhvervet. Administrationskontoret beskæftiger sig med direktoratets administrative opgaver. Desuden fungerer det som rederi for direktoratets fire skibe. Fiskerikontrolcentret styrer, prioriterer og koordinerer fiskeriinspektoraternes og fiskerikontrolskibenes opgaver og overvåger udnyttelsen af fiskekvoterne og fiskeriaktiviteterne i henhold til den gældende regulering. I relation hertil udsteder Fiskerikontrolcenteret licenser, administrer kapacitet, diverse tilladelser, yder bistand om fiskerifaglige og kontroltekniske spørgsmål mv.

15 Kapitel 2 side 19 Regelkontoret arbejder med EU s fiskeripolitik og national regulering mv. Det sidste kontor er it-kontoret, hvor Fiskeridirektoratets database samler alle oplysninger om fartøjsregistrering, fangstrapporter (logbog), kvoteudnyttelse, afregningsoplysninger og positionsoplysninger. Disse oplysninger bruges til kontrol, men også til at rapportere om marked og fangst til internationale organisationer og EU-kommissionen. Oplysningerne bruges også til statistik. Fiskeriinspektoraterne Den anden del af Fiskeridirektoratet er opdelt i to fiskeriinspektorater. Det er Fiskeriinspektorat Vest og Fiskeriinspektorat Øst. For at kunne komme rundt til de ca. 340 landingssteder for fisk arbejder inspektoratets personale i små mobile hold, der kører rundt og holder tilsyn og kontrol med fiskeriet. Fiskeridirektoratet De hold, der kontrollerer fiskeriet i og ved søer, vandløb og langs kysterne, kaldes for ferskvands/kystnær kontrolhold. De hold, som de fleste erhvervsfiskere stifter bekendtskab med, er landingskontrolholdene. De kontrollerer mest erhvervsfiskernes landinger og fangstredskaber.

16 Kapitel 2 side 20 De kontrollerer bl.a. også fangstens art og sammensætning, mængde, størrelse og kvalitet. Om den passer med den fangstmængde, der er tilladt, og at det er skrevet ind i fartøjets fangstjournal (logbogen). Det kontrolleres også, om redskaberne til fangsten overholder lovgivningen f.eks. om maskestørrelsen er i orden. Fiskerikontrollen kontrollerer også fangstens kvalitet og friskhed. Fiskerikontrol- og redningsskibene Fiskeridirektoratets fire skibe»nordsøen«,»vestkysten«,»havørnen«og»havternen«skal kontrollere fiskeriet til søs.»nordsøen«og»vestkysten«laver for det meste kontrol i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.»Havørnen«og»Viben«sejler i de indre danske farvande og Østersøen. Kontrollen til søs sker ved overvågning og ved at gå om bord på fartøjerne. Det er den samme kontrol, som landingskontrollen udfører. Fiskeriinspektionsskibene fungerer også som redningsskibe, og er en del af det danske redningsberedskab. Skibene er udstyret med nødbehandlingsudstyr, røgdykkerudstyr og hurtigtgående boardingbåde.»nordsøen«,»vestkysten«og»havørnen«udfører mod betaling bugseringsopgaver for fiskefartøjer med motorhavari, fiskegrej i skruen eller andet, der gør skibene ude af stand til at sejle for egen kraft. 2.3 Fiskerikontrollens enheder i Danmark Frederikshavn Havørnen Vestkysten Nordsøen Roskilde Havternen Fiskeriinspektorater Fiskerikontrolskibe Kilde: Fiskeridirektoratet

17 Kapitel 2 side 21 Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) er en institution for forskning i sektoren og dækker alle led fra vand til bord. DFU laver forskning, undersøgelser og rådgivning om, hvordan man udnytter, bevarer og styrer ressourcerne i havet og de ferske vande. DFU arbejder med økologi i havet, fiskesygdomme, vandmiljø, behandling af fangsten om bord, forarbejdning og forædling samt styring af kvalitet og miljøforhold i fiskeindustrien. DFU, som hører under Danmarks Tekniske Universitet, rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. DFU omfatter en række lokaliteter havundersøgelsesskibet DANA samt nogle mindre undersøgelsesfartøjer. Danmarks Fiskeriundersøgelser

18 Kapitel 2 side 22 Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervsog Økonomiministeriet. Søfartstyrelsen har hovedsæde i København. Ud over styrelsens centrale del i København findes der regionskontorer rundt om i landet og i Nuuk samt Center for Maritimt Sundhedsvæsen på Fanø. Der er også undervisningscentre under Søfartsstyrelsen. Det er maskinmesterskoler og navigations- og skipperskoler. Skolerne er alle selvejende institutioner, der får tilskud efter antallet af elever. Søfartsstyrelsen tager sig af sikkerhed, sundhed og miljø, arbejdsmiljø, søfartssociale forhold, uddannelse af søfarende, skibsregistrering og søret. Styrelsen beskæftiger sig også med den del af den nationale og internationale erhvervspolitik, der har med søfartserhvervet at gøre. Søfartsstyrelsen er først og fremmest serviceorgan for søfarende og fiskere, men de er også den kontrollerende myndighed på søfartsområdet. Center for søfarende og fiskere Center for søfarende og fiskere varetager en lang række opgaver indenfor Sømandsloven mv. Det omfatter bl.a. søfartssociale og arbejdsretslige forhold, ligesom de har med bemanding, sønæring, uddannelse, radio og skibsfartens betryggelse at gøre. Søfartsstyrelsen Center for skibe Center for skibe varetager godkendelse, lovpligtige og operationelle syn af danske skibe, samt havnestatskontrol af udenlandske skibe, der anløber danske havne. Centeret udfører tillige produktkontrol, samt kontrol af bemyndigede organer. Hvor der er tale om synsvirksomhed i Danmark, foretages denne fra det lokale synskontor. Herudover foretages registrering, måling, matrikulering og efterfølgende rettighedsregistrering af danske skibe. 2.4 Organisationsplan over Søfartsstyrelsen Center for søfarende og fiskere Center for skibe Center for det maritime sundhedsvæsen Center for personale, økonomi og service Direktion Planlægningssekretariat Direktionssekretariat Center for maritim regulering Opklaringsenhed Kilde: Søfartsstyrelsen.

19 Kapitel 2 side 23 Center for Maritim Regulering Centret varetager politikformulering og regeldannelse vedrørende sikkerhed, sundhed og miljøforhold på danske skibe samt for udenlandske skibe i dansk farvand. Centret repræsenterer styrelsen i nationale og internationale fora. Centret varetager desuden styrelsens opgaver på det søretlige og det juridiske område. Arbejdet omfatter udarbejdelse af lovforslag, juridisk rådgivning af styrelsens øvrige centre, behandling af styrelsens tiltalesager vedrørende søulykker og håndtering af generelle juridiske spørgsmål, herunder folkeret og forvaltningsret samt koordinering af styrelsens lovprogram. De 4 udvalg omfatter følgende: Længerevarende udannelser: skibsofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen. Korterevarende uddannelser: kystskipper-, fiskeskipper- styrmands- og sætteskipperuddannelsen, endvidere skibsmaskinistuddannelsen og dual purpose officersuddannelser til den mindre skibsfart. Skibsassistentuddannelserne: på skoler og på skoleskibe. Erhvervsfiskeruddannelsen: på fiskeriskolen. Center for det Maritime Sundhedsvæsen Centret uddanner i sygdomsbehandling, udvikler materialer til sygdomsbehandleren samt udfører sagsbehandling inden for det maritime sundhedsområde. Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser er oprettet af Økonomi- og Erhvervsministeren. Rådets formand er udnævnt af ministeren. De øvrige medlemmer er repræsentanter fra søfartserhvervets organisationer, fiskerierhvervets organisationer og andre interesserede organisationer inden for erhvervet. Når de forskellige organisationer har indstillet de personer, de vil have i rådet, udnævner ministeren rådets medlemmer. Uddannelsesrådet svarer på spørgsmål om søfarts- og fiskeriuddannelser. Når søfartsuddannelserne skal ændres betydeligt, skal rådet udtale sig. Rådet kan selv tage emner om uddannelserne op til behandling og indstille dem til Søfartsstyrelsen. Rådet kan nedsætte udvalg til at behandle spørgsmål om specielle områder. Uddannelsesrådet har nedsat fire faste udvalg.

20 Kapitel 2 side 24 Andre organisationer Der findes mange flere organisationer, som kan kædes sammen med erhvervsfiskeriet i Danmark. Det vil føre for vidt at tage dem alle sammen med i denne oversigt. Der er dog to organisationer blandt aftagerne af fisk, der er værd at nævne, på grund af deres omsætningsniveau. Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening (DFE) er en sammenslutning af virksomheder, der forarbejder og eksporterer fisk og skaldyr til mange lande. DFE repræsenterer de virksomheder, der handler med ferske, frosne og røgede produkter samt konserves. Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening arbejder tæt sammen med fiskeriets organisationer og de danske myndigheder. De er repræsenteret i en række udvalg med fiskerierhvervets organisationer og andre danske ministerier. De er også repræsenteret i kommissioner og udvalg i EU. Dansk Fisk En anden organisation med forbindelse til dansk fiskeri er Dansk Fisk. Organisationen er en sammenslutning af den del af den danske fiskeindustri, der forarbejder produkter. Organisationen er en del af Fødevareindustrien under Dansk Industri. Målet for Dansk Fisk er en stærkere politisk profil for den danske fiskeindustri. Både nationalt og i EU. Dansk Fisk sidder med i relevante udvalg under Fødevareministeriet. Den vigtigste opgave for Dansk Fisk er at sikre de bedste rammer for råvareleverancer og for fiskeindustrien. Dansk Fisk Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening

Arbejdsmarkedsforhold

Arbejdsmarkedsforhold Arbejdsmarkedsforhold 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-05-7 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Lærer Karsten Korsgaard Karsten Korsgaard har arbejdet som fisker og er uddannet som

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Endelig rapport Sunds, februar 2004

Endelig rapport Sunds, februar 2004 Endelig rapport Sunds, februar 2004 2 Iversen Kommissionen februar 2004 Endelig rapport Kommissionen Formand: Adm. direktør Kenneth Iversen, Unimerco Medlemmer: Formand Thorkild Førby, Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

DMU FORSIKRINGER 2013

DMU FORSIKRINGER 2013 DMU FORSIKRINGER 2013 Dette dokument skal give et overblik over de forskellige forsikringsdækninger, der er i DMU hvad enten du er kører, official, bestyrelsesmedlem eller hjælper i en klub. Oversigten

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Aon Risk Solutions Affinity Arbejdsskadeforsikring pr. 1. januar 2012 I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Indhold 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens

Læs mere

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121 Arbejdsskade Forsikringsbetingelser R365 121 Gælder fra september 2012 Indholdsfortegnelse 1. Fællesbetingelser afsnit 1-12 Side 3 2. Arbejdsskade afsnit 13 Side 6 3. Ordforklaringer Side 7 Kontakt Gjensidige

Læs mere

10. DMUs og DIFs forsikringer

10. DMUs og DIFs forsikringer Forsikringsdækning Ved ethvert stævne skal der gennem DMU være tegnet forsikring i det af lovgivningen og DMU krævede omfang. De lovgivningsmæssige krav til forsikringsdækningen er fastsat i Trafikministeriets

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

E. Arbejdsskadesikring

E. Arbejdsskadesikring E. Arbejdsskadesikring E.1. Generelt om arbejdsskadesikring E.1.1. Lovgivningen Arbejdsskadesikringen er reguleret i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006. Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

lov om arbejdsskadesikring

lov om arbejdsskadesikring 1 of 32 21/09/2010 13:42 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Lovens formål

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011 EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011 Reders ansvar over for besætningen Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Oversigt Skadelidte besætningsmedlemmers ret til kompensation Den lovpligtige

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Servicelovens 103 og 104

Servicelovens 103 og 104 Personer som deltager i optrænings- eller beskæftigelsesprojekter, der er oprettet under 103 og 104 i Serviceloven er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, medmindre dette følger af lovens bestemmelser.

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2011 Hvis du kommer til skade... Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Kollektiv Ulykkesforsikring

Kollektiv Ulykkesforsikring Kollektiv Ulykkesforsikring Forsikringsbetingelser Group Plus, 83.305-00 (version 10.2012)_Mejeriliv SEKTION A - Generelle vilkår 1. Forsikringens omfang 2. Dækningsområde 3. Dækningsperiode 4. Krigs-

Læs mere

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI FRI-Håndbog, afsnit 1. Optagelsesskema for Virksomhed, side 1 af 10 Juni 2013 Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI 1. Ansøgningsskema 2. Oplysning om ledelses- og ejerforhold 3. Oplysning

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 21. december 2010. Nr. 1528. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE FISKERES FORSIKRING, GENSIDIGT SELSKAB

VEDTÆGTER FOR DANSKE FISKERES FORSIKRING, GENSIDIGT SELSKAB VEDTÆGTER FOR DANSKE FISKERES FORSIKRING, GENSIDIGT SELSKAB 1. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1. Selskabets navn er Danske Fiskeres Forsikring, gensidigt selskab. Selskabet har følgende binavne:

Læs mere

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Danske Risikorådgivere Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Taleren Preben K. Hansen Konsulent i Arbejdsskadestyrelsen, Politik Jura og Analyse Medforfatter til den kommenterede

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2010-11 Kapitel 1 Lovens formål 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være

Læs mere

Grundlæggende betingelser For at være dækket af nedenstående forsikringer, så er der imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt.

Grundlæggende betingelser For at være dækket af nedenstående forsikringer, så er der imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt. DMU FORSIKRINGER Dette dokument er en vejledning som skal give et overblik over de forskellige forsikringsdækninger, der er i DMU hvad enten du er kører, official, bestyrelsesmedlem eller hjælper i en

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

DEN FØRSTE MEDARBEJDER

DEN FØRSTE MEDARBEJDER DEN FØRSTE MEDARBEJDER INDHOLD DEN FØRSTE MEDARBEJDER... 3 HVORNÅR ER JEG ARBEJDSGIVER?... 3 REGISTRERING SOM ARBEJDSGIVER... 3 REKRUTTERING... 3 ANSÆTTELSESSAMTALEN... 3 KONTRAKTEN... 4 Hvad skal kontrakten

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Frivillige kan også få erstatning

Frivillige kan også få erstatning Frivillige kan også få erstatning Hvis man kommer til skade, imens man arbejder frivilligt, kan man godt være berettiget til erstatning. En ulykke er omfattet af arbejdsskadeloven, når ulykken sker, mens

Læs mere

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2010 Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer (INTOPS), dvs. konfliktforebyggende,

Læs mere

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltn. Rønnedevej 9 4100 Ringsted Center for Projekttilskud J.nr.: 32317-F-13-00183 Ref.: Anne van Gellekom E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Tilsagn om tilskud til forundersøgelse

Læs mere

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2014 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om registrering, virksomhedsform, regnskab, moms og forsikring og forretningsplan Mogens Thomsen, Iværksætterkonsulent mt@startvaekst-aarhus.dk www.startvaekst-aarhus.dk

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

HK Heltidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket PRIS 45 KR./MÅNED PR. 1. JANUAR 2015

HK Heltidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket PRIS 45 KR./MÅNED PR. 1. JANUAR 2015 HK Heltidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket PRIS 45 KR./MÅNED PR. 1. JANUAR 2015 1 Hvad er en heltidsulykkesforsikring? Heltidsulykkesforsikringen sikrer dig, hvis du bliver varigt invalid ved

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Håndbog om arbejdsskader

Håndbog om arbejdsskader Håndbog om arbejdsskader Revideret maj 2013 Center for Ledelse og Personale v/hanne Hansen INDHOLD SIDE Hvad er en arbejdsskade?.. 2 Anmeldelse af arbejdsulykker... 2 Administrationsaftale med Contea Assurance......

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser G R U P P E I N V A L I D E R E N T E Tab af erhvervsevne Forsikringsbetingelser Stk. 3. Ved ændring i forsikredes erhverv eller i arten eller omfanget af forsikredes beskæftigelse, skal forsikrede straks

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 14. marts 2013. Nr. 278. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Ekstra dækninger til motorkøretøj

Ekstra dækninger til motorkøretøj Ekstra dækninger til motorkøretøj Udvidet bildækning Det dækker Udvidet bildækning: Friskadeforsikring. Dækningen sikrer dig erstatning, hvis bilen beskadiges ved blandt andet tyveri, nedstyrtning af genstande,

Læs mere

Denne side beskriver, hvad de enkelte grupper, divisioner, kurser, arrangementer mv. (herefter kaldet grupper) skal vide om forsikringer.

Denne side beskriver, hvad de enkelte grupper, divisioner, kurser, arrangementer mv. (herefter kaldet grupper) skal vide om forsikringer. Forsikringer i Det Danske Spejderkorps Når der laves spejderarbejde, vil der ofte være en risiko for, at der kan ske uheld og skader. For at alle kan føle sig trygge ved at lave spejderarbejde, skal alle

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere