Vejledning om selvstændig virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om selvstændig virksomhed"

Transkript

1 Vejledning om selvstændig virksomhed

2 Vejledning om selvstændig virksomhed 5 Hvornår er du selvstændig? 7 Eksempler på selvstændig virksomhed 10 Virksomhedsejer, men ikke nødvendigvis selvstændig 11 Arbejde for ægtefælle / samlevere 13 Freelance lønmodtager eller selvstændig? 16 Hvordan modregnes arbejdet i virksomheden? ydelseskort 17 Dagpenge og Selvstændig virksomhed omfanget er afgørende! 20 Ophør med drift af selvstændig virksomhed 23 Selvstændig virksomhed og optjening af dagpengeret 24 Hvor & hvordan skal jeg være arbejdsløshedsforsikret? 25 Efterløn og selvstændig virksomhed 27 Praktiske adresser 2

3 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp til dig med informationer på en række specifikke områder, som du kan støde på i din situation. Vi kan naturligvis ikke tage højde for alle tænkelige situationer, og lige præcis din situation kan være så speciel, at du måske ikke syntes at pjecen er fyldestgørende. Satser der er benyttet i denne pjece er gældende for Derfor skal vi understrege, at du naturligvis altid vil være velkommen til at kontakte os telefonisk eller personligt, ligesom vi skal henvise til a-kassens hjemmeside for yderligere informationer: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog: Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon Mandag-fredag

4 Alle arbejdsløshedskasser er forpligtet til at orientere deres medlemmer om de gældende regler for arbejdsløshedsforsikring mm. Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog lægger vægt på at løse denne opgave så godt og grundigt som mulig. Da reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller er meget komplicerede, har vi valgt at lave denne pjece. I øvrigt er du altid meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger 1. Hvornår er du selvstændig?? Arbejdsløshedslovgivningen har sine helt egne regler for, hvornår du er selvstændig. Det betyder at du i forhold til reglerne i arbejdsløshedslovgivningen godt kan blive betragtet som selvstændig, selvom du ikke selv opfatter det sådan og selvom eksempelvis skattemyndighederne betragter dig som lønmodtager. Normalt vil du blive betragtet som selvstændig, hvis du eller din ægtefælle er momsregistreret og ejer en virksomhed eller en del af en virksomhed, og du arbejder i virksomheden. Det gælder også selvom du er ansat af virksomheden og får almindelig løn. Det betyder ikke noget at din ægtefælle eksempelvis er selvstændig så længe du hverken er medejer eller arbejder i virksomheden. Virksomheden kan være et anpartsselskab, aktieselskab, interessentskab eller lignende, men også arbejde i personligt ejede virksomheder kan betyde at du er selvstændig. Hvordan virksomheden er opbygget er således uden betydning. Du regnes for at være selvstændig når virksomheden ejes helt eller delvist af dig selv, din ægtefælle eller din nærmeste familie, og du har afgørende indflydelse på den. Udlejnings- og hobbyaktiviteter kan også betyde at du er selvstændig. Du er altid selvstændig hvis du 4 henlægger midler til investeringsfond har ansat arbejdskraft har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle har foretaget nedskrivning af varelager, fradrag for driftsudgifter eller afskrevet på driftsmidler

5 er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver er medlem af en arbejdsgiverorganisation Du er som udgangspunkt selvstændig hvis du er momsregistreret opgiver over-/underskud af selvstændig virksomhed til skattevæsenet er omfattet af virksomhedsskatteordningen deltager i et interessentskab arbejder i et selskab hvor du har afgørende indflydelse (se mere under selskaber) Du kan godt blive betragtet som selvstændig, selv om du ikke opfylder disse betingelser. Arbejdsløshedskassen skal altid foretage en konkret vurdering af dine forhold, hvor det gennemgående i vurderingen er at selvstændig virksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ved vurderingen skal vi foretage en samlet vurdering af dine arbejdsforhold herunder eksempelvis om du er momsregistreret, hvor arbejdet udføres, om du har en kontrakt, om du har opsigelsesvarsel, hvordan du honoreres og om du eksempelvis sender fakturaer for udført arbejde. Bemærk i øvrigt at hverken antallet af arbejdstimer eller indtægtens størrelse har betydning ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerarbejde. Disse to forhold får først betydning senere. Udgangspunktet i arbejdsløshedslovgivningen er at selvstændige erhvervsdrivende ikke har mulighed for at modtage supplerende ydelser i form af dagpenge, efterløn med eller lignende under arbejdsfri perioder, da disse ydelser i så fald kunne komme til at virke som erhvervsstøtte. Det skyldes at det anses for en naturlig del af en selvstændig virksomhed, at der er perioder uden arbejde/indtjening. Der findes dog en række undtagelser vedrørende selvstændig bibeskæftigelse, hvor du hvis særlige betingelser er opfyldt alligevel har mulighed for at modtage ydelser fra arbejdsløshedskassen, eventuelt i en begrænset periode. Dette afhænger bl.a. af arbejdets art og omfang, hvilket skitseres på de følgende sider. 5

6 2. Eksempler på selvstændig virksomhed Arbejde i eget/ægtefælles/families ApS eller A/S Du vil altid blive anset for at være selvstændig hvis du arbejder i et selskab, hvor du har afgørende indflydelse. Der er tale om afgørende indflydelse når du selv og/eller din ægtefælle alene eller sammen med den nærmeste familie ejer : 6 mindst 50 % af selskabets kapital eller stemmeværdi en bestemmende andel af selskabets kapital eller stemmeværdi mindst 10 % af selskabets kapital eller stemmeværdi og du eller din ægtefælle tillige er med i virksomhedens bestyrelse eller direktion Hvis du uden at være medejer er ansat i et selskab ejet af din ægtefælle vil du dog kunne anses for at være lønmodtager hvis virksomheden har mindst 20 ansatte (udover dig selv, ægtefællen og evt. andre ejere af virksomheden) og du er ansat på normale løn- og arbejdsvilkår. Oversættervirksomhed Du vil ofte blive betragtet som selvstændig hvis du udfører oversættelsesopgaver for skiftende kunder/virksomheder. I nogen tilfælde kan arbejdsløshedskassen dog vurdere at der er tale om lønmodtagerarbejde, dette kan eksempelvis være tilfældet ved udførelse af enkelte opgaver med et på forhånd fastlagt honorar. Hvis du bliver momsregistreret vil du dog næsten altid blive betragtet som selvstændig. Det kan have stor betydning for din ret til dagpenge og eventuelt også udbetalingen af dagpenge hvorvidt dit arbejde skal betragtes som lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed. Du bør derfor altid kontakte arbejdsløshedskassen inden du indgår aftaler om oversættelsesvirksomhed, da det giver os mulighed for at sikre dig den bedst mulige rådgivning. Se også afsnittet Freelance lønmodtager eller selvstændig? Du kan med fordel søge information om hjælp ved opstart af virksomhed på Erhvervsfremmestyrelsens hjemmeside Forlagsaftaler Indgåelse af en forlagsaftale om f.eks. udgivelse af en bog eller udgivelse af 2. udgave, bliver ofte betragtet som selvstændig virksomhed. Det er derfor

7 meget vigtigt at du kontakter os inden du indgår en forlagsaftale for at få klarlagt, hvilke konsekvenser det kan få for din fortsatte ret til dagpenge. Nogle af de ting der bl.a. bliver lagt vægt på, ved vurderingen af hvorvidt indgåelse af en forlagsaftale skal betragtes som selvstændigvirksomhed, er f.eks. om du angiver over-/underskud af virksomheden på selvangivelsen, om du er momsregistreret, om du anvender driftsmidler, arbejdet udføres fra egne lokaler og du selv afholder udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse. Derudover skal der foretages en konkret rådighedsvurdering, for at få vurderet om du kan anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid og arbejdssøgende i den periode forlagsaftalen dækker. Landbrug Det er naturligvis ikke forbudt at være gift med en landmand!, men hvis du har arbejdstimer i et landbrug som du eller din ægtefælle ejer eller forpagter, vil du altid blive anset for at være selvstændig. Også hvis du har ansatte til at udføre arbejdet eller arbejdet bliver udført af en maskinstation, bliver du anset for at være selvstændig. Hvis deltidslandbruget er din bibeskæftigelse vil du ved ledighed kunne modtage supplerende dagpenge, hvis du samtidig kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager i fuldt omfang. Retten til supplerende dagpenge er normalt begrænset til 78 uger, når man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (se senere). Hvis du bor på landbruget kan du undgå at få begrænset din ret til dagpenge, hvis du opfylder følgende betingelser: du har drevet deltidslandbruget forud for ledigheden, deltidslandbruget ikke udvides under ledigheden, der på jorden ikke dyrkes andet end korn, frøafgrøder, grovfoderafgrøder og kartofler, eventuelt husdyrhold for det meste er til eget forbrug, der ikke er ansat fremmed arbejdskraft, jf. dog stk. 2, og du sandsynliggør, at deltidslandbruget til enhver tid kan drives uden for normal arbejdstid, og samtidig skriftligt på tro og love erklærer at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager. a-kassen skal hver 3. måned kontrollere om du står til rådighed for arbejdsmarkedet 7

8 På dagpengekortet skal du oplyse om alle timer (også timer uden for normal arbejdstid og i weekenden) du anvender på landbruget. Timerne medfører fradrag i dagpengene. Dette gælder uanset om retten til dagpenge er begrænset til 78 uger eller du har fuld dagpengeret. Se mere herom under punktet fradrag. Hvis du har dyrehold på ejendommen skal der altid uanset den faktiske anvendte tid ske fradrag for mindst en halv time om dagen. Dette gælder også lørdag, søndag og helligdage. Hvis du har ansat arbejdskraft (det må ikke være ægtefællen/samleveren eller umyndige børn) til at passe dyrene, er du dog ikke omfattet af reglen om mindst en halv times fradrag pr. dag. Bemærk venligst at du skal ansøge om særlig tilladelse fra Arbejdsdirektoratet, hvis du har selvstændig bibeskæftigelse med landbrug og ønsker at fortsætte med dette efter overgang til efterløn (se senere). Hobby og fritidsaktiviteter Hobby- og fritidsaktiviteter har normalt ingen betydning for din ret til dagpenge eller efterløn. Selv om skattevæsenet vurderer at der er tale om hobbyvirksomhed, er virksomheden dog ikke nødvendigvis en hobby i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Du skal være opmærksom på at hvis hobby- og fritidsaktiviteten er tilrettelagt som ved en egentlig erhvervsvirksomhed, vil din ret til dagpenge blive begrænset. Det vil bl.a. ske hvis aktiviteten reelt sker med henblik på at skaffe økonomisk vinding, også selvom der ikke umiddelbart er overskud. Som eksempler på det kan nævnes udgivelse af en bog eller udstilling af egne malerier med salg for øje. Hobby- og fritidsaktiviteten vil have betydning for din ret til dagpenge og efterløn, hvis der for eksempel sker en af følgende ting: 8 annoncering markedsføring regnskabsføring momsregistrering skattemæssig angivelse af over-/underskud på selvangivelsen skattemæssige afskrivninger eller lignende

9 Det er arbejdsløshedskassen der vurderer om aktiviteten har indflydelse på din ret til dagpenge og efterløn. Husk derfor altid at oplyse os om dine aktiviteter. 3. Virksomhedsejer, men ikke nødvendigvis selvstændig Du kan godt eje en virksomhed uden automatisk, at blive betragtet som selvstændig. Hvis du ejer en virksomhed, men ikke vil betragtes som selvstændig, skal du kunne sandsynliggøre at du ikke på nogen måde deltager i driften. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du ejer en virksomhed som din ægtefælle driver, og hvor hun/han har særlige forudsætninger for driften, og hvor du på intet tidspunkt selv deltager/eller har deltaget i driften. Et andet eksempel kan være at du står som ejer af en virksomhed som drives af din ægtefælle og det udelukkende sker for at beskytte virksomheden mod kreditorer, eksempelvis fordi din ægtefælle tidligere er erklæret konkurs. Det er også muligt at købe og sælge fast ejendom som eksempelvis din egen bolig, uden at der er tale om selvstændig virksomhed. Endelig kan der være tale om virksomhed uden egentlig drift, hvilket som udgangspunkt betegnes som formueforvaltning. Nedenfor nævnes nogle typeeksempler: Formueforvaltning En persons formue og formueafkast (kapitalindkomst) er principielt arbejdsløshedsforsikringen uvedkommende. En person kan således forvalte sin formue uden at arbejdet hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed. Formueforvaltning kan f.eks. bestå i køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende værdipapirer. Afgrænsningen mellem formueforvaltning og egentlig investeringsvirksomhed vil som udgangspunkt basere sig på at der ikke er noget personligt arbejde og at det kun er egne midler som forvaltes. Klart beslægtet med formueforvaltning er indtægter af fast ejendom. Fast ejendom erhverves som oftest til privat beboelse og har som sådan ingen betydning i relation til arbejdsløshedsforsikringen. Dette gælder også ved f.eks. udlejning af enkeltværelser i ejerens private beboelsesejendom, ved udlejning af den ene lejlighed i et to familiehus, hvor ejeren selv bor i den anden, eller ved udlejning af et fritidshus der også benyttes privat. 9

10 Anderledes forholder det sig derimod hvis du har indtægter ved udlejning af ejendomme med 3 eller flere lejligheder, fordi skattelovgivningen i så fald vil anse dig for selvstændig erhvervsdrivende med udlejningsvirksomhed - også selv om der måtte være tale om en rent passiv besiddelse af en eller flere ejendomme uden nogen form for arbejdsindsats fra din side. Arbejde i familieejede virksomheder Beskæftigelse i et selskab som du selv og/eller ægtefællen eller din nærmeste familie har afgørende indflydelse på, betragtes kun som selvstændig virksomhed i forhold til dagpengeretten, hvis du selv og/eller din ægtefælle ejer en del af virksomheden. Det har således ingen betydning at du eksempelvis arbejder i dine forældres virksomhed, hvis du ikke ejer noget af den. Ved nærmeste familie forstås egne eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende. Afgørende indflydelse foreligger hvis du selv, ægtefællen eller den nærmeste familie (til sammen): ejer mindst 50 pct. af selskabets kapital har 50 pct. af selskabets stemmeværdi ejer en bestemmende andel af selskabets kapital ejer mindst 10 pct. af selskabets kapital og man selv eller ægtefællen samtidig sidder i bestyrelsen. Såfremt du arbejder i virksomheden og blot én af ovennævnte situationer er opfyldt, betragtes du dog altid som selvstændig erhvervsdrivende, men hvis der alene er tale om ejerskab af en virksomhed vil forholdet som udgangspunkt ikke have betydning for retten til ydelser fra arbejdsløshedskassen. Hobby og fritidsaktiviteter Hobby- og fritidsaktiviteter har normalt ingen betydning for din ret til dagpenge eller efterløn (se ovenfor). 4. Arbejde for ægtefælle / samlevere Hvis du deltager i din ægtefælles virksomhed bliver du normalt anset for at være selvstændig. Det gælder også selvom du er ansat som lønmodtager i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Der gælder helt specielle regler for ret til dagpenge eller efterløn, hvis du ar- 10

11 bejder eller har arbejdet for din ægtefælle. Kontakt derfor altid arbejdsløshedskassen, hvis du overvejer at begynde at arbejde for din ægtefælle. Dette gælder uanset hvor mange timer du arbejder, selv en times arbejde om ugen kan betyde at du er selvstændig. Din ægtefælle og dermed dig hvis du arbejder i virksomheden er normalt selvstændig hvis der er: medejerskab af virksomheden momsregistrering over-/underskud af selvstændig virksomhed på selvangivelsen beskatning efter virksomhedsskatteloven deltagelse i et interessentskab henlagt midler til investeringsfonds ansat arbejdskraft overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivninger kollektiv overenskomst eller medlemskab af en arbejdsgiverorganisation Du vil dog blive betragtet som lønmodtager hvis der er mindst 20 ansatte i virksomheden, du ikke har nogen form for ejerskab af virksomheden og du er ansat på almindelig løn- og arbejdsvilkår. Hvis der er mindre end 20 ansatte i virksomheden vil du altid blive anset for at være selvstændig. Ved opgørelsen af antal ansatte, medregnes kun ansatte i den virksomhed, hvor du selv er ansat, beskæftiget og aflønnet. Ejeren af virksomheden, og eventuelle medejere og disses ægtefæller medregnes ikke ved opgørelsen. Uanset omfanget er det strengt nødvendigt at arbejdsopgaverne er præcist angivet og afgrænsede af hensyn til reglerne om ægtefælleudtræden / ophør. Medarbejdende ægtefælle i skattemæssig henseende Hvis du er skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle og således får udbetalt penge fra virksomheden, vil du altid blive betragtet som selvstændig og med en ugentlig arbejdstid i virksomheden på i hvert fald timer pr. uge. I denne situation vil du som udgangspunkt ikke kunne anses for at være dagpengeberettiget. Arbejdet skal have fast karakter og vil således lægge beslag på en væsentlig del af ens arbejdskraft hvorfor man som udgangspunkt ikke vil være berettiget til dagpenge. I særlige tilfælde vil man måske kunne godtgøre, at der er tale om en bibeskæftigelse som kan foregå uden for normal arbejdstid. I så 11

12 fald vil der i nogen tilfælde efter en konkret vurdering kunne opnås en begrænset dagpengeret på særlige vilkår (se senere). Samlevere Arbejde i samlevers virksomhed har som udgangspunkt ingen betydning for dagpengeretten, da dette ikke omfattes af reglerne om selvstændig virksomhed. I tilfælde af arbejdsophør skal der alene foretages en almindelig rådighedsvurdering. For så vidt angår ophør af selvstændig virksomhed gælder dog de samme regler for overdragelse af opgaver eller virksomheden, som for ægtefæller. 5. Freelance lønmodtager eller selvstændig Begrebet freelance findes ikke i arbejdsløshedslovgivningen og har ikke som begreb noget egentligt indhold. Du er altid enten lønmodtager eller selvstændig. Det vil både i forhold til arbejdsløshedslovgivningen og i forhold til andre fora være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af hvorvidt forholdet skal betragtes som et lønmodtager-/ansættelsesforhold eller om der reelt er tale om udøvelse af selvstændig virksomhed. Ordet freelance skal derfor betragtes som et faresignal og du bør derfor altid kontakte arbejdsløshedskassen med henblik på en konkret vurdering. Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering og det er derfor meget vanskeligt på forhånd at udstikke klare rammer for forskellen mellem lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed. I vurderingen kan indgå en lang række momenter, hvorefter der foretages en samlet konkret vurdering. Til orientering følger nedenfor en række karakteristika for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige (opremsningen er ikke udtømmende): Karakteristisk for et ansættelsesforhold (lønmodtagere) : aflønning sker med A-indkomst (med skattetræk) har en ansættelseskontrakt (lovkrav, jf. lov om ansættelsesbeviser) pligt til at udføre det aftalte arbejde 12

13 skal selv personligt udføre arbejdet og kan ikke sætte en anden i sit sted er underkastet arbejdsgivers ledelse (instruktionsbeføjelse) er beskæftiget på fast arbejdstid, evt. timenorm modtager fast løn (pr. måned, time, evt. pr. linie/ord), ikke faktura har aftalt opsigelsesvarsel (evt. omfattet af Funktionærloven) arbejdet udføres i arbejdsgiverens navn arbejdsgiveren bærer den fulde risiko for arbejdets kvalitet ret til optjening af feriegodtgørelse eller ferietillæg ret til løn under sygdom / sygedagpenge der indbetales ATP med mere sikkerhed for lønnen (omfattet af Lønmodtagernes Garantifond) kan ofte ikke have flere hvervgivere Karakteristisk for selvstændig virksomhed : er momsregistreret indtægter er B-indkomst (intet skattetræk) udfører arbejdet i eget navn bærer selv ansvaret for arbejdets udførelse & kvalitet (egen regning og risiko) fremsender faktura (fastsætter selv honorarets størrelse) aflønning sker efter resultat selv ansvarlig for at inddrive honoraret (ingen sikkerhed for aflønning) udfører arbejdet fra egne lokaler afholder selv udgifter til materialer / driftsmidler har ikke nogen personlig arbejdsforpligtelse ikke underlagt nogen ledelse eller instruktion ikke omfattet af nogen varsler kan frit vælge arbejdsform, mængde og tidspunkt kan frit vælge at arbejde for mange hvervgivere samtidig ved annoncering eller lignende tilkendegiver at man påtager sig opgaver benytter skatteregler for selvstændige Ovennævnte opremsning er principielt uprioriteret, men momsregistrering og fravær af ansættelseskontrakt er begge meget stærke indikatorer for selvstændig virksomhed, hvorimod A-skattetræk og ansættelseskontrakt som altovervejende udgangspunkt er ensbetydende med et lønmodtagerforhold. 13

14 Som eksempel kan nævnes at en person som løbende udfører honoraropgaver for forskellige firmaer uden kontrakt, skattetræk, optjening af feriepenge eller lignende ofte må betragtes som selvstændig, uanset om vedkommende er momsregistreret eller ej. Det skyldes at der i den pågældende situation ikke er noget som indikerer et lønmodtager- / ansættelsesforhold men at arbejdet derimod efter sin art reelt svarer til udøvelse af selvstændig virksomhed. Det er vigtigt at holde sig for øje at det på ingen måde er negativt at være selvstændig erhvervsdrivende. Der er stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, du vælger selv arten og mængden af arbejdsopgaver, du fastsætter selv dit honorar (som naturligvis er højere end en normal timeløn) og skatte- og fradragsreglerne er væsentlig bedre. Uanset om du betragtes som lønmodtager eller selvstændig indebærer det en række fordele, men naturligvis også en række ulemper. Fordelen ved lønmodtagerforhold er sikkerheden/trygheden - ulempen er at du på forskellig vis er bundet af ansættelsesforholdet. Fordelene ved selvstændig virksomhed er primært friheden, store indtjeningsmuligheder og favorable skatteregler - ulempen er at du selv er økonomisk ansvarlig for at dække arbejdsfri perioder. Såfremt en arbejdsgiver foreslår ansættelse på særlige vilkår, eksempelvis som freelance bør du altid kontakte arbejdsløshedskassen med henblik på en vurdering af aftalen og eventuelle konsekvenser for retten til dagpenge med mere inden du indgår aftalen. HUSK! Vi er til for at hjælpe dig men det kan vi kun gøre hvis du henvender dig til os. Ukontrollabel beskæftigelse Såfremt du som lønmodtager udfører opgaver, eller er ansat på en måde hvor arbejdsgiveren ikke kan kontrollere din arbejdstid, eksempelvis en oversættelsesopgave du udfører hjemme hos dig selv, betragtes det pågældende arbejde som ukontrollabelt. Hvor du ved normalt lønmodtagerarbejde skal oplyse arbejdstimer på dagpengekortet og herefter modregnes time for time i dagpengene, skal der ved ukontrollabel arbejdstid i stedet ske en opgørelse af arbejdstiden ved at omregne dit honorar/lønindtægt til timer. Dette sker ved at dividere indtægten med en omregningssats fastsat af staten satsen udgør: kr. 209,63 pr time. Såfremt indtægten udgør kr ,- vil fradraget i dagpengene således blive på 9,54 timer. 14

15 Arbejde udført på arbejdspladsen eller ansættelse efter kollektiv overenskomst betragtes altid som kontrollabelt og skal derfor ikke omregnes. 6. Hvordan modregnes for arbejde i virksomheden Når du driver selvstændig virksomhed skal alle arbejdstimer i virksomheden modregnes i eventuelle ydelser fra arbejdsløshedskassen. Det gælder naturligvis alle de timer du fakturerer men også de timer du bruger til eksempelvis administration, regnskab, markedsføring og eventuel transporttid skal modregnes. De timer du anvender på virksomheden skal alle påføres dit ydelseskort (dagpenge, aktiveringsydelse, efterløn) og modregnes time for time i udbetalingen af dagpenge. Det har ingen betydning om virksomheden giver overeller underskud eller om arbejdet udføres i eksempelvis en weekend. Timerne skal påføres på tidspunktet for arbejdets udførelse også selvom du måske først modtager honoraret senere. Både eventuel kreditperiode eller manglende betaling fra kunden er en del af den økonomiske risiko ved selvstændig virksomhed og er derfor uden betydning for modregningen af dagpenge. Husk at du både skal oplyse timerne i kolonnen for selvstændig virksomhed og indtægten på ydelseskortet. Dagpenge og aktiveringsydelse. Det altovervejende princip ved modregning for arbejde er at modregningen sker time for time. Det vil sige at såfremt du i en uge har haft eksempelvis 12 timers arbejde i virksomheden vil der (hvis du i øvrigt er berettiget til dagpenge) kunne udbetales dagpenge for 25 timer den pågældende uge hvis du er fuldtidsforsikret. Reglerne for deltidsforsikrede er lidt anderledes spørg i arbejdsløshedskassen. Landbrug med dyrehold Hvis du har dyrehold på ejendommen skal der altid, uanset den faktiske anvendte tid, ske fradrag for mindst en halv time om dagen. Dette gælder også lørdag, søndag og helligdage. Hvis du har ansat arbejdskraft (det må ikke være ægtefællen/samleveren eller umyndige børn) til at passe dyrene, er du dog ikke omfattet af reglen om mindst en halv times fradrag pr. dag. 15

16 Ukontrollabel beskæftigelse Såfremt du som lønmodtager udfører opgaver, eller er ansat på en måde hvor arbejdsgiveren ikke kan kontrollere din arbejdstid, eksempelvis en oversættelsesopgave du udfører hjemme hos dig selv, betragtes det pågældende arbejde som ukontrollabelt. Hvor du ved normalt lønmodtagerarbejde skal oplyse arbejdstimer på dagpengekortet og herefter modregnes time for time i dagpengene, skal der ved ukontrollabel arbejdstid i stedet ske en opgørelse af arbejdstiden ved at omregne dit honorar/lønindtægt til timer. Dette sker ved at dividere indtægten med en omregningssats fastsat af staten, der udgør 209,63. Såfremt indtægten udgør kr ,- vil fradraget i dagpengene således blive på 9,54 timer. Arbejde udført på arbejdspladsen eller ansættelse efter kollektiv overenskomst betragtes altid som kontrollabelt og skal derfor ikke omregnes. 7. Dagpenge og selvstændig virksomhed Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Hvis du udelukkende driver selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på over 30 timer, er der tale om selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og udøvelse i væsentligt omfang. I så fald er det vigtigt, at du kontakter os. Du behøver ikke skifte arbejdsløshedskasse da arbejdsløshedskassen nu er en kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Der gælder imidlertid et helt særligt regelsæt for selvstændig hovedbeskæftigelse hvor ret til dagpenge skal optjenes på baggrund af arbejdet i den selvstændige virksomhed (se senere). For at arbejdet i den selvstændige virksomhed kan bruges til optjening af dagpengeret skal virksomheden udøves som hovedbeskæftigelse, mere end midlertidigt og arbejdstiden i virksomheden udgøre mere end 30 timer pr. uge ( væsentligt omfang ). Det skyldes at arbejdet i virksomheden skal svare til arbejde på fuld tid og det er kun uger med arbejde over 30 timer som kan bruges til optjening af dagpengeret. 16

17 Begrebet hovedbeskæftigelse tager udgangspunkt i, at der er tale om din primære, oftest eneste, beskæftigelse. Der kan som udgangspunkt aldrig udbetales supplerende ydelser hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Der er derfor ingen mulighed for udbetaling af supplerende dagpenge, feriedagpenge eller lignende, heller ikke selvom virksomheden i en periode er uden indtægt. Udbetaling af dagpenge forudsætter i denne situation at virksomheden er endeligt ophørt, (se senere) Enkeltstående større opgave som selvstændig Hvis du får tilbudt én større opgave og det er en betingelse for udførelsen at du lader sig momsregistrere, vil udførelsen af denne opgave principielt være udøvelse af selvstændig virksomhed, men under forudsætning af at der er tale om et enkeltstående tilfælde, som ikke er indledning til varig drift af selvstændig virksomhed vil forholdet ikke være omfattet af reglerne om begrænset dagpengeret. Timerne skal dog oplyses på dagpengekortet, eventuelt skal du frameldes Jobcentret, og momsregistreringen skal ophøre umiddelbart efter opgaven er fuldført. Hvis du undlader at framelde dig momsregistret er der tale om indledning til varig drift og forholdet vil være omfattet af reglerne om begrænset dagpengeret, eventuelt ingen dagpengeret. Ordet enkeltstående skal tages helt bogstaveligt - man kan således ikke have flere enkeltstående opgaver man kan heller ikke udtage en enkelt opgave fra en eventuelt igangværende selvstændig virksomhed. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Drift af selvstændig virksomhed på nedsat tid betragtes normalt som bibeskæftigelse - altså hvis du ikke opfylder ovenstående betingelser, er der principielt tale om en bibeskæftigelse. Bemærk dog at der i begrebet bibeskæftigelse implicit ligger en forudsætning om at noget andet, oftest lønmodtagerarbejde, er din hovedbeskæftigelse. Der kan ikke optjenes ret til dagpenge på baggrund af selvstændig bibeskæftigelse hvorfor en eventuel dagpengeret altid forudsætter at du har / har haft lønmodtagerarbejde i et ikke ringe omfang. Ligesom ved hovedbeskæftigelse kan der som udgangspunkt ikke udbetales dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed. I tilfælde af ledighed er der dog, hvis en række betingelser er opfyldt, mulighed for en begrænset dagpengeret på 78 uger. 17

18 Hovedbetingelsen er at virksomheden ikke kræver en arbejdsindsats i væsentligt omfang. Der er ikke længere noget krav om, at virksomheden ikke må overstige et bestemt antal timer om ugen, men virksomheden skal til enhver tid kunne foregå samtidig med fuldtids lønmodtagerarbejde (37 timer pr. uge). Som en uofficiel tommelfingerregel kan man sige at omfanget næppe kan overstige timer pr. uge, men der skal dog altid foretages en konkret vurdering. Der må således ikke være perioder hvor du udelukkende arbejder på fuld tid i den selvstændige virksomhed, og perioden må ikke på forhånd ligge fast. Det er heller ikke tilstrækkeligt at du eksempelvis lover at nedbringe arbejdet i virksomheden hvis du får lønmodtagerarbejde til enhver tid skal tages helt bogstaveligt. Du skal således altid være aktivt arbejdssøgende til og stå til rådighed for lønmodtagerarbejde på fuld tid (37 timer pr. uge) med dags varsel. Det betyder, at du aldrig må afslå indkaldelser eller jobanvisninger fra Jobcentret med henvisning til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Arbejdet i den selvstændige virksomhed skal altid kunne udføres uden for normal arbejdstid. Virksomheden må derfor ikke have fast åbnings- eller træffetid, som hindrer dig i at overtage lønmodtagerarbejde på fuld tid. Der er dog intet i vejen for konkret at udføre arbejde i dagtimerne, hvis du blot over for arbejdsløshedskassen kan sandsynliggøre, at arbejdet til enhver tid om nødvendigt kan udføres uden for normal arbejdstid. Bemærk at arbejdsløshedskassen skal foretage en vurdering ved virksomhedens start men også en løbende vurdering. Hvis arbejdsløshedskassen vurderer at virksomheden ikke er forenelig med kravet om rådighed, kan der ikke udbetales dagpenge det vil eksempelvis være tilfældet, hvis du afslår en indkaldelse fra Jobcentret på grund af forhold i din selvstændige virksomhed eller hvis omfanget af arbejdet i virksomheden bliver for stort. Med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan du dog maksimalt modtage dagpenge i en periode på i alt 78 uger, regnet fra det tidspunkt hvor du første gang modtog dagpenge samtidig med den selvstændige virksomhed. Perioden løber i alle uger hvor du modtager ydelser, også selvom der i perioder ikke er arbejde i virksomheden det betyder til gengæld at du naturligvis ikke bruger af de 78 uger i perioder hvor du eksempelvis har arbejde på fuld tid som lønmodtager og ikke modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen. Ret til dagpenge efter de 78 uger forudsætter at virksomheden er ophørt (se senere) eller at du har haft mindst 962 arbejdstimer som lønmodtager inden 18

19 for en periode på 18 måneder og således har optjent ret til en ny periode på 78 uger. Du vil ca. 3 måneder inden de 78 uger forventes at være opbrugt modtage et brev fra arbejdsløshedskassen med oplysning om forventet dato for ophør af den begrænsede dagpengeret. Du vil så (medmindre du har optjent ret til nye 78 uger) skulle vælge mellem at ophøre med den selvstændige virksomhed og genindtræde i din almindelige dagpengeret eller også kan du vælge at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed, blot uden at modtage dagpenge Hvis du på et senere tidspunkt ophører med den selvstændige virksomhed vil du have mulighed for at genindtræde i din almindelige dagpengeret (hvis den fortsat er gældende) og under forudsætning af at du på det tidspunkt kan anses for at være til rådighed for fuldtids arbejde som lønmodtager. 8. Ophør med selvstændig virksomhed Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Du skal være endeligt ophørt med drift af selvstændig virksomhed før du er berettiget til udbetaling af dagpenge. Ophøret skal dokumenteres. Direktoratets regler kræver en omfattende dokumentation fra medlemmerne. De regler er vi forpligtet til at følge. Når en virksomhed lukkes skal der træffes en række beslutninger om salg af varelager, udstyr/maskiner, opsigelse af lejeaftaler osv. Derfor anses du først for at være ophørt med den selvstændige virksomhed mere end midlertidigt fra det tidspunkt, hvor afviklingen af virksomheden er nået så langt, at der ikke er grund for fortsat virksomhedsudøvelse. Den konkrete vurdering og dokumentation for at virksomheden er lukket vil helt afhænge af den enkelte virksomheds karakter, men følgende elementer vil indgå i vurderingen : Det er en betingelse for din ret til dagpenge, at du er endeligt ophørt med din selvstændige virksomhed og ikke har planer om at begynde på en selvstændig virksomhed igen. Det indebærer også, at du kun kan arbejde med samme opgaver, som du havde i virksomheden og for samme kunder, hvis arbejdet udføres på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil først og fremmest sige, at arbejdsgiveren indeholder A-skat i lønnen, indbetaler til atp, ferie mv. 19

20 Virksomhedens lokaler skal være afhændet/opsagt Har virksomheden haft egne lokaler, bør de være solgt eller udlejet. Dette kan dokumenteres ved kopi af slutseddel/skøde eller lejekontrakt. Har driften foregået fra lejede lokaler, skal lejemålet være opsagt til hurtigst muligt fraflytning. Dokumentationen kan bestå i kopi af lejekontrakten og eventuelt udlejers bekræftelse af opsigelsen. Tilsvarende hvis driften er sket fra en forpagtet ejendom, bør forpagtningsaftalen være opsagt og forpagtningsforholdet ophørt. Hvis virksomhedens lokaler og privatboligen er beliggende i tilknytning til hinanden, kan det være nødvendigt af fremskaffe supplerende dokumentation for, at disse lokaler ikke længere anvendes til erhvervsformål. Dette kan dokumenteres ved skriftlig erklæring fra advokat eller revisor. Udstyr og inventar skal være solgt Ejer du driftsmidlerne og inventaret skal effekterne som hovedregel være solgt. Dokumentationen herfor kan bestå af købskontrakter, kreditnotaer, fakturaer, skriftlig bekræftelse fra køber el.lign. Tilbageværende driftsmidler vil kunne beholdes i et mindre omfang, hvis der er tale om sædvanligt indbo for et privat hjem og du skriftligt erklærer, at driftsmidlerne/inventaret ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Varelageret skal være realiseret Dokumentationen for at et varelager er solgt, tilbageleveret eller på anden måde afhændet på ophørstidspunktet kan f.eks. bestå af kopi af købekontrakt, regning eller skriftlig bekræftelse fra køber. Øvrige tegn på virksomhedsophør Hvis du ikke har haft virksomhedslokaler, ikke har haft driftsmidler/inventar, ikke har haft varelager, kan det være svært at dokumentere ophøret. Du må så fremskaffe al den anden form for dokumentation, der er muligt at fremskaffe f.eks. opsigelse af forsikringer, erhvervstelefon og abonnementer. Det kan også være nødvendigt at kræve dokumentation for at oplysningen om virksomhedens ophør er viderebragt til kundekredsen, f.eks. som ophørsannonce i dagspressen eller fagtidskrifter eller måske ved brev til hidtidige kunder. 20

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Information til ledige med selvstændig virksomhed Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål? Hvorfor hænger A-kassen sig i detaljer? Hvorfor spørger A-kassen om noget, der virker

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du på visse betingelser få supplerende dagpenge som medlem af a-kassen. Her kan

Læs mere

effektiv sikring af selvstændige

effektiv sikring af selvstændige effektiv sikring af selvstændige information om dagpenge og efterløn Forord Driver du, eller har du drevet selvstændig virksomhed, kan du godt få udbetalt ydelser fra DSA, men du skal være opmærksom på,

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse A-kassen LH 6 udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse... 3 3. Offentlige

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at blive

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn 4 3. Selvstændig virksomhed

Læs mere

Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse FOA: A-kasse Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Er udgivet af forbundet af Offentligt Ansatte

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2015 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. selvstændig erhvervsdrivende

Om at være arbejdsløshedsforsikret. selvstændig erhvervsdrivende Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig erhvervsdrivende Arbejdsdirektoratet November 2001 Pjecen fortæller i hovedpunkter om dine muligheder for at blive arbejdsløshedsforsikret som selvstændig

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Oktober 2001 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være kunde i Krifa Erhverv Hvornår er jeg selvstændig? Arbejde

Læs mere

Denne pjece er nr. 3 i serien A-kasseinformation fra PROSAs a-kasse. Forbundet af IT-professionelle. Nr. 1. Værd at vide om ledighed

Denne pjece er nr. 3 i serien A-kasseinformation fra PROSAs a-kasse. Forbundet af IT-professionelle. Nr. 1. Værd at vide om ledighed Forbundet af IT-professionelle København Hovedkontor og A-kasse Ahlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K. Kontortid: alle hverdage kl. 10-15 Tlf.: 3336 4141 fax: 3391 9044 E-mail: akasse-kbh@prosa.dk, formand@prosa.dk

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være medlem i Krifa Erhverv Hvornår er jeg

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse. Selvstændig virksomhed og dagpenge

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse. Selvstændig virksomhed og dagpenge A-kasseinformation Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse Selvstændig virksomhed og dagpenge Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Selvstændig og a-kasse

Selvstændig og a-kasse Selvstændig og a-kasse Selvstændig og a-kasse Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Medlemskab... 2 3. Hvornår er man selvstændig?... 2 3.1. Definition på selvstændig... 2 3.2. Du er som udgangspunkt ikke

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen

Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsdirektoratet September 2003 Denne pjece henvender sig til dig, der har et arbejde, som det kan være svært at definere som enten et lønmodtagerjob eller

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Indholds- fortegnelse Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Endeligt ophør med virksomhed 8 Beregning af sats 20 Kontakt ASE ASE

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. juni 2011 22. juni 2011. Nr. 678. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed I medfør af 57, stk. 3 og 6, 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer.

Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer. Juridisk vejledning Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer. Nogle aktiviteter kan være udfyldt på forhånd, fordi vi allerede har oplysningerne.

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Rundskrivelse nr. 81/03

Rundskrivelse nr. 81/03 Rundskrivelse nr. 81/03 27. november 2003 Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2004 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Satsreguleringsprocenten

Læs mere

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49 og 68, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed INDHOLDSFORTEGNELSE Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Ophør hva nu? Der kan være mange årsager til, at du er ophørt med selvstændig

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Indgåelse af en aftale om ansættelse af en lejrchef er en vigtig disposition for såvel ejeren af campingpladsen som lejrchefen.

Indgåelse af en aftale om ansættelse af en lejrchef er en vigtig disposition for såvel ejeren af campingpladsen som lejrchefen. Indgåelse af en aftale om ansættelse af en lejrchef er en vigtig disposition for såvel ejeren af campingpladsen som lejrchefen. For at undgå efterfølgende tvivl om ansættelsesvilkårene bør der altid oprettes

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere