MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 2 / Tænder vs. Astrid Krag PTO årsmøde Der mangler tillid Lønsomhed ved ansatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 2 / 2013. Tænder vs. Astrid Krag PTO årsmøde Der mangler tillid Lønsomhed ved ansatte"

Transkript

1 MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 2 / 2013 Tænder vs. Astrid Krag PTO årsmøde Der mangler tillid Lønsomhed ved ansatte

2 3 INDHOLD Tænder vs. Astrid Krag...4 Brugerbetaling i tandplejen...6 PTO Årsmøde...10 Generalforsamling i PTO Fra snabelsko til sugemotor...12 Der mangler tillid...14 Mulighedserklæring eller friattest...18 Lønsomhed ved ansatte tandlæger og tandplejere...20 Svar fra Tryghedsordningerne...24 Var der tale om en boksekamp ville man nok sige, at Sundhedsministeren fører på point og har sin modstander i gulvet, men endnu ikke vundet på knock out. Folder om tilskud til tandbehandling...28 Lykken er - en klinik i udsigtsdanmark...30 Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche. Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet. Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger. Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer. Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen. Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside Mikkel Jeppsson, Aros Revision Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: Revision Regnskab Erklæringer Bogføring og regnskabsmæssig assistance Forretningsudvikling Virksomhedsstruktur og driftsoptimering Virksomhedsoverdragelse Hovedaktionærforhold Generationsskifte Økonomisk rådgivning Skatteplanlægning Finansiering og bankrelationer Budgetudarbejdelse- og opfølgning Personskat og selskabsskat Moms og afgifter En ting er dog sikkert; Astrid Krag værdsætter ikke tænder og odontologi særligt højt. Når der skal foretages besparelser i sundhedssektoren, øger hun bare brugerbetalingen indenfor vores branche uden den mindste rysten på hænderne. Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Læs hele lederen på næste side Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax årgang nr. 2/2013 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Designspace A/S Telefon Forside Foto: Val Thoermer Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 LEDER Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Var der tale om en boksekamp ville man nok sige, at Sundhedsministeren fører på point og har sin modstander i gulvet, men endnu ikke vundet på knock out. En ting er dog sikkert; Astrid Krag værdsætter ikke tænder og odontologi særligt højt. Når der skal foretages besparelser i sundhedssektoren, øger hun bare brugerbetalingen indenfor vores branche uden den mindste rysten på hænderne. Hun er heller ikke på det hold, der hepper på forebyggelse og profylakse. I hvert fald ikke når det handler om tænder og tandbehandling. De sidste års intensive og målrettede arbejde med at sikre, at vore patienter har egne tænder fra vugge til grav, har vist sig ikke at interessere hende. Sundhedsministeren har sammen med regeringen initieret en 3, 4-eller 5 trins raket, der på den lange bane vil devaluere og skubbe dansk tandpleje tilbage til er niveau. For tredje gang inden for 9 måneder nedprioriteres vores sundhedsfaglige status. 1. januar 2013 fjernede sundhedsministeren tilskud til tandrensning, der ikke foretages sammen med en RDU. Alt andet tandrensning blev hævdet kosmetisk. Pyt med vedligeholdelsesfaser i parodontoseregi og pyt med profylakse i forbindelse med systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. 15. juli fjernede hun så tilskud til Kontrol- RDU. Ønsker vore patienter opfølgning på behandlingsplan eller kontrol af eventuelle sygdomme i tænder eller tandkød; ja så må de selv betale. Det må betragtes som et klart signal om, at øget brugerbetaling på området er helt i orden. Sundhedsministeren har efterfølgende udtalt, at hun har Sundhedsstyrelsens ord for, at det er fagligt forsvarligt, hvad der foretages. At det er en sandhed med modifikationer ses tydeligt af de udmeldinger og konklusioner der findes i bl.a. KRAM-undersøgelserne fra 2013, som er udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Heri konkluderes det, at Danmark, med voksentandplejen i privat regi, er nordisk mester i tandbehandling, når det gælder mest mulig tandbehandling for færreste penge. Dette resultat er ikke mindst opnået pga. den tandpleje, der er bygget på undersøgelse, kontrol og forebyggelse i stedet for at vente til behandling er påkrævet. Nu vil ministeren så med regeringens konkurrencepolitiske udspil Rapport om potentialet for øget konkurrence på tandplejeområdet bl.a. have implementeret maximalpriser og fleksible ejerforhold. Låsby Svendsen skal så have mulighed for at eje og styre danske tandklinikker, når Sundhedsministeren har indført tredje trin i tandbehandlingsraketten efter at forebyggelsesraketten er destrueret. falde og kvaliteten stige, lyder argumentet. At kvaliteten vil stige med faldende priser må være et udtryk for regeringens manglende seriøsitet og kendskab til markedsmekanismer og arbejdsforhold. Hertil skal så lægges den forøgede kontrolforanstaltning, der ønskes med øget krav til journalisering og implementering af det fælles medicinkort, som også vil gøre tandlæger pligtige til at indberette medicin og medicinforbrug. Ikke kun receptpligtigt medicin, men alt medicin der udskrives eller udleveres fra klinikken. Selv udlevering af 2 stk. Panodil gør tandlægen pligtig til at indberette. Følger der tilskud med til den ekstra tid, der skal bruges på dokumentation frem for på patienterne? Nej, den tid kommer fra tandlægens egen lomme. Set fra min stol lægges der op til mere kontrol, mindre tillid og mindre tandsundhed. Sundhedsminister Astrid Krag Foto: Sundhedsministeriet Argumentet herfor er blandt andet, at der med fleksible ejerforhold vil skabes øget konkurrence. Med øget konkurrence vil priserne Peter Kaihøj, formand.

4 6 7 PTO ÅRSMØDE 2013 Brugerbetaling i tandplejen TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO GRAFIK John Folkmann Nogle siger 600 mio. kr. andre siger mere end 1 mia. kr. de næste 4 år. Det eksakte beløb kan diskuteres, men alle er enige om, at tallet er stort. Og tallet er det beløb, som Regeringen har fjernet i tilskud til tandbehandling igennem bare det sidste år. Frætrækkes skal en ramme på 180 mio. kr. til tandpleje til de svageste i samfundet. Et prisværdigt initiativ, men det opvejer ikke tabet. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for tandsundheden. Og det har bl.a. PTO påpeget overfor Regeringen, Folketingets partier og skrevet om i indlæg i landsdækkende aviser, Altinget og andre egnede platforme. Indtil nu uden anden reaktion end sundhedsminister Astrids Krags bemærkning om, at tandplejen må bidrage til velfærdssamfundets opretholdelse. Bl.a. ved at tage penge fra tilskud til tandbehandling for at bruge dem på flere fængsler, forstærket kræftindsats m.m. Regeringen foretager altså en bevidst og konkret afvejning af, hvor man mest lempeligt kan forringe områder, hvor borgerne hidtil har kunnet regne med støtte og tilskud og fører dermed en politik ud i livet, der afviger fra deres valgprogram og løfter, men som alligevel skønnes nødvendig. Bl.a. løber de fra et statement før valget om at arbejde for mindre brugerbetaling eller i hvert fald ikke en højere. Og at arbejde for mindre ulighed indenfor sundhedssektoren eller i hvert fald ikke en større. Hvad konsekvenserne af disse løftebrud bliver for Regeringen må valget om et par år vise. De næste år vil også vise, hvilke konsekvenser det får for tandsundheden, når borgerne skal betale en endnu større egenbetaling, når de skal til tandlæge end de allerede gjorde? Stort set alle sagkyndige er enige om, at det får konsekvenser. Spørgsmålet er alene disses rækkevidde? Årsmødet Brugerbetaling, tandsundhed og ulighed i tandplejen er temaet for PTO s årsmøde 2013, hvor vi forsøger at klæde privat praksis og Flemming Møller Mortensen, S Foto: Folketinget Sophie Løhde, V Foto: Folketinget Stine Brix, EL Foto: Folketinget Henrik Dibbern Kjeld Møller Petersen Foto: Syddansk Universitet

5 8 PTO ÅRSMØDE 2013 Gør hverdagen lettere offentligheden på til den virkelighed, der vil ramme befolkningen, når besparelserne indenfor tandplejen slår igennem. Vi vil også give de politikere, der har stået faddere til besparelserne mulighed for at forklare sig og begrunde, hvorfor de har gjort, som de, trods forsikringer om det modsatte i valgkampen for to år siden, nu har gjort. Endelig vil vi søge afklaret, om samme politikere er modtagelig for evidensbaseret argumentation og om der evt. er mulighed for at afbøde nogle af konsekvenserne, eller om det hele allerede er afgjort måske i Finansministeriet fordi det hele drejer sig som penge og ikke hensynet til borgernes sundhed? Politikerne er Flemming Møller Mortensen, S, Sophie Løhde, V, og Stine Brix, EL. Alle MF. Førstnævnte var formand for Folketingets Sundhedsudvalg, da Regeringen gennemførte de mange indgreb indenfor tandplejen i Og sidstnævnte stemte for. Med afsæt i hver deres opfattelse vil de berette om deres visioner for tandplejen, midler, ressourcer m.m., og hvorfor de har de holdninger, som de har og foretager de dispositioner, som de gør og som udefra kan synes uforståelige. PLO De praktiserende læger tog i foråret kraftigt livtag med samme politikere, da PLO besluttede at tage skridt m.h.p. opsigelse af overenskomsten med Regionerne i utilfredshed med Regeringens planer for almén lægepraksis. Manden i spidsen for denne aktion var PLO s daværende formand, Henrik Dibbern. Navnet vil være bekendt, da han i pressen var talsmand for en hård kurs overfor Regionerne og ikke forsømte nogen lejlighed til at argumentere for sine holdninger og kritisere Regioner og Sundhedsministeren for deres politik og planer for sundhedsområdet fremover. Med knebent flertal besluttede lægernes repræsentantskab ikke at gøre alvor af truslen om opsigelse og Henrik Dibbern fralagde sig i konsekvens heraf sit formandskab. Men har er stadig fit for fight og vil under årsmødet fortælle om sine erfaringer. Tal og facts At besparelserne på tandplejen får konsekvenser, er der som tidligere nævnte ikke megen tvivl om. For både patienter, tandlæger og samfundet. For at få nogle tal og facts på bordet vil professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet delagtiggøre årsmødets deltagere i en analyse, han har lavet i sagens anledning. Se det samlede program for årsmødet på side 10. Brug evt. blanketten der til at tilmelde dig årsmødet, der er åbent for alle PTO s medlemmer. Du kan også tilmelde dig den gratis frokost og den efterfølgende generalforsamling. Du er også velkommen til at ringe eller maile. Evt. tilmelde dig via PTO s hjemmeside, Hvis afbud måtte blive nødvendigt, er det vigtigt at vi modtager det senest 8 dage før, da PTO hæfter for lokale, frokost m.m. Men vi håber på massiv deltagelse. Emnet og de indbudte foredragsholdere burde være garant for en spændende formiddag, hvor rammerne for fremtidens tandpleje præsenteres. Vel mødt til årsmøde Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring? Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsund uden Grænser

6 10 11 PTO ÅRSMØDE 2013 Generalforsamling i PTO Der indkaldes hermed til den årlige generalforsamling i PTO lørdag den 2. november 2013 kl på Hotel BellaSky, København Tandsundhed og politik DAGSORDEN ER SOM FØLGER: 01. Valg af dirigent 02. Formandsberetning 03. Behandling af indkomne forslag *). 04. Regnskabsaflæggelse **) KÆRE MEDLEM Du inviteres hermed til Praktiserende Tandlægers Organisations årsmøde den 2. november Budgetforslag **) - Formandens repræsentationstillæg. - Fastlæggelse af kredsenes rådighedsbeløb. - Fastlæggelse af særlig godtgørelse for bestyrelsens suppleant. STED På Hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 København S 06. Kontingentfastsættelse **). 07. Valg af bestyrelse og suppleant ***) PROGRAM Velkomst 08. Valg af revisorer og revisorsuppleant ****). 09. Valg til bestyrelsen i PTO s Hjælpefond *****) Øget brugerbetaling bedre tandsundhed? 10. Evt Pause Oplæg ved tandlæge Henning Nyholm Jensen. Paneldebat mellem sundhedspolitiske ordførere og medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Løhde (V) og Stine Brix (EL) og Flemming Møller Mortensen (S) Sundhed og brugerbetaling i det politiske minefelt *) Der er ingen forslag indkommet **) Regnskab, budget, kontingent m.m. findes i PTOrientering nr. 10/2013 og på ***) På valg er Jens Krogsgaard og Allan Bo Svendsen. Begge er villige til genvalg. Suppleantposten er vakant. ****) På valg som revisorer er Janne Riis og Henning Nyholm Jensen og som revisorsuppleant Susanne Corfitsen. *****) Ingen er på valg i Oplæg ved PLO s tidligere formand, praktiserende speciallæge Henrik Dibbern Konsekvenserne af mindre tilskud til tandpleje. Oplæg ved professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Mortensen, Syddansk Universitet Afslutning Fælles frokost Efter frokosten inviteres alle medlemmer til at deltage Praktiserende Tandlægers Organisations generalforsamling som starter kl TILMELDING Undertegnede er medlem af PTO og ønsker at deltage i PTO's arrangement den 2. november på Hotel Bella Sky Navn: Adresse: Post nr.: Telefon: By: Årsmøde Frokost Generalforsamling Udfyld kuponen eller gå ind på og klik på "Årsmøde" på forsiden. Send kuponen i lukket kuvert til PTO, Amailiegade 17, København K. Du kan også tilmelde dig via på Mail skal indeholde samme oplysninger som denne kupon. Tilmelding skal være PTO i hænde senest 23. oktober.

7 12 13 Fakta om deltagelse i FDI-kongressen: Fra snabelsko til sugemotor FDI-kongressen afvikles en gang om året og består af en kursusdel og en udstillingsdel. Lidt i retning af Årskursus/ Scandefa i BellaCenter. Deltagelse koster, hvad der ca. svarer til Euro, hvorved der fås ubegrænset adgang til udstilling og alle kurser i det omfang, pladsen rækker. TEKST & FOTO Karsten P. Larsen, PTO Det så ud, som det var: En østens basar med alt hvad hjertet kunne begære af udstyr og materialer til brug i tandlægepraksis, da den årlige tandlægekongres i FDI-regi løb af stabelen i september i Istanbul i Tyrkiet. Byen der geografisk er placeret både i Europa og i Asien kun adskilt af Bosperusstrædet. Og alle de kendte leverandører var til stede under udstillingen med de sædvanlige multinationale af slagsen på de største stande, hvor state-of-the-art udstyr blev præsenteret. Til små stande i kælderetagen under, hvor håndfulde af lokalt eller regionalt producerede håndinstrumenter skiftede ejer mod kontant betaling i tyrkiske lira. Noget udstyr i meget fin stand og i flot finish. Andet med tydeligt præg af at være kopier af et allerede produceret mærke, men til gengæld til en pris, der ikke skrækkede en omkostningsbevidst køber væk. Det østlige Tyrkiet indgik som bekendt i den såkaldte Silkevej. En handelsrute fra gammel tid hvor der langs en 8000 km. lang vej fra Europa til Kina blev købt og solgt af silke, men også mange andre varer. Sælgerne under FDI-udstillingen førte denne tradition videre med håndslag, høj stemmeføring og prisprangen, der var et Hjallerup-marked værdigt. Og sortimentet havde stort spænd fra dentale snabelsko til sugemotorer til akompagnement af hele den tyrkiske musik. Haute couture På en anden sal i den store kongresbygning blev der vist om ikke haute couture, så dog moderigtigt tøj og beklædning til tandlæger. Slanke modeller svansede hjemmevant rundt på catwalken, mens de viste det sidste nye i smart tøj i de rigtige farver og snit. Udstillingsarealet udgjorde i alt mere end 6000 kvadratmeter og personer fra 120 lande deltog i kongressen. Dermed blev den en af de mest velbesøgte i FDI s historie og den bedst besøgte de seneste 10 år. Lokalt blev den kåret som den største medicinske kongres, der nogensinde er afviklet i Tyrkiet. Det videnskabelig program blev forestået af 170 indlægsgivere, der over fire dage tilbød sig med foredrag af kortere eller længere varighed, demonstrationer, interaktive sessioner og hands-on-learning indenfor mange forskellige odontologiske fagområder. Politisk ytrede generalforsamlingen tilfredshed med arrangementet, der blev stablet på benene med meget kort varsel. Alligevel indeholdt den politiske del en række vigtige sundhedsmæssige emner og tiltag. Bl.a. en deklaration om anvendelsen af kviksølv og oral sundhed worldwide indenfor den allerede af FN afstukne. Forsamlinger af tandlæger med specifikt afsæt for deres virke som fx militærtandlæger havde også sat sig sammen under kongressen, ligesom foreningen af yngre tandlæger world wide, havde gjort det. Den årlige verdenskongres for tandlæger i FDI-regi afholdes næste år i New Dehli i Indien i dagene september. Og i 2015 løber den af stabelen i Bangkok i Thailand september. FDI repræsenterer 1 mio. tandlæger over hele verden. Kongressen i Istanbul var nummer 101 i rækken. Rejsen til og fra kongressen er normalt fradragsberettiget som en driftsudgift for klinikken, hvis man er ejer eller ansat. Evt. ferie før eller efter kongressen er for egen regning. SKAT stiller ingen specifikke krav til, hvorledes man lader sig transportere eller hvilken hotelkategori, man benytter sig af. Derfor er der nogle tandlæger, der fx rejser på business-class og overnatter på 5-stjernede hoteller. Andre flyver turistklasse og bor på 3 eller 4 stjernede hoteller. Valget lader SKAT være op til den enkelte og udgiften hertil accepteres som fradragsberettiget. Udgifter til andre internationale kurser og kongresser er som udgangspunkt omfatter af samme regler. SKAT lægger ved bedømmelsen af fradag eller ej vægt på, om udgiften til kurset er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er efterhånden sjældent, at SKAT anfægter fradrag, men det sker. Bl.a. ved at rekvirere oversigt over kursusindhold, der selvsagt og i det væsentlige skal bære præg af forhold relevante for tandlægen som odontolog eller selvstændig erhvervsdrivende. Kurser afholdt af FDI, ADA (den amerikanske tandlægeforeningen) og andre kendte aktører på området vil normalt blive godkendt som fradragsberettiget. Ved tvivl herom eller om andre kurser kan der evt. indhentes en såkaldt bindende forhåndsgodkendelse hos SKAT. Tal med klinikkens revisor herom.

8 14 Der mangler tillid TEKST Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Henrik Dibbern frygter, at de private praksisser bliver udsultet af politikernes krav og kontrol. Praktiserende Tandlæger har mødt den tidligere PLO formand, som ærgrer sig over, at politikerne tilsyneladende er døve over for faglige argumenter. De praktiserende læger eksisterer i et spændingsfelt af det sundhedsfaglige, politik og det at være virksomhedsejer. I foråret var vi alle vidne til hvordan dette spændingsfelt kan blive ekstra spændt, da Praktiserende Lægers Organisation (PLO) nærmede sig en konflikt med regionerne. Også de privatpraktiserende tandlægerne eksisterer i sådan et spændingsfelt og føler et øget pres gennem dokumentationskrav, kontrol og nedskæringer i tilskud, og derfor har PTO inviteret manden der i foråret stod midt i orkanens øje, forhenværende formand for PLO Henrik Dibbern, til at holde et oplæg på PTOs årsmøde den 2. november. For at varme op til hans oplæg til årsmødet har PTO stillet en række spørgsmål til den tidligere formand for vores navnesøster-organisation PLO, Henrik Dibbern. Du har startet et nyt projekt inden for PLO som hedder Selvstændigt Praktiserende Læger (SPRAL). Hvad er det for nogle ting du ønsker at sætte fokus på herigennem som i PLO ikke får nok opmærksomhed? - De praktiserende lægers aftalesystem er ændret afgørende, fordi myndighederne har valgt at fjerne afgørende elementer fra vores aftalesystem, og flytte dem over i lovgivning. Derudover har regeringen og Venstre lovgivet sig til en fast ramme for praktiserende lægers omsætning, mens opgavemængden ikke er tilsvarende afgrænset. Hvis ikke vi er indstillet på, om nødvendigt, at give afkald på kontrakten med det offentlige, vil vi derfor i realiteten skulle arbejde på de vilkår myndighederne tildeler os, uden selv at have afgørende indflydelse på opgaver eller vilkår. Vores medlemmer føler, at de til stadighed bliver mødt med kontrol, trusler om gabestok og tidskrævende dokumentationskrav. Desuden oplever de en stigende tendens til, at man fra politisk hånd søger at detailregulere i deres fag og profession, ofte med en følelse af at folkene bag reguleringen ikke har samme faglige baggrund som dem selv. Oplever de praktiserende læger det samme? - Det korte svar er ja. Det siges at new public management i internationalt perspektiv er ved at være gået af mode, men det synes på fortsat voldsom fremfart herhjemme. Hvad er din holdning til dette og er det din oplevelse at der kan komme noget godt ud af det? - Der kan så afgjort ikke komme noget godt ud af det. Administration og bureaukrati er grundlæggende snyltere på de produktive systemer og bidrager ikke til hverken produktivitet eller kreativitet, kun til ressourceforbrug og distraktion fra det fagligt vigtige og nødvendige. - Vi kan lige så lidt omsætte vores faglige arbejde til regneark, som en komponist kan forklare en ingeniør, hvad der gør en række toner til musik. Kan du se en tendens til større styring eller vil fremtiden bringe mere tillid til de sundhedsfagprofessionelle? Pol. erne i dansk politik, for et tillidsbaseret system giver ikke status og beskæftigelse til deres faggrupper. Hvilke fremtidige udfordringer forudser du for de, der fra privat praksis arbejder med sundhed og hvilke løsninger? - Jeg forudser, at privat praksis vil blive udsultet af stadigt øgede krav om produktivitetsøgninger og udtrættet af stadigt øgede krav om dokumentation, indtil den dag vi tigger om at blive offentligt ansat. Til gengæld vil store kommercielle aktører overtage store dele af sundhedssystemet, uanset at de vil fordyre sundhedsvæsnet, fordi de er langt dygtigere end vi, som små selvstændige aktører er, til at tale bureaukratiet og politikerne efter munden, og er bedre placeret i de netværk, som plejer hinandens interesser på bekostningen af befolkningens. Hvilke råd vil du give til en organisation som PTO i forhold at tale sine medlemmers sag og komme igennem til politikerne? - I kan kun komme igennem overfor politikerne ved at stå fast på, at I er selvstændigt erhvervsdrivende, og at I udemærket kan drive jeres virksomheder uden en kontrakt Tidligere PLO formand, Henrik Dibbern - Jeg ser ingen tendens til at kontrol igen bliver afløst af tillid. Det ville heller ikke give mening for de, som nu er Danmarks herskende klasse; den offentlige embedsstand og Cand. Scient.

9 16 Der mangler tillid... Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? 17 med dem. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det var det som jeg, og PLOs daværende forhandlingsudvalg, forsøgte at få vores kollegers opbakning til at kunne gøre. - Faglig argumentation har meget lille gennemslagskraft overfor politikere, fordi vi alligevel aldrig kan hamle op med påvirkningen fra embedsstanden, for hvem faglighed intet har med patientens helbred eller tilfredshed at gøre, men kun med hvor omfattende en dokumentation som foreligger for behandlingen. PTO har den afgørende fordel frem for PLO, at en stor del af jeres økonomi er uafhængig af regionernes tilskud. Hold fast i det, for enhver pris. Selv kiropraktorerne, som kun får en meget beskeden del af deres omsætning fra regionernes tilskud, er udsat for dokumentations- og styringskrav, som kun ville være rimelige, hvis regionerne ejede og drev klinikkerne. Henrik Dibbern holder oplæg kl på PTOs årsmøde og det vil være muligt at stille ham spørgsmål efter hans oplæg. Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål. BAGGRUND Danske Regioner opsagde i begyndelsen af maj overenskomsten med PLO, fordi regionerne følte, at de ikke kunne komme igennem med deres krav om ændringer i overenskomsten. PLO var stærkt utilfredse med lovforsaget og mente, at det begrænser deres frihed i urimelig grad, så det bliver stort set umuligt at drive en almindelig lægepraksis og ville føre til ringere behandling. Regionerne ønskede: At alle borgere får adgang til en praktiserende læge i deres lokalmiljø. At der er ensartet høj kvalitet i behandlingen, og at lægen er nemmere at komme i kontakt med. At regionerne får indsigt i, hvad man får for de honorarer, regionen betaler til de praktiserende læger At regionerne har adgang til data om arbejdet i almen praksis, som gør det muligt at give patienter en bedre behandling, også i de andre dele af et sammenhængende sundhedsvæsen. At borgerne får mere sundhed for pengene gennem effektivisering og øget produktivitet i almen praksis. At der er en ramme for udgifterne til almen praksis. PLO mente omvendt, at regionernes krav ville føre til langt ringere vilkår for de praktiserende læger, som ville føre til, at de ikke kunne tilbyde patienterne den bedst mulige behandling. Regeringen præsenterede kort efter opsigelsen af overenskomsten et lovforslag om nye rammer for de praktiserende lægers arbejde. Lovforslaget lå tæt op af regionernes krav. Kilder; Praktiserende Lægers Organisation Sundhedsministeriet, Danske Regioner PLO fandt, at regeringen vil styre lægernes arbejde alt for detaljeret, så lægerne ikke længere har frihed til selv at bestemme, hvad der skal foregå i konsultationen med patienten. Samtidig er PLO kritiske over for, at lægerne mister medbestemmelse på planlægningen af, hvilke opgaver de skal løse for det offentlige. Og PLO kritiserede, at de skal indberette detaljerede oplysninger om alle kontakter til patienten, fordi de frygter, at oplysningerne bliver misbrugt. Den 29. juni havde PLO en afstemning om, hvorvidt de praktiserende læger skulle aflevere deres ydernummer som protest mod lovforslaget. Et meget snævert flertal valgt at opgive en konflikt og derved beholde ydernumrene med henvisning til, at regionerne ville nedsætte sig i et udvalg, hvor de med fælles formandskab med PLO ville drøfte de store ting, der er vigtige for PLO. 91 procent af landets praktiserende læger har ellers deponeret deres ydernumre hos PLO og var parat til at aflevere dem. Repræsentantskabet var meget splittet på spørgsmålet. Således stemte 24 for at aflevere ydernumrene, mens 25 stemte imod. Efter afstemningen gik Henrik Dibbern af som formand og Bruno Melgaard Jensen trådte til som ny formand. københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf , holbæk: Casper Lund Tlf aarhus: Jytte Blokager Tlf vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf odense: Lise Andersen Tlf vejle: Martin Holbech Tlf frederikshavn: Kristian Bang Tlf tættere på

10 18 19 Mulighedserklæring eller friattest I gamle dage hed det en lægeerklæring. Nu taler man om mulighedserklæringer og friattester. Hvad er hvad? Er der forskel eller er det det samme? Det har flere klinikejere spurgt om. Svaret er at det er to forskellige attester/ erklæringer, som en klinikejer kan bede en sygemeldt medarbejder om at fremskaffe. frist har indkaldt til en sygefraværssamtale, hvor man sammen skal beskrive 3 forhold: Medarbejderens problem. Fx at den sygemeldte ikke tåler vrid og drej i knæ eller fod. De begrænsninger det arbejdsmæssigt medfører og Friattesten Friattesten er den anden type erklæring som en klinikejer kan kræve, at en sygemeldt medarbejder fremskaffer. Med en sådan bekræfter medarbejderens læge, at fraværet skyldes sygdom og giver samtidig et skøn over, hvor længe sygdommen forventes at vare. Hvornår anvendes en friattest typisk? TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO Mulighedserklæringen En mulighedserklæring fokuserer på de arbejdsopgaver en sygemeldt medarbejder evt. kan udføre på trods af sygdom, uden at det vil få betydning af negativ karakter for helbredelse og raskmelding. Formålet er at fastholde medarbejderen i arbejdet og på klinikken og gøre det lettere at vende tilbage helt eller delvist. Hvis en medarbejder således er sygemeldt som følge af en knæ- eller fodoperation, kan man således sagtens forstille sig, at sygemeldingen og dermed fraværet ikke behøver at betyde, at medarbejderen ikke kan udføre opgaver, der ikke belaster det eller de skadede områder. Om arbejde ved stolen er en løsning er måske tvivlsomt, da det ofte nødvendiggør pludselige drej og vrid i krop og øvrige bevægeapparat. Men funktionen som receptionist eller assistent ved receptionen kan medarbejderen måske godt varetage. Måske andre funktioner der ikke belaster eller forværrer knæ og fod? En mulighedserklæring består af to dele: Del 1 udfyldes af klinikejer og medarbejder i fællesskab efter at klinkejeren med en rimelig Forslag til løsninger. Fx arbejde på nedsat tid eller at arbejdsområdet ændres Bemærk at der ikke må spørges ind til en egentlig diagnose. Det kan nogle gange være en balancegang. Del 2 skal udfyldes af medarbejderens læge. Det sker ved at medarbejderen medbringer den udfyldte 1. del til lægens konsultation, som så udfylder resten efter en samtale med medarbejderen. Lægen vurderer på baggrund af samtale og 1. del, om en aftale om skånejob er forsvarlig ud fra en lægelig vurdering. Herunder om der er iagttaget for få eller for mange skånehensyn. Klinikejeren kan beslutte, at der skal udarbejdes en eller flere mulighedserklæringer når som helst i sygeforløbet. Også hvis medarbejderen ikke aktuelt er syg, men har haft mange eller hyppige fraværsperioder p.g.a. sygdom. Medarbejderen har pligt til at deltage i samtaler som baggrund for udarbejdelse af en mulighedserklæring. Som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Om nødvendigt via telefon. Afviser medarbejderen at deltage uden gyldig grund mistes retten til løn og dagpenge under fravær. I yderste konsekvens kan det derudover få ansættelsesretlige konsekvenser i form af advarsel eller afsked. Ved hyppigt fravær med uklar årsag og hvis en sygefraværssamtale har afdækket, at der er behov for dokumenteret fravær og en mulighedserklæring ikke er relevant Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring Hvis der kommer en sygemelding i opsigelsesperioden Hvis 120-dages fristen (opsigelse med forkortet frist) står foran anvendelse indenfor kort tid. Begge erklæringer bekostes af klinikejeren. Prisen er lidt forskellig. En undersøgelsen for et par år siden i Dagens Medicin viste mellem 120 og 450 kr. Hvad så med den gammeldaws lægeerklæring? Ja den er i princippet afløst af de ovenfor nævnte, men i praksis lever den fortsat, om end stille, til afdækning af andre behov end allerede beskrevet.

11 20 Lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere TEKST Statsautoriseret revisor Kai Møller, Aros statsautoriserede revisorer I/S Problemstillingen vedrørende lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere er relevant for de fleste klinikejere. Spørgsmålet er aktualiseret i forbindelse med den generelle økonomiske situation, hvor også tandlægebranchens økonomi er under forøget pres. PTO's sekretariat modtager forespørgsler fra medlemmer, der ønsker en nærmere belysning af problemstillingen. De seneste års stigende personaleudgifter, herunder ikke mindst forøgede omkostninger i forbindelse med sikring ved sygdom, kurser og andre personalegoder, er uden tvivl en af de væsentligste årsager til den forøgede interesse for ansatte tandlægers og tandplejeres lønsomhed. Vi vil derfor i det efterfølgende give en nærmere redegørelse for ansatte tandlægers og tandplejeres ansættelsesforhold henholdsvis aflønning. Vi vil samtidig belyse tandlægeklinikkers typiske indtjeningsmønster i forbindelse med ansatte tandlæger og tandplejere. ANSATTE TANDLÆGER Lønforhold Som hovedregel er ansatte tandlæger provisionsaflønnet. Da lønnen i praksis er direkte omsætningsrelateret, bedømmes ansatte tandlæger normalt på evnen til at skabe omsætning. Som tommelfingerregel aflønnes tandlæger med en provision på ca. 32 % 35 % af omsætningen, med tillæg af feriepenge. I procenten indgår ikke udgifter til fri beklædning, kurser og andre sædvanlige goder. Hertil kommer lønsumsafgift, som med virkning fra 1. januar 2013 er steget til 4,12 %. Beregningen af provisionen fremkommer normalt således: Honorarindtægter fra patienter, sygesikring og kommunen Med fradrag af: Teknik Administrationsbidrag Tab på debitorer Nettoomsætning xxx.xxx,xx xx.xxx,xx x.xxx,xx xxx,xx xx.xxx,xx Indtjening Indtjeningsmuligheden ved ansættelse af tandlæger kan illustreres således beregnet i procent af omsætningen: Omsætning 100% Teknik 8% Nettoomsætning 92% Materialeforbrug 7% Bruttoavance 85% Løn ansat tandlæge incl. feriepenge 38 % af nettoomsætning (92) 35% Dækningsbidrag 50% Andel, personaleudgifter 24% Andel, andre eksterne udgifter 16% Faste omkostninger 40% Resultat ved ansat tandlæge, før afskrivninger og renter 10% I ovenstående beregning, der viser et afkast på 15 % af omsætningen, er det forudsat, at tandlægens omkostninger svarer til klinikkens gennemsnitlige omkostninger. Ved den konkrete bedømmelse skal der tages hensyn til de faktiske merindtægter og merudgifter, idet klinikkens faste omkostninger, på kort sigt, kan være delvist uafhængige af en meromsætning, hvilket tenderer imod en større lønsomhed end de opgjorte 15 %. På længere sigt trækker det i modsat retning, hvis aktivitetsstigningen nødvendiggør udvidelse, fornyelse eller vedligeholdelse af klinikkens kapacitetsgrundlag med deraf følgende investeringer og meromkostninger. Tandlægens andel af afskrivninger og renter bør vurderes individuelt med udgangspunkt i klinikkens anlægs og kapitalstruktur samt under hensyntagen til aktuelle investerings og finansieringsplaner. Ansatte tandlægers lønsomhed skal tillige ses i sammenhæng med alternative anvendelsesmuligheder for den klinikkapacitet, der er stillet til rådighed for tandlægen. Der kan f.eks. være tale om ansættelse af tandplejere eller optagelse kompagnon. Hvorvidt ansatte tandlæger er fuldtids eller deltidsansat vil ikke umiddelbart påvirke lønsomheden, dog bortset fra deltidsansættelser med meget korte arbejdsperioder, som kan forstyrre arbejdsrytmen og dermed påvirke effektiviteten i negativ retning. Det helt afgørende for lønsomheden er den ansatte tandlæges evne til at skabe omsætning inden for de givne kapacitetsrammer. Da tiden ofte er en af de væsentlige flaskehalse, kan en beregning af tandlægens omsætning pr. time indgå som et værdifuldt led i vurderingen. Endvidere henledes opmærksomheden på nulpunktsomsætningen, der må betragtes som et centralt analyseværktøj ved bedømmelse af lønsomheden. Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen afspejler den omsætning, tandlægen skal præstere for at dække sin egen andel af klinikkens omkostninger. Nulpunktsomsætningen er således udtryk for den præstation, der hverken tilfører klinikken over eller underskud. Ansatte tandlægers nulpunktsomsætning kan beregnes, men bør kun anvendes med forsigtighed som vurderingsinstrument i tandlægepraksis, idet beregningen kræver detaljeret kendskab til tandlægens dækningsgrad henholdsvis andel af faste omkostninger, afskrivninger og renter. Beregningsformlen ser således ud: (tandlægens andel af faste omkostninger + tandlægens andel af afskrivninger og renter) x 100 / tandlægens dækningsgrad. Hvis f.eks. tandlægens andel af faste omkostninger samt andel af afskrivninger og renter udgør kr henholdsvis kr og tandlægens dækningsgrad (dækningsbidrag i % af omsætningen) udgør 50, som anført i beregningen øverst side 2, kan nulpunktsomsætningen beregnes således: ( ) x 100/50 = kr

12 22 23 Lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere... Med en omsætning på kr og en dækningsgrad på 50 vil tandlægens dækningsbidrag udgøre kr (kr x 50 %), hvilket i beregnings-eksemplet er tilstrækkeligt til at dække tandlægens andel af klinikkens faste omkostninger, afskrivninger og renter. En omsætning under kr vil således på lang sigt påføre klinikken et underskud, mens en omsætning over kr vil tilføre klinikken et overskud. Størrelsen af den ansatte tandlæges omkostningsandel og dermed nulpunktsomsætningen vil naturligvis være afhængig af den kapacitetsandel tandlægen har til rådighed og bør beregnes individuelt med baggrund i de faktiske omkostninger og under hensyntagen til foreliggende muligheder for tilpasning af de faste omkostninger. TANDPLEJERE Lønforhold Mens ansatte tandlæger i private tandlægepraksis normalt er provisionslønnede, er tandplejere som regel timelønnede eller fast gagerede. Dog ses en tendens mod at en fast minimumsløn kombineres med en andel af omsætningen, såfremt omsætningen overstiger et aftalt beløb. Hos tandplejere finder vi derfor ikke nødvendigvis den samme automatiske sammenhæng mellem omsætning og løn som gør sig gældende hos ansatte tandlæger. Indtjening Ved bedømmelsen af tandplejeres lønsomhed er det nødvendigt at sammenholde lønnen med den præsterede omsætning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger om tandplejeres omsætning direkte kan aflæses af klinikkens omsætningsstatistik. Vi har gennemgået og analyseret en række klinikker, der beskæftiger tandplejere og har i denne forbindelse beregnet en gennemsnitlig aflønningsprocent på ca. 35 % af tandplejerens omsætning. Vi kan i øvrigt pege på følgende særlige forhold, der påvirker indtjeningen ved tandplejere sammenholdt med ansatte tandlæger: Der er ingen udgifter til teknik Materialeforbruget er lavere Tandplejerens andel af personaleudgifter er lavere, da arbejdet normalt udføres uden væsentlig brug af klinikassistenter. Kapacitetsudnyttelse (omsætning pr. time) er som hovedregel lavere som følge af ydelsernes karakter. Tandplejerens andel af andre eksterne udgifter vil derfor være relativt større målt pr. time. Lavere investeringsbehov, da der ikke stilles så store krav til klinikkens udstyrsniveau. Med baggrund i vore erfaringer og under hensyntagen til ovenstående, kan klinikkens indtjening ved brug af tandplejere illustreres således beregnet i procent af omsætningen: Omsætning 100% Materialeforbrug 2% Nettoomsætning 98% Løn tandplejer incl. feriepenge (fast og provision) 35% Dækningsbidrag 63% Andel, personaleudgifter i øvrigt 13% Andel, andre eksterne udgifter 25% Faste omkostninger 38% Resultat ved ansat tandplejer, før afskrivninger og renter 25% En sammenligning med den tilsvarende beregning foran for ansatte tandlæger skal dog foretages med forsigtighed, idet der skal tages højde for, at ansatte tandlæger som hovedregel har en højere kapacitetsudnyttelse og omsætning pr. time, hvorfor indtjeningen i kr. pr time kan være højere for en ansat tandlæge i forhold til en ansat tandplejer selv om procenten er mindre. Sammenligningen er dermed vanskelig, da en tandlægers arbejdsydelser er væsentligt forskellige sammenholdt med tandplejeres arbejdsydelser. Efter vor opfattelse skal tandplejere ses som et godt supplement til klinikkens øvrige behandlingstilbud, men de kan kun i begrænset omfang erstatte de højt kvalificerede tandlægeydelser. Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen kan for tandplejere beregnes med udgangspunkt i samme beregningsformel som anvendes for ansatte tandlæger jfr. foranstående. AFSLUTNING Ved en hensigtsmæssig styring og planlægning af klinikkens ressourcer og behandlingsforløb vil der alt overvejende være en økonomisk gevinst ved tilknytning af ansatte tandlæger og tandplejere til klinikken En individuel bedømmelse af de enkelte ansattes bidrag kan gennemføres med udgangspunkt i følgende væsentlige forhold: Effektivitet Faglig dygtighed, herunder specialer Fleksibilitet Udstråling Social adfærd Væsentlige sekundære arbejdsfunktioner (administration, salg, støtte m.v.) Bedømmelsen bør gennemføres med støtte i væsentlig nøgletal og supplerende oplysninger, herunder: Omsætning pr. md/år Teknikudgift Omsætning pr. time Omsætning pr. patient Afbudsfrekvens Udnyttelsesgrad (Effektive stoletimer/ disponible stoletimer) Patienttilgang/afgang Værdi af sekundære arbejdsfunktioner herunder evne til at skabe omsætning til kolleger Det er vor klare opfattelse, at en struktureret og analytisk indfaldsvinkel i forbindelse med klinikkernes patient og personaleplanlægning kan påvirke de ansatte tandlægers og tandplejeres lønsomhed, og dermed tandlægevirksomhedernes indtjeningsevne, i positiv retning. I forlængelse heraf kunne en mere individuel og nuanceret lønberegningsmodel komme ind i billedet, med henblik på sikring af en mere direkte sammenhæng mellem medarbejderens præstation og lønsomhed. Vi vil derfor anbefale, at der tages kontakt til klinikkens revisor eller rådgiver, som kan assistere med disse lønsomhedsberegninger, således at alle forhold og aspekter indgår i beregningerne.

13 24 25 Svar fra Tryghedsordningerne Til TF's Tryghedorninger Jeg har for et par år siden fået mine forsikringer lagt om til TF s tryghedsordninger, som tegner forsikringerne i TRYG. Det skulle være billigere, fordi Tryghedsordningerne kunne tegne nogle gunstige grupperabatordninger for alle de pæne tandlæger. I denne artikel vil Tryghedsordninger give svar på en henvendelse til PTO s bestyrelse, som fremsætter en række kritiske synspunkter omkring Tryghedsordningernes valg af Tryg som udbyder af privatforsikringer til medlemmerne. Jeg har i nu maj måned 2013 til min undren fået 3 varsler om nye priser - læs markante præmiestigninger - for 2 bil- og en ulykkesforsikring på henholdsvis 8,0, 10,3 og 9,0 %. Ledsaget af en sang om, at prisen på forsikringerne ikke hænger sammen med de udgifter, der er til erstatninger! I dag kan jeg så læse i Berlingske Business, at faktisk falder erstatningerne på de store forsikringsområder - især det lukrative bilforsikringsområde. Tryg erkender fejlinformation af forsikringskunder. Men det er ikke vildledning, blot upræcis formulering iflg. Tryg. Det burde have været nævnt, at prisstigningerne kun gælder for de pågældende forsikringsgrupper. Det fremgår så, at de kunder tilhører ulønsomme kundegrupper, som er organiseret i flere forskellige forsikringsklubber. Det er så nok tandlægeforsikringsklubben, som er blandt de kunder, som nu bliver straffet for at være ulønsomme kunder. Der bliver sat kraftigt spørgsmålstegn ved validiteten i Trygs argumentation, og det påstås, at Tryg fører an i bestræbelserne på at tømme lommerne på forsikringstagerne. Så er det jo man som forsikringstager og bruger af TF s Tryghedsordninger endnu engang må konstatere, at det er totalt uigennemskueligt, om man bliver taget et vist sted, når man først er blevet lokket ind i folden? Jeg synes, der er behov for, at PTO stiller nogle stærkt kritiske spørgsmål til Tryghedsordningerne og deres samarbejdspartnere vedr. disse præmiestigninger. Jeg tror ikke en døjt på, at et pludseligt stærkt stigende antal tandlæger har benyttet den nye Tryg Vejhjælp til fx assistancer. De fleste tandlæger kører i rimelige biler, der ikke behøver ustandselige vejhjælpsassistancer. Den holder ikke! Tryg har en dårlig sag! Og dermed TF s Tryghedsordninger! Det er korrekt, at Tandlægernes Tryghedsordninger har valgt at tilbyde privatforsikringer til medlemmer af Tandlægeforeningen gennem Tryg Gruppeforsikring, da det i den seneste markedsundersøgelse har vist sig, at netop Tryg Gruppeforsikring, har kunnet tilbyde den mest fordelagtige aftale til medlemmerne af Tandlægeforeningen som forsikringsgruppe. Men det at Tryghedsordningerne har forhandlet en særlig grupperabat til tandlægerne, er ikke i sig selv en garanti for, at der ikke kan forekomme præmiestigninger - nøjagtig som det også forekommer i langt de fleste øvrige forsikringsselskaber på markedet. Vi kan derfor heller ikke frabede os præmiestigninger på forsikringerne i vores ordning. Det er dog helt forkert, når den anonyme tandlæge konkluderer, at det må være tandlægeforsikringsklubben, der er den gruppe som Tryg omtaler (i Berlingske Business i deres artikel den 2. juni 2013), som en af de forsikringsgrupper, hvor udgifterne til erstatninger på bilforsikringen er steget, blandt andet fordi flere bruger deres forsikring. Tandlægerne har nemlig, netop på Bilforsikringen, haft et rigtigt fornuftigt skadesforløb de senere år. Hvad skyldes så præmiestigningerne i Tryg Gruppeforsikring? Hvis vi ser isoleret på præmiestigningerne i Tryg Gruppeforsikring, hvor der føres særskilt regnskab for vores gruppe, har skadeprocenten i både 2010 og 2011 været over 100 %. Det betyder, at Tryg samlet set har tabt penge på vores forsikringsgruppe. Særligt indboforsikringen og villaforsikringen men også til dels ulykkesforsikring har været meget belastet af høje skadeprocenter. Tryghedsordningerne var derfor med i drøftelserne og beslutningen om, hvordan de nødvendige præmiestigninger skulle fordeles på de forskellige forsikringer. Her har Tryghedsordningerne holdt fast på, at netop bilforsikringen ikke skulle påvirkes af præmiestigningerne, eftersom bilforsikringen i tandlægegruppen rent faktisk havde haft en tilfredsstillende skadeprocent. Det har betydet, at mens vi havde en generel præmievarsling af Indbo-, Villa- og Ulykkesforsikringerne, blev tandlægernes Bilforsikringen holdt udenfor denne præmievarsling. Den præmiestigning den anonyme tandlæge alligevel har oplevet på sine biler, kan skyldes, at der er blevet foretaget nogle justeringer på Bilforsikrings-produktet generelt i Tryg, som har påvirket præmierne negativt. Der er tale om følgende ændringer: Alle nyere biler (fra 2006 og frem) fik en generel præmiestigning på kaskoforsikringen i hele Tryg, på 6 %. Generelle produktændringer i hele Tryg på Vejhjælp og Udvidet Vejhjælp, som betød at Vejhjælp ikke længere ville være et gratis produkt som hidtil men i 2013 ville komme til at koste 331 kr. Tryghedsordningerne sendte i november 2012 og i maj 2013 et præmie-varslingsbrev ud til alle berørte tandlæger. I dette brev kunne man læse, at præmiestigningerne var begrundet i et dårligt skadesforløb på Indbo-, Villa- og Ulykkesforsikringen mens

14 26 27 Svar fra Tryghedsordningerne.. præmiestigningen på Bilforsikringen netop skyldtes produktændringer og et opgør med gratis dækninger. Forbedring af gamle produkter I tandlægegruppen lå der før 2013 mange gamle forsikringer, som ikke tidligere var blevet omtegnet og dermed heller ikke opgraderet til det nyeste produkt. Det betød, at man havde en uens portefølje, hvor nye forsikringer fik nye og tidssvarende vilkår, mens eksisterende forsikringer fastholdt de gamle og ikke nødvendigvis tidssvarende vilkår - typisk til en billigere pris. For at sikre at tandlægernes gruppe blev en mere solidarisk gruppe, og at alle fik ens vilkår og betalte samme pris for den samme risiko blev der også i løbet af 2012 og 2013 foretaget en omtegning af disse gamle forsikringsprodukter til nye og tidssvarende forsikringer. Denne omtegningsproces har udover de føromtalte generelle præmiestigninger for tandlægegruppen betydet yderligere præmiestigninger for 153 villaforsikringer og 349 ulykkesforsikringer som til gengæld har haft deres forsikringer til en langt lavere præmie end de øvrige tandlæger, over en længere periode. Forsikringsprodukter og priser Forsikringer er ikke en stationær ydelse, men undergår forandringer og påvirkninger fra den måde den bruges på og fra de behov og ønsker kunderne har til, hvad produktet skal kunne. Derfor vil der forventeligt også ske en stigning i prisen på produktet sideløbende med denne udvikling. Tryghedsordningernes fornemste opgave er at foranledige, at vores medlemmer bliver tilbudt det bedst mulige forsikringsprodukt til den bedst mulige pris på markedet. Vi er derfor hele tiden i løbende dialog med vores eksisterende samarbejdspartnere og udbydere af forsikringer generelt, for at sikre kontinuitet og fastholdelse af kvaliteten i de enkelte forsikringer. Som det så korrekt siges, i førnævnte artikel i Berlingske Business, skal man som kunde altid forholde sig til, om man kan få det samme produkt billigere et andet sted. Og det er netop den øvelse Tryghedsordningerne gør for den samlede gruppe af tandlæger, med jævne mellemrum, gennem en generel undersøgelse af forsikringsmarkedet. En generel fordelagtig pris Det er imidlertid vigtigt at huske på, at selvom vi forhandler en generel fordelagtig pris for medlemmer af tandlægeforeningen, er også tandlæger forskellige som forsikringskunder. Det betyder, at der kan være tandlæger, som har en villa, et fritidshus, en bil eller en båd, som ikke er helt så fordelagtig at tegne gennem Tryg Gruppeforsikring som det er for en anden tandlæge. Og heldigvis er det derfor også frivilligt, om man ønsker at gøre brug af de tilbud Tryghedsordningerne har til medlemmerne. Tryghedsordningerne vil til enhver tid anbefale, at man som tandlæge vælger et andet forsikringsselskab, såfremt man kan få det samme produkt til en lavere præmie dér. Tryghedsordningerne Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

15 28 Gratis for PTO s medlemmer: Folder om tilskud til tandbehandling TEKST & FOTO Karsten P. Larsen, PTO PTO har lanceret en lille fiks folder i m65 format, der kort informerer om de muligheder for tilskud til tandbehandling kontanthjælpsmodtager og andre, der oppebærer tilsvarende sociale ydelser modtager. Der er afsat 180 mio. kr. til projektet, der var Enhedslistens pris for at stemme for sidste års finanslov. Siden da er der som bekendt forsvundet op mod 1 mia. kr. i tilskud til tandbehandlinger for almindelige voksenpatienter, så tandplejen har mistet betydelige ressourcer, der ikke kan udgå at ramme tandsundhed og forstærke uligheden på sundhedsområdet generelt og voksentandplejen specielt. tandbehandling under kr Der er dog en egenbetaling på 600 kr., der skal betales inden behandlingen iværksættes. For personer på 25 år eller mere gælder det, at kommunen betaler 65% af udgiften til tandbehandling. Egenbetalingen er her 800 kr. plus 35% af udgiften. For de årige gælder det, at behandlingen kan iværksættes på baggrund af den praktiserende tandlæges faglige vurdering af nødvendigheden heraf uden forlods godkendelse hos kommunen. Eneste betingelse er at patienten oppebærer en ydelse på kontanthjælpsniveau. Der er mulighed for at søge om tilskud til egenbetalingen. En mulighed mange antagelig vil udnytte, da de færreste med så lav en indkomst har penge i overskud til andet en de daglige fornødenheder. Samlet behandlingsforløb Tilskuddet på de kr. gælder for det samlede behandlingsforløb. Det kan strække sig over et eller flere år. Også af den årsag skal man som tandlæge hele tiden have opmærksomheden rettet mod kravet om en indtægt på kontanthjælpsniveau. Fx hvis patienten pludselig kommer i arbejde eller i aktivering og dermed oppebærer en lønindtægt. Om alle 180 mio. kr. bliver brugt til det ellers udmærkede formål som nødvendig tandbehandling af landets svageste er, synes tvivlsomt. Mere herom senere. Kontanthjælp Det er som allerede nævnt en forudsætning for tilskud, at patienten modtager enten kontanthjælp eller oppebærer en social ydelse på dette niveau. Studerende på SU eller personer med en lønindtægt på eller under kontanthjælpsniveau er ikke omfattet af reglerne, fordi deres indkomst ikke er en social ydelse. Det er svært at sige noget specifikt om selve beløbsgrænsen, da den afhænger af alder, forsørgerpligt eller ej, bopæl i egen bolig eller hos forældre o.l. For personer mellem 18 og 24 år gælder, at kommunen betaler udgiften til nødvendig Hvis patienten kommer i arbejde under behandlingen ændres forudsætningen for retten til tilskud. Derfor skal tandlægen være meget opmærksom på dette forhold, der er en af de grunde til, at reglerne er svære at arbejde med i praksis og næppe opnår voldsom udbredelse. Det vil være en god idé at få en skriftlig bekræftelse fra kommunen på, at patienten opfylder de økonomiske krav. 25 år eller mere For personer på 25 år og derover skal kommunen forhåndsgodkende behandlingen, hvis udgiften overstiger kr I godkendelse indgår om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Bevilling på flere Implantater på en hjem- og tandløs der aldrig har vist evne eller vilje til at passe på sine tænder er derfor antagelig svær at opnå. Men ellers gælder det, at tilskuddet omfatter alle former for forebyggende og behandlende tandpleje incl. røntgen. Bare den vurderes som nødvendig og velbegrundet. Der kan godt være flere behandlingsforløb, der udløser tilskud indenfor samme kalenderår. Hvis patienten har krav på andre tilskud, forsikringsdækning o.l. skal disse dække forud inden evt. tilskud fra kommunen. Meningen med loven og tilskudsmulighederne har været at give samfundets svageste bedre muligheder for tandpleje, de ellers ikke har råd til. Men spørgsmålet er, om de ikke stilles ringere eller ligeså ringe/godt som de muligheder kontanthjælpsmodtagere tidligere havde for støtte til tandbehandling efter serviceloven? Det hævdes fra flere tandlæger med erfaring fra socialt belastede områder i flere større byer. PTO s informationsfolder kan rekvireres ved at kontakte PTO s sekretariat og sendes i portioner á 25 stk. Den er gratis for PTO s medlemmer, men koster 50 kr. i porto, ekspedition og forsendelse.

16 30 31 Lykken er... - en klinik i Udsigtsdanmark TEKST Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Fakta om tandlæge Peter Nyholm Anthonisen: Født 20. marts 1975 i Ringkøbing som søn af tandlæge Bent Anthonisen, Ringkøbing. Cand odont. fra Århus Tandlægeskole juni Ansat på Ålborg Implantat Center fra august 1999 til januar Ansat i Tandlægehuset Skjern fra februar Medejer af Tandlægehuset siden 1/ På trods af, at der er højt til himlen og masser af trofaste patienter i Danmarks yderområder, vælger især de nyuddannede tandlæger at søge ind mod byerne. Og det er synd, mener blandt andre klinikejer Peter Nyholm Anthonisen, for der er gode faglige udfordringer i Udsigtsdanmark. Og så er det ganske enkelt bare sjovere at være tandlæge i en mindre by. I mange af landets byer i udkantsområderne har tandlæger på vej på pension svært ved at få solgt deres klinikker. Både fordi der uddannes færre tandlæger end der er tandlæger, som går på pension, men også fordi færre ønsker at arbejde i udkantsområderne. Der er en generel tendens til, at der søges mod byerne. Allerede nu er der flere tandlæger pr. indbygger i region Hovedstaden end f.eks. region Nordjylland, som har flest udkantskommuner. Det betyder, at det nu og især i fremtiden bliver sværere for danskerne i små byer at få behandlet deres tænder. Praktiserende Tandlæger har talt med Peter Nyholm Anthonisen, der selv var en af dem, der søgte ind til byen, men som endte med at falde for Udsigtsdanmark Han var jobsøgende i 2001 og havde allerede to gode job på hånden i Vejle og Fredericia. Men inden han nåede at beslutte sig, blev han ringet op af en tandlæge fra Skjern. Han ville også tilbyde Peter et job som ansat tandlæge, hvortil Peter svarede: - Du er desværre lidt for sent ude, for jeg vil gerne arbejde i en større by og har job på hånden i både Vejle og Fredericia". - Det var da ærgerligt, for jeg har et bedre tilbud end de andre, svarede han. - Hvordan kan du vide det, når du ikke ved, hvem jeg har talt med?, spurgte Peter. - Ja, det kan du jo prøve at tænke lidt over..., svarede han underfundigt. Der var ikke andet for; Peter var nødt til at tage til Skjern. Klinikken i Skjern viste sig at have bedre faciliteter og flere patienter med større behandlingsbehov end begge de andre klinikker. Der var kort sagt nok at lave inden for alle fagets felter. Peter startede derfor som assistent og gennemførte generationsskiftet for nogle år siden. Og netop de faglige udfordringer er en af de ting, Peter fremhæver som en stor fordel ved at arbejde uden for de større byer: - Der er nok at lave inden for alle fagets felter, hvilket giver inspirerende faglige udfordringer, men også mulighed for at fordybe sig inden for fagets mange felter. - Med nok at lave ser jeg heller ikke de omkringliggende klinikker som konkurrenter men som gode kolleger. - For nylig hjalp jeg f.eks. en kollega ved at omlave en implantatkrone for hende, da hun følte kemien var skredet mellem hende og patienten. Hun betænkte sig ikke ved at spørge mig, og jeg indvilligede naturligvis straks. Så må vi se, om jeg har en tjeneste til gode en anden gang, slutter han med et blink i øjet og fortsætter; - I en større by var sådan en sag måske i stedet endt med, at kollegaen i min situation havde fremmanet en klagesag mod kollegaen, som havde lavet den fejlede krone. Menneskeligt er der også noget at hente i småkommunerne, hvor Peter oplever en større tillid fra sine patienter og respekt for sin faglighed; - Jeg skal ikke i samme grad bruge tid på at begrunde mine behandlingsforslag overfor patienterne, fordi de har tillid til, at jeg anbefaler det, som er bedst for dem og deres tænder. Derfor stiller de heller ikke mange spørgsmålstegn ved priserne. Nærheden sikrer også et godt og effektivt forhold til de lokale myndigheder; - Kommandovejene er også ganske korte, når vi skal drøfte patienter med kommunale sagsbehandlere eller kommunens klinikchef. Det giver et uhyre effektivt og særdeles hjælpsomt samarbejde. Og det mener Peter, at de faktisk tvunget til, for samme dag han har talt med en sagsbehandler, skal han måske senere have sagsbehandleren som patient. Eller møde vedkommende efter arbejde ved køledisken i Netto. Der mener Peter, det er dejligt, de kan se hinanden i øjnene, selvom de måske ikke har været enige om en konkret sag. Storbyen bliver jo også hverdag Mange foretrækker de større byer pga. det store udbud af kulturelle tilbud og muligheder, som de små byer ikke har helt så mange af. Adspurgt om han ikke savner de større byers tilbud svarer Peter: - Men disse muligheder bliver hverdag på et tidspunkt, og så kigger man sig alligevel omkring efter andre muligheder. Og så er det pludselig ligegyldigt, om man bor i den store eller den mindre by. Og når huslejen er betalt, er det altså sjovere at tjene kroner i den lille by og kunne bruge dem i den store by, end det er at tjene krone i den store by og kun kunne bruge dem i den lille by. Peter sætter desuden umådeligt stor pris på at kunne møde sine patienter, hvor han ikke har arbejdstøjet på. Det kan være på gaden, i børnehaven, i kulturcentret, hos cykelhandleren eller alle andre steder i den lille by. Der får han nemlig et venligt smil eller en anerkendende bemærkning; - Som Verner på cyklen, der en dag vendte sig om og råbte efter mig på gaden: Hej Tandlæge! Det går bare forrygende! fortæller Peter og giver andet eksempel: - Når jeg kommer i en af byens butikker, bliver jeg også genkendt og får derfor hyggelig og god service - ikke fordi patienterne fedter for mig, men simpelthen fordi vi respekterer hinanden. Det sætter jeg stor pris på, og det findes næsten ikke i en større by, hvor alle blot er ukendte for hinanden i menneskemængden. Peter giver sin største anbefaling af livet som tandlæge på landet. For med hans egne ord er arbejdslivet ganske enkelt sjovere i den mindre by. Da patientmassen er større, finder man flere faglige udfordringer og også en bedre indtægtsmulighed.

17 Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING NORDENTA : FORBRUGSVARER TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB LYRECO : KONTORARTIKLER TRANSCOM : INKASSO SERVICE AROS : REVISION SPAR NORD : BANK ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Amaliegade København K Tlf Fax

Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015.

Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015. Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015. År 2015 den 27. maj blev der på i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256, København afholdt det 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015 i Praktiserende Tandlægers

Læs mere

Praktiserende Tandlægers Organisation. Klinikejernes organisation

Praktiserende Tandlægers Organisation. Klinikejernes organisation Praktiserende Tandlægers Organisation Klinikejernes organisation PTO varetager dine interesser Gennem medlemskabet af PTO får du en professionel og allieret partner, som har indsigt i din dagligdag på

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Tidspunkt: 12. november 2009, kl. 15.45 Sted: Hotel Trinity, Fredericia 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Rune Jönsson, Glostrup Kommune, som dirigent.

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 30. januar 2014 på Schæffergården

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 30. januar 2014 på Schæffergården Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 30. januar 2014 på Schæffergården Til stede: Kirsten Melchior (KM) Niels Bruun (NB) Ulla Friberg (UF) Anders Boel Petersen (ABP) Svend Ulrich

Læs mere

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Når ildsjæle mødes... Idéen til TANDLÆGENET blev som alle andre rigtigt gode idéer skabt, fordi to visionære mennesker pludselig fandt ud af, at

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 12. januar 2012 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 12. januar 2012 på Svanemøllevej Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 12. januar 2012 på Svanemøllevej Til stede: Kirsten Melchior (KM) Niels Bruun (NB) Marianne Clemensen (MC) Anders Boel Petersen (ABP) Ulla

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 BILAG C 2 RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 Om den kritiske revisor Ifølge Jordemoderforeningens lov vedr. regnskab og revision 34, stk. 3 står der: Den af kongressen valgte kritiske revisor

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

PTO Faglig rådgivning

PTO Faglig rådgivning PTO Faglig rådgivning Gennem medlemskabet af PTO får du en professionel og allieret partner, som har indsigt i din dagligdag på klinikken og som forstår dine faglige interesser... Kontrakter Brochurer

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Tlf.: 3866 5000 E-Mail:regionh@regionh.dk Klageformular Klager over privatpraktiserende tandlæger

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e : 893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY OG HØM VANDVÆRK 1 VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 16. juni 1955, er et andelsselskab,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danish Business Travel Association i det følgende og i daglig tale benævnt DBTA.

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk. Vedtægter Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.dk Dagsorden 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune.

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED: a) Foreningens navn er Mørke - Ådalens Net. b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 2. FORMÅL: Mørke - Ådalens Net er en almennyttig og ukommerciel

Læs mere

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds.

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. ODENSE KREDS Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet, Odense Kreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Odense

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G ADVOKAT JØRGEN IVERSEN (H) JI@IVERSENADVOKAT.DK TLF: 87538181 FAX: 87538180 BOX 30 6960 HVIDE SANDE CVR: 31310474 J.NR.: 12-10182 V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere