Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler"

Transkript

1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs Forebyggelse & Dokumentation

2 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Redigering: Sunniva L. Bakke Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012 Forebyggelses- og dokumentationsafd. Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Rapporten kan downloades gratis på Copyright 2012 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten er støttet af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Tips- og Lotto-midler

4 Indhold Forord 5 Resumé 9 Baggrund 13 Efterskolernes forebyggende indsatser 16 Social ulighed 16 Behov for nye forebyggelsesmetoder 17 Undersøgelsens formål 19 Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21 Forskningsspørgsmål og hypoteser 21 Materiale og metode 23 Undersøgelsesforløb og design 25 Registrering af elevernes rygning 26 Statistiske analyser 27 Elevernes baggrund 31 Hovedresultater 33 Demografi 33 Rygevaner 35 Rygestop 37 Personlige kompetencer 38 Forældrerelaterede forhold 40 Skolernes rygemiljøer 43 Hovedresultater 45 Skolen som røgfri skole 45 Overholdelse af rygereglerne 46 Rygesamværet på skolen 47 Den synlige elevrygning 48 Den synlige lærer-elevrygning 49 Rygeforbuddets betydning for rygestart 51 Hovedresultater 53 Analysen 53 Rygestart de første 6-8 uger 54 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 54

5 Determinanter for rygestart de første 6-8 uger 56 Rygestart i løbet af skoleåret 58 Rygepolitikkens indflydelse gennem hele skoleåret 59 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65 Hovedresultater 67 Analysen 67 Rygereduktion de første 6-8 uger 68 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 68 Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69 Rygereduktion i løbet af skoleåret 73 Rygepolitikkens indflydelse hele skoleåret 73 Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75 Successkolerne 79 Hovedresultater 81 Successkolerne 81 Rygepolitikkens indflydelse på succes 82 Årsagerne til succes 83 Konklusion 87 Perspektivering 95 Referenceliste 99 Bilag 103 Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105 Bilag 2 Frafaldsanalyse 114 Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118 Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion 125 Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127 Bilag 6 Baselinespørgeskema 136 Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154 4

6 Forord

7 6 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

8 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt danske efterskoleelever i skoleåret Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens område. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår. Hensigten med rapporten er at opkvalificere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorganisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analyser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data. Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i undersøgelsen fra september 2010 til maj/juni ikke mindst de mange kontaktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne. Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen. Per Kim Nielsen, august 2012 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen 7

9 8 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

10 Resumé

11 10 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

12 Resumé Rapporten Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikkeforbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret. Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, deres far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem. Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede flere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en forbudsarena, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dermed så man en udbredt smug-rygning finde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype. Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre elever, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler. Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele 11

13 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifikant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole. Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indflydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere bredt i forhold til at igangsætte tobaksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsesprogrammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig lægger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv. 12

14 1 Baggrund

15 14 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

16 1 Baggrund 1 De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugentligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fleste efterskoler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fleste elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/modenhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inhalerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: modelling ), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gældende for ressourcesvage/udsatte børn (1). Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug? 15

17 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Efterskolernes forebyggende indsatser Inden for de senere år har flere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder rygestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er udbredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område 1. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre flere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10). De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden. I runde tal betyder det, at cirka efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere rygerestriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11). Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at risikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler? Social ulighed Et andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understreger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20 % og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever. Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af 1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste revidering, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler. 16

18 1 Baggrund hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de finder det formynderisk, og fordi de grundlæggende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gældende på efterskoler. 1 Behov for nye forebyggelsesmetoder Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen. Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15). Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse rygemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø. 17

19 18 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

20 2 Undersøgelsens formål

21 20 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

22 2 Undersøgelsens formål 2 I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes undersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgrænsede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ikke-forbudsskoler, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som forbudsskoler. Her kommer en nærmere definition af de to rygepolitikkategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersøgelsen. Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier Forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden. Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudflugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer. Ikke-forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens område. På flere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign. Forskningsspørgsmål og hypoteser Udover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser: 1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper? 21

23 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hypoteser Ikke-forbudsskoler optager flere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler. 2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes? Hypoteser Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden. 3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året? Hypoteser På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og flere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikkeforbudsskoler Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen. 22

24 3 Materiale og metode

25 24 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

26 3 Materiale og metode 3 For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypoteser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikkeforbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at udfylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet 2. 2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af skolens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skoleåret, det andet kort tid før skoleåret sluttede. Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design. Undersøgelsesforløb og design I foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Efterskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handicaps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejdskontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet 2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktiseret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1) 25

27 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se figur 1 om undersøgelsesdesign). Figur 1: Undersøgelsesdesign Registrering af elevernes rygning De første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se figur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fik hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde. Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår 26

28 3 Materiale og metode I alt elever ud af indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler. Disse elever kaldes i undersøgelsen baselinegruppen. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersøgelsen, og ud af indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identificerbare ID koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, forløbsgruppen, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Analysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen. 3 Statistiske analyser I kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage rygeovergange mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs. ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksrygere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligrygerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og rygereduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende variabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi, personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion. 27

29 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer Udfald Rygestart blandt elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) Venner og familie Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger) Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod) Andet Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / flere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år) * Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret **Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen 28

30 Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorer Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) 3 Materiale og metode 3 Rygereduktion blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Rygning Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år) Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.) Rygereduktion Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke) Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri) Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke) Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) 29

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning Risiko for rygestart blandt

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Social og Sundhedsforvaltningen

Social og Sundhedsforvaltningen Social og Sundhedsforvaltningen Evaluering af rygepolitikken på ældreområdet Bedre arbejdsmiljø, sundere arbejdsplads Udarbejdet af: Addie Just Frederiksen Udviklingskonsulent Oktober 2003 Indhold Forord

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere