Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats 2010-14"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed Kontor/initialer: FFK Sagsnr.: Dato: 5. maj 2010 Handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats Fødevareministeriets Administrative Ledelse (FAL) vedtog i maj 2009 en ny kommunikationspolitik for ministeriet, som opstiller de grundlæggende mål og principper for god kommunikation i Fødevareministeriet. Målene med ministeriets kommunikation er at: Forbedre Fødevareministeriets interne kommunikation Øge omverdenens kendskab til og forståelse for ministeriets arbejdsområder Styrke relationerne til ministeriets kunder og brugere Kommunikationspolitikken skal sikre, at ministeriet fremstår som en samlet, fremsynet og visionær statslig myndighed med stærke visioner for hele fødevareområdet. Det kræver, at det daglige kommunikationsarbejde tænkes aktivt ind i opgaveløsningen på alle niveauer. Den interne kommunikation mellem medarbejdere og ledere og mellem de forskellige led og niveauer i organisationen skal understøttes og udvikles, så alle har det bedste afsæt for at løse de daglige opgaver. Formidling af viden, nyheder og erfaringer på tværs af ministeriet skal forbedres og styrkes, så vi sikrer en kvalificeret og effektiv opgaveløsning og styrker sammenhængskraften på tværs af ministeriet. Overalt i ministeriet skal medarbejdere og ledere klædes på til i højere grad at være præcise, målrettede og klare i deres kommunikation. Kommunikationen om de indsatser, vi sætter i værk, og de effekter, de har, skal gøre ministeriets arbejde og ministerens politik tydelig for omverdenen. Vi skal styrke relationerne til ministeriets kunder og brugere gennem klar og målrettet kommunikation, og samtidig skal vi invitere til dialog og involvering for på den måde få vigtig inspiration til løsningen af ministeriets opgaver. Ambitionen er at implementere kommunikationspolitikken, så al kommunikation både internt og eksternt styrkes. Det kræver, at vi skaber en fælles bevidsthed om og forståelse af, hvad kommunikation kan bidrage med i ministeriets opgaveløsning. Medarbejdere og ledere på alle niveauer har berøring med mange af ministeriets væsentligste interessenter i dagligdagen og har her mulighed for at bidrage til at påvirke omverdenens billede af Fødevareministeriet. Målet er derfor, at Fødevareministeriets medarbejdere udvikler sig til stærke ambassadører for ministeriet. Hvis ministeriets over medarbejdere løbende, aktivt fungerer som ambassadører for ministeriet, rummer det et stort, p.t. uudnyttet potentiale for et solidt og velfortjent brand for ministeriet. Indadtil vil ambassa-

2 dørrollen samtidig kunne styrke stoltheden og glæden ved at arbejde i ministeriet og styrke grundlaget for idérige og fremsynede medarbejdere. FFK foreslår derfor en række konkrete indsatser, som skal understøtte en sådan udvikling og gennemføres frem til Der er tale om en bruttoliste, som målrettes og skæres til i efterfølgende dialog med ledelserne i institutionerne og departementet. 1. Branding af Fødevareministeriet 2. Lederkommunikation 3. Lokale kommunikatører 4. Pressestrategi 5. Kanalstrategi 6. Kundetilfredshedsundersøgelse i Fødevareministeriet 7. Videreudvikling af intranet 8. Kommunikationsredskaber 9. Fælles sprogpolitik I bilag 1 Forslag til kommunikationsindsatser findes en mere uddybende beskrivelse af hver indsats. Besluttes det at gå videre med indsatserne, vil der - i tæt dialog med relevante parter - blive udarbejdet en projektbeskrivelse og konkret handlingsplan for hver indsats. Indsatserne forventes at blive suppleret på vej frem til 2014 i takt med erfaringerne og udviklingen i opgaveløsningen m.v. Tidsplan for indsatser En række af indsatserne er gensidigt afhængige og understøtter hinanden. Derfor har FFK udarbejdet et forslag til en plan for, hvornår indsatserne iværksættes (se bilag 2: Tidsplan for indsatser i Fødevareministeriets kommunikationshandlingsplan ). Implementeringen af indsatserne er søgt planlagt, således at der sikres et jævnt ressourcetræk og en optimal synergieffekt mellem indsatserne. Som det fremgår, vil der være tale om opstart af en række processer og indsatser, som vil fortsætte i de kommende år, hvor de vil blive videreudviklet. Derudover udvikler FFK løbende redskaber og kurser, der understøtter de forskellige indsatser. Der vil desuden blive gennemført årlige opfølgninger på handlingsplanen i samarbejde med institutionerne med mulighed for evt. justeringer af indsatser og tidsplaner. Videre proces Denne handlingsplan for Fødevareministeriets kommunikationsindsats har været sendt i skriftlig høring i styregruppen for FFK og er desuden drøftet med direktionerne i institutionerne samt departementets topledelse. På baggrund af institutionernes og departementets tilbagemeldinger har FFK justeret kommunikationshandlingsplanen og indsatsforslagene til denne version, som er drøftet og godkendt i styregruppen for FFK og i FAL. 2

3 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed Kontor/initialer: FFK/sach Sagsnr.: Dato: 5. maj 2010 Bilag 1: Forslag til kommunikationsindsatser 3

4 1. Branding af Fødevareministeriet Fødevareministeriet skal fremstå som en samlet, fremsynet og visionær statslig myndighed med stærke visioner for hele fødevareområdet. Kort sagt: Fødevareministeriet skal have et stærkt brand. Udfordringen er ikke at skabe et brand. Det har Fødevareministeriet nemlig allerede. Brandet er det billede, der kaldes frem hos borgere, forbrugere, erhvervsfolk, journalister og alle andre med interesse i ministeriet, hver gang de hører om eller møder Fødevareministeriet. Vi skal derfor påvirke det billede, omverdenen har af Fødevareministeriet. Et forsigtigt bud er, at de billeder, der kaldes frem i dag, er meget forskellige. Det betyder, at brandet risikerer ikke at lette ministeriets arbejde og opgaveløsning. Hvis alle interessenter har en opfattelse af ministeriet som troværdigt, professionelt og legitimt, vil sagsgange og processer kunne forløbe mere effektivt. Ministeriet kan ikke entydigt styre sit eget brand for det ejes af interessenterne men brandet kan heller ikke fravælges. Derfor er det nødvendigt at sætte en proces i gang, som påvirker brandet i den retning, ministeriet og ministeren ønsker. Det er den proces, der kaldes branding af Fødevareministeriet. Fødevareministeriet kan med en fokuseret indsats arbejde for, at alle ministeriets områder fremstår som del af ét stærkt og tydeligt brand med relevante og dagsordensættende mærkesager. Ministeriet favner centrale såvel som decentrale enheder og institutioner, og derfor er det nødvendigt, at der i brandingarbejdet udvikles en strategi for, hvilke budskaber som henholdsvis fødevareministeren/ministeriet og institutionerne står som afsender af, og hvordan et ønsket brand kan understøttes i praksis fx via måden vi møder vore interessenter på i hverdagen. FFK vil derfor anbefale, at Fødevareministeriet udvikler et samlende brand. Indsats 2010 Brandingarbejdet er tidssat til 1. halvår af På den måde kan kundetilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i 2. halvår af 2010, bidrage med et faktuelt grundlag for strategien i form af viden om, hvad brugerne synes om Fødevareministeriet. Selve arbejdet med branding i Fødevareministeriet kan herefter bestå af følgende processer: 1. Undersøgelse af Fødevareministeriets image Som tillæg til brugerundersøgelsen gennemføres en mere målrettet undersøgelse af, hvilket image Fødevareministeriet har i omverdenen. Imageundersøgelsen afrapporteres til FAL, som herefter tager stilling til, om de efterfølgende processer (2. og 3. se nedenfor) skal iværksættes. 2. Hvad skal Fødevareministeriet være kendt for? Når vi ved, hvad omverdenen mener om ministeriet, skal vi beslutte, hvad Fødevareministeriet skal være kendt for. Vi skal definere den kerne, de grundlæggende mærkesager og de handlinger, som al intern og ekstern kommunikation udspringer af. Omverdens opfattelse af ministeriet beror på det, vi laver, og hvordan vi gør det. 4

5 Det indeholder en prioritering af, hvilke budskaber ministeriet kommunikerer, hvordan ministeriet fremstiller sig selv visuelt, samt hvilke kernehandlinger og hvilken adfærd der særligt understøtter brandet. Dermed fastlægges der helt grundlæggende retningslinjer for, hvordan ministeriet fremstår uagtet hvilken del af Fødevareministeriet der fungerer som afsender. Derfor er topledelsens involvering helt afgørende i denne del af arbejdet. 3. Hvad vil vi gøre? Når vi har resultaterne fra brugerundersøgelsen og imageundersøgelsen og har fastlagt, hvad ministeriet skal være kendt for, skal der tages stilling til en prioritering af indsatser for, hvordan vi vil arbejde med at brande Fødevareministeriet på den korte såvel som på den lange bane. Andre kommunikationsindsatser, der skal koordineres med brandingarbejdet, er: indsats 4) initiativet om en pressestrategi og indsats 3) lokal organisering af kommunikationsarbejdet. 5

6 2. Lederkommunikation Ledernes rolle som kommunikator er central, hvis der skal skabes en stærk og klar profil for Fødevareministeriet. Jo bedre lederne er til at kommunikere, jo bedre kan de synliggøre ministeriet og øge omverdenens kendskab til ministerens politik og ministeriets arbejde. Skal medarbejderne være stærke ambassadører for ministeriet, er det afgørende, at lederne går foran og tydeligt viser retningen. Det er lederne, der skal sikre, at medarbejderne forstår deres egen rolle og funktion, og hvordan de hver især er med til at fremme ministeriets værdier og mål. Det er særligt vigtigt, at ministeriets topledelse er synlig og kommer med klare og præcise udmeldinger om retningen for ministeriets arbejde. FFK foreslår, at ledernes evne til at kommunikere styrkes og udvikles, og at dette fokus integreres som et element i den generelle lederudvikling i Fødevareministeriet. Lederne såvel topledelse som mellemledere skal have rådgivning og træning, som klæder dem på til deres særlige rolle som kommunikator, initiativtager til kommunikationsindsatser og formidler af væsentlige beslutninger. FFK kan bidrage med at udvikle og integrere lederkommunikation i Fødevareministeriets lederudvikling. Lederne kan fx blive udrustet med en række værktøjer til fx strategisk kommunikation, forandringskommunikation og linjekommunikation, men også mere specifikke redskaber til god kommunikation via nyheder, e- mails, møder og præsentationer og brugen af de mange forskellige kommunikationskanaler, de har til rådighed alt afhængig af den enkelte leders behov. Samtidig skal ministeriets kommunikationskultur forbedres, så lederne engagerer sig i og ser udbyttet af videndeling og kommunikation. Det kan fx ske ved at forbedre den tværgående kommunikation og videndeling på det fælles intranet og ved at udvikle et godt tværgående samarbejde om den eksterne kommunikation og profilering af ministeriet. Indsats i 2010 Udmøntningen af indsatsen i forhold til lederkommunikation vil blive drøftet nærmere i GAPA, herunder drøftelse af FFK s udvikling af lederkommunikationsmodul, som kan indarbejdes i de lokale lederudviklingsforløb. FFK foreslår endvidere, at der i 2010 gennemføres et særskilt rådgivnings- og kursusforløb for ministeriets topledelse (FAL), da de fungerer som rollemodel for resten af lederne i Fødevareministeriet. Det kunne være i form af et todages seminar, som indeholder oplæg, øvelser og træning i kommunikation (fx i form af et mere fokuseret, detaljeret og grundigt forløb i forlængelse af Anne Katrine Lunds oplæg på koncernchefseminaret i 2009). Samtidig zoomes der ind på den enkelte leders kommunikation og styrker og udviklingsmuligheder. Fx kan der på seminaret være tale om fælles oplæg mens den individuelle træning vil foregå individuelt. Formålet er at skabe en fælles forståelse og et fælles afsæt for god kommunikation hos topledelsen, så de kan fungere som foregangsmænd for en styrket lederkommunikation i Fødevareministeriet. Seminaret kan desuden samtænkes med forslaget om at udpege mærkesager og overordnede fokusområder, som ministeriets kommunikations- og pressearbejde kan håndteres ud fra (jf. dette bilags forslag til pressestrategi). 6

7 3. Lokal organisering af kommunikationsarbejdet Kommunikation bør i højere grad end i dag være en integreret del af opgaveløsningen for alle medarbejdere i Fødevareministeriet. På den måde kan medarbejderne være med til at skabe en stærk og klar profil for Fødevareministeriet og ministeren blandt ministeriets kunder og samarbejdspartnere. Som det er i dag, er det meget forskelligt, hvordan de enkelte institutioner, kontorer og medarbejdere tænker kommunikation ind i det daglige arbejde. Ofte bliver kommunikation noget, der tænkes ind sidst i forløbet, og man ender ofte med at kommunikere, som man plejer uden at der er tid til at tage stilling til, om det nu er mest hensigtsmæssigt. Der er stor forskel på, hvor gode forudsætninger medarbejderne har for at integrere kommunikationen i opgaveløsningen. En professionel og strategisk kommunikation i ministeriet stiller krav til medarbejdernes kommunikationskompetencer. Medarbejderne skal kunne kommunikere godt, klart og hensigtsmæssigt mundtligt såvel som skriftligt, eksternt såvel som internt via nyheder, s, telefonsamtaler, hjemmesider, vejledninger, breve, notater osv. Samtidig findes der rigtig mange gode historier rundt omkring i ministeriet, som vi ikke får fortalt. Der er derfor behov for at styrke arbejdet med at få øje på og formidle de gode historier fra ministeriet såvel eksternt til pressen som internt på Fødevareministeriets intranet. Hver institution skal overveje og beskrive, hvordan kommunikationsarbejdet og -kompetencerne udvikles i institutionen, og hvordan arbejdet med at finde og formidle de gode historier såvel eksternt som internt kan styrkes. Målet er at understøtte en effektiv opgavevaretagelse, og samtidig bedst muligt både udnytte institutionernes egne ressourcer og muliggøre en klar understøttelse fra FFK. Den konkrete løsning kan variere fra institution til institution. De lokale kommunikatører kan indgå i et netværk, som understøttes af FFK gennem rådgivning og sparring, faste møder og undervisningstilbud, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og sparre om konkrete opgaver med andre lokale kommunikatører. Indsats i 2010 FFK gennemfører i 2010 et pilotprojekt i FødevareErhverv. Sammen med FødevareErhverv udvikler FFK en model for kommunikationsarbejdet hvor hver enhed (dvs. hver sektor, kontor eller afdeling) får en såkaldt kommunikations-superbruger, en lokal kommunikatør, som får et særligt tæt samspil med kommunikationsenheden og ministerens pressesekretærer. De øvrige medarbejdere har fortsat ansvaret for at tænke kommunikation i deres daglige opgaveløsning, men ved at have en kommunikations-superbruger i hver enhed bliver kommunikationsrådgivningen mere fokuseret og lokalt forankret. Erfaringerne fra pilotprojektet vil blive afrapporteret til styregruppen og kan danne grundlag for en evt. videreudvikling og udrulning af modellen i andre institutioner. Øvrige institutioner skal i 2010 gennemføre ovenstående beskrivelse af kommunikationsarbejdet. 7

8 4. Pressestrategi Fødevareministeriet skal sætte dagsorden på de væsentlige politikområder. For at sikre ministeren og Fødevareministeriet en stærk og klar profil i omverdenen og for at sikre, at der er sammenhæng mellem ministeriets målsætninger, indsatser og omtalen heraf i medierne, bør pressearbejdet håndteres ud fra overordnede målsætninger og fokusområder. Trykte og elektroniske medier en vigtig kanal for Fødevareministeriets eksterne kommunikation med omverdenen og brugere/kunder, såsom landmænd, fiskere, fødevareproducenter og forbrugere. Fødevareministeriet skal bruge medierne til at sætte dagsorden på relevante politikområder og sikre, at ministeriets politikudvikling og praksis er tydelig for den brede offentlighed og specifikke interessenter og kunder/brugere. Samtidig er der behov for at effektivisere den generelle pressehåndtering, så ministeriet bliver endnu bedre til at reagere på mediernes aktuelle dagsorden ikke mindst i krisesituationer og presseindsatsen bliver mere offensiv og proaktiv. For at sikre at ministeriet fremstår som en samlet myndighed, skal koncernkommunikationstankegangen i højere grad indarbejdes i hele ministeriet, således at forståelsen for afsenderperspektivet skubbes fra institutionerne til ministeriet i relevante sammenhænge. FFK foreslår to indsatser, der kan optimere og fokusere Fødevareministeriets pressearbejde: 1. Udarbejdelse af halvårlige pressestrategier For at sikre sammenhængen mellem ministeriets målsætninger, indsatser og omtalen heraf i medierne foreslår FFK, at der i samarbejde med pressesekretærerne og Fødevarestyrelsens kommunikationsenhed udarbejdes en strategi for presseindsatsen hvert halve år. Strategien kan fx indeholde: 3-5 overordnede emner for presseindsatsen Konkrete mål med presseindsatsen Udpegning af de emner, som ministeriet vil forbindes med i medierne Retningslinjer for samspillet mellem pressearbejdet og ministeriets interne og eksterne platforme 2. Opdatering af retningslinjer for presse og nyhedsformidling I notatet Retningslinier for Fødevareministeriets presse- og nyhedsformidling godkendt af FAL den 7. april 2008 fastlægges retningslinjer, ansvarsfordeling og sagsgang både i de sager, hvor ministeriet selv opsøger medierne, og i de sager, hvor medierne henvender sig til ministeriet. FFK foreslår, at retningslinjerne ajourføres. Desuden foreslår FFK, at FFK, pressesekretærerne og Fødevarestyrelsens kommunikationsenhed foretager en grundig opdatering af retningslinjerne for at sikre, at: retningslinjerne understøtter modellen med 3-5 overordnede emner i pressestrategien jf. ovenfor retningslinjerne indeholder en klar afgrænsning af, hvilke initiativer og budskaber henholdsvis ministeren og institutionerne står som afsender af retningslinjerne efterleves i ministeriet retningslinjerne er effektive i forhold til samarbejdet med medierne og ministeriets interne processer. Indsats i 2010 og 2011 Pressestrategien hænger tæt sammen med indsatsen Branding af Fødevareministeriet og foreslås derfor igangsat i forbindelse med den dvs. i 1. halvår FFK udarbejder et oplæg til processen for pressestrategien, som drøftes i FAL. 8

9 I 2010 ajourfører FFK retningslinjerne for presse- og nyhedsformidling og formidler dem til ledere og medarbejdere i ministeriet. 9

10 5. Kanalstrategi (ekstern) Ministeriet benytter i dag en række kommunikationskanaler i kontakten med interessenter og kunder. Det foregår blandt andet via egne kanaler som fx telefoner, breve, s, vejledninger, nyheder, foldere, pjecer, hjemmesider, selvbetjeningsløsninger. Hertil kommer mundtlig kommunikation på møder, seminarer, konferencer og uddannelser mv. Og det foregår via eksterne kanaler som radio, fjernsyn, annoncer, skiltning i butikker og kommunikation via samarbejdspartnere og faglige netværk m.fl. For at opnå den optimale effekt af en indsats, er det afgørende at vælge den eller de rigtige kanaler til opgaven. Drejer det sig fx om en ernæringskampagne, information om nye tilskuds- eller kontrolregler, en reaktion på en ny kødskandale eller rekruttering af nye medarbejdere, er der brug for at vælge og kombinere forskellige kanaler. For at medarbejderne skal kunne jonglere med de mange kommunikationskanaler ministeriet har, kræver det, at de ved, hvilke kanaler ministeriet prioritere at anvende, ved hvem kanalerne henvender sig til, forstår deres fordele og ulemper og kan finde ud af at kombinere dem rigtigt. En kanalstrategi skal medvirke til at sikre, at ministeriet effektivt når sine mål med hensyn til at servicere kunderne, rekruttere nye medarbejdere og skabe størst mulig synlighed ministeriet og ministeren. Effektiv kommunikation og øget digitalisering kan skaffe medarbejderne tid og rum til at løse deres opgaver og samtidig øge kundetilfredsheden. Og et bevidst valg af kommunikationskanaler i kontakten med omverdenen understøtter ministeriets gennemslagskraft og brand. FFK foreslår, at der udarbejdes en oversigt over, hvilke kanaler ministeriet p.t. bruger i kommunikationen med interessenter og brugere/kunder og beskriver fordele og ulemper ved de enkelte kanaler. Derudover foreslår FFK at gennemføre en analyse af nøgleinteressenter med henblik på at afdække, hvilke kanaler de typisk foretrækker i kontakten med ministeriet og mere generelt i forhold til ministeriets ressortområde under hensyntagen til den overordnede beslutning om, at al kommunikation med kunderne kan foregå digitalt senest fra Henter landmænd fx deres information om nye tilskudsordninger eller kontrolregler på landmandsportalen.dk eller FødevareErhverv og Plantedirektoratets hjemmesider? Kan de flyttes til at læse vejledningerne på hjemmesiden, eller vil de stadig have dem tilsendt på tryk? Eller foretrækker de at få deres information fra landbrugskonsulenterne og landbrugets organisationer? Og ønsker de at abonnere på nyheder eller sms-tjenester direkte fra ministeriet? Interessentanalysen kan gennemføres som en del af brugerundersøgelsen, der foreslås gennemført i 2. halvår Analysen bør også afdække, hvordan kunderne henvender til ministeriet i dag. Hvem/hvor mange henvender sig fx via telefon, post, hjemmeside eller selvbetjeningsløsninger? Hvor effektiv er den nuværende brug af kanalerne til nå ud til målgrupperne, og er kommunikationen dyr eller billig? Det samlede arbejde udmunder i en fælles kanalstrategi for Fødevareministeriet, som udarbejdes i tæt samspil med Digitaliseringsudvalget, og som prioriterer, hvilke kanaler ministeriet vil satse på at udvikle, og en oversigt over ministeriets kanaler med vejledning i, hvordan medarbejderne anvender dem bedst muligt. Endelig foreslår FFK at udarbejde en samlet strategi for ministeriets webunivers, da det er en af ministeriets vigtigste og ressourcekrævende kommunikationskanaler. Webstrategien skal medvirke til at sikre, at alle der arbejder med web, arbejder i fælles retning og mod samme mål på tværs af institutioner og indholdsområder. 10

11 Aktualitet, korrekthed, gennemsigtighed og homogenitet på nettet understøtter og styrker ministeriets brand. Omvendt undergraver uopdaterede, modsigende og uoverskuelige hjemmesider hele organisationens troværdighed. Som en del af webstrategien vil FFK udarbejde et samlet koncept for, hvordan ministeriet anvender nye medier som fx video og sms-services samt sociale medier som blogs, youtube.com og facebook.com. Indsats i 2010 og 2011 Der lægges ikke op til en indsats, der gennemføres i Der udarbejdes en oversigt over, hvilke kanaler ministeriet p.t. bruger i kommunikationen med interessenterne, og en analyse af nøgleinteressenternes ønsker og behov i forhold til, hvilke kanaler ministeriet benytter i sin kommunikation med dem. På den baggrund udvikles der i andet halvår af 2011 i nært samarbejde med relevante parter i institutionerne en strategi for ministeriets brug af de forskellige kommunikationskanaler. Relevante parter er ledelserne, IT-kontorer, fagkontorer, frontend-medarbejdere og HR. Det skal også sikres, at kanalstrategien understøtter ministeriets digitaliseringsstrategi. På baggrund af kundetilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i 2. halvår af 2010, udvikler FFK desuden en webstrategi for ministeriets samlede webunivers. Styregruppen forelægges resultaterne af undersøgelserne og godkender de endelige strategier. 11

12 6. Kundetilfredshedsundersøgelser i Fødevareministeriet I 2010 gennemføres kundetilfredshedsundersøgelser af Fødevarestyrelsen, FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet for at afdække kundernes tilfredshed med opgavevaretagelsen. Derudover kan undersøgelsen bidrage med viden om ministeriets image blandt kunderne og om holdningen til ministeriets måde at kommunikere på, og derfor indgår undersøgelsens resultateter i arbejdet med branding af Fødevareministeriet (jf. indsats 1 i dette bilag) og i udviklingen af en kanalstrategi (jf. indsats 5 i dette bilag). Undersøgelserne indgår som et krav i institutionernes resultatkontrakter for 2010 og følger op på de tidligere bruger- og interessentundersøgelser fra 2008 og Kundetilfredsheden skal være på samme niveau eller højere end ved sidste undersøgelse. Kundetilfredshedsundersøgelserne skal rumme en tværgående del for hele ministeriet og skal desuden bidrage til institutionernes arbejde med effektbaseret styring. Undersøgelserne forberedes i et samarbejde mellem institutionerne, departementet og FFK, og FFK er ansvarlig for gennemførelsen. Kundetilfredshedsundersøgelserne er sidste gang gennemført af fire forskellige kommunikations- og konsulentbureauer med fire forskellige måder at udvælge brugere på og fire forskellige størrelser og kombinationer af spørgeskemaundersøgelser, telefoninterview og egentlige interview. For at sikre den mest effektive gennemførelse, også økonomisk, og for at benchmarke resultater på tværs af institutionerne, foreslås det, at undersøgelserne denne gang koordineres på tværs og gennemføres på en så ensartet måde som muligt. Selvfølgelig så udvælgelsen af kommunikationskanaler, servicen og faglige områder, der måles på, primært tager udgangspunkt i den enkelte institutions behov, men også så der kan opnås viden om fx ministeriets samlede efterlevelse af de fælles værdier, mission og vision, samt evt. andre strategiske og samfundsmæssige mål for ministeriet. Samtidig foreslås det, at det afvejes hvorvidt undersøgelsen også omfatter udvalgte vigtige interessenter, fx interesseorganisationer, presse og unge/potentielle, fremtidige medarbejdere, ud over de brugere, som de enkelte institutioner har været i kontakt med inden for det seneste år. Inden gennemførelsen af selve undersøgelsen opstilles succeskriterier for den ønskede og forventede brugertilfredshed. Succeskriterierne formuleres på baggrund af resultaterne i de tidligere undersøgelser og af institutionernes aktuelle strategiske målsætninger. Indsats i 2010 Et forslag til tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelserne forventes forelagt til drøftelse og beslutning i styregruppen for FFK i 1. kvartal 2010, efter aftale med departementet. Heri vil bl.a. indgå budgetmæssige estimater for institutionerne af hhv. en gennemførelse med ekstern konsulentbistand. Selve undersøgelsen gennemføres i 2. halvår 2010 og vil samtidig indgå som en del af brandingindsatsen. 12

13 7. Videreudvikling af intranet God intern kommunikation er forudsætningen for en god opgaveløsning i ministeriet. Skal medarbejdere og ledere bidrage til at skabe en stærk og klar profil af Fødevareministeriet udadtil, kræver det, at ministeriet også har en klar profil indadtil. Ministeriets medarbejdere og ledere skal have viden og informationer om de overordnede visioner og strategier, og samtidig skal de løbende have god og nem adgang til de redskaber og informationer, de har brug for til at løse deres opgaver. Med det fælles intranet har ministeriets ledelse og medarbejdere fået en unik platform for at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af ministeriet. Derfor skal Fødevareministeriets fælles intranet og institutionernes lokale intranet fortsat udvikles, så den faglige videndeling og den interne nyhedsformidling understøttes bedst muligt både i de enkelte institutioner og på tværs af hele ministeriet. I foråret 2009 lancerede ministeriet et nyt fælles intranet og to lokale intranet i henholdsvis Fødevarestyrelsen og departementet. Alle medarbejdere har det fælles intranet som startside, hvorefter de kan klikke sig videre til deres respektive lokale intranet. I løbet af 2010/2011 vil samtlige medarbejdere få adgang til alle lokale intranet på tværs af institutionsskel. Departementets og Fødevarestyrelsens intranet er allerede åbent for alle. De lokale intranet er selvstændige intranet, men skal have samme design og indholdsstruktur som det fælles intranet. Målet med at indordne de lokale intranet under det fælles intranet er at skabe samhørighed, lette den tværgående videndeling, effektivisere arbejdsgange og skabe en bred forståelse for ministeriets ressortområde. Intranettet er et vigtigt redskab i forhold til at udbrede koncerntankegangen i ministeriet, og her spiller ministeriets topledelse en vigtig rolle. Der bør gøres en særlig indsats for at opprioritere kommunikation fra topledelsen om aktuelle beslutninger og tiltag i ministeriet for på den måde at give ministeriets ledere og medarbejdere et klart billede af visionerne og retningen for ministeriets arbejde. På samme måde skal medarbejdere og ledere i de enkelte institutioner også i højere grad bruge de lokale intranet til videndeling og kommunikation. Indsats i 2010 FFK har gennemført en evaluering af det fælles intranet og forelægger en generel opfølgning på resultatet af evalueringen og pitstoppet samt en opfølgning på nyhedsformidlingen på det fælles intranet for styregruppen 26. marts Herefter går FFK i gang med at udrulle de lokale intranet i de resterende institutioner. Styregruppen har besluttet at starte med FødevareErhvervs intranet i første halvdel af Fiskeridirektoratet følger i anden halvdel af 2010, og Plantedirektoratets intranet forventes at kunne lanceres i første halvdel af

14 8. Kommunikationsredskaber Kommunikation bør i højere grad end i dag være en integreret del af opgaveløsningen i Fødevareministeriet, og både ledere og medarbejdere skal bidrage til, at ministeriets kommunikation er proaktiv, professionel og præcis hvad enten det er kommunikation til presse, kunder eller internt i ministeriet. Derfor skal ledere og medarbejdere have hjælp og redskaber, som de kan bruge i hverdagens praktiske arbejde med kommunikation ud fra devisen hjælp til selvhjælp. Medarbejdere og ledere overalt i ministeriet skal klædes på til i højere grad at være præcise, målrettede og klare i deres kommunikation. Det kræver, at alle i Fødevareministeriet er bevidste om deres kommunikationsansvar, har forståelse for kommunikation og arbejder aktivt med kommunikation i den daglige opgavevaretagelse. Ledere og medarbejdere skal have god og nem adgang til de kommunikationsredskaber og informationer, de har brug for til at løse deres opgaver. FFK udvikler løbende værktøjer, koncepter og kurser, som kan understøtte medarbejdernes og ledernes arbejde med kommunikation, og som kan sikre entydighed og sammenhæng i ministeriets kommunikation. FFK har udviklet en del kommunikationsredskaber og inspiration, som er tilgængelige på det fælles intranet. Man kan finde brevskabeloner, logoer og designanvisninger, konference-kit, vejledning i at håndtere pressekontakt og mange andre redskaber, som understøtter kommunikationsarbejdet. FFK foreslår, at de kommunikationsredskaber, som allerede findes på det fælles intranet, forbedres og gøres mere synlige. FFK udvikler nye redskaber, der bl.a. afspejler de indsatsområder, som FFK løbende frem til 2014 sætter fokus på i kommunikationshandlingsplanen fx vil der blive udviklet redskaber, der kan understøtte lederes og lokale kommunikatørers kommunikationsarbejde. Derudover kan der fx udvikles kurser for ministeriets øvrige medarbejdere i retorik og præsentation, som kan understøtte deres rolle som ambassadører for ministeriet og styrke deres formidlingskompetencer, så de i langt højere grad end i dag er i stand til at præsentere ministeriets opgaver og løsningen af dem på en klar og forståelig måde i forbindelse med konferencer, seminarer, undervisning og lignende. Indsats i 2010 FFK gennemgår kommunikationsredskaberne herunder kurser på det fælles intranet for at vurdere, hvorvidt de er opdaterede, relevante, nemt tilgængelige og afspejler de aktuelle indsatser i kommunikationshandlingsplanen. FFK markedsfører redskaberne via det fælles intranet og i forbindelse med den løbende rådgivning af institutionerne. 14

15 9. Fælles sprogpolitik Der er behov for at skabe fælles rammer for, hvordan Fødevareministeriet kommunikerer, for at sikre et ensartet og fælles præg i ministeriets skriftlige kommunikation. En fælles sprogpolitik kan bidrage til, at ministeriet fremstår som en samlet myndighed på samme måde som den fælles designguide sikrer et ensartet visuelt udtryk i ministeriets kommunikation. En fælles sprogpolitik kan desuden effektivt styrke ministeriets kommunikation til brugere og kunder. Hvis kunderne forstår det, vi skriver, første gang de læser det, vil der være mindre behov for, at de skal have uddybet et brev, en vejledning eller webtekst senere hen. Der eksisterer ikke en fælles sprogpolitik i Fødevareministeriet. Derimod har FødevareErhverv og Plantedirektoratet hver deres sprogpolitik, som udstikker retningslinjerne for den skriftlige kommunikation. Der er dog stor forskel på, hvor integrerede sprogpolitikkerne er i praksis i de to institutioner. Behovet og ambitionsniveauet for en fælles sprogpolitik skal vurderes nærmere, inden der udarbejdes en fælles sprogpolitik for Fødevareministeriet, som beskriver retningslinjerne for ministeriets skriftlige kommunikation. Derudover kan sprogpolitikken også indeholde en skrivevejledning med konkrete eksempler på, hvordan ministeriets tekster kan skrives i et klart, forståeligt og tidssvarende sprog. Sprogpolitikken bør udarbejdes i dialog med institutionerne for at sikre bredt ejerskab og en bred forankring i ministeriet. Derudover bør institutionerne med jævne mellemrum screene deres skriftlige kommunikation. Indsats i 2010 Der lægges ikke op til en indsats, der gennemføres i Arbejdet med at formulere en fælles sprogpolitik for Fødevareministeriet foreslås i stedet igangsat i 2012 for at understøtte den fortsatte udvikling af kommunikationskompetencer i ministeriet (jf. tidsplanen for indsatser). 15

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Udkast til. Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune

Udkast til. Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune Udkast til Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune OVERORDNET POLITIK FOR KOMMUNIKATION 1. Formålet med overordnet politik for kommunikation Formålet med den overordnede kommunikationspolitik

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I Kommunikationsstrategi Juni 2005 1 BSTRATEGISK S C PA R T N ESAMMENHÆNG R S K A B M E D K U Kommunikationsstrategien N D E R O G S A M S P I L M E D skal I N Tunderstøtte E R E S S E N T Een R række af

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune Tekstudkast til behandling marts 2010 Indhold 1. Forord: Vi gør det dobbelt så godt med god kommunikation 2. Introduktion: En fælles politik for alle arbejdssteder

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Strategi for kommunikation

Strategi for kommunikation RIGSPOLITIET KOMMUNIKATION Strategi for kommunikation Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020 Indhold 01 Indledning 02 Formål 03 Fokus i den eksterne og interne kommunikation 04 Strategiske kommunikationsindsatser

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. 0 Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. Præcis, troværdig og målrettet kommunikation er en forudsætning for at leve op til vores mål, og derfor

Læs mere

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber - og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE INDHOLD KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik

Kompetenceudviklingspolitik Ministeriets kompetenceudviklingspolitik skal skabe klarhed over og sætte rammerne for koncernens samlede indsats for kompetenceudvikling og dermed definere retningen for koncernens arbejde med kompetenceudvikling.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik Politikker Psykiatri GOD KOMMUNIKATION I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri er kommunikation et særligt indsatsområde. God kommunikation understøtter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere