Greve Kommune. Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Transkript

1 Greve Kommune Strategiplan for undervisning af dygtige elever

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Strategiplanen...4 Formålet med en strategiplan...4 Skoleevaluering og handleplan...4 Definition af elever med særlige forudsætninger...4 Definition og retningslinjer for undervisningsdifferentiering...5 Arbejdet med elevplanen...6 Udvikling af lærernes viden og kompetencer...6 Organisering af undervisningen...6 Teamets opgaver...6 Forældreinddragelse...7 Ledelsens rolle...7 Den kommunale konsulent...7 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...9 Udvælgelse og identifikation af elever...9 Begavede elever som underyder...10 Velbegavede men utilfreds elever...10 Undervisningsdifferentiering...11 Elevplanen...12 Organisering af undervisningen...13 Blandede klasser og grupper...13 Holddannelse på tværs af alder...13 Acceleration...13 Compacting...14 Target grouping...14 Udvidet og beriget læring...14 Blooms taxonomi...14 Teamsamarbejdet...15 Den inkluderende skole...15 Litteraturliste...17 Bilagsdelen...18 Evaluering af skolens praksis...18 Generel tjekliste til identifikation...20 Profilskema- Elever med særlige forudsætninger...21 Spørgeskema til forældre til elever med særlige forudsætninger...22 Spørgsmål til refleksion i forbindelse med undervisningens planlægning...23 Spørgsmål fra ledelsen til refleksion med medarbejderne...24 Spørgsmål om undervisningsdifferentiering til overvejelse i ledelsesteamet

3 Indledning Greve Kommune gennemførte i et udviklingsprojekt på Tjørnelyskolen med støtte fra undervisningsministeriets talentpulje om undervisning af elever med særlige forudsætninger. Med projektet blev der sat fokus på folkeskolens store udfordring med at sikre, at alle elever får det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Resultaterne af de tre års udviklingsarbejde er beskrevet i en rapport, som kan ses på dk og I rapporten beskrives nødvendigheden af, at alle skoler udarbejder en strategiplan med retningslinjer for undervisningen af de dygtigste elever. Dette hefte indeholder en beskrivelse af strategiplanen som en støtte til, at skolerne kan leve op til kravene om undervisningsdifferentiering med faglige udfordringer for alle elever. Som bilag er optaget de skemaer, der er udarbejdet til bl.a. evaluering af skolens arbejde med undervisning af elever med særlige forudsætninger og identifikation af elever m.m. Desuden indeholder heftet et kapitel om pædagogiske og didaktiske overvejelser om, hvilken undervisning og hvilke undervisningsmetoder, der bedst udfordrer de talentfulde elever sammen med et bud på nogle pædagogiske værktøjer og metoder, som kan medvirke til at skabe et anerkendende og udviklende læringsmiljø. Greve Kommune November 2010 Vinie Hansen, pædagogisk konsulent Tel vih@greve.dk Forsidefoto: Engelsk, studietur til Wales

4 Strategiplanen Indsatsen for elever med særlige forudsætninger kan med fordel skrives ind i en strategiplan for udvikling af undervisningen og tænkes ind i den inkluderende skole. Elementerne i strategiplanen er udvalgt som svar på de udfordringer, der har udkrystalliseret sig i løbet af de tre år, hvor udviklingsprojektet på Tjørnelyskolen er foregået, og som går igen som tendenser i evalueringen. Det drejer sig om fælles retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger, undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, anvendelse af elevplanen, lærernes kompetenceudvikling, undervisningens organisering, inddragelse af forældrene og ledelsens og den kommunale konsulents rolle, således at indsatsen på en skole ikke kun er afhængig af enkelte læreres engagement. Formålet med en strategiplan Formålet med en samlet strategi for undervisning af elever med særlige forudsætninger er at sikre opbakning fra skolebestyrelsen, ledelsen, lærere og pædagoger til, at alle elever får muligheder for at udvikle deres potentialer i et anerkendende og udfordrende læringsmiljø ud fra den grundholdning: At den gode undervisning for elever med særlige forudsætninger er til glæde og gavn for alle skolens elever og deres udbytte af undervisningen. Fokus på planlægningen af undervisningen skal flyttes fra den store midtergruppe af elever til udfordringer for de dygtigste elever i klassen, og herefter skal der ske en differentiering af undervisningen for resten af klassen. Skoleevaluering og handleplan Når skolen skal udvikle en strategi for undervisning af talenter og højt begavede elever, er det en god ide at begynde med at evaluere skolens nuværende praksis og herefter beskrive den fremtidige indsats i en handleplan. Det gælder også skoler, som allerede er i gang og har arbejdet med at imødekomme disse elevers læringsbehov. Til dette formål er der udviklet et evalueringsskema, som bl.a. indeholder spørgsmål vedr. identifikation af elever, lærernes kompetencer, undervisningens tilrettelæggelse og indhold m.m., som er vigtig for udvikling af en fælles strategi for hele skolen. (se Bilag side 18 ) Definition af elever med særlige forudsætninger Der findes ikke nogen universel definition af de elever, som vi omtaler i denne sammenhæng. Men i Danmark benyttes ofte betegnelsen elever med særlige forudsætninger som en betegnelse for de af skolens elever, der har potentiale og evner til at udvikle sig mere, end der forventes i forhold til deres alder. Betegnelsen er lanceret af Kirsten Baltzer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.-pæd. psych.ole Kyed i bogen: Undervisning af elever med særlige forudsætninger. (Vejle 2005, Kroghs forlag). 4

5 Særlige forudsætninger kan have mange udtryk, som f.eks.: 1. Elever med stort intellektuelt potentiale 2. Elever med særlige anlæg og interesse for særlige faglige områder som f.eks. sprog eller matematik 3. Elever med udprægede kreative evner og potentialer inden for eksempelvis musik og kunst 4. Elever med særlige lederevner 5. Elever med særlige forudsætninger inden for sport og idræt Elever med særlige forudsætninger kan også karakteriseres ved følgende tre afgørende karakteristika: 1. De har særlige evner over gennemsnittet 2. De udviser særlig engagement i opgaverne 3. De er kreative Andre deler disse elever op i tre niveauer: 1. Talent: Kommer almindeligvis til udtryk inden for et specifikt område akademisk, sportsligt eller kunstnerisk 2. Høj begavelse: Er et mere gennemgående personlighedstræk, som manifesterer sig i et højt kompetenceniveau, kulturelt, socialt og/eller akademisk 3. Geni: Er et meget sjældent fænomen, som manifesterer sig som talent, eksceptionel intellektuel forståelse og/eller præstation på et internationalt niveau. Nogle elever med særlige forudsætninger er lettere at få øje på end andre, fordi de lever op til de forventninger, vi har om at være velbegavet og intelligent. De scorer højt i opgaver og test og er interesserede og lærevillige. Alle skoler har elever, som er de dygtigste, og som skal rummes inden for begrebet undervisningsdifferentiering. Projektgruppen har udarbejdet et identifikationsskema, som kan anvendes til identifikation og beskrivelse af elever med særlige forudsætninger på baggrund af et skema fra det walisiske skolesystem, A curriculum of opportunity. Qualifications, Curriculum and Assessment Authority for Wales. (se Bilag side 20) Definition og retningslinjer for undervisningsdifferentiering Et af de væsentligste svar på udfordringen med undervisning af særlig dygtige elever er differentiering af undervisningen. Derfor er det nødvendigt, at skolerne i langt større grad sætter spørgsmålet på dagsordenen og udarbejder retningslinjer for undervisningsdifferentiering. For at øge bevidstheden om, hvad det kræver at tilrettelægge en differentieret undervisning, at opstille mål og evaluere, har projektgruppen inddraget forskellige spørgeskemaer, som lærere både kan anvende til refleksion i forbindelse med planlægningen, og ledelsen kan anvende til refleksion med medarbejderne og til egen overvejelse i ledelsesteamet. (se Bilag side og 25 ). 5

6 Arbejdet med elevplanen For at styrke udbyttet af undervisningen for elever med særlige forudsætninger er det nødvendigt, at elevplanens mål i højere grad tænkes med ind i undervisningens planlægning. Til det formål har projektgruppen arbejdet med et profilskema, som er beskrevet i Teamets arbejde med..talent. (2008 Dafolo Forlag, Kirsten Baltzer og Ole Kyed). Profilskemaet kan anvendes til at dokumentere resultater og fastholde de fremadrettede mål som erstatning for eller tillæg til skolens anvendte elevplan. Desuden kan profilskemaet fungere som et godt udgangspunkt for teamets planlægning og samtaler med skolens ledelse om elever med særlige forudsætninger. (se Bilag side 21) Udvikling af lærernes viden og kompetencer For at tilvejebringe et anerkendende og udfordrende læringsmiljø, der imødekommer alle elevers behov, skal skolen have en plan for udvikling af lærernes kompetencer. Lærerne skal uddannes til at sikre, at eleverne får et højt udbytte af skolens undervisning. En af skolens lærere kan med fordel få timer til at være tovholder/koordinator på området med henblik på at varetage flg. opgaver: - Sikre implementering af strategiplanen sammen med skolens ledelse - Sætte fokus på arbejdet med undervisning af elever med særlige forudsætninger - Identificere elever med særlige forudsætninger i samarbejde med klassens lærere - Deltage i fagligt netværk med andre kvalitetsvejledere på andre skoler Organisering af undervisningen En anden stor udfordring, som skolen står overfor, er at skabe en fleksibel skole, der kan rumme og tage højde for den enkeltes forudsætninger og behov samtidig med, at fællesskabet udvikles og styrkes. Dette stiller krav til lærerens organisering af undervisningen og de undervisningsformer, der tages i anvendelse. Skolens arkitektur skal gennemgås for at finde rum til mindre grupper, som kan fordybe sig og arbejde selvstændigt. I kapitlet om pædagogiske og didaktiske overvejelser er gennemgået en lang række eksempler på, hvordan undervisningen kan organiseres, og hvilke pædagogiske værktøjer, skolen kan arbejde med for at udvikle et effektivt læringsmiljø. Teamets opgaver I teamsamarbejdet bør indgå overvejelser og planer for, hvordan lærerne arbejder med differentiering af undervisningen i forhold til klassens dygtigste elever. At være dygtig og have særlige forudsætninger viser sig, når elever får mulighed for at få undervisning, der udfordrer deres potentialer og evner. Følgende overvejelser kan med fordel indgå i teamsamarbejdet: - Hvordan medtænker vi dygtige elever i planlægningen af undervisningen? - Hvordan inddrager vi elevens egne synspunkter i undervisningens planlægning og gennemførelse? 6

7 - Hvordan tilgodeser vi disse elevers behov i gruppearbejde / holddannelse? - Hvordan differentierer vi undervisningen, så den tilgodeser elever med særlige forudsætninger? - Er der elever, som keder sig eller underyder på grund af manglende udfordringer? - Hvilke retningslinjer har vi for et godt samarbejde med forældre til børn med særlige forudsætninger? Forældreinddragelse Det er en udfordring at være forældre til børn med særlige forudsætninger, og derfor har forældrene brug for et konstruktivt samarbejde med skolen. Når eleverne skal identificeres, er det vigtigt at inddrage forældrenes viden om deres børn. Til det formål har projektgruppen udarbejdet et skema, som forældrene kan anvende til at beskrive barnet. (se Bilag side 22) Ledelsens rolle Skolens ledere skal være drivkraft i skolens arbejde med visioner, mål og udvikling. De skal være pædagogiske inspiratorer og sparringspartnere for lærerne, også når det gælder udvikling af et læringsmiljø, der imødekommer alle elevers behov. Ledelsen skal sætte retning for arbejdet og sikre, at alle elever får mulighed for at opdage deres potentialer gennem en undervisning, der giver muligheder i stedet for begrænsninger. I forbindelse med teamsamtaler skal ledelsen spørge ind til, om der er særlig dygtige og begavede elever i klassen, og hvordan de er blevet identificeret. F.eks. gennem: - Lærerens observationer - Den generelle checkliste - Test, karakterer og prøver - Informationen fra tidligere skole og lærere - Information fra forældre - Elevens eller kammeraters udvælgelse (self-/peer nomination) Herefter skal ledelsen følge op på, hvordan udviklingen forløber, f.eks. ved hjælp af elevplanen og elevprofilskemaet m.m. Sagt med andre ord skal ledelsen være bærere af strategien og sikre dens gennemførelse. Den kommunale konsulent Erfaringerne fra udviklingsprojektet på Tjørnelyskolen viser, at det er vigtigt, at en af kommunens pædagogiske konsulenter uddannes til at varetage opgaven med udvikling af undervisningen for de dygtige elever og talentudvikling. Konsulenten skal fungere som sparring for de skoler, som skal i gang med at udarbejde en strategi for 7

8 undervisningsdifferentiering, så undervisningen planlægges og tilrettelægges med udfordringer for alle elever. Desuden kan konsulenten organisere netværk for de lærere, team og tovholdere på skolerne, som arbejder med udfordringer for de dygtigste elever Billedkunst 8

9 Pædagogiske og didaktiske overvejelser I arbejdet med udviklingsprojektet har projektgruppen og de involverede lærere høstet mange erfaringer og opnået meget viden om undervisning af dygtige og højtbegavede elever. Ikke mindst samarbejdet med den engelske organisation NACE (the National Association for Able Children in Educaion i England) har haft stor betydning. Men også samarbejdet i det kommunale netværk med andre konsulenter og skoleledere, som arbejder med udvikling af en udfordrende og effektiv undervisningen, har medvirket til at skærpe de pædagogiske og didaktiske overvejelser. I dette kapitel vil vi præsentere nogle af de pædagogiske værktøjer og undervisningsmetoder, som kan medvirke til at skabe et støttende og udviklende læringsmiljø, som imødekommer alle elevers behov uanset følelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle, fysiske eller intellektuelle forskelligheder. Udvælgelse og identifikation af elever Der findes ikke nogen universel definition på de elever, som vi omtaler i denne rapport. I England kaldes børnene for gifted and talented children, Wales benævner børnene more able and talented, mens der i Danmark ofte bruges betegnelsen børn med særlige forudsætninger. Begrebet børn med særlige forudsætninger er lanceret af Kirsten Baltzer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og Ole Kyed i bogen: Undervisning af elever med særlige forudsætninger (Vejle 2005, Kroghs forlag) i modsætning til det almindeligt anvendte specialpædagogiske begreb børn med særlige behov. Betegnelsen dækker over de ca. 2-3 % dygtigste af alle elever, som meget ofte mistrives i skolen og derfor også tit underyder og ikke udnytter deres medfødte potentialer. På anbefaling af både Ole Kyed og Johanna Raffan (stifter af NACE) har projektgruppen valgt at udvide målgruppen til at omfatte ca. 20 % af de dygtigste elever, så målgruppen også kom til at rumme elever, som i almindelig tale kaldes kvikke og velbegavede. Skolebestyrelsen på Tjørnelyskolen har også lagt vægt på, at det ikke alene skulle være karakterer og intelligenskvotient, som skulle afgøre, om eleverne kunne deltage, men at der også blev lagt vægt på vilje og lyst til at blive dygtig. På den baggrund har det også givet mere mening at udfordre en hel skoles tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til en større gruppe af skolens samlede elevgrundlag. I projektforløbet er der udarbejdet forskellige skemaer bl.a. til identifikation, som kan anvendes af forældre og lærere, når eleverne skal udvælges. Det er erfaringen, at samtalen med klassens lærere er vigtig som supplement til elevens egen ansøgning for at få et helhedsindtryk af eleven. 9

10 En anden vigtig erfaring fra lærernes udvælgelsesproces de første år var, at lærerne tog for mange elever med i undervisningsforløbene for særligt dygtige elever af sociale årsager. Det var svært at vælge elever fra, som havde søgt. Det er blevet lettere med erfaringen, og enkelte elever er også blevet sendt tilbage til klassen, fordi indsats og motivation ikke var i orden. Ca.75 % af de deltagende elever i Tjørnelyprojektet var piger, hvilket har rejst spørgsmålet om, hvorfor drengene ikke har deltaget i samme omfang. Et af svarene kan være, at pigerne bedre passer ind i billedet af den dygtige elev som flittig, interesseret og let at få øje på, mens mange velbegavede drenge kan have en asynkron udvikling, der skjuler deres evner under en vanskelig og utilpasset adfærd. Det er et område, som skolerne skal være meget opmærksomme på i arbejdet med strategiplanen og teamets arbejde med at identificere elever med særlige forudsætninger. Det er vigtigt at huske, at identifikation af elever med særlige forudsætninger er en dynamisk proces, som fortsætter i hele barnets skoletid. Det er altså ikke en en gang for altid afgørelse. Mange elever udvikler sig kun, hvis de oplever tillid til omgivelserne og i takt med, at de bliver mere modne. Begavede elever som underyder Mange elever lærer at begå sig i skolesystemet ved kun at lave mindst muligt lige nok til at klare sig. Dette mønster leder til kronisk underydelse, og det er vigtigt, at disse børn opdages og udfordres til at yde i forhold til deres potentialer. I det walisiske skolevæsens beskrivelse af retningslinjer for undervisning af more able and tanlented children ( A curriculum of opportunity) beskrives flg. kendetegn på børn, der underyder: Fylder deres notesbøger med pæne, omhyggelige arbejder Dekorerer og tegner på deres bøger for at fylde tiden ud Laver deres hjemmearbejde i timerne Rækker sjældent fingeren op, men kender altid svaret, når de bliver spurgt De dagdrømmer Strækker opgaven til at fylde hele timen for ikke at få flere opgaver (af samme slags) Stiller ikke selv spørgsmål, men spørges ofte af andre elever, som har brug for hjælp Ved fravær kommer de hurtigt med i det manglende pensum Udviser stor generel viden Er generelt accepteret af de andre elever Vælges ofte til talsmand eller referent i gruppearbejder Velbegavede men utilfredse (disaffected) elever Nogle begavede børn bliver desillusioneret i skolen og udvikler negative og forstyrrende adfærdsmønstre. Den negative opførsel kan skjule den enkelte elevs potentialer, og jo længere tid den uhensigtsmæssige adfærd varer, jo sværere bliver den at ændre. Eleverne er ofte anti-skole og meget kritiske over for skolens værdier. 10

11 De er ikke interesseret i lærerens accept, og deres arbejde kan være ufuldstændigt og af ringe kvalitet. De keder sig ofte og mangler motivation og bliver let afledt. De bruger deres humor og ironiserer over andre elevers svagheder, bruger manipulation og er humørsyge og opfarende. De elever, som udadtil viser selvtillid, søger ofte ældre venner, da de kan have svært ved at danne venskaber med jævnaldrende kammerater. De kan være utålmodige, kritiske, grove og fornærmende og mangler imødekommenhed og venlighed over for andre. De er også meget vedholdende i diskussioner og meget selvretfærdige og med gode overlevelsesevner. For at få større viden om elevens forudsætninger og eventuelle vanskeligheder, som kan gøre det svært at identificere elevens særlige evner og talenter, kan der være behov for en psykologisk udredning. Talentfulde elever kan have specifikke indlæringsvanskeligheder, som traditionelt håndteres inden for skolernes specialundervisning, som f.eks. ordblindhed, og som kan overskygge de intellektuelle forudsætninger, de også har. Det kan også dreje sig om opmærksomhedsvanskeligheder eller forstyrrelser, som ADHD, Aspergers syndrom m.m., som kun kan udredes ved hjælp af psykologisk ekspertise. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering har været på dagsordenen siden Folkeskoleloven blev ændret 1993, men har fået fornyet opmærksomhed i de senere år med krav om en mere rummelig og fleksibel skole for både børn med særlige behov og for børn med særlige forudsætninger. Af hensyn til barnets faglige, personlige og sociale udvikling er det afgørende, at det bliver mødt og udfordret der, hvor det befinder sig, og det gælder naturligvis også begavede og talentfulde elever. Undervisningsdifferentiering fastholder klassens faglige og sociale fællesskab, og undervisningens tilrettelæggelse er et fælles anliggende for hele klassen. Der kan også foregå undervisningsdifferentiering inden for rammerne af holddannelse, specielt hvis undervisningen på holdet er tilrettelagt, så der er en klar relation til den øvrige undervisning i klassefællesskabet. Undervisningsdifferentiering kan foregå på flere måder. En varieret brug af arbejds- og organisationsformer, f.eks. i form af individuelt arbejde, par, gruppe og klassearbejde, understøtter undervisningsdifferentiering. Desuden kan der differentieres ved hjælp af varierede lærermidler, forskelligt stof, sværhedsgrad, hastighed samt hjælp og støtte til eleven. Som en af metoderne til at få mest muligt ud af elevernes evner er åbne opgaver og åbne spørgsmål velegnede. En forudsætning for, at det er muligt for en lærer at differentiere sin undervisning er, at læreren kender sine elevers forskellige styrker og svagheder. Derfor er undervisningsdifferentiering og evaluering to forhold i lærerens didaktiske arbejde, der hænger uløseligt sammen. Men ingen evaluering uden mål, og i et læringsfremmende miljø er indholdet i undervisningen tydeligt for alle i klassen og beskrevet med konkrete mål, så eleverne ved, hvad de skal lære, hvorfor og hvordan herunder præmisserne for evalueringen. 11

12 En undervisning, der er tilrettelagt ud fra princippet om undervisningsdifferentiering indeholder en lang række af de forhold, som danske og internationale forskere (f.eks. Hilbert Meyer og John Hattie, Visible Learning - A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement) har påvist spiller ind på effekten af elevers læring og udvikling herunder lærerens og elevens motivation. Elevplanen Det at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elev, er helt central for udbyttet af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at skolerne sætter fokus på, hvordan elevplanerne kan fungere som redskab til at styrke lærerens planlægning og differentiering af undervisningen og den løbende evaluering af elevernes faglige udbytte. (Arbejdet med elevplaner, 2008, EVA) Elevplanen har tre hovedformål, som skal: Styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældrene information om, hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes samtale om, hvordan de fremover kan støtte eleven Styrke lærerens grundlag for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elevs forudsætninger Styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Projektgruppen har derfor arbejdet med, hvordan elevplanen kan anvendes til at sikre, at elever med særlige forudsætninger får det bedste udbytte af undervisningen. Arbejdet er ikke tilendebragt, men med inspiration fra materialet Teamets arbejde med Talent har projektgruppen arbejdet med et profilskema som tillæg til skolens eksisterende elevplaner. Profilskemaet omtales i Bilagsdelen om strategiplanen (se Bilag side 21). Matematik

13 Organisering af undervisningen For at tilvejebringe en udfordrende og effektiv undervisning for alle elever, er et af nøgleordene fleksibilitet i tilrettelæggelsen. NACE og det walisiske skolevæsen, (ACCAC), beskriver flere organisationsformer i materialet A curriculum of opportunity: Meeting the needs of more able and talented pupils, som yderligere beskrives i de følgende afsnit. Blandede klasser og grupper Børn har behov for at lære at arbejde sammen og værdsætte hinandens styrker og støtte hinandens behov og svagheder. Elever med særlige forudsætninger kan tilføre debatten stimulerende ideer, men de kan også lære, at andre elever har værdifulde ideer at bidrage med. Hvis undervisningen ikke differentieres, går de dygtige elever i stå, bliver frustrerede og gentager arbejde, som de allerede mestrer. Holddannelse Elever med særlige forudsætninger har brug for at blive udfordret ved at arbejde sammen med andre elever med samme interesser og forudsætninger. At sammensætte elever i grupper eller hold i nogle fag gør det lettere for læreren at udvikle et hurtigere tempo og at sikre større fordybelse og bredde med muligheder for refleksion og selvstændighed. Men holddannelse skal bevare fleksibiliteten, således at eleverne kan skifte mellem hold, hvis de udvikler sig hurtigere. Samtidig er det også vigtigt at tage hensyn til individuelle forskelle især i forhold til læringsstile og motivation. Holddannelse på tværs af alder Nogle elever kan være så langt fremme i et særligt fag, f.eks. matematik, at de har behov for at arbejde sammen med ældre elever i noget af tiden. En skole, som tager hensyn til alle elevers evner og forudsætninger og har udviklet en fleksibel struktur, vil være i stand til at imødekomme sådanne elevers behov, uden at det vil blive opfattet som usædvanligt og dermed med fare for eksklusion. Man skal være opmærksomme på, at yngre elever skal være følelsesmæssigt og socialt modne for at kunne indgå i en gruppe med ældre elever, og de ældre elever skal være modne og ansvarsbevidste nok til at acceptere en sådan ordning. Acceleration Nogle gange kan det være med til at løse problemer med langsom fremdrift og frustration at flytte en elev med særlige forudsætninger til en ældre klasse. Men det skal helst ske så tidligt som muligt, så eleven kan nå at danne venskaber. Eleven skal være fysisk, følelsesmæssigt og socialt veludviklet og skal forblive sammen med klassekammeraterne i resten af skoleforløbet. Det skal dog understreges, at acceleration med et år, ikke behøver fuldstændigt at imødekomme elevens intellektuelle behov. 13

14 Compacting Compacting er en metode, som tillader eleven at gå hurtigere gennem klassens planlagte arbejde med det formål hurtigere at komme til at arbejde med mere udfordrende opgaver. Det kan være en fordel, hvis eleven så bruger de opnåede færdigheder til at gå mere i dybden eller bredden i opgaveløsningen. Target grouping Target grouping betyder, at i alle emner, som klassen skal arbejde med, måler læreren, hvad eleverne allerede kan og lader dem evt. springe det planlagte arbejde for klassen over og gå direkte til de udvidede opgaver. Ind i mellem kan disse elever dele deres nye viden og undersøgelser med resten af klassen. Udvidet og beriget læring (Extending and enriching learning) Det er meget vigtigt med omhyggelig og passende differentieret planlægning af undervisningen. Undervisningsmateriale til elever med særlige forudsætninger skal præsenteres på en måde, som opfordrer til flere spørgsmål, undersøgelser, problemløsning og kreativ tænkning. Hvis differentieringen er passende, skal eleverne være fuldt optaget til timen slutter. Blooms taxonomi Blooms taxonomi bliver ofte nævnt som en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge en overordnet ramme for undervisningen på, som giver faglige udfordringer for alle elever. Jo længere eleven kommer gennem taxonomien, jo større sværhedsgrad. Fagligt udfordrende opgaver for dygtige elever skal således inkludere alle niveauer i taxonomien. Blooms taxonomi omfatter flg. færdigheder: - Viden: observation og genkaldelse af information. Beskriv, gentag, definer, identificer, fortæl hvem, hvornår, hvor, hvad. - Forståelse: Forstår informationen. Fatter meningen, fortolker facts, forudsiger konsekvenser. Beskriv med dine egne ord. Fortæl hvordan du har det og føler. Sig hvad det betyder, forklar og sammenlign. - Anvendelse: Bruger informationen, bruger metoden, konceptet, teorier i en ny situation. Løser problemer ved at bruge den nødvendige viden. Hvordan kan du bruge det? Hvor fører det dig hen? Anvend det du ved. Brug det til at løse problemet. Demonstrer din viden. - Analyse: Ser mønstre, organiserer enkeltdele, genkender skjulte meninger, identificerer komponenter. Hvad er de enkelte dele? Deres orden? Årsagerne? Problemerne? Løsningerne? Konsekvenserne? - Syntese: Bruger gamle ideer til at skabe nye. Generaliserer fra givne facts. Forbinder viden fra flere områder, drager konklusioner. Hvordan kan det gøres anderledes? Hvordan ellers? Hvad hvis? Antag? Udvikling. Forbedring. Skab på din egen måde. 14

15 - Evaluering: Sammenligner og skelner mellem ideer, vurderer teoriers værdi. Vælger baseret på reelle argumenter, verificerer værdier, giver en begrundet mening. Hvordan vil du bedømme det? Lykkes det for dig? Vil det fungere? Hvad foretrækker du? Hvorfor mener du det? Teamsamarbejdet I teamsamarbejdet bør indgå overvejelser og planer for, hvordan lærerne arbejder med differentiering af undervisningen i forhold til klassens dygtigste elever. At være dygtig og have særlige forudsætninger viser sig, når elever får mulighed for at få undervisning, der udfordrer deres potentialer og evner. I forbindelse med et oplæg for hele lærergruppen præsenterede underviseren en række spørgsmål, som teamet med fordel kan reflektere over i forbindelse med undervisningens planlægning. Spørgsmålene er gengivet som bilag side 23, 24 og 25. Den inkluderende skole Greve Kommune har iværksat et flerårigt inklusionsprojekt, der sigter mod at styrke den pædagogiske inklusionstænkning inden for normalområdet. Målet er at skabe en bedre undervisning for alle elever. I definitionen af den inkluderende skole beskrives, at en inkluderende skole er en skole, hvor den enkelte elev modtager en undervisning, som tilgodeser det enkelte barns særlige behov. Det vil sige, at undervisningen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger. ( Idekatalog og projektmappe , inklusionskonference den august 2010.) Definitionen harmonerer godt med erfaringerne fra projektet på Tjørnelyskolen for undervisningen af elever med særlige forudsætninger, der netop tilsigter, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og potentialer. I idekataloget beskrives desuden en række inklusionsværktøjer, som, hvis de implementeres i den daglige undervisning, alle vil medvirke til at styrke udbyttet af undervisningen også for de dygtigste elever på en skole. Derfor skal nogle af dem kort omtales i dette kapitel om pædagogiske og didaktiske overvejelser. For en dybere forståelse skal dog henvises til den litteratur, som nærmere beskriver værktøjerne i litteraturlisten. LP-Modellen Modellen kan anvendes i den situation, hvor det handler om at styrke den velfungerende læring, og den kan anvendes i den situation, hvor et barn ikke lærer som forventet. Klasserumsledelse Klasserumsledelse udfordrer lærerens relationelle, kommunikative og didaktiske kompetencer og betyder. - At der skal arbejdes med planlægning, implementering og evaluering - At der skal arbejdes med grupperinger af elever inden for klasser og en del af tiden på tværs af klasser - At der skal arbejdes med regler for arbejde og adfærd 15

16 Aktionsforskning Aktionsforskning drejer sig om at udvikle sin undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at lærerteamet i fællesskab udforsker undervisningen for at skabe praksisnær viden om og erfaring med undervisning. Læringsstile Teorien kan med fordel anvendes i forbindelse med holddelingsaktiviteter, hvorlæringsmiljøet tilrettelægges ud fra de forskellige læringsstile. Fleksible læringsmiljø kan tilgodese børnenes forskellige forudsætninger og behov, så vidt muligt, så alle elever lærer mest muligt. Matematik

17 Litteraturliste Skolens møde med elever med særlige forudsætninger - et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune , Ole Kyed Teamets arbejde med...talentpleje, 2008 Dafolo Forlag, Kirsten Baltzer og Ole Kyed Dygtige elever- en faglig udfordring i matematik, Århus, 2005, Århus kommunale Skolevæsen Undervisning af elever med særlige forudsætninger, Vejle 2005, Kroghs Forlag, Kirsten Baltzer Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, København 2004, Danmarks Evaluerings Institut Mål Faghæfte 1 Dansk, afsnittet om undervisningsdifferentiering A curriculum of opportunity: Meeting the needs of more able and talented pupils, Qualifications, Curriculum and Assessment Authority for Wales (ACCAC) 2003 Det ved vi om: Læringsmiljø og pædagogisk analyse, Dafolo Det ved vi om: Skoleledelse og læringsmiljø, Dafolo Det ved vi om: LP-modellen og implementeringsstrategier, Dafolo Læreren som leder-klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Helle Plauborg m.f, Hans Reitzels forlag, 2010 Aktionslæring: Læring i og af praksis, Martin Bayer og Helle Plauborg, 2008 Fra undervisning til læring- Læringsstile i praksis, Lena Borstrøm Nu kan de lære det - verdensklasse på 100 dage, Svend Erik Schmidt Arbejdet med elevplaner, En national undersøgelse af erfaringer, 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Visible Learning - A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement«, John Hattie, forlaget Routledge, 2009 Uddannelse og udfordringer til alle Hvor er din overligger. Sorø møde 2010, UV 17

18 Bilagsdelen Evaluering af skolens praksis Nedenstående skema kan anvendes til at vurdere skolens nuværende praksis i forhold til elever med særlige forudsætninger. I den første kolonne: beskrives forskellige emner, som er væsentlige for, at skolen sikrer en differentierende og udfordrende undervisning for elever med særlige forudsætninger I den anden kolonne: gives en vurdering af den praksis ved at anvende tallene fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at der forefindes en strategi for undervisning af elever med særlige elever, 3 betyder at der er positive tiltag i gang på området og 5 tilkendegiver at der er rum for forbedring og behov for en handlingsplan/ strategi. I den tredje kolonne: beskrives de nødvendige tiltag/initiativer, som skal sættes i værk for at sikre skolen en plan for undervisning af elever med særlige forudsætninger. Emne Nuværende praksis Handlinger/handlingsplan 1.Skolen har en definition for elever med særlige forudsætninger 2. Skolens medarbejdere er bevidste om de nyeste teorier om læring og høj præstationer 3. Forskellige strategier anvendes til at identificere elever med særlige forudsætninger 4. Forskellige oplysninger indgår i identifikation af elevernes potentialer og dokumentation af de enkelte elevers udvikling 5. Forskellige organisatoriske strategier indgår i planlægning af undervisning for elever med særlige forudsætninger 18

19 6. I alle fag/emner beskrives i undervisningsplaner, hvordan elever med særlige forudsætninger tilgodeses 7. Alle lærere tager højde for elevernes forskellige evner og læringsbehov i deres planlægning 8. Alle fag giver passende udfordringer for elever med særlige forudsætninger med mulighed for curriculum berigelse og curriculum acceleration 9. Skolen har høje forventninger til alle elever 10. Der er tilstrækkelige og varierede ressourcer til at sikre undervisningen af elever med særlige forudsætninger 11. Der er en klar rolle- og ansvarsfordeling i forbindelse med ledelses-, dokumentations- og evalueringsaktiviteter ift. undervisning af elever med særlige forudsætninger 12. Forældre bliver involveret i beslutninger vedr. undervisning af elever med særlige forudsætninger Kilde: A curriculum of opportunity. Qualifications, Curriculum and Assessment Authority for Wales ( ACCAC) 19

20 Generel tjekliste til identifikation Elever med særlige forudsætninger kan have flg. karakteristika: - Besidder en omfattende generel viden og ved ofte mere end læreren og synes klassens bøger er for lette - Har meget let ved at forstå de bagvedliggende principper og har ikke behov for meget forklaring - Er hurtig til at generalisere og finde relevante pointer i komplekse materialer - Er meget nysgerrig og vil konstant vide hvorfor er opfindsom og original, når interessen er vakt - Stiller anderledes spørgsmål end andre børn - Udviser intellektuel fantasi og forestillingsevne og er hurtig til at se forbindelser og få ideer - Giver opfindsomme svar på åbne spørgsmål - Har en skarp sans for humor og er hurtig til at forstå nuancer og skjulte betydninger - Forstår verbale ordspil, tegnefilm, vittigheder og nyder bizar humor, satire og ironi - Kritiserer og argumenterer konstruktivt - Kan være uvillig til at acceptere autoritære erklæringer uden kritisk stillingtagen og vil gerne diskutere og retfærdiggøre hvorfor og hvordan - Er hurtigere mentalt end fysisk og er tilbageholdende med at skrive lange opgaver - Vil hellere tale end skrive og taler ofte hurtigt, flydende og udtryksfuldt - Er ikke interesseret i at deltage i opgaver som allerede mestres og synes sådanne opgaver er overflødige - Læser hurtigt og kan genfortælle indhold og detaljer - Lytter ofte kun til dele af forklaringer og ser ud til at mangle koncentration og interesse, men ved altid hvad der sker - Springer over trin i læring og er ofte frustreret over at skulle gennemgå alle faser - Konkluderer fra konkrete eksempler til abstrakte, generelle regler og principper - Opfatter hurtigt og har ikke behov for gentagelse og udviser utålmodighed ved repetition - Kan være en skarp og hurtig observatør, der bemærker detaljer og hurtigt ser ligheder og forskelle - Ser ofte større betydning i en historie eller film og kan fortsætte historien - Opfatter hurtigt problemer og tager initiativ - Har avanceret forståelse og brug af sproget men er til tider lidt tilbageholdende mens der søges efter det korrekte ord - Kan være optaget i lange perioder når interessen er vakt, og kan være utålmodig overfor indblanding og pludselige ændringer - Kan være meget vedholdende for at finde en afslutning og sætter ofte meget høje personlige standarder er perfektionistisk - Er mere end almindelig interesseret i voksenproblemer såsom vigtige aktuelle problemstillinger som evolution, retfærdighed, universet osv. - Kan være meget optaget af at tilpasse og forbedre institutioner og systemer og kan være særdeles kritisk over for skolen for eksempel. Kilde: A curriculum of opportunity. Qualifications, Curriculum and Assessment Authority for Wales ( ACCAC) 20

21 Profilskema - Elever med særlige forudsætninger Elev: Dato: Fagligt Motivation Koncentration Samarbejde Set I relation til det faglige arbejde Socialt I skole I fritiden Den sociale adfærd i timerne, frikvartererne og SFO/klub Selvværd/Selvtillid Elevens syn på sig selv Fokuspunkter Hvad trænger sig på i den øjeblikkelige situation? Handleplaner Hvad skal vi gøre, nye initiativer, andre samarbejdsformer m.m. Møder Elevens profilskema tages op på jævnlige teammøder. Efter hvert møder udfyldes et nyt profilskema Kilde: Teamets arbejde med Talentpleje, 2008, Kirsten Baltzer og Ole Kyed 21

22 Spørgeskema til forældre til elever med særlige forudsætninger Elevens navn: Dato : Klasse: 1. Hvad er dit barn rigtig god til? 2. Hvilken enkelt præstation tror du dit barn er mest stolt af? 3. Hvilke børn og voksne vil dit barn helst være sammen med? 4. Hvad beundrer dine venner mest hos dit barn? 5. Hvad kan dit barn bedst lide i skolen? 6. Hvilke opgaver kan dit barn bedst lide i skolen? 7. Hvad kan dit barn bedst lide at lave derhjemme? 8. Hvad er vigtigst for dit barn lige nu? 9. Er der andet, som kan være med til at beskrive dit barns særlige evner og talenter? Kilde: A curriculum of opportunity. Qualifications, Curriculum and Assessment Authority for Wales ( AC- CAC) 22

23 Spørgsmål til refleksion i forbindelse med undervisningens planlægning Afhængigt af de fastlagte mål, elevernes varierede behov, undervisningsaktiviteten og materialerne kan undervisningen tilrettelægges med inspiration fra nedenstående spørgsmål til refleksion. Er undervisningsindholdet egnet til fælles arbejde i klassen? Er undervisningsindholdet egnet til individuelt arbejde? Er undervisningsindholdet egnet til pararbejde/gruppearbejde? Kan undervisningsindholdet give anledning til samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og fortsatte arbejde med indholdet? Fremmer undervisningsforløbet elevernes sociale forståelse og adfærd? Bidrager opgaver og arbejdssituationer til den enkelte elevs alsidige udvikling? Har eleverne indflydelse på planlægning og evaluering? Er undervisningen tilrettelagt således at børn med særlige forudsætninger tilgodeses? Er undervisningen tilrettelagt således at også børn med særlige behov tilgodeses? Er læremidlerne af forskellige sværhedsgrad? Hvordan hjælper læreren grupper og enkeltelever Hvordan og hvornår kan eleverne støtte og inspirere hinanden? Kilde: Fælles Mål Faghæfte 1 Dansk, afsnittet om undervisningsdifferentiering. Det gælder også for andre fagområder, at der er et afsnit om undervisningsdifferentiering 23

24 Spørgsmål fra ledelsen til refleksion med medarbejderne 1. Hvad forstår I ved undervisningsdifferentiering? 1. Hvad betyder fællesskabet i undervisningsdifferentieringen (iflg. definitionen)? 2. Hvad er forskellen på individuel og differentieret undervisning? 3. Hvordan inddrages eleverne i undervisningen? Hvad er elevernes rolle i en differentieret undervisning? 4. Hvordan kan den løbende evaluering være redskab for undervisningsdifferentiering? og omvendt? 5. Hvordan indgår elevplanens mål og tiltag i den kommende periodes planlægning og tilrettelæggelse? 6. Hvad kunne være sproglige indikatorer for undervisningsdifferentiering? 7. Kan der være forskel på undervisningsdifferentiering i de forskellige afdelinger? Hvilke? 8. Forestil dig at undervisningsdifferentiering er det bærende princip i din undervisning: Hvordan kan man se det? Beskriv det så konkret som muligt. Hvilke undervisningsformer bruger du til at understøtte undervisningsdifferentieret undervisning? Hvordan anvender du evaluering til undervisningsdifferentiering (test, elevplaner, elevsamtaler ) Hvordan kan det fysiske læringsrum understøtte undervisningsdifferentieringens muligheder? Når undervisningsdifferentiering er et bærende princip i din undervisning, hvordan sikrer du, at fællesskabet fastholdes? Beskriv hvordan alle dine elever får succesmuligheder. Hvad gør du for at bevare elevernes motivation og lyst til at lære? Hvad gør vi nu, der virker i forhold til undervisningsdifferentiering? Hvor ser vi, at læringsmiljøet afspejler undervisningsdifferentiering?. (Kilde: Rudersdal Kommune 24

25 Spørgsmål om undervisningsdifferentiering til overvejelse i ledelsesteamet 1. Hvordan kan ledelsen få overblik over den undervisningsdifferentiering, der allerede foregår i klasserne? Hvor langt er skolen i arbejdet med undervisningsdifferentiering? Har vi gode eksempler på undervisningsdifferentiering, som vi kan bruge til inspiration? 2. Hvad skal der til, for at alle medarbejdere på skolen kan få en fælles forståelse af undervisningsdifferentiering på skolen? Hvad skal der til for at sikre en refleksion, der kan føre teoretiske diskussioner over i praksis? Hvordan vil vi udfordre lærerne i deres forståelse af undervisningsdifferentiering? 3. Hvordan vil vi involvere medarbejderne i refleksionen over undervisningsdifferentiering? Har medarbejderne den fornødne viden om undervisningsdifferentiering i teori og praksis? Hvordan inddrager vi skolens ressourcepersoner (kvalitetsvejledere, AKT-personer, læsevejledere ) i fokus om undervisningsdifferentiering? 4. Hvordan kan ledelsen have fokus på undervisningsdifferentiering i dagligdagen? Hvordan styres og evalueres processen med undervisningsdifferentiering? Hvem er ansvarlig på hvilke niveauer? 5. Hvilke tegn vil være til stede, der viser, at undervisningen bygger på et princip om undervisningsdifferentiering? Hvor skal det fremgå, at der undervisningsdifferentieres (tegn på fx elevplaner, udstillinger, årsplan..)? 6. Hvordan sikrer vi, at medarbejderne indtænker undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning? 7. Hvad betyder undervisningsdifferentiering for pædagogerne? Og hvordan praktiseres det i SFOtid? 8. Hvordan kan ledelsen aktivt støtte undervisningsforløb med henblik på at fremme refleksionen over undervisningsdifferentiering? Hvordan vil vi skabe motivation og lyst til at sætte fokus på undervisningsdifferentiering? 9. Hvilke fora kan bruges til at drøfte og udvikle undervisningsdifferentiering (fagteam, mus, tus, fællesmøder )? Hvordan kan ledelsen skabe rammer for, at team kan udvikle undervisningsdifferentiering? 10. Hvordan skal vi differentiere vores indsats i forhold til at understøtte udviklingen af den enkelte medarbejders relationskompetence, faglig kompetence og ledelseskompetence? (Dansk Clearinghouse). 25

26 26 Kursus august 2010, Johanna Raffan, NACE

27 Bagsidefoto: Håndarbejde

28 Vinie Hansen Strategiplan for undervisning af dygtige elever. Udviklingsprojekt i Greve Kommune udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Publikationen indgår i skriftserien Nedslag i, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Formålet med serien er, at gøre udvalgte rapporter, undersøgelser m.m. mere brugervenlige. De enkelte serietitler vil derfor have karakter af et resume af en given sag og med evt. konklusioner og anbefalinger fra Center for Skoler. Rapporterne kan downloades via