TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 26. februar 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orientering om tilsyn på daginstitutionsområdet Kvalitetsrapport til KL Indstillinger fra vejlederkorpset februar Godkendelse af partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på Folkeskoleområdet, den åbne skole Ændring af vedtægter og retningslinjer - Tårnby Kommunes Studiepulje Orientering om regnskab 2014 samt budgetudfordringer 2015 Børne- og Skoleudvalget Udmøntning af pulje for børne- og skoleområdet på 2,5 mil Handleplan for naturvidenskab Ansøgning om dispensation fra skolestyrelsesvedtægtens optagelseskriterier Den aktuelle situation på folkeskoleområdet Tillægsbevillinger til serviceområderne SFO og Specialundervisning og rådgivning til fordeling af frugtpulje i Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til flytning af Budget 2015 til kvindekrisecentre 109 og stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år 101 fra serviceområdet Børnehandicap til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge Tilladelse til at ansøge midler på finansloven til styrkelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne i 2015 samt tillægsbevillinger hertil Ansøgning om økonomiske midler Eventuelt...28 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: INDSTILLING /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ a) Referat af møde i Skolebestyrelsen Tårnbygårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skelgårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Tårnbygårdsskolen den b) Orientering om formandsgodkendelse af dispensationsansøgning vedr. lejrskoleophold c) Statistik fra Familieafdelingen - januar 2015 d) Vinterbadesikkerhed på Naturskolen e) Referat af ekstraordinært møde i Fælles Rådgivende Organ (FRO) den f) Århjul 2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-f tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fam.afd. statistik januar Tilgang afgang /15 2 Åben Fam.afd. statistik januar Anbringelsesstatistik /15 3 Åben Fam.afd. statistik januar Sagsstatistik /15 4 Åben Dispensationsansøgning - Dispensationsansøgning.docx 37297/15 5 Åben Vinterbadesikkerhed fra Naturskolen 38210/15 6 Åben Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den _v1_Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den 38306/15 3

5 Børne- og Skoleudvalget d (1).DOCX 7 Åben Referater af skolebestyrelsesmøder til BSU /15 8 Åben Årshjul /15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om tilsyn på daginstitutionsområdet Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Leder af daginstitutionsområdet Lonnie Iversen giver, sammen med konsulenterne John Hansen og Lise Kaalund udvalget en orientering om kommunalt tilsyn på daginstitutionsområdet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Kvalitetsrapport til KL Åben sag Sagsnr.: 14/34518 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen har udarbejdet kvalitetsrapport om dagtilbud i henhold til KL s koncept for rapporten. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2010 enige om, at der skal dokumenteres oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne hvert andet år skal offentligøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. KL har i samarbejde med 35 kommuner udarbejdet et koncept for Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet og indsamler rapporterne løbende på deres hjemmeside. Forvaltningen har udfyldt rapporten, der vedlægges som bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at kvalitetsrapporten godkendes og videresendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kvalitetsrapport /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget godkendte kvalitetsrapporten og videresender rapporten med anbefaling og til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Indstillinger fra vejlederkorpset februar 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/24482 Sagsansvarlig: php.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen har modtaget nye ansøgninger fra daginstitutioner om vejledertimer til børn som Børne- og Skoleudvalget bedes træffe beslutning om. Derudover er der forslag til ændringer/ophør i eksisterende vejlederforhold. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen har modtaget 11 nye vejlederansøgninger og vurderer, at det er hensigtsmæssige at yde vejlederressourcer til dem. Forvaltningen har også modtaget en vejleder ansøgning, hvor det er vurderet at der ikke gives ekstra timer, da institutionen har en overtallig medarbejder i form af en jobrotationsmedarbejder. Vejledningen til institutionerne vil køre sideløbende, og der vil ofte være forsøgt med vejledning, inden der bliver givet ressourcer. 10 af de igangværende vejlederforhold vurderes at kunne ophøre, da børnene skal have et andet tilbud. Hvis de nye vejlederforhold og ændringer besluttes, og de igangværende vejlederforhold fortsætter året ud, vil der være en rest på 494 timer, alternativt 754 timer for et barn, der muligvis vurderes til at komme i Basishuset. Forvaltningen forventer dog, at den samlede pulje af timer, vil blive anvendt ved årets udgang. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslag om nye vejlederforhold, ændringer af vejlederforhold og ophør af vejlederforhold godkendes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på Folkeskoleområdet, den åbne skole Åben sag Sagsnr.: 15/5867 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ I forbindelse med folkeskolereformens intentioner er der udarbejdet et udkast til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og folkeskoleområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne og den kommunale ungdomsskole forpligtede til at åbne sig mod hinanden og indgå samarbejder herunder partnerskaber. Indeværende aftale er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Formålet er at støtte op omkring skolerne og lærerne i opfyldelse af folkeskolereformens 3 overordnede mål samt de lokale politiske visioner. HØRING I forbindelse med folkeskolereformens intentioner er der udarbejdet et udkast til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og folkeskoleområdet. ØKONOMI Godkendelse af partnerskabsaftale bevirker, at Ungdomsskolen tillægges 2 fuldtidsstillinger, der indarbejdes i planlægningsgrundlaget for 2015/2016 på Folkeskoleområdet. INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at godkende forslag til Partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet og at tillagte ressourcer til Ungdomsskolen indarbejdes i planlægningsgrundlaget for 2015/2016. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben VS: Udkast til partnerskabsaftale - PARTNERSKABSAFTALE 1.docx 38381/15 8

10 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Ændring af vedtægter og retningslinjer - Tårnby Kommunes Studiepulje Åben sag Sagsnr.: 14/20785 Sagsansvarlig: SMJ.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til ændrede vedtægter og retningslinjer for tildeling af legat fra Tårnby Kommunes Studiepulje. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er et ønske om at udvide målgruppen, så den ikke kun omfatter eksamensgivende højskoler, seminarer, universiteter, og andre højere læreanstalter men også erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser. Prioriteringen vil være følgende: Primær gruppen er unge, der er optaget på eksamensgivende og SU-berettigede erhvervsuddannelser, højskoler, seminarier, universiteter og andre højere læreanstalter. Sekundær gruppen er unge, der er optaget på eksamensgivende og SU-berettigede ungdomsuddannelser. Tendensen er, at der kun indkommer ca ansøgninger pr. år og set i lyset af dette foreslås det, at målgruppen udvides. Derudover foreslås det, at grænsen for hvad den samlede husstandsindkomst maximalt må være hæves med kr., så kravet er mere tidssvarende i forhold til hvad grænserne er for tildeling af SU og sociale ydelser. Til sidst foreslås det, at aldersgrænsen ændres fra unge under 35 år til unge fra år. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at godkende de ændrede retningslinjer og vedtægter for Tårnby Kommunes Studiepulje /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Vedtægter pr Studiepuljen 7626/15 2 Åben Retningslinjer pr Studiepuljen 5267/15 10

12 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget videresender sagen med anbefaling til Kommunalbestyrelsen om godkendelse af de ændrede retningslinjer og vedtægter for Tårnby Kommunes Studiepulje. Udvalget fremsender indstilling med anbefaling 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om regnskab 2014 samt budgetudfordringer 2015 Børne- og Skoleudvalget Åben sag Sagsnr.: 15/782 Sagsansvarlig: asv.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Hermed orientering om regnskab 2014 på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde. Der er udarbejdet en oversigt over udvalgets 8 serviceområder, der udviser regnskabet 2014 netto i forhold til oprindeligt og korrigeret budget. Regnskabsresultatet udviser en samlet merudgift på netto 2,4 mio. kr. Tal udtrukket Regnskabsår Oprindeligt Korr. Forbrug budget budget JAN kr. 1 kr. 1 kr. Rest.korr. budget 1 kr. Børne- og Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret skoleudvalget Kapitalmidler DKK DKK DKK DKK Samlet resultat Almindelig undervisning Specialundervisning og rådgivning Serviceydelser til skoleområdet SFO Øvrig undervisning og faglig uddannelse Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap

14 Børne- og Skoleudvalget d UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ved budgetopfølgningen pr. september 2014 fik udvalget imødekommet tillægsbevillinger på i alt 8,6 mio. kr. Det endelige regnskab udviser i forhold til korrigeret budget en merudgift på 2,4 mio. kr. i 2014, der tilsammen betyder, at der i 2014 har været budgetmæssige udfordringer på omkring 11 mio. kr. De væsentligste udfordringer i 2014: Serviceområde Almindelig undervisning: Betaling for undervisning til og fra andre kommuner. Serviceområde Specialundervisning- og Rådgivning: Primært specialtilbud udenfor kommunen stigende antal børn i specialklasser samt anbragte børn. Øvrig undervisning og faglige uddannelser: STU merudgift på grund af et stigende antal unge. Daginstitutioner og klubber: Merudgifter skyldes manglende forældrebetaling samt udgifter til mellemkommunale betalinger. Børnehandicap: Merudgifter der primært skyldes området vedr. sociale formål som merudgiftsydelser især kørselsområdet og tabt arbejdsfortjeneste. På baggrund af tidligere års erfaringer, herunder ovennævnte udfordringer forudser forvaltningen allerede på nuværende tidspunkt, at det kan blive vanskeligt at overholde budgetrammen i INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at udvalget tager regnskabsorienteringen for 2014 til efterretning 2. at udvalget drøfter mulige tiltag for at sikre overholdelse af budgetrammen i /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen om regnskab 2014 til efterretning. Udvalget drøftede budgetudfordringer for 2015 og anmodede i forbindelse hermed forvaltningen om på kommende møde, at komme med en nærmere konkretisering af udfordringerne i Forvaltningen fremsender på den baggrund budgetopfølgning til 13

15 Børne- og Skoleudvalget d udvalget i april måned 2015, så udvalget på ny kan tage bestik af budgetsituationen og drøfte eventuelle handlemuligheder. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Udmøntning af pulje for børne- og skoleområdet på 2,5 mil. Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Udmøntning af puljen på 2,5 millioner kroner til fordeling på Børne- og Skoleområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er i forbindelse med budgetforlig for 2015 afsat pulje på 2,5 millioner kroner til fordeling på børne- og Skoleområdet. Børne- og Skoleudvalget er tidligere kommet med forskellige forslag til udmøntning af pulje. Udvalget drøfter og beslutter udmøntning af pulje. Forvaltningen fremsender bilag inden udvalgsmødet vedrørende fremsatte forslag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at Børne- og Skoleudvalget drøfter og udmønter pulje på 2,5 mil. kr. til børne- og skoleområdet. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget udmøntede dele af puljen og aftalte, at puljen på ny drøftes på april mødet i Børne- og Skoleudvalget. 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Handleplan for naturvidenskab Åben sag Sagsnr.: 15/5852 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Revideret handleplan om naturvidenskab for fremlægges til orientering for Børne- og Skoleudvalget, hvorefter den sendes i høring. HØRING Handleplan for naturvidenskab sendes til høring i skolebestyrelserne og på Daginstitutionsområdet med høringsfrist den Herefter behandles sagen på møde i Børne- og Skoleudvalget den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at handleplanen tages til efterretning og udsendes til høring i skolebestyrelserne. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Handleplan for naturvidenskab_høringsversion 38284/15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Handleplan for naturvidenskab sendes til høring i skolebestyrelserne og på Daginstitutionsområdet med høringsfrist den

18 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om dispensation fra skolestyrelsesvedtægtens optagelseskriterier Åben sag Sagsnr.: 15/5529 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Der er indkommet ansøgning om optagelse på Nordregårdsskolen vedr. en elev, der tidligere har gået på skolen, men som ikke nu bor i skoledistriktet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ansøgningen vedrører en pige på 7. klassetrin. Hun har tidligere gået på Nordregårdsskolen, men har i forbindelse med fraflytning måttet skifte skole. Af personlige årsager bor familien igen i Tårnby, men uden for Nordregårdsskolens skoledistrikt. Forældre og Pige ønsker at komme tilbage til sin gamle klasse, men dette er der ikke mulighed for jf. optagelseskriterierne i skolestyrelsesvedtægten. Nordregårdsskolen har i vedhæftede bilag fremsendt anmodning om dispensation fra styrelsesvedtægten med baggrund i moderens henvendelse. Se bilag INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. At sagen drøftes og der træffes beslutning herom. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 17

19 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på folkeskoleområdet Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: INDSTILLING /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget drøftede den aktuelle situation på folkeskoleområdet. Udvalget blev endvidere orienteret om vikartimeforbruget i 2014, om få ledige stillinger på de enkelte skoler og det samlede sygefravær. Udvalget drøftede endvidere kommende evalueringer på Folkeskoleområdet. 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Tillægsbevillinger til serviceområderne SFO og Specialundervisning og rådgivning til fordeling af frugtpulje i 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/2327 Sagsansvarlig: bzi.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Tillægsbevillinger til serviceområderne SFO og Specialundervisning og rådgivning til fordeling af frugtpulje i 2015 UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er afsat en frugtpulje på kr. til fordeling mellem SFO børnene. Fordelingen dannes på baggrund af antallet af SFO pladser. ØKONOMI SFO Skolefritidsordninger kr Kommunale specialskoler kr I alt kr Specialundervisning og rådgivning Kommunale specialskoler kr I alt kr I alt kr. 0 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at der i 2015 til serviceområderne SFO og Specialundervisning og rådgivning imødekommes tillægsbevillinger på 0 kr. som angivet under punktet Økonomi 2. at sagen fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget fremsender indstillingen med anbefaling til Økonomiudvalget. 19

21 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til flytning af Budget 2015 til kvindekrisecentre 109 og stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år 101 fra serviceområdet Børnehandicap til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge Åben sag Sagsnr.: 15/1545 Sagsansvarlig: HJO.UK Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om at flytte budgetterne vedrørende kvindekrisecentre og stofmisbrugsbehandling for unge under 18 år fra serviceområdet Børnehandicap til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge fra UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Da Børne- og Kulturforvaltningen fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fik overført budgetterne vedrørende kvindekrisecentre 109 og stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år 101 i henhold til lov om social service, blev disse placeret under serviceområdet Børnehandicap. Da udgifterne til ovennævnte to foranstaltninger omhandler de udsatte familier ønskes budgetterne fra 2015 overført til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge. Dette vil give et mere retvisende billede af økonomien under serviceområdet Særligt udsatte børn og unge. LOVGRUNDLAG Servicelovens 101 Behandling af stofmisbrugere samt 109 Botilbud for personer med særlige problemer. ØKONOMI Udgifter: Serviceområdet Særligt udsatte børn og unge Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt Serviceområdet Børnehandicap Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt

23 Børne- og Skoleudvalget d Indtægter: Serviceområdet Særligt udsatte børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt Serviceområdet Børnehandicap Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at godkende flytning af budgetbeløb 2015 til kvindekrisecentre 109 og stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år 101 fra serviceområdet Børnehandicap til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge. 2. at imødekomme udgiftsneutrale tillægsbevillinger i 2015 som beskrevet under punktet Økonomi 3. at ovennævnte indarbejdes i Budgetforslag 2016 og overslagsår. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget fremsender indstillingen med anbefaling til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 22

24 Børne- og Skoleudvalget d Tilladelse til at ansøge midler på finansloven til styrkelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne i 2015 samt tillægsbevillinger hertil. Åben sag Sagsnr.: 15/4664 Sagsansvarlig: asv.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Som følge af aftale mellem Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finanslov 2015, er der afsat midler til ansættelse af mere pædagogisk personale i landets børnehaver, vuggestuer og dagplejen. Der er på Finansloven i 2015 afsat 250 mio. kr. til styrkelse af det pædagogiske personale i dagtilbud. Af aftalen fremgår det, at kommunerne ved ansøgning forpligter sig til at anvende midlerne til pædagogisk personale på daginstitutionsområdet. Tårnby Kommunes andel af de 250 mio. kr. udgør kr. årligt Med aftale om finansloven for 2015 afsættes 250 mio. kr. årligt svarende til i alt 1 mia. kr. i perioden til et løft af dagtilbudsområdet. Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne forhåndsreserveres på baggrund af antallet af 0-5 årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen anmoder om tilladelse til at søge midlerne på Finansloven til styrkelse af det pædagogiske personale i Tårnby Kommune, således at 0 5 års området, herunder vuggestuer og børnehaver får et generelt løft i form af øget personalenormering til brug i ydertimerne. Der ansøges derfor samtidig om en tillægsbevilling til 2015 på 0 kr. til afholdelse af udgifter i alt kr. samt til modtagelse af indtægter på i alt kr. Forvaltningen ansøger på ny Ministeriet for puljemidler i

25 Børne- og Skoleudvalget d ØKONOMI Ansøgte tillægsbevillinger i 2015: Serviceområde Daginstitutioner og klubber Fælles formål 0 kr. Der vil blive oprettet konti til formålet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at 1. Forvaltningen får tilladelse til at ansøge om midler på Finansloven 2015 og 2016 til styrkelse af det pædagogiske personale i Tårnby Kommunes institutioner på 0-5 års området, som beskrevet under punktet uddybende bemærkninger. 2. Der imødekommes tillægsbevilling til 2015 som beskrevet under punktet Økonomi. 3. At sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til efterretning i Børneog Skoleudvalget. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 24

26 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning 25

27 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om økonomiske midler Åben sag Sagsnr.: 15/4821 Sagsansvarlig: php.bk Fraværende: Paw Karslund Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen skal anmode om godkendelse af ansøgning om fondsmidler fra Statens Kunstfonds Huskunstnerordning til pilotprojektet Den vilde ko, hvis formål er, at børnene får et indblik og erfaring i kunstneriske - og æstetiske processer ved at arbejde med børnenes helhedsoplevelser både via sanselighed og gennem mødet med en professionel kunstner. Kunstprojektet tænkes gennemført i samarbejde med professionel kunstner: Kit Kjærby, forældrene i vuggestuen, Tårnby Naturskole samt Kastrupgårdsamlingen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Projektet tænkes at forløbe over en 1-årig periode. ØKONOMI Fondsmidlerne ansøges med henblik på finansiering af pilotprojektet, i alt kr , som ansøges gennem Statens Kunstfonds Huskunstnerordning. Budget: Kunstner honorar: 30 dage med 5 timer á 580 kr kr. Personalemøder: 4 aftener i 2 timer á 580 kr kr. Forældredage: 2 á 6 timer á 580 kr kr. Materialer kr. Fotodokumentation kr. Forældredage forplejning kr. Transport til museer kr. Udgifter i alt kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget, 26

28 Børne- og Skoleudvalget d at der gives tilladelse til at ansøge Statens Kunstfonds Huskunstnerordning om økonomiske midler med henblik på finansiering af kunstprojekt i vuggestuen Corneliusmindevej, og 2. at sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til efterretning i Børneog Skoleudvalget. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning fra vuggestuen Corneliusmindevej 30949/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning 27

29 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/5681 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Paw Karslund Afbud: INDSTILLING /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget besluttede på tidligere møde den at afholde 1-dagsarrangement (seminar) i foråret 2015 omkring den nye Folkeskolereform med deltagelse af forældreog medarbejderrepræsentanter, elevrådsrepræsentant, områdeleder, skoleleder samt forvaltning og Børne- og Skoleudvalg. Der var enighed om at afholde temadag (seminar) vedrørende Folkeskoleområdet den og afholde ekstraordinært Børne- og Skoleudvalgsmøde den , hvor forvaltning og udvalg samler op på dagen. Forvaltningen udarbejder program for dagen. Mødet sluttede kl

30 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Fam.afd. statistik januar Tilgang afgang 2015 (37317/15) 2. Fam.afd. statistik januar Anbringelsesstatistik 2015 (37312/15) 3. Fam.afd. statistik januar Sagsstatistik 2015 (37311/15) 4. Dispensationsansøgning - Dispensationsansøgning.docx (37297/15) 5. Vinterbadesikkerhed fra Naturskolen (38210/15) 6. Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den _v1_Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den (1).DOCX (38306/15) 7. Referater af skolebestyrelsesmøder til BSU (38405/15) 8. Årshjul 2015 (38454/15) 4. Kvalitetsrapport til KL 1. Kvalitetsrapport (195626/14) 5. Indstillinger fra vejlederkorpset februar (Lukket bilag) 6. Godkendelse af partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på Folkeskoleområdet, den åbne skole 1. VS: Udkast til partnerskabsaftale - PARTNERSKABSAFTALE 1.docx (38381/15) 7. Ændring af vedtægter og retningslinjer - Tårnby Kommunes Studiepulje 1. Vedtægter pr Studiepuljen (7626/15) 2. Retningslinjer pr Studiepuljen (5267/15) 10. Handleplan for naturvidenskab 1. Handleplan for naturvidenskab_høringsversion (38284/15) 11. Ansøgning om dispensation fra skolestyrelsesvedtægtens optagelseskriterier 1. (Lukket bilag) 16. Ansøgning om økonomiske midler 1. Ansøgning fra vuggestuen Corneliusmindevej (30949/15) 29

31 Bilag: 2.1. Fam.afd. statistik januar Tilgang afgang 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37317/15

32 TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje - - Familiepleje - handicap - - Netværksfamilie - - Netværksfamilie - handicap - - Kost-/efterskole - - Kost-/efterskole - handicap - - Eget værelse - 1 Institution - - Institution - handicap - - Projekter 1 - Projekter - handicap - - Familieanbringelse - - I alt Dagbehandling - - Dagbehandling - handicap - - Aflastning - social - - Aflastning, handicap - 7 Omplacering - Sagsnr Dok.nr

33 Bilag: 2.2. Fam.afd. statistik januar Anbringelsesstatistik 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37312/15

34 Tårnby Kommune Familieafdelingen ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje 33 Familiepleje - handicap 1 Netværksfamilie 6 Netværksfamilie - handicap - Kost- og efterskole 4 Kost- og efterskole - handicap - Eget værelse 4 Institution 1 Institution - handicap 1 Projekter 11 Projekter - handicap 4 Familieanbringelse - I alt Anbringelser modt./refusion 5 Anbringelser afg./refusion 8 Dagbehandling 5 Dagbehandling - handicap 4 Aflastning 15 Aflastning, handicap 7 Sagsnr Dok.nr

35 Bilag: 2.3. Fam.afd. statistik januar Sagsstatistik 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37311/15

36 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social - 8 I alt Rådgivningssager R1-34 R2-19 R3-21 R4-41 R R R7-33 R8-32 R R10-5 R12-13 BH4-sociale sager - 14 I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH2 - (inkl. Dragør-sager) 1 58 BH3 - (inkl. Dragør-sager) - 51 BH4 - (inkl. Dragør-sager) - 20 BH5 - (inkl. Dragør-sger) - 46 BH6 -(inkl. Dragør-sager) 2 76 BH7 - (inkl. Dragør-sager) 3 44 BH8 - (inkl. Dragør-sager) 1 25 I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

37 Bilag: 2.4. Dispensationsansøgning - Dispensationsansøgning.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37297/15

38 Pilegårdsskolen den Til Børne- og skoleudvalget Dispensationsansøgning vedr. styrelsesvedtægtens bestemmelse om lejrskolers varighed Lærerteamet omkring 8.g og 8.m søger hermed om tilladelse til at afkorte forårets lejrskoleophold fra 5 til 4 dage, således at der kun bliver tale om 3 overnatninger. Det drejer sig om to klasser - 8.g og 8.m, som gerne vil benytte Helsingør Feriebys faciliteter i uge 21. Desværre har vi kun mulighed for at booke hytterne fra mandag d. 18/5 til torsdag d. 21/5, da Helsingør Ferieby har udlejet hytterne herefter. Ugen for afholdelse af lejrskole ligger fast, så vi har ikke mulighed for at flytte det til en anden uge. Vi har tidligere benyttet os af Helsingør Ferieby, og var meget tilfredse med både faciliteter, beliggenhed samt muligheden for at benytte områdets mange forskellige historiske og kulturelle tilbud. Der er planer om at besøge Louisiana, Kronborg og Teknisk Museum. Desuden skal eleverne forestå en byvandring i det gamle Helsingør og på cykeltur langs Nordsjællands kyst. Vi vil derfor høre, om vi kan få lov til at tage af sted fra mandag morgen til torsdag sen eftermiddag. Eleverne vil bruge fredagen på skolen, hvor de skriver rapport og laver regnskab for ugen. Med venlig hilsen Ditte Oehensläger, Ronni Schøier og Liselotte Svane

39 Bilag: 2.5. Vinterbadesikkerhed fra Naturskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38210/15

40 Af Jacob Jensen, Tårnby Naturskole, feb Sikkerhed for vinterbadning Tårnby Naturskole har udarbejdet denne sikkerhedsinstruks i forbindelse med vinterbadeaktiviteter for skoler i Tårnby. Fremgangsmåde Der bades altid hvor eleverne kan bunde. Ingen elever bader alene eller uden opsyn. Eleverne går ud fra stranden til knæ-dybde maks. skridt-dybde. Her kan eleverne lægge sig i vandet. En tydelig flydeline er på forhånd lagt ud i vandet. Den markerer maksimal badedybde. Maksimalt 5 elever er i vandet på en gang. Afstanden fra land til badestedet er op til 15 meter. Hvis der bades ved Sneglen, kan badetrappe nr. 2 fra land også bruges. Her er typisk cm dybt. En lærer, pædagog eller naturvejleder står altid standby på stranden og holder øje med de badende. Denne voksne er iført waders eller tørdragt og skal til hver en tid kunne redde badende elever. Vinterbadning kombineres altid med besøg i varm sauna (mobilsauna eller badetønde, begge er brændefyret). Således får alle der bader mulighed for hurtigt at få varmen igen. Forhold der kan føre til aflysning Høje kuldefaktorer kan opstå ved kraftig vind og koldt vejr. Ved kuldefaktor på -20 grader aflyses vinterbadningen. Dette skyldes risikoen for nedkølning af kroppen. Ved kraftig isdannelse aflyses vinterbadningen ligeledes. Sikkerhedsudstyr Der medbringes altid fuldt opladt mobiltelefon. Førstehjælpeudstyr, herunder varmetæppe, findes i Blå Base, eller medbringes hvis der bades andre steder. Ved Havne kontoret i Kastrup Ny Lystbådehavn findes hjertestarter. Hvem kan vinterbade? Alle raske personer kan vinterbade, dog ikke hvis man har feber eller føler sig utilpas. Elever med hjerteproblemer eller for højt blodtryk skal ikke vinterbade. Rådet for større badesikkerheds retningslinjer for vinterbadning danner grundlag for Naturskolens sikkerhedsinstruks. Hvad sker der med kroppen? Blodtrykket stiger og pulsen falder. Kroppen udskiller stresshormoner (endorfiner). Man føler et kick efterfulgt af fysisk velvære. Vidensdeling Læreren/pædagogen sender denne sikkerhedsinstruks videre til deltagernes forældre.

41 Bilag: 2.6. Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den _v1_Nyt referat af ekstraordinært FRO møde den (1).DOCX Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38306/15

42 Referat af ekstraordinært møde i Fælles Rådgivende Organ Torsdag den kl på Rådhuset, lokale 209 Deltagere: Danielle Hansen (PI), Rene Holm KAG (for Martin Nielsen), Pernille Kok (LØ), Morten Jensen (SKO), Flemming Sparre (for Mette Wernberg NO), Allan Andersen, Susanne Hammer-Jakobsen, Hannah Fjælstad, Susi Mie Jensen Afbud: Henrik Hjorth Hansen (SKE), Martin Nielsen (KAG), Claes Torp-Rasmussen (TÅ), Kristina Christensen (KO) Møde nr. 1/2015 Dagordenen består af de punkter der blev udsat fra mødet den Hannah Fjælstad deltog i mødet og blev præsenteret. Hun er ansat som konsulent indtil april 2015, hvorefter der skal ansættes en ny skolechef. 1. Forløbet omkring ansættelsen af ny skoleleder på Løjtegårdsskolen. Forløbet med konstitueringen både i 1. og 2. omgang blev drøftet. Det blev aftalt, at forvaltningen vil gøre hvad de kan for at informere FRO formændene så hurtigt som muligt, når der sker større ændringer på skoleområdet. Sussie Nørsø er konstitueret som skoleleder på Løjtegårdsskolen skoleåret ud. Niels Bahn Rasmussen er konst. skoleleder på Nordregårdsskolen. Der er udlånt administrativ hjælp fra forvaltningen. 2. Orientering v. Allan Andersen 1. PC-situationen på skolerne Vi har indenfor de sidste par måneder ekstra bevilliget kr. 3,1 mio. til maskiner som bruger Google Crome som styresystem, interaktive tavler på skolerne Derudover er der i budgetforliget for 2015 afsat 1 mio. til netværk Endvidere har PUC 1 mio. til området i 2015, samtidigt med de midler som ligger på de enkelte skoler. 2. Revidering af børnepolitikken i Tårnby Kommune Børnepolitikken er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. 3. Tids- og procesplan for evaluering af "Skolen til fremtiden" Skolebestyrelserne skulle gerne på nuværende tidspunkt have modtaget et brev, hvor de er blevet bedt om at evaluere indholdet i den nye skolereform på vores skoler, dvs. hvordan bestyrelserne oplever skolereformen omkring den understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen og teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere. Der er udsendt fem spørgsmål. Evalueringen bliver offentliggjort i en rapport til Børne- og Skoleudvalget til april 2015

43 4. Samarbejde på tværs Den åbne skole Vi har politisk vedtaget, at indgå en partnerskabsaftale med Ungdomsskolen om tilbud USU og valgfag på skolerne Vi har positiv tilkendegivet, at ville indgå en partnerskabsaftale med forenings-, idræt- og kulturlivet Tårnby Kommune om økonomi, it-platform, formidlingsdel mv. Vi har nedsat en styregruppe på område for at inddrage alle interessenter i arbejdet 5. Etablering af EUD 10 på Ungdomsskolen/US 10 Som en del af Reform 2015 for Erhvervsuddannelserne forpligtes alle kommuner til at udbyde en ny linje i 10. klasse (EUD10), der skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Det skal ske som led i kommunernes gældende forpligtigelse til at tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. I Tårnby Kommune oprettes 1 klasse af 16 unge, for dem som ikke opfylder adgangsforudsætningerne for at kunne starte på en uddannelse Det vil hovedsagligt dreje sig om unge, der pt. ikke kan inkluderes i det eksisterende 10. klassetilbud (US10) 6. Styrelsesvedtægt for skolevæsnet i Tårnby Kommune 90 % af høringssvarende fra skolerne er taget i betragtning og indarbejdet i vedtægten. 7. Evaluering af fælles morgenåbning De tre store skoler har nu mulighed for at holde åbnet 2 steder om morgen 8. Evaluering af sommerferieaktiviteter 450 børn og unge deltog og der var deltagelse af 31forskellige enheder, fordelt på 14 Fritidshjem/Skolefritidsordninger med ca. 36 aktiviteter, 7 Fritids- og Ungdomsklubber med ca. 15 aktiviteter, Ungdomsskolen/Naturskolen/skole med ca. 7 aktiviteter, SSP/US/Klubber med ca. 2 aktiviteter samt foreningslivet med ca. 8 aktiviteter I fremtiden skal vi kigge på de mindstes deltagelesmuligheder gennem deres skolefritidsordning end på forældrenes muligheder for at aflevere og afhente deres barn, da det støder ind i familiens egen planlægning af hverdagen, arbejdstider m.v. Styregruppen anbefaler at der laves større fællesskabsindsatser f.eks. over et tema, i stedet for små lokale aktiviteter, da de enkelte små aktiviteter ligner for meget det vores fritidsinstitutioner laver i forvejen. 9. Solkolonierne - Tårnby Kommunes Feriekolonier Solkolonierne er under pres på grund af skolereformen og den for medarbejderne kortere sommerferie Tårnby Kommune har derfor indgået en aftale med formandsskabet for Solkolonierne, om at tilføre midler så der stadigvæk kan være deltagelse fra medarbejdernes side.

44 10. Inventarpuljen 2014 IT på skolerne for kr , kr til US10 samt resten af de fordeles på skolerne til kølefaciliteter og ekstra vandposter 11. Konsekvenser af reform på UU-området og bortfald af ungepakke 2 Tårnby Kommune har valgt foreløbig, at fastholde en tidlig uddannelsesparathed samt at der fra 2015 tilføres en stilling til UU til løsning af den øgede opgavemængde og til opstart af STU forløb, hvor UU selv forestår formidlingen 12. Forventet regnskab 2014 for Børne- og Skoleudvalgets område Det forventede regnskab for Børne- og Skoleudvalgets område i 2014 bliver på omkring 8,5 mio. som opstår ved merudgifter og mindre indtægter på områderne, betaling mellem kommunerne, STU og børnehandicap. 13. Resultat efter indskrivning til 0. klasse skoleåret 2015/16 Der er i alt indskrevet 478 elever til 0. klasse hvoraf 421 har søgt ind i eget skoledistrikts skole. 57 har søgt anden skole end distriktsskolen og 45 elever er der søgt skoleudsættelse for. Der er 40 elever, der skal på privatskole. Det har i år været muligt at imødekomme alle ønsker om anden skole end distriktsskolen 14. Skoleudsættelse for skoleåret 2015/16 forbindelse med indskrivning af børn i skole i skoleåret 2015/16 skal de indkomne ansøgninger om skoleudsættelse behandles. Der er tale om 46 børn hvoraf 26 er børn født i november/december måned Antallet af ansøgninger er stort set uændret i forhold til sidste skoleår og for størsteparten på baggrund af umodenhed. 3. Eventuelt Organiseringen af lektiecafeer blev drøftet. FRO medlemmerne ønsker fokus på, at skolelederne får så meget ledelsesrum som muligt Sygefraværet ser ud til at være faldende Indeklima problematik på Pilegårdsskolen omtalt Der blev forespurgt til om fovaltningen inddrager erfaringer fra andre kommuner vedr. implementeringen af skolereformen. Forvaltningen og politkerne deltager i diverse netværksgrupper på alle planer. Kvalitetsrapporten bliver nu sendt i høring Der er ansat en skoleleder på Kastrupgårdsskolen, Christian Bruun samt indstillet 1 til viceskolelederstillingen. Der har været stor søgning. Der blev spurgt om tilbuddet om uddannelsesparathed og følgende er indhentet fra Ungdommens Uddannelsesvejledning efter mødet: For nuværende er det et tilbud på 8. klassetrin. Alle elever i Tårnby bliver vurderet i forhold til uddannelsesparathed fra 7. klasse. Det betyder, at man vurderer om de unge, hvis de fortsætter ad samme spor fagligt, personlig og socialt vil forlade skole

45 uddannelsesparate. Er det ikke tilfældet aftales med forældre og elev, hvad der skal til for at skabe en positiv ændring. Et af tiltagene er UP kurset, som består af 2 dage praktik og 3 dage med undervisning, vejledning og personlighedsudviklende moduler. Kurset kører over 12 uger. Forældrene deltager i et startmøde og orienteres løbende om indhold og udbytte. Næste møde er den kl for FRO og kl kan I invitere de andre skolebestyrelsesmedlemmer. Husk at give Susi besked om antallet.

46 Bilag: 2.7. Referater af skolebestyrelsesmøder til BSU Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38405/15

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71 Bilag: 2.8. Årshjul 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38454/15

72 Årets gang for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar - Orientering fra læringskonsulenter om Skoleområdet og orientering fra konsulent Hannah Fjældstad. (Kl ) (SKODA) - Formand og næstformand for Ungerådet (Kl ) - Orientering fra Helle Friis-Mikkelsen om Ungdomsskolens tilbud i forbindelse med den åbne skole (SKODA) - Orientering vedr. indskrivning til 0. klasse (SKODA) - Skoleudsættelse (ROF) - Justering af pladskapacitet på dagsinstitutionsområdet - Orientering om indskrivning til 0. klasse skoleåret 2015/16. - Tillægsbevilling til elektroniske tavler - Tillægsbevilling til vikardækning - Den aktuelle situation på skoleområdet 26. februar - Skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 Skelgårdsskolen hvert 2. år) - Ansøgning/godkendelse af gruppeeksamener - Budget 2015, herunder særlige udfordringer - Beslutning om brug af pulje på 2,5 mil. kr. - Vejlederkorps, timeoversigt - Orientering om forventet regnskab Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om tilsyn på daginstitutionsområdet v/lonnie, John og Lise - Partnerskabsaftale med Ungdomsskolen, der indarbejdes i planlægningsgrundlaget - Kvalitetsrapport, daginstitutionsområdet - Dispensation fra Styrelsesvedtægten om frit skolevalg - Ændring af Studiepuljens vedtægter - Revideret handleplan for Naturvidenskab marts - Justering af pladssituationen på 0-18 års området - Budget behandling af skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 Skelgårdsskolen hvert 2. år) - 2. behandling af kvalitetsrapport 2013/14 på folkeskoleområdet - Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om vejlederkorpset v/lonnie og Arne - Orientering om dagplejen v/lonnie og Marianne Hagen 9. april - Evaluering af distrikt rådgivere (URH) - Ankesager fra DSN+ afgørelser fra Ankestyrelsen (jan. - mar. 2015) - Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne (ØKO) - Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) - Fordeling af puljen forbedring af daginst. For næste år - Fordeling af puljen forbedring af legepladser i daginst - Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2015 (Ulla) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Udvalgets vision og mål, herunder evaluering og opfølgning - Budget, opfølgning Renovering af daginstitutioner

73 - Folkeskolereform planlægningsgrundlaget for næste skoleår, evt. marts 7. maj - 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan - 1. behandling af skoledistrikter og antal klasser - Alle servicemål i B&K - Anlægsregnskab for inventarpuljen (ØKO) - Budget Forslag til sommerferieaktiviteter på Ungdomsskolen - Udgiftsneutrale tillægsbevillinger - Den aktuelle situation på skoleområdet 21. maj budgetmøde kl juni - Budget Vikartimer, graviditet og sygdom (DAG) - Forslag til emneliste for almene fag på Ungdomsskolen næste år (USK/ADM) - Den aktuelle situation på skoleområdet 19. august, onsdag - 2. Behandling Skolernes Ferie- og Fridagsplan - 2. behandling af antal 0. klasser næste skoleår - Orientering om halvårsregnskab (ØKO) - Legepladspuljer, skoler - Den aktuelle situation på skoleområdet 10. september heldagsmøde, institutionsbesøg - Mødeplan for BSU næste år (ADM) - Budget 2015 (ØKO) - Ankesager fra DSN Afgørelser fra Ankestyrelsen (FAM) (apr-juni) - Vejlederkorpset, timeoversigt - Den aktuelle situation på skoleområdet 1.oktober - Forvaltningens servicemål, status og orientering (ØKO) - Evaluering til af sommerferieaktiviteter + klubber. Antal børn i sommerferien - Den aktuelle situation på skoleområdet 19. november - Godkendelse af Solkoloniernes regnskab fra året før (ØKO) - Den aktuelle situation på skoleområdet 17. December - Den aktuelle situation på skoleområdet Evaluering af uddannelsesreform i 2015 jf. beslutning.

74 Bilag: 4.1. Kvalitetsrapport Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

75 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET KOMMUNE

76 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Tårnby Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og 2

77 oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. 3

78 Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

79 Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Beskrivelse af evalueringsværktøj Tårnby kommune har udviklet sit eget evalueringsværktøj med udgangspunkt i smittemodellen og fotofortællinger. Desuden arbejdes der også med tablets som dokumentationsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evaluerings Det enkeltes barn stærke sider udvikles og anerkendes på det barnen kan og resultat gør. Barneperspektivet inddrages i børnenes hverdag. Udvikling Der arbejdes stadig med inklusion og barneperspektivet skal forfines Sociale kompetencer Evaluerings Børnene inddrages mere i egen hverdag og der arbejdes med mindre resultat grupper hvor det enkelte barns stemme bedre høres. Udvikling Mere fokus på barneperspektivet og fællesskaber Sproglig udvikling Evaluerings resultat Udvikling At uddanne vores sprogvejeledere og 2015 afholdes diplom modul 2 om sprog Krop og bevægelse Evaluerings 12 dagtilbud og dagpleje har gennemgået kursus i pædagogisk idræt. Alle resultat deltagende dagtilbud/dagpleje laver pædagogisk idræts aktiviteter hver dag Udvikling 8 nye dagtilbud er i gang med kursus i pædagogisk idræt og mål på lang sigt at alle kommunens dagtilbud har gennemgået kursus i pædagogisk idræt. Krop og bevægelse er fokuspunkt for alle dagtilbud Naturen og naturfænomener Evaluerings resultat Udvikling Vores naturambassadører deltager i 4 kursusdage om året på vores naturskole. Stort besøg på vores naturskole og den blå base i kastrup havn. Udvide haver til maver så flere dagtilbud kommer med. Udvikle didaktik 5

80 til natur og naturfænomeners arbejdet. Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings Der laves teater, cirkus med mere samt traditioner holdes i hævd. resultat Emnearbejder om kultur. Udvikling Mere fokus på kultur og dets mangfoldighed og udvikle en didaktik til arbejdet med kulturelle udtryksformer. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings Vejlederkorps som arbejder støttende og forebyggende med børn med resultat særlige udfordringer. Der arbejdes også med hele dagtilbud. Udvikling Arbejde mere hele dagtilbud så en bedre implementering af ny viden og metoder skabes. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings resultat Udvikling Når der arbejdes med de forskellige læreplanstemaer tages der højde for de børn der har særlige udfordringer Der arbejdes målrettet med inklusion og inddragelse af børn og forældre Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluerings Børnemiljøet beskrives i de enkelte projekter i det pædagogiske arbejde resultat Udvikling At gøre børnemiljøet endnu mere synlig i dagtilbudene Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har højnet det pædagogiske niveau betragteligt gennem årene. Der er udviklet et fælles fagligt sprog hvor didaktik, dokumentation og evaluering er kendte begreber. Vi skal fortsat udvikle didaktikken så vi kan give børnene den bedste læring. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 2 Dagtilbudsloven 1 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4 Dagtilbudsloven 11 6

81 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? (ja/nej) Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Indtil 31/12-14 blev Undervisningsministeriets Vis, hvad du kan anvendt materiale til de tosprogede 3-årige, mens Social- børne og integrationsministeriets anvendes? Sprogvurderingsmateriale til 3-årige til de øvrige. Fra 1/1-14 anvendes sidstnævnte til alle børn. Hvordan organiseres sprogvurde ringerne? Hvem udfører sprogvurde ringerne? Beskrivelse af den sprogunder støttende indsats? Hjemmebørnene findes af tosprogskonsulenten og talehørelærerne, hvorefter de sprogvurderes. Efter 1/1-14I er det daginstitutionernes pædagoger/sprogvejledere, der finder frem til hvilke børn, der skal sprogvurderes, indtil da blev alle 3- årige tilbudt en sprogvurdering. Resultatet af vurderingen tilsendes henholdsvis talehørekonsulent eller tosprogskonsulent, der alt efter barnets behov inddrager talehørelærerne, der i samarbejde med pædagogerne planlægger det fremadrettede sprogstimuleringsarbejde - bl.a. via handleplaner, hvis der er tale om børn med behov for fokuseret eller særlig indsats. Handleplaner og sprogvurderingsskemaer sendes løbende til konsulenterne, der også løbende følger op på indsatserne i samarbejde med talehørelærerne. Indtil 31/12-13 foretog en tale/hørelærer sprogvurderingen af de tosprogede børn, mens pædagoger/sprogvejledere foretog de øvrige. Fra 1/1-14 er det pædagoger/sprogvejledere, der foretager alle sprogvurderingerne med undtagelse af de, der skal laves på hjemmebørnene her er det talehørelærere, der foretager den. Generel indsats: Via lærerplanerne og dagtilbudsloven 11 er alle forpligtet til at have fokus på alle børns generelle sprogudvikling i hverdagssituationer, ved at arbejde med fokusord i temaarbejde og ved dialogisk oplæsning. Fokuseret indsats: Børnene deltager i små grupper, hvor der er 7

82 fokus på det enkelte barns særlige sproglig udfordringer/ressourcer. Forældrene inddrages/oplyses således at indsatsen tilstræbes at blive helhedsorienteret. Særlig indsats: Pædagoger/sprogvejledere udarbejder i samarbejde med tale/hørelærere handleplan for sprogarbejdet med disse børn. Børnene deltager i små grupper, hvor der er fokus på det enkelte barns særlige sproglig udfordringer/ressourcer. Forældrene inddrages/oplyses således at indsatsen tilstræbes at blive helhedsorienteret. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: perioden Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3- årige Generel indsats % Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Fokuseret indsats 20 4% Særlig indsats 3 0,6% Generel indsats 3 0,6% Fokuseret 0 0% indsats Særlig fokuseret 3 0,6% indsats 15 timer 2 0,4% ugentlig Overgang til skole og fritidstilbud 5 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Kommunen har en overgangsplan ny revideret ultimo 2014 som gælder alle dagtilbud og folkeskoler. Overgangsplanen bliver løbende evalueret og tilrettet. Der skal arbejdes med en overgangplan som gælder alle overgange fra forældre til 5 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 8

83 vuggestue/dagpleje til børnehave afsluttende med klubtilbud. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2013 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 29 10,0 % af antal 6-årige drenge Piger 11 3,4 % af antal 6-årige piger I alt 38 6,2 % af antal 6-årige Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årlige i dagpleje årlige i ,2 710 daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst , Dagtilbudstyper 10 Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Private institutioner Puljeordninger

84 Dagpleje med 2 gæstehuse rene vuggestuer rene børnehaver børnehuse 0-5 år - børnehuse 3-9 år sfoèr fritidsklubber og børne/ungecentre. Et basishus for børn med særlige udfordringer. Samlede udgift til søskendetilskud kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 0 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 12 opgjort i Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 15 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 12 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 10

85 fuldtidspladser 13 pr. år. pædagogisk medarbejder 14 Vuggestue 3,44 52,5 6 Børnehave 7,58 52,5 6 Integrerede 3,44 for vg.afd. 52,5 6 daginstitutioner 7,58 for bh.afd. Kommunal dagpleje Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 36, ingen lukkedage). 16 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Elever tæller som ikke uddannet personale. 20 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 21 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 11

86 Fuldtidstakst 16 for Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i indeværende år procent af beregningsgrundlaget 18 Dagpleje årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost ( ) = (25%/100%) 31,2% ( ) = (25%/100%) 31,2% 12

87 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinge r 320,94 52,10 44,12 7,17 Personale uden en 250,85 40,73 pædagogisk uddannelse 19 Personale med relevant 3 0,48 diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 0 Sygefravær for 2013 påføres snarest. Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 21 fuldtidsstillinger Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 13

88 Ledelsens uddannelsesniveau 22 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med 36 60% diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang % med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse % 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. [Skriv tekst]

89 okale indsatser er beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og dsatsområder. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL [Skriv tekst]

90 Bilag: 6.1. VS: Udkast til partnerskabsaftale - PARTNERSKABSAFTALE 1.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38381/15

91 PARTNERSKABSAFTALE mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby Ungdomsskole Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne og den kommunale ungdomsskole forpligtede til at åbne sig mod hinanden og indgå samarbejder herunder partnerskaber. Indeværende aftale er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. FORMÅL: Formålet er at støtte op omkring skolerne og lærerne i opfyldelse af folkeskolereformens 3 overordnede mål samt de lokale politiske visioner Folkeskolereformens 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Partnerskaberne mellem ungdomsskole og folkeskole skal bidrage til at alle elever udfordres optimalt gennem en varierende og motiverende skoledag, der tager hensyn til elevernes mange måder at lære på. Partnerskaberne skal rumme tilbud, der supplerer folkeskolens traditionelle praksis og medvirker til bedre trivsel og nye fællesskaber. Det fælles partnerskab skal bibringe eleverne øgede almene, sociale, og læringsforberedende kompetencer og styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal udvikles både med sigte på børnenes læring og folkeskolens mål, men også for at sikre at børnene får adgang til ungdomsskolens tilbud. I målene og i de lokale visioner lægges der altså vægt på: Læring, trivsel, faglighed og bevare lysten til at lære. Et af midlerne til opfyldelsen er øvrige interessenter som f.eks. Ungdomsskolen. PARTNERNE: Aftalen indgås mellem Tårnby kommune, på vegne af det samlede kommunale skolevæsen, og Tårnby Ungdomsskole. AFTALEPERIODE: Aftalen er gældende for skoleåret 2015/2016Aftalen evalueres januar 2016 og kan forlænges i en ny periode, såfremt parterne ønsker det. Såfremt aftalen ikke forlænges, vil diverse materialer mm. Indkøbt af den enkelte part tilfalde denne. GENNERELLE VILKÅR: Ungdomsskolen har ansættelses- og afskedigelses-kompetencen for de i aftalen medvirkende lærere. Procedure - og tidsplan for elevernes valg og for kommunikationen mellem parterne aftales nærmere.

92 Kriterier for oprettelse af et hold er med mindre andet aftales - 12 elever ved almenelever og ved specialelever 5 elever. Undervisningen afvikles som udgangspunkt på ungdomsskolen, men kan, hvor det giver mening, aftales lagt på en folkeskole, en klub eller lignende. Undervisningen placeres som udgangspunkt i tidsrummet mellem kl. 8 og 16 og indenfor de 40 skoleuger, men andet kan aftales. Eleverne har mødepligt. Procedure for registrering af fremmøde aftales mellem parterne. Opfølgning og evt. forældrekontakt i forbindelse med fravær påhviler elevernes folkeskole. I de tilfælde, hvor en elev vælger at læse flere fag i ungdomskoleregi påhviler det elevens folkeskole at drage omsorg for at folkeskolelovens krav til timetal opfyldes. AFTALENS INDHOLD: Aftalens indeholder følgende: A (endagskurser) Endagskurser, der understøtter den daglige undervisning, giver den variation og supplerer den daglige praksis. Kurserne tilfører undervisningen andre fagligheder og lægger vægt på nye læringsarenaer og metoder. - Førstehjæpsundervisning for alle 6. klasser - Classbuilding for alle 7. klasser - Sexualundervisning for alle 7. og 8. klasser - Synopseforløb for alle 9. klasser - English house for alle 7. og 8. klasser - Demokratiforløb for overbygningen -. Noget med Kastrupgårdsamlingen B (Uddannelsesparathedsprojekt) Projekter for unge i 8. klasse der skønnes ikke uddannelsesparate. Projekterne laves i samarbejde med UU og Klub Tårnby. Projektet skal bibringe eleverne øgede almene, sociale, og læringsforberedende kompetencer og styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. - 2 UP-projekter á 10 ugers varighed for 8. klasseselever C (Valgfag) Som supplement til folkeskolernes eksisterende valgfag tilbydes en valgfagspakke på 8-10 aktuelle hold. Valgfagspakken skal understøtte et bredere og mere varieret tilbud, samt give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber /ungemiljøer på tværs af skolerne. Gennem valgfagene vil vi endvidere styrke tilknytningen til fritidslivet (Ungdomsskolen, Klub Tårnby og foreningerne), samt understøtte unges mange måder at lære på ved at tilbyde andre læringsmiljøer og -metoder. Valgfagene er halvårlige og på 30 timer.

93 D (kontakt og koordinering) Ungdomsskolen varetager kontakten mellem skolerne og andre interessenter. Den er opsøgende på nye samarbejdspartnere, laver formøder og udvikler i et samarbejde nye tiltag, der alle sammen bringer folkeskolen tættere på opfyldelse af de 3 overordnede mål. - Varetagelsen af den centrale opgave omkring kontakt til andre interessenter for f.eks. foreningsliv, erhvervsliv, andre kommunale samarbejdspartnere, samt koordinering af tiltag for disse i den åbne skole. FINANSIERING: Under henvisning til beslutning i Børne- og skoleudvalget den XXXX afsættes der midler centralt til afholdelse af udgift i forbindelse med afvikling af undervisningsforløb, samt den koordinerende opgave ift at bringe andre samarbejdspartnere ind i den åbne skole. Midlerne udlægges til Ungdomsskolen, der varetager budget, ansættelser, aflønning mv. LOKALER: Som udgangspunkt lægges undervisningen på Ungdomsskolen, men kan lægges andre steder, hvis det giver mening. Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole stiller denne de nødvendige undervisningslokaler til rådighed, ligesom adgang til almindeligt anvendte undervisningsmidler, kopiering, pedel-hjælp mv. forventes at være til disposition. Stiller undervisningens gennemførelse krav til tilstedeværelse af specielle undervisningsmaterialer eller hjælpemidler aftaler parterne fremskaffelse af disse. PERSONALEFACILITETER: Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole stiller denne adgang til nødvendige personalefaciliteter til rådighed. Underskrifter Tårnby Kommune / Tårnby Ungdomsskole Dato:

94 Bilag: 7.1. Vedtægter pr Studiepuljen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7626/15

95 VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES STUDIEPULJE PR Puljens formål er at yde støtte til unge fra år med bopæl i Tårnby Kommune. Primær gruppen er unge der er optaget på eksamensgivende og su-berettigede erhvervsuddannelser, højskoler, seminarier, universiteter og andre højere læreanstalter. Sekundær gruppen er unge der er optaget på eksamensgivende og suberettigede ungdomsuddannelser. 2 Studiepuljens midler tilvejebringes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige budgetlægning. 3 Midlerne kan uddeles som legat på maks kr. til hver ansøger. 4 Fordelingen af de forhåndenværende midler, jf. 3, foretages af Studiepuljens bestyrelse én gang årligt i oktober måned efter forudgående bekendtgørelse i de blade, der af Tårnby Kommune almindeligvis benyttes til offentlige meddelelser samt på kommunens hjemmeside (ansøgningsperioden løber fra 1. september 15. september, begge dage incl.) For at komme i betragtning til legatet skal der udfyldes et ansøgningsskema, der blandt andet skal indeholde oplysninger om ansøgerens og i nogle tilfælde forældrenes eller samlevers økonomiske forhold. Endvidere skal ansøgningen bekræftes fra den uddannelsesinstitution, hvor ansøgeren er optaget. Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder en prioteret liste til behandling på Studiepuljens møde. 5 Studiepuljens bestyrelse består af 5 medlemmer der bliver udpeget ved konstitueringen af Tårnby Kommunalbestyrelse. Børne- og Skoleudvalgets formand er formand for udvalget, som selv vælger næstformand. Bestyrelsens afgørelse træffes ved stemmeflerhed i tilfælde af stemmelighed afgør formanden stemme udfaldet. 6 Ændringer i nærværende vedtægt kan kun foretages af Tårnby Kommunes Børne- og Skoleudvalg og med Kommunalbestyrelsens godkendelse.

96 Tårnby Kommunes Børne- og Skoleudvalg, den Allan Andersen Formand for Børne- og Skoleudvalget / Susanne Hammer-Jakobsen Børne- og Kulturchef Tårnby Kommunalbestyrelse, den Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør

97 Bilag: 7.2. Retningslinjer pr Studiepuljen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5267/15

98 Tårnby Kommunes Studiepulje Studiepuljens bestyrelse består af fem medlemmer udpeget af Tårnby Kommunalbestyrelse. Studiepuljen er nedsat med det formål at yde støtte til unge fra år fra Tårnby Kommune. Primær gruppen er unge der er optaget på eksamensgivende og su-berettigede erhvervsuddannelser, højskoler, seminarier, universiteter og andre højere læreanstalter. Sekundær gruppen er unge der er optaget på eksamensgivende og su-berettigede ungdomsuddannelser. Der kan ansøges til Studiepuljen én gang årligt, og ansøgningsperioden løber fra den 1. september til den 15. september. Legat fra Studiepuljen uddeles til de godkendte ansøgere primo november måned. Krav til ansøgere For at komme i betragtning til legat fra Studiepuljen, skal man opfylde Studiepuljens vedtægt om studiested, og man skal være bosiddende i Tårnby Kommune. Samtidig skal man opfylde nedenstående økonomiske krav: Ved hjemmeboende ansøgere må husstandsindkomsten ikke overstige kr. Ved udeboende ansøgere må husstandsindkomsten ikke overstige kr, dog gives der et tillæg på kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år. Husstandsindkomsten består af den samlede indkomst i husstanden, dvs. at forældres, søskendes og samlevers indkomst bliver regnet med i husstandsindkomsten. Udeboende er studerende med enten egen bopæl eller c/o adresse hos en udlejer. Hvis udlejeren er et familiemedlem, kan man ikke komme i betragtning under reglerne som udeboende. I dette tilfælde vil man blive betragtet som værende hjemmeboende dermed gælder reglerne om en husstandsindkomst på kr. Vi gør opmærksom på, at oplysningerne på ansøgningsskemaet bliver kontrolleret hos Servicecentret. Der skal vedlægges årsopgørelse for det foregående år. Der kan kun gives tilskud til studieophold i udlandet, hvis opholdet er en betingelse for gennemførelse af studiet. Studiepuljens godkendelse af ansøgningsskemaerne Studiepuljen lægger først og fremmest vægt på, om man er bosiddende i kommunen samt husstandsindkomsten, når ansøgningerne vurderes og afgøres. Vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaet Det er vigtigt, at du udfylder skemaet grundigt således, at Studiepuljens bestyrelse har så mange oplysninger som muligt at vurdere din ansøgning ud fra. Såfremt et afslag er baseret på mangelfulde oplysninger, kan dette ikke efterfølgende rettes. Det er også vigtigt, at du får dit uddannelsessted til at påtegne ansøgningen med underskrift og stempel alternativt vedlægger dokumentation fra skolen om, at du er optaget på studiet. Det er er ikke nødvendigt at vedlægge anbefalinger fra andre end det aktuelle studiested. Anbefalinger er i øvrigt kun nødvendige, hvis de beskriver indholdet af uddannelsen eller nødvendigheden af udlandsophold i forbindelse med studiet. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Børne- og Kulturforvaltningen på telefon: _v1_beskrivelse af Studiepulje.DOC Side 1

99 Bilag: Handleplan for naturvidenskab_høringsversion Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 26. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38284/15

100 Handleplan for Naturvidenskab år Tårnby Kommune

101 Handleplanens opbygning Handleplan for Naturvidenskab er inddelt i tre afsnit, der er synliggjort med farver, som svarer til nedenstående. De tre afsnit hænger sammen, men de kan også anvendes hver for sig i det praktiske arbejde med at implementere handleplanen i institutioners og skolers daglige arbejde. Det anbefales, at ledere, vejledere, ambassadører og netværksrepræsentanter læser hele rapporten og på den enkelte institution drøfter og aftaler, hvordan handleplanen bedst introduceres for medarbejderne. Indhold Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Handleplanens opbygning...1 Indledning...3 Målgrupper...3 Evaluering af Handleplan for Naturfag Fra naturfag til naturvidenskab...5 Naturvidenskabelig kultur...6 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder...9 Vision...9 Indsatsområder Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter...14 Arrangementer og tilbud...14 Lokale handleplaner...16 Evaluering...17 Implementering...18 Del 3: Bilag og skabeloner Bilag 1a- 1f. Figurer Bilag 2. Aktører på naturvidenskabsområdet 25 Bilag 3. Arbejdsgruppen for Handleplan Bilag 4. Evaluering af Handleplanen for Naturfag Bilag 5a-5b. Idéer til arrangementer og tilbud Bilag 6a- 6c. Skabelon til udarbejdelse af lokale handleplaner

102 Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Indledning Tårnby Kommune har arbejdet systematisk med naturvidenskabelig dannelse og læring de seneste 10 år. Arbejdet er bredt forankret på både skole- og institutionsområdet, på PUC og på Naturskolen med stærke bånd til sundhedsområdet, teknisk forvaltning og de uformelle læringsmiljøer i kommunen. De seneste tre år har skole- og institutionsområdet arbejdet efter Handleplan for Naturfag , som blev formuleret i samarbejde mellem naturfagsaktørerne i kommunen. Handleplanen var et produkt af Tårnbys deltagelse i det landsdækkende Science Kommune projekt , hvor kommunen spillede en central rolle. Handleplan for Naturfag har været et særdeles anvendeligt værktøj til at styre og målrette indsatsen inden for området, og planen har i øvrigt dannet model for mange andre kommuners arbejde med naturfag i årene efter, at Tårnby var begyndt. Arbejdet med alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring er i Tårnby Kommune forankret via netværk af naturdagplejere og naturambassadører i vuggestuer og børnehaver samt i fagteams på skolerne og lærernetværk på tværs af skolerne. Den overordnede indsats koordineres af en sciencegruppe, der består af repræsentanter fra hele 0-18-årsområdet (herunder også Tårnby og Ørestad Gymnasium) samt uformelle læringsmiljøer som Naturskolen, Den Blå Planet og ARC Amager Ressource Center. En oversigt over aktører på naturfagsområdet fremgår af bilag 2. Tårnby Kommune har i alle årene prioriteret det naturvidenskabelige område med fx gennemgribende renovation af faglokaler på alle skoler, indkøb af naturfaglige læremidler, uddannelse af natur/tekniklærere og matematikvejledere og midler til fx Naturvidenskabsfestival og Science Summercamp. Det attraktive miljø for natur- og miljøundervisning med bl.a. Kastrup Havn og Naturpark Amager med Tårnby Naturskole som ankerpunkt for skabelsen af en blå og grøn tråd i børns og unges opvækst er en væsentlig årsag til, at Tårnby Kommune i 2013 blev kåret til Årets Friluftskommune af FriluftsRådet. I efteråret 2014 har en gruppe bestående af et bredt udsnit af interessenter på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune evalueret på den hidtidige naturfagsindsats og formuleret en ny handleplan. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium fremgår af bilag 3. Målgrupper Handleplan for Naturvidenskab vedtages i Børne- og skoleudvalget og retter sig efterfølgende mod alle dag- og fritidsinstitutioner i Tårnby Kommune og dermed alle ledere og medarbejdere, der arbejder inden for det naturvidenskabelige område. Handleplanen retter sig også mod ledere i skolerne samt undervisningsmedarbejdere og vejledere i følgende af folkeskolens fag: matematik natur/teknologi biologi geografi fysik/kemi 3

103 Ledelser på institutioner og skoler er i særlig grad og i samarbejde med vejledere/ambassadører forpligtede til at udarbejde lokale handleplaner, der anviser, hvordan Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres lokalt. Ungdomsuddannelser, uformelle læringsmiljøer og fritidsundervisningstilbud som fx Ungdomsskolen er indtænkt i handleplanen som væsentlige aktører i kommunens samlede udvikling inden for det naturvidenskabelige område. Aktørerne kan ikke formelt forpligtes, men de inddrages i både lokale og kommunale sammenhænge, bl.a. forankret i Sciencegruppen. Evaluering af Handleplan for Naturfag Handleplan for Naturfag er evalueret i kvalitetsrapporterne for skoleområdet 2013 og Desuden er de opstillede målområder i planen evalueret i naturfagsnetværket, sciencegruppen og naturambassadørnetværket. Endvidere har arbejdsgruppen, der har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab , evalueret den afgående handleplan. Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. En oversigt over evalueringerne kan ses i bilag 4. 4

104 Fra naturfag til naturvidenskab I takt med, at 0-18-årstanken er blevet implementeret i børne- og skoleforvaltningen, er indsatserne på tværs af institutioner og skoler taget til, så der nu begynder at forme sig en sammenhæng både på tværs og på langs i børnenes naturfaglige dannelse. Sammenhæng og indsatsområder Naturfag er i sig selv en tværfaglig størrelse, der spænder fra dagtilbuddenes læreplansområder over fagene i folkeskolen, til eleverne møder naturfag i forskellige sammenhænge og som forskellige fag på ungdomsuddannelserne. Følgende fagområder indgår i naturfag: Naturfagsområdet Naturfagenes indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Natur/teknik Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Ungdomsuddannelserne Naturvidenskabeligt grundforløb. Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Naturgeografi Programmering Teknologi Termen naturfag har i løbet af de seneste fire års arbejde med Handleplan for Naturfag vist sig ikke at være rigtig anvendelig, idet den udelukkende refererer til folkeskolens fagområder. I dagtilbuddene og på ungdomsuddannelserne viser det sig, at termen naturvidenskab er mere almindelig og brugbar. En anden særlig vigtig årsag til, at vi nu omdøber indsatsen, er at vi ønsker at styrke fagområdet matematiks rolle i den naturvidenskabelige kultur. I Tårnby Kommune har vi de seneste år uddannet matematikvejledere på skoleområdet, der skal understøtte 5

105 udviklingen af matematikfaget og varetage forskellige specialfunktioner på skoleområdet, fx testning af elever i vanskeligheder. Matematikvejlederne har en central rolle på skolerne, da de er en del af udviklingsudvalget 1. I udviklingsudvalget er der ingen naturfagsvejledere, og det er derfor tanken, at matematikvejlederne skal være ankerpersoner på skoleområdet i implementeringen af Handleplan for Naturvidenskab På institutionsområdet er naturambassadørerne blevet uddannet i matematik på legepladsen. Handleplan for Naturvidenskab rammer således en bredere naturvidenskabelig kultur: Naturvidenskabsområdet Ungdomsuddannelserne Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Matematik Naturgeografi Naturvidenskab eligt grundforløb. Programmering Teknologi Naturvidenskabs indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Matematik Natur/teknologi Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Matematik Naturvidenskabelig kultur En naturvidenskabelig kultur er omdrejningspunktet for de indsatser, der i disse år gøres i kommunerne i Danmark for at styrke fx resultater og overgangsfrekvens til naturvidenskabelige ungdomsuddannelser, og den kan forstås således: Naturvidenskabelig kultur er det synlige resultat af skolers og institutioners komplekse praksis omkring organisering og realisering af naturvidenskabelige læringsaktiviteter. (inspireret af Jan Sølbergs phd Udvikling af lokale naturfaglige kulturer). Visionen i Handleplan for naturvidenskab er formuleret således: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Hele Handleplan for Naturvidenskab er formuleret ind i ovenstående vision, der sigter mod en styrket naturvidenskabelig kultur, da det er det mest stabile fundament, man kan beskrive en udviklingsindsats på. Når vi kompetenceudvikler såvel børn som 1 Udviklingsudvalgene består af skoleledelsen og fem af skolens vejledere. Udviklingsudvalgets formål er at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber. 6

106 læringsmedarbejdere, når vi igangsætter nye initiativer på institutioner og skoler, og når vi arbejder med netværkenes sammenhænge, så er det vigtigt, at indsatserne ikke bliver enkeltstående og løsrevne fra hverdagens sammenhænge. Når alle de indtænkte fagområder i handleplanen skal udvikles, skal det ske i et samspil, der på den ene side styrker det enkelte fag, og på den anden side udnytter, at de naturvidenskabelige fag trækker på de samme videnskabsteoretiske fællesnævnere og metoder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående model udarbejdet af Ph.d. og centerleder ved LSUL, SDU, Claus Michelsen 2 : Modellen viser sammenhængen mellem den enkeltfaglige og den tværfaglige dimension ved de to akser og læring som en cirkulær proces, der veksler mellem de to dimensioner. I modellen tages der udgangspunkt i, at børnene først møder virkelighedens naturvidenskab, den tværfaglige dimension, som man typisk møder i de autentiske kontekster. Når børnene har udforsket naturen eller de sammenhænge, der er stillet frem for dem, forankres deres nye viden i den enkeltfaglige dimension. Eksempel på et forløb som bevæger sig fra en tværfaglig dimension til enkeltfaglig dimension En gruppe børn undersøger livet i nogle vandhuller; de fisker forskellige vandhulsdyr og vandplanter op med små net. De måler også vandets temperatur og noterer, hvor meget lys, der er ved hvert vandhul. Her arbejder børnene uden et bestemt fagligt sigte og altså i den tværfaglige dimension, Efterfølgende forankres børnenes viden i enkeltfaglige sammenhænge. De artsbestemmer fx de forskellige arter, de har fundet ved hjælp af en bestemmelsesdug (biologi) og tæller hvor mange forskellige arter og hvor mange af hver slags de har fanget (matematik). De sammenligner fangster fra forskellige vandhuller mht. arter og diversitet (biologi) og antal individer (matematik). De sammenligner også deres målinger af temperatur og lys (fysik, matematik) og diskuterer, om der er sammenhæng mellem antallet af arter og vandhullernes temperatur og lysforhold (biologi, fysik, matematik). Når børnenes arbejde med fx undersøgelser i naturen eller af tekniske sammenhænge finder sted på et tværfagligt og autentisk grundlag, oplever børnene for det første, at verden (og dermed også de naturvidenskabelige discipliner) hænger sammen og for det andet, at naturvidenskab er en beskrivelse af den virkelige verden og ikke blot enkeltstående fagområder, de møder i skolen

107 Endvidere har den vekselvirkende tilgang den fordel, at den imødegår en af naturvidenskabens vanskeligste udfordringer, nemlig transferproblematikken: Både forskning og erfaring viser, at det, børn har lært i én kontekst, er vanskeligt overførbart til andre kontekster. Man siger, at børn lærer kontekstafhængigt. Når børn møder nye læringsområder i bredere kontekster for derefter at skulle forankre dem i de enkeltfaglige dimensioner, er der ingen barrierer, der skal overskrides for den nye viden er tilegnet på et domæne, som er anvendeligt i både fx biologi, fysik og matematik. 8

108 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Vision Handleplan for Naturvidenskab er bygget op omkring en vision og en række indsatsområder. Nedenfor uddybes de enkelte dele af handleplanen. Visionen er: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Indsatsområder På baggrund af visionen har arbejdsgruppen formuleret følgende indsatsområder: Vi vil: 1. Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere 3 i formelle og uformelle læringsmiljøer 2. Understøtte børns naturvidenskabelige læring 3. Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum 4. Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Vision, indsatsområder og tiltag bilag 1a og 1b De enkelte figurer i denne model bliver foldet ud på efterfølgende sider og på bilag 1a-f 3 Læringsmedarbejdere er alle de voksne, som børnene/eleverne skal lære af på 0-18 årsområdet. Herunder voksne i formelle rum som fx naturdagplejere, naturambassadører i vuggestue og børnehave, pædagoger på SFO/klub, natur/teknologilærere, lærere i biologi, geografi, fysik/kemi og matematik samt matematikvejledere og voksne i uformelle rum som fx naturvejledere på Naturskolen eller medarbejdere på Den Blå Planet. 9

109 1. Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Kompetencehuset, bilag 1c En central komponent i udviklingen af stærke naturvidenskabelige kulturer i hele kommunen er kompetenceudvikling af læringsmedarbejderne. Formålene er: 1. At styrke alle læringsmedarbejderes faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer på det naturvidenskabelige område til gavn for børnenes læring og trivsel. 2. At udvikle de naturvidenskabelige fællesskaber i Tårnby Kommune, så læreprocesserne baserer sig på en fælles, naturvidenskabelig kultur med henblik på at gøre børnenes naturfaglige dannelse og uddannelse til et fælles anliggende. Kompetenceudviklingen sigter altså både mod styrkelse af personalets formelle kompetencer, ikke mindst set i lyset af skolereformens fokus på undervisningskompetence og en styrkelse af elevernes faglige resultater samt netværkskompetencerne, som i høj grad bygger videre på den kultur med fagteams, lærernetværk, naturambassadører, sciencegruppe osv., som kommunen har opbygget de sidste mange år. På institutionsområdet er der et behov for at uddanne flere naturdagplejere og for at videreuddanne det eksisterende naturambassadørkorps. Desuden er der et meget aktuelt behov for at påbegynde en indsats på SFO- og klubområdet, idet det forpligtende samarbejde med skolerne i forbindelse med skolereformen har tydeliggjort behovet for både naturvidenskabelige kompetencer og mere almene kompetencer til at arbejde med naturvidenskabelig nysgerrighed og interesse. Indsatsen på institutionsområdet retter sig i 10

110 høj grad mod praksisnære læringsforløb og opkvalificering til at udnytte Tårnby Kommunes fortrinlige lokalområde. På skoleområdet har en opgørelse over lærernes undervisningskompetence i natur/teknik (kommende natur/teknologi) i 2013 vist, at der er behov for at uddanne flere lærere på kommunens skoler. Det blev vurderet, at der skal uddannes 1-4 lærere på hver af skolerne for at kunne dække behovet, idet kommunens undervisningskompetencedækning ved seneste vurdering (2013) blev indberettet til at være 52,5 % i natur/teknik. Endvidere er det netop blevet ministerielt vedtaget i forligskredsen for folkeskoleområdet, at afgangsprøverne i biologi, fysik/kemi og geografi ændres til en fællesfaglig prøve i de tre fag, hvilket betyder et behov for faglig opdatering af de lærere, der underviser i de fag i folkeskolen. For at styrke den naturvidenskabelige kultur på skolerne vil PUC og Naturskolen arbejde med netop fagoverskridende aktiviteter med matematik- og naturfagslærere, så de kan få erfaringer med denne metode. Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres gennem lokale handleplaner i skolerne (se nedenfor), og matematikvejlederne skal qua deres plads i skolernes udviklingsudvalg være tovholdere for denne opgave. Derfor skal de kompetenceudvikles til at kunne varetage hele det naturvidenskabelige område. Den naturvidenskabelige kompetenceudviklingsindsats har til formål at understøtte og videreudvikle kommunens naturfaglige kulturer både de lokale kulturer, det fælles sprog og de fælles værdier. Derfor ønsker vi en større sammenhæng mellem de enkelte netværk og en højere grad af sammenhæng i det enkelte netværk. Vi ønsker at skabe stærke miljøer for naturvidenskabelige kulturer på tværs af skole- og fritidsdel (klubber, SFO er og uformelle læringsmiljøer) samt på langs af 0-18-årsområdet, fx forankret hos nogle af vores samarbejdspartnere i de uformelle læringsarenaer (Naturskolen, TårnbyForsyning, Den Blå Planet mv.) samt på de to gymnasier, vi samarbejder meget med: Ørestad Gymnasium og Tårnby Gymnasium. Dette arbejde vil fortsat forankres i sciencegruppen, på PUC og på Naturskolen. 11

111 2. Børns naturvidenskabelige læring Indholdstårnet bilag 1d I overensstemmelse med servicemålene for Tårnby Kommune, Folkeskolereformen og de øvrige målsætninger på børne- og skoleområdet skal Handleplan for Naturvidenskab styrke børns læring og trivsel i inkluderende fællesskaber. Handleplansgruppen har taget udgangspunkt i alle handleplaner på børneområdet og har formuleret centrale værdier i børns læring. Som det fremgår af illustrationen til højre, ønsker vi en naturvidenskabelig kultur, der understøtter: Det praksisorienterede, undersøgende landskab, hvor børns nysgerrighed og spørgsmål er centrale for den viden, der fremkommer i situationen. Vekselvirkende med dette skal være enkeltfaglige discipliner, hvor det er sejt at være nørd og trendy at øve sig. Mestring og fremgang skal være parametre, børnene også betragter som værdifulde. Sammenhængende opgaver, der integrerer flere fagområder og større faglige sammenhænge er centrale størrelser i børns læreprocesser. Både fagligt indhold og metode skal være tidssvarende, skal hænge sammen og skal afspejle det omgivende samfund. Større sammenhæng mellem skole og fritid, mellem formelle og uformelle læringsaktører og mellem individuelle og gruppebaserede kompetencer er forudsætningen for, at børnene oplever hensigtsmæssige læreprocesser. Cross age learning, hvor børn formidler til andre børn, er en nøgleaktivitet. 12

112 3. Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Læringsmedarbejdere vil løbende få tilbudt kompetenceudvikling i børns læreprocesser, ligesom gode faglige miljøer både i formelle og uformelle læringsrum, der understøtter børns læring og trivsel, vil blive tilrettelagt. Læringsmiljøer bilag 1e Handleplansgruppen har formuleret fem centrale værdier i alle børn i Tårnby Kommunes læreprocesser: - Læringsaktiviteterne flyttes ud til blå og grønne områder. - Der arbejdes med problemløsning i autentiske kontekster. - Der anvendes lokale cases. - Der udvikles forløb i samarbejde med uformelle læringsaktører, både enkeltfaglige og tværfaglige. - Der arbejdes med samspillet mellem krop, sanser, trivsel og læring. 13

113 4. Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Det er centralt for de naturvidenskabelige kulturer i Tårnby Kommune, at der er god sammenhæng i de værdier og det sprog, børnene møder. Derfor skal der være stærke netværk og gode tråde til samarbejdspartnere, både i egen institution og skole, på tværs af aldre og mellem de formelle og de uformelle aktører. Tårnby har allerede unikke traditioner på dette felt, og vi ønsker at bevare, styrke og videreudvikle disse sammenhænge, så mindre stærke overgangsprocesser lettes (fx sammenhængen mellem skole og fritidstilbud) og nye sammenhænge dyrkes (fx samarbejde med erhvervsrettede ungdomsuddannelser og virksomheder). Voksenmodellen bilag 1f 14

114 Arrangementer og tilbud I Tårnby Kommune har vi en lang tradition for at bygge vores naturvidenskabelige udvikling op omkring arrangementer for alle børn på 0-18-årsområdet. Nogle arrangementer henvender sig til specifikke målgrupper inden for en aldersgruppe, andre omhandler målgrupper med samme interesser, og andre arrangementer igen har været tilbudt til børn med særlige talenter og forudsætninger. En stor del af disse arrangementer er blevet traditioner, som brugerne er glade for, og som danner et stillads for det lokale arbejde med naturvidenskab. Det gælder fx naturambassadørkurserne, Stand Up Fysik, Science Summercamp og Leg dig klog. De eksisterende arrangementer skal videreudvikles, så de i endnu højere grad kan danne model for lokale aktiviteter på skoler og institutioner. Især skal der sættes fokus på de pædagogiske, metodiske og didaktiske overvejelser, der ligger til grund for arrangementerne og synliggøre dem for deltagerne. Nye tilbud, der kan imødekomme et tidssvarende og tværfagligt syn på naturvidenskab, skal udvikles. En del af de idéer, der er opstået i arbejdsgruppen, som har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab, centrerer sig om de temaer, der er beskrevet i skolereformen. Det vil være naturligt at fokusere energien på skole- og SFO-området på at understøtte arbejdet med at implementere skolereformstemaerne i praksis. På dagtilbudsområdet vil nye arrangementer især have den praksisnære dimension for øje: naturvidenskab på legepladsen, lokalområdets muligheder, sammenhænge mellem læreplanstemaerne osv. På tværs af områderne skal cross age dimensionen styrkes. Idéer til arrangementer og tilbud kan ses på bilag 5a og 5b. 15

115 Lokale handleplaner Handleplan for Naturvidenskab forventes at blive politisk vedtaget i foråret 2015 og er derefter forpligtende for ledelser og medarbejdere på hele børneområdet. Handleplanen rummer alle dele af naturfagsindsatsen i kommunen og peger på både indsatsområder og konkrete indsatser. Handleplanen er bl.a. formuleret med henblik på at understøtte arbejdet med Natur og naturfænomener fra de pædagogiske læreplaner og implementere folkeskolereformens tre målsætninger om: - at eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan - at folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund - at tilliden til og trivslen til folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er skrevet ind i handleplanen, at skoler og institutioner skal udarbejde lokale handleplaner efter en model, der i øvrigt er kendt i kommunen på andre kommunale indsatsområder, fx læse- og dansk som andetsprogsområdet. Det bevirker, at der kommer et stort lokalt ejerskab, herunder også til kompetenceudviklingsindsatsen. De lokale handleplaner skal udarbejdes i lokale teams og/eller netværk og med en vejleder/ambassadør som tovholder, hvilket betyder, at indsatsen vil få stor betydning både for ledelsen og for læringsmedarbejderne. På skoleområdet er vejlederne forankrede i skolernes Udviklingsudvalg, og på denne baggrund vil skolernes indsatsområder spille sammen og give mening. Det forventes, at skoler og institutioner ud fra denne kommunale handleplan for Naturvidenskab udarbejder deres egen lokale handleplan. Skoler og institutioner kan udarbejde deres lokale handleplan ud fra skabelonerne, se bilag 6a, 6b og 6c. 16

116 Evaluering Handleplan for Naturvidenskab skal løbende evalueres i relevante netværk, fora og afrapporteringer for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Vi har formuleret følgende hypoteser, som vi vil udfordre i vores evaluering: 1. Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer a. En fælles kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og medarbejder i uformelle læringsmiljøer understøtter udviklingen af en fælles naturfaglig kultur i Tårnby Kommune. b. Kompetenceudvikling i lokalområdet understøtter brugen af lokalområdet i praksis. 2. Understøtte børns naturvidenskabelige læring a. Børns nysgerrighed og spørgsmål kan anvendes som resurse for deres tilegnelse af viden. b. Tværfaglige eller flerfaglige tilgange til naturvidenskabelige opgaver styrker børns læring og motivation og mindsker tranferproblematikker. 3. Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum a. Børn lærer og trives godt i grønne og blå læringsrum, fx på Naturpark Amager eller på Kastrup Havn. b. Børn, der arbejder med lokale problemstillinger, tager kvalificeret stilling til deres rolle i samfundet og de demokratiske processer. 4. Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter a. Sammenhænge mellem fag, fagområder eller emner øger børns læringsudbytte og interesse for det naturvidenskabelige område. b. Sammenhænge mellem interessenter på naturvidenskabsområdet styrker den naturvidenskabelige kultur i Tårnby. Udarbejde lokale handleplaner a. Lokale handleplaner understøtter skolers og institutioners arbejde med at implementere Handleplan for Naturvidenskab

117 Implementering Implementering af Handleplan for Naturvidenskab følger følgende plan: Efterår/vinter 2014 Handleplan for Naturfag evalueres, og Handleplan for Naturvidenskab formuleres. Skabeloner som skolerne og institutionerne kan arbejde med, til udarbejdelse af deres lokale handleplaner, udarbejdes som en del af handleplanen. Februar /2-2015: Børne- og skoleudvalgsmøde orienteres om Handleplan for Naturvidenskab. Forår 2015 Handleplan for Naturvidenskab er til høring i bestyrelserne på skolerne og institutionerne på børneområdet. Maj /5-2015: Præsentation af Handleplan for Naturvidenskab for Børne- og skoleudvalgsmøde. Sommer 2015 Præsentation af Handleplan for Naturvidenskab på skole- og institutionsledermøder. Sommer 2015 Skoler og institutioner/distrikter udarbejder lokale handleplaner. Hjælp og støttes tilbydes fra konsulenterne. Efterår 2015 Kompetenceudviklingsindsats påbegyndes. Sciencegruppens arbejdsgrundlag formuleres i overensstemmelse med de nye opgaver. Alle netværk på naturvidenskabsområdet indtænkes i fælles indsatser, der styrker den naturvidenskabelige kultur. Det videre forløb Handleplan for Naturvidenskab anvendes og evalueres løbende i de relevante netværk og fora, for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Sommer/efterår 2018 Handleplan for Naturvidenskab evalueres, og der tages stilling til, hvordan indsatsen på naturvidenskabsområdet 0-18 år bedst understøttes i fremtiden. 18

118 Bilag 1a Vision, indsatsområder og tiltag Læringsmiljøe Voksenmodellen Indholdstårnet Kompetencehuse t 19 19

119 Bilag 1b Piletegning med Vision og indsatsområder 20 20