Toppen af proppen Vi ligger nr. 1!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toppen af proppen Vi ligger nr. 1!"

Transkript

1 Toppen af proppen Vi ligger nr. 1! - en sociologisk tilgang til unge danskeres alkoholforbrug 2012 Vejleder: Katrine Hartmann Petersen Hus: 19.2 Gruppe nr. 20 Gruppemedlemmer: Fríði Í Geil Jensen Marie Lundby Spanggård Rasmus Borch Larsen Christian Boelt Schramm Gislinge Signe Gjerding Jensen Lasse Bækgaard Schytte

2 Abstract: Toppen af proppen Vi ligger nr. 1! Der har altid været en dansk tradition for indtagelse af alkohol. De sundhedsfaglige myndigheder i Danmark har udtrykt bekymring for danskernes høje alkoholforbrug, og som følge af det har der været organiseret en række af tiltag og kampagner til begrænsning af forbruget. Trods dette er forbruget stadig højt, hvorfor det formodes, at tiltagene og kampagnerne ikke har virket fyldestgørende. Målet med dette projekt er at belyse nogle af de sociologiske årsager til de danske unges alkoholforbrug. Dette skal fungere som et fundament for løsningsforslag, der kan supplere indsatsen for at begrænse alkoholforbruget. Vi har kombineret teorier af de to sociologer, Emilé Durkheim og Anthony Giddens, med sekundær empiri om unges alkoholforbrug. Gennem vores analyser og undersøgelser påviser vi, at unges alkoholforbrug i overvejende grad er en social handling, og at det fungerer som et bindeled og samlingspunkt for de unge. Vores analyser viser, at de unge mere eller mindre bevidst prioriterer fællesskabet frem for den langsigtede sundhed. Det er derfor ikke fyldestgørende blot at oplyse de unge om alkoholens skadelige virkninger. Hvis der skal ske en nedsættelse af de unges forbrug, må alternative metoder sættes i værk for at ændre ruskulturen. Almost since the dawn of time there has been a strong Danish tradition in consuming alcohol. In modern-day Denmark the Department of Health has expressed concern over the high alcohol consumption amongst Danes and thus there have been organized several measures and campaigns. Despite efforts on shedding light on the issues, the amount of alcohol consumption is still high; therefore the campaigns have not influenced as hoped. The aim in this project is to elucidate the sociological reasons for the alcohol consumption by the Danish youth. This shall in further assessments form a bedrock for supplementing proposals for solutions in order to reduce the consumption. We combine theories of the two sociologists, Emilé Durkheim and Anthony Giddens, with secondary empirical research about alcohol consumption. Through our analysis and investigations, we reason that alcoholic consumption is in all likelihood a social act and works as a linkage and rallying point amongst the Danish youth. Our analysis shows that the Danish youth chooses to prioritize the fellowship ahead of the damage alcohol inflicts. It is therefore not sufficient just to shed light on the unhealthy hazards of alcohol. If there is to be a shift in the amount of youth s alcohol consumption, alternative measures are to be taken into account in order to commute the current alcohol culture 2

3 Forord Vi har af Thyge Enevoldsen fået dispensation til at udarbejde en opgave på 80 sider af 2400 anslag for hver side. Dette skyldes, at vi startede med at være en gruppe på otte personer og derfor disponerede opgavens omfang efter dette. 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Klarlægning af opgavefokus og strategi.7 Indledning og motivation 7 Problemfelt.9 Problemformulering...10 Arbejdsspørgsmål..10 Kapitel 2: Metode.11 Afgrænsning af undersøgelses- og metodefelt..11 Opstilling af hypoteser 13 Besvarelsesstrategi.14 Teoretisk ramme 18 Begrebsafklaring 19 Videnskabsmetodisk tilgang 21 Kapitel 3: Alkohols rolle for de danske unge 22 Unges ruskultur 22 Forældrenes rolle 24 De unges risikoopfattelse 25 Konsekvenserne for de unge 26 Opsummering 28 Kapitel 4: Samfundskonsekvenser ved et alkoholforbrug 29 Negative konsekvenser for samfundsøkonomien 29 Gevinster for individet og samfundsøkonomien 30 Sociale relationer, trivsel og sikkerhed 31 Danmarks konkurrenceevne i en finansiel krise 31 Opsummering 31 Kapitel 5.1: De danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget 32 Den danske alkoholpolitik 32 Sundhedsstyrelsens alkoholkampagner og retningslinjer 33 Salg af alkohol 33 4

5 Afgifter på alkoholprodukter 34 Behandling af alkoholmisbrug 34 Opsummering 35 Kapitel 5.2: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkoholforbrugets udvikling 35 Sundhedsstyrelsen som organisation 36 Sundhedsstyrelsens evalueringer angående alkoholforbruget i Danmark 37 Diskussion af effekten af myndighedernes indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget 38 Opsummering 39 Kapitel 6.1: Redegørelse for Emile Durkheims teori 40 Durkheims metodiske udgangspunkt 40 Social tvang 41 Solidaritet: Religion som integrerende 44 Kritik af Durkheims metodiske tilgang 46 Opsummering 47 Kapitel 6.2: Analyse af social tvang 48 Strukturel tvang: Uddannelsen 48 Normativ tvang: Socialisering og fællesskab 49 Kulturel tvang: Social påvirkning 50 Opsummering 52 Kapitel 6.3: Analyse af alkohols integrerende kraft 52 Alkoholindtagelse som integrerende og social 53 Ungdomsfester som rituelle 55 Den moderne religiøsitet 59 Opsummering 60 Kapitel 7.1: Redegørelse for Anthony Giddens teori 60 Giddens metodiske udgangspunkt 60 Giddens og senmodernitet 61 Individets rolle i det senmoderne 63 Handlingens mekanismer 65 5

6 Kritik af Giddens metodiske udgangspunkt 67 Opsummering 68 Kapitel 7.2: Analyse af tvivl, tillid og behovet for fællesskab 68 Ekspertviden og tvivl 69 De unges relationer 70 Opsummering 73 Kapitel 7.3: Analyse af den refleksive identitet og handling 73 Identitetsdannelse og refleksivitet 73 De unges handlingsmønstre 75 Opsummering 77 Kapitel 8: Diskussion af årsagerne til de unges alkoholindtag 78 Den unges handlinger 78 Fællesskaberne 79 Opsummering 81 Kapitel 9: Konklusion 81 Kapitel 10: Perspektivering: Diskussion af supplerende løsningsforslag til begrænsningen af alkoholforbruget 82 Nødvendig indgriben 82 Restriktioner 83 Ændring af den automatiske kobling mellem alkoholindtagelse og voksenstadiet 85 Ændring af rammerne for social interaktion 86 Stressfaktorer, der skal afhjælpes 87 Nødsaget kulturændring 87 Litteraturliste 89 Bilag Forløbsbeskrivelse Sundhedsstyrelsens kampagner Uddybning af problemformulering Kritisk gennemgang af anvendte kilder Afgifter på alkohol Sundhedsstyrelsens udmeldinger Udvikling af cider og alkoholsodavand Grafisk model over opgavens opbygning 133 6

7 Kapitel 1: Klarlægning af opgavefokus og -strategi Indledning og motivation I Danmark har der altid været en tradition for indtagelse af alkohol i forbindelse med socialt samvær. Lige fra vikingetidens mjød, som velvilligt blev serveret og indtaget i forbindelse med solhverv, over middelalderen, hvor øl blev skænket hyppigere end vand, til den industrielle revolution og arbejderklassens fyraftensbajer, og videre til i dag, hvor der til stort set hvert et socialt arrangement kan passes en alkoholisk drik ind. Det høje alkoholforbrug er blevet et generelt kendetegn ved det danske samfund, og er i kraft af sin dybe indlejring i vores sædvaner, traditioner og skikke en del af den danske kultur. Alkohol er således til stede ved mange sociale begivenheder i Danmark, og i mange familier er det normalt at indtage alkohol ved aftensmåltidet. Danskerne fejrer sjældent en begivenhed uden alkohol: Ordet skål er en fast bestanddel ved fester, og før skålen afsluttes med en ofte alkoholisk tår, anvendes denne som en hilsen mellem to eller flere personer, eller som en måde at ære og udtrykke gode ønsker for nogen eller noget. Den danske ordbog knytter således ordet skål sammen med ordene tillykke, velkommen og tak (Web 1: Den Danske Ordbog). I den forbindelse kan man argumentere for, at ordet skål og den efterfølgende tår forbinder mennesker med hinanden. Alkohol er en fast bestanddel ved mange religiøse begivenheder, hvilket vidner om den legitimerede rolle, som alkoholen har fået i det danske samfund. Således er alkohol til stede ved fejringen af jul og påske. Op til disse begivenheder udgives der hvert år både jule- og påskebryg, og disse bliver i stor stil indtaget sammen med andre alkoholiske drikke til juleog påskefrokoster. Alkohol er ydermere en del af fejringen af dåber, konfirmationer og bryllupper, og det er endvidere til stede ved begravelser, hvor det er normalt efterfølgende at afholde gravøl med servering af alkohol. Unge danskere under deres uddannelsesforløb indtager alkohol i stor stil. Alkohol serveres til gymnasiefester og universitetsfester samt i opstartsperioden på universitetet, hvor det er almindeligt, at de unge studerende deltager i en alkoholbaseret rusperiode. Den markante ruskultur blandt unge danskere viser sig særdeles tydeligt, når de sammenstilles med unge i 7

8 andre europæiske lande. Det fremgår, at Danmark er i spidsen som det land i Europa, hvor årige drikker mest (ESPAD 2011:12). At integrere sig i sociale grupper og indgå i fællesskaber fylder meget i ungdommen, og undersøgelser viser, at alkohol spiller en afgørende rolle for de unges måde at begå sig med hinanden på. 59% af de årige har eksempelvis drukket mere end fem genstande inden for samme lejlighed i løbet af den sidste måned (Sundhedsstyrelsen 2012:5). Det er derfor relevant at overveje, om alkohol mere eller mindre er blevet en forudsætning i den unge danskers socialisering. Og i forlængelse af dette: Oplever de unge, der ikke drikker, en eksklusion? Den danske ruskultur har ændret sig de sidste årtier. Unge i dag indtager gennemsnitligt flere genstande på én gang end tidligere generationer (Gundelach et al. 2006:18f). Til fester og sociale begivenheder har alkoholen derfor i langt højere grad indtaget en central rolle i de unges interaktion med hinanden. Drukspillet er eksempelvist blevet et fast element til mange sammenkomster, hvor målet ofte er at drikke hinanden under bordet. Der er blandt andet grundet ESPAD s sammenlignende undersøgelser kommet stort fokus på de danske unges drukvaner, og både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen udtrykker gang på gang deres bekymring for de unges sundhed og velbefindende. Lovgivningsmæssige tiltag som 16-års-aldersgrænsen for køb af alkohol fra 2004 og 18- års-aldersgrænsen for køb af stærk spiritus fra 2011, udskænknings- og bevillingsregler samt utallige kampagner til oplysning om alkohols skadelige effekter er sat i værk for at bremse de danske unges ruskultur. Selvom alkoholforbruget er faldet, er det stadig højt, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse lovmæssige tiltag og kampagner virker til fulde efter hensigten. Det fortsat høje forbrug vidner netop om, at det ikke er nok at fokusere på at oplyse befolkningen og begrænse tilgængeligheden af alkoholiske produkter, hvorfor man kan argumentere for, at andre årsagsfaktorer til alkoholindtaget er til stede. Dette lægger op til en undersøgelse af årsager til unges alkoholforbrug, så fremtidens kampagner og lovmæssige tiltag kan få den ønskede effekt. Men hvad betyder dette forbrug af alkohol helt konkret for de unge og i sidste instans for 8

9 det danske samfund, og er det høje alkoholforbrug overhovedet problematisk? Problemfelt Der er foretaget mange undersøgelser af alkoholens skadelige virkninger, og resultaterne af disse er på flere måder blevet klargjort for befolkningen. I øjeblikket er der op til flere kampagneplakater i gadebilledet, der klargør de skadelige effekter af et højt alkoholindtag. Disse suppleres af en bred mediedækning, der fokuserer på bremsningen af især unges høje indtag. Alligevel drikker 10% af danskerne over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd), mens 24% drikker over lavrisikogrænsen (henholdsvis 7 og 14 genstande om ugen) (Sundhedsstyrelsen 2012:4). Dette er problematisk, idet et højt alkoholforbrug har konsekvenser for både samfundet og det enkelte individ. Indtag af alkohol i store mængder eller over en længere periode kan være sundhedsskadeligt og i sidste instans føre til sygdomme som kræft, mavetarmsygdomme, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, leversygdomme, nedsat immunforsvar og for tidlig død (Sundhedsstyrelsen 2012:6). Ydermere kan andre konsekvenser af hyppigt alkoholindtag komme til udtryk i ulykker som trafikuheld, drukning, vold eller selvmord (Sundhedsministeriet 1999:37). Udover at et højt alkoholindtag dermed kan være skadende for individet, er de tilknyttet store økonomiske udgifter for sundhedsvæsenet til konsekvenserne af det høje forbrug. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger i forbindelse med alkohol udgør således 597 mio. kr., og alkohol koster samlet samfundet ca. 10 mia. kr. årligt, som først og fremmest går til behandling og til den sociale sektor. Hertil kommer produktionstabet som følge af sygdom eller død (Web 2: Alkohol og Samfund). Ca. 20% af anbringelserne af børn og unge uden for hjemmet skyldes først og fremmest et alkoholstorforbrug hos forældrene. Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkostningen heraf knap 806 mio. kr. (Sundhedsministeriet 1999:25). Endvidere skønnes det, at en del af de kommunale forebyggende foranstaltninger over for børn og unge kan tilskrives forældrenes alkoholstorforbrug. I krisetider som disse med en presset statsøkonomi er en udgift som denne absolut ikke at foretrække. Udover de sundhedsmæssige konsekvenser og de økonomiske omkostninger for samfundet er et højt alkoholforbrug også forbundet med uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige pro- 9

10 blemer, da forhøjet alkoholforbrug kan føre til koncentrationsbesvær, stress, søvnbesvær, forsømmelse og forringet indlæringsevne (Web 3: Lægehåndbogen). Derfor er det muligt at konkludere, at et højt alkoholforbrug kan risikere at skabe arbejdsløshed og forringet uddannelsesniveau for de involverede parter. I nutidens globaliserede verden er det vigtigt at have konkurrencedygtig arbejdskraft, og man kan frygte, at den svækkes, når de unges ruskultur tager fokus fra deres uddannelse. En anden problemstilling kommer til udtryk i kraft af den fortsatte indvandring til det danske samfund. Integrationen er en af de store udfordringer i dansk politik, og man kan frygte, at alkoholkulturen kan fungere som eksklusionsmekanisme for de etniske grupper, der af religiøse eller kulturelle årsager ikke indtager alkohol og ikke kan deltage i sociale begivenheder, hvor der forekommer stor alkoholindtagelse (CEFU 2005:33). Sundhedsstyrelsens Uge 40-kampagner (bilag 2) har haft til formål at lægge fokus på oplysning om alkohol. De er især rettet mod de danske unge, der har vist sig at være storforbrugere af de alkoholiske rusmidler. For begge Sundhedsstyrelsens risikogrænser er der flest unge mellem år, der overskrider grænserne. 22% af de årige drikker desuden over højrisikogrænsen, hvoraf kun 8,2% af dem ønsker at nedsætte deres forbrug. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om de unge overhovedet kobler alkohol med negative konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 2012:4f). Det er paradoksalt, at det skarpe fokus på begrænsningen af de unges høje alkoholindtag tilsyneladende kun har ringe effekt. Alkoholforbruget er fortsat stigende fra 2009, og derfor finder vi det interessant at undersøge årsager til denne udvikling (Danmarks Statistik 2012a:1). Det lægger op til problemformuleringen: Problemformulering Hvilke årsager kan forklare, at de unge i Danmark har et højt alkoholforbrug trods de danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af dette forbrug? 1 Arbejdsspørgsmål I forlængelse af problemformuleringen er følgende arbejdsspørgsmål udarbejdet med det 1 Jf. Bilag 3 for en uddybning af problemformuleringen 10

11 formål at skabe overblik over projektets dimensioner. De skal fungere som rettesnor for besvarelsen af problemformuleringen. 1. På hvilke måder er alkohol en del af den danske ungdom? 2. Hvilke konsekvenser kan knyttes til et højt alkoholforbrug? 3. Hvilken overordnet strategi har der fra myndighedernes side været for at begrænse alkoholforbruget, og kan denne siges at have haft en positiv virkning i forhold til forbrugets udvikling? 4. Hvordan kan udvalgt sociologisk teori forklare det høje alkoholforbrug blandt unge? 5. Hvilke løsninger kan i en perspektivering diskuteres som mulige supplementer til de faktiske tiltag og kampagner? Kapitel 2: Metode I det følgende kapitel behandler vi projektets metodiske tilgang, der skal fungere som en kritisk selvrefleksion af de valg, vi har truffet, og den undersøgelse, vi har foretaget. Afgrænsning af undersøgelses- og metodefelt Det har været nødvendigt at foretage en afgrænsning på flere forskellige områder i overensstemmelse med opgavens omfang og vores metodiske og teoretiske muligheder på nuværende tidspunkt. Analysen af årsagerne til det høje alkoholforbrug i Danmark er rettet mod unge mennesker i alderen år. Dette valg har vi truffet af tre årsager: 1. Der er omfangsrigt empirisk materiale om dette felt i form af statistikker og artikler, hvorfor feltet er tilgængeligt. 2. Denne gruppe repræsenterer problemstillingen på tilfredsstillende vis, idet alkoholindtaget i denne aldersgruppe er forholdsvist højt. Desuden er denne aldersgruppe af Sundhedsstyrelsen karakteriseret som den gruppe, der har det mest uhensigtsmæssige alkoholindtag i forhold til Styrelsens opstillede retningslinjer (Kræftens Bekæmpelse 2012:24). 3. Det er allerede en anvendt kategori i de fleste statistikker. Valget er yderligere påvirket af, at gruppens medlemmer alle er en del af feltet og derfor personligt kender til problemstillingen. Valget er dermed også truffet af interesseårsager, både for de empiriske fakta og de teoretiske vinkler. Vi er opmærksomme på, at vi besidder en forforståelse for problemstillingen, der både kan være en fordel og ulempe for projektet. Det er fordelagtigt, da vi allerede har et kendskab til nogle af de mekanismer, der finder 11

12 sted ved unges alkoholindtagelse og på denne måde har mulighed for at skabe et indgående kendskab til problemstillingens mange sider på forholdsvist kort tid. Det er dog også mindre fordelagtigt, idet vi besidder en forudindtaget idé om konsekvenser og årsager, der kan fungere som en forhindring i vores søgning og bearbejdning af data. Dette har vi måttet tage højde for med hensyn til valg af retning, empiri og teori i projektet. Vi er opmærksomme på, at vores felt rummer en stor aldersspredning, hvorfor det på nogle områder er umuligt at generalisere. Der er forskel på en 16-årig og en 24-årig både erfaringsmæssigt og værdimæssigt. Desuden er der den forskel, at de årige er myndige og derfor kan bestemme over sig selv, mens de årige er underlagt en værge. Da vores fokus på årsager til alkoholindtaget er sociologisk og rummer en analyse af socialt samvær, er det dog muligt at benytte det brede felt, idet vi vurderer, at interaktionen mellem de unge er underlagt nogenlunde de samme processer på de forskellige aldersniveauer. Det er unges fællesskaber, der danner ramme for vores undersøgelse, og de mekanismer, som er styrende for disse, behandles teoretisk på samme måde trods aldersspredningen. Det skal dog nævnes, at den årige er underlagt flere begrænsninger i forbindelse med tilgængeligheden af alkohol. Politiske tiltag er eksempelvist blevet iværksat i et forsøg på at forhindre den umyndige i at købe stærk spiritus. Samtidig er der mange diskoteker, som opererer med en aldersbegrænsning, der ofte rammer dem under 18 år. De årige har dog adgang til mindre stærk alkohol og har derfor mere eller mindre de samme præmisser for et højt alkoholindtag. Vi har ikke fokuseret på forskellige etniciteter i Danmark, da det kulturelle ophav og den religiøse baggrund ikke skal medregnes som en afgørende faktor for individets forhold til alkohol i denne opgave. Dette kan vi dog ikke til fulde forebygge os imod, hvorfor vi tager forbehold for fejlkilder. I forbindelse med årsagsforklaringen af det høje alkoholindtag blandt unge arbejder vi ud fra et sociologisk afsæt og koncentrerer os dermed ikke for årsager, der er politologisk eller økonomisk bestemte, biologiske eller psykologiske. I forlængelse af dette har vi valgt ikke at foretage en undersøgelse af, hvorvidt alkohol er blevet mere eller mindre tilgængeligt i dag. Yderligere har vi valgt kun overfladisk at beskæftige os med alkoholindustrien, der gennem reklamer sigter mod at få unge til at købe alkoholprodukter (Brunsted et al. 12

13 2010:40). Valget er truffet på baggrund af projektets begrænsede omfang og vores interesseområde, og det indebærer nødvendigvis, at vi ikke tager højde for det brede antal af faktorer, der desuden ligger til grund for det høje forbrug. Vi er opmærksomme på, at et tværfagligt perspektiv ville muliggøre en mere omfattende undersøgelse, og at vores fravalg af dette dermed kan virke begrænsende for vores opgave. Fravalget indebærer dog også, at vi har mulighed for at gå mere i dybden på netop vores valgte område. Da et sociologisk udgangspunkt er forholdsvist bredt, har vi valgt at koncentrere os om social identitetsdannelse, interaktion og handling. Vi er opmærksomme på, at et sociologisk udgangspunkt også kan rumme en analyse af alkoholindtag i forbindelse med individers klassetilhørsforhold, økonomiske situation, deres opdragelse, forhold til forældrene osv., men vi vælger ikke at fokusere på disse faktorer. Denne afgrænsning er ligeledes foretaget for at muliggøre en smal, men dybdegående undersøgelse af nogle af de årsager, der kan forklare ruskulturen. Det skal dog nævnes, at trods fravalget af en tværfaglig vinkel rummer opgaven politologiske overvejelser. Dette er i forbindelse med vores undersøgelse af myndighedernes indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget og de umiddelbare effekter af denne. Ligeledes har vores korte diskussion af Danmarks konkurrenceevne i forbindelse med unges alkoholindtag et politologisk afsæt. Vi har valgt kun at arbejde med danske myndigheders indsatsstrategier over for højt alkoholforbrug i det danske samfund. Desuden har vi måttet undlade at gå i dybden med de danske myndigheders konkrete tiltag i opgavefremstillingen, da der ikke er sideantal nok til at belyse dette. Vi har dog foretaget en omfattende undersøgelse af tiltagene og strategierne bag disse, der skal ruste os med et overblik. Dette skal bane vejen for en videre diskussion af supplerende løsningsforslag i perspektiveringen. Opstillede hypoteser Vi har udarbejdet vores problemformulering på baggrund af nedenstående hypoteser. I projektet har vi derfor undersøgt, om hvorvidt de kan be- eller afkræftes. 1. Myndighedernes faktiske tiltag og kampagner mod begrænsningen af et højt alkoholforbrug blandt unge har ikke haft den ønskede effekt. 2. Alkoholindtagelsen er overvejende social, og der må derfor ske en kulturændring for at nedsætte forbruget. 13

14 3. Unge mennesker er diskursivt bevidste om alkohols skadelige virkninger, men vælger at ignorere dette. Disse hypoteser har dannet fundament for vores motivation, arbejdsproces og fokus i opgaven. Den første hypotese er udarbejdet på baggrund af vores egne antagelser og erfaringer som unge danskere, og denne har vi formået at verificere. I opgaven har vi således påvist, at trods de danske myndigheders forsøg på at begrænse alkoholforbruget har det været stigende siden 2009 (Danmarks Statistik 2012a:1). Den anden hypotese er ligeledes udarbejdet på baggrund af vores egen forhåndsviden og opfattelse af unge menneskers alkoholforbrug. Vi var af den mening, at der netop må være andre faktorer på spil i forbindelse med unges alkoholindtagelse end blot tilgængelighed, sundhed og økonomi, når tiltag og kampagner rettet mod dette ikke har formået at sænke forbruget. Vi konkluderer, at vi i vores opgave har formået at verificere denne hypotese, idet vi har påvist, at alkoholindtagelse er dybt integreret i de unges måde at begå sig med hinanden på, og at de dermed ikke retter sig efter oplysninger om sundhedsskadelige effekter ved alkoholindtagelse. Den tredje hypotese påvirkede i lang tid retningen for opgaven, indtil vi falsificerede den. Vi var overbeviste om, at unge er yderst bevidste om de farer, de udsætter sig for ved indtagelse af alkohol. Derfor formodede vi, at de unge føler en ambivalens i forbindelse med alkohol, da de dels ønsker at handle i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens sundhedsvejledninger, men samtidig ønsker at være en del af drukfællesskabet. Gentagne undersøgelser viser dog, at unge ikke er udtalt bevidste om farerne ved alkohol og derfor har forholdsvist let ved at ignorere dem og undlade at handle efter dem. Dette faktum ændrede vores problemformulering og retning i opgaven. Besvarelsesstrategi I det følgende vil vi redegøre for den strategi, vi har valgt for besvarelse af problemformuleringen. Vi gennemgår de fem arbejdsspørgsmål i kronologisk rækkefølge og diskuterer gyldigheden, pålideligheden og tilstrækkeligheden i vores senere besvarelse af disse. Til slut konkluderer vi på opgavebesvarelsens samlede pålidelighed og tilstrækkelighed. Kilderne brugt i opgaven er undersøgt grundigt for eventuelle fejl og skjulte agendaer (se bilag 4 for en kildekritisk gennemgang). 14

15 1. På hvilke måder er alkohol en del af den danske ungdom? Undersøgelsen af forholdet mellem alkohol og unge fra år foretages af flere årsager. For det første er en belysning af alkohols betydningsfulde plads i de unges fællesskaber en konstatering af, at vores feltudvælgelse er relevant. For det andet danner denne empiriske undersøgelse fundament for vores teoretiske analyse af årsager til unges høje alkoholforbrug. Besvarelsen af det første arbejdsspørgsmål har teknisk gyldighed, idet der både tages udgangspunkt i forskellige statistikker og empirisk funderede artikler, rapporter og bøger. Vi benytter os hermed af en bred mængde af kilder til påvisning af det omfattende alkoholforbrug. Den sekundære statistik har stor befolkningsrepræsentation, men da den på forhånd allerede er bearbejdet, kan vi ikke være sikre på at undgå fejlkilder i form af misvisende tal og politisk agenda. Det forsøger vi dog at kompensere for ved at benytte flere uafhængige kilder. Resultatet af disse undersøgelser har bekræftet vores ide om, at alkohol har en central plads blandt unge mellem 16 og 24 år, hvorfor det primære kriterium for vores problemformulering er verificeret. Vi konkluderer på baggrund af ovenstående overvejelser, at resultatet på trods af de nævnte begrænsninger er generaliserbart og belyser den danske ruskultur på pålidelig og tilstrækkelig vis. 2. Hvilke konsekvenser kan knyttes til et højt alkoholindtag? Denne undersøgelse har til formål at påvise, at det høje alkoholforbrug er et reelt samfundsproblem, og at der er en gyldig kobling til overemnet Globalisering og krise. Vi undersøger konsekvenserne af et højt alkoholforbrug ved at belyse de sundhedsmæssige konsekvenser for individet, de økonomiske omkostninger for samfundet og sociale komplikationer. Vi undersøger desuden, hvilke samfundsmæssige gevinster, der kan knyttes til et højt alkoholindtag i befolkningen, således at vi er rustede til at opveje negative og positive konsekvenser med hinanden. Undersøgelsen bygger på et bredt antal af relevante statistikker, hjemmesider og rapporter, der formodes ikke at være påvirket af en skjult agenda. Disse kilder har vi ligeledes kritisk gennemgået i bilag 4. Gyldigheden af denne teknik er relativt stor, da der benyttes omfangsrig data med stor befolkningsrepræsentation. Suppleringen af hårde facts i form af økonomiske omkostninger for sygehusene og kommunerne skal øge pålideligheden af vores undersøgelse. Besvarelsen 15

16 har intern gyldighed, da denne undersøgelse af alkoholens skadelige virkninger skal forklare, hvorfor det er vigtigt at nedsætte det høje forbrug. I den korte diskussion af det danske samfunds forringede konkurrenceevne i en globaliseret og krisefyldt verden konkluderer vi imidlertid på baggrund af egne vurderinger ud fra de foretagne undersøgelser, og der er dermed en risiko for fejlkonklusioner og upålidelighed. Vi er endvidere opmærksomme på, at undersøgelsen kun til dels er tilstrækkelig, da vi grundet opgavens begrænsede omfang ikke har mulighed for at belyse alle konsekvenser knyttet til et højt alkoholindtag. Alligevel konkluderer vi, at vi besvarer det udformede arbejdsspørgsmål tilstrækkeligt og pålideligt, i overensstemmelse med vores behov. Resultatet har påvist omfattende negative konsekvenser for både samfundet og individerne ved et højt alkoholindtag, der på flere måder overskygger de positive gevinster. Resultatet underbygger dermed problemets aktualitet. 3. Hvilken overordnet strategi har der fra myndighedernes side været for at begrænse alkoholforbruget, og kan denne siges at have haft en positiv virkning i forhold til forbrugets udvikling? Undersøgelsen af de danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget har som formål at skabe overblik over den direkte og indirekte indgriben mod et højt alkoholforbrug fra statens side. De politiske tiltag som lovbestemmelser om afgifter, behandling og aldersbegrænsning vedr. salg af alkohol anses hermed som en direkte indgriben over for befolkningen, mens Sundhedsstyrelsens oplysende kampagner og retningslinjer anses som en indirekte. Undersøgelsen skal ruste os med en forståelse for de strategier, som myndighederne benytter for at begrænse forbruget, da det kan bane vejen for en diskussion af supplerende løsningsforslag i en perspektivering. Den kritiske gennemgang af det øverste sundhedsorgan i Danmark, Sundhedsstyrelsen, og dennes udmeldinger og evalueringer af alkoholforbrugets udvikling, skal ruste os med et indblik i, hvorledes myndighedernes strategi har haft den ønskede effekt. Dette skal skabe fundament for en teoretisk analyse og diskussion af årsager til unges høje alkoholforbrug. I undersøgelsen har vi benyttet en bred repræsentation af data, både rapporter, hjemmesider og statistikker. Kilderne er kritisk gennemgået, så vores resultater er så objektive som muligt. Besvarelsen af dette spørgsmål har intern gyldighed, idet undersøgelsen af myndighedernes strategi for begrænsning af alkoholforbruget kan skabe overblik over, hvorfor forbruget stadig er højt, og dermed kan bidrage til en årsagsforklaring. Undersøgelsen er til 16

17 dels generaliserbar, idet den kan belyse, hvordan den danske stat vælger at gribe ind over for problemer tilknyttet skadeligt forbrug, samt hvordan den generelle sundhedstilstand mht. alkohol er i befolkningen. Besvarelsen giver efter vores mening et tilstrækkeligt og pålideligt billede af de midler, der fra myndighedernes side er blevet brugt for at begrænse forbruget, trods risikoen for at vores begrænsede ressourcer kan resultere i overset materiale. Besvarelsen har endvidere verificeret vores hypotese: Tiltagene og kampagnerne for begrænsning af det høje forbrug har foreløbigt ikke virket optimalt, idet alkoholforbruget ikke er faldet de seneste år, men steget. 4. Hvordan kan udvalgt sociologisk teori forklare det høje alkoholforbrug blandt unge? At undersøge, hvorfor de unge drikker, har direkte betydning for problemformuleringens relevans og aktualitet og er dermed essensen i vores opgave. Vi har redegjort for sociologiske teorier for at opnå forståelse og analysegrundlag for grundlæggende processer i forbindelse med individer og samfund. Med udgangspunkt i empiriske eksempler fra vores empiriafsnit, kapitel 3, suppleret med andet empiri fra udvalgte artikler har vi knyttet de sociologiske teorier med de unges adfærd i forbindelse med alkohol. Formålet har været at forsøge at årsagsforklare det høje forbrug. Dette skal bane vejen for en diskussion af supplerende løsningsforslag i en perspektivering. Gyldigheden af denne besvarelsesform opnås, fordi vi i afgrænsningen specifikt har pointeret, at vi ikke har mulighed for at undersøge alle givne årsager til unges høje forbrug: Da vi udelukkende koncentrerer os om sociologiske årsager som social interaktion, opnår vi kun en begrænset forståelse for årsagerne. Ud fra dette udgangspunkt kan vi dog konkludere, at vi opnår gyldighed i kraft af vores brede undersøgelsesform inden for det specifikke fokus. Vi benytter os af to forskellige sociologiske teoretikere, hvis teorier kan sættes op mod hinanden i en fyldestgørende diskussion. Vi benytter os endvidere af et bredt antal af empiriske eksempler, der kan kobles til teoretikernes udsagn. Den interne gyldighed opnås, idet vi skaber en logisk årsagssammenhæng for, hvorfor unge drikker. Denne rummer dog som nævnt også ubelyste årsagssammenhænge. Inden for det specifikke område, vi beskæftiger os med, er der mulighed for stor generaliserbarhed, da det angår unges sociale interaktion i det hele taget. Resultatet har vist klare årsagssammenhænge i forbindelse med unges høje alkoholforbrug. 17

18 Dette konkluderer vi som tilstrækkeligt, taget vores afgrænsning i betragtning, og forholdsvist pålideligt, taget vores brede dataindsamling og -bearbejdelse i betragtning. Vi er dog opmærksomme på, at vores subjektive samanalyse af sociologisk teori og empiri påvirker resultaterne i en bestemt retning. 5. Hvilke løsninger kan i en perspektivering diskuteres som mulige supplementer til de faktiske tiltag og kampagner? Med dette arbejdsspørgsmål har vi forsøgt at gøre opgaven relevant i en samfundsmæssig kontekst, og derfor har vi i denne besvarelse diskuteret alternative løsningsforslag for begrænsning af det høje indtag på baggrund af de forudgående resultater i opgaven. Gyldigheden af dette i en videnskabelig sammenhæng afgøres derfor af, om vores tidligere undersøgelsesmetoder og konklusioner er pålidelige og tilstrækkelige, og om vi har formået at opnå det nødvendige udgangspunkt for denne diskussion. Selvom vores afgrænsning af opgaven givetvis virker begrænsende og dermed blokerende for dannelsen af et helhedsbillede, konkluderer vi, at vi har formået at skabe et tilfredsstillende udgangspunkt for diskussionen inden for opgavens ramme og vores valgte felt. Denne konklusion er dannet på baggrund af de ovenstående argumenter for gyldigheden af de forskellige arbejdsspørgsmåls besvarelser. Resultatet viser, at vi har formået at komme med forslag til, hvordan man kan opnå en ændring i de unges problematiske alkoholforbrug. På baggrund af ovenstående metodiske analyse konkluderer vi, at vores arbejdsmetode og undersøgelse har muliggjort en pålidelig og tilstrækkelig besvarelse af problemformuleringen, som vi i gruppen er tilfredse med. Teoretisk ramme I dette afsnit præsenterer vi vores metodologiske udgangspunkt og klarlægger, hvilke teoretikere, vi tager udgangspunkt i med hensyn til diskussionen af årsagerne til det høje alkoholforbrug. Op gennem det 20. århundrede herskede der i samfundsvidenskaberne en omfattende diskussion af, hvorvidt individer frit kan handle efter eget skøn, eller om de styres af samfundets overindividuelle strukturer (Guneriussen i Andersen 2007:73). 18

19 Denne debat var i høj grad polariseret: Den ene pol antog et aktørbaseret perspektiv som ved handlingssociologien, hvor det blev hævdet, at individers frie handlinger skaber og former samfundet. Den anden pol antog derimod et strukturbaseret perspektiv, som det ses ved eksempelvis strukturfunktionalisme og strukturalisme. Her hævdes det, at individer er underlagt en overordnet struktur, som deres handlinger determineres af (ibid.). I løbet af 70 erne antog mange teoretikere en midterposition i denne debat, hvorfor de argumenterede for, at individet til dels producerer og reproducerer strukturerne. Mange teoretikere har sidenhen antaget dette synspunkt. Vi har i vores opgave forsøgt at belyse problemstillingen med udgangspunkt i denne diskussion. Vi har først og fremmest prioriteret et perspektiv, der kan årsagsforklare unges alkoholindtag på tværs af struktur-aktør-perspektiverne, idet vi finder dette mest givende for projektets problemstilling. I den forbindelse har vi valgt at anvende Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, der kobler struktur-aktør perspektivet til en strukturdualitet. Den danner grundlaget for modernitetsanalysen, hvor de unges alkoholindtagelse kan analyseres ud fra, at individerne selv kan påvirke strukturer, normer og handlinger, men samtidig også inddrager et strukturbegreb, som individerne er ubevidste omkring. Da Giddens således lægger op til, at unge refleksivt har mulighed for at vælge eller fravælge alkohol, har vi fundet det interessant at analysere og diskutere et strukturbaseret perspektiv, der lægger op til, at den unges handlinger er dikteret af strukturerne. Derfor har vi valgt at anvende teorier af Emilé Durkheim, der har et positivistisk udgangspunkt. Han antager, at individer er styret af en overindividuel orden, der dikterer deres adfærd og tankemønstre. Grundet manglende tid, plads og ressourcer har vi desværre været nødsaget til at fravælge det aktørbaserede perspektiv. Fravalget af netop dette perspektiv frem for det strukturbaserede skyldes en vurdering af, at Giddens teori er fyldestgørende for inddragelsen af individets refleksive rolle i sociologiens årsagsforklaringer. Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi anvender udvalgte nøglebegreber i opgaven. Alkoholforbrug og -indtag Projektet tager udgangspunkt i begrebet forbrug. Vi er opmærksomme på, at forbrug i en økonomisk sammenhæng knytter sig til købsprocessen, men med vores sociologiske vinkel 19

20 benytter vi ordet forbrug om anvendelsen. Vi skelner dermed ikke mellem indtag og forbrug. Begrebet alkoholforbrug har en central rolle i vores opgave. Her skal det understreges, at vi med dette ikke mener et reelt misbrug, men et alkoholindtag i en social sammenhæng. Dette defineres i opgaven som socialt forbrug. Alkoholkultur, ruskultur, drukkultur Gennem opgaven anvender vi begreberne ruskultur, drukkultur og alkoholkultur. Vi har valgt at anvende termerne således, at begrebet alkoholkultur er dækkende for hele den danske befolkning, idet denne (som påvist i Indledning og Problemfelt) er kendetegnet ved et generelt højt forbrug af alkohol i sociale sammenhænge. I opgaven har vi valgt at anvende begreberne ruskultur og drukkultur i forbindelse med de unges alkoholvaner, idet unge har et mere fuldskabsorienteret forbrug end resten af befolkningen og oftere overskrider Sundhedsstyrelsen anbefaling om højest at indtage fem genstande ved samme lejlighed. I den forbindelse bruger vi til tider fuldskabskultur om netop dette. Termerne rummer alle ordet kultur. I denne sammenhæng skal det blot forstås sådan, at vi har observeret, at der blandt danskere er en norm om at indtage alkohol ved sociale sammenkomster, og at denne norm er ekstra udtalt blandt de unge. I opgaven forsøger vi at belyse denne kultur ved blandt andet at undersøge nogle af de faktorer, der kan ligge til grund for den. Vi er opmærksomme på, at termen givetvis rummer andre faktorer end blot det faktiske indtag af alkohol, men da disse faktorer er forholdsvist umålelige, har vi til dels valgt at se bort fra disse. Alkoholoverforbrug og højt alkoholforbrug I opgaven benytter vi os ofte af termen højt alkoholforbrug. Dette rummer en konstatering af, at alkoholforbruget overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd og dermed er begyndende problematisk. Termen alkoholoverforbrug benyttes i kapitel 4: Samfundskonsekvenser ved et alkoholforbrug. Et alkoholoverforbrug er kendetegnet ved et alkoholforbrug, der er højere end Sundhedsstyrelsens anbefalede højrisikogrænse på henholdsvis 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd (Web 5: Pro Medicin). 20

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere