Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Transkript

1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs Forebyggelse & Dokumentation

2 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Redigering: Sunniva L. Bakke Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012 Forebyggelses- og dokumentationsafd. Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Rapporten kan downloades gratis på Copyright 2012 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten er støttet af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Tips- og Lotto-midler

4 Indhold Forord 5 Resumé 9 Baggrund 13 Efterskolernes forebyggende indsatser 16 Social ulighed 16 Behov for nye forebyggelsesmetoder 17 Undersøgelsens formål 19 Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21 Forskningsspørgsmål og hypoteser 21 Materiale og metode 23 Undersøgelsesforløb og design 25 Registrering af elevernes rygning 26 Statistiske analyser 27 Elevernes baggrund 31 Hovedresultater 33 Demografi 33 Rygevaner 35 Rygestop 37 Personlige kompetencer 38 Forældrerelaterede forhold 40 Skolernes rygemiljøer 43 Hovedresultater 45 Skolen som røgfri skole 45 Overholdelse af rygereglerne 46 Rygesamværet på skolen 47 Den synlige elevrygning 48 Den synlige lærer-elevrygning 49 Rygeforbuddets betydning for rygestart 51 Hovedresultater 53 Analysen 53 Rygestart de første 6-8 uger 54 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 54

5 Determinanter for rygestart de første 6-8 uger 56 Rygestart i løbet af skoleåret 58 Rygepolitikkens indflydelse gennem hele skoleåret 59 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65 Hovedresultater 67 Analysen 67 Rygereduktion de første 6-8 uger 68 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 68 Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69 Rygereduktion i løbet af skoleåret 73 Rygepolitikkens indflydelse hele skoleåret 73 Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75 Successkolerne 79 Hovedresultater 81 Successkolerne 81 Rygepolitikkens indflydelse på succes 82 Årsagerne til succes 83 Konklusion 87 Perspektivering 95 Referenceliste 99 Bilag 103 Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105 Bilag 2 Frafaldsanalyse 114 Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118 Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion 125 Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127 Bilag 6 Baselinespørgeskema 136 Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154 4

6 Forord

7 6 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

8 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt danske efterskoleelever i skoleåret Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens område. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår. Hensigten med rapporten er at opkvalificere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorganisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analyser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data. Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i undersøgelsen fra september 2010 til maj/juni ikke mindst de mange kontaktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne. Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen. Per Kim Nielsen, august 2012 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen 7

9 8 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

10 Resumé

11 10 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

12 Resumé Rapporten Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikkeforbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret. Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, deres far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem. Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede flere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en forbudsarena, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dermed så man en udbredt smug-rygning finde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype. Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre elever, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler. Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele 11

13 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifikant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole. Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indflydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere bredt i forhold til at igangsætte tobaksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsesprogrammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig lægger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv. 12

14 1 Baggrund

15 14 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

16 1 Baggrund 1 De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugentligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fleste efterskoler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fleste elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/modenhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inhalerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: modelling ), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gældende for ressourcesvage/udsatte børn (1). Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug? 15

17 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Efterskolernes forebyggende indsatser Inden for de senere år har flere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder rygestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er udbredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område 1. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre flere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10). De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden. I runde tal betyder det, at cirka efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere rygerestriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11). Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at risikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler? Social ulighed Et andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understreger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20 % og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever. Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af 1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste revidering, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler. 16

18 1 Baggrund hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de finder det formynderisk, og fordi de grundlæggende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gældende på efterskoler. 1 Behov for nye forebyggelsesmetoder Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen. Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15). Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse rygemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø. 17

19 18 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

20 2 Undersøgelsens formål

21 20 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

22 2 Undersøgelsens formål 2 I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes undersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgrænsede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ikke-forbudsskoler, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som forbudsskoler. Her kommer en nærmere definition af de to rygepolitikkategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersøgelsen. Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier Forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden. Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudflugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer. Ikke-forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens område. På flere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign. Forskningsspørgsmål og hypoteser Udover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser: 1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper? 21

23 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hypoteser Ikke-forbudsskoler optager flere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler. 2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes? Hypoteser Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden. 3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året? Hypoteser På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og flere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikkeforbudsskoler Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen. 22

24 3 Materiale og metode

25 24 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

26 3 Materiale og metode 3 For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypoteser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikkeforbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at udfylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet 2. 2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af skolens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skoleåret, det andet kort tid før skoleåret sluttede. Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design. Undersøgelsesforløb og design I foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Efterskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handicaps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejdskontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet 2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktiseret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1) 25

27 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se figur 1 om undersøgelsesdesign). Figur 1: Undersøgelsesdesign Registrering af elevernes rygning De første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se figur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fik hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde. Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår 26

28 3 Materiale og metode I alt elever ud af indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler. Disse elever kaldes i undersøgelsen baselinegruppen. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersøgelsen, og ud af indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identificerbare ID koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, forløbsgruppen, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Analysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen. 3 Statistiske analyser I kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage rygeovergange mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs. ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksrygere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligrygerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og rygereduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende variabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi, personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion. 27

29 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer Udfald Rygestart blandt elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) Venner og familie Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger) Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod) Andet Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / flere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år) * Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret **Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen 28

30 Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorer Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) 3 Materiale og metode 3 Rygereduktion blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Rygning Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år) Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.) Rygereduktion Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke) Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri) Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke) Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) 29