Resultater fra målinger med Fluxsamplere, Tujavej, Køge. Att. Region Sjælland, Susanne Rinette Pedersen.
|
|
- Stine Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [1] Resultater fra målinger med Fluxsamplere, Tujavej, Køge. Att. Region Sjælland, Susanne Rinette Pedersen. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S; Indledning: I et offentlig-privat samarbejde er der udviklet et nyt måleinstrument, Sorbisense FluxSampler, som er egnet til at måle grundvandets hastighed og strømning, også beskrevet som flux 1. Sorbisense FluxSampler er et 25 cm langt rør, der fungerer som en fysisk opsamlingsenhed, og som placeres i en boring i grundvandet. I FluxSampler er der 4 lodret adskilte sektioner en centreret og tre ydre. Den centrale sektion indeholder et salt, som udvaskes i takt med vandgennemstrømningen og vandets hastighed, hvorved grundvandets flux måles. De tre ydre sektioner indeholder et absorberende stof, som tilbageholder forurening fra grundvandet. Sampleren installeres over en længere periode (4-12 uger) i grundvandsfilter, hvorefter de forskellige sektioner analyseres i laboratorium for svind afsalt og akkumulering af forurening. Herfra beregnes henholdsvis grundvandets strømning, og forureningens flux og spredningsretning. Projektbeskrivelse: Prøvelokaliteten er Tujavej, Køge. Formålet med anvendelsen af fluxsamplere er at undersøge spredningsveje og strømningsretningen for forureningen, og undersøge forureningsfluxen for de væsentligste forureningskomponenter (VOCl). Målingerne er gennemført efter anvisninger fra Region Sjælland i eksisterende filtersætninger, i alt 7 boringer. Borings- og montageoversigt: Boring Pejling bund (m.u.t.) Pejling GV (m.u.t.) Prøve nr. Prøvetagnings dybde (m.u.t.) Dato Installation Dato optagning B 143 4,95 1, ,90-3, B 163 4,92 1, ,87-3, B 150F2 4,94 1, ,39-4, B ,30 1, ,75-19, B ,21 1, ,66-17, B 120 7,02 1, ,22-6, B 171 5,05 1, ,25-3, Jordforurening info nr
2 [2] Installation af fluxsamplere er udført af Sorbisense under tilsyn af Region Sjælland. Optagning af fluxsamplerne er udført af Region Sjælland. Samplere i alle boringer er placeret således, at pilen på sampleren peger mod syd. Dvs. at sektion a peger mod nord, sektion b mod sydøst, og sektion c mod sydvest. Analyseprogram, efter anvisninger fra Region Sjælland: 1,2-Dibromomethane*; 1,2-Dichloroethane*; cis-1,1-dichloroethene*; trans-1,1-dichloroethene*; 1,1-Dichloroethene*; 1,2-Dichloropropane*; Tetrachloroethene*; Tetrachloromethane*; Trichloroethene*; 1,1,1-Trichloroethane*; 1,1,2-Trichloroethane*; Vinylchloride* Åbning af samplere blev foretaget i Sorbisense laboratorium. Ca. 10 gram fra hver sektion er sendt til analyse hos Eurofins. Analyser er korrekt udført ifølge rekvisition hos Eurofins Miljø i Vejen i perioden til Tilhørende til denne rapport er rå analysedata fra Eurofins (med batch nummer ) samt rapport SOR med fluxsberegninger. Beregningsmetoder: Beregninger af grundvandsflux er udført på basis af målinger af saltudvaskning i Sorbisense laboratorium. Beregninger af masseflux/kildestyrke er udført på baggrund af Eurofins rapport nr Beregningsmetoder og forudsætninger for fluxberegninger er vist herunder: Mængden af grundvand der passerer sampleren under eksponering for grundvandet beregnes fra tabet af salt M tracersalt (g), i henhold til: V M = start, tracersalt M lab, tracersalt K Hvor K = saltets opløselighed (g m -3 ). Resultatet for prøvevolumen er således beregnet under forudsætning af en opløselighed af sporsalt (Calcium citrat) på 184 mg Ca/L. Den beregnede volumen svarer til grundvandets gennemstrømning Q af sampleren i prøvetagningsperioden: V Q = t HvorQ er udledning (m 3 t -1 ) og t = længde af prøvetagningsperioden. Det antages i det følgende, at grundvandets divergens eller konvergens og vertikal gennemstrømning kan ignoreres. Herved beregnes den horisontale grundvandsflux J w ved at dividere prøvevolumen med det lodrette tværsnitsareal A af sampleren (m 2 ): J w V = A t
3 [3] HvorJ w = grundvandsflux (m t -1 ). Hvis K-værdien i det omgivende sediment er væsentlig højere end k- værdien af fluxsamplere, skal den ovenstående flux korrigeres jf. følgende ligning: J w = V α A t med α = ( k 2k sampler sampler + k se dim ent ) K-værdi af fluxsampler en målt til 1,5e-4 m/s; K-værdier for de boringer, hvori der var monteret fluxsamplere, er ikke målt. Der er dog udført bestemmelser af den hydrauliske ledningsevne ved slugtests i filtre i det terrænnært grundvand og det nedre sekundære magasin 2. Værdierne er i interval fra 2,0E-7 m/s (terrænnært grundvand) op til 1,6 E-4 m/s (nedre sekundære magasin). Det betyder, at den hydrauliske ledningsevne i formationen overvejende sandsynligt er lavere end i sampleren. Derfor er der i den beregnede flux for grundvand og opløst stof ikke korrigeret for konvergens/divergens af strømningsbaner. Masseflux af VOCl stoffer, J c (g m -2 t -1 ), afledes fra: J c = M s A t Hvor M s er summen af det akkumulerede masse på sektion a, b, og c. Ved beregninger af masseflux antages udover at divergens/konvergens af strømningsbaner kan negligeres, at adsorptionskapaciteten ikke er overskredet, og at effekten af diffusion er ubetydelig. Den vandrette spredningsretning er afledt fra en vektorberegning fra masseindholdet af de tre sorberende sektioner, m a, m b, and m c. Afsnit a, b og c repræsenterer hver en 120 graders vinkel af omkredsen af prøvetageren. Idet sektion a er orienteret mod nord peger vektorer,, og henholdsvis mod nord (0 kompasgrader), sydøst (120 kompasgrader), og sydvest (240 kompasgrader). Ved at summere de x, y komponenter for vektorer,, og fås de x, y vektorer af : r q y r q x = = i i= a, b, c i i= a, b, c m sin( α ) m cos( α ) i i Fra disse vektorer beregnes den vandrette spredningsretning : α r q = arctan( q y / q x ) Beregninger foretages i x, y koordinater og vinkler (grader imod uret), hvorefter graderne endelig korrigeres således, at der rapporteres kompas vinkler (grader med uret). Beregninger er foretaget således, at alle 2 Orbicon 2013: Region Sjælland - PRI, Tujavej 15 Køge
4 [4] stofferne vægtes mængdeproportionelt i forhold til den samlede akkumulerede mængde af stoffer. Det skal nævnes her, at jo mere uens denne fordeling er, og jo mere fordelingsmønstrene er identiske for de forskellige komponenter, desto mere sikker er beregning af den overvejende spredningsretning. Den generelle form af stoftransportligningen har tre komponenter der bidrager til flux J s 3 : C l J s = J wcl - θd + z R k Med henholdsvis det advektive (flow) bidrag J wcl, som er proportionelt med grundvandflux, C diffusionsbidrag θ D l som er proportionelt med koncentrationsgradienten, og endelig z stofproduktionsrate R k. Ved meget høje stofkoncentrationer og koncentrationsgradienter i grundvand, kan diffusion derfor have en signifikant effekt på spredningsvejene og flux af stofferne. Derudover har evt. mikrobiel nedbrydning en betydning på massefluxen, og kan have både en positiv effekt (ophobning, akkumulering) eller negativ effekt på masseflux (fjernelsen ved nedbrydning). Resultater: beregninger og vurdering af grundvands fluks og spredningsveje af forurening I alle boringer er der konstateret en målbar grundvandsflux, rapporteret som m 3 /m 2 vand i prøveperioden. Prøvetagningsperioden er fra til , svarende til 40 dage. De målte værdier er stærkt varierende og ligger i måleområdet 0,4-2,0 m grundvand. Det antages at de vigtigste forudsætninger vedrørende grundvandsberegningerne er opfyldt, herunder især opløselighed af sporsalt i grundvand i formationen, og at der ikke optræder divergens af strømningsbaner omkring sampleren i boringerne. 3 Se fx Miljøstyrelsen Rapport nr. 20, 1996.
5 [5] 2,5 Grundvandsfluks i måleperioden (m) 2 1,5 1 0,5 0 B143 B 163 B 150F2 B 402 B 401 B 120 B 171 Figur 1. Grundvands flux i måleperioden fra 14/8 til 23/ Den højeste grundvandsflux, 2,0 m, er målt i boring B143, mens den laveste grundvandsflux, 0,48m, er målt i boring B402. Målinger i de andre boringer er alle omkring ca. 1m i måleperioden, hvilket svarer til en lineær hastighed af ca. 0,025m/dag. Spredningen blandt de målte værdier er relativ høj 37% (RSD). Variationen er betydeligt, og må formodes at hænge sammen med én eller flere af følgende: Variation i formationens k-værdi / præferentiel transport Variation af den hydrauliske gradient på lokaliteten, fx når målepunkter ligger tæt på vandskel. Der er påvist VOCl komponenter i alle boringer, dog i meget stærk varierende mængder; resultater af målt stofflux er vist i figuren herunder med enhed µg/m 2 i prøveperioden.
6 [6] 1,0E+09 1,0E+08 VOCl massefluks (ug/m2) 1,0E+07 1,0E+06 1,0E+05 1,0E+04 1,0E+03 B143 B 163 B 150F2 B 402 B 401 B 120 B 171 Figur 2. Masse flux i måleperioden; bemærk logaritmisk skala. Der er påvist relativt lave værdier, i størrelses orden 1E4-1E5 ug/m2, i boring B171 (ca. 10 gange detektionsgrænsen). Der er påvist medium værdier, i størrelsesordenen 11E5-1E6 ug/m2, i boring B402 og B401 (dybde boringer). Der måles høj stofflux, størrelsesorden1e6-1e8 ug/m 2, i boring B143, 163, og B120. Der måles meget høj stofflux, >1E8 ug/m2, i boring 150 F2. Ved sammenligning af figur 1 of 2, kan det ses, at der ikke er en direkte korrelation mellem grundvandsflux og forureningsflux. De væsentlige forudsætninger for en korrekt måling af kildestyrke er: At sorptionskapacitet i sampleren ikke er overskredet. For relativ store molekyler, trichlorethen og tetrachlorethen, forventes at denne forudsætning er opfyldt i alle boringer. For mindre molekyler, herunder især vinylchlorid og er, kan gennemslag igennem sampleren ikke udelukkes, især ved meget lave og meget høje koncentrationer. At prøvetagningsdybde er repræsentativ i forhold til den vertikale fordeling af forurening og at der ikke er frifase i boringerne. At der ikke er en væsentlig vertikal komponent i grundvandstrømning. Ved beregning af kompasretning af kildeområde og spredningsvej, er der taget udgangspunkt i de målte VOCl komponenter når de blev målt i alle tre sektioner. Den overordnede spredningsvej er beregnet efter det masse-vægtede indhold på sampleren. Den væsentlige forudsætninger for en korrekt måling af spredningsvej er, at grundvandets bevægelse er ensrettet. Dette er ikke nødvendigvis tilfadet ved i det sekundaire gundvand, idet fx utætte kloaker kan påvirke det lokale strømningsmønster. I det fleste tilfalde er den beregnede spredningsvej statistisk usikker, og dette kan netop hænge sammen hermed.
7 [7] En relativ simpel beregning af stoffrontshastighed opnås ved deling af stofflux (ug. m -2. dag -1 ) med den målte koncentration i grundvand, med enhed ug m -3. Grundvandsprøver blev taget direkte efter optagning af Fluxsamplere 4, og ved at anvende disse analyseresultater kan der laves en beregning af stoffrontshastighed for enkeltstoffer, fx trichlorethen, som er vist i nedenstående tabel. Denne beregning forudsætter at grundvandsprøver er repræsentativt for det grundvand som er opsamlet med fluxsamplere. Denne forudsætning vurderes kun delvis opfyldt, idet grundvandsprøver er taget ved aktiv pumpning og formodentligt opsamler grundvand fra et større dybdeinterval end fluxsamplere. I nedenstående tabel er de vigtigste resultater vist sammen med en kort kommentar om kildestyrke og spredningsvej. Boring (filter) Prøve nr. B B B 150F B B Grundvands flux (m/dag) VOCl Kildestyrke (ug/m2) VOCl koncentration (ug/m3) 3 TCE Stoffronts hastighed (m/dag) Bemærkninger 0,05 5,36E+06 4,72E+06 0,005 Overvejende spredningsretning mod syd (SSØ). Varians af sprednings-retning er 38 o og spredningsretning vurderes statistisk sikker. 0,029 3,00E+07 2,00E+07 0,017 Overvejende spredningsretning mod nord (NNV). Boringer formodes at være tæt på en eller flere kildeområde(r); det er sandsynligt at diffusionen har et væsentligt bidrag til spredningsmønstret. Varians af spredningsretning er 37 o ; spredningsretning vurderes som statistisk mindre sikker. 0,033 1,61E+08 3,12E+08 0,013 Overvejende spredningsretning mod nord (NNV). Højeste målte kildestyrke; det er sandsynligt at diffusionen har et væsentligt bidrag til spredningsmønstret. Varians af spredningsretning er 43 o ; spredningsretning vurderes som statistisk mindre sikker. 0,012 3,21E+05 9,24E+04 0,087 Den overvejende spredningsretning er mod syd og mod øst. Varians af spredningsretning er 55 o ; spredningsretning vurderes som statistisk usikker. 0,026 3,86E+05 1,70E+05 0,0494 Den overvejende spredningsretning er mod sydvest. Varians af 4 Højvang, analyserrapport , 2014
8 [8] B B spredningsretning er 16 o ; spredningsretning vurderes som statistisk sikker. 0,035 9,39E+06 2,10E+07 0,019 Overvejende spredningsretning mod nordvest. Boringer formodes at være tæt på en eller flere kildeområde(r); det er sandsynligt at diffusionen har et væsentligt bidrag til spredningsmønstret. Varians af sprednings-retning er 94 o. Spredningsretning vurderes som statistisk usikker. 0,031 2,94E+04 5,09E+05 0,006 Overvejende predningsretning mod syd. Varians af spredningsretning er 6 o. Spredningsretning vurderes som statistisk sikker. Tabellen herover viser at der er en tydelig korrelation af målte Flux-værdier og grundvandskoncentrationer. Ligeledes er de beregnede stoffrontshastigheder i de fleste tilfælde sammenligneligt med grundvandets lineære hastighed. Udtagelser er boring 402 og 401, hvor den beregnede stoffrontshastighed er betydeligt højere end grundvandshastighed. Dette er usandsynligt og kan hænge sammen med forskel mellem aktiv og passiv prøvetagning. Desuden er i boring B 171 den beregnede stoffrontshastighed betydeligt lavere end grundvandshastighed. Der er to væsentlige bemærkninger ift. beregninger af stoffontshastigheder og grundvandshastigheden. Disse to størrelser er for det første ikke nødvendigvis ens, både i omfang og i spredningsretning, på grund af adsorption og diffusionsgradienter. Derudover tager den beregnede stoffrontshastighed ikke højde for mikrobiel omsætning (af fx TCE til nedbrydningsprodukter) samt vertikal fluxer, fx opvendt diffusion i den umættede zone. Den relative fordeling af henholdsvis TCE og nedbrydningsprodukter viser at der er tale om mikrobiel nedbrydning på lokaliteten. Tabellen viser, at den beregnede spredningsretning i flere tilfalde er behæftet med statistisk usikkerhed, fortrinsvis på grund af diffusionseffekter tæt på kildeområder. I boring B171, B401 og B143 er spredningsretning dog sikker, og spredningsretning mod Syd synes at være sammenfaldende med den overvejende strømningsretning fra pejlerunder 5. Spredningsretning i boring B163, som har en væsentlig højere kildestyrke peger derimod mod Nord. Bilag med individuelle vurderinger af fluxberegningerne pr. boring følger herunder. Bemærk at det relative bidrag af stoffer i sektion a, b, og c også er vist i figurerne. 5 Orbicon 2013: Region Sjælland - PRI, Tujavej 15 Køge
9 [9] Konklusioner og anbefalinger Der er gennemført installationer af fluxsamplere i en mindre antal boringer ved lokalitet Tujavej Køge, for at undersøge spredningsveje og forureningsfluxen for de væsentligste forureningskomponenter (VOCl). I alle boringer er der konstateret en målbar grundvandsflux, med værdier mellem 0,01-0,05 m/dag målt som lineær hastighed. Der er påvist VOCl komponenter i alle boringer i meget stærk varierende mængder. Der er påvist relativt lave værdier, i størrelses orden 1E4-1E5 ug/m2, i boring B171 (ca. 10 gange detektionsgrænsen). Der er påvist medium værdier, i størrelsesordenen 11E5-1E6 ug/m2, i boring B402 og B401 (dybde boringer). Der måles høj stofflux, størrelsesorden1e6-1e8 ug/m 2, i boring B143, 163, og B120. Der måles meget høj stofflux, >1E8 ug/m2, i boring 150 F2. Indhold og sammensætning af VOCl komponenter afspejler en væsentligt nedbrydning af primær trichlorethen til nedbrydningsprodukter, primær cis- og trans-1,2-. Resultater viser endvidere tydelig korrelation af målte VOCl flux-værdier og grundvandskoncentrationer. Beregnede stoffrontshastigheder er i de fleste tilfælde sammenlignelige med grundvandets lineære hastighed. I terrænnært grundvand beregnes stoffrontshastighed for TCE i interval 0,01-0,04 m/dag, dog med forbehold for mikrobiel nedbrydning af TCE til nedbrydningsprodukter. Anbefalinger for videre anvendelse af Fluxsamplere på lokaliteten er følgende: Fluxsamplere kan med fordel placeres på en (tilnærmelsesvis) lineær transekt parallel med periferien af fanen for at beregne og monitorere masseflux i transekten, ude for fanen. Eksempelvis boring B163, B12, og B122 langs den sydvestlig del af fanen, og B134, B135 og B161 i den østlige del af fanen. Fluxsamplere kan med fordel placeres på en (tilnærmelsesvis) lineær transekt fra kildezonen mod udkanten af fanen for at estimere massefjernelse ved mikrobiel nedbrydning. Eksempelvis boring B150, B141, og B143 langsved øst-vest aksen af fanen, og B150, B103 og B12 langsved nord-syd aksen af fanen. Fluxsampler CAN kan med fordel anvendes for en mere nøjagtigt bestemmelse af grundvandsretning, ved at måle for makro ioner som fx NO3, SO4, K+. Tjele, Hubert de Jonge
10 [10] Boring B143 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 143 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion 13 8,4 8,9 354,1 1,1- ug i sektion ,1 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,1 trans-1,2- ug i sektion ,7 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,7 1,1,1- ug i sektion < < < 1,1,2- ug i sektion < < < Tetrachlorethen ug i sektion < < < Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion 67047,0 a b c a+b+c m a, b, c 27760, , , ,99 m a, b, c 0,41 0,27 0,32 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx 0, qy 0, , , Angle alpha 21,8 Compass angle: 338,2 360-kompasvinkel 21,8 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B143 er beregnet til 2,0 m, svarende til 0,05 m/dag, hvilket er den højeste målte grundvandsflux. Den samlede kildestyrke er beregnet til ca. 5,4E6ug/m 2, svarende til 2,6 % af den samlede målte masse. Variationen i indhold i sektion a, b, og c er stor, og det højeste indhold er fortrinsvis påvist i sektion a. OBS bemærk figuren viser den relative fordeling over sektion a, b, og c, mens fluxretning er beregnet efter det absolutte indhold af stof; hermed vejes de forskellige komponenter proportionelt med det indhold af stof i sampleren. Den gennemsnitlige kompasretning for kildeområde er beregnet til 338 o (NNV) og den overvejende spredningsretning er mod syd (SSØ); beregningen af spredningsretning vurderes som statistisk sikker.
11 [11] Boring B 163 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 163 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion ,9 1,1- ug i sektion ,9 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,1 trans-1,2- ug i sektion ,6 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,5 1,1,1- ug i sektion < < < 1,1,2- ug i sektion 2,9 4,6 3,2 127,2 Tetrachlorethen ug i sektion < < < Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion ,8 a b c a+b+c m a, b, c , , , ,77 m a, b, c 0,27 0,39 0,34 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx -0, qy -0, , ,35039 Angle alpha -155,1 Compass angle: 155,1 360-kompasvinkel 204,9 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B163 er beregnet til 1,55 m, svarende til 0,029 m/dag. Den samlede kildestyrke er meget høj, og er beregnet til ca. 3,0E7ug/m 2,svarende til 14,3 % af den samlede målte masse. Den akkumulerede masse varierer betydelig over de tre sektioner for nogle stoffer, dog ikke for cis- og transdichorethen. Forureningens spredningsvej peger hovedsagelig mod nordvest. Boringer må formodes at være tæt på et eller flere kildeområde(r), og det er sandsynligt at diffusion giver et væsentligt bidrag til spredningsmønstret pga. høje koncentrationsgradienter. Beregningen af spredningsretning vurderes som statistisk mindre sikker.
12 [12] B 150F2 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 150F2 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion ,4 1,1- ug i sektion ,0 1,2-dichlorethan ug i sektion ,3 cis-1,2- ug i sektion ,7 trans-1,2- ug i sektion ,1 1,2-dichlorpropan ug i sektion 3,1 4,2 3,8 162,8 Trichlorethen ug i sektion ,9 1,1,1- ug i sektion ,0 1,1,2- ug i sektion ,1 Tetrachlorethen ug i sektion ,1 Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion ,7 a b c a+b+c m a, b, c , , , ,72 m a, b, c 0,25 0,41 0,34 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx -0, qy -0, , ,1228 Angle alpha -154,5 Compass angle: 154,5 360-kompasvinkel 205,5 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B150 F2 er beregnet til 1,32 m, svarende til 0,033 m/dag. Den samlede kildestyrke er meget høj, og er beregnet til ca. 1,6E8ug/m 2,svarende til 78 % af den samlede målte masse. Den akkumulerede masse varierer betydeligt over de tre sektioner for nogle stoffer, dog ikke for alle. Der er ikke et entydigt fordelingsmønster. Forureningens spredningsvej peger hovedsageligt mod nordvest. Boringer må formodes at være tæt på et eller flere kildeområde(r), og det er sandsynligt at diffusionen har et væsentligt bidrag til spredningsmønstret pga. høje koncentrationsgradienter. Beregningen af spredningsretning vurderes som statistisk mindre sikker.
13 [13] B 402 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 402 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion < < < 1,1- ug i sektion 4,7 4,0 3,7 17,9 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,3 trans-1,2- ug i sektion 9,0 8,9 8,1 51,0 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,1 1,1,1- ug i sektion ,7 1,1,2- ug i sektion < < Tetrachlorethen ug i sektion < < < Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion 4011,3 a b c a+b+c m a, b, c 1355, , , ,31 m a, b, c 0,34 0,29 0,37 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx 0, qy 0, , , Angle alpha 84,3 Compass angle: 275,7 360-kompasvinkel 84,3 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B402 er beregnet til 0,48 m, svarende til 0,012 m/dag, hvilket er den laveste målte grundvandsflux. Den samlede kildestyrke er beregnet til ca. 3,2E5ug/m 2, svarende til 0,2 % af den samlede målte masse. Variationen i indhold i sektion a, b, og c er ikke stor, men det højeste indhold er påvist i sektion a. Den gennemsnitlige kompasretning for kildeområde er beregnet til 278 o. Den overvejende spredningsretning er mod syd og mod øst. Beregningen af spredningsretning vurderes som statistisk usikker.
14 [14] B 401 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 401 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion 5,1 4,0 3,5 18,1 1,1- ug i sektion 1,7 1,5 0,8 43,3 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,9 trans-1,2- ug i sektion < 37 45,7 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,1 1,1,1- ug i sektion < < < 1,1,2- ug i sektion < < Tetrachlorethen ug i sektion < < < Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion a b c a+b+c m a, b, c 2465, ,86 914, ,07 m a, b, c 0,43 0,41 0,16 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx 0, qy -0, , ,02231 Angle alpha -56,4 Compass angle: 56,4 360-kompasvinkel 303,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B401 er beregnet til 1,04 m, svarende til 0,026 m/dag. Den samlede kildestyrke er beregnet til ca. 3,9E5ug/m 2, svarende til 0,2 % af den samlede målte masse. Variationen i indhold i sektion a, b, og c er ret stor, og det højeste indhold er fortrinsvis påvist i sektion a. Den gennemsnitlige kompasretning for kildeområde er beregnet til 56 o. Den overvejende spredningsretning er mod sydvest, og spredningsretning vurderes som statistisk sikker.
15 [15] B 120 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 120 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion ,4 1,1- ug i sektion ,4 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,9 trans-1,2- ug i sektion ,1 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,6 1,1,1- ug i sektion < < < 1,1,2- ug i sektion 2,3 2,8 1,5 83,2 Tetrachlorethen ug i sektion < < < Tetrachlormethan ug i sektion < < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion ,2 a b c a+b+c m a, b, c 33914, , , ,24 m a, b, c 0,29 0,39 0,32 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx -0, qy -0, , ,12789 Angle alpha -137,8 Compass angle: 137,8 360-kompasvinkel 222,2 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B120 er beregnet til 1,4 m, svarende til 0,035 m/dag. Den samlede kildestyrke er høj og beregnet til ca. 9,4E6ug/m 2, svarende til 4,5 % af den samlede målte masse. Den akkumulerede masse varierer over de tre sektioner, dog er der ikke et entydigt fordelingsmønster. Forureningens spredningsvej målt på nedbrydningsprodukter peger hovedsageligt mod nordvest. Boringer må formodes at være meget tæt på et eller flere kildeområder, og det er sandsynligt at diffusion giver et væsentligt bidrag til spredningsmønstret pga. høje koncentrationsgradienter. Beregningen af spredningsretning vurderes som statistisk usikker, idet trichlorethen og nedbrydningsprodukter har nærmest modsatte retninger.
16 [16] B 171 Prøve ID fluxsampler Filtersætning/Lokation A B C Boringsnr 171 Kompas-vinkel kildeområde Vinylchlorid ug i sektion < 1,1- ug i sektion < < < 1,2-dichlorethan ug i sektion < < < cis-1,2- ug i sektion ,9 trans-1,2- ug i sektion 7,6 4,9 3,5 20,2 1,2-dichlorpropan ug i sektion < < < Trichlorethen ug i sektion ,9 1,1,1- ug i sektion < < 1,1,2- ug i sektion < Tetrachlorethen ug i sektion < < Tetrachlormethan ug i sektion < < 1,2-dibromethan ug i sektion < < < Sum ug i sektion 309,5 a b c a+b+c m a, b, c 177,47 78,07 53,97 309,51 m a, b, c 0,57 0,25 0,17 x dir 0, , , y dir 0-0, , qx 0, qy -0, , , Angle alpha -10,6 Compass angle: 10,6 360-kompasvinkel 349,4 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vinylchlorid 1,1-1,2-dichlorethan cis-1,2- trans-1,2-1,2-dichlorpropan Trichlorethen 1,1,1-1,1,2- Tetrachlorethen Tetrachlormetha n 1,2-dibromethan Bemærkninger: Den horisontale vandflux Jw for boring B171 er beregnet til 1,23 m, svarende til 0,031 m/dag. Den samlede kildestyrke er beregnet til ca. 2,4E6ug/m 2, svarende til 0,01 % af den samlede målte masse. Variationen i indhold i sektion a, b, og c er stor, og det højeste indhold er påvist i sektion a. Den gennemsnitlige kompasretning for kildeområde er beregnet til 11 o (NNØ) og den overvejende spredningsretning er mod syd.
Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler
Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser
Læs mereUdvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus
Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereAnvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?
Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereSorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden
SorbiCell - en passiv vandprøvetager Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Hvad er en SorbiCell? SorbiCell er en metode til måling af vandkvalitet Anvendelsesmuligheder: Fokus på måling i grundvand
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereStatus for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereSpredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker
Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker Hvad er de styrende processer? Kaspar Rüegg, Per Loll og Susanne Pedersen www.regionmidtjylland.dk Indhold Introduktion Konceptuel forståelse Styrende
Læs mereMåling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger
Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger ATV Gå-hjem-møde 9. oktober 2018, Roskilde Børge Hvidberg, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Konklusion ORSA-rør ORSA-rør: Vinylchlorid
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereNotat over udførelse af Geoprobeboring VP201
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Lone Dissing Afdeling: Miljø og Råstoffer E-mail: lone.dissing@rsyd.dk Journal nr.: 13/34454 Telefon: 7663 1937 Dato: 1. september 2016 Notat over udførelse af
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereFORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER
FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian
Læs mereÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012
Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereKøbenhavns kommune Miljøkontrollen
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Københavns kommune Miljøkontrollen CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mere3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede
26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereVinylchlorid måling i indeklima
Vinylchlorid måling i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 6. MARTS 2018 Dagsorden Oplysninger om lokalitet Tidligere resultater Oversigt over feltforsøg Resultater Afværge 2
Læs mereStatistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening
M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereAFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER
AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER Henriette Kerrn-Jespersen, Civilingeniør, Region Hovedstaden Steffen Damgaard Nielsen, Biolog, Grontmij Carl Bro A/S Jesper Albinus, Hydrogeolog,
Læs mereMiljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK
Læs mereMetode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger
Metode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger Susanne R. Pedersen, Region Sjælland Allan R. Poulsen, Probing.dk Christian Buck, Probing.dk Tage V. Bote Lars
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereKAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?
KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereKvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin
Læs mereKlorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016
Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereMidlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.
Frederiksberg Forsyning Att.: Herman Juhl Sendt pr. mail til: hju@frb-forsyning.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07
ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs mereFaxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5
Bilag 2 Maj 2015 Rev. 24.11.2015 Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Indhold Baggrund... 1 Grundvandsboring LB5... 1 Forhøjet indhold af klorid, sulfat og AOX... 2 Forhøjet indhold af kulbrinter... 2
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereRegion Sjælland. Tujavej 15 Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE VED HOVEDKLOAKKEN I TUJAVEJ
Region Sjælland Tujavej Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE VED HOVEDKLOAKKEN I TUJAVEJ Region Sjælland Tujavej Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE VED HOVEDKLOAKKEN I TUJAVEJ Rekvirent Region Sjælland att. Susanne
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs merePFAS i laboratoriet. Hvorfor analyseres? Krav
PFAS i laboratoriet Hvorfor analyseres? Krav Analytisk princip Spe kontra væskeekstraktion GC / LC Blindværdier Interne standarder Mulighed for flere stoffer? Prøvetagning, plast/glas Screening Sorbiceller
Læs mereUndersøgelserne skal bruges til at beslutte, om der skal udføres afværge i form af ventilation under bevægelsesrummet i kælderen.
Sag nr.: 114044/LJ Dato: 26. juni 2014 NOTAT Afrapportering af grundvandsundersøgelser udført i juni 2014 samt risikovurdering i forhold til indeklima opfyldelse af vilkår 4 til sikring af indeklima i
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereFluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand
Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Gro Lilbæk, Anders Christensen, Anne Storgaard, Benjamin Hunner NIRAS A/S Nicklas Larsson, Filip
Læs mereAnvendelse af ppb-rae som feltmåler ved poreluftundersøgelser og påvisning af indtrængningspunkter til indeklima
og påvisning af indtrængningspunkter til indeklima 1 Baggrund 2 Poreluftundersøgelser - Kildeopsporing - Afgrænsning Afgrænsning og arbejdsmiljø ved graveprojekter - Også ved knapt så flygtige stoffer
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereMåling med SorbiCell i vandløb og dræn
Måling med SorbiCell i vandløb og dræn Hubert de Jonge, Sorbisense A/S Dette projekt er finanseret af: Indhold Prøvetagning med SorbiCell NiP i vandløb 5 Feltprocedure 6 Prøvetagning med SorbiCell NiP
Læs mereBilag 1 - Situationsplaner
17 Bilag 1 - Situationsplaner N B302! 158 ( B123 B301 B303 L303 L302 L301 Område 3.1 LB304 L306 L304 # L109 L305 LB309 ( B124 L308 L309 L307 Område 3.2 Strømningsretning L312 L310 L311 ( B125 L314 # L110
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereLitteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker
Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Session C4 Utætte boringer - en direkte adgangsvej til grundvandet Cristian Buck, COWI NIRAS Maria Heisterberg Hansen GEO Jens Baumann Orbicon
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereMiljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereLuftmålemetoder ATV Oktober 2018 Peter Mortensen, Eurofins Miljø A/S Business Unit Manager
Luftmålemetoder ATV Oktober 2018 Peter Mortensen, Eurofins Miljø A/S Business Unit Manager 3 alternativer Aktiv sampling Passiv sampling Canister metoden Aktiv sampling Opsamling på adsorptionsmaterialer
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mereIndtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.
Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs merePassive fluxmålere Gennemgang af metoder og afprøvning i felten
Passive fluxmålere Gennemgang af metoder og afprøvning i felten Miljøprojekt nr. 1949 Juni 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Lars Bennedsen, Rambøll ISBN: 978-87-93614-11-6 Miljøstyrelsen vil, når
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype
Læs mereMODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereSituationsplan med boringer. Analyseresultater VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MUSICONSEKRETARIATET HAL 1 OMRÅDET STATUSNOTAT - TERRÆNNÆRE JORDPRØVER TILLÆG TIL RAPPORT FRA 2017 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereSupplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S
Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereBilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.
Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereRegion Sjælland. Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE
Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Region Sjælland Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereUtætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS
Utætte boringer Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS ATV Vintermøde Vingsted, 6.-7. marts 2018 NIRAS A/S Peter Tyge, Maria Heisterberg Hansen, Anders G.
Læs mereNaturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2.
Notat Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. kvartal af 2015 7. juli 2015 Projekt nr. 220925 Udarbejdet af TBJ Kontrolleret
Læs mereBygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse
NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse Lejre
Læs mere