Læsøbo i mit hjerte En opgave med formålet at belyse hvorpå tilflytningen til Læsø kan øges. Opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

Transkript

1 Opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

2 Når sommeren er slut ja, så har vi det hele, så bytter vi lidt og forsøger at dele. Og noget skal bruges, og noget skal gemmes, det hele skal høstes, og intet må glemmes. Så kommer der æbler og pærer i tærter, der tales om flæsk og om gule ærter, der tales om sylte om kål og om sul om gæs og om ænder Vi nærmer os jul. (Melchjorsen & Larsen, 1992, s. 31)

3 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING 5 3 PROBLEMFORMULERING 5 4 METODE 6 5 TEORI 6 6 METODE MINE FORDOMME 7 7 PROBLEMFELT MÅLGRUPPE OPSUMMERING 11 8 PROBLEMANALYSE FORVENTNINGER TEORI OG PLANLÆGNING 12 9 VÆRDISÆT TRYGHED FRED OG RO FÆLLESSKAB NATUR AKTIVT LIV PROBLEMER I FORHOLD TIL TILFLYTNING FÆLLESSKAB AKTIVITETER SKEPSIS OVER FOR KOMMUNEN OG DEN NUVÆRENDE BEFOLKNING PARADOKS I VÆRDIER OG PROBLEMER STRATEGI OG HANDLINGSPLAN STRATEGI HANDLINGSPLAN BRAINSTORM Ø- KØKKEN DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 24

4 15 BILAGS CD BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D 31

5 2 Indledning Danmark er et land med mange små øer. På øerne levede man i gamle dage i stor stil af landbrug og fiskeri, og man var i nogen grad selvforsynende. Sådan er det ikke længere. Urbaniseringen trækker befolkningen til storbyerne, små landbrug har trange kår og svært ved at eksistere, og mange steder ser de ellers engang så fyldte fiskerihavne helt tomme ud, og de danske øer og mindre byer bliver langsomt affolkede. (Real Dania, 2010, s. 10) Jeg selv er vokset op på øen Læsø der ligger ud for Frederikshavns kyst i Nordjylland. Da jeg blev født i foråret 1985, boede der knap 3000 personer på Læsø. I dag, næsten 30 år efter, er tallet faldet til godt 1800 personer. (Ladefoged, ) At være øbo er specielt, samfundet er småt på godt og ondt. For at komme til fastlandet skal man krydse Kattegat i 1,5 time og hvis det blæser kraftigt, sejler færgen ikke, og man er ude af stand til at komme fra øen. Nutidens bekvemmeligheder som internet og mobiltelefoni gør dog at man nemmere kan bo på en ø uden at være afskåret fra omverdenen. Om sommeren er der fyldt med turister, og turismen spiller også en større og større rolle for øens eksistens. Hvert år gæster omkring turister øen. Men lige så vildt der er på øen om sommeren, ligeså dødt er der om vinteren når øens sommerrestauranter og detailforretninger lukker ned, for først at åbne op igen til næste sæson. På Læsø er der mulighed for at tage 9.- klasses afgangseksamen på Læsø Skole. Herefter er uddannelses- og boligmulighederne få for de unge, og størstedelen flytter til fastlandet for at få sig en uddannelse. Mange af dem der flytter væk besøger Læsø i weekender, ferier og helligdage, men kun et fåtal flytter tilbage for at stifte familie. Selvom jeg selv bor i Aalborg, er jeg Læsøbo i mit hjerte, og jeg undrer mig over hvad der skal til for at tiltrække flere beboere til øen. Min undren er hvad der ligger til grund for dette projekt, og på baggrund af denne formulerer følgende min problemformulering 3 Problemformulering Hvad skal der til for at få tidligere Læsøboere i alderen år til at flytte tilbage til Læsø? Målsætningen for denne opgave er at belyse hvad der skal til for at opnå øget tilflytning til Læsø. På baggrund af en beskrivelse samt empiriske undersøgelser af den valgte målgruppe vil jeg definere et værdisæt. Værdisættet skal bruges som en retningslinje for en handlingsplan som jeg vil fremsætte i denne opgave. Handlingsplanen skal munde ud i en række forslag til aktiviteter der kan bruges til at kommunikere hvordan det er at bo på Læsø for at det taler til de værdier som målgruppen har identificeret. Jeg vil yderligere præsentere hvilken form for kommunikation der er mest hensigtsmæssig i forhold til målgruppen. 5

6 4 Metode Først vil jeg først undersøge problemfeltet. Det gør jeg ved at interviewe to personer fra Læsø kommune der har indsigt i problemet. Den ene er bosætningskonsulent, og den anden er kulturmedarbejder. Samtidig interviewer jeg også Samsø kommunes tidligere bosætningskonsulent der nu er ansat ved Samsø erhvervs- og turistcenter for at høre hendes syn på problemet da Læsø og Samsø oplever nogle af de samme udfordringer. Herefter vil jeg interviewe personer fra min valgte målgruppe; og på baggrund af en teoretisk og empirisk analyse af målgruppens ønsker og behov il jeg fremsætte et forslag til hvordan man kan få folk fra målgruppen til at flytte til Læsø. Afslutningsvis vil jeg diskutere og konkludere på mine resultater og fremsætte perspektiver på hvordan andre målgrupper kan tiltrækkes. 5 Teori For at opbygge min opgave har jeg anvendt Den gode opgave, en håndbog i opgaveskrivning. (Jørgensen & Rienecker, 2006) Som udgangspunkt for processen bag min opgave vil jeg anvende Sepstrup og Fruensgaards illustration af Kampagne strategi. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 184) Denne strategi fungerer som en platform for kommunikationsarbejde; og jeg vil bruge den som rettesnor for processerne i denne opgave. Via platformen får man identificeret situationsanalysen som man herefter arbejder videre fra. Jeg betragter min målgruppe som forbrugere der igennem deres forbrug og livsstil konstruerer deres identitet. Dette gør jeg bl.a. ved hjælp af Lewis og Bridgers bog The Soul Of The New Consumer der beskriver og identificerer hvad der ligger til grund for de forbrugsvalg vi foretager. (Lewis & Bridger, 2000) Ud fra Per Schulz Jørgensen overvejelser omkring identitet vil jeg illustrere hvad det er Læsø kommune skal spille på i forhold til tilflytning. (Jørgensen S. P., 2004) Nogle vigtige nøgleord i min opgave er værdier og autenticitet. Med værdier mener jeg de ting der ifølge mine interviewpersoner definerer Læsø. Autenticitet i forhold til værdierne handler om at det er vigtigt at der er hold i de værdier der spilles på for at tiltrække indbyggere. Dette vil jeg bl.a. argumentere for ved hjælp af Pine og Gilmore og Lewis og Bridgers overvejelser omkring autenticitet. (Lewis & Bridger, 2000) (Gilmore & Pine, 2007). Rolf Jensens overvejelser omkring oplevelsessamfundet har jeg anvendt i forbindelse med nogle kerneværdierne i forhold til bosætning på Læsø. (Jensen, 2006) Teorien bag mine interviews er det kvalitative forskningsinterview. Jeg vil støtte mig til Kvales teorier omkring interview teknik. (Kvale & Brinkmann, 2009) Schulze argumenterer for at vi er gået fra klassesamfund til oplevelsessamfund og disse overvejelser vil jeg bruge i forbindelse med at Læsø skal skabe oplevelser for indbyggerne for dermed at tiltrække tilflyttere. (Schulze, 1996) 6 Metode De empiriske undersøgelser i denne opgave består af de interviews jeg har foretaget. Grunden til at jeg har valgt fokusgruppeinterviews fra er at man kan løbe ind i at samtalerne går i en bestemt retning hvis der er dominerende deltagere iblandt de interviewede. Ved at jeg interviewer en efter en; håber jeg på at opnå 6

7 en større fortrolighed. Jeg vil bruge Real Danias undersøgelse Trods dårlige odds, international inspiration til udkantsområder (Real Dania, 2010) samt artiklen Udkants danmark er hot (MandagMorgen, 2012) til at underbygge mine forslag til Læsø kommune. Jeg arbejder i denne opgave også med troværdighed og for at underbygge mine argumenter vil jeg anvende artiklen Vi tror mere på vores ligemænd end på vores ledere. (MandagMorgen, 2012) Når man skriver en opgave og laver undersøgelser, er der flere metoder til at gøre ens resultater valide og reliabile. Man skal bl.a. som undersøgende forsøge så vidt muligt at holde sig objektiv i forhold til emnet. Da jeg selv er tidligere Læsøbo og stadig besøger øen tit, har jeg naturligvis en forudindtaget forestilling omkring hvad mit projekts problem skyldes og hvad løsningen på det kan være. I denne opgave vil jeg så vidt muligt prøve at lægge mine fordomme fra mig når jeg foretager mine undersøgelser og analyserer resultaterne af dem. Da dette selvfølgelig ikke er fuldkommen muligt, vil jeg ikke lægge skjul på dem, og jeg vil derfor i det kommende afsnit præsentere de fordomme jeg er bevidst om at jeg har. Løbende igennem rapporten vil jeg vende tilbage til mine fordomme og reflektere over dem i forhold til mit arbejde. 6.1 Mine fordomme I forhold til hvorfor folk ikke vil flytte til øen, er mine fordomme at folk mener følgende: Jobmulighederne er for få. Der er for få aktiviteter at give sig til i fritiden. Der er for få ligesindede at indgå i sociale relationer med. Øen er rig på liv om sommeren og dermed spændende, men om vinteren er der kedeligt. Det er et meget lille lokalsamfund, så sladderen går hurtigt. Det er dyrt at bo og leve på Læsø, og færgepriserne er for høje. 7 Problemfelt Motivet til en kampagne eller anden strategisk kommunikation er afsenderens ønske om at ændre en bestemt situation. Identifikation, beskrivelse og forståelse af situationen og ændringen udgør kampagnestrategiens situationsanalyse. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 196) Befolkningstallet på Læsø er gået ned over en længere periode. Faktisk har det de sidste 111 år ikke været så lavt som nu, og man skal helt tilbage til engang i tallet for at komme under det nuværende indbyggertal. Tabel over population er at finde på Bilags CD. Jeg vil som tidligere nævnt undersøge hvad der kan gøres for at vende denne udvikling. Derfor vil jeg tale med nogen der ved noget konkret om emnet og som arbejder med problemet. Som tidligere beskrevet har jeg snakket med Læsøs bosætningskonsulent Jane Davidsen (JD) og kulturmedarbejder Leif Ladefoged (LL) og tidligere bosætningskonsulent på Samsø, Marie Svendsen (MS). I Bilag A er vedlagt de spørgsmål jeg har forberedt forud for samtalerne. Referater af samtaler med JD, LL og MS er vedlagt i Bilag B. Jeg vil nedenfor give en kort gennemgang af de problematikker de beskriver. Igennem samtalen med JD erfarede jeg at hun ligeså meget, og måske mere arbejder med turisme end direkte at arbejde med bosætning. JD mener at Læsø Kommune bør gøre mere ud af markedsføringen og at den traditionelle Læsø- brochure ikke kan kaldes markedsføring. Men det kan være svært at komme fra 7

8 Aalborg og lave om i noget der altid har fungeret., fortæller hun. Hun mener at: Læsøboerne har generelt svært ved at tage nye ting til sig hvis de synes at det der altid har været fungerer. JD fortæller at: Dem der flytter til Læsø er folk der kender til Læsø i forvejen f.eks. fordi de har brugt Læsø som feriested. Det er et problem at der ikke er bredbånd over hele øen endnu, og det ville give god mening at få gjort bredbåndet mere stabilt på øen i forhold til arbejdspladser hvor man har internettet og sin computer som arbejdsplads. JD er ikke selv flyttet til Læsø under den 2. årige ansættelsesperiode. Igennem samtalen med LL erfarede jeg at Læsø kommune ikke fører nogen form for aggressiv markedsføring for bosætning og at de egentlig gør mest for at ingen unødvendigt flytter. Den markedsføring der findes for bosætning, er den der indirekte følger af turismen. Læsø kommune gør intet for at skabe arbejdspladser, men har i år 2013 indført en iværksætterydelse for læsøboere som giver adgang til billigere lejemål der er i kommunens besiddelse. Derudover søger de løbende midler og har for nylig fornyet havnene i begge ender af øen samt bygget en ny børnehave hvilket giver øens håndværkere beskæftigelse. Læsø kommune er mest interesseret i yngre familier med børn som LL kalder for den guldrandede målgruppe, men alle er velkomne - med det forbehold at man helst ser at folk tjener penge til kommunen og ikke er en udgift. Man ser helst at de unge læsøboere flytter til fastlandet for at få en uddannelse, men man forsøger så vidt muligt i kommunalt regi at stille elev- og lærlingepladser til rådighed. Kommunen har i år 2013 stillet to boliger til rådighed som ungdomsboliger som unge under uddannelse kan leje billigt. Boligerne ligger i Østerby. En væsentlig hindring for tilflytning er internettet der ikke er hurtigt og i nogle områder slet ikke eksisterende. Man har gerne villet promovere øen som en sundheds- ø, men det er ikke slået igennem. LL mener det kikser i markedsføringen og at der ikke bliver formidlet hvad vi trods alt er gode til. Jeg spørger om man er interesseret i at få de unge tidligere læsøboere som har uddannet sig på faslandet tilbage? LL svarer at: Folk med ø- erfaring, de ved hvad det går ud på, de flytter ikke sådan lige igen. LL fortæller mig at de hos kommunen er klar over der kommer til at mangle ressourcestærk arbejdskraft på øen og de har talt om at lave forskellige favoriseringsordninger for tilflyttere f.eks. billigere bolig og et antal gratis rejser med færgen. Læsø kommune har udviklet en vision de kalder Vision2020 og et af punkterne er bl.a. ikke at komme under et befolkningstal på 1600 i år På Samsø er indbyggertallet højere end på Læsø, men den negative udvikling med færre og færre indbyggere er den samme som på Læsø. Igennem samtalen med MS erfarede jeg at de også på Samsø gerne vil at den unge befolkning tager til fastlandet og uddanner sig. På Samsø er der dog udover at gå i folkeskole også mulighed for at læse HF. På Samsø har de kørt en 3- årig kampagne for tilflyttere med forskellige værdibeviser som gratis biografbilletter, gratis medlemskaber til forskellige foreninger osv. for at få tilflytterne til at føle sig velkomne til øen og samfundet og dermed danne grundlag for sociale relationer. I en undersøgelse som Samsø kommune har foretaget, kom det frem at naturen er den vigtigste værdi for indbyggerne. Det at bo i dejlige omgivelser betyder meget, konkluderede MS. Disse tre samtaler og projektets indledning udgør tilsammen den situationsanalyse som jeg bygger mit projekt på. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s ) Jeg havde oprindeligt gjort mig tanker om at skabe et samarbejde med JD eller LL fra Læsø kommune. Igennem mine samtaler er jeg dog blevet bevidst om at man hurtigt kan blive bundet af faste strukturer eller bureaukratiske tilgange der kan stoppe for den kreative tilgang. Som studerende og ikke ansat ved 8

9 kommunen har jeg den frihed at kunne tænke frit, og jeg vil derfor fremadrettet i denne opgave ikke samarbejde med hverken JD eller LL. På baggrund af samtalerne, specielt LL s udtagelser, finder jeg det meget oplagt at målgruppen for mit projekt er tidligere Læsøboere. De ved hvad ø- livet handler om og de har et fundament i forhold til at bo på Læsø. Udover den begrænsning at det er tidligere Læsøboere, vil jeg yderligere afgrænse målgruppen og kun beskæftige mig med personer i alderen år. I den alder har de fleste enten taget en håndværksmæssig eller akademisk uddannelse eller fået noget erhvervserfaring som kan bidrage med noget værdi til Læsøs udvikling. LL nævnte at den guldrandede målgruppe er børnefamilier, og jeg finder at de i en stor udstrækning også ligger inden for min målgruppe. I en undersøgelse Real Dania har foretaget skriver de: Unge kan vise nye veje. Udviklingsmuligheder, anerkendelse, indflydelse og gode oplevelser er vigtige faktorer, hvis unge skal have lyst til at blive boende i, vende tilbage til og deltage i udviklingen af landdistrikterne. (Real Dania, 2010, s. 114) Som tidligere beskrevet arbejder jeg ud fra Sepstrups overvejelser om kommunikations- og kampagneplanlægning, og om det at identificere ens målgruppe beskrives der at: En målgruppe er den gruppe personer, hvis adfærd afsenderen ønsker at ændre for at opnå formålet med kampagnen. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 216) Det er den unge målgruppe som endnu ikke har valgt et fast bosted som jeg vil arbejde med fordi de netop skal til at vælge bosted for dem og familien. De unge tidligere Læsøboere vender tilbage til øen med friske øjne og kan bidrage med værdier til nærmiljøet. Det virker som om at den lidt ældre del af de tidligere Læsøboere har nemmere ved selv at finde hjem og det er derfor ikke dem jeg beskæftiger mig med i denne opgave. Den unge målgruppe vil reagere mere ensartet på en handlingsplan. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 216) 7.1 Målgruppe Før i tiden var man bundet af traditioner og livet kunne på mange måder være forudbestemt. Efter 1960erne er der sket et opbrud med f.eks. traditionsnedbrydning og individualisering. Vi er mennesker der opfører os og tænker individuelt igennem de livsstils- og forbrugsvalg vi gør, signalerer vi hvem vi er som mennesker og hvilke værdier vi lægger vægt på. (Jørgensen S. P., 2004, s. 6-9) I gamle dage fulgte man oftere end i dag en uddannelsesvej der afspejlede forældrenes hvorimod der i dag er frit valg på alle hylder, og man er i den grad ansvarlig for sin egen levevis. Frisætningen gør dog også at nogle mennesker står med et tomrum de har svært ved at få fyldt ud. I den vestlige verden har vi i dag næsten alle råd til at mætte vore munde, og vi har tøj til alle årstider. Vi arbejder hårdt for at opretholde vores høje standarder, og vores fritid bliver mere og mere værdifuld for os. Vi vil gerne betale og betale godt for at få fyldt vores fritid med familien eller venner og med oplevelser der fortæller om de mennesker vi gerne vil være. Vi arbejder altså dermed hele livet igennem på at konstruere vores egen identitet. Både det billede vi har af os selv og det billede som andre har af os. (Jørgensen S. P., 2004, s. 1) De ting vi forbruger er ikke et konstant billede af hvem vi er, men de viser rettere hvem vi gerne vil være, og det bliver til et slags kompas som vi navigerer efter. 9

10 Gerhard Schultze argumenterer for at vi i dag i den vestlige verden kan gøre alt og rejse alle steder hen hvis vi altså bare har penge til det. Vores samfund er skiftet fra at være et klassesamfund til at være et oplevelsessamfund og hvor man før udviste status og klasseforskelle via det at have, lægger vi i dag større vægt på at være. Og dem vi er konstruerer vi igennem de oplevelser vi får. Oplevelser er individuelle og på et marked med overflod af oplevelser, kan de synes at blegne lidt. Derfor er der ifølge Schulze fokus på at oplevelser er individuelle. (Schulze, 1996) Ifølge Lewis og Bridger er der derfor opstået et behov for autenticitet: If we perceive something to be authentic we are more likely to like it. (Lewis & Bridger, 2000, s. 32) Forbrugerne ønsker autenticitet, og det er gældende i alt der forbruges. Dette kan være en af grundene til at f.eks. genbrugs- shopping, simple- living og tv- programmer som Bonderøven i dag er uhyre attraktive. Autenticitet kan forstås og fortolkes på mange måder, og jeg vil nedenfor med hjælp fra Lewis og Bridger og Pine og Gilmore definere begrebet autenticitet. I The Oxford English Dictionary defineres autenticitet som Genuine, reliable, trustworthy, real, actual, original and of established credit. (Lewis & Bridger, 2000, s. 24) Frit oversat til dansk: Autenticitet er ægte, pålidelig, troværdig, virkelig, faktisk, original og fra etableret kilde. I denne opgave vil jeg bruge begrebet til at identificere det autentiske ved Læsø. Lewis og Bridger argumenterer dog for at autenticitet er noget individuelt og at vi oplever autenticitet forskelligt. Sikkert er det dog at forbrugere stræber efter autenticitet og at det i sidste ende er den væsentligste faktor der ligger til grund for at forbruge. I forhold til Læsø er det altså nødvendigt at øen fremstår så autentisk som overhovedet muligt overfor målgruppen. LL fortalte at kommunen har prøvet at brande sig som en sundheds- ø, men fordi at undersøgelser faktisk viser at det forholder sig helt modsat, er det aldrig slået igennem. Hvad er det autentiske ved Læsø og hvilke værdier genspejler øen? Hvad kan øen byde på i forhold til at opbygge den identitet målgruppen ønsker? Det vil jeg finde ud af i mine kommende interviews med målgruppen. Pine og Gilmore er nogle af ophavsmændene inden for oplevelsesøkonomi. De beskriver, ligesom Lewis og Bridger, at oplevelser er individuelle og om en oplevelse er autentisk bliver defineret af en selv: there is no such thing as an inauthentic experience because experiences happen inside us (Gilmore & Pine, 2007, s. 89) Jeg vil i denne opgave definere et værdisæt igennem de interviews jeg vil foretage med målgruppen. Jeg vil vurdere værdisættet ud fra en Real/Fake matrice som Pine og Gilmore har udviklet. (Gilmore & Pine, 2007, s. 97) Is what is says it is Real- fake Real- real Is not what it says it is Fake- fake Fake- real Is not true to itself Is true to itself 10

11 Matricen er udviklet til virksomheder der sælger produkter, men i denne opgave vil jeg anvende den i forhold til de tiltag jeg mener at Læsø Kommune bør iværksætte for at tiltrække tilflyttere. People increasingly evaluate the world in terms of real and fake, based on their own views of what is and is not authentic. (Gilmore & Pine, 2007, s. 9) Sepstrup argumenterer for at det ikke længere er fyldestgørende kun at inddele ens målgruppe demografisk og geografisk i forhold til vor tids individualisering, man skal i højere grad dele op efter værdier, mediebrug, interesser og udtryksmåder. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 216) Der er forskellige modeller til hvordan man kan segmentere befolkningen og definere sin målgruppe. Min målgruppe tilhører flere forskellige grupper og kan derfor ikke inddeles i ét bestemt segment. Det de har tilfælles er behovet for de værdier Læsø kan bidrage med. 7.2 Opsummering Udgangspunktet for projektet er at jeg gerne vil undersøge hvad det er der skal til for at få folk til at flytte til Læsø. Min målgruppe er tidligere Læsøboere år. Denne gruppe kan kaldes de ny forbrugere. Det karakteristiske ved dem er at de skaber deres identitet igennem livsstil og forbrug og de tilbud målgruppen forbruger skal være autentiske da de afspejler målgruppen som individer- hvis tilbuddet er u- autentisk fremstår individet som u- autentisk, og det ønsker målgruppen ikke. Som beskrevet samarbejder jeg ikke med Læsø kommune, men jeg vil tilbyde dem at de kan læse projektet og benytte sig af handlingsplanen hvis de finder den relevant for dem. 8 Problemanalyse På Facebook er der forskellige sider der har Læsø som omdrejningspunkt, fx Folk der elsker Læsø, Læsø, rig på oplevelser, Hvad kan få dig til at flytte til Læsø, Læsø- gæt en strand osv. På siderne Folk der elsker Læsø og Hvad kan få dig til at flytte til Læsø vil jeg finde de personer jeg vil interviewe og bruge som repræsentanter for målgruppen i denne opgave. Grunden til at jeg vælger personer fra disse Facebook- sider, er at jeg fornemmer at der er en reel chance for at folk der interesserer sig for Læsø kan være nogen af dem der muligvis vil flytte tilbage. Jeg har yderligere stillet et spørgsmål vedrørende tilflytning til Læsø, på de to Facebook- sider, og screenprints af disse er vedlagt i Bilag C. Da jeg selv er tidligere Læsøbo, har jeg valgt interviewpersoner der ikke indgår i min egen omgangskreds for at få mere reliabile og valide resultater. 8.1 Forventninger Min største forventning er som tidligere beskrevet at målgruppen synes at den største hindring for at flytte tilbage til Læsø er de ringe jobmuligheder. Om sommeren er der altid arbejde at få indenfor turismen, men når det bliver efterår og turisterne er rejst, er der mange på Læsø der i forvejen går ledige. Gennemsnitsalderen på Læsø er høj, og indenfor kommunen er de klar over at de snart vil komme til at mangle arbejdskraft indenfor det offentlige. Det er derfor nu der skal handles og tiltrækkes tilflyttere. For at kunne planlægge og udføre min interview, har jeg anvendt Kvales teorier om interviewteknikker. (Kvale & Brinkmann, 2009) 11

12 8.2 Teori og planlægning Jeg har ikke valgt at lave fokusgruppeinterviews da jeg håber på en mere intim og troværdig samtale mellem de valgte interviewpersoner og jeg. Problemfeltet er bosætning på en ø hvor næsten alle kender hinanden, og jeg vil så vidt muligt have deres helt klare holdninger og værdier frem ved hjælp af interviewene, derfor er det vigtigt at vi kun er to og at jeg kun stiller spørgsmål og opfølgende spørgsmål for derefter blot at lytte. Hvis jeg gjorde brug af fokusgruppeinterviews, er jeg bange for at en eller flere ville tage styringen over interviewet og måske lede interviewet i en helt anden retning end den der fremkommer når interviewpersonerne individuelt fremlægger deres forskellige synspunkter. På baggrund af de interviews jeg foretog med LL, JD og MS er spørgsmålene til dybdeinterviewene opstået og interviewskemaet og interviewguiden er vedlagt i Bilag D. Ifølge Kvale er der 7 faser man skal gennemgå når man planlægger et interview: (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122) 1. fase er tematisering. Mit formål med denne undersøgelse er at finde ud af hvad der skal til for at tidligere Læsøboere vil flytte tilbage og bosætte sig på øen. 2. fase er interviewets design. Hvorfor, hvad og hvordan skal afklares her. Hvorfor: Læsøs befolkningstal er faldende, og det er vigtigt at få vendt denne udvikling. Hvad skal man gøre for at få tidligere Læsøboere til at flytte tilbage? Hvad: De unge flytter efter 9. klasse og ikke mange vender tilbage. Der er mangel på arbejdspladser og fritidstilbud. Hvordan: Jeg vil interviewe forskellige personer indenfor målgruppen og finde ud af hvad der skal til for at få dem til at ændre holdning og adfærd og flytte tilbage. Som interviewer vil jeg benytte mig af den teknik hvor jeg ser mig selv som rejsende og de folk jeg møder og samtaler med, tilegner jeg mig ny viden igennem. 3. Fase er interviewet. Jeg vil benytte mig af metoden der hedder forskningsinterview eller dybdeinterview som foregår som en samtale mellem to personer, intervieweren (mig) og den interviewede. Interviewet er delvist struktureret hvilket vil sige at når jeg har stillet et spørgsmål, bliver min væsentligste rolle at: Lytte, afholde mig fra afbrydelser, indimellem stille opklarende spørgsmål og hjælpe den interviewede med at fortsætte sin historie. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 175) Inden interviewet har jeg opstillet en interviewguide som skal hjælpe mig igennem interviewet. Da det er første gang at jeg alene er ude og interviewe, må jeg indrømme at jeg både er en nervøs og uerfaren interviewer. Forud for alle interviews har jeg kort briefet interviewpersonerne om interviewets formål og forklaret for hvem de efterfølgende data er tilgængelige. Mit allerførste interview afprøver jeg pr. mail da interviewpersonen læser til lærer på Sydfyn. Efter at have korresponderet over mail, står det mig meget klart at jeg ikke vil gennemføre flere interviews på denne måde selvom jeg gerne ville have haft at interviewpersonerne var repræsenteret bredere i Danmark. Jeg er bange for at der går for meget tabt ved ikke at have en dynamisk samtale, men kun konkrete spørgsmål, og jeg mister også chancen for at stille de opfølgende spørgsmål til hans svar. Jeg har yderligere stillet spørgsmål på Facebook- siderne Hvad kan få dig til at flytte til Læsø samt siden Folk der elsker Læsø. Svarene fra disse empiriske undersøgelser vil jeg også bruge i min analyse. 12

13 4. Fase er transskriptionen. Alle mine interviews er transskriberet, men i opgaven bruger jeg kun de passager der er relevante og derudover også de kommentarer der be- eller afkræfter de teorier, holdninger og fordomme jeg havde forud for opgaven. 5. Fase er selve analysen. I denne fase går man i dybden i transskriberingerne og undersøger hvad det er interviewpersonerne vægter højt i spørgsmålene vedrørende tilflytning til Læsø. 6. Fase er verifikationsfasen. Jeg har valgt både mænd og kvinder for at få et repræsentativt udsnit af målgruppen. Da jeg selv er forhenværende Læsøbo og kender mange indenfor min målgruppe, er de personer jeg har valgt at interviewe ikke fra min tætteste omgangskreds. Jeg har valgt at gøre det på denne måde for at få så valide og reliabile svar så muligt. De interviewede er derudover heller ikke i hinandens omgangskreds. De interviewede er før interviewets start blevet gjort opmærksom på at interviewet er anonymt. Yderligere har jeg givet dem valgmuligheden for enten at blive interviewet i egne hjem eller hos mig for at de kan føle sig så trygge så muligt. Personerne jeg har interviewet, er grundet anonymiteten angivet ved initial og alder. 7. Fase er selve rapporteringen der går ud på at kommunikere undersøgelsens resultater og anvendte teorier i en form der lever op til videnskabelige kriterier og at ende op med et læsevenligt produkt. Ud fra mine interviews vil jeg fremstille et værdisæt som Læsø kommune kan bruge i deres kommunikation vedrørende tilflytning. Værdisættet er sammensat af de værdier mine interviewpersoner har lagt mest vægt på igennem vores samtaler. Følgende vil jeg kort beskrive de interviewede; R23: kvindelig student fra gymnasiet, er under uddannelse til Fysioterapeut. Er meget social, spiller teater, er frivillig fodboldtræner, holder meget sammen med klassen fra folkeskolen og samlingspunktet for dem er Læsø. Er meget knyttet til sin familie der bor på Læsø og besøger dem ca. en gang om måneden. T25: mandlig student fra gymnasiet, har forskellige kurser i forbindelse med jobbet som personlig hjælper. Er meget social, engageret i forskellige klubaktiviteter, spiller musik på halv professionelt plan. Går meget op i at udfordre sig selv og hele tiden lære nyt. Hans arbejde som personlig hjælper er på Læsø, men han bor til dagligt i Ålborg. Han er derudover i fast forhold med en fra Læsø. L24: (Interview over mail på Bilags CD) mandlig student fra gymnasiet, læser på den frie læreruddannelse. Spiller violin og besøger familien på Læsø ca. en gang i kvartalet. Bruger naturen meget i sin fritid. Fremtidig bosætning på Læsø spillede en stor rolle i forhold til uddannelsesvalg. T36: kvindelig student fra Handelsskolen, er uddannet kontorassistent og har læst revisormoduler oveni. Arbejder nu som skadesagent for et forsikringsselskab i Århus. Hun ejer sommerhus på Læsø og er på Læsø mindst 2 weekender om måneden. Har af flere omgange overvejet at blive selvstændig erhvervsdrivende på Læsø. 9 Værdisæt Læsø er: Tryghed, Fred og ro, Fællesskab, Natur og Aktivt liv 13

14 9.1.1 Tryghed De interviewede nævner alle at trygheden især er vigtig. Alle kender hinanden, der er stort set ingen kriminalitet, og mine interviewpersoner beskriver deres barndoms- og ungdomsår som meget frie. Dette kan hænge sammen med Rolf Jensens argumenter for at der er en tendens til at uforanderlighed og tryghed efterspørges fordi den vestlige verden længe har været i forandring. (Jensen, 2006, s. 108) R23: så er det os meget natur, sol og sommer øhmm, os et meget, et sted hvor man føler sig tryg, altså hvor jeg føler mig hjemme, meget hjemme. T36: Hvis jeg selv tænker børn, det er at der..børn har meget frihed derovre, vi cyklede selv i skole inden vi var ret gamle og der er ikke så meget trafik og der er ikke så meget, altså senere op i livet, stoffer, man ka være rolig med at la børn ta i by, eller ældre ikk? Det er bare en at man er tryg derovre Jeg ku også godt tænke mig at blive gammel derovre, jeg ku faktisk godt tænke mig at være derovre hvis det ku la sig gi sig Fred og ro Jeg får en fornemmelse af at alting går lidt langsommere på Læsø og at det i bund og grund passer de interviewede fint. Det man ikke når, det når man nok i morgen. Alle kender hinanden, og der kan også være fart på, men der er alligevel også fred til at være sig selv hvis man har brug for det. R23: Jeg tror I al fald at man får en eller anden ro på når man helt automatisk kommer over I det stille, lidt mere stille fredelige omgivelser, sån virker det ihvertfald på mig. T25: Men det er egentlig det Læsø er for mig, det er måske et sted, hvor der er fred og ro men du har samtidig os mulighed for at prøve nogen ting af og udfordre dig selv lidt du kan os være ham der er med til at arrangere det eller får nogen gode ideer og laver nogen sociale arrangementer.. Men ellers er det bare et fristed, folk slapper af og man hører altid fra folk der har været på ferie på Læsø at de kommer igen fordi det er så specielt og det er jo noget man ikke kan beskrive.. L24: Fred var lige det første ord der faldt mig ind, men et ord som paradis ville heller ikke være helt ved siden af. Jeg tænker på fred, da man størstedelen af året venter, og nyder den absolutte ingenting. Dette skal jo siges, da jeg mener at Læsø måske står lidt for stille om vinteren, og i skuldersæsonerne. Med Paradis mener jeg også freden, men også naturen, roen, menneskene, handlingerne, tankerne. Det er et helt andet mind- set end i resten af Danmark, og det er der leder mig tilbage. T36 Det er der jeg har min ro, det er der jeg slapper af, ligeså straks jeg kører fra færgen så tænker jeg, nu er jeg hjemme, det gør jeg altid og det har jeg altid gjort Fællesskab Det lader til at der er et grundlæggende fællesskab på Læsø om man er fast bosat, tidligere Læsøbo eller helt udefrakommende. De interviewede lægger især vægt på at foreningslivet og det at gøre en indsats for foreningslivet er af stor betydning, og det skaber en værdi i det at man gør noget sammen. R23: ej i har bare sådan et fedt fællesskab og det kan man mærke og folk er velkommen Hun understøtter det videre selv:.. jeg synes sån alt i alt, så der plads til alle, folk er imødekommende og høflige.. og..jeg synes især at det der med, hvis man selv smiler til folk og sir hej, så sir folk os hej, tilbage og der er jo masser af ting man kan gå til, man ka.. ta ud og få en øl og man kan ta ud og spise rigtig mange steder og nu kan jeg jo rigtig godt li at dyrke sport og sån noget.. og hver gang jeg er hjemme så tar jeg ned og spiller volleyball og spiller fodbold.. så jeg sys der er rigtig mange ting man kan.. 14

15 T25: En anden ting, det er sporten derovre, fodbolden det fungerer egentlig udmærket taget i betragtning at der ikke er flere indbyggere end der er.. og..foreningerne er med til at drive sån nogen ting....de sørger for at der sker nogle sociale ting og det tror jeg er vigtigt. L24: Ja. den stemning der bliver, så snart Læsøboer samles er helt fantastisk. Det er som om at alle på en eller anden måde er i familie, og har de samme værdier, og det er bare fantastisk at kunne have sammen. Ud over det er Læsø jo bare en smuk smuk ø, med utallige muligheder, som vi kun lige er begyndt at forstå Natur De interviewede nævner naturen som en vigtig medspiller i forhold til bosætning til Læsø. De bruger den dog forskelligt. Nogle nyder blot tilstedeværelsen af natur mens andre bruger naturen til jagt og fiskeri. R23: Jeg sys vi har mange ting at tilbyde, øh vores turister og sån noget om sommeren altså, det sån nogen gange hvor jeg tænker, jeg har ikke set halvdelen af det selv, altså sån, øh Men jeg sys virkelig der er meget øh.. og tilbyde som man måske lige går og glemmer lidt, alt den natur vi har og.. jamen jeg sys bare at der er mange sån..øh.. ting som vi i al fald har at tilbyde.. T25: Læsø sån for mig, det er at der er nogen muligheder derovre.. Jeg synes der er utrolig mange muligheder, min far er lystfisker, fisket meget, jeg går også selv på jagt, det gør far os, og det er der rigtig god mulighed for derovre Aktivt liv Naturen spiller også med i dette afsnit om det aktive liv. Mine interviewpersoner fortæller mig generelt om en meget aktiv barndom hvor man udnyttede udelivet. Men også efter at de interviewede er blevet voksne, spiller det aktive liv en stor rolle. Som tidligere nævnt også foreningslivet, forstået på den måde at det aktiverer både fysisk og psykisk. T25: Det man egentlig går og glæder sig til, de ting der gir en livskvalitet, det er jo hvad der sker EFTER arbejde, venner, øhh, fritidsinteresser og sådan noget der, det er det, der for mig er det vigtigste øhhh, et eller andet sted så er jeg næsten ligeglad med hvad jeg skal lave som arbejde derovre hvis bare, man skal selvfølgelig ha til dagen og vejen ikk os men, fordi Læsø gir så mange andre rigdomme men du kan ikke udnytte Læsøs rigdom hvis ikke du har nogen venner og et socialt netværk og Du kan ikke få den der anerkendelse, som jeg egentlig snakkede om tidligere igennem dit arbejde på Læsø fordi det er, bare at stå i en restaurant og servere noget mad eller lave noget mad som kok eller, det er meget turistminded ikk? Hvad kan du så gøre derudover? Det er foreningslivet for mit vedkommende og for mange andres vedkommende, det er der du virkelig gør en forskel. T36: Da vi var børn, vi var jo altid udenfor og lege, om det så var med en pind altså, vi sad ikke foran fjernsynet eller noget, vi var altid udenfor, det var ikke ligesom at man sku passes på her, eller man sku køres et eller andet sted hen, for at du ku komme ud og lege altså her der mødtes vi bare på en stor græsplæne, så spilede vi nogle spil eller et eller andet, bold eller noget Værdisættet er sammensat af de indtryk jeg erhvervede mig igennem interviewene. Punkterne overlapper ofte hinanden og får det til at hænge sammen. Der er stor sandsynlighed for at mange vil se tilbage på 15

16 deres barndom som en tid hvor man var fri til at gøre ligesom man ville, og sådan er det sikkert mange andre steder end Læsø også. Alligevel tager jeg det med i analysen fordi mine personer også fortæller mig det i forbindelse med deres tanker omkring fremtidig familieforøgelse da min målgruppe netop er inden for den alder hvor de fleste får børn. I følgende afsnit vil jeg belyse de problemer der lader til at være i forbindelse med at flytte tilbage til Læsø. 9.2 Problemer i forhold til tilflytning De interviewede nævner mangel på følgende punkter som grunden til at de ikke vil eller endnu er flyttet tilbage til Læsø: Job Fællesskab Aktiviteter Foreningsliv Sociale relationer Tiltag fra kommunens side rettet mod den yngre del af befolkningen Billig og attraktiv bolig De fastboende på Læsø er dårlige til at tage imod nye tiltag At de interviewede ligger vægt på at der er mangel på job på Læsø er både naturligt og forståeligt, men det er ikke det min opgave drejer sig om. På Læsø kommunes hjemmeside skriver de at der som regel er job at få, især indenfor den offentlige sektor. LL gjorde mig det klart at der meget snart bliver mangel på ressourcestærk arbejdskraft grundet den høje gennemsnitsalder. Jeg har med min opgave det formål at identificere hvilke værdier Læsø ifølge min målgruppes erfaring besidder og finde ud af hvordan det bedst muligt udnyttes og herefter hvordan dette skal kommunikeres. I en del af de ovennævnte årsager til hvorfor man ikke vil eller endnu ikke er flyttet tilbage til Læsø findes der en del paradokser. Det som de interviewede finder at der er rigtig godt ved Læsø, er også det de nævner at de er bekymrede for at komme til at mangle. Jeg har udvalgt fire af paradokserne som eksempler herunder: Fællesskab De interviewede sætter pris på fællesskabet, men samtidig nævner de det også som noget de er bange for at komme til at mangle. Det virker som om at de interviewede har en frygt for om det sociale liv overhovedet eksisterer på øen i hverdagene. R23: Jeg tænker at hvis alle mine venner flyttede tilbage og.. alle de unge såen..kom tilbage, så ku det være at det.. men det kræver bare at der er jobmuligheder og ja.. jeg tror sgu, altså det sys jeg virkelig er sørgeligt at se at det bare går den forkerte vej, for Læsø og Jeg tror jeg ville være bekymret for det sociale liv.. og Jeg sys faktisk stadigvæk at der er rigtig mange aktiviteter man kan gå til, så jeg sys ik, man ka ikke tillade sig at sige at der ikke er noget foreningsliv eller.. sportslige aktiviteter der synes jeg jo nærmest der er alt og vi skal løfte i flok for at det rykker lidt.. og Vi skal li ha nogen flere med..eller.. T25: Jeg vil gerne flytte tilbage til Læsø igen, men det er afhængig af arbejd og det er afhængig af om man har en kæreste på det tidspunkt og.. så videre og så videre og fremfor alt, det sociale netværk 16

17 9.2.2 Aktiviteter Det lave befolkningstal på omkring 1800 personer giver anledning til bekymring omkring det aktive liv. Der skal være nogen man kan være aktive sammen med. R23: Jeg ville jo ønske at man ku gi ens børn, den opvækst som man selv fik, hvor der skete en masse og..der var masser af liv og masser af børn og.. jeg husker altid at vi, næsten hver dag så cyklede vi rundt og samlede ind til rundbold og sån nogen ting T25: en af mine kammerater har nu valgt at, eller overvejer at flytte til Ålborg ikk os, fordi der ikke sker nok på Læsø til ham selvom han har et godt arbejd og han er udlært og får lov til at prøve en masse ting af og han har meget ansvar i forhold til hans alder, så sker der bare stadigvæk ik nok i hans fritid til at han..at det.. der skal ske noget mer, så nu er han nød til at prøve Ålborg og så se hvad der sker ikk os.. Det er det der er dårligt ved Læsø, der mangler, der mangler, øhm noget til dem der gerne vil noget mere end bare nøjes Skepsis over for kommunen og den nuværende befolkning Flere interviewpersoner mener at der mangler tiltag og velvilje fra kommunens side rettet mod den yngre befolkning. T36 pointerer at: Det med job derovre, jeg synes ikke der bliver gjort ret meget for at holde på de unge heller. Der bliver ikke gjort noget for de unge derovre, hvis de vil noget derovre, så blir det bare pakket ned i en kasse og gemt væk igen. Jobmæssigt der er det, det er svært at forklare sådan lige øh Jeg synes ikke at der bliver gjort nok for det derovre, det må jeg indrømme, jeg kan se de forskellige debat på Facebook og sån noget omkring Læsø og Hvad gør vi for at få folk hjem og sådan noget og jeg synes ikke rigtig at der sker noget T25 fortæller at: kommunen er svær at danse med, det er det man hører Flere af mine interviewpersoner udviser skepsis omkring de personer der allerede bor på øen. T24: Såen har det altid været øhh, sådan bliver det ved med at være man må godt engang imellem sætte sig ned og sige, prøv nu at hør her, lad os lige prøv det.. ikk os. L24: Engagement fra Læsøboere. Det findes oprigtigt talt i meget større kvantitet på fastlandet. Jeg tænker bare i forhold til at emner, der ville afkomplicere forholdet mellem at have en ung generation på Læsø, og for eksempel have et job på fastlandet, bliver hurtigt skudt i sænk, fordi dem der altid har levet på Læsø ikke tør se forandringerne i øjnene, og ikke kan fornemme konsekvenserne af deres egne valg. Jeg fornemmer altså en vis urolighed både i forhold til kommunen og i forhold til den ældre generation af personer der i forvejen bor på øen. Det at interviewpersonerne er skeptiske overfor kommunen kan give mig problemer i forhold til den kommende handlingsplan for hvordan kommunen tiltrækker tilflyttere. Sepstrup påpeger at afsenderen bag en kampagne skal være troværdig for at modtagerne vil tage imod og acceptere budskabet: Det afgørende er altså modtagerens vurdering af, om kommunikator ved, hvad han taler om, og om man kan stole på det han siger. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 276) Mine personer sår tvivl om kommunen overhovedet gør noget for at holde på de unge eller for at få dem hjem igen. Spørgsmålet er om det overhovedet er kommunen der skal fremgå som afsender for min kommende kampagne hvis troværdigheden til kommunen allerede er tabt: jo større troværdighed modtageren 17

18 tillægger kommunikator, jo større er sandsynligheden for at opnå de tilsigtede mål. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 276) Noget af det der har forbavset mig er hvor bevidste de interviewede er omkring hvad foreningslivet på Læsø bidrager med af værdier for hele øen. T25 er med i Læsø Kiteklub, og han fortæller lidt om hvad klubben og den årlige kite- camp skaber af værdi for øen: Vi er jo heller ikke mer end 14 medlemmer i klubben øhm det eneste store trækplaster klubben har, øh.. det er Kite- campen, og det er egentlig mere eller mindre den der finansierer det hele øh.. selvom priserne er rimelig fornuftige, der er i hvert fald udsolgt hvert år, vi ligger på.. næsten 100 deltagere hvert år og.. jamen vi sys jo det er fedt fordi det osse gir noget til Læsøboerne øhmm.. dem der har forretninger derovre, øhmm, vi har haft et lille samarbejde med Carlsens Hotel førhen, nu skal vi måske til at ha gang i det igen, samarbejde med Vesterø Camping altså, der er andre Læsøboere der får noget ud af det fordi på Læsø er det jo oftest, det er jo turistpræget så vi har højsæsonen hvor der bare sker rigtig meget, du ka ik proppe mere ind, du ka ik tjene flere penge i den periode fordi det hele det er bare, det kører på 100%, så bliver det efterår, ALT er dødt. De skal virkelig kæmpe for at få tjent nogen penge og her kommer vi så med en kitecamp der ligger i efterårsferien hvor der normalt er rimelig dødt, men så kommer der lige pludselig 100 turister til øen, over for at surfe og hvis ikke det blæser, jamen så tar de ned i Kur og Helse, de laver nogen andre aktiviteter på øen som resten af erhvervslivet de også får glæde af.....det spreder sig lidt som ringe i vandet derovre, og det kunne man godt lære noget mere af i andre sammenhænge. Jeg ved at der er flere foreninger på Læsø som også henvender sig til den yngre befolkning, bl.a. sportsforeningerne og Læsøs Veteran Knallert klub LVK. Sportsforeningerne på øen har i mange år afholdt både havnefest på havnen i Østerby og kajfest på havnen i Vesterø, og de er nogle af øens store trækplastre i forhold til at de tidligere Læsøboere igen samles. 9.3 Paradoks i værdier og problemer Fællesskab, aktiviteter, foreningsliv og de sociale relationer er de nøgleord der bliver lagt vægt på i forhold til alt det gode ved Læsø, og det er det der i høj grad også drager mine personer tilbage til øen. Samtidig er det også det de er bekymrede for at de vil mangle hvis de flytter tilbage til øen. Deri ligger et paradoks. Problemet er at der altid sker en masse når tidligere Læsøboere er hjemme på weekend, men når det bliver søndag og den sidste færge er sejlet mod Frederikshavn, er der tilsyneladende dødt igen. Der er ikke nogen der vil være de første til at flytte hjem og vise at det kan lade sig gøre. Kommunen vil gerne at de unge tidligere Læsøboere kommer hjem og stifter familie, men umiddelbart ser det ikke ud til at de gør nogle initiativer for rent faktisk at få det til at ske. Mange er derfor begyndt at tvivle på hvad det egentlig er kommunen overhovedet vil. Læsø kommune håber at der sker en øget tilflytning igennem markedsføringen af Læsø som turistattraktion. Det lader til at den ældre generation på Læsø lever i en tidslomme og ikke tør se forandringer i øjnene og give de unge lidt råderum. Foreningslivet skaber fællesskab også for den yngre generation, og man er opmærksom på at det skaber værdi for øen og øens erhverv som helhed når foreningerne afholder større arrangementer. Flere af interviewpersonenerne er enige i at der skal være nogle der tager førertrøjen på og tager chancen og flytter derover. Dette vil resultere i at flere følger efter. 10 Strategi og handlingsplan I dette kapitel vil jeg præsentere den strategi og handlingsplan jeg kommer frem til på baggrund af min analyse. 18

19 10.1 Strategi Befolkningstallet på Læsø er hastigt nedadgående, den udvikling skal vendes så der sker en øget tilflytning. Der er ikke mange jobmuligheder - hvilke muligheder findes? Er kommunen den rette afsender når der er en vis mistillid til det kommunen gør eller ikke gør? Handlingsplanens mål er at tidligere Læsøboere i alderen år igen vender hjem og bosætter sig på Læsø. Hvilken kommunikationsform er hensigtsmæssig for at nå målgruppen? Sepstrup påpeger at man skal: Få fat i målgruppens sprog, ord og begreber, få korrigeret fordomsfulde antagelser, lav fokusgrupper, dybdeinterviews eller tag job som kassedame og tal med de mennesker, der skal modtage kampagnen. (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 228) I undersøgelsen fra Real Dania, beskrives det at; Nye tider og nye perspektiver på landdistriktsudvikling fordrer også nye redskaber i den fysiske planlægning. En af de største udfordringer i denne sammenhæng er at gøre planlægningen åben over for indflydelse og inspiration, så den bevæger sig væk fra dens klassiske rolle med fokus på styring til en mere inddragende og samarbejdsbaseret tilgang. (Real Dania, 2010, s. 65) Kommunen skal altså involvere de nuværende Læsøboere i problemet med tilflytning for også på denne måde at vise overfor kommende ø- boere at der er åbenhed og at man gerne vil samarbejde i forhold til eventuelle fremtidige problemstillinger Handlingsplan Mit forslag til Læsø kommune i forhold til øget tilflytning er at de gør planlægningen inkluderende over for øens beboere. Kommunen skal invitere alle ildsjæle på Læsø som er interesserede i at en målgruppe der hedder tidligere Læsøboere år igen flytter tilbage til øen. De skal samles til et borgermøde og nedsætte et udvalg der skal stå for tiltag der kan øge tilflytningen til Læsø. Eftersom bosætningskonsulent JDs arbejdsperiode på Læsø næsten er slut, skal der findes en repræsentant fra Læsø kommune som skal give borgerne indsigt i hvordan situationen forholder sig og hvad kommunen kan bidrage med. Repræsentanten kunne med fordel være en yngre person som den unge befolkning på Læsø kan identificere sig med. Jeg foreslår Michi Botschinsky (MB) som arbejder på Læsø Kommune som en fornuftig repræsentant for kommunen. MB er 27 år, har selv været på fastlandet for at uddanne sig, men er vendt hjem, arbejder ved kommunen og bor i Østerby sammen med sin kæreste der er iværksætter. MB skal informere borgerne om det værdisæt der er fastlagt for Læsø kommune og endvidere gøre borgerne opmærksomme på at det er et værdisæt som er fremkommet efter interviews med den valgte målgruppe og at det ikke er noget de ansatte ved kommunen har fundet på. Dernæst skal ildsjælene aktiveres, de skal tage medansvar og føle ejerskab overfor det at befolkningstallet er nedadgående. Ildsjælene i den nuværende befolkning skal tiltrække målgruppen. I forhold til økonomi bør der afsættes tre aftentimer pr. md. i en periode på et år til at starte med som MB naturligvis skal aflønnes for. Efter den 1. årige periode kan man overveje hvad man så skal gøre. I løbet af et år vil det også være muligt at måle om der er sket en øget tilflytning. MB bliver dermed koordinator for ildsjælene på Læsø og overtager dermed en rolle som JD ellers kunne have haft. Der skal fremsættes forslag der kan fremme fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet til Læsø. Der skal afsættes god tid til en brainstorm hvor alle deltagere kommer med forslag som de selv føler er tro imod øen og imod dem selv. Jeg har selv lavet en brainstorm og er kommet frem til følgende forslag: 19

20 Brainstorm Foredrag Lystfiskerklub Strikkeklub Ø- køkken Madklub Spis naturen Vandreture Vinterbadning Dykkerklub Aftenskoler Kreative værksteder Motion i naturen Bogklubber Kolonihaveforeninger I denne opgave har jeg udvalgt ét af forslagene som jeg vil arbejde videre med. Det er muligt at der til et givent møde var dukket nogle helt andre forslag op. Forslagene kan endvidere med fordel spredes ud på små grupper så der bliver iværksat en masse aktiviteter. Det er meningen at forslagene i fremtiden kan danne grobund for små nye foreninger. Jeg udvælger punktet Ø- køkken som det forslag jeg vil arbejde videre med Ø- køkken Ideen om Ø- køkken har jeg fået fra det Ålborgensiske tilholdssted/spillested 1000fryd der afholder Folkekøkken hver tirsdag. Arrangementet Folkekøkken er non- profit og dem der tilbereder maden, er frivillige på 1000fryd. Hver deltager tilmelder sig til folkekøkken i løbet af ugen og når de når op på 50 deltagere, er der ikke plads til flere. Prisen er 25 kr pr. mand, og alle pengene bliver brugt på måltidet. På 1000fryd laver de kun veganermad. For at være autenticitetstro, er det vigtigt at bruge så lokale råvarer som muligt. På Læsø er der mange naturlige råvarer og selvom fiskeriet ikke er hvad det var i gamle dage, er der stadig rigtig god mulighed for at få fat i friske fisk på øen. Der skal udvælges 3-4 personer som vil være hovedaktørerne i arbejdet med ø- køkkenet. Kommunen stiller skolens hjemkundskabskøkken til rådighed, og maden kan indtages i kantinen. Hvis der er sæson for det, kan man med fordel bruge fx friskplukkede kantareller som gror vildt i mange skove på Læsø. Man kan forhøre sig hos en lokal fisker omkring jomfruhummere eller hos en landmand om han f.eks. vil sørge for æg. Ved hjælp af bogen Vi får go føe på Læsø kan man eksperimentere med forskellige egnsretter. I dag har størstedelen af Danmarks befolkning en profil på Facebook, og mange bruger Facebook til at promovere sig selv. (SocialSemantic, 2012) Man lægger billeder op og opdaterer status med hvad man laver lige i dette øjeblik. Igennem Facebook konstruerer vi vores identitet. Det ideelle er så at deltagerne til arrangementerne helt af sig selv bruger de sociale medier og lægger billeder og kommentarer ud på Facebook og dermed viser over for netværket og den tilsigtede målgruppe at det at bo på Læsø både er hyggeligt og skaber fællesskab. Undersøgelser viser at troværdigheden er størst når man får noget fortalt af personer man kan identificere sig med i forhold til f.eks. ledere; Til gengæld er tilliden til almindeligt ansatte og de mennesker, der ligner os selv, steget markant. (MandagMorgen, 2012, s. 23) 20