Belåning af andre aktiver Sale and lease back

Transkript

1 1 Belåning af andre aktiver Sale and lease back Anvendelse af virksomhedens aktiver til optimering af arbejdskapitalen v/ Thomas Thordal Sevelsted, partner, Bank, Børs og Rekonstruktion 2 De næste 45 minutter 1. Indledning til de to finansieringsformer 2. Belåning af andre aktiver / Asset based financing 3. Sale and lease back 4. Samspillet og opsummering 5. Spørgsmål? 1

2 3 1. Indledning til finansieringsformerne 4 Indledning til finansieringsformerne Asset based financing og Sale and lease back Asset based financing og sale and lease back er begge finansieringsformer, der knytter sig til aktivet Sikkerheden består først og fremmest i aktivets realisationsværdi og aktivets indtjeningsevne Virksomheden opnår finansiering: Til anskaffelse af aktivet og/eller til driftsfinansiering / optimering af kapitalstruktur Financiers interesse/fokus: Fuld tilbagebetaling af lånet/betaling af leasingydelse Attraktiv forrentning Bedst mulig sikkerhed for betaling/tilbagebetaling Lave krav til administration/opfølgning/kontrol Virksomheden interesse/fokus: Mest mulig likviditet Lavest mulige renter/omkostninger Færrest mulige begrænsninger i daglige drift og handlefrihed Optimering af brug af aktiver til sikkerhedsstillelser 2

3 5 Indledning til Asset based financing (1) Asset based financing: Lån mod sikkerhed i et eller flere aktiver til fordel for långiver med andre ord: Lånets størrelse og vilkår primært baseret på aktivet Alternativ til cash flow baseret finansiering, hvor lån ydes på baggrund af låntagers cash flow (klassisk kreditvurdering) Cash flow based: Den primære og foretrukne finansieringsform både for Låntager (lavere etableringsomkostninger, få begrænsninger i handlefrihed, oftest lavere rente), og Långiver (lettere administration og ofte udtryk for højere grad af tillid til tilbagebetalingsevne) Evt. i kombination pantsætningsforbud (negative pledge) sikret/usikret Asset based financing: Långiver ser primært på det pågældende aktiv og sekundært på låntagers øvrige cash flow Realisationsmuligheder Indtjeningsevne Værdifasthed 6 Indledning til Asset based financing (2) Forudsætning: Låntager ejer relevante aktiver, som kan benyttes til effektiv sikkerhedsstillelse Vilkår: Højere rente ved asset based lending, da långivers risiko er (antages at være) højere end ved cash flow based lending (men mulighed for at stille sikkerhed for driftsfinansiering kan også resultere i lavere rente) Forskellige kreditvurderinger Begrænsninger i adgangen til finansieringsformen: Belåningsgrad (krav om delvis egenfinansiering) Sikkerheden for indtjeningsevne (aftagers kreditværdighed, konjunkturændringer etc.) Etableringsomkostninger Panterettens fasthed (mulighederne for at etablere en effektiv panteret) 3

4 7 Indledning til Sale and lease back (1) Virksomhedens aktiv(er) sælges (eller aftalen med leverandøren overdrages) til et professionelt leasingselskab, som herefter leaser aktivet tilbage til virksomheden mod betaling af leasingydelsen: Virksomheden modtager likviditet i form af købesummen, eller Lettes for forpligtelsen til at betale købesummen til leverandøren Typisk indtræder leasinggiver i købsaftalen med leverandøren fsva. betalingsforpligtelsen og adkomst til aktivet, mens leasingtager beholder alle øvrige forpligtelser og beføjelser over for leverandøren (pligten til at tage levering, indsigelser om mangler, forsinkelse, evt. serviceaftale mv.) 8 Indledning til Sale and lease back (2) Sale and lease back (SLB) tager (nok i endnu højere grad end asset based financing) afsæt i det pågældende aktivs værdi, herunder afskrivningsprofil SLB anvendes typisk til finansiering af selve aktivet (købet) Men SLB kan også omfatte aktiver, som leasingtager allerede ejer mhp. at rejse likviditet / driftsfinansiering Finansieringsgraden er høj (lavere krav til egenfinansiering upfront) Pas på: Risiko for omkvalificering! Omkvalificeres en leasingaftale til kreditkøb, kan det have afgørende juridiske og skattemæssige konsekvenser for både leasinggiver og leasingtager, idet leasingtager vil blive betragtet som ejer af aktivet Sikringsakt Afskrivninger mv. 4

5 9 2. Belåning af andre aktiver / Asset based financing 10 Aktivfinansiering (simpel konstruktion) Långiver Udbetaling af lån Betaling af afdrag + renter Låntager Panteret Ejendomsret 5

6 Aktivfinansiering (typisk konstruktion) 11 Interkreditoraftale Juniorlångiver (evt. strukturelt efterstillet) Moder Tilbagetrædelseserklæring / Interkreditoraftale Långiver Sekundært pant Juniorlån Egenkapital Efterstillet lån Indtrædelsesret Virksomhed Pant Seniorlån Service provider Serviceaftale Egenkapital SPV Pant Pant Aktiv Afkast/frugter 12 Asset based lending Hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Hvem Virksomheder med værdifulde aktiver Hvad Aktiver, som (effektivt) kan pantsættes særskilt (fast ejendom, skibe, fly, vindmøller, solcelleanlæg, jernbanemateriel, rullende materiel, udviklingsprojekter, etc.) Fx ikke aktiver, der gribes af andet pant (bestanddele af fast ejendom (dog TL 47b, stk.2), komponenter/reservedele til fly/skibe mv.) Hvornår Behov for likviditet (driftsfinansiering / kortsigtet finansiering til f.eks. løn og materialer / køb af aktiver / ekspansion) Hvorfor Cash flow based lending ikke tilgængeligt / kreditvurdering / egen balance / delvis egenfinansiering / kommercielle forhold 6

7 13 Asset based lending Etablering og sikringsakter Aktiv- og sikkerhedstype Sikringsakt Etablering Pant i fast ejendom Tinglysning (TL 1) Digital tinglysning (formkrav) Underpant i løsøre Tinglysning (TL 42d og 47) Digital tinglysning (formkrav) Håndpant i løsøre Pant i skibe Pant i fly (bortset fra små fly) Pant i tilgodehavender (simple fordringer) Effektiv rådighedsberøvelse Skibe over 5 / 20 ton: Registrering i Skibsregistret (Søloven 28 og 37) Skibe under 5 ton: Registrering i personbogen Registrering i Det Internationale Register (Cape Town) Denunciation (GBL 31) Pantsætter skal fysisk (og effektivt!) afskæres fra at råde over aktivet Særlige blanketter (formkrav) Digital tinglysning (formkrav) Digital registrering (brugeroprettelse) Ingen blanketkrav Skriftlig meddelelse til debitor, betaling med frigørende virkning til panthaver Virksomhedspant Tinglysning (TL 47c) Digital tinglysning (formkrav) Fordringspant Tinglysning (TL 47d) Digital tinglysning (formkrav) Fondsaktiver Projektfinansiering Registrering i Værdipapircentralen (VPHL 66) Denunciation (GBL 31) Afhænger af projektetogaktiverne Skriftlig meddelelse til kontoførende institut Skriftlig meddelelse til selskabet Kombination af flere pantsætninger Tinglysning Skriftlige meddelelser til aftaleparter, (indtrædelsesret og transport i rettigheder) Pant i afkast 14 Asset based lending Udfordringer og udvalgte alternativer Aktiv- og sikkerhedstype Udfordring Mulige løsningsmodeller Pant i fast ejendom Tinglysningsafgift: 1,5 % Underpant i løsøre Tinglysningsafgift: 1,5 % Håndpant i løsøre Projektfinansiering Rådighedsberøvelse (effektiv) / pantsætters behov for at kunne benytte aktivet Værdien består i aftaler, materialer og udsigt til færdiggørelse og fortsat drift Sikring af indtrædelse og adgang til at færdiggøre/videreføre driften Adgang til værdierne, herunder frugter Sale and lease back (0,6 %) (men leasinggiver finansierer e.o. ved pant) Håndpant (men håndpant giver andre udfordringer) 3. mand holder aktivet på PH s vegne (men det virker kun, hvor PS ikke skal benytte aktivet selv) Pant i underliggende aktiver og pantsætningsforbud (tinglysning) Indtrædelsesret (selv eller 3. mand) i aftalegrundlaget (projektfase og drift) Faktisk og nem adgang til aftalegrundlag, materialer, planer, tilladelser mv. Indsigelsesret ved væsentlige ændringer Kontrol med betalinger (byrdefuldt for pantsætter) Ret til udbedring ved misligholdelse fra låntager Beføjelser ved øvrige aftaleparters misligholdelse 7

8 15 Asset based lending Projektfinansiering Leverandør Myndigheder Ejer Långiver Tilladelser Operatør Pant Lån Aftalegrundlag SPV Pant Pant/indtrædelsesret Pant/indtrædelsesret Forsikringsselskab Maintenance provider Aftale Aftager 16 Asset based lending Projektfinansiering (1) Faser: Projektfasen og driftsfasen Aktivet: Projektets belåningsværdi måles primært på indtjeningsevne, projektets samlede realisationsværdi Ved projektfinansiering er de enkelte aktivers isolerede realisationsværdi oftest markant lavere end projekteringsomkostningerne/finansieringsbehovet (og den samlede realisationsværdi) Projektets driftsstabilitet og indtjeningsevne er central og derfor får operatøren, aftagere, tilskudsordninger, service providers mv. betydning for sikkerheden Det offentlige anses for en stabil aftager (høj grad af sikkerhed for betalingsstrømme) OBS: Betydning af offentligretlig regulering (fx ændringer i tilskudsordninger / sikkerhed for fortsat garanteret afsætning) Hvem er det offentlige? Selskaber kontrolleret af det offentlige? Muligheden for videreførelse (uden ophold) er afgørende Risici: Miljøansvar, medarbejderforpligtelser Forpligtelser ved ophør (retableringspligt?) 8

9 17 Asset based lending Projektfinansiering (2) Sikkerhedsstillelse Sædvanlige sikkerheder: Aktiepant i SPV et, pant i aktivet, transport i (fremtidige) indtjeninger, pant i forsikringer, evt. kontopant mv. (ringfencing) Sædvanlige udfordringer, herunder PS s adgang til at råde over indtjening Derudover særlige overvejelser i projektfinansiering Centralt for panthaver: Kontrol med, at projekt og drift forløber som forudsat Realisationsmuligheder Adgang til at gribe ind, hvis det går galt (besked om misligholdelse og ret til at færdiggøre projektet / fortsætte driften uden ophold) Projektfasen: Indtrædelsesret i projektaftaler og tilladelser (begrænsninger?) Driftsfasen: Indtrædelsesret i driftsaftaler (drifts-, service- og vedligeholdelsesaftaler), distributionsaftaler, lejeaftaler, pant i forsikringer og tilladelser OBS: Evt. tilladelseskrav (FIL og projektrelaterede tilladelser (fx tilladelse til midlertidig drift)) OBS: Kurators/rekonstruktørs indtrædelsesret kan hindre PH s indtræden Praktiske forskelle ved håndpant/underpant Sale and lease back 9

10 19 Leasing Sale and lease back Leasing Leasing er en aftale, hvor ejeren af et aktiv (leasinggiver) stiller dette til rådighed for en bruger (leasingtager) i en periode mod betaling af leasingydelsen. Sale and lease back Sale and lease back er et arrangement, hvor ejeren (leasingtager) af et aktiv sælger det (eller overdrager rettigheder ifølge en købsaftale) til leasinggiver, der straks derefter leaser aktivet tilbage til leasingtager. 20 Sale and lease back Salg af aktiv Leverandør Betaling af købesum Bevarer eller indtræder i beføjelser i forhold til leverandøren (udover adkomst) Leasinggiver (Ejer) Leasingaftale Betaling af leasingydelser Leasingtager (Bruger) 10

11 21 Sale and lease back Møbellån eller sale and lease back Har køberen reelt en anerkendelsesværdig interesse i erhvervelsen? Nej Risiko for tilsidesættelse (pant uden iagttagelse af sikringsakt) Ja Sale and lease back 22 Sale and lease back Finansiel og operationel leasing (afgrænsning) Finansiel leasing Defineret i ABL 95 1, stk. 2, som en transaktion, ved hvilken a) en part (leasinggiveren) indgår eller overtager en aftale (leasing-aftalen) med en anden part (leasingtageren), der giver denne ret til at benytte den leasede genstand (leasinggenstanden) mod betaling af en løbende ydelse (leasingydelsen); b) leasinggiver erhverver leasinggenstanden ifølge aftale (købsaftalen), med en tredje part (leverandøren), som er bekendt med, at der er eller vil blive indgået en leasingaftale, eller selv har indgået denne; c) leasinggiver hverken vælger, specificerer eller tilforhandler sig leasinggenstanden; d) leasingtageren har haft mulighed for at godkende sådanne vilkår i købsaftalen, som er af betydning for hans retsstilling; og e) de ydelser, som leasingtageren skal betale eller hæfter for, er således beregnede, at de dækker amortisation af hele eller den væsentligste del af anskaffelsessummen for de leasede genstande. Operationel leasing En aftale, hvor leasinggiver forsyner leasingtager med en brugsret i en periode, som ikke er afhængig af det leasede aktivs forventede levetid Aftalen kan opsiges med et passende varsel eller være uopsigelig, men leasingtager hæfter ikke for aktivets restværdi ved aftalens ophør. Ved udløb/ophør forbliver ejendomsretten hos leasinggiver 11

12 23 Sale and lease back Finansiel eller operationel leasing Forhold Finansiel leasing Operationel leasing Leasingtagers årsrapport Leasinggivers regnskab Leasingaftalen skal indregnes i resultatopgørelsen og i balancen som et anlægsaktiv og leasingforpligtelsen som gæld Indgår som et udlån samtidig med, at et tilgodehavende med løbende renteindtægter indregnes Oplyses som en note til regnskabet og indregnes ikke i balancen, hvorfor den teknisk set egner sig til at slanke leasingtagers balance Anlægsaktiv - driftsmæssige afskrivninger Afskrivninger - resultatopgørelsen Fortolkning og udfyldning Obligationsretlige grundsætninger Lejeretlige grundsætninger Registrering hos Finanstilsynet Førtidigt ophør (deklaratorisk udg. pkt.) Registreringspligt påhviler leasinggiver i henhold til hvidvasklovens 34, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 12. Restværdien forfalder til betaling (alle resterende ydelser, dog tilbagediskonteret til nutidsværdi) Ingen registreringspligt eller hvidvaskregulering p.t. Betaling af ydelser til opsigelsesperiodens (eller uopsigelighedsperiodens) udløb (uafhængig af restværdi) Samspillet 12

13 25 Case Leasinggivers finansiering Långiver Lån Afdrag/renter Leasinggiver Trepartsaftale Købesum Leasingydelse Trepartsaftale Pant Leasingtager Ejendomsret Service provider Operatør Vedligeholdelse 26 Case - samspillet Tredjemands besiddelse effektiv rådighedsberøvelse og kontrol (1) Rådighedsberøvelsen etableres ved tredjemands besiddelse på håndpanthavers vegne Betingelser for tredjemands besiddelse på HPH s vegne: 3. mand er uafhængig af pantsætteren Sikringsakt: Meddelelse fra panthaver til 3. mand Krav: Meddelelsen skal opfylde kravene til gyldig denunciation (være bindende) Tilbagelevering ved udløb: Kan (med frigørende virkning) alene ske til PH Pantsætter må ikke gives adgang til aktivet (ledsaget/kontrolleret adgang?) Anbefaling: Anerkendelse fra 3. mand (trepartsftale mellem panthaver, pantsætter og 3. mand) Pantsætter kan formentlig modtage frugterne (indtægter) af aktivet, uden at dette påvirker pantet Hvis rådighedsberøvelsen ikke opretholdes / er effektiv: Panteretten anerkendes ikke 13

14 27 Case - samspillet Tredjemands besiddelse effektiv rådighedsberøvelse og kontrol (2) Der stilles krav om, at panthaver udøver rimelige kontrolforanstaltninger Ikke mange retningslinjer at forholde sig til, men i hvert fald jævnlig kontrol med, at aktivet beror hos pgl 3. mand, ikke væsentligt forringes, og at der er truffet og opretholdt foranstaltninger, som skal afskære PS fra at råde over aktivet PH skal straks gribe ind, hvis han bliver bekendt med, at rådighedsberøvelsen ikke opretholdes, fx fordi akivet udleveres (midlertidigt) til PS Administrativt byrdefuld og i praksis vanskelig at opretholde Forringes pantet trods rimelige kontrolforanstaltninger, er udgangspunktet, at panteretten over den del af aktivet, som er i behold, fortsat er beskyttet over for pantsætters kreditorer HVIS panthaver ikke var eller burde have været opmærksom på bruddet I praksis: Betydelige vanskeligheder med at opretholde en effektiv håndpantsætning!! 28 Case - samspillet Leasingtagers besiddelse af aktivet på vegne af leasinggivers långiver (som panthaver) Leasinggivers finansiering Udgangspunkt: Leasinggiver har adgang til sædvanlig pantsætning af aktivet Underpant/håndpant (med sædvanlige udfordringer tinglysningsafgift/effektive rådighedsberøvelse) Udfordring ved håndpant: Rådighedsberøvelse i leasingkonstruktionen Det antages, at leasinggiver kan afskæres fra at råde (rådighedsberøvelsen etableres) ved at aktivet overlades til leasingtager og samtidig meddelelse (denunciation) til leasingtager om pantsætningen Leasinggiver skal (effektivt) afskæres fra at råde over aktivet Krav til denunciationens indhold og etablering af fornødne kontrolforanstaltninger Praktisk problemstilling: Leasinggiver/pantsætter (eller dennes nærstående) samtidig leverer fx vedligeholdelse Risiko for at pantet ikke anerkendes 14

15 29 Håndpant effektiv rådighedsberøvelse og kontrol Personsammenfald pantsætter/3. mand Problemstilling: Nær forbindelse mellem leasingtager og leasingiver (pantsætter) (er der sket effektiv rådighedsberøvelse?) I U H fandt først Landsretten og dernæst Højesteret, at den nære forbindelse mellem Leasinggiver og Leasingtager betød, at en effektiv rådighedsberøvelse af håndpantsat driftsmateriel måtte forudsætte, at Leasinggivers Financier foretog særlige kontrolforanstaltninger Den nære forbindelse: Leasinggivers/låntagers ultimative ejere var samleverne M og H Leasingtager var ejet af M M og H sad i bestyrelsen i både Leasinggiver og Leasingtager M og H var direktører i henholdsvis Leasinggiver og Leasingtager Håndpanteretten uden retsgyldighed, idet der ikke var foretaget særlige kontrolforanstaltninger Særlige kontrolforanstaltninger vil i praksis være vanskelige at etablere og opretholde 30 Opsummering Valg af finansieringsform - Praktiske og kommercielle forhold Optimering af kapitalstruktur Alternativer tilden klassiske form for finansiering, cashflow-baseret (kreditvurdering). Asset based lending og sale and lease back ydes primært på baggrund af virksomhedens aktiver Aktivets realisationsværdi og indtjeningsevne Ved asset based lending beholder virksomheden ejendomsretten til aktivet, hvorimod ejendomsretten overgår til leasinggiver ved sale and lease back. Regnskabsmæssig, skattemæssig og kommerciel betydning! Begge frigiver likviditet, som ellers ville være bundet i aktiver Men vær opmærksom på, at begge rummer fordele og ulemper! Kommercielle og strategiske overvejelser Regnskabsmæssige overvejelser Skattemæssige overvejelser 15

16 31 Spørgsmål? Thomas Thordal Sevelsted Partner København Bank, Børs & Rekonstruktion T M E tts@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T