Administrativt budgetforslag udvalgsbeskrivelser m.v.

Transkript

1 Administrativt budgetforslag udvalgsbeskrivelser m.v.

2 Indhold Indhold 1 Sygehusudvalget Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Sundheds- og forebyggelsesudvalget Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Socialudvalget Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Psykiatriudvalget Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Udvalget for undervisning, kultur og internationalt samarbejde Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Udvalget for teknik og miljø Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Økonomiudvalget Udvalgets opgaver Særlige forhold der præger området Forslag til driftsbudget Forslag til økonomisk tilpasningspakke Forslag til prioritering af nye initiativer og andre omstillingsforslag Bevillingsregler Takster Tryghedsprincipper

3 1. Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 3

4 1. Forslag til driftsbudget for Sygehusudvalget 1.1 Udvalgets opgaver Sygehusvæsenets opgaver er undersøgelse, behandling, pleje, forskning, uddannelse og forebyggelse. Amtets sygehusvæsen varetager universitetsfunktioner på en række områder i samarbejde med Københavns Universitet og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der drives lægevidenskabelig forskning på stort set alle afdelinger i amtets sygehusvæsen, og der er i den forbindelse på en række områder etableret samarbejde med det private erhvervsliv. Københavns Amts Sygehusvæsen, Københavns Universitet, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Steno Diabetes Center udgør til sammen Københavns Universitetshospital. Amtets sygehusvæsen tilbyder undersøgelse og behandling inden for alle lægelige specialer, bortset fra hepatologi (leversygdomme), infektionsmedicin, psykiatri og klinisk genetik. På enkelte områder vedr. behandling af visse sjældne sygdomme har amtet valgt ikke at udbyde undersøgelse og behandling, men køber ydelserne af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det omfatter, udover hepatologi og infektionsmedicin, specielle områder såsom ondartede blodsygdomme hos børn, hjertekirurgi på børn og hjerte-lunge-levertransplantationer. Amtets sygehusvæsen tilbyder undersøgelse og behandling inden for en række specialer, som ikke tilbydes i alle østdanske amter. Det omfatter blandt andet onkologi (kræftsygdomme), thoraxkirurgi (kirurgiske hjertelungesygdomme), invasiv kardiologi, specialiseret lungemedicin, hæmatologi (blodsygdomme), dermatologi (hudsygdomme) samt neurokirurgi. Onkologi og behandling af hjertesygdomme indgår i amtets sygehusvæsen i henhold til den overordnede sygehusplanlægning i hele landet. Amtets sygehusvæsen indgår som en del af den samlede sundhedsmæssige indsats, der foregår i primærkommunalt regi, i amtsligt regi og inden for praksissektoren. Generelle målsætninger i sygehusvæsenet De nuværende målsætninger for amtets sygehusvæsen er fastlagt i Sygehusplan Der lægges i målsætningerne særligt vægt på en høj kvalitet i alle sygehusvæsenets funktioner, samtidig med at nærhedsprincippet tilgodeses. Endvidere skal der være et højt serviceniveau for den enkelte patient, blandt andet i form af kontinuitet i behandlingsforløb. I den forbindelse skal der være et tæt samarbejde mellem amtets sygehuse, kommunerne og de praktiserende læger. Sygehusstrukturen fastlægges under hensyn til et ønske om høj kvalitet, effektivitet og produktivitet, kombineret med at almindeligt forekommende og pludseligt opståede sygdomme skal kunne behandles i patienternes lokalområder. Amtsrådet vedtog den 20. juni 2002 det politiske grundlag for udarbejdelsen af en ny sygehusplan for amtet. Det har form af en række sygehuspolitiske hensigtserklæringer, som alene omfatter det somatiske område. Af aftalen fremgår blandt andet, at Københavns amts sygehusvæsen skal kunne måle sig internationalt. Sygehusene skal være højt specialiserede på hver deres område samtidig med, at de er lokalsygehuse. Københavns amts sygehusvæsen skal derfor deltage i internationale faglige samarbejder og i et mere praktisk samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab, det øvrige Danmark og Region Skåne. Amtet har et særligt tæt samarbejde med H:S om tilrettelæggelsen af den højt specialiserede sygehusbetjening af borgerne i Østdanmark. Amtets sygehusvæsen omfatter universitetssygehusene i Glostrup, Herlev og Gentofte samt Amager Hospital, der drives i samarbejde med H:S. Befolkningen i Hvidovre betjenes lokalt på Hvidovre Hospital, der drives af H:S. Alle sygehusene skal have en ligeværdig sammensætning og udvikling. Sygehusene er til for patienterne og rammer, organisation, kultur og aktiviteter skal afspejle dette. Patienterne skal involveres og ansvarliggøres omkring egen livssituation, f.eks. om valg af behandlingsmuligheder, om kostens og motionens betydning for den individuelle sundhed, om sammenhængen mellem livsstil og kvaliteten af givne behandlinger, f.eks. sammenhængen mellem rygning og resultatet af en operation. Kvalitet og tryghed i behandlingen fremmes gennem den fortsatte udvikling af strukturerede patientforløb. Det skal tilstræbes, at den enkelte patient har sin egen personlige sundhedsfaglige kontaktperson. 4 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

5 Dagkirurgi og andre dagbehandlinger skal indføres overalt, hvor det ud fra kvalitetsmæssige, patientmæssige og økonomiske hensyn er hensigtsmæssigt. Der bør indrettes særlige elektive operationsenheder. Hensigtserklæringerne skal ses sammen med amtsrådets tidligere sygehuspolitiske vedtagelser vedr. kræftplanen, ældreplanen, udviklingen af sygehusvæsenets ledelsesforhold, amtets nye fælles personalepolitik, forskningsstrategien samt den kommende temaplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Sygehusudvalget har i juni 2002 drøftet sygehusdirektionernes forslag til dialogbaserede aftaler for år Aftalerne er udformet i overensstemmelse med de af Økonomiudvalget godkendte retningslinier. Aftalerne indeholder således overordnede forudsætninger, beskrivelse af det enkelte amtssygehus, generelle målsætninger for sygehusvæsenet i Københavns Amt, målsætning og strategi for det enkelte amtssygehus, konkrete mål med hensyn til aktivitet, service, ventelister- og tider, kvalitet, sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelsesforpligtelser, personaleudvikling og ressourcer, generelle og specielle aftalevilkår. Der er udarbejdet mål for de enkelte amtssygehuse. Målene tager udgangspunkt i sygehusenes aftaleoplæg 2003, der er drøftet i juni 2002 med Sygehusudvalget. For så vidt angår aktiviteten fremgår det, at aktivitetsmålene for sygehusvæsenet i år 2003 er afsluttede patienter, udskrivninger, operationer og ambulante besøg. Efter Amtsrådets budgetvedtagelse vil der på grundlag af det vedtagne budget blive indgået endelige aftaler mellem Sygehusudvalget og de enkelte sygehusdirektioner. Sygehusudvalgets samlede økonomi Nettodriftsudgifterne på Sygehusudvalgets område udgør i år 2003 i alt mio. kr. De tekniske korrektioner udgør i alt 77,2 mio. kr. De væsentligste er lønpuljer på 22,8 mio. kr., lov- og cirkulæreprogram fra år ,6 mio. kr., patientforsikring 17 mio. kr. og medicin 13,7 mio. kr. Basisanlægsbudgettet er i år 2003 på 83,8 mio. kr., heraf udgør renoveringsplanen for Amtssygehuset i Glostrup 57 mio. kr. Nettodriftsudgifterne er fordelt mellem sygehusene på følgende måde: Til Amager Hospital er der afsat 211 mio. kr. I sygehusenes udgifter indgår der forbrug på fremmede sygehuse. Resten af nettodriftsbudgettet er fordelt med 13 mio. kr. til driften af Centralindkøb, mens der netto er afsat 108 mio. kr. på sygehusenes fælleskonto til specielle formål og til senere fordeling på sygehusene. Indtægterne for kommunernes betaling for de færdigbehandlede patienter er ligeledes budgetteret på fælleskontoen. Herudover driver amtet Centralapoteket, der i budgetmæssig sammenhæng næsten er neutralt, idet driftsudgifterne stort set modsvares af tilsvarende indtægter. I alt har apoteket en omsætning på ca. 275 mio. kr., hvoraf 215 mio. kr. går til amtets sygehuse, mens resten sælges til andre amter, forsvaret og Grønland. Hovedparten af sygehusvæsenets bruttodriftsudgifter udgøres af løn, nemlig ca. 66 pct., mens resten kan henføres til øvrig drift. Der forventes i år 2003 et personaleforbrug på ca årsværk. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling den 19. juni 2002 af rammerne for budgetforslag besluttede Økonomiudvalget, at der skal gennemføres udgiftsmæssige reduktioner på Sygehusudvalgets område på 22,7 mio. kr. i 2003 stigende til 34,1 mio. kr. årligt fra Nettorammen for prioriteringen af nye initiativer og yderligere omstillinger inden for sygehusvæsenets driftsområde udgør 16,6 mio. kr. årligt. Dette indbærer, at der i år 2003 sker en reduktion af Sygehusudvalgets nettoramme med 6,1 mio. kr. i 2003 og i 2004 og følgende år med 17,5 mio. kr. I det omfang der stilles besparelsesforslag udover de ovenfor nævnte beløb øges muligheden tilsvarende for prioritering af nye forslag. Der fremlægges på den baggrund besparelsesforslag for 34,1 mio. kr. i 2003 stigende til 45,5 mio. kr. årligt fra Idet der er stillet besparelsesforslag for 11,4 mio. kr. ud over det beløb der er fastsat i den økonomiske tilpasningsplan muliggøres derfor prioriteringen af yderligere forslag tilsvarende. Udvidelsesforslag udgør således 28,0 mio. kr. årligt. Amtssygehuset i Gentofte: Amtssygehuset i Glostrup: Amtssygehuset i Herlev: mio. kr mio. kr mio. kr. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 5

6 1.2 Særlige forhold der præger området Københavns Amts Sygehusvæsen står i disse år over for en række store udfordringer, blandt andet i forbindelse med de tendenser der er nævnt nedenfor. Udviklingen af stadig flere nye teknologier og behandlingsmetoder indebærer øget efterspørgsel efter nye behandlingsformer, og dette gør sig især gældende for kræftområdet. Sundhedsvæsenet vil i de kommende år blive underlagt et dobbelt pres som følge af den demografiske udvikling. Et stigende antal ældre vil medføre et større pres på de medicinske afdelinger. Mindre ungdomsårgange vil samtidigt indebære større vanskeligheder omkring rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften. En højere levestandard kombineret med en stadigt mere veluddannet befolkning medfører generelt større krav om kvalitet i sundhedsydelserne. Disse øgede krav er afspejlet i kravene om kortere ventetider, herunder reglen om maksimalt 2 måneders ventetid på behandling som trådte i kraft fra 1. juli Der gennemføres i 2002 meraktivitetsprojekter, som finansieres af Regeringens ventelistepulje, der er målrettet mod øget aktivitet i form af pukkelafvikling og dermed kortere ventelister. behandlingskapacitet. Samtidigt forventes reglen om maksimalt 2 måneders ventetid også at medføre et pres på udenamtsforbruget, samtidigt med at der generelt forventes en skærpet konkurrence mellem landets sygehuse. Tilsammen skaber disse tendenser en stadigt voksende efterspørgsel efter sundhedsydelser, og dette giver sig udslag i et betydeligt udgiftspres inden for sygehusvæsenet. På grund af de økonomiske rammer for budgetlægningen har det kun været muligt at tilgodese de mest presserende behov gennem en stram prioritering. En række forslag har været drøftet, som det imidlertid ikke har været muligt at fremme. Ydermere er der på IT-området generelt et stort investeringsbehov. Udvikling af den elektroniske patientjournal (EPJ) er blandt de igangværende initiativer på sundhedsområdet, der har de største perspektiver. Konsekvent digitalisering vil kunne skabe bedre sammenhæng i patientforløb og kommunikation. Det er væsentligt at fremhæve, at de fremsatte omstillingsforslag i dette års budgetlægning ikke tilgodeser områder der har karakter af generel vedligeholdelse af sygehusvæsenet driftsområde, herunder uddannelse og forskning, som er en væsentlig forudsætning for på sigt at opretholde den eksisterende behandlingskapacitet på det nuværende niveau. Der er på flere områder et behov for permanent kapacitetsudvidelse m.h.p. balance mellem efterspørgsel og 6 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

7 1.3 Forslag til driftsbudget Budgetforslag er opdelt med løn, drift og indtægter på bevillingsområder Budget 2002 Teknisk Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag ekskl. psyk budgetforslag (1.000 kr prisniveau) 2003 Fællesudgifter/-indtægter Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Amtssygehuset i Gentofte Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Amtssygehuset i Glostrup Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Amtssygehuset i Herlev Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Amager Hospital Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Centralindkøb Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Centralapoteket Løn Øvrig drift Indtægter Nettodrift Sygehusudvalget i alt I alt løn I alt øvrig drift I alt indtægter ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 7

8 Interne forudsætninger I forhold til oprindeligt budget 2002 er der ændringer for godt 532 mio. kr. hvoraf de 514 mio. kr. er reduktion som følge af etablering af den nye udvalgsstruktur. Der er reduceret 18 mio. kr. som følge af flerårsbudgettet for år 2001 og bevillingsbudgettet for år Alle ændringer er specificeret i bilag til budgetforslag Tekniske ændringer til budget 2003 Hele 1000 kr. Mellem udvalg: Lønpuljer IT service og vedligehold Regulering psykiatri Vederlagsfri psykiatri 160 Lov- og cirkulæreprogram fra år 2001: Radioaktive kilder Genoptræning Akutberedskabet -408 Patientbehandling i udlandet (forskning) Reform af MVU Behandlingsmål livstruende sygdomme Svangerskabsforbyggelse 511 Tekniske ændringer: Patientforsikring Udlevering af særlig medicin Efterbetaling Amager Hospital I alt Lov- og cirkulæreprogram Lov- og cirkulæreprogram 2003 er foreløbig placeret under Økonomiudvalgets område. Indtægter og udgifter fra fremmede sygehuse. Fra den 1. juli 2002 indførtes udvidet frit sygehusvalg til private og udenlandske sygehuse. Ordningen træder i kraft, hvis sygehusene ikke kan tilbyde patienten et behandlingstidspunkt indenfor to måneder efter en modtaget henvisning. Ved 2. økonomirapport 2002 forventedes indtægterne og udgifterne for år 2002 netto at være på ca. samme niveau som ved regnskab Prognosen for år 2002 viste et forventet nettomerforbrug på ca. 25 mio. kr., der dog skal tages med et vist forbehold på grund af det spinkle datagrundlag. I budgetforslag 2003 er budgetniveauet for 2002 videreført. Bevillinger i forbindelse med forsknings-/fondsmidler Amtsrådet godkendte den 18. juni 1997 regelsæt vedr. administration af forsknings-/fondsmidler til ikrafttræden den 1. juli Det foreslås, at bevillingsansøgninger om udgifter/ indtægter til det apparatur, som indkøbes af amtet, der dermed bliver ejer af apparaturet, søges samlet en gang om året i forbindelse med 3. økonomirapport. I bevillingsmæssig sammenhæng er der tale om nulløsninger. Tværgående resultatmål - aktivitet Aktivitetsmålene i budget 2003 indgår i de dialogbaserede aftaler. Aktivitetsmålene ændres i år 2003 til behandlede patienter, operationer, sygehusudskrivninger og ambulante besøg samt samlet DRG-produktionsværdi. Baggrunden er et behov for bedre at kunne sammenligne amtets sygehusaktivitet med øvrige amters. På sygehusområdet har Økonomiudvalget besluttet, at der i år 2003 gennemføres en kvantitativ udvidelse af patientaktiviteten på 2 % målt såvel i antal afsluttede patienter, antal operationer og samlet DRG-værdi. Som udgangspunkt er der derfor i budget 2003 indarbejdet en aktivitetsstigning på ca. 2 % i forhold til regnskab 2001 vedrørende antal behandlede patienter, antal operationer og samlet DRG-værdi. I den forbindelse har de enkelte sygehusdirektioner i de dialogbaserede aftaler udarbejdet en beskrivelse af, hvilke ledelsesmæssige initiativer eller strategier, der forventes anvendt til realisering af patientaktivitetsstigningen. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper og er et såkaldt case-mix-system. Begrebet case-mix tager udgangspunkt i, at et sygehus behandler patienter med vidt forskellige karakteristika, herunder helbredstilstande. Disse helbredstilstande udløser forskellige behandlings- og plejebehov, hvilket betyder en stor variation i ressourceforbruget for behandlingen af den enkelte patient. DRG-systemet løser denne problemstilling ved at gruppere patienterne i forhold til deres forventede ressourceforbrug. DRG-systemet består af 25 hoveddiagnosegrupper, hvorunder der findes 495 forskellige DRG-grupper. På grundlag af Sundhedsministeriets takstsystem for år 2002 er sygehusenes produktion blevet DRG-værdisat. I de dialogbaserede aftaler indgår også oversigter over servicemål og forventede ventelister, dels for afdelingerne som helhed, og dels for de udvalgte områder. For aktivitetstallene anvendes følgende: Behandlede patienter defineres som berørte cpr. numre, dvs. antallet af cpr. numre, der igennem perioden har været i kontakt med den pågældende afdeling på sygehuset i form af en indlæggelse eller et ambulant besøg, idet hvert cpr. nummer kun tæller med 1 gang. Et skadebesøg tæller ikke med. Operationer defineres som antal egentlige operationer i perioden på den pågældende opererende afdeling. Deloperationer og operationer på skadestuen tæller ikke med. 8 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

9 Udskrivninger defineres som antallet af sygehusudskrivninger fra sygehuset i perioden, der indgår i DRG opgørelser. Ambulante besøg defineres som antallet af ambulante besøg, der indgår i DRG opgørelser. Skadebesøg tæller med. DRG-produktionsværdi defineres som den samlede DRG-værdi af sygehusets produktion i perioden for henholdsvis indlagte og ambulante patienter. På baggrund af oplæggene til dialogbaserede aftaler er der opstillet nedenstående aktivitetsmål for år Den faktiske aktivitet i år 2001 er tillige medtaget. I bilag til budgetforslag er aktivitetstallene opgjort på afdelinger på hvert af sygehusene. Aktivitetsmål Regnskab Aftale Aftale- Aktivitets oplæg stigning Behandlede patienter ,4 % Sygehusudskrivninger ,1 % Operationer ,8 % Ambulante besøg ,1 % DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 3.291, ,7 1,9 % Det forudsættes, at sygehusene samlet kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer samt gennemføre ambulante besøg i år Der er tale om 2,4 % flere behandlede patienter, 2,1 % flere udskrivninger, 2,8 % flere operationer og 2,1 % flere ambulante besøg samt en samlet stigning på 1,9 % i DRG-produktionsværdien i forhold til år Der er i aftaleoplægget for år 2003 foretaget en række korrektioner. Således er der på fødeafdelingerne taget hensyn til den forventede udvikling i fødselstal (og ikke blot foretaget en mekanisk fremskrivning), der er taget hensyn til strukturelle ændringer som f.eks. udflytningen af psykiatrien til Amager Hospital og Amtssygehuset i Gentoftes betjening af Frederiksborg Amt på hjerteområdet, ligesom bestræbelserne på at erstatte indlæggelse med ambulant behandling indgår. Aktivitetsmålene er for år 2003 fordelt på de tre sygehuse på følgende måde: KAS KAS KAS Gentofte Glostrup Herlev I ALT Behandlede patienter Sygehusudskrivninger Operationer Ambulante besøg DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 1.200,0 905, , ,7 For Amtssygehuset i Gentofte er det forudsat, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på mio. kr. i år For Amtssygehuset i Glostrup er det forudsat, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på 905,6 mio. kr. i år For Amtssygehuset i Herlev er det forudsat, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på 1.248,1 mio. kr. i år Budget for udenamtspatienter - udgifter, indtægter og aktivitet Ansvaret for indtægts- og udgiftsbudgetterne ved udenamtsbehandling er placeret på de enkelte amtssygehuses afdelinger. I nedenstående tabeller er udgifter, indtægter og aktivitet vedr. udenamtspatienter angivet. Det fremgår heraf, at der er budgetteret med udgifter på 739 mio. kr. og indtægter på 507 mio. kr., svarende til niveauet i 2. økonomirapport På udgiftssiden forventes udskrivninger og ambulante besøg af Københavns amtsborgere på fremmede sygehuse. På indtægtssiden forventes udskrivninger og ambulante besøg af udenamtspatienter på Københavns Amtssygehuse. I bilag til budgetforslag er de samme tabeller vist med de enkelte fordelinger på de udførende sygehuse samt de betalende enheder (andre amter eller H:S). ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 9

10 Udgifter til Københavns amtsborgere, som er behandlet på fremmede sygehuse. Korrigeret Budget- Regnskab Budget forslag 2003-prisniveau i mio. kr Amtssygehuset i Gentofte 175,7 160,3 160,3 Amtssygehuset i Glostrup 417,8 420,8 420,8 Amtssygehuset i Herlev 183,1 158,3 158,3 Fremmede sygehuse i alt 776,6 739,4 739,4 Alle tal er eksklusiv psykiatri Aktiviteten for Københavns amtsborgere, som er behandlet på fremmede sygehuse. Udskrivninger Ambulante besøg Regnskab 2001 Budget 2002 Budget forslag Regnskab 2001 Budget 2002 Budget forslag Behandlede patienter Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev Københavns Amtssygehuse i alt Alle tal er eksklusiv psykiatri Indtægten til Københavns Amtssygehuse fra behandlede udenamtspatienter. Korrigeret Budget- Regnskab Budget forslag 2003-prisniveau i mio. kr Amtssygehuset i Gentofte -207,9-237,1-237,1 Amtssygehuset i Glostrup -78,6-75,2-75,2 Amtssygehuset i Herlev -218,0-194,8-194,8 Københavns Amtssygehuse i alt -504,5-507,1-507,1 Alle tal er eksklusiv psykiatri Aktiviteten på Københavns Amtssygehuse til behandlede udenamtspatienter. Udskrivninger. Ambulante besøg. Regnskab 2001 Budget 2002 Budget forslag Regnskab 2001 Budget 2002 Budget forslag Behandlede patienter Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev Københavns Amtssygehuse i alt Alle tal er eksklusiv psykiatri NB! tallene er opgjort udfra forskellige definitioner. Det er således ikke muligt at sammenligne direkte mellem årene. Tværgående resultatmål - service For 2003 er der fastsat følgende servicemål for Københavns Amts Sygehusvæsen, idet de opstillede servicemål samtidig indgår i de dialogbaserede aftaler med det enkelte sygehus. Servicemål 1 Fra det tidspunkt, hvor henvisning af en ikke-akut patient modtages på sygehuset, og indtil der afsendes besked til patienten om mødetid og -sted, må der maksimalt gå 8 kalenderdage. Servicemål 2 Patienter, som skal forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at kunne påbegynde forundersøgelse senest 28 kalenderdage efter henvisning er modtaget. Servicemål 2a (skærpet servicemål 2) For 13 patientgrupper med livs- og helbredstruende sygdomme er der som hovedregel en maksimal ventetid på 14 dage fra henvisning til forundersøgelse. 10 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

11 Servicemål 3 Patienter, som forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at kunne påbegynde behandling senest 90 kalenderdage efter beslutning om behandling. Patienter, som ikke forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at påbegynde behandling senest 90 kalenderdage efter henvisning er modtaget. Servicemål 4 Ved henvendelse på en skadestue bør undersøgelse/behandling være iværksat af enten en læge eller en sygeplejerske inden én time. Servicemål 5 Ventetid på undersøgelse, kontrol og lignende i ambulatorier bør højest være på 30 minutter. Servicemål 6 Udskrivningsbreve (epikriser) for patienter, der har været indlagt, skal sendes til de praktiserende læger så hurtigt som muligt, dog senest 3 kalenderdage efter udskrivning. Kontrolmål (samlet ventetid) Der følges indtil videre op på, om ikke-akutte patienter, hvad enten de forundersøges eller ej, påbegynder behandling senest 120 kalenderdage efter modtaget henvisning. Passiv ventetid indgår ikke. Patienter, som hører under det skærpede servicemål 2, holdes udenfor opfølgningen. Målene for 2003, således som de fremgår af forslag til dialogbaserede aftaler med sygehusene, er angivet nedenfor. Der kan fremkomme mindre ændringer i forbindelse med den endelige aftaleindgåelse. Målopfyldelse i 2003 for de tre amtssygehuse Servicemål Ventetidsmål Amtssygehuset Amtssygehuset Amtssygehuset i Gentofte i Glostrup i Herlev Fra henvisningsdato til afsendelse af besked til patienten 8 kalenderdage 99 % 100 % 98 % Fra henvisning til påbegyndelse af undersøgelse eller behandling 28 kalenderdage 75 % 81 % 66 % Fra henvisning til påbegyndelse af undersøgelse eller behandling for visse livs- og helbredstruende sygdomme 14 dage 99 % 100 % 98 % Fra afslutning af undersøgelse til påbegyndelse af behandling 90 kalenderdage 80 % 87 % 89 % Ventetid i skadestue 60 minutter 100 % 95 % 93 % Ventetid i ambulatorium 30 minutter 100 % 92 % 92 % Frist for afsendelse af udskrivningsbreve til praktiserende læger 3 kalenderdage 75 % 100 % 100 % Henvisning til endelig behandling, kontrolmål 120 kalenderdage 86 % 85 % 89 % Af beskrivelsen under de enkelte sygehuse fremgår status for målopfyldelsen. Samlet venteliste Som følge af den aftalte aktivitet, d.v.s. ekskl. ventelisteforanstaltninger i forbindelse med ventelistepuljen på 1,5 mia. kr., og den forventede patienttilgang forventes den samlede venteliste primo 2003 at udgøre i alt patienter. Primo 2002 udgjorde den samlede venteliste patienter. Ultimo år 2003 forventes den samlede venteliste at udgøre i alt patienter. Samlet venteliste Primo Forventet Forventet 2002 primo ultimo Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev Total I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2002 blev der afsat en samlet pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i sygehusvæsenet. Puljen er tænkt som et middel til at nedbringe ventelisterne og ventetiderne til sygehusbehandling, og midlerne er øremærket til elektiv (planlagt) aktivitet. Under denne pulje er der iværksat flere projekter på amtssygehusene, som må forventes at have en positiv effekt på den opgjorte venteliste. Disse effekter er ikke indregnet i ovenstående ventelisteopgørelser. Sengepladser på sygehusene i år 2003 Normerede senge Amtssygehuset i Gentofte 709 Amtssygehuset i Glostrup 530 Amtssygehuset i Herlev 586 I alt På Amager Hospital er der 457 sengepladser, heraf 347 somatiske sengepladser. Af de 347 somatiske sengepladser anvender amtet skønsmæssigt ca. 110 pladser. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 11

12 Beskrivelse af bevillingsområde fælleskontoen Bevillingsområde Fælleskontoen Budget Budget Budget- Budget- Budget overslag overslag overslag kr priser Budgetforslag Udgifter løn øvrig drift Indtægter Nettoudgifter I det tekniske budget er fælleskontoen tillagt 17 mio. kr. til merudgifter til patientforsikring. Vedrørende lovog cirkulæreprogrammet 2001 er der foreløbig placeret ca. 16 mio. kr. med henblik på senere fordeling. Det drejer sig om følgende poster: hele kr. Genoptræning Akutberedskabet -408 Patientbehandling i udlandet (forskning) Reform af MVU Behandlingsmål livstruende sygdomme De øvrige korrektioner til fælleskontoen vedrører væsentligst omfordelinger til sygehusene. Sygehusenes fælleskonto består hovedsageligt af en række rammebeløb, der er afsat til specielle formål til senere fordeling på sygehusene, jævnfør nedenfor. Herudover afholdes visse udgifter direkte fra fælleskontoen. Det drejer sig eksempelvis om patientforsikring, betaling til hospice og praksisreservelægeordningen jfr. nedenfor. Endvidere er indtægtsbudgettet for de færdigbehandlede patienter og studenterundervisningen placeret på fælleskontoen. I det følgende omtales de væsentligste budgetbeløb. Apparaturpuljen Der er afsat 39,4 mio. kr. Fordelingen af apparaturpuljen for 1999 medfører, at der for apparatur-puljen for år 2002 er foruddisponeret et beløb på 10 mio. kr. i forbindelse med anvendelsen af leasing som finansieringsform. Sidste leasingydelse afdrages i år Restpulje til kræftbehandling Der er et restbeløb på 1,5 mio. kr., der er reserveret til kræftplanens anbefalinger. Der vil blive taget årligt stilling til udmøntningen af beløbet. Lederudvikling Der er et budget på 1,6 mio. kr., der skal anvendes til uddannelse af mellemledere. Alle afdelingsledelser er næsten igennem blok I om økonomistyring og fortsætter i efteråret 2002 på blok II om personaleledelse. Galileo-forløbet for mellemledere er under tilrettelæggelse og starter november Forskerstillinger ved sygehusene Der er budget på 2,8 mio. kr. til ansættelse af ph.d.- stillinger. Budgettet vil blive fordelt til de sygehuse, hvor stillingerne er besat. Studenterundervisning Der er afsat 5,5 mio. kr. til udgifter i forbindelse med studenterundervisning. Budgettet fordeles til de enkelte sygehuse efter den konkrete belastning. Pulje til kvalitetsudvikling og patientforløbsanalyser Der er afsat et budget på 1,8 mio. kr., der anvendes til forbedring af kvaliteten af pleje, behandling og patientforløb. Akutberedskabet Der er budget på 5,1 mio. kr. Der vil blive udarbejdet mødesag med forslag til fordeling. Patientforsikring Der er et oprindeligt budget på 28,6 mio. kr. Som teknisk korrektion er tillagt yderligere 17 mio. kr. Med et budget på 45,6 mio. kr. er der overensstemmelse med udgifterne til den gentegnede patientforsikring for årene Hjemmehospice og hospicepladser Til hospicepladser er afsat et nettobudget på 8,2 mio. kr. Til støtte for hjemmehospice er afsat et budget på 4,9 mio. kr., der afregnes direkte til Sct. Lukas. Praksisreservelægeordning Udgifts- og indtægtsbudget på 7,1 mio. kr. Sundhedsministeriet refunderer ikke udgifter til barselsløn, der kompenseres via bloktilskudsudligningen. Barselsafgiften er på ca. 1 mio. kr. pr. år Medlemskaber Til projektet Den gode medicinske afdeling er der afsat 0,5 mio. kr. og til det nationale indikatorprojekt er afsat 0,6 mio. kr. Informationsvirksomhed Der er et budget på 0,6 mio. kr. til afholdelse af projekter, der skal understøtte den fælles informationsindsats i Københavns Amts Sygehusvæsen. Indtægter for færdigbehandlede patienter Der er budgetteret med indtægter vedr. færdigbehandlede patienter på 24 mio. kr. 12 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

13 Indtægter for studenterundervisning. Der er et indtægtsbudget på 8,2 mio. kr. fra Københavns Universitet vedr. studenterundervisningen på sygehusene. Beskrivelse af bevillingsområde Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset er lokalsygehus for borgerne i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner samt Ryvang Øst, der er en del af Københavns Kommune. De tre kommuner i amtet samt Ryvang Øst har tilsammen indbyggere. Det gynækologiske og obstetriske (fødsler) speciale betjener endvidere hele Ryvang samt Gladsaxe kommune. Indenfor specialerne pædiatri og neurologi er betjeningen af amtets borgere delt mellem Amtssygehuset i Gentofte og Amtssygehuset i Glostrup. Amtssygehusets betjening af hele amtet ( indbyggere samt fra Ryvang Øst) gælder for specialerne: medicinske lungesygdomme, kardiologi, hjertelungekirurgi, allergologi, dermatologi, audiologi, karkirurgi, håndkirurgi, øre-næse-halssygdomme, idrætstraumatologi, fødsler med koagulationsforstyrrelser (blodpropforstyrrende) samt udførelse af trombolysebehandling (blodpropopløsning) via koagulationslaboratoriet. Sygehuset har ti afdelinger, som varetager lands- og landsdelsfunktioner indenfor følgende specialer: Dermato-venerologi, Diagnostisk radiologi, Kardiologi, Medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme, Karkirurgi, Kirurgisk gastroenterologi, Thoraxkirurgi, Urologi, Ortopædisk kirurgi, Oto-rhino-laryngologi og audiologi. I behandlingen af patienter med hjertelidelser, thoraxkirurgi og kardiologi, er der indgået aftale med Roskilde og Frederiksborg Amter om betjening af borgerne i amterne. Herved er optageområdet for denne patientgruppe ca. 1,2 mio. indbyggere. Sammen med Rigshospitalet varetager sygehuset formandskabet for den østdanske koordinationsgruppe inden for hjertesygdomme. Den højt specialiserede lungemedicinske behandling af patienter i Østdanmark er samlet på Amtssygehuset i Gentofte. Der er i alt 2,4 mio. indbyggere i Østdanmark. Som universitetssygehus har amtssygehuset såvel en særlig forskningsforpligtelse, som en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til lægeuddannelsen, såvel den præ- som den postgraduate uddannelse. Undervisningsforpligtelsen løses gennem et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Udover den lægelige uddannelse varetager sygehuset en stor uddannelsesopgave i forhold til plejepersonale, fysioterapeuter, bioanalytikere, lægesekretærer, jordemødre m.fl. Sygehuset huser endvidere Psykiatrisk Center Gentofte samt Børnepsykiatrisk Ambulatorium. Der er mellem sygehuset og psykiatri- og socialforvaltningen udarbejdet samarbejdsaftale om, hvordan sygehuset fortsat udfører visse serviceopgaver for det psykiatriske område. Amtssygehuset huser sekretariatet for Det Østdanske Regionale Råd For Lægers videreuddannelse samt Videncenter for allergi. Målsætninger og resultatmål Aktivitetsmål Amtssygehuset i Regnskab Aftale Budget Aktivitets- Gentofte stigning i % Aktivitet Behandlede patienter ,5 % Sygehusudskrivninger ,4 % Operationer ,2 % Ambulante besøg ,9 % DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 1.177, ,0 1,9 % Der er ikke tale om et reelt fald i antal operationer fra Budget 2002 til Budget 2003 på Amtssygehuset i Gentofte. Operationerne på afd. D i Budget 2002 er overvurderet pga. overgang til nye definitioner og fejlregistrering, og operationerne bør derfor nedskrives med 600. Operationerne på afd. P falder pga. ændring af visse operationskoder til behandlingskoder. Tages der højde for disse forhold er operationer i Budget 2003 på niveau med Budget 2002 på Amtssygehuset i Gentofte. Det bemærkes, at der er korrigeret for overtagelsen af øre-næse- og halsspecialet fra Amtssygehuset i Glostrup samt sammenlægning af Dermatologisk og Fysiurgisk/reumatologisk afdeling. For Amtssygehuset i Gentofte er det forudsat i år 2003, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på mio. kr. Sygehusets aktivitetsstigning i år 2003 i forhold til år 2001 tilvejebringes ved iværksættelse af en række initiativer, herunder mere effektive patientforløb gennem en bedre koordinering mellem operation, opvågning og intensiv pleje. Målet er at nedbringe antallet af aflyste elektive operationer og minimere den nuværende flaskehals for at effektivisere patientforløbene, som sygehusets kapacitet til intensiv pleje og opvågning udgør. På det dagkirurgiske område forventes der at kunne opnås en aktivitetsmæssig gevinst ved en styrkelse af sygehusets centrale dagkirurgiske enhed til at omfatte flere kirurgiske specialer. På det medicinske område samarbejdes der med kommunerne i sygehusets optageområde om en hurtigere ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 13

14 udslusning af færdigbehandlede patienter med henblik på at effektivisere de enkelte patientforløb i form af reducerede liggetider samt frigørelse af kapacitet til andre patienter. Herudover er der gode erfaringer med etablering af daghospitalsfunktioner på det medicinske område. Udbredelsen af disse erfaringer vil sikre, at der bliver mulighed for at øge aktiviteten i form af behandlede patienter og sygehusudskrivninger indenfor den givne medicinske kapacitet. Endvidere er der løbende dialog om, hvorvidt patientforløb fuldt forsvarligt kan omstilles fra stationær til dagkirurgisk behandling eller daghospital og videre til rene ambulante forløb. Udenamtsaktivitetsmål Der er aftalt nedenstående aktivitetsmål for eget sygehus og fremmede sygehuse i år Amtssygehuset i Gentofte Antal Antal sygehus- ambulante udskrivninger besøg A. Egne borgeres benyttelse af sygehuset B. Andre amters (incl. H:S) benyttelse af sygehuset I alt benyttelse af sygehuset (A+B) C. Egne borgere på fremmede sygehuse (inkl. H:S og RH) Egne borgeres forbrug i alt (A+C) Servicemål på sygehusniveau Nedenfor er angivet Amtssygehuset i Gentoftes servicemål for år 2003 på sygehusniveau. De angivne mål er under forudsætning af de aftalte aktivitetsmål samt den forventede tilgang af patienter. Nr. Servicemål Ventetidsmål Regnskab Budget Budget 1. kvartal Fra henvisningsdato til afsendelse af indkaldelse 8 kalenderdage 83 % 100 % 99 % 84 % 2 Ventetid til forundersøgelse 28 kalenderdage 55 % 70 % 75 % 48 % 2A Ventetid til forundersøgelse for visse livstruende sygdomme 14 kalenderdage 70 % 100 % 99 % 73 % 3 Forundersøgelse til endelig behandling 90 kalenderdage 92 % 80 % 80 % 72 % 4 Ventetid i skadestue 1 time 99 % 100 % 100 % 99 % 5 Ventetid i ambulatorium 30 minutter ej opgjort 100 % 100 % ej opgjort 6 Afsendelse af epikrise til praktiserende læge 3 kalenderdage 25 % 100 % 75 % 33 % 7 Henvisning til endelig behandling, kontrolmål 120 kalenderdage 83 % 85 % 86 % 84 % Servicemålene for Amtssygehuset i Gentofte for år 2003 ligger generelt højere end den opgjorte målopfyldelse for 1. kvartal Især er der en markant stigning vedr. afsendelse af udskrivningsbreve. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Sygehusudvalget den 6. juni 2001 har besluttet, at det præciseres overfor afdelingsledelserne, at udskrivningsbreve skal fremsendes indenfor tre kalenderdage, uanset om der mangler biopsisvar eller anden form for udredningssvar. Servicemål for udvalgte operations- og behandlingsområder I nedenstående skemaoversigt er angivet servicemål for udvalgte operations- og behandlingsområder på Amtssygehuset i Gentofte. Ventetider for udvalgte operations- og behandlingsområder er angivet i uger og er maksimale ventetider for ukomplicerede tilfælde. 14 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

15 Udvalgte områder Servicemål (Ventetid i uger) Fra henvisning til påbegyndelse Fra afslutning af undersøgelse af undersøgelse eller behandling til påbegyndelse af behandling Brok (alle typer) 12 30*/ 6** Galdesten 12 20*/ 9** Forstørret prostata 6 4* Sterilisation, mænd - 20* Hofteledsplastik 3 9* Knæledsplastik 3 9* Knæ, ledbånd 3 62* Knæ, menisk 3 36*/ 20** Nedsunken livmoder & urininkontinens 6 12* Fjernelse af livmoder, ekskl. Kræft 5 4* Mandler - 8* Sterilisation, kvinder 12 8** Varicer/åreknuder * * Behandling ved indlæggelse. ** Ambulant behandling. Budgetforslag : Amtssygehuset i Gentofte 1000 kr priser Budget 2002 Budget 2003 Budget- Budget- Budgetoverslag overslag overslag Budgetforslag Udgifter løn øvrig drift Indtægter Nettoudgifter Behandlede patienter Sygehusudskrivninger Operationer Ambulante besøg DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 1.200,00 Antal personale (årsværk) I budgetforslag 2003 har Amtssygehuset i Gentofte en bruttobudgetramme på 1.559,360 mio. kr. og en indtægtsramme på 251,500 mio. kr. Disse rammer er fremkommet ved en prisfremskrivning af det ajourførte 2002-budget, korrigeret for etablering af det nye psykiatriudvalg, konsekvenser af amtsrådsbeslutninger samt en række tekniske korrektioner. De væsentligste ændringer til budget 2003 udover korrektion for psykiatri er en reduktion af budgetrammen på 20,8 mio. kr. vedrører samling af blodbanksfunktionen på Amtssygehuset i Herlev. Sygehuset er tillagt 8,3 mio. kr. fra lønpuljer. Endvidere er der omfordelt en række budgetposter fra fælleskontoen samt mellem sygehusene. Aktivitets- og nøgletal Samlet venteliste Som følge af den aftalte aktivitet, d.v.s. ekskl. ventelisteforanstaltninger i forbindelse med ventelistepuljen på 1,5 mia. kr., og den forventede patienttilgang forventes den samlede venteliste på Amtssygehuset i Gentofte primo år 2003 at udgøre i alt patienter. Ultimo år 2003 forventes den samlede venteliste at udgøre i alt patienter. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 15

16 Samlet venteliste Amtssygehuset i Gentofte Forventet venteliste Forventet tilgang Forventet afgang år 2003 Forventet venteliste primo år 2003 i år 2003 ultimo 2003 Operation/anden Anden måde behandling I alt Kvalitetsmål Amtssygehuset i Gentofte har opstillet kvalitetsmål i forslag til dialogbaseret aftale for år 2003 for følgende områder: Kvalitetsprogrammer Kerneydelse Kliniske retningslinier og klinisk dokumentation Overvågning og vurdering af kvalitet Brugerundersøgelser Sundhedsforskningsaktivitet Der forventes følgende forskningsaktivitet i år 2003: Forskningsaktivitet Antal Doktorafhandlinger 2 Ph.d-afhandlinger 2 Tidsskriftsartikler 225 Nøgletal Amtssygehuset i Gentofte Regnskab Budget Budget Maksimal sengetal Disponibelt sengeantal Belægningsprocent 98,8 95,4 95 Producerede sengedage Gennemsnitlig liggetid i dage 6,6 6,5 6,5 Antal årsværk Nøgletal (2003-priser) Regnskab Budget Budget Sygehusets bruttoudgifter pr. behandlet patient Beskrivelse af bevillingsområde Amtssygehuset i Glostrup Sygehuset er lokalsygehus for borgere fra Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Glostrup og Vallensbæk kommuner med i alt ca indbyggere. For en række specialer betjener Amtssygehuset i Glostrup hele amtet med i alt ca indbyggere. Dette gælder specialerne: Neurokirurgi (kirurgisk behandling af sygdomme i nervesystemet), neonatologi (tidligt/syge nyfødte), odontologi (tand-, mund- og kæbekirurgi), børnediabetes (sukkersyge hos børn) og arbejdsmedicin. Det Katastrofemedicinske Beredskab (AMK) for hele amtet varetages ligeledes på Amtssygehuset i Glostrup. I samarbejde med Amtssygehuset i Gentofte har sygehuset behandlingsansvaret for alle amtets borgere inden for specialerne børnesygdomme og neurologi. Inden for en række specialer betjener sygehuset et udvidet optageområde. Det drejer sig om specialet kirurgisk urologi og geriatri, hvor sygehuset også betjener Hvidovre kommunes borgere med et samlet optageområde for disse specialer på cirka borgere og det fysiurgiske/reumatologiske speciale, hvor sygehuset i samarbejde med Amtssygehuset i Gentofte betjener borgere fra Dragør og Tårnby kommuner. Sygehuset har lands- og landsdelsfunktioner inden for neurokirurgi, neurologiske sygdomme, børnesygdomme, urogynækologi, kroniske sygdomme i bugspytkirtlen, kæbekirurgi, sygdomme i spiserøret, svære tilfælde af diabetes samt visse spastiske lidelser og specielle diagnostiske undersøgelser. Som universitetshospital har Amtssygehuset i Glostrup såvel en særlig forskningsforpligtelse som en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til lægeuddannelsen, såvel den præ- som den postgraduate uddannelse. Uddannelsesforpligtelsen løses igennem et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Herudover varetager sygehuset en stor uddannelsesopgave i forhold til plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, lægesekretærer, jordemødre m.fl. 16 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

17 Målsætninger og resultatmål Aktivitetsmål Amtssygehuset i Regnskab Aftale Budget Aktivitets- Glostrup stigning i % Aktivitet Behandlede patienter ,5 % Sygehusudskrivninger ,3 % Operationer ,0 % Ambulante besøg ,6 % DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 890,9 905,6 1,7 % For Amtssygehuset i Glostrup er det forudsat i år 2003, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på 905,6 mio. kr. Udgangspunktet for sygehusets samlede aktivitet i år 2003 er en stigning på 2 % i forhold til år 2001, idet der dog er sket en konkret justering i forhold til en række udviklingstendenser. Produktivitetsstigningen på sygehuset sker som en effektivisering af arbejdsgange bl.a. med øget anvendelse af observationssenge, hvorved unødige indlæggelser undgås, større fleksibilitet i anvendelsen af forskellige faggrupper, øget samarbejde omkring diagnosticering af henviste patienter, så den rigtige behandling hurtigere kan iværksættes samt kortere behandlingsforløb m.v. På det kirurgiske område foretages flere og flere operative indgreb i dagkirurgien, ligesom visse kirurgiske indgreb i stigende omfang erstattes med medicinsk behandling. Udelades fødeområdet og korrigeres for dobbeltregistreringer på Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling i 2001 stiger antal behandlede patienter og DRG værdi fra 2001 til 2003 med 2 %. Udenamtsaktivitetsmål Der er aftalt nedenstående aktivitetsmål for eget sygehus og fremmede sygehuse i år Amtssygehuset i Glostrup Antal Antal sygehus- ambulante udskrivninger besøg A. Egne borgeres benyttelse af sygehuset B. Andre amters (incl. H:S) benyttelse af sygehuset I alt benyttelse af sygehuset (A+B) C. Egne borgere på fremmede sygehuse (inkl. H:S og RH) Egne borgeres forbrug i alt (A+C) Servicemål Nedenfor er angivet Amtssygehuset i Glostrups servicemål for år 2003 på sygehusniveau. De an-givne mål er under forudsætning af de aftalte aktivitetsmål samt den forventede tilgang af patienter. Nr. Servicemål Ventetidsmål Regnskab Budget Budget 1. kvartal Fra henvisningsdato til afsendelse af indkaldelse 8 kalenderdage 88 % 100 % 100 % 86 % 2 Ventetid til forundersøgelse 28 kalenderdage 60 % 78 % 81 % 44 % 2A Ventetid til forundersøgelse for visse livstruende sygdomme 14 kalenderdage 50 % 100 % 100 % 55 % 3 Forundersøgelse til endelig behandling 90 kalenderdage 86 % 89 % 87 % 85 % 3A Henvisning til endelig behandling for patienter som ikke skal forundersøges 90 kalenderdage 89 % 89 % 89 % 86 % 4 Ventetid i skadestue 1 time 96 % 95 % 95 % 96 % 5 Ventetid i ambulatorium 30 minutter ej opgjort 93 % 92 % ej opgjort 6 Afsendelse af epikrise til praktiserende læge 3 kalenderdage 51 % 100 % 100 % 56 % 7 Henvisning til endelig behandling, kontrolmål 120 kalenderdage 86 % 83 % 85 % 83 % Servicemålene for Amtssygehuset i Glostrup for år 2003 ligger generelt højere end den opgjorte målopfyldelse for 1. kvartal Især er der en markant stigning vedr. afsendelse af udskrivningsbreve. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Sygehusudvalget den 6. juni 2001 har besluttet, at det præciseres overfor afdelingsledelserne, at udskrivningsbreve skal fremsendes indenfor tre kalenderdage, uanset om der mangler biopsisvar eller anden form for udredningssvar. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 17

18 Servicemål for udvalgte operations- og behandlingsområder I nedenstående skemaoversigt er angivet servicemål for udvalgte operations- og behandlingsmåder på Amtssygehuset i Glostrup. Ventetider for udvalgte operations- og behandlingsområder er angivet i uger og er maksimale ventetider for ukomplicerede tilfælde. Udvalgte områder Servicemål (Ventetid i uger) Fra henvisning til påbegyndelse Fra afslutning af undersøgelse af undersøgelse eller behandling til påbegyndelse af behandling Brok (alle typer) 4 18*/10** Galdesten 4 4*/3** Forstørret prostata 14 4* Sterilisation, mænd 24 14** Hofteledsplastik 4 32* Knæledsplastik 4 32* Knæ, ledbånd 4 24* Knæ, menisk 4 30*/10** Nedsunken livmoder & urininkontinens 10 6* Fjernelse af livmoder, eksil. Kræft 10 6* Lumbal diskusprolaps 2 18* Sterilisation, kvinder 20 8** * Behandling ved indlæggelse. ** Ambulant behandling. Budgetforslag : Amtssygehuset i Glostrup 1000 kr priser Budget 2002 Budget 2003 Budget- Budget- Budgetoverslag overslag overslag Budgetforslag Udgifter løn øvrig drift Indtægter Nettoudgifter Behandlede patienter Sygehusudskrivninger Operationer Ambulante besøg DRG-produktionsværdi (mio.kr.) 905,6 Antal personale (årsværk) I budgetforslag 2003 har Amtssygehuset i Glostrup en bruttobudgetramme på 1.553,338 mio. kr. og en indtægtsramme på mio. kr. Disse rammer er fremkommet ved en prisfremskrivning af det ajourførte 2002-budget, korrigeret for etablering af det nye psykiatriudvalg, konsekvenser af amtsrådsbeslutninger samt en række tekniske korrektioner. på 27,5 mio. kr. vedrørende samling af blodbanksfunktionen på Amtssygehuset i Herlev. Sygehuset er tillagt 7,3 mio. kr. fra lønpuljer. Endvidere er der omfordelt en række budgetposter fra fælleskontoen samt mellem sygehusene. De væsentligste ændringer til budget 2003 udover korrektion for psykiatri er en reduktion af budgetrammen 18 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG

19 Aktivitets- og nøgletal Samlet venteliste Som følge af den aftalte aktivitet, d.v.s. ekskl. ventelisteforanstaltninger i forbindelse med ventelistepuljen på 1,5 mia. kr., og den forventede patienttilgang forventes den samlede venteliste primo år 2003 at udgøre i alt patienter. Ultimo år 2003 forventes den samlede venteliste at udgøre i alt patienter. Samlet venteliste Amtssygehuset i Glostrup Forventet venteliste Forventet tilgang Forventet afgang år 2003 Forventet venteliste primo år 2003 i år 2003 ultimo 2003 Operation/anden Anden måde behandling I alt Kvalitetsmål Amtssygehuset i Glostrup har opstillet kvalitetsmål i forslag til dialogbaseret aftale for år 2003 for følgende områder: Kvalitetsprogrammer Kerneydelse Kliniske retningslinier og klinisk dokumentation Overvågning og vurdering af kvalitet Brugerundersøgelser Sundhedsforskningsaktivitet Der forventes i år 2003 følgende forskningsaktivitet: Forskningsaktivitet Antal Doktorafhandlinger 2 Ph.d-afhandlinger 7-8 Tidsskriftsartikler Nøgletal Amtssygehuset i Glostrup Regnskab Budget Budget Maksimal sengetal Disponibelt sengeantal Belægningsprocent Producerede sengedage Gennemsnitlig liggetid i dage 6,5 6,4 6,2 Antal årsværk Nøgletal (2003-priser) Regnskab Budget Budget Sygehusets bruttoudgifter pr. behandlet patient Beskrivelse af bevillingsområde Amtssygehuset i Herlev Amtssygehuset i Herlev er lokalsygehus for borgerne i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Ledøje-Smørum, Rødovre og Værløse kommuner. Normaloptageområdet har indbyggere, hvilket svarer til 32 pct. af amtets indbyggere. Amtssygehuset i Herlev betjener hele amtets indbyggere indenfor specialerne onkologi, plastikkirurgi, nefrologi, hæmatologi, øjensygdomme, klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi. Indenfor onkologien betjener Amtssygehuset i Herlev efter aftale også borgere fra Roskilde og Frederiksborg amter. Optageområdet for denne patientgruppe er ca. 1,2 mio. indbyggere pr. 1. januar Sygehuset har lands- og landsdelsfunktioner indenfor kræftsygdomme, blodsygdomme, øjensygdomme, urinvejssygdomme, nyretransplantation, mave-tarmsygdomme, plastikkirurgi, hormonbetingede sygdomme, fertilitetsbehandling, tværfaglig smertebehandling, kirurgisk behandling af børn med klumpfod og cerebral parese samt hovedparten af de tværgående kliniske specialer. Som universitetshospital har Amtssygehuset i Herlev såvel en særlig forskningsforpligtelse som en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til lægeuddannelsen, såvel den præ- som den postgraduate uddannelse. Uddannelsesforpligtelsen løses igennem et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Herudover varetager sygehuset en stor uddannelsesopgave i forhold til plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, lægesekretærer, jordemødre m.fl. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG Sygehusudvalget 19

20 Målsætninger og resultatmål Aktivitetsmål Amtssygehuset i Regnskab Aftale Budget Aktivitets- Herlev stigning i % Aktivitet Behandlede patienter ,6 % Sygehusudskrivninger ,3 % Operationer ,0 % Ambulante besøg ,0 % DRG-produktionsværdi (mio. kr.) 1.223, ,1 2,0 % For Amtssygehuset i Herlev er det forudsat i år 2003, at sygehuset kan behandle patienter, udskrive patienter og foretage operationer, gennemføre ambulante besøg samt opnå en DRG-produktionsværdi på 1.248,1 mio. kr. Kravet om en produktivitetsstigning på 2 % er udmøntet i, at aktivitetsmålene på de enkelte afdelinger er fastlagt ud fra regnskab 2001 tillagt 2 procent. De aktivitetsstigninger, som afdelingerne leverer, slår også igennem på de tværgående afdelinger, som særligt mærker den stigende efterspørgsel efter kræftrelaterede undersøgelser. Også indenfor det medicinske område foregår en fortsat omstilling til ambulant behandling ved omlægning af arbejdsgange og patientforløb, hvilket betyder, at sygehuset behandler flere patienter indenfor den samme sengekapacitet. På kræftområdet har sygehuset igangsat en analyse vedrørende arbejdsgangene i stråleterapi-funktionen, som skal resultere i et øget antal behandlinger i stråleterapien med det eksisterende personale og acceleratorer. Udenamtsaktivitetsmål Der er aftalt nedenstående aktivitetsmål for eget sygehus og fremmede sygehuse i år Amtssygehuset i Herlev Antal Antal sygehus- ambulante udskrivninger besøg A. Egne borgeres benyttelse af sygehuset B. Andre amters (incl. H:S) benyttelse af sygehuset I alt benyttelse af sygehuset (A+B) C. Egne borgere på fremmede sygehuse (inkl. H:S og RH) Egne borgeres forbrug i alt (A+C) For alle afdelinger er antal patienter (korrigeret for faldende fødselstal) og afdelingernes DRG-produktionsværdi opskrevet med 2 %. Ikke alle afdelinger vil kunne øge produktiviteten med 2 % vedr. antal sygehusudskrivninger. Baggrunden er, at disse afdelinger indenfor de seneste år har øget produktiviteten med langt mere end 2 % (nogle afdelinger med op til 16 %), hvorfor der ikke kan forventes en yderligere produktivitetsstigning. Sygehusets aktivitetsstigning i år 2003 opnås ved iværksættelse eller fortsættelse af en række forandringsog omstillingsmæssige initiativer på alle niveauer i sygehuset for at effektivisere og samtidig højne kvaliteten og sikre ensartede behandlingspraksis. Det er sygehusets strategi at skabe sammenhæng mellem arbejdstilrettelæggelse, patientstrømme og tilfredshed i den daglige arbejdssituation, ligesom sygehuset arbejder videre med opgaveglidning mellem faggrupper og følger en plan for rekruttering og fastholdelse af personalet. Sygehuset har sammen med DSI Institut for Sundhedsvæsen færdiggjort en analyse af udnyttelsen af operationskapaciteten, som konkluderer, at afdelingerne i høj grad udnytter den nuværende kapacitet, idet der samtidig arbejdes videre med en række anbefalinger for at opnå en optimal udnyttelse. Af specialanalysen vedrørende dagkirurgi fremgår, at sygehuset ved en intern omprioritering af ressourcerne har opnået en optimal kapacitetsudnyttelse. 20 Sygehusudvalget ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG