Lyngby-Taarbæk Kommune kvalitetsstandarder for misbrugsområdet

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk Kommune kvalitetsstandarder for misbrugsområdet Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har siden den haft myndighedsopgaven på misbrugsområdet. Nedenstående kvalitetsstandarder er udarbejdet den mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen, og danner rammerne for det lovgivningsmæssige grundlag og den helhedsorienterede indsats samt anbefalinger på området. Kvalitetsstandarderne skal derudover bruges som grundlag for indgåelse af kommende samarbejdsaftaler på misbrugsområdet. Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen har valgt at styrke indsatsen på specielt børn og ungeområdet, hvor der er tale om forbyggende indsats. Kvalitetsstandarderne er godkendt i Børneudvalget og Socialudvalget. Lov og politikker Lovgrundlag Serviceloven 101 og Sundhedsloven som omhandler narko og alkoholområdet. Lyngby-Taarbæk Kommune har jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 141 ansvaret for rådgivning, forebyggelse, behandling på misbrugsområdet for voksne over 18 år. Social- og Sundhedsforvaltningen har i 2008 udarbejdet kvalitetsstandarder på alkoholområdet, uagtet af det ikke er lovgivningsbestemt. Kvalitetsstandarder indgår i denne reviderede udgave af en samlet kvalitetsstandard på misbrugsområdet. For Serviceloven 101 og Sundhedsloven 141 gælder blandt andet: Behandlingen er vederlagsfri. Behandlingen skal iværksættes efter 14 dage. Behandlingen er frivillig. 1

2 Børne- og Fritidsforvaltningen har jf. Serviceloven 101 ansvaret for børn og unge under 18 år og skal ud fra handleplanen undersøge barnets og den unges behandlingsbehov og afgive et behandlingstilbud. Børne- og Fritidsforvaltningen har jf. Serviceloven 52 ansvaret for de foranstaltninger som berør barnet og den unge under 18 år. Behandlingsstederne har jf. Serviceloven 153 stk. 3. pligt til at underrette kommunen, når de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte. Jobcenteret kan jf. lov om aktiv beskæftigelse 50 afgive tilbud om mentorordning med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til uddannelsessystemet. I forhold til voksne udsatte borgere kan der Jf. Serviceloven 85 tilbydes hjælp i form af omsorg, eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Den 1. oktober 2006 blev kommunens forpligtigelse til at tilbyde SKP ere udvidet til også at gælde de svageste og mest socialt udsatte grupper, herunder alkohol og stofmisbrugere, jf. Servicelovens 99. Ordningen er uvisiteret og kan gives anonymt. Derudover kan borgerne tilbydes midlertidig hjælp jf. Serviceloven 107 og 110 i de tilfælde hvor borgeren har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lyngby-Taarbæk Kommune har godkendt en udsattepolitik som gælder for både børn og unge samt voksne, hvis basale behov er truet. Politikker Lyngby-Taarbæk Kommune vil sikre socialt udsatte borgere herunder misbrugere mulighed for at få afdækket sine behov og samtidig understøtte den enkelte mulighed for at træffe valg, der fremmer livskvaliteten. Indsatsen skal motivere socialt udsatte borgere til helt at komme ud af udsatheden. Desuden skal kommunens tidlige indsats forebygge, at borgeren bliver socialt udsatte. Lyngby-Taarbæk Kommune vil basere kontakten til socialt udsatte borgere på medinddragelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil sætte fokus på den opsøgende indsats over for socialt udsatte borgere. Lyngby-Taarbæk Kommune vil sikre en koordineret og sammenhængende indsats. Lyngby-Taarbæk Kommune vil gennem en tidlig forbyggende indsats sikre børn og unge ved en tværprofessionelt samarbejde. 2

3 Målgruppe, metode og formål med behandlingen Målgruppe og indsatsen på misbrugsområdet Målgruppen for Lyngby-Taarbæk Kommunes indsats er alle borgere med brug eller misbrug af euforiserende stoffer og alkohol, samt familie og pårørende til misbrugere. Metode Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen arbejder ud fra en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor der skabes samspil i forhold til rådgivning, forebyggelses- og behandlingsindsatsen. Samspillet beror på en tværfaglig indsats mellem de forskellige afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. Formål og værdiggrundlag for behandlingen Indsatsens overordnede målsætning tager udgangspunkt i kommunes sundhedspolitik. Indsatsen fokuserer på at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats og give borgere, også borgere med misbrugsproblemer, muligheder for rådgivning og behandling, for derigennem at styrke muligheden for at leve et sundere liv med højere grad af livskvalitet for den enkelte. Formålet med Lyngby-Taarbæk Kommunes indsats på misbrugsområdet er: At forebygge og behandle misbrugsrelaterede sygdomme At give tilbud som er afpasset til den enkelte borgers behov At give den enkelte en mulighed for at få kontrol over sit misbrug og om muligt at ophøre med sit misbrug. At standse den sociale og helbredsmæssige deroute, som er knyttet til misbrug. At øge den enkeltes livskvalitet. Behandlingsarbejdet er baseret på en række værdier: Frivillighed - forstået som en forudsætning for motivation og dermed den enkelte borgers evne til at engagere sig i egne mål for behandlingen. Tilgængelighed - forstået som tilstedeværelsen af synlige og rummelige tilbud, der fungerer uden unødig ventetid og som signalerer, at borgeren er velkommen. Værdighed forstået som respekt for den enkelte borger Individets ret og selvbestemmelse forstået som en uvildig information og inddragelse af den enkelte i beslutningerne om indsatser og mål i behandlingen. 3

4 Disse værdier udgør grundlaget for såvel målsætninger som behandlingsmål og metoder på misbrugsområdet, og svarer til de moralske og etiske normsæt som gælder på andre områder i social- og sundhedssektoren. Kvalitet i behandling Kvalitetsmål for misbrugsbehandling Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet følgende kvalitetsmål i forhold til misbrugsbehandling: At alle borgere behandles individuelt. At der vises forståelse for og indlevelse for borgerens situation. At borgeren tilbydes en helhedsorienteret sagsbehandling i samspil med den kommunale sociale handleplan og jobplan. Der hvor det skønnes relevant. At de unges under 18 år forældre medinddrages i misbrugsbehandlingen. Respekt for borgerens personlige valg. Udgangspunktet for behandlingen: Borgerens behandling tilpasses den enkeltes livssituation, personlighed og ressourcer. Borgeren har et medansvar for behandlingen i samspil med behandlingsstedet og Lyngby-Taarbæk Kommune. At den unges pårørende/familie bliver medinddraget. At forældre til unge under 18 år medinddrages. At borgerens børn sikres gennem Serviceloven 153 stk. 3. At borgeren understøttes i at fastholde nuværende uddannelse og beskæftigelse eller i at medvirke til at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Kvalitetssikring af tilbuddene Lyngby-Taarbæk Kommune har opfølgningspligt over for borgeren. Behandlingsstederne udarbejder udredninger, midtvejs og slutstatus medhørende efterværnsplan, som skal indgå i den sociale handleplan, i de tilfælde hvor det er relevant. Behandlingsstedet indrapporterer oplysninger til det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Behandlingsstederne indberetter statistik til Servicestyrelsen jf. Bekendtgørelse nr 1171 af 9 oktober Behandlingsstedet skal benytte evidens- eller vidensbaseret metoder, der er anerkendt som virksomme metoder over for den målgruppe, man optager i behandlingen. Behandlingsstedet skal være godkendt af den stedlige kommune. Behandlingsstedets ansatte skal have høj grad af tværfaglig 4

5 uddannelse, således at den helhedsorienterede sagsbehandling sikres. Ambulant, dag- og døgnbehandling Ambulant misbrugsbehandling Udbyderen af ambulant misbrugsbehandling skal tage udgangspunkt i en systematisk valideret udredning, hvor misbrugets omfang og karakter beskrives ud fra samtaler med borgeren. I de tilfælde hvor det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der visiterer til ambulant misbrugsbehandling udarbejdes der en udredning som beskriver nedenstående punkter. Stamoplysninger. Psykiatriske indlæggelser. Beskrivelse af dobbelt diagnoser. Tidligere behandling og borgerens erfaring. Beskrivelse af misbrugets omfang. Behandlingsbehovet. Borgeren målsætninger. Motivation. Nuværende livssituation. Fysisk og psykisk udredning herunder diagnoser. En kortlægning af borgerens funktionsevne set i forhold til at bevare/fremme tilknytning til uddannelses og arbejdsmarkedet, og deltage i beskæftigelsesrettede tiltag. I tilfælde af, at borgeren har børn, skal der udarbejdes strategier ved eventuelle tilbagefald. Udarbejdelsen af strategierne sker i samarbejde med Børn og Fritidsforvaltningen. Beskrivelse af samarbejdspartnere herunder psykiatrien. Formålet med udredning er at tilbyde borgen et helhedsorienteret behandlingsforløb, der er tilpasset borgerens behov i samspil med Lyngby-Taarbæk Kommune. På baggrund af udredning, udformes en behandlingsplan som skal indgå i Lyngby-Taarbæk Kommune sociale handleplan, hvis en sådan er relevant at udarbejde. Udredningen tilsendes Lyngby-Taarbæk Kommunes misbrugskonsulent, som efterfølgende orienterer de snitflader som måtte være involveret i den helhedsorienterede sagsbehandling. I de tilfælde hvor det er unge under 18 år, kontaktes forældrene. Dette aftales på forhånd med forældrene. 5

6 Intensiv dag og døgnbehandling Det er Lyngby-Taarbæk Kommune der har myndighedsopgaven og visitationsretten til dag- og døgnbehandling. Ved behov for intensiv dag- eller døgnbehandling vægtes det af Lyngby- Taarbæk Kommune, at borgeren forud for dag- eller døgnindstillingen stabiliseres både fysisk og psykisk i ambulant behandlingsregi. Formålet er, at borgeren bliver i stand til at tage medansvar og være aktiv medspiller i behandlingsforløbet. Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder ud fra familieorienteret tankegang og det vægtes derfor, at familie og pårørende medinddrages i behandlingsforløbet, således at der skabes en helhedsforståelse. Selve punkterne i indstillingen til intensiv dag- og døgnbehandling er de samme som ved ambulant misbrugsbehandling, dog skal der her være en beskrivelse af de foranstaltninger som indgår i den efterfølgende plan for borgeren, således at der ikke er slip mellem de forskellige foranstaltninger. Borgeren og evt. familie og pårørende bør medinddrages i ovenstående indstilling, således at der skabes helhed i familien. Ved behandlingens afslutning, er behandlingsstedet ansvarlig for at udarbejde en slutstatus i samspil med Lyngby-Taarbæk Kommune, således at evt. videre foranstaltninger bliver beskrevet for borgeren. I forhold til genbevillinger af dag- og døgnbehandling vægtes borgerens motivation for behandlingen højt. Erfaringer viser at jo flere gange en borger er genindstillet uden at gennemføre mindskes resultat væsentlig. Pårørende, familie og gruppebehandling Udeblivelse fra misbrugsbehandling Ved behov for pårørende, familie og gruppebehandling, kræves der et forudgående indstilling og betalingstilsagn som tilsendes Lyngby-Taarbæk Kommune misbrugskonsulent. Hvis borgeren udebliver fra aftalt behandling, skal borgeren kontaktes af behandlingsstedet. Behandlingsstedet afdækker årsagen til udeblivelsen, herunder om det skyldes at borgeren er forhindret i fremmøde på grund af sygdom, afsoning, hospitalsophold o.lign. Hvis behandlingsstedet ikke umilddelbart opnår kontakt med borgeren, udskrives borgeren og dette meddeles Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis borgeren udebliver fra intensiv dag eller døgnbehandling, afbrydes behandlingsforløbet og der gives besked til Lyngby-Taarbæk Kommune. Genoptagning af behandlingsforløbet kræver en fornyet visitation. Behandlingsstedet har pligt til at afmelde visiteret misbrugsbehandling hos Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis borgeren ikke ønsker at modtage behandling. 6

7 Sociale foranstaltninger Omsorgsbehandling Borgere som har egen bolig, og som på baggrund af deres fysiske og psykiske tilstand har behov for egentlig omsorgsbehandling, vil som udgangspunkt få tilbud om en sådan behandling i eget hjem. Relevante foranstaltninger vil her være: Støttekontaktperson. Madordning. Hjemmepleje. Rengøringshjælp. Medicinsk behandling. Dagtilbud. Ved henvisning efter Serviceloven 107 og 110 omkring botilbud, kræves en forudgående visitation og det pågældende omsorgstilbud er underlagt Lyngby-Taarbæk Kommune kvalitetsstandarder og godkendt af den stedlige kommune. Medicinudgifter og transportudgifter Der kan søges om tilskud til medicin efter en økonomisk beregning efter aktivlovens 82. Borgeren afholder som udgangspunkt selv transportudgifter til behandlingen. Misbrugere uden bolig Lyngby-Taarbæk Kommune har følgende kriterier i forhold til boligsocial anvisning: Er kendt i kommunen og fyldt 18 år. Har samlivsproblemer, som skaber betydelige problemer for børn(ene). Mangler bolig efter afsluttet behandling. Voksne med betydelige personlige eller sociale problemer. Ung med betydelige personlige eller sociale problemer. Bliver opsagt fra et midlertidigt lejemål i utide. Lejekontrakten skal medbringes. Boligerne anvises altid med baggrund i en individuel, økonomisk og samlet vurdering af den enkelte boligsøgendes behov. I denne vurdering indgår også det tidsrum, som ansøgeren har boet i kommunen. Den kommunale boliganvisning kan ikke opfylde ønsker om bestemte boligområder, bebyggelser, boligtyper mv. 7

8 Akut bolignød: Står man uden tag over hovedet og ikke selv kan skaffe husly (midlertidig indkvartering) har kommunen pligt til at anvise husly, jf. Servicelovens 80. Misbrugsbehandling og beskæftigelse Misbrugsbehandling og beskæftigelse Lyngby-Taarbæk Kommune har følgende kriterier i forhold til misbrugsbehandling og beskæftigelse: Ved visitation til misbrugsbehandling, udfærdiger behandlingsstedet en udredning/screening ved opstart af behandlingsforløbet. Udredningen/screeningen tilsendes Lyngby- Taarbæk Kommune misbrugskonsulent for vurdering og koordinering af den tværfaglige indsats i forhold til jobcenteret og øvrige snitflader, samt Børne- og Fritidsforvaltningen. Behandlingen understøtter, sammen med jobcentret, borgeren i at fastholde nuværende beskæftigelse og uddannelse eller medvirker til at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet, og muligheden for at forsørge sig selv. For borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser - herunder sygedagpenge og kontanthjælp - foregår misbrugs behandlingen i samspil med beskæftigelsesrettet rådgivning og aktive tilbud. En parallel beskæftigelsesindsats sideløbende med den behandlingsmæssige sundhedsindsats har til formål, at borgeren hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår varig arbejdsmarkedstilknytning. Jobcentret og behandlingsstedet tilrettelægger parallelindsatsen i samspil med henblik på at borgeren så hurtigt som muligt kan vende (delvist) tilbage til arbejde eller sideløbende deltage i aktive beskæftigelsesrettede tilbud. Børneindsatser Opmærksomhed på misbrugerens børn Ifølge Sundhedsstyrelsen lever børn på landsplan med forældre, der har et misbrugsproblem. Omregnes Sundhedsstyrelsen tal til Lyngby- Taarbæk Kommune betyder det, at ca børn lever sammen med en forælder med et misbrugsproblem. Børn i familier med misbrugsproblemer har en høj risiko for at være belastede i en grad, der indebærer fysiske, psykiske eller sociale symptomer. Omkring 50 % af de børn, der har forældre med misbrugsproblemer, udvikler som voksne selv et misbrugsproblem. 8

9 Med så høj en risiko, vil der være behov for, at udrede alle børn fra familier med misbrugsproblemer for at afklare, hvilken grad af bekymring man bør have for barnets udviklingsbetingelser. Ifølge Serviceloven skal en sådan bekymring udløse en underretning hos behandleren, hvis det ikke er muligt at give barnet den støtte, der er behov for. Cirka 40 % af alle anbringelser af børn uden for hjemmet er relateret til misbrugsproblemer i familien. Lyngby-Taarbæk Kommune er ansvarlig for, at der tages hånd om misbrugerens eventuelle børn under 18 år, hvis misbruget eller behandlingen gør forældrene ude af stand til at tage vare på børnene. Børne- og Fritidsforvaltningen har igennem de sidste år arbejdet med at udvikle indsatsen i forhold til ovenstående problemstilling, og er pt. ved at forankre et projekt omhandlende bedre tværfaglig indsats. Metoden er at skabe en helhedsorienteret og koordinerede indsats i komplekse børnesager. Sådan sikres viden om forholdene for hjemmeboende børn Når en misbruger med hjemmeboende børn indleder et ambulant behandlingsforløb, inddrages Lyngby-Taarbæk Kommune altid. I forbindelse med udredning vil misbrugsbehandleren få viden om eventuelle børn, herunder hjemmeboende børn under 18 år. Når misbrugsbehandleren er vidende om, at borgeren har samkvem med eller hjemmeboende børn følges der op på deres forhold gennem løbende samtaler. Behandlingsstedet er ansvarlig for, at der udarbejdes skriftlige tilbagefalds strategier i samarbejde med forældrene således at børnene sikres. Tilbagefaldsstrategierne sker i samarbejde med Børne- og Fritidsforvaltningen. Når misbrugsbehandleren får indsigt i vanrøgt m.m af børn og/ eller ufødte Tilbud til børn og de unge hvis forældre som går i misbrugsbehandling Hvis misbrugsbehandleren får indsigt i, at eventuelle børn under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer barnets/børnenes sundhed eller udvikling i fare, har misbrugsbehandleren pligt til at underrette Lyngby-Taarbæk Kommune jf. lov om social service 153 stk. 3. I forbindelse med at forældrene går i misbrugsbehandling, skal forældrene tilbydes afklarende samtaler med børnene, med henblik på om børnene kan profitere af et behandlingstilbud. De afklarende samtaler vil blive forestået af Børne- og Fritidsforvaltningen i samspil med behandlingsstedet. Behandlingstilbuddene kræver en forudgående visitation og betalingstilsagn og kunne omfatte: 9

10 Børneprogram (pårørende) Henvender sig til børn fra misbrugshjem. Forløbet hjælper, via pædagogiske og afhængighedsfaglige elementer, deltagerne til at udrede skyldfølelse, bryde negative mønstre og genfinde deres rolle i familien. Teenageprogram (pårørende) Programmet henvender sig til teenagere fra misbrugshjem. Forløbet hjælper deltagerne til at udrede skyldfølelse, bryde negative mønstre og genfinde deres rolle i familien. Ungebehandling. Behandlingen er for unge med misbrug af alkohol, og stoffer. Sideløbende er der et forældreprogram. Gravide borgere med misbrug På misbrugsområdet er der mulighed for at tilbageholde gravide misbrugere i behandling jf. lov nr. 542 af 6. juni 2007 samt Sundhedslovens 141 b. Der er dog forskelle i den kommunale forpligtigelse i forhold til gravide misbrugere. På stofmisbrugsområdet skal kommunerne tilbyde gravide stofmisbrugere i døgnbehandling mulighed for, at indgå en kontrakt om tilbageholdelse. Der er således tale om et skal-tilbud. På alkoholområdet er der derimod tale om, at kommunen kan beslutte om den vil tilbyde en gravid alkoholmisbruger en kontrakt. Der er altså tale om et kantilbud. Klageadgang Klageadgang stofmisbrugsområdet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i samarbejde med Velfærdsministeriet udarbejdet en lille pjece om klagevejledning for stofmisbrugere i behandling. Af den fremgår det, at klagen skal rettes til Sundhedsvæsenets patientklagenævn, når der er tale om en klage over den lægelige behandling. Er der derimod tale om en klage over sagsbehandlingen eller en afgørelse, har stofmisbrugeren klageadgang, jf. Servicelovens 166. stk. 1. Klagen skal afleveres til kommunen, som har mulighed for at revurdere afgørelsen. Fastholder kommunen sin oprindelige afgørelse, sender kommunen selv klagen videre til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledning om klager på alkoholområdet Alkoholområdet er hjemhørende under Sundhedsloven, hvorfor reglerne for klageadgang følger de regler, der er gældende her. Det betyder, at der kun kan klages over den sundhedsmæssige behandling. Klagen skal her sendes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 10

11 Der kan ikke klages over, at der ikke visiteres til en bestemt type af behandling. Det betyder, at hvis en misbruger ønsker at komme i døgnbehandling, men kommunen har truffet afgørelse om, at misbrugeren skal tilbydes ambulant- eller dagbehandling, er der ikke nogen anden formel klageadgang for borgeren. Misbrugeren kan dog altid klage til kommunen, hvis misbrugeren er utilfreds med kommunens service. Perspektiver og anbefalinger Anbefalet samarbejde med psykiatrisk sygehus og distriktpsykiatri Mange misbrugere har samtidig med deres misbrug en psykologisk eller psykiatrisk problemstilling, som komplicerer behandlingsforløbet. Der er ofte tale om borgere med en ikke-diagnosticeret problemstilling, som den almindelige misbrugsbehandling ikke tager vare på. Det skønnes at ca. 10 % af de indskrevne borgere i narkobehandling har en alvorlig sindslidelse som f.eks. skizofreni, mens over 50 % har en mere eller mindre betydelig psykisk sygdom i form af angst, depression, personlighedsforstyrrelse, OCD, ADHD selvskadende adfærd m.m. I forhold til alkoholbehandlingen skønnes det, at ca. 60 % lider af forskellige psykiske sygdomme såsom depression, angst og social fobi og disse borgere bruger i høj grad alkoholen som selvmedicinering. For så vidt angår den tungeste gruppe af borgere med både misbrug og en psykiatrisk problemstilling, er der en række organisatoriske udfordringer. Det skyldes, at psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling er fordelt på to forskellige myndigheder; regionerne og kommunerne. Hvis ikke dette samarbejde fungerer, kan det betyde, at misbrugeren falder mellem to stole. Det er derfor nødvendigt med en meget tæt koordinering og opfølgning for at sikre en helhedsorienteret indsats. Formelle fora for og aftaler om løsning af konkrete problemstillinger kan med fordel benyttes, uanset om der er tale om en intern eller ekstern partner. Med sundhedsaftalerne er der givet et redskab til koordinering af indsatsen. I forhold til ovenstående anbefales det at Lyngby-Taarbæk Kommune nedsætter en arbejdsgruppe med udarbejdelse af en sundhedsaftale i samarbejde med psykiatriområdet. Sundhedsaftalen kunne bla. indeholde nedenstående punkter. Koordinering. Henvisning/akut modtagelse. 11

12 Udredning. Beskrivelse af dobbelt diagnoser. Visitering. Ansvar. Færdigbehandling/udskrivelse. Periferiydelser. Anbefalet samarbejds model mellem Socialforvaltningen og Børne- og Fritidsforningen Social- og Sundhedsforvaltningen og Børn og Fritidsforvaltningen har gennem de sidste 1½ år samarbejdet omkring udfærdigelse af kvalitetsstandarder på misbrugsområdet, samt indgåelse af samarbejdsaftaler. Børne- og Fritidsforvaltningen er ved at implementere en model omkring bedre tværfaglige indsats i forhold til Børn i familier med misbrug og sindslidelser. Modellen ligger op til følgende samarbejde: Skabe overblik over, hvordan den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats kan tilrettelægges mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen. Give inspiration til at forbedre og udvikle eksisterende redskaber, arbejdsgange og indsatser mellem forvaltningerne. Derudover indebærer den tværfaglige indsats, at aktørerne mellem de forskellige forvaltnings led, kommunikerer, koordinerer og samarbejder. I forhold til ovenstående opstår der et fremadrettet behov: At have en fast fælles samarbejdsform, med kendte rutiner, roller og redskaber. At man èt sted kan orientere sig om, hvad der samlet set er aftalt med hensyn til den koordinerede indsats i den konkrete sag. At der i sagsforløbet på ethvert tidspunkt er en aktør, der har initiativforpligtelsen og ansvaret for at følge op på indsatsen. Det anbefales, at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af de forskellige repræsentanter for Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen, hvis hovedformål er at udforme strategier og handlingsplaner i sager hvor der misbrug. Børn og unge med misbrug Børn og unge mellem 12 og 25 år med misbrug Det er vanskeligt at opgøre det præcise antal unge med misbrug i Danmark. Unge, der har et stort forbrug af typisk alkohol, hash eller euforiserende stoffer, vil være kendetegnet ved, at de har sociale og/eller familiemæssige problemer. 12

13 Nogle har også et eskalerende forbrug, men det vil typisk være de sociale problemer, der fylder. Sundhedsstyrelsen påpeger, at misbrug blandt unge kan: Medføre forøget risiko for et problemforbrug af alkohol som voksen. Medføre risiko for en række umiddelbare skader: Forgiftninger, ulykker, dårlig trivsel, dårlige skolepræstationer mv. Fungere som en problemløsningsmodel, der kan videreføres i voksenlivet. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen valgt at sætte fokus på følgende indsatsområder i år 2010: Tidlig indsats i relation til ungdomsuddannelserne. Kurser af relevans for lærere, skoleledere og studievejledere på ungdomsuddannelserne. Netværk for unge misbrugere. Udredning/screening af de unges behandlings behov. Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling. Samarbejde med forældrene. At der organisatorisk nedsættes et visitationsudvalg, der vurderer barnets og den unges behov for social foranstaltning og behandling. I forhold til ovenstående indsatsområder ligger Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Fritidsforvaltningen op til, at der i år 2010 nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de forskellige forvaltnings led, således at den nødvendige koordinering finder sted. Arbejdsgruppen vil i år 2010 fremlægge en køreplan samt anbefalinger for den samlede indsats på misbrugsområdet for børn og unge. 13