Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats 2010-14"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed Kontor/initialer: FFK Sagsnr.: Dato: 5. maj 2010 Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats Fødevareministeriets Administrative Ledelse (FAL) vedtog i maj 2009 en ny kommunikationspolitik for ministeriet, som opstiller de grundlæggende mål og principper for god kommunikation i Fødevareministeriet. Målene med ministeriets kommunikation er at: Forbedre Fødevareministeriets interne kommunikation Øge omverdenens kendskab til og forståelse for ministeriets arbejdsområder Styrke relationerne til ministeriets kunder og brugere Kommunikationspolitikken skal sikre, at ministeriet fremstår som en samlet, fremsynet og visionær statslig myndighed med stærke visioner for hele fødevareområdet. Det kræver, at det daglige kommunikationsarbejde tænkes aktivt ind i opgaveløsningen på alle niveauer. Den interne kommunikation mellem medarbejdere og ledere og mellem de forskellige led og niveauer i organisationen skal understøttes og udvikles, så alle har det bedste afsæt for at løse de daglige opgaver. Formidling af viden, nyheder og erfaringer på tværs af ministeriet skal forbedres og styrkes, så vi sikrer en kvalificeret og effektiv opgaveløsning og styrker sammenhængskraften på tværs af ministeriet. Overalt i ministeriet skal medarbejdere og ledere klædes på til i højere grad at være præcise, målrettede og klare i deres kommunikation. Kommunikationen om de indsatser, vi sætter i værk, og de effekter, de har, skal gøre ministeriets arbejde og ministerens politik tydelig for omverdenen. Vi skal styrke relationerne til ministeriets kunder og brugere gennem klar og målrettet kommunikation, og samtidig skal vi invitere til dialog og involvering for på den måde få vigtig inspiration til løsningen af ministeriets opgaver. Ambitionen er at implementere kommunikationspolitikken, så al kommunikation både internt og eksternt styrkes. Det kræver, at vi skaber en fælles bevidsthed om og forståelse af, hvad kommunikation kan bidrage med i ministeriets opgaveløsning. Medarbejdere og ledere på alle niveauer har berøring med mange af ministeriets væsentligste interessenter i dagligdagen og har her mulighed for at bidrage til at påvirke omverdenens billede af Fødevareministeriet. Målet er derfor, at Fødevareministeriets medarbejdere udvikler sig til stærke ambassadører for ministeriet. Hvis ministeriets over medarbejdere løbende, aktivt fungerer som ambassadører for ministeriet, rummer det et stort, p.t. uudnyttet potentiale for et solidt og velfortjent brand for ministeriet. Indadtil vil ambassa-

2 dørrollen samtidig kunne styrke stoltheden og glæden ved at arbejde i ministeriet og styrke grundlaget for idérige og fremsynede medarbejdere. FFK foreslår derfor en række konkrete indsatser, som skal understøtte en sådan udvikling og gennemføres frem til Der er tale om en bruttoliste, som målrettes og skæres til i efterfølgende dialog med ledelserne i institutionerne og departementet. 1. Branding af Fødevareministeriet 2. Lederkommunikation 3. Lokale kommunikatører 4. Pressestrategi 5. Kanalstrategi 6. Kundetilfredshedsundersøgelse i Fødevareministeriet 7. Videreudvikling af intranet 8. Kommunikationsredskaber 9. Fælles sprogpolitik I bilag 1 Forslag til kommunikationsindsatser findes en mere uddybende beskrivelse af hver indsats. Besluttes det at gå videre med indsatserne, vil der - i tæt dialog med relevante parter - blive udarbejdet en projektbeskrivelse og konkret handlingsplan for hver indsats. Indsatserne forventes at blive suppleret på vej frem til 2014 i takt med erfaringerne og udviklingen i opgaveløsningen m.v. Tidsplan for indsatser En række af indsatserne er gensidigt afhængige og understøtter hinanden. Derfor har FFK udarbejdet et forslag til en plan for, hvornår indsatserne iværksættes (se bilag 2: Tidsplan for indsatser i Fødevareministeriets kommunikationshandlingsplan ). Implementeringen af indsatserne er søgt planlagt, således at der sikres et jævnt ressourcetræk og en optimal synergieffekt mellem indsatserne. Som det fremgår, vil der være tale om opstart af en række processer og indsatser, som vil fortsætte i de kommende år, hvor de vil blive videreudviklet. Derudover udvikler FFK løbende redskaber og kurser, der understøtter de forskellige indsatser. Der vil desuden blive gennemført årlige opfølgninger på handlingsplanen i samarbejde med institutionerne med mulighed for evt. justeringer af indsatser og tidsplaner. Videre proces Denne handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats har været sendt i skriftlig høring i styregruppen for FFK og er desuden drøftet med direktionerne i institutionerne samt departementets topledelse. På baggrund af institutionernes og departementets tilbagemeldinger har FFK justeret kommunikationshandlingsplanen og indsatsforslagene til denne version, som er drøftet og godkendt i styregruppen for FFK og i FAL. 2

3 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed Kontor/initialer: FFK/sach Sagsnr.: Dato: 5. maj 2010 Bilag 1: Forslag til kommunikationsindsatser 3

4 1. Branding af Fødevareministeriet Fødevareministeriet skal fremstå som en samlet, fremsynet og visionær statslig myndighed med stærke visioner for hele fødevareområdet. Kort sagt: Fødevareministeriet skal have et stærkt brand. Udfordringen er ikke at skabe et brand. Det har Fødevareministeriet nemlig allerede. Brandet er det billede, der kaldes frem hos borgere, forbrugere, erhvervsfolk, journalister og alle andre med interesse i ministeriet, hver gang de hører om eller møder Fødevareministeriet. Vi skal derfor påvirke det billede, omverdenen har af Fødevareministeriet. Et forsigtigt bud er, at de billeder, der kaldes frem i dag, er meget forskellige. Det betyder, at brandet risikerer ikke at lette ministeriets arbejde og opgaveløsning. Hvis alle interessenter har en opfattelse af ministeriet som troværdigt, professionelt og legitimt, vil sagsgange og processer kunne forløbe mere effektivt. Ministeriet kan ikke entydigt styre sit eget brand for det ejes af interessenterne men brandet kan heller ikke fravælges. Derfor er det nødvendigt at sætte en proces i gang, som påvirker brandet i den retning, ministeriet og ministeren ønsker. Det er den proces, der kaldes branding af Fødevareministeriet. Fødevareministeriet kan med en fokuseret indsats arbejde for, at alle ministeriets områder fremstår som del af ét stærkt og tydeligt brand med relevante og dagsordensættende mærkesager. Ministeriet favner centrale såvel som decentrale enheder og institutioner, og derfor er det nødvendigt, at der i brandingarbejdet udvikles en strategi for, hvilke budskaber som henholdsvis fødevareministeren/ministeriet og institutionerne står som afsender af, og hvordan et ønsket brand kan understøttes i praksis fx via måden vi møder vore interessenter på i hverdagen. FFK vil derfor anbefale, at Fødevareministeriet udvikler et samlende brand. Indsats 2010 Brandingarbejdet er tidssat til 1. halvår af På den måde kan kundetilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i 2. halvår af 2010, bidrage med et faktuelt grundlag for strategien i form af viden om, hvad brugerne synes om Fødevareministeriet. Selve arbejdet med branding i Fødevareministeriet kan herefter bestå af følgende processer: 1. Undersøgelse af Fødevareministeriets image Som tillæg til brugerundersøgelsen gennemføres en mere målrettet undersøgelse af, hvilket image Fødevareministeriet har i omverdenen. Imageundersøgelsen afrapporteres til FAL, som herefter tager stilling til, om de efterfølgende processer (2. og 3. se nedenfor) skal iværksættes. 2. Hvad skal Fødevareministeriet være kendt for? Når vi ved, hvad omverdenen mener om ministeriet, skal vi beslutte, hvad Fødevareministeriet skal være kendt for. Vi skal definere den kerne, de grundlæggende mærkesager og de handlinger, som al intern og ekstern kommunikation udspringer af. Omverdens opfattelse af ministeriet beror på det, vi laver, og hvordan vi gør det. 4

5 Det indeholder en prioritering af, hvilke budskaber ministeriet kommunikerer, hvordan ministeriet fremstiller sig selv visuelt, samt hvilke kernehandlinger og hvilken adfærd der særligt understøtter brandet. Dermed fastlægges der helt grundlæggende retningslinjer for, hvordan ministeriet fremstår uagtet hvilken del af Fødevareministeriet der fungerer som afsender. Derfor er topledelsens involvering helt afgørende i denne del af arbejdet. 3. Hvad vil vi gøre? Når vi har resultaterne fra brugerundersøgelsen og imageundersøgelsen og har fastlagt, hvad ministeriet skal være kendt for, skal der tages stilling til en prioritering af indsatser for, hvordan vi vil arbejde med at brande Fødevareministeriet på den korte såvel som på den lange bane. Andre kommunikationsindsatser, der skal koordineres med brandingarbejdet, er: indsats 4) initiativet om en pressestrategi og indsats 3) lokal organisering af kommunikationsarbejdet. 5

6 2. Lederkommunikation Ledernes rolle som kommunikator er central, hvis der skal skabes en stærk og klar profil for Fødevareministeriet. Jo bedre lederne er til at kommunikere, jo bedre kan de synliggøre ministeriet og øge omverdenens kendskab til ministerens politik og ministeriets arbejde. Skal medarbejderne være stærke ambassadører for ministeriet, er det afgørende, at lederne går foran og tydeligt viser retningen. Det er lederne, der skal sikre, at medarbejderne forstår deres egen rolle og funktion, og hvordan de hver især er med til at fremme ministeriets værdier og mål. Det er særligt vigtigt, at ministeriets topledelse er synlig og kommer med klare og præcise udmeldinger om retningen for ministeriets arbejde. FFK foreslår, at ledernes evne til at kommunikere styrkes og udvikles, og at dette fokus integreres som et element i den generelle lederudvikling i Fødevareministeriet. Lederne såvel topledelse som mellemledere skal have rådgivning og træning, som klæder dem på til deres særlige rolle som kommunikator, initiativtager til kommunikationsindsatser og formidler af væsentlige beslutninger. FFK kan bidrage med at udvikle og integrere lederkommunikation i Fødevareministeriets lederudvikling. Lederne kan fx blive udrustet med en række værktøjer til fx strategisk kommunikation, forandringskommunikation og linjekommunikation, men også mere specifikke redskaber til god kommunikation via nyheder, e- mails, møder og præsentationer og brugen af de mange forskellige kommunikationskanaler, de har til rådighed alt afhængig af den enkelte leders behov. Samtidig skal ministeriets kommunikationskultur forbedres, så lederne engagerer sig i og ser udbyttet af videndeling og kommunikation. Det kan fx ske ved at forbedre den tværgående kommunikation og videndeling på det fælles intranet og ved at udvikle et godt tværgående samarbejde om den eksterne kommunikation og profilering af ministeriet. Indsats i 2010 Udmøntningen af indsatsen i forhold til lederkommunikation vil blive drøftet nærmere i GAPA, herunder drøftelse af FFK s udvikling af lederkommunikationsmodul, som kan indarbejdes i de lokale lederudviklingsforløb. FFK foreslår endvidere, at der i 2010 gennemføres et særskilt rådgivnings- og kursusforløb for ministeriets topledelse (FAL), da de fungerer som rollemodel for resten af lederne i Fødevareministeriet. Det kunne være i form af et todages seminar, som indeholder oplæg, øvelser og træning i kommunikation (fx i form af et mere fokuseret, detaljeret og grundigt forløb i forlængelse af Anne Katrine Lunds oplæg på koncernchefseminaret i 2009). Samtidig zoomes der ind på den enkelte leders kommunikation og styrker og udviklingsmuligheder. Fx kan der på seminaret være tale om fælles oplæg mens den individuelle træning vil foregå individuelt. Formålet er at skabe en fælles forståelse og et fælles afsæt for god kommunikation hos topledelsen, så de kan fungere som foregangsmænd for en styrket lederkommunikation i Fødevareministeriet. Seminaret kan desuden samtænkes med forslaget om at udpege mærkesager og overordnede fokusområder, som ministeriets kommunikations- og pressearbejde kan håndteres ud fra (jf. dette bilags forslag til pressestrategi). 6

7 3. Lokal organisering af kommunikationsarbejdet Kommunikation bør i højere grad end i dag være en integreret del af opgaveløsningen for alle medarbejdere i Fødevareministeriet. På den måde kan medarbejderne være med til at skabe en stærk og klar profil for Fødevareministeriet og ministeren blandt ministeriets kunder og samarbejdspartnere. Som det er i dag, er det meget forskelligt, hvordan de enkelte institutioner, kontorer og medarbejdere tænker kommunikation ind i det daglige arbejde. Ofte bliver kommunikation noget, der tænkes ind sidst i forløbet, og man ender ofte med at kommunikere, som man plejer uden at der er tid til at tage stilling til, om det nu er mest hensigtsmæssigt. Der er stor forskel på, hvor gode forudsætninger medarbejderne har for at integrere kommunikationen i opgaveløsningen. En professionel og strategisk kommunikation i ministeriet stiller krav til medarbejdernes kommunikationskompetencer. Medarbejderne skal kunne kommunikere godt, klart og hensigtsmæssigt mundtligt såvel som skriftligt, eksternt såvel som internt via nyheder, s, telefonsamtaler, hjemmesider, vejledninger, breve, notater osv. Samtidig findes der rigtig mange gode historier rundt omkring i ministeriet, som vi ikke får fortalt. Der er derfor behov for at styrke arbejdet med at få øje på og formidle de gode historier fra ministeriet såvel eksternt til pressen som internt på Fødevareministeriets intranet. Hver institution skal overveje og beskrive, hvordan kommunikationsarbejdet og -kompetencerne udvikles i institutionen, og hvordan arbejdet med at finde og formidle de gode historier såvel eksternt som internt kan styrkes. Målet er at understøtte en effektiv opgavevaretagelse, og samtidig bedst muligt både udnytte institutionernes egne ressourcer og muliggøre en klar understøttelse fra FFK. Den konkrete løsning kan variere fra institution til institution. De lokale kommunikatører kan indgå i et netværk, som understøttes af FFK gennem rådgivning og sparring, faste møder og undervisningstilbud, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og sparre om konkrete opgaver med andre lokale kommunikatører. Indsats i 2010 FFK gennemfører i 2010 et pilotprojekt i FødevareErhverv. Sammen med FødevareErhverv udvikler FFK en model for kommunikationsarbejdet hvor hver enhed (dvs. hver sektor, kontor eller afdeling) får en såkaldt kommunikations-superbruger, en lokal kommunikatør, som får et særligt tæt samspil med kommunikationsenheden og ministerens pressesekretærer. De øvrige medarbejdere har fortsat ansvaret for at tænke kommunikation i deres daglige opgaveløsning, men ved at have en kommunikations-superbruger i hver enhed bliver kommunikationsrådgivningen mere fokuseret og lokalt forankret. Erfaringerne fra pilotprojektet vil blive afrapporteret til styregruppen og kan danne grundlag for en evt. videreudvikling og udrulning af modellen i andre institutioner. Øvrige institutioner skal i 2010 gennemføre ovenstående beskrivelse af kommunikationsarbejdet. 7

8 4. Pressestrategi Fødevareministeriet skal sætte dagsorden på de væsentlige politikområder. For at sikre ministeren og Fødevareministeriet en stærk og klar profil i omverdenen og for at sikre, at der er sammenhæng mellem ministeriets målsætninger, indsatser og omtalen heraf i medierne, bør pressearbejdet håndteres ud fra overordnede målsætninger og fokusområder. Trykte og elektroniske medier en vigtig kanal for Fødevareministeriets eksterne kommunikation med omverdenen og brugere/kunder, såsom landmænd, fiskere, fødevareproducenter og forbrugere. Fødevareministeriet skal bruge medierne til at sætte dagsorden på relevante politikområder og sikre, at ministeriets politikudvikling og praksis er tydelig for den brede offentlighed og specifikke interessenter og kunder/brugere. Samtidig er der behov for at effektivisere den generelle pressehåndtering, så ministeriet bliver endnu bedre til at reagere på mediernes aktuelle dagsorden ikke mindst i krisesituationer og presseindsatsen bliver mere offensiv og proaktiv. For at sikre at ministeriet fremstår som en samlet myndighed, skal koncernkommunikationstankegangen i højere grad indarbejdes i hele ministeriet, således at forståelsen for afsenderperspektivet skubbes fra institutionerne til ministeriet i relevante sammenhænge. FFK foreslår to indsatser, der kan optimere og fokusere Fødevareministeriets pressearbejde: 1. Udarbejdelse af halvårlige pressestrategier For at sikre sammenhængen mellem ministeriets målsætninger, indsatser og omtalen heraf i medierne foreslår FFK, at der i samarbejde med pressesekretærerne og Fødevarestyrelsens kommunikationsenhed udarbejdes en strategi for presseindsatsen hvert halve år. Strategien kan fx indeholde: 3-5 overordnede emner for presseindsatsen Konkrete mål med presseindsatsen Udpegning af de emner, som ministeriet vil forbindes med i medierne Retningslinjer for samspillet mellem pressearbejdet og ministeriets interne og eksterne platforme 2. Opdatering af retningslinjer for presse og nyhedsformidling I notatet Retningslinier for Fødevareministeriets presse- og nyhedsformidling godkendt af FAL den 7. april 2008 fastlægges retningslinjer, ansvarsfordeling og sagsgang både i de sager, hvor ministeriet selv opsøger medierne, og i de sager, hvor medierne henvender sig til ministeriet. FFK foreslår, at retningslinjerne ajourføres. Desuden foreslår FFK, at FFK, pressesekretærerne og Fødevarestyrelsens kommunikationsenhed foretager en grundig opdatering af retningslinjerne for at sikre, at: retningslinjerne understøtter modellen med 3-5 overordnede emner i pressestrategien jf. ovenfor retningslinjerne indeholder en klar afgrænsning af, hvilke initiativer og budskaber henholdsvis ministeren og institutionerne står som afsender af retningslinjerne efterleves i ministeriet retningslinjerne er effektive i forhold til samarbejdet med medierne og ministeriets interne processer. Indsats i 2010 og 2011 Pressestrategien hænger tæt sammen med indsatsen Branding af Fødevareministeriet og foreslås derfor igangsat i forbindelse med den dvs. i 1. halvår FFK udarbejder et oplæg til processen for pressestrategien, som drøftes i FAL. 8

9 I 2010 ajourfører FFK retningslinjerne for presse- og nyhedsformidling og formidler dem til ledere og medarbejdere i ministeriet. 9

10 5. Kanalstrategi (ekstern) Ministeriet benytter i dag en række kommunikationskanaler i kontakten med interessenter og kunder. Det foregår blandt andet via egne kanaler som fx telefoner, breve, s, vejledninger, nyheder, foldere, pjecer, hjemmesider, selvbetjeningsløsninger. Hertil kommer mundtlig kommunikation på møder, seminarer, konferencer og uddannelser mv. Og det foregår via eksterne kanaler som radio, fjernsyn, annoncer, skiltning i butikker og kommunikation via samarbejdspartnere og faglige netværk m.fl. For at opnå den optimale effekt af en indsats, er det afgørende at vælge den eller de rigtige kanaler til opgaven. Drejer det sig fx om en ernæringskampagne, information om nye tilskuds- eller kontrolregler, en reaktion på en ny kødskandale eller rekruttering af nye medarbejdere, er der brug for at vælge og kombinere forskellige kanaler. For at medarbejderne skal kunne jonglere med de mange kommunikationskanaler ministeriet har, kræver det, at de ved, hvilke kanaler ministeriet prioritere at anvende, ved hvem kanalerne henvender sig til, forstår deres fordele og ulemper og kan finde ud af at kombinere dem rigtigt. En kanalstrategi skal medvirke til at sikre, at ministeriet effektivt når sine mål med hensyn til at servicere kunderne, rekruttere nye medarbejdere og skabe størst mulig synlighed ministeriet og ministeren. Effektiv kommunikation og øget digitalisering kan skaffe medarbejderne tid og rum til at løse deres opgaver og samtidig øge kundetilfredsheden. Og et bevidst valg af kommunikationskanaler i kontakten med omverdenen understøtter ministeriets gennemslagskraft og brand. FFK foreslår, at der udarbejdes en oversigt over, hvilke kanaler ministeriet p.t. bruger i kommunikationen med interessenter og brugere/kunder og beskriver fordele og ulemper ved de enkelte kanaler. Derudover foreslår FFK at gennemføre en analyse af nøgleinteressenter med henblik på at afdække, hvilke kanaler de typisk foretrækker i kontakten med ministeriet og mere generelt i forhold til ministeriets ressortområde under hensyntagen til den overordnede beslutning om, at al kommunikation med kunderne kan foregå digitalt senest fra Henter landmænd fx deres information om nye tilskudsordninger eller kontrolregler på landmandsportalen.dk eller FødevareErhverv og Plantedirektoratets hjemmesider? Kan de flyttes til at læse vejledningerne på hjemmesiden, eller vil de stadig have dem tilsendt på tryk? Eller foretrækker de at få deres information fra landbrugskonsulenterne og landbrugets organisationer? Og ønsker de at abonnere på nyheder eller sms-tjenester direkte fra ministeriet? Interessentanalysen kan gennemføres som en del af brugerundersøgelsen, der foreslås gennemført i 2. halvår Analysen bør også afdække, hvordan kunderne henvender til ministeriet i dag. Hvem/hvor mange henvender sig fx via telefon, post, hjemmeside eller selvbetjeningsløsninger? Hvor effektiv er den nuværende brug af kanalerne til nå ud til målgrupperne, og er kommunikationen dyr eller billig? Det samlede arbejde udmunder i en fælles kanalstrategi for Fødevareministeriet, som udarbejdes i tæt samspil med Digitaliseringsudvalget, og som prioriterer, hvilke kanaler ministeriet vil satse på at udvikle, og en oversigt over ministeriets kanaler med vejledning i, hvordan medarbejderne anvender dem bedst muligt. Endelig foreslår FFK at udarbejde en samlet strategi for ministeriets webunivers, da det er en af ministeriets vigtigste og ressourcekrævende kommunikationskanaler. Webstrategien skal medvirke til at sikre, at alle der arbejder med web, arbejder i fælles retning og mod samme mål på tværs af institutioner og indholdsområder. 10

11 Aktualitet, korrekthed, gennemsigtighed og homogenitet på nettet understøtter og styrker ministeriets brand. Omvendt undergraver uopdaterede, modsigende og uoverskuelige hjemmesider hele organisationens troværdighed. Som en del af webstrategien vil FFK udarbejde et samlet koncept for, hvordan ministeriet anvender nye medier som fx video og sms-services samt sociale medier som blogs, youtube.com og facebook.com. Indsats i 2010 og 2011 Der lægges ikke op til en indsats, der gennemføres i Der udarbejdes en oversigt over, hvilke kanaler ministeriet p.t. bruger i kommunikationen med interessenterne, og en analyse af nøgleinteressenternes ønsker og behov i forhold til, hvilke kanaler ministeriet benytter i sin kommunikation med dem. På den baggrund udvikles der i andet halvår af 2011 i nært samarbejde med relevante parter i institutionerne en strategi for ministeriets brug af de forskellige kommunikationskanaler. Relevante parter er ledelserne, IT-kontorer, fagkontorer, frontend-medarbejdere og HR. Det skal også sikres, at kanalstrategien understøtter ministeriets digitaliseringsstrategi. På baggrund af kundetilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i 2. halvår af 2010, udvikler FFK desuden en webstrategi for ministeriets samlede webunivers. Styregruppen forelægges resultaterne af undersøgelserne og godkender de endelige strategier. 11

12 6. Kundetilfredshedsundersøgelser i Fødevareministeriet I 2010 gennemføres kundetilfredshedsundersøgelser af Fødevarestyrelsen, FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet for at afdække kundernes tilfredshed med opgavevaretagelsen. Derudover kan undersøgelsen bidrage med viden om ministeriets image blandt kunderne og om holdningen til ministeriets måde at kommunikere på, og derfor indgår undersøgelsens resultateter i arbejdet med branding af Fødevareministeriet (jf. indsats 1 i dette bilag) og i udviklingen af en kanalstrategi (jf. indsats 5 i dette bilag). Undersøgelserne indgår som et krav i institutionernes resultatkontrakter for 2010 og følger op på de tidligere bruger- og interessentundersøgelser fra 2008 og Kundetilfredsheden skal være på samme niveau eller højere end ved sidste undersøgelse. Kundetilfredshedsundersøgelserne skal rumme en tværgående del for hele ministeriet og skal desuden bidrage til institutionernes arbejde med effektbaseret styring. Undersøgelserne forberedes i et samarbejde mellem institutionerne, departementet og FFK, og FFK er ansvarlig for gennemførelsen. Kundetilfredshedsundersøgelserne er sidste gang gennemført af fire forskellige kommunikations- og konsulentbureauer med fire forskellige måder at udvælge brugere på og fire forskellige størrelser og kombinationer af spørgeskemaundersøgelser, telefoninterview og egentlige interview. For at sikre den mest effektive gennemførelse, også økonomisk, og for at benchmarke resultater på tværs af institutionerne, foreslås det, at undersøgelserne denne gang koordineres på tværs og gennemføres på en så ensartet måde som muligt. Selvfølgelig så udvælgelsen af kommunikationskanaler, servicen og faglige områder, der måles på, primært tager udgangspunkt i den enkelte institutions behov, men også så der kan opnås viden om fx ministeriets samlede efterlevelse af de fælles værdier, mission og vision, samt evt. andre strategiske og samfundsmæssige mål for ministeriet. Samtidig foreslås det, at det afvejes hvorvidt undersøgelsen også omfatter udvalgte vigtige interessenter, fx interesseorganisationer, presse og unge/potentielle, fremtidige medarbejdere, ud over de brugere, som de enkelte institutioner har været i kontakt med inden for det seneste år. Inden gennemførelsen af selve undersøgelsen opstilles succeskriterier for den ønskede og forventede brugertilfredshed. Succeskriterierne formuleres på baggrund af resultaterne i de tidligere undersøgelser og af institutionernes aktuelle strategiske målsætninger. Indsats i 2010 Et forslag til tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelserne forventes forelagt til drøftelse og beslutning i styregruppen for FFK i 1. kvartal 2010, efter aftale med departementet. Heri vil bl.a. indgå budgetmæssige estimater for institutionerne af hhv. en gennemførelse med ekstern konsulentbistand. Selve undersøgelsen gennemføres i 2. halvår 2010 og vil samtidig indgå som en del af brandingindsatsen. 12

13 7. Videreudvikling af intranet God intern kommunikation er forudsætningen for en god opgaveløsning i ministeriet. Skal medarbejdere og ledere bidrage til at skabe en stærk og klar profil af Fødevareministeriet udadtil, kræver det, at ministeriet også har en klar profil indadtil. Ministeriets medarbejdere og ledere skal have viden og informationer om de overordnede visioner og strategier, og samtidig skal de løbende have god og nem adgang til de redskaber og informationer, de har brug for til at løse deres opgaver. Med det fælles intranet har ministeriets ledelse og medarbejdere fået en unik platform for at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af ministeriet. Derfor skal Fødevareministeriets fælles intranet og institutionernes lokale intranet fortsat udvikles, så den faglige videndeling og den interne nyhedsformidling understøttes bedst muligt både i de enkelte institutioner og på tværs af hele ministeriet. I foråret 2009 lancerede ministeriet et nyt fælles intranet og to lokale intranet i henholdsvis Fødevarestyrelsen og departementet. Alle medarbejdere har det fælles intranet som startside, hvorefter de kan klikke sig videre til deres respektive lokale intranet. I løbet af 2010/2011 vil samtlige medarbejdere få adgang til alle lokale intranet på tværs af institutionsskel. Departementets og Fødevarestyrelsens intranet er allerede åbent for alle. De lokale intranet er selvstændige intranet, men skal have samme design og indholdsstruktur som det fælles intranet. Målet med at indordne de lokale intranet under det fælles intranet er at skabe samhørighed, lette den tværgående videndeling, effektivisere arbejdsgange og skabe en bred forståelse for ministeriets ressortområde. Intranettet er et vigtigt redskab i forhold til at udbrede koncerntankegangen i ministeriet, og her spiller ministeriets topledelse en vigtig rolle. Der bør gøres en særlig indsats for at opprioritere kommunikation fra topledelsen om aktuelle beslutninger og tiltag i ministeriet for på den måde at give ministeriets ledere og medarbejdere et klart billede af visionerne og retningen for ministeriets arbejde. På samme måde skal medarbejdere og ledere i de enkelte institutioner også i højere grad bruge de lokale intranet til videndeling og kommunikation. Indsats i 2010 FFK har gennemført en evaluering af det fælles intranet og forelægger en generel opfølgning på resultatet af evalueringen og pitstoppet samt en opfølgning på nyhedsformidlingen på det fælles intranet for styregruppen 26. marts Herefter går FFK i gang med at udrulle de lokale intranet i de resterende institutioner. Styregruppen har besluttet at starte med FødevareErhvervs intranet i første halvdel af Fiskeridirektoratet følger i anden halvdel af 2010, og Plantedirektoratets intranet forventes at kunne lanceres i første halvdel af

14 8. Kommunikationsredskaber Kommunikation bør i højere grad end i dag være en integreret del af opgaveløsningen i Fødevareministeriet, og både ledere og medarbejdere skal bidrage til, at ministeriets kommunikation er proaktiv, professionel og præcis hvad enten det er kommunikation til presse, kunder eller internt i ministeriet. Derfor skal ledere og medarbejdere have hjælp og redskaber, som de kan bruge i hverdagens praktiske arbejde med kommunikation ud fra devisen hjælp til selvhjælp. Medarbejdere og ledere overalt i ministeriet skal klædes på til i højere grad at være præcise, målrettede og klare i deres kommunikation. Det kræver, at alle i Fødevareministeriet er bevidste om deres kommunikationsansvar, har forståelse for kommunikation og arbejder aktivt med kommunikation i den daglige opgavevaretagelse. Ledere og medarbejdere skal have god og nem adgang til de kommunikationsredskaber og informationer, de har brug for til at løse deres opgaver. FFK udvikler løbende værktøjer, koncepter og kurser, som kan understøtte medarbejdernes og ledernes arbejde med kommunikation, og som kan sikre entydighed og sammenhæng i ministeriets kommunikation. FFK har udviklet en del kommunikationsredskaber og inspiration, som er tilgængelige på det fælles intranet. Man kan finde brevskabeloner, logoer og designanvisninger, konference-kit, vejledning i at håndtere pressekontakt og mange andre redskaber, som understøtter kommunikationsarbejdet. FFK foreslår, at de kommunikationsredskaber, som allerede findes på det fælles intranet, forbedres og gøres mere synlige. FFK udvikler nye redskaber, der bl.a. afspejler de indsatsområder, som FFK løbende frem til 2014 sætter fokus på i kommunikationshandlingsplanen fx vil der blive udviklet redskaber, der kan understøtte lederes og lokale kommunikatørers kommunikationsarbejde. Derudover kan der fx udvikles kurser for ministeriets øvrige medarbejdere i retorik og præsentation, som kan understøtte deres rolle som ambassadører for ministeriet og styrke deres formidlingskompetencer, så de i langt højere grad end i dag er i stand til at præsentere ministeriets opgaver og løsningen af dem på en klar og forståelig måde i forbindelse med konferencer, seminarer, undervisning og lignende. Indsats i 2010 FFK gennemgår kommunikationsredskaberne herunder kurser på det fælles intranet for at vurdere, hvorvidt de er opdaterede, relevante, nemt tilgængelige og afspejler de aktuelle indsatser i kommunikationshandlingsplanen. FFK markedsfører redskaberne via det fælles intranet og i forbindelse med den løbende rådgivning af institutionerne. 14

15 9. Fælles sprogpolitik Der er behov for at skabe fælles rammer for, hvordan Fødevareministeriet kommunikerer, for at sikre et ensartet og fælles præg i ministeriets skriftlige kommunikation. En fælles sprogpolitik kan bidrage til, at ministeriet fremstår som en samlet myndighed på samme måde som den fælles designguide sikrer et ensartet visuelt udtryk i ministeriets kommunikation. En fælles sprogpolitik kan desuden effektivt styrke ministeriets kommunikation til brugere og kunder. Hvis kunderne forstår det, vi skriver, første gang de læser det, vil der være mindre behov for, at de skal have uddybet et brev, en vejledning eller webtekst senere hen. Der eksisterer ikke en fælles sprogpolitik i Fødevareministeriet. Derimod har FødevareErhverv og Plantedirektoratet hver deres sprogpolitik, som udstikker retningslinjerne for den skriftlige kommunikation. Der er dog stor forskel på, hvor integrerede sprogpolitikkerne er i praksis i de to institutioner. Behovet og ambitionsniveauet for en fælles sprogpolitik skal vurderes nærmere, inden der udarbejdes en fælles sprogpolitik for Fødevareministeriet, som beskriver retningslinjerne for ministeriets skriftlige kommunikation. Derudover kan sprogpolitikken også indeholde en skrivevejledning med konkrete eksempler på, hvordan ministeriets tekster kan skrives i et klart, forståeligt og tidssvarende sprog. Sprogpolitikken bør udarbejdes i dialog med institutionerne for at sikre bredt ejerskab og en bred forankring i ministeriet. Derudover bør institutionerne med jævne mellemrum screene deres skriftlige kommunikation. Indsats i 2010 Der lægges ikke op til en indsats, der gennemføres i Arbejdet med at formulere en fælles sprogpolitik for Fødevareministeriet foreslås i stedet igangsat i 2012 for at understøtte den fortsatte udvikling af kommunikationskompetencer i ministeriet (jf. tidsplanen for indsatser). 15

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken for Jammerbugt Kommune tager afsæt i kommunens visioner og værdier og understøtter disse. vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen. Dette

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Handleplan Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Indhold 1. Indledning... 2 2. Pressestrategi... 2 2.1. Effektivisering af arbejdsgang omkring pressemeddelelser... 2 2.2. Synlighed uden for kommunegrænsen...

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener Kommunikationsstrategi 2012-2014 Når vi kommunikerer i Køge Kommune samarbejder informerer illustrerer leder hjælper underviser coacher taler lytter mødes involverer rådgiver annoncerer telefonerer viser

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier!

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Diskussionsoplæg Dato: marts 2012/hadl Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Børne- og Kulturchefforeningen er en forening af chefer med

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien Kommunikationsstrategi April 2010 Journalnr. 10/11870 Kontaktperson Ole Bjarke Nielsen Udmøntning af kommunikationsstrategien Værdierne for kommunikationsstrategien kan læses i den politisk vedtagne Syddjurs

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere