Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler"

Transkript

1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs Forebyggelse & Dokumentation

2 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Redigering: Sunniva L. Bakke Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012 Forebyggelses- og dokumentationsafd. Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Rapporten kan downloades gratis på Copyright 2012 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten er støttet af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Tips- og Lotto-midler

4 Indhold Forord 5 Resumé 9 Baggrund 13 Efterskolernes forebyggende indsatser 16 Social ulighed 16 Behov for nye forebyggelsesmetoder 17 Undersøgelsens formål 19 Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21 Forskningsspørgsmål og hypoteser 21 Materiale og metode 23 Undersøgelsesforløb og design 25 Registrering af elevernes rygning 26 Statistiske analyser 27 Elevernes baggrund 31 Hovedresultater 33 Demografi 33 Rygevaner 35 Rygestop 37 Personlige kompetencer 38 Forældrerelaterede forhold 40 Skolernes rygemiljøer 43 Hovedresultater 45 Skolen som røgfri skole 45 Overholdelse af rygereglerne 46 Rygesamværet på skolen 47 Den synlige elevrygning 48 Den synlige lærer-elevrygning 49 Rygeforbuddets betydning for rygestart 51 Hovedresultater 53 Analysen 53 Rygestart de første 6-8 uger 54 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 54

5 Determinanter for rygestart de første 6-8 uger 56 Rygestart i løbet af skoleåret 58 Rygepolitikkens indflydelse gennem hele skoleåret 59 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65 Hovedresultater 67 Analysen 67 Rygereduktion de første 6-8 uger 68 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 68 Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69 Rygereduktion i løbet af skoleåret 73 Rygepolitikkens indflydelse hele skoleåret 73 Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75 Successkolerne 79 Hovedresultater 81 Successkolerne 81 Rygepolitikkens indflydelse på succes 82 Årsagerne til succes 83 Konklusion 87 Perspektivering 95 Referenceliste 99 Bilag 103 Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105 Bilag 2 Frafaldsanalyse 114 Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118 Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion 125 Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127 Bilag 6 Baselinespørgeskema 136 Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154 4

6 Forord

7 6 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

8 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt danske efterskoleelever i skoleåret Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens område. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår. Hensigten med rapporten er at opkvalificere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorganisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analyser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data. Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i undersøgelsen fra september 2010 til maj/juni ikke mindst de mange kontaktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne. Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen. Per Kim Nielsen, august 2012 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen 7

9 8 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

10 Resumé

11 10 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

12 Resumé Rapporten Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikkeforbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret. Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, deres far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem. Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede flere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en forbudsarena, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dermed så man en udbredt smug-rygning finde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype. Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre elever, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler. Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele 11

13 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifikant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole. Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indflydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere bredt i forhold til at igangsætte tobaksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsesprogrammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig lægger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv. 12

14 1 Baggrund

15 14 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

16 1 Baggrund 1 De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugentligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fleste efterskoler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fleste elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/modenhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inhalerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: modelling ), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gældende for ressourcesvage/udsatte børn (1). Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug? 15

17 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Efterskolernes forebyggende indsatser Inden for de senere år har flere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder rygestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er udbredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område 1. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre flere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10). De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden. I runde tal betyder det, at cirka efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere rygerestriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11). Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at risikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler? Social ulighed Et andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understreger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20 % og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever. Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af 1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste revidering, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler. 16

18 1 Baggrund hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de finder det formynderisk, og fordi de grundlæggende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gældende på efterskoler. 1 Behov for nye forebyggelsesmetoder Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen. Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15). Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse rygemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø. 17

19 18 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

20 2 Undersøgelsens formål

21 20 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

22 2 Undersøgelsens formål 2 I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes undersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgrænsede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ikke-forbudsskoler, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som forbudsskoler. Her kommer en nærmere definition af de to rygepolitikkategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersøgelsen. Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier Forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden. Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudflugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer. Ikke-forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens område. På flere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign. Forskningsspørgsmål og hypoteser Udover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser: 1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper? 21

23 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hypoteser Ikke-forbudsskoler optager flere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler. 2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes? Hypoteser Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden. 3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året? Hypoteser På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og flere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikkeforbudsskoler Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen. 22

24 3 Materiale og metode

25 24 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

26 3 Materiale og metode 3 For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypoteser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikkeforbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at udfylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet 2. 2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af skolens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skoleåret, det andet kort tid før skoleåret sluttede. Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design. Undersøgelsesforløb og design I foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Efterskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handicaps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejdskontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet 2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktiseret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1) 25

27 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se figur 1 om undersøgelsesdesign). Figur 1: Undersøgelsesdesign Registrering af elevernes rygning De første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se figur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fik hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde. Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår 26

28 3 Materiale og metode I alt elever ud af indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler. Disse elever kaldes i undersøgelsen baselinegruppen. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersøgelsen, og ud af indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identificerbare ID koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, forløbsgruppen, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Analysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen. 3 Statistiske analyser I kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage rygeovergange mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs. ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksrygere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligrygerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og rygereduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende variabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi, personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion. 27

29 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer Udfald Rygestart blandt elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) Venner og familie Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger) Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod) Andet Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / flere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år) * Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret **Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen 28

30 Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorer Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) 3 Materiale og metode 3 Rygereduktion blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Rygning Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år) Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.) Rygereduktion Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke) Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri) Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke) Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) 29

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning Risiko for rygestart blandt

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Alle Kvinde Mand år år år år

Alle Kvinde Mand år år år år Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse. Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler

Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse. Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler December 2002 Indhold Side 1. Indledning... 1 1.1. Baggrund og formål... 1 1.2. Evalueringens målgruppe

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere