Toppen af proppen Vi ligger nr. 1!

Transkript

1 Toppen af proppen Vi ligger nr. 1! - en sociologisk tilgang til unge danskeres alkoholforbrug 2012 Vejleder: Katrine Hartmann Petersen Hus: 19.2 Gruppe nr. 20 Gruppemedlemmer: Fríði Í Geil Jensen Marie Lundby Spanggård Rasmus Borch Larsen Christian Boelt Schramm Gislinge Signe Gjerding Jensen Lasse Bækgaard Schytte

2 Abstract: Toppen af proppen Vi ligger nr. 1! Der har altid været en dansk tradition for indtagelse af alkohol. De sundhedsfaglige myndigheder i Danmark har udtrykt bekymring for danskernes høje alkoholforbrug, og som følge af det har der været organiseret en række af tiltag og kampagner til begrænsning af forbruget. Trods dette er forbruget stadig højt, hvorfor det formodes, at tiltagene og kampagnerne ikke har virket fyldestgørende. Målet med dette projekt er at belyse nogle af de sociologiske årsager til de danske unges alkoholforbrug. Dette skal fungere som et fundament for løsningsforslag, der kan supplere indsatsen for at begrænse alkoholforbruget. Vi har kombineret teorier af de to sociologer, Emilé Durkheim og Anthony Giddens, med sekundær empiri om unges alkoholforbrug. Gennem vores analyser og undersøgelser påviser vi, at unges alkoholforbrug i overvejende grad er en social handling, og at det fungerer som et bindeled og samlingspunkt for de unge. Vores analyser viser, at de unge mere eller mindre bevidst prioriterer fællesskabet frem for den langsigtede sundhed. Det er derfor ikke fyldestgørende blot at oplyse de unge om alkoholens skadelige virkninger. Hvis der skal ske en nedsættelse af de unges forbrug, må alternative metoder sættes i værk for at ændre ruskulturen. Almost since the dawn of time there has been a strong Danish tradition in consuming alcohol. In modern-day Denmark the Department of Health has expressed concern over the high alcohol consumption amongst Danes and thus there have been organized several measures and campaigns. Despite efforts on shedding light on the issues, the amount of alcohol consumption is still high; therefore the campaigns have not influenced as hoped. The aim in this project is to elucidate the sociological reasons for the alcohol consumption by the Danish youth. This shall in further assessments form a bedrock for supplementing proposals for solutions in order to reduce the consumption. We combine theories of the two sociologists, Emilé Durkheim and Anthony Giddens, with secondary empirical research about alcohol consumption. Through our analysis and investigations, we reason that alcoholic consumption is in all likelihood a social act and works as a linkage and rallying point amongst the Danish youth. Our analysis shows that the Danish youth chooses to prioritize the fellowship ahead of the damage alcohol inflicts. It is therefore not sufficient just to shed light on the unhealthy hazards of alcohol. If there is to be a shift in the amount of youth s alcohol consumption, alternative measures are to be taken into account in order to commute the current alcohol culture 2

3 Forord Vi har af Thyge Enevoldsen fået dispensation til at udarbejde en opgave på 80 sider af 2400 anslag for hver side. Dette skyldes, at vi startede med at være en gruppe på otte personer og derfor disponerede opgavens omfang efter dette. 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Klarlægning af opgavefokus og strategi.7 Indledning og motivation 7 Problemfelt.9 Problemformulering...10 Arbejdsspørgsmål..10 Kapitel 2: Metode.11 Afgrænsning af undersøgelses- og metodefelt..11 Opstilling af hypoteser 13 Besvarelsesstrategi.14 Teoretisk ramme 18 Begrebsafklaring 19 Videnskabsmetodisk tilgang 21 Kapitel 3: Alkohols rolle for de danske unge 22 Unges ruskultur 22 Forældrenes rolle 24 De unges risikoopfattelse 25 Konsekvenserne for de unge 26 Opsummering 28 Kapitel 4: Samfundskonsekvenser ved et alkoholforbrug 29 Negative konsekvenser for samfundsøkonomien 29 Gevinster for individet og samfundsøkonomien 30 Sociale relationer, trivsel og sikkerhed 31 Danmarks konkurrenceevne i en finansiel krise 31 Opsummering 31 Kapitel 5.1: De danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget 32 Den danske alkoholpolitik 32 Sundhedsstyrelsens alkoholkampagner og retningslinjer 33 Salg af alkohol 33 4

5 Afgifter på alkoholprodukter 34 Behandling af alkoholmisbrug 34 Opsummering 35 Kapitel 5.2: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkoholforbrugets udvikling 35 Sundhedsstyrelsen som organisation 36 Sundhedsstyrelsens evalueringer angående alkoholforbruget i Danmark 37 Diskussion af effekten af myndighedernes indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget 38 Opsummering 39 Kapitel 6.1: Redegørelse for Emile Durkheims teori 40 Durkheims metodiske udgangspunkt 40 Social tvang 41 Solidaritet: Religion som integrerende 44 Kritik af Durkheims metodiske tilgang 46 Opsummering 47 Kapitel 6.2: Analyse af social tvang 48 Strukturel tvang: Uddannelsen 48 Normativ tvang: Socialisering og fællesskab 49 Kulturel tvang: Social påvirkning 50 Opsummering 52 Kapitel 6.3: Analyse af alkohols integrerende kraft 52 Alkoholindtagelse som integrerende og social 53 Ungdomsfester som rituelle 55 Den moderne religiøsitet 59 Opsummering 60 Kapitel 7.1: Redegørelse for Anthony Giddens teori 60 Giddens metodiske udgangspunkt 60 Giddens og senmodernitet 61 Individets rolle i det senmoderne 63 Handlingens mekanismer 65 5

6 Kritik af Giddens metodiske udgangspunkt 67 Opsummering 68 Kapitel 7.2: Analyse af tvivl, tillid og behovet for fællesskab 68 Ekspertviden og tvivl 69 De unges relationer 70 Opsummering 73 Kapitel 7.3: Analyse af den refleksive identitet og handling 73 Identitetsdannelse og refleksivitet 73 De unges handlingsmønstre 75 Opsummering 77 Kapitel 8: Diskussion af årsagerne til de unges alkoholindtag 78 Den unges handlinger 78 Fællesskaberne 79 Opsummering 81 Kapitel 9: Konklusion 81 Kapitel 10: Perspektivering: Diskussion af supplerende løsningsforslag til begrænsningen af alkoholforbruget 82 Nødvendig indgriben 82 Restriktioner 83 Ændring af den automatiske kobling mellem alkoholindtagelse og voksenstadiet 85 Ændring af rammerne for social interaktion 86 Stressfaktorer, der skal afhjælpes 87 Nødsaget kulturændring 87 Litteraturliste 89 Bilag Forløbsbeskrivelse Sundhedsstyrelsens kampagner Uddybning af problemformulering Kritisk gennemgang af anvendte kilder Afgifter på alkohol Sundhedsstyrelsens udmeldinger Udvikling af cider og alkoholsodavand Grafisk model over opgavens opbygning 133 6

7 Kapitel 1: Klarlægning af opgavefokus og -strategi Indledning og motivation I Danmark har der altid været en tradition for indtagelse af alkohol i forbindelse med socialt samvær. Lige fra vikingetidens mjød, som velvilligt blev serveret og indtaget i forbindelse med solhverv, over middelalderen, hvor øl blev skænket hyppigere end vand, til den industrielle revolution og arbejderklassens fyraftensbajer, og videre til i dag, hvor der til stort set hvert et socialt arrangement kan passes en alkoholisk drik ind. Det høje alkoholforbrug er blevet et generelt kendetegn ved det danske samfund, og er i kraft af sin dybe indlejring i vores sædvaner, traditioner og skikke en del af den danske kultur. Alkohol er således til stede ved mange sociale begivenheder i Danmark, og i mange familier er det normalt at indtage alkohol ved aftensmåltidet. Danskerne fejrer sjældent en begivenhed uden alkohol: Ordet skål er en fast bestanddel ved fester, og før skålen afsluttes med en ofte alkoholisk tår, anvendes denne som en hilsen mellem to eller flere personer, eller som en måde at ære og udtrykke gode ønsker for nogen eller noget. Den danske ordbog knytter således ordet skål sammen med ordene tillykke, velkommen og tak (Web 1: Den Danske Ordbog). I den forbindelse kan man argumentere for, at ordet skål og den efterfølgende tår forbinder mennesker med hinanden. Alkohol er en fast bestanddel ved mange religiøse begivenheder, hvilket vidner om den legitimerede rolle, som alkoholen har fået i det danske samfund. Således er alkohol til stede ved fejringen af jul og påske. Op til disse begivenheder udgives der hvert år både jule- og påskebryg, og disse bliver i stor stil indtaget sammen med andre alkoholiske drikke til juleog påskefrokoster. Alkohol er ydermere en del af fejringen af dåber, konfirmationer og bryllupper, og det er endvidere til stede ved begravelser, hvor det er normalt efterfølgende at afholde gravøl med servering af alkohol. Unge danskere under deres uddannelsesforløb indtager alkohol i stor stil. Alkohol serveres til gymnasiefester og universitetsfester samt i opstartsperioden på universitetet, hvor det er almindeligt, at de unge studerende deltager i en alkoholbaseret rusperiode. Den markante ruskultur blandt unge danskere viser sig særdeles tydeligt, når de sammenstilles med unge i 7

8 andre europæiske lande. Det fremgår, at Danmark er i spidsen som det land i Europa, hvor årige drikker mest (ESPAD 2011:12). At integrere sig i sociale grupper og indgå i fællesskaber fylder meget i ungdommen, og undersøgelser viser, at alkohol spiller en afgørende rolle for de unges måde at begå sig med hinanden på. 59% af de årige har eksempelvis drukket mere end fem genstande inden for samme lejlighed i løbet af den sidste måned (Sundhedsstyrelsen 2012:5). Det er derfor relevant at overveje, om alkohol mere eller mindre er blevet en forudsætning i den unge danskers socialisering. Og i forlængelse af dette: Oplever de unge, der ikke drikker, en eksklusion? Den danske ruskultur har ændret sig de sidste årtier. Unge i dag indtager gennemsnitligt flere genstande på én gang end tidligere generationer (Gundelach et al. 2006:18f). Til fester og sociale begivenheder har alkoholen derfor i langt højere grad indtaget en central rolle i de unges interaktion med hinanden. Drukspillet er eksempelvist blevet et fast element til mange sammenkomster, hvor målet ofte er at drikke hinanden under bordet. Der er blandt andet grundet ESPAD s sammenlignende undersøgelser kommet stort fokus på de danske unges drukvaner, og både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen udtrykker gang på gang deres bekymring for de unges sundhed og velbefindende. Lovgivningsmæssige tiltag som 16-års-aldersgrænsen for køb af alkohol fra 2004 og 18- års-aldersgrænsen for køb af stærk spiritus fra 2011, udskænknings- og bevillingsregler samt utallige kampagner til oplysning om alkohols skadelige effekter er sat i værk for at bremse de danske unges ruskultur. Selvom alkoholforbruget er faldet, er det stadig højt, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse lovmæssige tiltag og kampagner virker til fulde efter hensigten. Det fortsat høje forbrug vidner netop om, at det ikke er nok at fokusere på at oplyse befolkningen og begrænse tilgængeligheden af alkoholiske produkter, hvorfor man kan argumentere for, at andre årsagsfaktorer til alkoholindtaget er til stede. Dette lægger op til en undersøgelse af årsager til unges alkoholforbrug, så fremtidens kampagner og lovmæssige tiltag kan få den ønskede effekt. Men hvad betyder dette forbrug af alkohol helt konkret for de unge og i sidste instans for 8

9 det danske samfund, og er det høje alkoholforbrug overhovedet problematisk? Problemfelt Der er foretaget mange undersøgelser af alkoholens skadelige virkninger, og resultaterne af disse er på flere måder blevet klargjort for befolkningen. I øjeblikket er der op til flere kampagneplakater i gadebilledet, der klargør de skadelige effekter af et højt alkoholindtag. Disse suppleres af en bred mediedækning, der fokuserer på bremsningen af især unges høje indtag. Alligevel drikker 10% af danskerne over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd), mens 24% drikker over lavrisikogrænsen (henholdsvis 7 og 14 genstande om ugen) (Sundhedsstyrelsen 2012:4). Dette er problematisk, idet et højt alkoholforbrug har konsekvenser for både samfundet og det enkelte individ. Indtag af alkohol i store mængder eller over en længere periode kan være sundhedsskadeligt og i sidste instans føre til sygdomme som kræft, mavetarmsygdomme, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, leversygdomme, nedsat immunforsvar og for tidlig død (Sundhedsstyrelsen 2012:6). Ydermere kan andre konsekvenser af hyppigt alkoholindtag komme til udtryk i ulykker som trafikuheld, drukning, vold eller selvmord (Sundhedsministeriet 1999:37). Udover at et højt alkoholindtag dermed kan være skadende for individet, er de tilknyttet store økonomiske udgifter for sundhedsvæsenet til konsekvenserne af det høje forbrug. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger i forbindelse med alkohol udgør således 597 mio. kr., og alkohol koster samlet samfundet ca. 10 mia. kr. årligt, som først og fremmest går til behandling og til den sociale sektor. Hertil kommer produktionstabet som følge af sygdom eller død (Web 2: Alkohol og Samfund). Ca. 20% af anbringelserne af børn og unge uden for hjemmet skyldes først og fremmest et alkoholstorforbrug hos forældrene. Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkostningen heraf knap 806 mio. kr. (Sundhedsministeriet 1999:25). Endvidere skønnes det, at en del af de kommunale forebyggende foranstaltninger over for børn og unge kan tilskrives forældrenes alkoholstorforbrug. I krisetider som disse med en presset statsøkonomi er en udgift som denne absolut ikke at foretrække. Udover de sundhedsmæssige konsekvenser og de økonomiske omkostninger for samfundet er et højt alkoholforbrug også forbundet med uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige pro- 9

10 blemer, da forhøjet alkoholforbrug kan føre til koncentrationsbesvær, stress, søvnbesvær, forsømmelse og forringet indlæringsevne (Web 3: Lægehåndbogen). Derfor er det muligt at konkludere, at et højt alkoholforbrug kan risikere at skabe arbejdsløshed og forringet uddannelsesniveau for de involverede parter. I nutidens globaliserede verden er det vigtigt at have konkurrencedygtig arbejdskraft, og man kan frygte, at den svækkes, når de unges ruskultur tager fokus fra deres uddannelse. En anden problemstilling kommer til udtryk i kraft af den fortsatte indvandring til det danske samfund. Integrationen er en af de store udfordringer i dansk politik, og man kan frygte, at alkoholkulturen kan fungere som eksklusionsmekanisme for de etniske grupper, der af religiøse eller kulturelle årsager ikke indtager alkohol og ikke kan deltage i sociale begivenheder, hvor der forekommer stor alkoholindtagelse (CEFU 2005:33). Sundhedsstyrelsens Uge 40-kampagner (bilag 2) har haft til formål at lægge fokus på oplysning om alkohol. De er især rettet mod de danske unge, der har vist sig at være storforbrugere af de alkoholiske rusmidler. For begge Sundhedsstyrelsens risikogrænser er der flest unge mellem år, der overskrider grænserne. 22% af de årige drikker desuden over højrisikogrænsen, hvoraf kun 8,2% af dem ønsker at nedsætte deres forbrug. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om de unge overhovedet kobler alkohol med negative konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 2012:4f). Det er paradoksalt, at det skarpe fokus på begrænsningen af de unges høje alkoholindtag tilsyneladende kun har ringe effekt. Alkoholforbruget er fortsat stigende fra 2009, og derfor finder vi det interessant at undersøge årsager til denne udvikling (Danmarks Statistik 2012a:1). Det lægger op til problemformuleringen: Problemformulering Hvilke årsager kan forklare, at de unge i Danmark har et højt alkoholforbrug trods de danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af dette forbrug? 1 Arbejdsspørgsmål I forlængelse af problemformuleringen er følgende arbejdsspørgsmål udarbejdet med det 1 Jf. Bilag 3 for en uddybning af problemformuleringen 10

11 formål at skabe overblik over projektets dimensioner. De skal fungere som rettesnor for besvarelsen af problemformuleringen. 1. På hvilke måder er alkohol en del af den danske ungdom? 2. Hvilke konsekvenser kan knyttes til et højt alkoholforbrug? 3. Hvilken overordnet strategi har der fra myndighedernes side været for at begrænse alkoholforbruget, og kan denne siges at have haft en positiv virkning i forhold til forbrugets udvikling? 4. Hvordan kan udvalgt sociologisk teori forklare det høje alkoholforbrug blandt unge? 5. Hvilke løsninger kan i en perspektivering diskuteres som mulige supplementer til de faktiske tiltag og kampagner? Kapitel 2: Metode I det følgende kapitel behandler vi projektets metodiske tilgang, der skal fungere som en kritisk selvrefleksion af de valg, vi har truffet, og den undersøgelse, vi har foretaget. Afgrænsning af undersøgelses- og metodefelt Det har været nødvendigt at foretage en afgrænsning på flere forskellige områder i overensstemmelse med opgavens omfang og vores metodiske og teoretiske muligheder på nuværende tidspunkt. Analysen af årsagerne til det høje alkoholforbrug i Danmark er rettet mod unge mennesker i alderen år. Dette valg har vi truffet af tre årsager: 1. Der er omfangsrigt empirisk materiale om dette felt i form af statistikker og artikler, hvorfor feltet er tilgængeligt. 2. Denne gruppe repræsenterer problemstillingen på tilfredsstillende vis, idet alkoholindtaget i denne aldersgruppe er forholdsvist højt. Desuden er denne aldersgruppe af Sundhedsstyrelsen karakteriseret som den gruppe, der har det mest uhensigtsmæssige alkoholindtag i forhold til Styrelsens opstillede retningslinjer (Kræftens Bekæmpelse 2012:24). 3. Det er allerede en anvendt kategori i de fleste statistikker. Valget er yderligere påvirket af, at gruppens medlemmer alle er en del af feltet og derfor personligt kender til problemstillingen. Valget er dermed også truffet af interesseårsager, både for de empiriske fakta og de teoretiske vinkler. Vi er opmærksomme på, at vi besidder en forforståelse for problemstillingen, der både kan være en fordel og ulempe for projektet. Det er fordelagtigt, da vi allerede har et kendskab til nogle af de mekanismer, der finder 11

12 sted ved unges alkoholindtagelse og på denne måde har mulighed for at skabe et indgående kendskab til problemstillingens mange sider på forholdsvist kort tid. Det er dog også mindre fordelagtigt, idet vi besidder en forudindtaget idé om konsekvenser og årsager, der kan fungere som en forhindring i vores søgning og bearbejdning af data. Dette har vi måttet tage højde for med hensyn til valg af retning, empiri og teori i projektet. Vi er opmærksomme på, at vores felt rummer en stor aldersspredning, hvorfor det på nogle områder er umuligt at generalisere. Der er forskel på en 16-årig og en 24-årig både erfaringsmæssigt og værdimæssigt. Desuden er der den forskel, at de årige er myndige og derfor kan bestemme over sig selv, mens de årige er underlagt en værge. Da vores fokus på årsager til alkoholindtaget er sociologisk og rummer en analyse af socialt samvær, er det dog muligt at benytte det brede felt, idet vi vurderer, at interaktionen mellem de unge er underlagt nogenlunde de samme processer på de forskellige aldersniveauer. Det er unges fællesskaber, der danner ramme for vores undersøgelse, og de mekanismer, som er styrende for disse, behandles teoretisk på samme måde trods aldersspredningen. Det skal dog nævnes, at den årige er underlagt flere begrænsninger i forbindelse med tilgængeligheden af alkohol. Politiske tiltag er eksempelvist blevet iværksat i et forsøg på at forhindre den umyndige i at købe stærk spiritus. Samtidig er der mange diskoteker, som opererer med en aldersbegrænsning, der ofte rammer dem under 18 år. De årige har dog adgang til mindre stærk alkohol og har derfor mere eller mindre de samme præmisser for et højt alkoholindtag. Vi har ikke fokuseret på forskellige etniciteter i Danmark, da det kulturelle ophav og den religiøse baggrund ikke skal medregnes som en afgørende faktor for individets forhold til alkohol i denne opgave. Dette kan vi dog ikke til fulde forebygge os imod, hvorfor vi tager forbehold for fejlkilder. I forbindelse med årsagsforklaringen af det høje alkoholindtag blandt unge arbejder vi ud fra et sociologisk afsæt og koncentrerer os dermed ikke for årsager, der er politologisk eller økonomisk bestemte, biologiske eller psykologiske. I forlængelse af dette har vi valgt ikke at foretage en undersøgelse af, hvorvidt alkohol er blevet mere eller mindre tilgængeligt i dag. Yderligere har vi valgt kun overfladisk at beskæftige os med alkoholindustrien, der gennem reklamer sigter mod at få unge til at købe alkoholprodukter (Brunsted et al. 12

13 2010:40). Valget er truffet på baggrund af projektets begrænsede omfang og vores interesseområde, og det indebærer nødvendigvis, at vi ikke tager højde for det brede antal af faktorer, der desuden ligger til grund for det høje forbrug. Vi er opmærksomme på, at et tværfagligt perspektiv ville muliggøre en mere omfattende undersøgelse, og at vores fravalg af dette dermed kan virke begrænsende for vores opgave. Fravalget indebærer dog også, at vi har mulighed for at gå mere i dybden på netop vores valgte område. Da et sociologisk udgangspunkt er forholdsvist bredt, har vi valgt at koncentrere os om social identitetsdannelse, interaktion og handling. Vi er opmærksomme på, at et sociologisk udgangspunkt også kan rumme en analyse af alkoholindtag i forbindelse med individers klassetilhørsforhold, økonomiske situation, deres opdragelse, forhold til forældrene osv., men vi vælger ikke at fokusere på disse faktorer. Denne afgrænsning er ligeledes foretaget for at muliggøre en smal, men dybdegående undersøgelse af nogle af de årsager, der kan forklare ruskulturen. Det skal dog nævnes, at trods fravalget af en tværfaglig vinkel rummer opgaven politologiske overvejelser. Dette er i forbindelse med vores undersøgelse af myndighedernes indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget og de umiddelbare effekter af denne. Ligeledes har vores korte diskussion af Danmarks konkurrenceevne i forbindelse med unges alkoholindtag et politologisk afsæt. Vi har valgt kun at arbejde med danske myndigheders indsatsstrategier over for højt alkoholforbrug i det danske samfund. Desuden har vi måttet undlade at gå i dybden med de danske myndigheders konkrete tiltag i opgavefremstillingen, da der ikke er sideantal nok til at belyse dette. Vi har dog foretaget en omfattende undersøgelse af tiltagene og strategierne bag disse, der skal ruste os med et overblik. Dette skal bane vejen for en videre diskussion af supplerende løsningsforslag i perspektiveringen. Opstillede hypoteser Vi har udarbejdet vores problemformulering på baggrund af nedenstående hypoteser. I projektet har vi derfor undersøgt, om hvorvidt de kan be- eller afkræftes. 1. Myndighedernes faktiske tiltag og kampagner mod begrænsningen af et højt alkoholforbrug blandt unge har ikke haft den ønskede effekt. 2. Alkoholindtagelsen er overvejende social, og der må derfor ske en kulturændring for at nedsætte forbruget. 13

14 3. Unge mennesker er diskursivt bevidste om alkohols skadelige virkninger, men vælger at ignorere dette. Disse hypoteser har dannet fundament for vores motivation, arbejdsproces og fokus i opgaven. Den første hypotese er udarbejdet på baggrund af vores egne antagelser og erfaringer som unge danskere, og denne har vi formået at verificere. I opgaven har vi således påvist, at trods de danske myndigheders forsøg på at begrænse alkoholforbruget har det været stigende siden 2009 (Danmarks Statistik 2012a:1). Den anden hypotese er ligeledes udarbejdet på baggrund af vores egen forhåndsviden og opfattelse af unge menneskers alkoholforbrug. Vi var af den mening, at der netop må være andre faktorer på spil i forbindelse med unges alkoholindtagelse end blot tilgængelighed, sundhed og økonomi, når tiltag og kampagner rettet mod dette ikke har formået at sænke forbruget. Vi konkluderer, at vi i vores opgave har formået at verificere denne hypotese, idet vi har påvist, at alkoholindtagelse er dybt integreret i de unges måde at begå sig med hinanden på, og at de dermed ikke retter sig efter oplysninger om sundhedsskadelige effekter ved alkoholindtagelse. Den tredje hypotese påvirkede i lang tid retningen for opgaven, indtil vi falsificerede den. Vi var overbeviste om, at unge er yderst bevidste om de farer, de udsætter sig for ved indtagelse af alkohol. Derfor formodede vi, at de unge føler en ambivalens i forbindelse med alkohol, da de dels ønsker at handle i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens sundhedsvejledninger, men samtidig ønsker at være en del af drukfællesskabet. Gentagne undersøgelser viser dog, at unge ikke er udtalt bevidste om farerne ved alkohol og derfor har forholdsvist let ved at ignorere dem og undlade at handle efter dem. Dette faktum ændrede vores problemformulering og retning i opgaven. Besvarelsesstrategi I det følgende vil vi redegøre for den strategi, vi har valgt for besvarelse af problemformuleringen. Vi gennemgår de fem arbejdsspørgsmål i kronologisk rækkefølge og diskuterer gyldigheden, pålideligheden og tilstrækkeligheden i vores senere besvarelse af disse. Til slut konkluderer vi på opgavebesvarelsens samlede pålidelighed og tilstrækkelighed. Kilderne brugt i opgaven er undersøgt grundigt for eventuelle fejl og skjulte agendaer (se bilag 4 for en kildekritisk gennemgang). 14

15 1. På hvilke måder er alkohol en del af den danske ungdom? Undersøgelsen af forholdet mellem alkohol og unge fra år foretages af flere årsager. For det første er en belysning af alkohols betydningsfulde plads i de unges fællesskaber en konstatering af, at vores feltudvælgelse er relevant. For det andet danner denne empiriske undersøgelse fundament for vores teoretiske analyse af årsager til unges høje alkoholforbrug. Besvarelsen af det første arbejdsspørgsmål har teknisk gyldighed, idet der både tages udgangspunkt i forskellige statistikker og empirisk funderede artikler, rapporter og bøger. Vi benytter os hermed af en bred mængde af kilder til påvisning af det omfattende alkoholforbrug. Den sekundære statistik har stor befolkningsrepræsentation, men da den på forhånd allerede er bearbejdet, kan vi ikke være sikre på at undgå fejlkilder i form af misvisende tal og politisk agenda. Det forsøger vi dog at kompensere for ved at benytte flere uafhængige kilder. Resultatet af disse undersøgelser har bekræftet vores ide om, at alkohol har en central plads blandt unge mellem 16 og 24 år, hvorfor det primære kriterium for vores problemformulering er verificeret. Vi konkluderer på baggrund af ovenstående overvejelser, at resultatet på trods af de nævnte begrænsninger er generaliserbart og belyser den danske ruskultur på pålidelig og tilstrækkelig vis. 2. Hvilke konsekvenser kan knyttes til et højt alkoholindtag? Denne undersøgelse har til formål at påvise, at det høje alkoholforbrug er et reelt samfundsproblem, og at der er en gyldig kobling til overemnet Globalisering og krise. Vi undersøger konsekvenserne af et højt alkoholforbrug ved at belyse de sundhedsmæssige konsekvenser for individet, de økonomiske omkostninger for samfundet og sociale komplikationer. Vi undersøger desuden, hvilke samfundsmæssige gevinster, der kan knyttes til et højt alkoholindtag i befolkningen, således at vi er rustede til at opveje negative og positive konsekvenser med hinanden. Undersøgelsen bygger på et bredt antal af relevante statistikker, hjemmesider og rapporter, der formodes ikke at være påvirket af en skjult agenda. Disse kilder har vi ligeledes kritisk gennemgået i bilag 4. Gyldigheden af denne teknik er relativt stor, da der benyttes omfangsrig data med stor befolkningsrepræsentation. Suppleringen af hårde facts i form af økonomiske omkostninger for sygehusene og kommunerne skal øge pålideligheden af vores undersøgelse. Besvarelsen 15

16 har intern gyldighed, da denne undersøgelse af alkoholens skadelige virkninger skal forklare, hvorfor det er vigtigt at nedsætte det høje forbrug. I den korte diskussion af det danske samfunds forringede konkurrenceevne i en globaliseret og krisefyldt verden konkluderer vi imidlertid på baggrund af egne vurderinger ud fra de foretagne undersøgelser, og der er dermed en risiko for fejlkonklusioner og upålidelighed. Vi er endvidere opmærksomme på, at undersøgelsen kun til dels er tilstrækkelig, da vi grundet opgavens begrænsede omfang ikke har mulighed for at belyse alle konsekvenser knyttet til et højt alkoholindtag. Alligevel konkluderer vi, at vi besvarer det udformede arbejdsspørgsmål tilstrækkeligt og pålideligt, i overensstemmelse med vores behov. Resultatet har påvist omfattende negative konsekvenser for både samfundet og individerne ved et højt alkoholindtag, der på flere måder overskygger de positive gevinster. Resultatet underbygger dermed problemets aktualitet. 3. Hvilken overordnet strategi har der fra myndighedernes side været for at begrænse alkoholforbruget, og kan denne siges at have haft en positiv virkning i forhold til forbrugets udvikling? Undersøgelsen af de danske myndigheders indsatsstrategi for begrænsning af alkoholforbruget har som formål at skabe overblik over den direkte og indirekte indgriben mod et højt alkoholforbrug fra statens side. De politiske tiltag som lovbestemmelser om afgifter, behandling og aldersbegrænsning vedr. salg af alkohol anses hermed som en direkte indgriben over for befolkningen, mens Sundhedsstyrelsens oplysende kampagner og retningslinjer anses som en indirekte. Undersøgelsen skal ruste os med en forståelse for de strategier, som myndighederne benytter for at begrænse forbruget, da det kan bane vejen for en diskussion af supplerende løsningsforslag i en perspektivering. Den kritiske gennemgang af det øverste sundhedsorgan i Danmark, Sundhedsstyrelsen, og dennes udmeldinger og evalueringer af alkoholforbrugets udvikling, skal ruste os med et indblik i, hvorledes myndighedernes strategi har haft den ønskede effekt. Dette skal skabe fundament for en teoretisk analyse og diskussion af årsager til unges høje alkoholforbrug. I undersøgelsen har vi benyttet en bred repræsentation af data, både rapporter, hjemmesider og statistikker. Kilderne er kritisk gennemgået, så vores resultater er så objektive som muligt. Besvarelsen af dette spørgsmål har intern gyldighed, idet undersøgelsen af myndighedernes strategi for begrænsning af alkoholforbruget kan skabe overblik over, hvorfor forbruget stadig er højt, og dermed kan bidrage til en årsagsforklaring. Undersøgelsen er til 16

17 dels generaliserbar, idet den kan belyse, hvordan den danske stat vælger at gribe ind over for problemer tilknyttet skadeligt forbrug, samt hvordan den generelle sundhedstilstand mht. alkohol er i befolkningen. Besvarelsen giver efter vores mening et tilstrækkeligt og pålideligt billede af de midler, der fra myndighedernes side er blevet brugt for at begrænse forbruget, trods risikoen for at vores begrænsede ressourcer kan resultere i overset materiale. Besvarelsen har endvidere verificeret vores hypotese: Tiltagene og kampagnerne for begrænsning af det høje forbrug har foreløbigt ikke virket optimalt, idet alkoholforbruget ikke er faldet de seneste år, men steget. 4. Hvordan kan udvalgt sociologisk teori forklare det høje alkoholforbrug blandt unge? At undersøge, hvorfor de unge drikker, har direkte betydning for problemformuleringens relevans og aktualitet og er dermed essensen i vores opgave. Vi har redegjort for sociologiske teorier for at opnå forståelse og analysegrundlag for grundlæggende processer i forbindelse med individer og samfund. Med udgangspunkt i empiriske eksempler fra vores empiriafsnit, kapitel 3, suppleret med andet empiri fra udvalgte artikler har vi knyttet de sociologiske teorier med de unges adfærd i forbindelse med alkohol. Formålet har været at forsøge at årsagsforklare det høje forbrug. Dette skal bane vejen for en diskussion af supplerende løsningsforslag i en perspektivering. Gyldigheden af denne besvarelsesform opnås, fordi vi i afgrænsningen specifikt har pointeret, at vi ikke har mulighed for at undersøge alle givne årsager til unges høje forbrug: Da vi udelukkende koncentrerer os om sociologiske årsager som social interaktion, opnår vi kun en begrænset forståelse for årsagerne. Ud fra dette udgangspunkt kan vi dog konkludere, at vi opnår gyldighed i kraft af vores brede undersøgelsesform inden for det specifikke fokus. Vi benytter os af to forskellige sociologiske teoretikere, hvis teorier kan sættes op mod hinanden i en fyldestgørende diskussion. Vi benytter os endvidere af et bredt antal af empiriske eksempler, der kan kobles til teoretikernes udsagn. Den interne gyldighed opnås, idet vi skaber en logisk årsagssammenhæng for, hvorfor unge drikker. Denne rummer dog som nævnt også ubelyste årsagssammenhænge. Inden for det specifikke område, vi beskæftiger os med, er der mulighed for stor generaliserbarhed, da det angår unges sociale interaktion i det hele taget. Resultatet har vist klare årsagssammenhænge i forbindelse med unges høje alkoholforbrug. 17

18 Dette konkluderer vi som tilstrækkeligt, taget vores afgrænsning i betragtning, og forholdsvist pålideligt, taget vores brede dataindsamling og -bearbejdelse i betragtning. Vi er dog opmærksomme på, at vores subjektive samanalyse af sociologisk teori og empiri påvirker resultaterne i en bestemt retning. 5. Hvilke løsninger kan i en perspektivering diskuteres som mulige supplementer til de faktiske tiltag og kampagner? Med dette arbejdsspørgsmål har vi forsøgt at gøre opgaven relevant i en samfundsmæssig kontekst, og derfor har vi i denne besvarelse diskuteret alternative løsningsforslag for begrænsning af det høje indtag på baggrund af de forudgående resultater i opgaven. Gyldigheden af dette i en videnskabelig sammenhæng afgøres derfor af, om vores tidligere undersøgelsesmetoder og konklusioner er pålidelige og tilstrækkelige, og om vi har formået at opnå det nødvendige udgangspunkt for denne diskussion. Selvom vores afgrænsning af opgaven givetvis virker begrænsende og dermed blokerende for dannelsen af et helhedsbillede, konkluderer vi, at vi har formået at skabe et tilfredsstillende udgangspunkt for diskussionen inden for opgavens ramme og vores valgte felt. Denne konklusion er dannet på baggrund af de ovenstående argumenter for gyldigheden af de forskellige arbejdsspørgsmåls besvarelser. Resultatet viser, at vi har formået at komme med forslag til, hvordan man kan opnå en ændring i de unges problematiske alkoholforbrug. På baggrund af ovenstående metodiske analyse konkluderer vi, at vores arbejdsmetode og undersøgelse har muliggjort en pålidelig og tilstrækkelig besvarelse af problemformuleringen, som vi i gruppen er tilfredse med. Teoretisk ramme I dette afsnit præsenterer vi vores metodologiske udgangspunkt og klarlægger, hvilke teoretikere, vi tager udgangspunkt i med hensyn til diskussionen af årsagerne til det høje alkoholforbrug. Op gennem det 20. århundrede herskede der i samfundsvidenskaberne en omfattende diskussion af, hvorvidt individer frit kan handle efter eget skøn, eller om de styres af samfundets overindividuelle strukturer (Guneriussen i Andersen 2007:73). 18

19 Denne debat var i høj grad polariseret: Den ene pol antog et aktørbaseret perspektiv som ved handlingssociologien, hvor det blev hævdet, at individers frie handlinger skaber og former samfundet. Den anden pol antog derimod et strukturbaseret perspektiv, som det ses ved eksempelvis strukturfunktionalisme og strukturalisme. Her hævdes det, at individer er underlagt en overordnet struktur, som deres handlinger determineres af (ibid.). I løbet af 70 erne antog mange teoretikere en midterposition i denne debat, hvorfor de argumenterede for, at individet til dels producerer og reproducerer strukturerne. Mange teoretikere har sidenhen antaget dette synspunkt. Vi har i vores opgave forsøgt at belyse problemstillingen med udgangspunkt i denne diskussion. Vi har først og fremmest prioriteret et perspektiv, der kan årsagsforklare unges alkoholindtag på tværs af struktur-aktør-perspektiverne, idet vi finder dette mest givende for projektets problemstilling. I den forbindelse har vi valgt at anvende Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, der kobler struktur-aktør perspektivet til en strukturdualitet. Den danner grundlaget for modernitetsanalysen, hvor de unges alkoholindtagelse kan analyseres ud fra, at individerne selv kan påvirke strukturer, normer og handlinger, men samtidig også inddrager et strukturbegreb, som individerne er ubevidste omkring. Da Giddens således lægger op til, at unge refleksivt har mulighed for at vælge eller fravælge alkohol, har vi fundet det interessant at analysere og diskutere et strukturbaseret perspektiv, der lægger op til, at den unges handlinger er dikteret af strukturerne. Derfor har vi valgt at anvende teorier af Emilé Durkheim, der har et positivistisk udgangspunkt. Han antager, at individer er styret af en overindividuel orden, der dikterer deres adfærd og tankemønstre. Grundet manglende tid, plads og ressourcer har vi desværre været nødsaget til at fravælge det aktørbaserede perspektiv. Fravalget af netop dette perspektiv frem for det strukturbaserede skyldes en vurdering af, at Giddens teori er fyldestgørende for inddragelsen af individets refleksive rolle i sociologiens årsagsforklaringer. Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi anvender udvalgte nøglebegreber i opgaven. Alkoholforbrug og -indtag Projektet tager udgangspunkt i begrebet forbrug. Vi er opmærksomme på, at forbrug i en økonomisk sammenhæng knytter sig til købsprocessen, men med vores sociologiske vinkel 19

20 benytter vi ordet forbrug om anvendelsen. Vi skelner dermed ikke mellem indtag og forbrug. Begrebet alkoholforbrug har en central rolle i vores opgave. Her skal det understreges, at vi med dette ikke mener et reelt misbrug, men et alkoholindtag i en social sammenhæng. Dette defineres i opgaven som socialt forbrug. Alkoholkultur, ruskultur, drukkultur Gennem opgaven anvender vi begreberne ruskultur, drukkultur og alkoholkultur. Vi har valgt at anvende termerne således, at begrebet alkoholkultur er dækkende for hele den danske befolkning, idet denne (som påvist i Indledning og Problemfelt) er kendetegnet ved et generelt højt forbrug af alkohol i sociale sammenhænge. I opgaven har vi valgt at anvende begreberne ruskultur og drukkultur i forbindelse med de unges alkoholvaner, idet unge har et mere fuldskabsorienteret forbrug end resten af befolkningen og oftere overskrider Sundhedsstyrelsen anbefaling om højest at indtage fem genstande ved samme lejlighed. I den forbindelse bruger vi til tider fuldskabskultur om netop dette. Termerne rummer alle ordet kultur. I denne sammenhæng skal det blot forstås sådan, at vi har observeret, at der blandt danskere er en norm om at indtage alkohol ved sociale sammenkomster, og at denne norm er ekstra udtalt blandt de unge. I opgaven forsøger vi at belyse denne kultur ved blandt andet at undersøge nogle af de faktorer, der kan ligge til grund for den. Vi er opmærksomme på, at termen givetvis rummer andre faktorer end blot det faktiske indtag af alkohol, men da disse faktorer er forholdsvist umålelige, har vi til dels valgt at se bort fra disse. Alkoholoverforbrug og højt alkoholforbrug I opgaven benytter vi os ofte af termen højt alkoholforbrug. Dette rummer en konstatering af, at alkoholforbruget overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd og dermed er begyndende problematisk. Termen alkoholoverforbrug benyttes i kapitel 4: Samfundskonsekvenser ved et alkoholforbrug. Et alkoholoverforbrug er kendetegnet ved et alkoholforbrug, der er højere end Sundhedsstyrelsens anbefalede højrisikogrænse på henholdsvis 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd (Web 5: Pro Medicin). 20