ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. maj 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: HS/JT Vedrørende Århus Kommunes regnskab for Resume Regnskabet for 2004 viser et underskud på det skattefinansierede område svarende til budgettet for Den finansielle egenkapital er inkl. statusreguleringer opgjort til -81 mio. kr. ultimo Set i forhold til de aktuelle forudsætninger i det vedtagne budget for 2005 til 2008 medfører regnskabsresultatet for 2004 alt andet lige en samlet forværring i Århus Kommunes økonomiske situation på 64 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden 2005 til Den væsentligste årsag til det budgetterede og realiserede underskud i 2004 er de seneste års vækst i de ikke-styrbare udgifter. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i forbindelse med budgetlægningen for 2004 stod klart, at den merudgiftsvækst på de ikke-styrbare områder, som man kunne konstatere i forventningerne til regnskabet for 2003, også måtte forventes i 2004 og frem. Det var derfor nødvendigt at reagere med et indgreb for at sikre en fortsat styring af Århus Kommunes økonomi. Disse forventninger var en af de væsentligste årsager til den sparerunde, som Magistraten enstemmigt indstillede til Byrådet i forbindelse med fremsendelsen af budget 2004 til 2007 til 1. behandling i Byrådet. Byrådet vedtog de konkrete udmøntninger af besparelserne den 21. januar Sparerunden havde halv virkning i regnskabsåret 2004 og fuld virkning fra 2005 og frem. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for besluttede Byrådet følgende: Det skal 1

2 i øvrigt bemærkes, at det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 til 2008 stod klart, at Århus Kommune står over for nogle store udfordringer i de kommende år, hvor strukturreformen skal gennemføres, og hvor kommunens økonomi er under pres. Forligspartierne bag budgettet lagde derfor afgørende vægt på at nå et bredt politisk forlig, fordi der er brug for enighed og sammenhold for offensivt at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. På baggrund af Magistratens oplæg til budgettet for 2005 vedtog Byrådet på, at den finansielle egenkapital skal bringes i balance, når forholdene vedrørende struktur- og udligningsreformerne er afklaret og størrelsen af et eventuelt indgreb kan fastlægges. Forligspartierne er enige om, at eventuelle nødvendige indgreb skal gennemføres senest i forbindelse med budgetlægningen for Magistraten har endvidere indstillet, at der "snarest igangsættes en grundig analyse af de ikkestyrbare overførsels- og serviceudgifter med henblik på at afdække årsagerne til udgiftsstigningen i Århus Kommune. Selvom underskuddet i 2004 isoleret set er betydeligt, skønnes det, at målet om at stabilisere den finansielle egenkapital alt andet lige vil være opfyldt, når man betragter perioden 2004 til 2008 under et. Dette hviler dog på den forudsætning, at der ikke opstår yderligere ufinansieret vækst på de ikkestyrbare udgiftsområder og at strukturreformen ikke medfører en væsentlig forringelse af Århus Kommunes økonomi. Regnskabsresultatet for 2004 skal ses i sammenhæng med overførsel af bevilgede udgifter mellem årene. På drifts- og anlægsområdet overføres bevilgede men endnu ikke forbrugte nettoudgifter fra et år til et andet. Sådanne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Århus Kommune anvender. Borgmesterens Afdeling indstiller, at Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet for 2004 godkender en række budget- og rammejusteringer m.v. i 2005 og efterfølgende år. Baggrunden herfor er primært overførsler af akkumuleret overskud vedrørende de decentraliserede områder, overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb og puljebeløb samt tekniske ændringer jf. afsnit 4. Herudover indstiller Borgmesterens Afdeling en række tekniske ændringer vedrørende diverse økonomirelaterede forhold til Byrådets godkendelse på baggrund af regnskabet for 2004 jf. afsnit 2

3 5. Regnskabsresultatet for 2004 er uddybende beskrevet i regnskabsmaterialet og resumeret i en regnskabsredegørelse. Det skal bemærkes, at der i regnskabet for 2004 er stillet uddybende spørgsmål til Magistratens 1. Afdeling vedrørende dagplejen og vedrørende sygedagpenge jf. afsnit Tidligere beslutninger Ifølge regulativet for Århus Kommunes kasse- og regnskabsvæsen og hertil relaterede instruktioner påhviler det kommunens institutioner at udarbejde regnskabsforklaringer til det afsluttede regnskab. I regnskabsforklaringerne skal følgende forhold belyses: w Overholdelsen af budgettet - herunder forklaring på væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab. w Opfyldelsen af de opstillede mål og delmål - herunder baggrunden for manglende w målopfyldelse. For decentraliserede områder belyses endvidere baggrunden for og planlagt anvendelse af over-/underskud. Herudover indeholder regnskabet og sektorernes regnskabsforklaringer en række afrapporteringer vedrørende afsluttede projekter, opgaver og lignende. Såfremt der ikke i løbet af regnskabsåret er meddelt tillægsbevilling til konstaterede afvigelser, skal disse søges godkendt af Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet. 3. Beskrivelse af indstillingen Regnskabsmaterialet Magistratsafdelingerne har aflagt regnskab for regnskabsåret 2004 for de sektorer, som de er ansvarlige for. Regnskabsresultatet for 2004 er beskrevet i regnskabet, i regnskabsbemærkningerne og i en regnskabsredegørelse. 3

4 De trykte regnskabsbemærkninger, som fremsendes sammen med denne indstilling, indeholder en beskrivelse af sektorernes indhold og afgrænsning, opfølgning på mål og et økonomisk resumé. Der foreligger derudover uddybende regnskabsbemærkninger for de enkelte sektorer. Heri indgår en beskrivelse af afvigelser mellem budget og regnskab samt en specifikation af de enkelte rammeopgørelser på de decentraliserede områder. Disse regnskabsbemærkninger er fremlagt på byrådets læseværelse samt elektronisk tilgængelige i Håndbøger fra Borgmesterens Afdeling, håndbogen om økonomi, afsnit 6.01 Regnskab Nøgletal Århus Kommunes økonomi beskrives ved hjælp af en række nøgletal. Overskuddet viser årets resultat på de skattefinansierede områder. De decentraliserede områders regnskabsresultat indgår som en del af overskuddet. En reduktion af overskuddet i forhold til budgettet kan bl.a. skyldes forbrug af udgifter overført fra tidligere år. Den finansielle egenkapital er tilsvarende et udtryk for det skattefinansierede områdes finansielle nettoformue, og de årlige ændringer i den finansielle egenkapital svarer stort set til overskuddet. Den langsigtede udvikling i kommunens økonomi beskrives ved hjælp af den finansielle egenkapital. Ved vurderingen af de langsigtede konsekvenser af regnskabsresultatet tages udgangspunkt i de senest offentliggjorte skøn, som på nuværende tidspunkt medio maj 2005 er budget 2005 til Regnskabets hovedtal Regnskabet for 2004 viser et underskud på det skattefinansierede område svarende til budgettet for 2004, hvor der blev budgetteret med et underskud på 281 mio. kr. Den finansielle egenkapital er opgjort til -81 mio. kr. ultimo Bag den i sig selv beskedne forværring ligger en lang række betydelige bruttoafvigelser. En del af bruttoafvigelserne i 2004 skal ses i lyset af forbrug af bevillinger overført fra tidligere år og overførsel af uforbrugte bevillinger til efterfølgende år. Hertil kommer betydelige merudgifter indenfor de ikke-styrbare udgiftsområder og væsentlige mindreindtægter vedrørende renter. Set under et indebærer regnskabsresultatet for 2004 således en samlet forværring i Århus kommunes økonomiske situation på i alt 64 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden 2005 til

5 De væsentligste årsager til nettoforværringen af det budgetterede underskud er følgende modsat rettede forhold: Områder med nettomerudgifter: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 176 mio. kr. større end budgetteret. Heraf udgør forbrug af opsparing på de decentraliserede områder ca. 19 mio. kr. og merudgifter på de ikke-styrbare udgiftsområder og på de budgetgaranterede områder ca. 152 mio. kr. jf. også bemærkningerne vedrørende generelle tilskud. Nettobidraget til momsudligningsordningen blev 2 mio. kr. større end budgetteret som følge af diverse efterreguleringer. Nettorenteindtægterne blev 45 mio. kr. mindre end budgetteret bl. a. som følge af et lavere renteniveau end forudsat ved budgetlægningen. Områder med nettomindreudgifter: Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 129 mio. kr. lavere end budgetteret primært som følge af overførsel af ikke-forbrugte bevillinger til efterfølgende år. Indeholdt i nettoforbedringen er nettomerindtægter på 188 mio. kr. vedrørende jordforsyningsområdet, hvor et mersalg af jord i 2004 forudsættes at medføre tilsvarende udgifter til jordkøb i de efterfølgende år. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 47 mio. kr. lavere end budgetteret bl. a. som følge af overførsel af udgifter vedrørende indskud i Landsbyggefonden til afholdelse i efterfølgende år. Indtægterne vedrørende generelle tilskud blev 45 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af kompensation for merudgifter på de budgetgaranterede områder. Indtægterne vedrørende skatter blev 2 mio. kr. større end budgetteret. En af de væsentligste årsager til den permanente forværring på 64 mio. kr. er merudgifter på de ikke-styrbare udgiftsområder på ca. 150 mio. kr. i I forbindelse med budgetlægningen for 2004 stod det klart, at den merudgiftsvækst på de ikkestyrbare områder, som man kunne konstatere i forventningerne til regnskabet for 2003, også måtte forventes i 2004 og frem. Det var derfor nødvendigt at reagere med et indgreb for at sikre en fortsat styring af Århus Kommunes økonomi. Disse forventninger var en af de væsentligste årsager til den sparerunde, som Magistraten enstemmigt indstillede til Byrådet i forbindelse med fremsendelsen af budget 2004 til 2007 til 5

6 1. behandling i Byrådet. Byrådet vedtog de konkrete udmøntninger af besparelserne den 21. januar Sparerunden havde halv virkning i regnskabsåret 2004 og fuld virkning fra 2005 og frem. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for besluttede Byrådet følgende: Det skal i øvrigt bemærkes, at det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 til 2008 stod klart, at Århus Kommune står over for nogle store udfordringer i de kommende år, hvor strukturreformen skal gennemføres, og hvor kommunens økonomi er under pres. Forligspartierne bag budgettet lagde derfor afgørende vægt på at nå et bredt politisk forlig, fordi der er brug for enighed og sammenhold for offensivt at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. På baggrund af Magistratens oplæg til budgettet for 2005 vedtog Byrådet på, at den finansielle egenkapital skal bringes i balance, når forholdene vedrørende struktur- og udligningsreformerne er afklaret og størrelsen af et eventuelt indgreb kan fastlægges. Forligspartierne er enige om, at eventuelle nødvendige indgreb skal gennemføres senest i forbindelse med budgetlægningen for Magistraten har endvidere indstillet, at der "snarest igangsættes en grundig analyse af de ikkestyrbare overførsels- og serviceudgifter med henblik på at afdække årsagerne til udgiftsstigningen i Århus Kommune. Selvom underskuddet i 2004 isoleret set er betydeligt skønnes det, at målet om at stabilisere den finansielle egenkapital vil være opfyldt, når man betragter perioden 2004 til 2008 under et - idet det i den forbindelse forudsættes, at der ikke opstår yderligere ufinansieret vækst på de ikkestyrbare udgiftsområder, og at strukturreformen ikke medfører en væsentlig forringelse af Århus Kommunes økonomi. Overførsler af uforbrugte bevillinger til 2005 og efterfølgende år Nettoforværringen i regnskabet for 2004 på 4 mio. kr. skal ses i snæver sammenhæng med overførsel af bevilgede udgifter mellem årene. På drifts- og anlægsområdet overføres bevilgede men endnu ikke forbrugte nettoudgifter fra et år til et andet. Sådanne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Århus Kommune anvender. Borgmesterens Afdeling indstiller, at Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet for 2004 godkender en række budget- og rammejusteringer m.v. i 2005 og efterfølgende år. Baggrunden herfor er primært overførsler af akkumuleret overskud vedrørende de 6

7 decentraliserede områder, overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb og puljebeløb samt tekniske ændringer. Af overførslerne er en del tidligere overført fra 2003 til De samlede overførsler af uforbrugte bevillinger vedrørende 2004-regnskabet kan resumeres i følgende nettomerudgifter: Overførsler af opsparing vedr. de decentraliserede områder på 173 mio. kr. til 2005 og efterfølgende år. Beløbet er hovedsageligt indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Det skal bemærkes, at 200 mio. kr. af de decentraliserede områders opsparede overskud forudsætningsvis først forventes anvendt udenfor budgetperioden. Overførsel/modregning af diverse drifts- og anlægsudgifter på netto 368 mio. kr. til 2005 og efterfølgende år. Heraf er en del indregnet i i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Resten overføres/modregnes i forbindelse med Byrådets behandling af regnskab Det skal bemærkes, at 200 mio. kr. i form af tidligere bevilgede anlægsudgifter forudsætningsvis først forventes anvendt udenfor budgetperioden. Overførsel af diverse finansielle tilskud på netto 39 mio. kr. til 2005 og efterfølgende år. Beløbet er indregnet i i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Overførsler vedrørende de takstfinansierede områder og ældreboligområdet på sammenlagt 45 mio. kr. Tekniske ændringer som følge af ændrede forudsætninger o.l. vedrørende en række tidligere beslutninger. En del af overførslerne er som nævnt allerede tillægsbevilget til årene 2005 til Økonomiske konsekvenser På baggrund af regnskabsresultatet for 2004 foreslås, at Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet vedtager tillægsbevillinger, som indebærer nettomerudgifter i 2005 og efterfølgende år på sammenlagt netto 351 mio. kr. Baggrunden for disse tillægsbevillinger er primært de nævnte overførsler af akkumulerede overskud vedrørende de decentraliserede områder, overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb og puljebeløb samt tekniske ændringer. Budgetjusteringerne er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. 4.1 Regnskabsresultatet for de decentraliserede skattefinansierede områder - 7

8 rammeopgørelsen Efterfølgende tabel viser resultatet for de skattefinansierede decentraliserede områder for 2004 samt områdernes akkumulerede nettoopsparing. Som det ses af tabellen, har de skattefinansierede områder en akkumuleret opsparing på i alt 173 mio. kroner ultimo I forhold til status ultimo 2003 er der sket et fald i områdernes opsparing inkl. forrentning på 19 mio. kroner. Dette skyldes bl. a., at daginstitutionsområdet og folkeskoleområdet har haft en betydelige oparbejdelse af underskud i 2004 jf. også afsnittet Daginstitutionsområdets og skolevæsenets akkumulerede gæld. Resultat for de decentraliserede områder samt status ultimo kr. Primosaldo Resultat i 2004 inkl. forrentning og statuskorrek tioner *) Status Ultimo Socialområdet, administration Socialområdet, Serviceramme Arbejdsmarkedsområdet, administration Arbejdsmarkedsområdet, serviceudgifter Arbejdsmarkedsområdet, overførselsudgifter Administration m.v., Mag. 1. Afd Daginstitutioner Kommunal Tandpleje Sundhedstjeneste Vejvæsen Vej- og kloakvedligeholdelsen Brand- & Redningsvæsen Bolig- & Ejendomsforvaltningen

9 Resultat for de decentraliserede områder samt status ultimo Naturforvaltningen Administration m.v., Mag. 2. Afd Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg, K.B.-bev Administration m.v., Mag. 3. Afd Folkeskoler Sprogcentret Folkeskoler, K.B.-bevillinger Fritidsfaciliteter Folkebiblioteksvæsen Folkebiblioteksvæsen, K.B.-bev Århus Symfoniorkester Musikhuset Administration m.v., Mag. 4. Afd Skatteforvaltningen Kollektiv Trafik Parkeringskontrol Sekretariatet, Mag. 5. Afd Administration m.v., Borgm. Afd I alt *) I overskuddet er indregnet statuskorrektioner primært som følge af ændringer i sektorafgrænsningerne på skoleområdet. Opsparingen fordelt på institutioner er for sektorene 1.80, 3.31, 4.11 og 4.21 specificeret i bilag 1 Magistratsafdelingerne har tillægsbevillingsmæssigt anmodet om at få overført den væsentligste del af det akkumulerede overskud til 2005 og efterfølgende år. Tillægsbevillingerne i denne indstilling er udformet i overensstemmelse hermed. Ved opgørelsen af rammerne for 2004 er indarbejdet en række rammeændringer af teknisk karakter f. eks. som følge af diverse efterreguleringer og lignende. 9

10 Rammeændringerne er resumeret i efterfølgende oversigt: Tekst Rammeændring i kr. - Magistratens 1. Afdeling Magistratens 2. Afdeling Magistratens 3. Afdeling Magistratens 4. Afdeling Magistratens 5. Afdeling Borgmesterens Afdeling Overførsler i alt ** Expressi on is faulty ** ** Expressi on is faulty ** ** Expressi on is faulty ** ** Expressi on is faulty ** ** Expressi on is faulty ** Hertil kommer, at sektorernes primosaldi for 2005 korrigeres med netto 3,6 mio. kr. vedrørende en række forhold, som det af regnskabstekniske årsager ikke har været hensigtsmæssigt at indregne som rammeændringerne i Specifikation af de bagvedliggende rammereguleringer er vedlagt originalsagen. Overskridelser af overførselsadgangen/opsparingsmaksimum m.v. I henhold til de generelle rammer og vilkår for decentralisering i Århus Kommune har de skattefinansierede decentraliserede områder mulighed for at overføre over- og underskud til de efterfølgende år. Opsparingen eller låntagningen er på årsbasis generelt begrænset til +/- 10 % af områdernes ramme, dog således at låntagningen for de store serviceområder er begrænset til 5 % af rammen. Akkumuleret må områderne generelt have en opsparing på 20 % af rammen. I 2004 har der på enkelte områder været overskud/akkumuleret opsparing, som overstiger de fastlagte maksimumsgrænser. Det drejer sig dels om mindre overskridelser af anlægsrammer, dels om mindre overskridelser af driftsrammer, som for sektor 0.31 Administration m.v., Borgmesterens Afdeling primært kan henføres til ikke-rammekorrigerede overførsler vedrørende den tværgående IT-konto for hele kommunen. Da der er tale om mindre overskridelser, hovedsageligt som følge af forskydninger af udgifter mellem årene foreslås, at disse områders 10

11 fulde opsparing overføres til anvendelse i de efterfølgende år. Ændringer og tilpasninger indenfor de decentraliserede områder Indenfor de decentraliserede områder foreslås i relation til regnskabet for 2004 følgende ændringer og tilpasninger af decentraliseringsordninger: w Sektor 2.71 Ejendomsforvaltningen, decentraliseret område: I forlængelse af sammenlægningen af sektor 2.01 Administrationsbygninger, decentraliseret område med sektor 2.71 Ejendomsforvaltningen, decentraliseret område er der behov for justering af den sammenlagte sektors udsvingsgrænser for opsparing og underskud. Det foreslås i den forbindelse, at udsvingsgrænserne for den samlede sektor for 2004 og 2005 fastlægges kronemæssigt i lighed med, hvad der hidtil har været gældende for sektor 2.01 og ikke procentmæssigt som normalt for en decentraliseringsordning og, at udsvingsgrænserne i 2004 og 2005 fastlægges på en sådan måde, at der sikres samme muligheder for udsving, som var gældende for sektor 2.01 og 2.71 i Herudover foreslås, at der fastlægges nye udsvingsgrænser for sektoren senest i 1. halvår 2006 i forbindelse med en evt. vedtagelse af en ny model for beregning af husleje på administrationsområdet i Århus Kommune. w Sektor 4.14 og 4.15 Folkeskoleområdet, anlæg: Det gælder generelt, at anlægsområdet ikke er decentraliseret. I enkelte tilfælde er der oprettet decentraliserede anlægsområder, som typisk omfatter større vedligeholdelsesudgifter. På folkeskoleområdet er anlægsudgifter vedrørende vedligeholdelse decentraliserede, mens de øvrige anlægsudgifter ikke er decentraliserede. I forlængelse af Byrådets vedtagelse af indstillingen Tillægsbevilling til Magistratens 4. Afdelings budget i årene er folkeskoleområdets anlægsudgifter flyttet til to selvstændige sektorer dels vedrørende de decentraliserede anlægsudgifter (sektor 4.14), dels vedrørende de ikke-decentraliserede anlægsudgifter (Sektor 4.15). Fremskrivningen af sektor 4.11 s rammer justeres i overensstemmelse hermed. Sektor 4.14 s rammer fremskrives i overensstemmelse med de gældende regler for fremskrivning af decentraliserede anlægssektorer. w Sektor 5.41 Kollektiv trafik, decentraliseret område: Sektoren har ultimo 2004 en akkumuleret opsparing på 23,8 mio. kr. Det foreslås at 10,0 mio. kr. heraf overføres til en reserve vedrørende forbedring af den kollektive trafik. w Sektor 5.41 Kollektiv trafik, P-kontrol, decentraliseret område: Sektoren har ultimo 2004 en akkumuleret opsparing på 2,4 mio. kr. Det foreslås at 2,0 mio. kr. heraf overføres 11

12 w til en reserve vedrørende forbedring af den kollektive trafik Sektor 5.45 Busdriften: Den 15. december 2004 vedtog Byrådet indstillingen Århus Sporveje - budgetændring samt nye salgssteder for abonnementskort. Et af beslutningspunkterne i indstillingen var, at der skal oprettes en decentraliseringsordning for Århus Sporvejes udførerorganisation med en ramme på nul kroner. Indstillingen blev endvidere vedtaget med følgende påtegning fra Borgmesterens Afdeling: Det er aftalt med Magistratens 5. Afdeling, at der som bilag til regnskabsindstillingen om R2004 fremsendes forslag til en decentraliseringsordning for den nye sektor 5.45 Busdrift, herunder udsvingsgrænser (min./max. årlige og akkumuleret underskud og opsparing), personalemæssige forhold osv.. Med baggrund i den kommende strukturreform forventes store dele af Århus Sporveje overdraget til et regionalt busselskab. Derfor har forholdene ændret sig markant siden beslutningen i december måned, og det økonomiske begrundelser for at oprette en selvstændig decentraliseringsordning for Århus Sporveje, Busselskabet er derfor ikke længere gældende. For de kommende to år 2005 og 2006 indstilles derfor, at der som i tidligere år fastholdes én decentraliseringsordning for hele Århus Sporveje, således at den nuværende decentraliseringsordning i de to år også omfatter sektor 5.45 Busdriften. Daginstitutionsområdets og skolevæsenets akkumulerede gæld Byrådets partier besluttede i oktober 2004 at gennemføre en analyse af baggrunden for den økonomiske ubalance i Børn og Ungeafdelingen. Denne analyse er blevet gennemført hen over årsskiftet 2004/2005. Analysen viser, at den økonomiske ubalance på daginstitutionsområdet i alt væsentligt kan tilskrives finansiering af budgetforligsinitiativer, sikring af pasningsgaranti, manglende samtidighed i rammereguleringen samt det forhold, at der siden 2000/2001 har været en asymmetri i styringen af lønudgifterne fra kommunekassen til sektorniveau, hvor der er 12

13 lønsumsstyring og fra sektorniveau til institutionsniveau, hvor der er normeringsstyring. Det samlede dagtilbudsområde i Børn og Ungeafdelingen havde ved udgangen af 2003 en gæld på 35 mio. kr. Gælden forventes forøget til 69 mio. kr. ved udgangen af 2004 og yderligere til ca. 91 mio. kr. ved udgangen af 2005, hvoraf de ca. 80 mio. kr. alene vedrører daginstitutionsområdet. Endvidere forudses fremadrettet en årlig økonomisk ubalance på daginstitutionsområdet på 12 mio. kr. Der er ligeledes opstået en gæld på skoleområdet. Denne gæld har tidligere været genstand for analyser, og en del af forklaringen på gældens opståen er parallelt til daginstitutionsområdet - at der ikke hidtil har været samtidighed i tildeling af ramme og budget på området. Den seneste forventning om størrelsen på gælden ved udgangen af 2005 er, at den vil udgøre 128 mio. kr. Byrådet behandler i nærmeste fremtid en indstilling om en ændret fordeling af opgaverne mellem magistratsafdelingerne pr. 1. januar Den foreslåede opdeling indebærer blandt andet, at dagpasnings- og skoleområdet samles i en magistratsafdeling. For at sikre, at en samlet magistratsafdeling for børne- og ungeområdet etableres på nogle fornuftige vilkår foreslås, at børne- og ungeområdet gøres gældfrit ved udgangen af 2005 samtidig med, at der foretages en evigtvarende reduktion af forvaltningernes ramme på 4 % af gælden (Det skal bemærkes, at en sådan rammereduktion ikke vil berøre driftsbudgettet til skoleområdet, idet der allerede på nuværende tidspunkt planlægges med overskud for at skaffe plads til en gradvis afvikling af sektorens gæld). I forbindelse hermed bemærkes det, at problemstillingen vedrørende den manglende samtidighed i ramme- og budgetfremskrivningen er løst generelt i hele kommunen ved at indføre samtidighed i fremskrivningerne fra og med budgettet for Der fremsendes særskilt indstilling vedrørende den konkrete udmøntning af ovenstående på daginstitutionsområdet. På folkeskoleområdet foreslås, at skolevæsenets forventede gæld ultimo 2005 reduceres med 128 mio. kr. ultimo 2005 samtidig med, at der foretages en evigtvarende reduktion af forvaltningens ramme på 4 % af gælden svarende til årligt 5,12 mio. kr. (2005-priser). Det skal bemærkes, at en sådan rammereduktion ikke vil berøre driftsbudgettet til skoleområdet, idet der allerede på nuværende tidspunkt planlægges med overskud for at skaffe plads til en gradvis afvikling af sektorens gæld. Konkret gennemføres annullering af skoleforvaltningens gæld i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for

14 4.2 Regnskabsresultatet for de takstfinansierede områder. De takstfinansierede områders regnskabsresultat for 2004 er resumeret i nedenstående oversigt. Resultat for de takstfinansierede områder samt ønskede overførsel til 2004 og efterfølgende år kr. Merforbrug i forhold til budget 2004 Drift Anlæg I alt Afv. i forhold til ajourført budget Samlet overførsel til efterfølgen de år *) Sektor 2.30 Spildevandsanlæg Sektor 5.10 Århus Kommunale Værker I alt (-) angiver nettomindreudgifter/nettomerindtægter. *) I forhold til ajourført budget. Det skal bemærkes, at områderne styres på de planer for afvikling af deres mellemværender med kommunekassen, som byrådet godkender og vedtager primært i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, samt på om budgetterne overholdes. 4.3 Tillægsbevillinger på drifts- og anlægsområdet i 2005 og efterfølgende år som følge af regnskabsresultatet for 2004 udenfor de decentraliserede områder Styrbare ikke-decentraliserede områder under drift Byrådet har vedtaget, at overskridelser af det ajourførte budget på de styrbare ikkedecentraliserede områder skal modregnes i efterfølgende år eller indenfor de decentraliserede områder. For hovedparten af de styrbare driftsudgifter, som er omfattet af en decentraliseringsordning, sker denne modregning via den årlige overførsel af over- og underskud jf. afsnit 4.1. På de styrbare ikke-decentraliserede områder er der samlet nettomindreudgifter på 3,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget i Ikke-styrbare områder under drift Byrådet har vedtaget, at budgetafvigelser på et ikke-styrbart ikke-budgetgaranterede område skal finansieres indenfor det ikke-styrbare område under ét, og hvis dette ikke kan lade sig gøre 14

15 indenfor det styrbare område. I relation hertil opsamles budgetafvigelser på det ikke-styrbare område på reservekontoen. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderes, om der skal optages mindreudgiftsreserver som følge af afholdte merudgifter på de ikke-styrbare områder. I regnskab 2004 er der i alt ufinansierede nettomerudgifter indenfor de ikke-styrbare serviceområder på 46,1 mio. kr. og ufinansierede nettomerudgifter indenfor de ikke-styrbare overførselsområder på 97,0 mio. kr. Ifølge Århus Kommunes økonomiske styringsprincipper skal byrådet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen forholde sig til, hvordan disse merudgifter finansieres. I tidligere år har merudgifter på de ikke-styrbare områder været finansieret ved indregning af et mindreudgiftskrav i form af en evigtvarende forrentning af merudgifterne på reserven for ikkestyrbare merudgifter. Mindreudgiftskravet er efterfølgende udmøntet i konkrete besparelser i den efterfølgende budgetlægning. I regnskabet for 2004 svarer merudgifterne på de ikke-styrbare områder på sammenlagt 143,1 til et mindreudgiftskrav i form af en evigtvarende forrentning på 5,7 mio. kr. Følges den hidtidige procedure, skulle mindreudgiftskravet udmøntes i forbindelse med budgetlægningen for Der er et betydeligt sammenfald mellem de ikke-styrbare merudgifter, der er indeholdt i regnskab 2004 og de ikke-styrbare merudgifter, der førte til, at den samlede magistrat i august 2003 vurderede det nødvendigt at gennemføre budgetforbedringer for i alt 280 mio. kr. årligt fra og med Det skal på den baggrund foreslås, at der ikke optages et sparekrav på 5,7 mio. kr. om året vedrørende en forrentning af de ikke-styrbare merudgifter til udmøntning i de efterfølgende år. Tekniske ændringer vedrørende drift og anlæg Efter aftale med magistratsafdelingerne foreslås en række tillægsbevillinger i form af rent tekniske ændringer i øvrigt vedrørende driftsbudgettet for Disse justeringer vedrører primært tidsforskydning af puljebeløb fra 2004 til På anlægsområdet, der som hovedregel ikke er omfattet af decentraliseringen, er der i visse tilfælde afvigelser i form af mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb i forhold til de ajourførte rådighedsbeløb for 2004 som følge af tidsforskydning m.v. Disse tidsforskydninger foreslås overført til eller modregnet i 2005 efter aftale med magistratsafdelingerne. 15

16 Det samlede forslag til tillægsbevillinger i form af nettomerudgifter på de ikke-decentraliserede drifts- og anlægsområder for 2005 og efterfølgende år, som ikke allerede er indregnet budgetmæssigt, er specificeret på magistratsafdelingsniveau i følgende oversigt: Tekst Overført til kr. - Magistratens 1. Afdeling Magistratens 2. Afdeling Magistratens 3. Afdeling Magistratens 4. Afdeling Magistratens 5. Afdeling Borgmesterens Afdeling *) Renter og finansiering Overførsler i alt *) Tillægsbevillingerne til Borgmesterens afdeling vedrører primært reservekontoen - herunder i form af nulstilluing af reserver. En detaljeret specifikation af forslagene til budgetjusteringer er vedlagt originalsagen. Det fremgår af specifikationen, at der vedrørende anlægsbudgetterne er foreslået justeringer både af anlægsrådighedsbeløb og af anlægsbevillinger. Tekniske ændringer vedrørende reservekontoen Ved opgørelse af de økonomiske konsekvenser af regnskab 2004 for 2005 og efterfølgende år forudsættes i lighed med for 2003 en permanent udskydelse af forbrug af opsparing på de decentraliserede områder og af rådighedsbeløb til anlæg på i alt 400 mio. kr. De afsatte budgetreserver i relation hertil foreslås justeret i overensstemmelse hermed. 5. Øvrige forhold vedrørende regnskabet for Uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer Det fremgår af bemærkningerne til regnskabet, at der i 2004 samlet er foretaget afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender på i alt 15 mio. kr. Afskrivningerne vedrører primært sociale restancer (primært kontanthjælp imod tilbagebetaling med 5 mio. kr.), rente- og afdragsfri lån og Århus Sporvejes kontrolafgifter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Århus Sporvejes 16

17 afskrivninger indgår i decentraliseringsordningen. Det skal endvidere bemærkes, at Århus Kommunes afskrivningspraksis er nærmere belyst i en budgetanalyse, som blev forelagt Byrådet medio august Budgetanalysen er tilgængelig i Håndbøger fra Borgmesterens Afdeling, håndbogen om økonomi, afsnit 6.05 Regnskabsrelaterede analyser og redegørelser o.l. Der er registreret kassedifferencer (underskud) på i alt 0,1 mio. kr. Der henvises i øvrigt til regnskabsbemærkningerne, som indeholder en specifikation af ovennævnte forhold på forvaltningsniveau. 5.2 Afsluttede KB-bevillinger o.l. Ifølge procedure for aflæggelse af anlægsregnskaber aflægges der anlægsregnskab for KBbevillinger o.l. i forbindelse med byrådets behandling af regnskabet for Ultimo 2004 var der i alt 69 KB-bevillinger o.l., der skal aflægges anlægsregnskab for. I forbindelse med fremsendelsen af regnskabsmaterialet har magistratsafdelingerne fremsendt anlægsregnskaber for disse KB-bevillinger (vedlagt originalsagen). Regnskabsresultatet for disse KB-bevillinger er resumeret i følgende oversigt: Tekst KB-bevillinger i alt i 2004: Samlet K.B.- bevilling Ajourført budget i kr. - Forbrug i 2004 Afvigelse R/B i alt Udgifter Indtægter Det i 2004 realiserede mindreforbrug søges for størstedelens vedkommende overført til 2005 jf. bemærkningerne vedrørende overførsler af rådighedsbeløb. Ifølge proceduren for aflæggelse af anlægsregnskaber revideres ovennævnte KB-bevillinger samt de anlægsregnskaber, der i øvrigt har været forelagt for Byrådet indenfor det seneste år i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for Økonomisystemet indeholder en række anlægsarbejder, som hverken er tilknyttet anlægsbevilling eller rådighedsbeløb, f. eks. fordi rådighedsbeløbene er overført til andre anlægsarbejder. Baggrunden herfor er dels behovet for afsættelse af budgetbeløb til planlagte anlægsprojekter, dels afsættelse af anlægsrammer og anlægsreserver. Sådanne projekter foreslås afsluttet teknisk på samme måde som KB-Bevillingerne. 17

18 5.3 Status vedrørende anlægsregnskaber I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet har magistratsafdelingerne indsendt redegørelser over de anlægsbevillinger, der endnu ikke er aflagt anlægsregnskab for. Borgmesterens Afdeling har gennemgået det indsendte materiale og har ingen væsentlige bemærkninger hertil. Redegørelserne fra magistratsafdelingerne er vedlagt originalsagen. 5.4 Særlige forhold i regnskab 2004 I relation til regnskabet for 2004 er der anmodet om uddybende forklaringer vedrørende følgende områder: w Sektor 1.40 Arbejdsmarkedsafdelingen, Sygedagpenge: Det fremgår af regnskabet for 2004, at budgetmålet for 2004 på sygedagpengeområdet ikke har kunnet fastholdes. Således er der 208 flere sager over 26 uger end budgetmåltallet. Dette har betydet, at regnskabsresultatet er blevet forværret med ca. 27 mio. kr. i forhold til det, der oprindeligt var forudsat. Det oplyses, at der i 2004 har været fokus på de lange sager over 52 uger. Der er således blevet etableret et særligt fagligt team af erfarne sygedagpengemedarbejdere, som i første omgang skal gennemgå alle sager, der pr. august 2004 var over 52 uger gamle. Der er lavet en midtvejsevaluering af den forstærkede indsats, som giver nogle foreløbige anbefalinger. Der skal i relation hertil anmodes om en redegørelse for, på hvilket tidspunkt i 2004 det faglige team er etableret, og hvad der er de foreløbige resultater af dets arbejde? I forbindelse med vedtagelsen af indstillingen "Forslag om fortsat fokus på sygedagpengeopfølgningen og regres samt evaluering af den hidtidige indsats" den 5. november 2003, blev det besluttet, at permanentgøre forsøget med en forstærket indsats vedrørende sygedagpengeopfølgningen, således at ordningen blev videreført med 6,5 stillinger. Der skal i relation hertil anmodes om en redegørelse for, hvorledes de ekstra sygedagpengemedarbejdere hidtil har indgået i arbejdet med den forstærkede indsats, og hvori forskellen til indsatsen fra den særlige faglige team af sygedagpengemedarbejdere, jvf. ovenfor består? I forbindelse med vedtagelsen af indstillingen "Forslag om fortsat fokus på sygedagpengeopfølgningen og regres samt evaluering af den hidtidige indsats" den 5. november 2003, blev det besluttet, at der i forbindelse med regnskabet for 2004 skulle udarbejdes en særlig status over ordningens antalsmæssige og økonomiske forudsætninger 18

19 med henblik på en eventuel tilretning af personaleressourcerne. Der skal i relation hertil anmodes om en redegørelse for, hvornår Magistratens 1. Afdeling forventer, at denne status foreligger? Magistratens 1. Afdelings bemærkninger hertil kan resumeres i følgende punkter: w En evaluering af den særlige faglige sagsrevision fremsendes til Byrådet inden sommerferien. Evalueringen vil give anledning til en række anbefalinger. w Normeringsudvidelsen på 8 mand indgår i den løbende drift af arbejdsmarkedscentrene. w Magistratens 1. Afdeling har i forbindelse med regnskab 2004 udarbejdet en redegørelse for udviklingen indenfor sygedagpengeområdet og der vil efterfølgende blive redegjort for resultaterne af indsatsen på området i den nævnte evalueringsrapport. Magistratens 1. afdelingers svar er vedlagt sagen. w Sektor 1.80 Daginstitutioner, Dagplejen: Det fremgår af regnskabet for 2004, at pladsudnyttelsen i dagplejen har været jævnt faldende fra 96,0 pct. i 2000 til 89,4 pct. i Dette indebærer, at målsætningen om minimumskravet til dagplejens pladsudnyttelse, som blev fastsat til 92 pct. i forbindelse med budgetforliget for 2001, ikke er opfyldt. Der skal i relation hertil anmodes om en redegørelse for, hvilke initiativer Børn- og Ungeafdelingen på den baggrund agter at iværksætte med henblik på at forbedre pladsudnyttelsen i dagplejen? Magistratens 1. Afdeling bemærker hertil kan resumeres i følgende punkter: w Forholdene indenfor dagplejen indebærer ikke samme fleksibilitet som på institutionsområdet. w Svingninger i efterspørgslen efter pladser i de enkelte pasningsdistrikter og opførelsen af w nye institutioner har stor betydning for dagplejens pladsudnyttelse. Der er allerede taget en række initiativer til at sikre en bedre pladsudnyttelse i dagplejen ved at reducere pladstallet. Der er fremsendt en redegørelse herfor til Socialudvalget. Magistratens 1. afdelingers svar er vedlagt sagen. Det foreslås i forlængelse heraf, at daginstitutionsområdet rammemæssigt kompenseres for den 19

20 manglende målopfyldelse vedrørende regnskabsåret 2004, samt at evt. manglende målopfyldelse fra 2005 og frem finansieres internt under daginstitutionsområdets samlede ramme. Borgmesterens Afdeling skal i forlængelse heraf efter aftale med Magistratens 1. Afdeling foreslå, at der udarbejdes en særskilt analyse af dagplejen af Magistratens 1. Afdeling. Analysen forventes forelagt byrådet ultimo juni I relation til regnskabet for 2004 skal Borgmesterens Afdeling i øvrigt bemærke følgende: w Magistratens 3. Afdeling - Fritvalgspriser i regnskab 2004: Magistratens 3. Afdeling har den 18. april 2005 fremsendt notatet "Fritvalgpriser i regnskab 2004", som er indarbejdet i de generelle bemærkninger. Vedlagt var et notat fra revisionen samt et uddybende notat fra Magistratens 3. Afdeling, som beskriver metoden i prisberegningen. w Som følge af det sene fremsendelsestidspunkt har det ikke været muligt at vurdere oversigt, redegørelse og beregningerne. Det følger af den almindelige procedure vedrørende regnskabet, at metode og beregninger først godkendes endeligt med revisionens endelige godkendelse af regnskabet og indstillingen herom til byrådet i august Magistratens 1. og 3. Afdeling - Ændringer i momsudligningsordningen: I forbindelse med udsendelse af den seneste bekendtgørelse vedrørende udligning af købsmoms er momsrefusionsordningen ændret vedrørende udligning af moms indenfor ældreområdets fritvalgsområde samt indenfor socialområdet. Ændringerne er principielt finansieringsmæssigt neutrale for Århus Kommune, men indebærer en række udgiftsmæssige forskydninger. Disse udgiftsmæssige forskydninger indregnes henholdsvis i forbindelse med Byrådets godkendelse af regnskab 2004 og i afdelingernes budgetforslag for 2006 til Øvrige forhold med relation til regnskab 2004 Revisionsberetning vedrørende selskabsskatteområdet Ernst & Young har fremsendt beretning nr. 1 vedrørende revision af selskabsskatteområdet i Revisionsberetningen er vedlagt originalsagen. Revisionen af området har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionens side. 6. Beslutningspunkter 20

21 På baggrund af bemærkningerne til regnskabsaflæggelsen for 2004 indstilles: At De i regnskab 2004 konstaterede afvigelser på bevillingskonti godkendes. At De skattefinansierede decentraliserede områders akkumulerede resultat for 2004 godkendes. At De takstfinansierede områders regnskabsresultat godkendes. At De beskrevne budget- og rammeændringer gennemføres. At Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender på i alt 15 mio. kr. samt kassedifferencer (underskud) på i alt 0,1 mio. kr. godkendes. At De øvrige anførte korrektioner, henstillinger m.v. vedrørende regnskab 2004 godkendes. At De aftalte afskrivninger af folkeskoleområdets gæld inkl. de relaterede rammeændringer godkendes. At Revisionsberetningen vedrørende selskabsskatteområdet godkendes. Vedlagt: Regnskab 2004 Regnskabsbemærkninger 2004 Regnskabsredegørelse Bilag: 1. Oversigt over opsparing på institutionsniveau på udvalgte områder. 2. Svar på supplerende spørgsmål fra magistratens 1. Afdeling. Louise Gade / Niels Vad Sørensen 21