hvad virker for borgere med behov for en særlig jobindsats Best Practice

Transkript

1 hvad virker for borgere med behov for en særlig jobindsats Best Practice

2 Marselisborg Center for Beskæftigelse, kompetence & Viden Marselisborg startede oprindeligt som et projekt, Jobcenter Marselisborg, under Arbejdsmarkedsstyrelsen i Målet var gennem konkret jobformidling at opbygge viden omkring, hvad der skal til, for at borgere med en funktionsevnenedsættelse og borgere med behov for en særlig jobindsats kan blive en fast del af arbejdsmarkedet. Marselisborgs resultater medførte, at der fra det politiske niveau og fra kommunernes side blev et ønske om en mere systematisk løbende opsamling af viden og udvikling af metoder, redskaber og kompetencer til udvikling af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Herudfra blev Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden etableret i 2005 med det mål at opbygge jobcentrenes eget praksisvidencenter, hvor centrets udvikling af tilbud, redskaber og metoder sker i et tæt samarbejde med de enkelte jobcentre. Denne unikke samarbejdsmodel har været med til at sikre en løbende udvikling af indsatsmodeller, evaluerings- og analysedesign samt kompetenceudviklingstilbud, der matcher jobcentrenes konkrete aktuelle behov. 2

3 Indhold Forord 5 De 10 temaer Tværfaglig koordineret indsats Fokus på job Virksomhedskontakt og -samarbejde Sanktioner Motivation Tidlig og hurtig indsats Fleksibilitet i indsatsen Overskuelighed og forudsigelighed Arketyper en metode til differentieret indsats Holdforløb Medvirkende jobcentre Best Practice kataloget bliver til 45 Favrskov 47 Rødovre 48 Holbæk 49 Odense 51 Skive 53 3

4 hvad virker? Sammenfattende viser undersøgelserne blandt jobcentermedarbejdere, borgere og virksomheder, at 10 temaer er væsentlige, når borgere med behov for en særlig indsats skal i job. 4

5 Forord Best Practice for borgere med behov for en særlig jobindsats Det kan kræve megen støtte og hjælp. Det kan kræve et tæt koordineret samarbejde mellem flere faggrupper. Det kan kræve mange små skridt frem og flere tilbage igen. Men det KAN lykkes! At få borgere, der har behov for en særlig indsats i job eller uddannelse. For mange jobcentre er det en stor udfordring at få borgere med behov for en særlig indsats i job. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene lærer af hinandens gode erfaringer. Det kræver, at der bliver sat ord på, hvad der virker. Formålet med dette katalog er at beskrive fællestrækkene i de gode erfaringer med særlige indsatser i fem jobcentre. Hvad virker? Når vi taler om indsatser, der virker, mener vi indsatser, der får målgruppen I ordinært arbejde, i uddannelse, i ansættelse med løntilskud, evt. i fleksjob. I praktik eller indslusningsforløb som en del af en godkendt jobplan. Afklaret (beskæftigelsessituation og arbejdsevne). Nærmere arbejdsmarkedet (eksempelvis ny matchgruppe). Ofte har sagsbehandlere og jobkonsulenter en oplevelse af, at et projekt eller en indsats virker, men de kan have svært ved at sætte ord på, hvad det helt præcist er, der gør en forskel. Via analyser af indsatser i fem jobcentre har vi afdækket, hvad der virker ifølge jobcentrets medarbejdere, ifølge virksomhederne, hvor borgerne udplaceres i praktik eller job, og sidst men ikke mindst hvad der virker ifølge borgerne selv. Jobcentre Virksomheder Hvad virker? B o r g e r e Jobcentre Hvad mener jobcentermedarbejderne er væsentligt i indsatsen? Hvilke initiativer og indsatser skal jobcentret helt konkret iværksætte, for at borgerne bliver klædt på til at komme i arbejde? Eller for at de nærmer sig arbejdsmarkedet, evt. via en vellykket afklaringsproces? Borgere Hvad mener borgere, der ikke længere er ledige, har haft betydning for, at de er kommet videre i arbejde eller uddannelse? Hvad er det med borgernes egne ord, der har gjort, at de har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet? Virksomheder Hvad mener virksomhederne, de selv kan gøre for, at udplaceringen lykkes? Og hvilke initiativer mener virksomhederne, jobcentret skal iværksætte, for at borgerene bliver klædt på til at kunne varetage et job? Og for at de får den støtte, de har brug for undervejs i forløbet? Få overblik over de 10 forskellige temaer på side 6-7 5

6 DE 10 TEMAER De 10 temaer Sammenfattende viser undersøgelserne blandt jobcentermedarbejdere, borgere og virksomheder, at følgende temaer er væsentlige, når en særlig indsats skal lykkes: 1. tværfaglig koordineret indsats For at kunne lykkes med en indsats kræver det ofte en helhedsorienteret indsats. Derfor er det vigtigt, at jobcentret indgår et koordineret samarbejde med de fagpersoner, der er relevante at inddrage i den enkelte borgers forløb. Læs mere side 9 2. Fokus på job For langtidsledige borgere kan vejen mod job synes lang og uoverskuelig. Når målet i en borgers handleplan er at komme i job, er det derfor vigtigt, at borgerens primære kontaktperson kontinuerligt i forløbet motiverer til at fastholde fokus på slutmålet. Læs mere side virksomhedskontakt og samarbejde Et godt virksomhedssamarbejde samt et udbygget netværk af lokale virksomheder er af afgørende betydning, hvis afklaring og udplacering af borgere skal lykkes. Læs mere side Sanktioner Forudsætningen for, at en arbejdsmarkedsrettet indsats overfor borgere kan lykkes er, at den enkelte borger møder op i det tilbud, vedkommende er visiteret til. Når borgere ikke vil møde op, kan sanktioner være et nødvendigt og nyttigt redskab. Læs mere side Motivation At borgerne selv er motiverede er afgørende for, at indsatsen for at få borgere afklarede og i job eller uddannelse lykkes. At vække eller at understøtte borgernes motivation er derfor en vigtig del af job kon sulenternes og sagsbehandlernes arbejde med målgruppen. Læs mere side Tidlig og hurtig indsats For at opnå et succesfuldt beskæftigelsesforløb skal indsatsen starte så tidligt som muligt i borgerens ledighedsperiode. Passiv ventetid mellem de forskellige tilbud, der indgår i borgerens handleplan, skal reduceres til et minimum. Læs mere side Fleksibilitet i indsatsen En stor del af borgerene har tidligere været igennem et eller flere forløb uden at være kommet nærmere arbejdsmarkedet. Når der skal ske en positiv udvikling for disse borgere, kræver det en fleksibel indsats og en grad af metodefrihed. Læs mere side 33 6

7 DE 10 TEMAER 8. overskuelighed og forudsigelighed Mange ledige lever et liv, der er præget af manglende struktur. Når en arbejdsmarkeds rettet indsats skal virke for disse borgere, er det derfor nødvendigt, at afklaringen og jobsøgningen foregår i overskuelige og forudsigelige rammer, der giver ro til at fokusere på at nå målet, et skridt ad gangen. Læs mere side arketyper en metode til differentieret indsats Når jobcentret inddeler sine borgere i arketyper, giver det et klart billede af målgruppen. Dermed bliver det muligt at beskrive præcist hvilke indsatser, der er virkningsfulde overfor den enkelte arketype og dermed målrette indsatsen. Læs mere side Holdforløb Holdforløb er et godt afsæt for en arbejdsmarkedsrettet indsats. For mange er det positivt at møde andre i samme situation. Samtidig kan det at se andre komme i arbejde være med til at øge den enkeltes tro på, at det vil lykkes at komme videre. Læs mere side 41 Hvad Virker for borgere Med behov for en særlig jobindsats Dette katalog baserer sig på erfaringer fra projektet Hvad Virker for Matchgruppe 4 og 5? Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og følgende jobcentre har deltaget i projektet: Favrskov Rødovre Holbæk Odense Skive For mere information om projektet samt de virkningsfulde initiativer i de fem jobcentre, se side 45 De 10 temaer er uddybende beskrevet på de følgende sider. Kataloget indeholder konkrete råd til, hvordan man omsætter de 10 temaer til egen praksis i jobcentret. Vi håber, kataloget kan give inspiration til afklaring, motivation, udplacering og fastholdelse af borgere med behov for en særlig jobindsats. Marselisborg Praksisvidencenter 7

8 8

9 1. Tværfaglig koordineret indsats Tværfaglig koordineret indsats At flere forskellige fagpersoner arbejder sammen i indsatsen for borgere kan være af afgørende betydning for, om indsatsen lykkes. Om man er organiseret i et decideret team, eller om man arbejder individuelt og sparrer med kolleger og samarbejdspartnere, er mindre vigtigt. Der, hvor det tætte samarbejde gør en positiv forskel, er når de relevante parter, der skal inddrages i en borgers sag, er tilgængelige, og når de arbejder mod samme mål. fordelen ved en tværfaglig koordineret indsats Et tæt koordineret samarbejde kan skabe en rød tråd i borgerens forløb, hvis alle aktører i processen arbejder efter samme mål. Et samarbejde giver fagligt rum til at diskutere borgernes sager, give hinanden sparring og i fællesskab få nye ideer til, hvad der skal til for at komme videre i de svære sager. Et samarbejde giver mulighed for, at man kan være to til stede til en svær samtale med en borger. Et tværfagligt samarbejde sikrer, at konkrete problemer løses af relevante fagpersoner med viden og indsigt i et givent område, så sagsbehandleren / jobkonsulenten kan bevare det jobrettede fokus. At være flere, der arbejder sammen om at nå borgerens mål, er med til at bevare dynamikken og gejsten blandt medarbejderne. Mange borgere fortæller, at det er motiverende at have en sagsbehandler eller jobkonsulent, der har gejst og tydeligt signalerer, at det nok skal lykkes at finde et arbejde til den pågældende. Et tværfagligt samarbejde kan være med til at sikre, at der bliver reageret hurtigt, når nye udfordringer opstår. Kollegial sparring giver gejst i de svære sager i Projekt Mandsmod, Jobcenter Rødovre Case: Projektmedarbejderne i projekt Mandsmod mener, at det har haft afgørende betydning for projektets resultater, at de har arbejdet som et tværfagligt team med et fælles ansvar for en gruppe borgere. Nogle gange, når man arbejder lang tid med mennesker, så går man død i nogle af dem. Det oplever alle. Så kan nogle andre tage over. Det er godt at have nogle at dele med. Og fordi vi er tre, så er der altid en af os, der tror på, at det skal nok gå, siger en af projektmedarbejderne med henvisning til, at arbejdet med at finde plads på arbejdsmarkedet til borgere med behov for en særlig indsats af og til kan være en stor udfordring. I projektet praktiseres teamarbejdet ved, at der så vidt muligt altid er to projektmedarbejdere med til en individuel samtale. Projektmedarbejderne har erfaret, at dette fungerer rigtig godt. Dels fordi de under samtalen kan supplere hinanden og dermed holde samtalen konstruktivt i gang, dels fordi projektmedarbejderne har oplevet det som givende, at de efter samtalen kan diskutere, hvad der blev sagt på mødet. Det aftales fra gang til gang, hvilke projektmedarbejdere, der tager en samtale med en given borger. 9

10 1. Tværfaglig koordineret indsats En helhedsorienteret indsats: Beskæftigelsesindsats Borgeren Sundhedsindsats Personlig og social indsats Hvordan iværksættes en tværfaglig koordineret indsats? Samarbejde sagsbehandlere imellem Et tæt samarbejde sagsbehandlere imellem er afgørende for, om det lykkes borgerne at komme i arbejde, fordi et samarbejde giver mulighed for at sparre med kolleger og dermed inddrage den viden, der findes i huset, så man sikrer, at borgere visiteres til de rigtige tilbud et samarbejde giver mulighed for, at man som kolleger kan aflaste hinanden eller måske endda bytte sag, hvis man går i stå i et samarbejde med en borger. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor sagsbehandleren eller borgeren ikke synes, at der sker en udvikling i sagen, eller hvor kemien ikke er så god, som man kunne ønske sig. Samarbejde sagsbehandlere og jobkonsulenter imellem En af fordelene ved et tæt samarbejde jobkonsulenter og sagsbehandlere imellem er, at der kan ske en hurtig og smidig overdragelse af sagen. Dette er med til at mindske den passive ventetid i indsatsen, hvilket er afgørende for den enkelte borgers motivation. Ligeledes kan et tæt løbende samarbejde være medvirkende til, at borgeren oplever et sammenhængende forløb. I samarbejdet er jobkonsulenternes skriftlige tilbagemeldinger af stor betydning for sagsbehandlerens arbejde med afklaring og beskrivelse af borgerens arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren bestiller et præcist produkt fra jobkonsulenten ud fra beskrevne procedurer. Når en borger efter en virksomhedspraktik kan ansættes på ordinære vilkår, er det vigtigt, at stillingen oprettes hurtigst muligt. Dette er vigtigt for at bevare borgerens motivation for jobbet. Internt i jobcentret kan et tæt samarbejde sagsbehandlere og jobkonsulenter imellem sikre et fællesskab om opnåede resultater. Øvrige samarbejdspartnere For at kunne lykkes med en indsats kræver det i mange tilfælde, at der sideløbende med en beskæftigelsesindsats iværksættes en helhedsorienteret indsats, der hjælper borgeren med at overkomme økonomiske problemer, psykiske problemer, sundhedsmæssige problemer, pasningsproblemer m.m. Derfor er det vigtigt, at jobcentret indgår et koordineret samarbejde med en række forskellige fagpersoner, herunder speciallæger, lægekonsulenter, psykologer, misbrugskonsulenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der kan inddrages i udredningen. Borgerens egen læge er i mange tilfælde også en vigtig medspiller. Endelig er det vigtigt at samarbejde med øvrige kommunale forvaltninger, så de kan støtte op om den enkelte borgers forløb. Dette er eksempelvis vigtigt, hvis jobcentret vurderer, at en borger skal i behandling, eller hvis der er behov for, at problemer omkring pasning af børn eller en syg ægtefælle afhjælpes af relevant myndighed, inden en borger kan visiteres til et job. 10

11 1. Tværfaglig koordineret indsats Forudsætninger for en tværfaglig koordineret indsats Tidlig udarbejdelse af plan for borgeren Hvis et tværfagligt samarbejde skal fungere, er det afgørende, at alle involverede fagpersoner og borgeren er enige om, hvad målet for den enkelte borger er, og hvordan vejen til målet skal se ud. Det betyder, at der skal laves en handleplan for den enkelte borger tidligt i forløbet, og der skal indgås et tidligt samarbejde mellem sagsbehandler, et evt. tilbud og borger. Bliver en plan for en tværfaglig indsats udarbejdet og fulgt minimeres den passive ventetid, og borgeren vil få en oplevelse af, at de fagpersoner, han/hun møder vil det samme og arbejder i samme retning. Fælles ledelse eller ledelsesmæssig opbakning Forudsætningen for en tværfaglig koordineret indsats er, at der er ledelsesmæssig opbakning hertil. Der skal afsættes ressourcer til at prioritere den tætte kontakt; eksempelvis skal der være tid til og en ledelsesmæssig forventning om faglig sparring. Samarbejdspartnere ønsker samarbejdet! Hvis et koordineret samarbejde skal fungere, kræver det, at der er åbne faggrænser, og at samtlige involverede har lyst til at samarbejde på tværs. Initiativet til det gode samarbejde skal i udgangspunktet komme fra jobcentrenes ledelse og medarbejdere. Samtidig er det vigtigt, at der er en tovholder for samarbejdet, og at denne fungerer som borgerens fast tilknyttede kontaktperson. Klare linjer i samarbejdet mellem jobcentret og internt/ eksternt tilbud samt anden aktør Det er vigtigt, at der allerede inden indgåelse af samarbejde mellem et jobcenter og tilbud/aktører er klare procedurer og kravspecifikationer for samarbejdet. Særligt hvis tilbuddet ikke har myndighedsansvaret, er det af afgørende betydning, at tilbuddet har et tæt og konstruktivt samarbejde med myndighedssagsbehandlerne i jobcentret. Eksempelvis bør der ske hyppige tilbagemeldinger. Klare linjer sikrer et smidigt og tæt samarbejde tilbud og jobcenter imellem, samt at der ikke opstår unødig og demotiverende ventetid i den enkelte borgers forløb. Tæt samarbejde mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter i Jobcenter Skive Case: Jobcenter Skive er inddelt i tre sagsbehandlerteams, der arbejder med hver sin målgruppe: unge (18-24), voksne og flygtninge-indvandrere. Hvert team arbejder tæt sammen med jobkonsulenterne i det daglige, og herudover har jobcentret et tæt samarbejde med praktiserende læger, lægekonsulenter samt psykiatri- og misbrugsområdet. Medarbejderne i jobcentret oplever, at det tætte samarbejde har mange fordele; eksempelvis at der kan handles hurtigt i hver enkelt sag. Borgeren får ikke lov til at gå og tygge på sit nederlag lyder det fra en af sagsbehandlerne. At borgerne oplever det tætte samarbejde i jobcentret som en fordel, fremgår af en kommentar fra en pige i starten af 20 erne, der på interviewtidspunktet var blevet ansat 30 timer om ugen i en butik, efter en veloverstået praktik samme sted. Her i Skive, der snakker de meget sammen alle sammen. Hvis jeg har været oppe ved min sagsbehandler, så siger hun for eksempel, at jobkonsulenterne har nogle forbindelser her og her. Og så løber hun ud på gangen og henter en af dem. Og hvis de ikke lige er der, så lægger hun en seddel, og så går der en halv time, så bliver der ringet, at nu er der noget her til dig, hvis det er det, du har lyst til. Ung kvinde, tidligere kontanthjælpsmodtager, Skive 11

12 12

13 2. Fokus på job Fokus på job For borgere, der har været udenfor arbejdsmarkedet i lang tid, kræver det mange gange et langt sejt træk at nå målet i den enkeltes handleplan, hvis dette mål er at komme i job. Dette gælder ikke mindst for borgere, der sideløbende med den arbejdsmarkedsrettede indsats er i behandling, modtager psykologbistand eller lignende. Her er det af afgørende betydning, at borgerens primære kontaktperson kontinuerligt i forløbet fastholder fokus på slutmålet: at komme i job. Hvordan holdes fokus på job? Afklaringen skal målrettes jobmarkedets reelle muligheder I afklaringen af borgeren er det vigtigt at opmuntre og støtte borgeren i, at det vil lykkes at finde et job. Samtidig er det afgørende at være realistisk og ærlig overfor borgerens muligheder, så han/hun ikke får falske forventninger til, hvad der er muligt. Afklaringen skal derfor målrettes jobmarkedets reelle muligheder. Realistiske jobmuligheder for den enkelte? Det er vigtigt, at borgeren i udplaceringen på en virksomhed får en oplevelse af succes, så han/hun får en tro på, at det nok skal lykkes at komme i arbejde. Hvis en borger ønsker en type job, man som medarbejder vurderer, er urealistisk, at vedkommende kan varetage, skal man arbejde på at motivere borgeren til at prøve noget andet, som man vurderer, at han/hun kan magte. Alternativt kan man tilbyde borgeren en snusepraktik, hvor han/hun i en kortere periode det kan være fra få dage op til et par uger kan få mulighed for at blive klogere på, hvad det kræver at arbejde indenfor en bestemt branche. Endelig kan man med fordel anvende en differentieret jobplan med eksempelvis tre niveauer: A. Ønskejobbet, hvor der ofte ikke er mange jobmuligheder, men som skal afsøges, da borgers kompetencer og erfaringer matcher. B. Det gode og acceptable job, der matcher den lediges kompetencer, og hvor der er en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. C. Det jobområde, det kan blive nødvendigt at arbejde indenfor for at blive selvforsørgende, men som måske ikke opfylder drømme og ambitioner. Den niveauinddelte jobplan medfører, at borgerens jobmuligheder generelt bredes ud, samt at borgeren i højere grad reflekterer over hvilke nye brancher, jobområder og jobfunktioner, der er relevante i forhold til borgerens personlige profil. Kompetencer C B Ønskejob A Ønsker Arbejdsmarkedet 13

14 2. Fokus på job Forudsætninger for en succesfuld indsats med fokus på job ret og pligt. Mange af borgerne kender ikke reglerne, eller der kan være dele af reglerne, som de ikke forstår. En forudsætning for, at en arbejdsmarkedsrettet indsats med fokus på job lykkes, er at der fra start er klare linjer og afstemte forventninger borger og sagsbehandler /jobkonsulent imellem. Eksempelvis er det vigtigt, at: Det er tydeligt for borgeren, at det har en konsekvens, hvis han/hun ikke møder op til aftalte samtaler eller forløb. For projekter eller andre tilbud, hvor borgeren følgeret holdforløb, kan det være en god idé at arrangere et besøg af Jobcentret, hvor der bliver fortalt om rådighed, Der er klare retningslinjer for, hvornår og hvordan borgeren skal give besked ved fravær. Det kan være en god idé at fastholde, at meddelelser om fravær ikke kan gives per sms men skal gives i telefonen. Dermed er det muligt at få en kort snak med borgeren og dermed fornemme, om der er problemer under opsejling, der skal tages hånd om, inden de udvikler sig. Der er hurtig reaktion ved udeblivelse. Kontinuerlig italesættelse af, at målet er at komme i job Case: I projekt Partnerskabsmatch i Holbæk er et kontinuerligt fokus på job en bevidst strategi. Dette fokus fungerer som en ramme for projektet, så der ikke opstår tvivl om medarbejdernes rolle og projektets formål. Borgerne ved, hvad de er her for. Det er med i tankerne, at de skal have et arbejde hele tiden. Vi sikrer kontinuerligt, at der er fokus på job, lyder det fra en af medarbejderne. I projektet foregår en kontinuerlig holdningsbearbejdning, hvor der tales om, hvordan man opnår erfaring på arbejdsmarkedet, hvordan man får et job osv. For nogle borgere har den megen fokusering på job betydet, at de foretrækker et rigtigt arbejde frem for at komme i praktik. Med en borgers ord: Jeg vil ikke i praktik. Jeg vil have et rigtigt arbejde, et 37 timers arbejde. For en stor del af projektets borgere vil vejen til arbejdsmarkedet netop være gennem praktik. Også her er udmeldingen fra medarbejderne klar og kontant: Vi siger til borgerne, at praktik er uundgåelig. De får en klar udmelding. Det er ikke til diskussion. Og så fører vi en dialog om praktikken, hvor vi oplister fordelene, fx at man får noget til CV et. Mange har været i aktivering og har dårlige erfaringer med aktivering, hvor man sidder og samler klemmer eller drikker kaffe. De omtaler det som at arbejde gratis. Det gælder derfor om at skelne mellem praktik og aktivering og gøre forskellen tydelig. For de borgere, der evt. har en negativ oplevelse med en tidligere praktik, er det vigtigt, at denne bliver bearbejdet sammen med medarbejderne. Der kan være mange årsager til, at en praktik ikke lykkes. Det kan være, at borgerens forventninger til praktikken ikke bliver opfyldt eller, at borgeren alligevel ikke matcher den pågældende jobfunktion. Men det kan også handle om, at borgerne ikke forstår, at kontanthjælpen medfører, at man skal stå til rådighed. For nogle af borgerne er det nødvendigt at forklare, hvordan samfundet er skruet sammen, det kan fx være i forhold til kvinder, der ikke forstår, hvorfor man skal gå på arbejde, når man har familie og børn. 14

15 2. Fokus på job Fokus på HVORDAN borgeren kommer i job frem for HVORFOR borgeren er arbejdsløs Case: I projekt Mandsmod i Jobcenter Rødovre har det været grundlæggende for medarbejdernes tilgang, at de har fokuseret på, hvordan de kan finde en plads på arbejdsmarkedet til borgerne i projektet og ikke på årsagerne til borgernes ledighed. Vores mål har været at skabe et fornuftigt alternativ til den tilværelse, de lever nu. Og ikke med udgangspunkt i deres problem, lyder det fra en af medarbejderne i projektet, der begrunder tilgangen med, at det i projektet som oftest ikke er muligt at løse de problemer, der ligger til grund for borgernes ledighed. Eksempelvis er der flere, der ikke ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug eller som ikke ønsker at få stillet en diagnose på en psykisk lidelse. Borgerne i projektet har været i kontanthjælpssystemet i mange år, og hvis man bliver ved med at insistere på at skulle løse deres problem, kommer man ifølge projektmedarbejdernes erfaring ofte ikke videre, fordi det så er svært at opbygge en tillid. På et af forløbene var der en borger, der ifølge eget udsagn rigtigt gerne ville arbejde. Dog troede han ikke på, at han ville kunne få et job, da han de sidste mange år havde haft alvorlige problemer med ryggen. Den pågældende var i tidens løb blevet sendt til en lang række undersøgelser, og hver gang blev det konstateret, at der ikke var noget i vejen med hans ryg. Projektmedarbejderne havde erfaret, at hvis de skulle flytte noget ved mandens situation, så kunne det ikke nytte noget at gentage det mønster, der gik igen fra hans mange møder med offentlige instanser i årenes løb. Ofte havde disse møder handlet om at forsøge at få ham til at indse eller indrømme, at han ikke fejlede noget, og hver gang var manden blevet vred og var gået i forsvar. Vi kører med på den, hvis han siger, der er noget med ryggen. Han farer helt op i en spids, hvis vi antyder, at rygproblemerne kan være psykosomatiske. Så det dyrker vi ikke mere. Vi ved det, og han ved godt, at vi ved det. Men vi siger det ikke. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor det er så grelt, at vi er nødt til at konfrontere dem. Men vores grænse ligger et andet sted, end den gør de fleste andre steder. Projektmedarbejderne forklarer, at de selvfølgelig tog højde for den viden, de havde, i deres valg af tilbud til den pågældende, som kom i praktik på en mindre virksomhed. 15

16 16

17 3. Virksomhedskontakt og -samarbejde Virksomhedskontakt og -samarbejde Når en borger skal i praktik eller i job på en virksomhed, er det vigtigt, at jobkonsulenten i hvert enkelt tilfælde vurderer, hvor megen hjælp og støtte der skal til for at nå målet. Dette kan være en ansættelse på ordinære vilkår, løntilskud eller en udbytterig virksomhedspraktik. Ligeledes er det vigtigt, at virksomhederne får den information og opbakning, de har brug for, for at kunne støtte op om den enkelte borgers forløb. fordelen ved en god virksomhedskontakt og et godt virksomhedssamarbejde En udfordring i en beskæftigelsesrettet indsats er at få virksomhederne i tale. Nogle virksomheder synes ikke, de har tid og ressourcer til at integrere borgere langt fra arbejdsmarkedet i deres produktion eller lignende. Et etableret samarbejde med lokale virksomheder gør det nemmere at finde virksomhedspraktikker til borgerne. Samarbejdet gør det samtidig nemmere og hurtigere at matche en borger med den rette virksomhed, der kan rumme de individuelt tilrettelagte vilkår, der er behov for. Hvordan skabes en god virksomhedskontakt og et godt virksomhedssamarbejde? Jobkonsulenten skal være primus motor for virksomhedskontakten Borgernehar ofte brug for, at en jobkonsulent er primus motor i forhold til virksomhedskontakten. Mange har ikke kompetencer indenfor jobsøgning, og de oplever det derfor som en lettelse, hvis der er grundig vejledning og hjælp til at skrive ansøgninger og til at finde den rette virksomhed. Ligeledes har mange brug for, at jobkonsulenten tager med ud på virksomheden til et indledende møde. Som ved enhver anden jobsamtale er det en vigtig forudsætning for praktikken eller ansættelsen, at der er en god kemi mellem de to parter. Det skal være tydeligt for virksomheden, at det er okay at sige nej til en borger, hvis de ikke vurderer, at vedkommende passer ind. Dette gør sig naturligvis også gældende i forhold til afklarings- eller snusepraktikker. Vær troværdig og åben når borgeren beskrives Når jobkonsulenten kontakter en konkret virksomhed med henblik på at etablere en praktikplads eller et job for en borger, er det vigtigt at være åben omkring såvel borgerens kvalifikationer som barrierer, så virksomheden får de oplysninger, der er relevante for mødet med borgeren. Det handler ikke nødvendigvis om at lægge alle kort på bordet, men ofte om at appellere til rummelighed og have blik for, hvilken information, der er vigtig at videregive, hvis både borgeren og virksomheden skal have størst mulig udbytte af praktikken. Jobkonsulenten skal sælge men ikke oversælge borgeren. Skab gensidig forventningsafstemning Det er vigtigt, at der er klarhed omkring gensidige forventninger til samarbejdet mellem jobcenter og den enkelte virksomhed. Meld klart ud, hvordan virksomheden bedst muligt kan støtte op om den enkelte borgers forløb. Meld klart ud, hvordan virksomhederne skal melde tilbage til jobcentret, hvis en borger har fravær, eller hvis der opstår problemer. Få virksomheden til at konkretisere/formulere behov og forventninger: er virksomheden på udkig efter en bestemt type arbejds kraft? Er der borgere, de ikke mener, virksomheden kan rumme?. Har virksomheden specifikke krav til sprogkundskaber? er de villige til at tage borgere ind i arbejdsprøvninger eller snusepraktikker, hvor det langtfra er sikkert, at de får en medarbejder i den anden ende?. hvad er virksomhedens forventninger til opfølgning/ kontakt med jobkonsulenten?. 17

18 3. Virksomhedskontakt og -samarbejde Skab det rette match mellem borger og virksomhed Hvad enten en borger skal i en snusepraktik, et egentligt praktikforløb eller i job på en virksomhed, er det vigtigt at kende både borgeren og virksomheden så godt, at man kan lave det rette match. Når det især er vigtigt i forhold til netop borgere med behov for en særlig jobindsats skyldes det, at disse borgere som oftest har mange dårlige møder med kommunen og systemet i det hele taget med i bagagen, og at motivationen derfor hurtigt daler, hvis en udplacering ikke fungerer; eksempelvis fordi arbejdet ikke interesserer den pågældende borger. Et arbejde er ikke bare et arbejde. Det er jo ikke lige meget, om du maler en væg eller graver et hul, vel? Det skulle jo også gerne være noget, du interesserede dig bare lidt for. Fordi et arbejde, du overhovedet ikke interesserer dig for, der er du ikke længe. - Mand i 50 erne, tidligere kontanthjælpsmodtager, nu ansat i fleksjob, Jobcenter Skive træffe en myndighedsafgørelse om fleksjobberettigelse eller pensionsberettigelse, er det vigtigt at have en tæt kontakt med arbejdsgiveren om, hvordan opgaven skal løses. Her bør opfølgningen altid være hyppig. Hvis formålet med udplaceringen derimod er selvforsørgelse eller eventuelt løntilskud eller praktik med henblik på løntilskud, er det individuelt, hvad der virker bedst. Nogle steder har jobkonsulenter gode erfaringer med, at intet nyt er godt nyt, mens man andre steder synes det er godt at møde op på virksomheden af og til for at høre, hvordan det går. For nogle borgere kan det være en god idé at møde op en gang om ugen i starten af et praktikforløb. Tal med hver enkelt virksomhed om, hvilke forventninger de har til opfølgning: tæt og løbende kontakt via telefon, mail eller egentlige besøg. Tilbud om at man kan ringe, hvis der opstår problemer. Tilbyd mentorordninger For at støtte op om virksomhedernes indsats overfor borgerne kan det være en god ide at tilbyde mentorordninger. En mentor kan være med til at få borgeren til at falde til på arbejdspladsen og med til at løse de små problemstillinger, der opstår i det daglige, og som jobkonsulenten har svært ved at opfange. Følg op Når man skal sikre fastholdelse af borgerne i ansættelser eller praktikker, er der forskellige behov for opfølgning, alt afhængig af formålet med udplaceringen. Hvis formålet med udplaceringen er at afprøve borgeren med henblik på at kunne For de borgere, der kan formulere sig skriftligt, kan det være en god idé at lade dem føre en praktikdagbog. Ved opfølgning på virksomheden kan dagbogen være omdrejningspunktet for en snak med jobkonsulenten om, hvordan det går. Erfaringen er, at borgerne ofte er stolte over at vise det frem, de har skrevet. Tilgængelighed er vigtig. Hvis der opstår problemer, skal borgeren og/eller virksomheden kunne få fat i jobkonsulenten. Det kan være en god idé at have en hotline, der kan ringes på. Dette muliggør, at der kan tages hånd om problemstillinger, inden de vokser sig for store. Klippekort sikrer opfølgning efter behov Case: I Odense har projektet Det Rullende Jobteam gode erfaringer med opfølgning efter et klippekortsystem, når en borger er blevet ansat i ordinært arbejde, job med løntilskud eller er påbegyndt et uddannelsesforløb. Projektets medarbejdere mener, det er vigtigt, at der øjeblikkeligt bliver handlet på problemstillinger ude på virksomheden, når de opstår. Deres erfaring er, at disse problemstillinger sjældent opstår i forbindelse med et planlagt opfølgningsmøde. For at sikre sig, at borgerne henvender sig, inden problemerne bliver for store, har medarbejderne forsøgsvist udleveret et klippekort på tre opfølgninger til hver borger. Klippekortet signalerer, at opfølgning ikke er noget, borgerne skal bede om, men noget de har ret til. Samtidig signalerer det, at det er borgernes forpligtelse, at de bruger klippekortet, hvis de har brug for hjælp eller støtte. Det er dem der ved, hvornår det begynder at skride. Vi ved det ikke, og virksomheden ved det ofte heller ikke, fordi det kan skyldes episoder på hjemmefronten, lyder det fra en af projektmedarbejderne, der fortæller, at borgerne har taget godt imod klippekortet, fordi det gør det legalt at bede om hjælp. 18

19 3. Virksomhedskontakt og -samarbejde Forudsætninger for en god virksomhedskontakt og et godt virksomhedssamarbejde Et netværk af virksomheder Det er vigtigt, at jobkonsulenten har et godt netværk til lokale virksomheder. Et netværk kommer ikke af sig selv det skal opdyrkes, og det kan derfor være en god idé, at jobkonsulenter prioriterer det opsøgende arbejde ved eksempelvis at kalendersætte virksomhedsbesøg minimum to gange hver uge. Et alternativ kan være at aftale fælles ringedage, hvor jobkonsulenterne på faste ugentlige tidspunkter prioriterer at vedligeholde og udbygge deres netværk til lokale virksomheder. Arbejder man i et projekt, kan omtale i pressen være en måde at blive synlige for virksomhederne. Overvej at indgå partnerskaber eller andre former for forpligtende samarbejde, der sikrer, at lokale virksomheder ikke bliver overrendt. Når medarbejderne kontakter virksomhederne, er der tre vinkler, de skal være opmærksomme på: Borgervinklen: Medarbejderen har en borger, som har et ønske om at komme til at arbejde indenfor en bestemt branche eller på en bestemt virksomhed. Alternativt har medarbejderen kendskab til flere borgere, som kunne være mulige emner på arbejdskraft på en bestemt virksomhed. Virksomhedsvinklen: Medarbejderen vil undersøge, om der generelt er mulige jobåbninger på virksomheden, om virksomheden er rummelig og sidst men ikke mindst afdække muligheder for skånehensyn. Her spørges ind til virksomhedens erkendte behov for arbejdskraft. af det sociale samvær på arbejdspladsen, samt at der er en, der er tæt nok på til at kunne fornemme, hvordan opstarten går og sørge for, at den nye kan magte arbejdsopgaverne og samtidig får passeende udfordringer. Ringeguide et redskab til virksomhedskontakt Medarbejdere, der skal kontakte virksomheder, kan med fordel udarbejde en ringeguide som redskab til at forberede samt gennemføre telefonsamtalerne. I ringeguiden kan den enkelte medarbejder notere oplysninger, der er relevante at vide om virksomheden, inden denne kontaktes, eksempelvis Hvilken branche tilhører virksomheden? Hvilke produkter fremstiller virksomheden? Hvordan er kontakthistorikken? Hvilken situation er virksomheden i lige nu? Har man hørt noget godt om virksomheden, der kan trækkes frem i samtalen? Erhvervsvinklen: Medarbejderen kontakter virksomheden for at afdække, om der er barrierer for vækst i virksomheden. Dette gøres ved at spørge ind til, hvilke arbejdsfunktioner der er i virksomheden og på hvilke funktioner, ledere og nøglemedarbejdere med fordel kan aflas-tes. Derved skabes der jobåbninger, som ofte kan besættes af borgere med skånebehov. Her spørges ind til virksomhedens uerkendte behov for arbejdskraft. Det menneskelige aspekt Det er vigtigt, at der er en medarbejder på virksomheden, der har fokus på det menneskelige aspekt, når en ny praktikant eller ansat starter. Dette kan være en mentor, men det kan også være en anden medarbejder, der har fået timer til og ansvar for at prioritere indsatsen. Hovedsagen er, at der er en eller flere personer, der eksempelvis er opmærksomme på, at den nye medarbejder kommer med til pauser og bliver en del Ringeguiden kan også indeholde en huskeliste til samtalen. Når man har forberedt sig godt, har man en større chance for eksempelvis at forudse og imødegå de indvendinger, virksomheden kan komme med. Ingen interesse, dårligt tidspunkt Tidligere dårlig oplevelse Faglige kompetencer passer ikke Sociale og personlige kompetencer passer ikke Fordomme om ledige i almindelighed 19

20 3. Virksomhedskontakt og -samarbejde Nødvendige skånehensyn Mens et fokus på det menneskelige aspekt er vigtigt, er det også af afgørende betydning, at virksomhederne er villige til at tage de nødvendige hensyn til den enkelte. Det kan eksempelvis være, at borgeren ikke kan arbejde så hurtigt eller har brug for mange pauser. En forudsætning for, at virksomhederne kan tage de nødvendige hensyn er, at de forud for praktikken er blevet informeret om relevante problemstillinger hos borgeren. Fleksibilitet fra jobcentrets side For virksomhederne kan det være en udfordring at håndtere de barrierer, borgerne har i forhold til arbejdsmarkedet. Hvis et praktikforløb skal blive til en ansættelse, har de brug for, at jobcentrets medarbejdere er villige til at være fleksible. Eksempelvis er det vigtigt for virksomhederne, at jobkonsulenterne er villige til at afholde møder på tidspunkter, hvor det passer ind i produktionen; også selvom det måtte være kl om morgenen. Samtidig er det vigtigt, at jobcentret lytter til den feedback, virksomhederne kommer med, og at de er villige til at tænke kreativt og finde løsninger på de barrierer, der opstår i hverdagen på virksomhederne. Ofte er det små barrierer, det handler om, men de kan være medvirkende til, at praktikken afbrydes, hvis der ikke bliver taget hånd om dem. Håndholdt indsats hele vejen til målet gør en forskel Case: Når borgerne i projekt Mandsmod skal udplaceres i virksomheder, er det projektmedarbejderne, der er primus motor. Borgerne skal kunne varetage arbejdsfunktionerne i de konkrete stillinger, men de behøver ikke at have kompetencer indenfor jobsøgning. Projektmedarbejderne tager den indledende kontakt til virksomheden, og det er også dem, der arrangerer det første møde. Når en borger skal mødes med en virksomhed for første gang, tager en af projektmedarbejderne altid med derud. Vi tager ansvaret for, at det ruller. De skal bare møde op, lyder det fra den ene projektmedarbejder. Flere af de tidligere deltagere i projektet gav udtryk for, at de synes det er svært at søge job, og de oplever det som en lettelse, at projektmedarbejderne har taget over og hjulpet dem, Det har været rigtig svært at skulle finde nyt arbejde. Den hurdle har de hjulpet mig med. Jeg kunne jo sådan set sagtens selv [søge job]. Men han [projektmedarbejder] har nemmere ved det. Det tager lidt tid, når man bliver ædru efter 20 år. Det er kun 3 måneder siden. Da de blev bedt om at komme med bud på, hvorfor det er lykkedes for projektet at hjælpe mange ledige i arbejde, var der flere borgere, der mente det skyldtes, at projektet tager hånd om hver borger hele vejen til målet, som er en ansættelse. Flere siger selv, de har brug for at blive hjulpet det sidste stykke også. Styrken ved projektet er ifølge en af borgerne, at Det, de gør, som andre ikke gør, er, at de slipper ikke. En anden borger er enig: Tit så lærer man, hvordan man laver et CV og en ansøgning uden at underdrive og overdrive. Men den virkelige prøvelse er at føre det ud i livet bagefter. Det gør de i projekt Mandsmod. De går med det sidste stykke. Eller de har i hvert fald en god indsigt i, hvem der har brug for, at de går med det sidste stykke. 20

21 4. Sanktioner Sanktioner Forudsætningen for, at en særlig indsats kan iværksættes og i sidste ende lykkes er, at den enkelte borger møder op i det tilbud, vedkommende er visiteret til. Når en borger ikke møder op, kan sanktioner være et nødvendigt og nyttigt redskab. På sigt skal borgerne gerne komme, fordi de har lyst, men i starten kan man godt have behov for at gøre brug af sanktioner Medejer af kursuscentret VIKON, Holbæk Hvad er fordelen ved at bruge sanktioner? Hvornår er sanktioner et nyttigt redskab? Ved brug af sanktioner eller med trussel om brug heraf - kan man fastholde nogle borgere i at møde op, som ellers ville blive væk. Drivkraften er, at vi gør noget godt for folk og ikke det modsatte. Jeg har endnu ikke set nogen, der har fået det bedre af at sidde hjemme og kigge på fire vægge. Det er en udfordring, og det kræver kræfter og krudt at få dem udenfor hjemmets fire vægge. Men det kan godt lade sig gøre. Og man kan godt gøre det på en god måde. - Medejer af kursuscentret VIKON, Holbæk Det kan erfaringsmæssigt have en positiv effekt at anvende sanktioner i forhold til følgende målgrupper: Borgere, der ikke vil møde op, og som til trods for henvendelser (telefon eller personligt) fortsat ikke møder. Borgere der ofte skifter adresse og telefonnummer, og som derfor kan være svære at få i tale. Misbrugere, der får brudt deres misbrugsmønstret, når de mødes med faste og ufravigelige krav om at møde op. Manglende fremmøde en barriere for den gode indsats En udfordring ved arbejdet med borgere med behov for en særlig indsats er i følge nogle af de praktikere, der har været involveret i udviklingen af Best Practice kataloget, at en række borgere i denne målgruppe ikke møder op i de tilbud, de er visiteret til. Dette kan være frustrerende, da fremmøde jo selvfølgelig er en forudsætning for, at indsatsen kommer til at virke. Hertil kommer, at det kan være tidskrævende at forsøge at få fat i de borgere, der bliver væk. I et projekt eller på et holdforløb går denne tid fra de borgere, der møder op. Derfor er det vigtigt, at man allerede ved opstart af et projekt eller tilbud har helt klare procedurer for fremmøde. Hvad vil man gøre for at motivere borgerne til at møde op den første dag? Og hvordan griber man det an, hvis en borger ikke møder op? I en eventuel undervisningsplan skal der tages højde for, hvordan de planlagte aktiviteter kan gennemføres, hvis fremmødet viser sig at være lille. 21

22 4. Sanktioner Den positive effekt forudsætter, at den enkelte borger oplever, at hjælpen er der, så snart han/hun igen møder op i tilbud. Konflikter omkring sanktioner kan ofte undgås, hvis disse udløses som en naturlig konsekvens af eksempelvis udeblivelse, frem for at blive præsenteret som netop sanktioner. Dermed bliver det lettere at få en dialog om, hvad borgeren selv kan gøre, og hvad han/hun eventuelt skal have hjælp til, for at undgå at miste penge igen måneden efter. Det har ikke altid den ønskede effekt at anvende sanktioner i forhold til borgere, der ikke kan møde op, eksempelvis: Borgere med psykiatriske lidelser (eksempelvis angst, social fobi), der ikke kan overskue konsekvenserne af at møde op Borgere ofte flygtninge-indvandrere med PTSD Er der formodning om, at en borger ikke kan møde op, bør der inden sanktionering iværksættes et hjemmebesøg eller en sygeopfølgning. Her inddrages typisk en psykiater, en psykolog eller en læge, der kan vurdere, om der er en god faglig forklaring på, at borgeren ikke kan møde op. Vurderer en psykiater eksempelvis, at en borger kan blive psykisk belastet af at skulle sidde sammen med 20 andre på et holdforløb, så er der en god faglig forklaring på, at borgeren bliver væk. Frem for at sanktionere, bør der i sådanne tilfælde iværksættes andre tilbud/tiltag for borgeren. Det er altid medarbejdernes ansvar, at den enkelte borger er i det rette tilbud. Fra et helhedsorienteret syn kan det være problematisk at sanktionere borgere, der modtager indsatser i andre forvaltninger, og som sanktioner kan spænde ben for ; eksempelvis borgere, hvis familieliv via indsatser i socialforvaltningen netop er begyndt at komme på rette spor. I sådanne tilfælde anbefales det at indgå i dialog med socialforvaltningen, så de øvrige medarbejdere omkring borgeren kan tage deres forholdsregler inden en eventuel iværksættelse af sanktioner. Forudsætning for, at sanktioner virker efter hensigten Samarbejde mellem myndighed og udfører En forudsætning for, at sanktioner er et nyttigt redskab er, at der er et velfungerende samarbejde mellem den, der kan lukke for pengekassen. (myndighedssagsbehandler, økonomikontoret, udbetalingsenheden) og den, der har fingeren på pulsen og er helt inde i borgerens sag (udfører). Disse to parter er hinandens forudsætninger, hvis sank-tionsindsatsen skal virke: Forvaltningen/myndigheden skal bakke op om indsatsen ved hurtigt at lukke for kontanthjælpen, hvis udføreren vurderer, at der er brug for det. Ligeledes skal der åbnes for hjælpen igen med det samme, når borgeren eksempelvis møder op i tilbuddet igen. Det kan være svært for udfører at bryde dårlige vaner og hyppigt fraværsmønster hos en borger, hvis denne ikke oplever, at eksempelvis fravær har en konsekvens. samarbejde mellem forvaltning og udfører fastholder borger i afklaringsforløb Case: En ung mand ved navn Lars blev af sin sagsbehandler i Jobcenter Holbæk visiteret til et afklaringsforløb på kursuscentret VIKON i Holbæk. Lars havde et misbrug af hash og til dels alkohol, og han var ikke indstillet på at skulle afklares. Han udeblev derfor fra VIKON trods flere henvendelser fra personalet, der via samtaler med ham blev klar over, at han tydeligvis godt kunne men ikke ville møde op. VIKON henvendte sig derfor til Jobcenter Holbæk med en opfordring til at standse udbetalingen af kontanthjælpen til Lars. D. 15. i måneden, da kreditorerne med myndighedssagsbehandlerens ord begyndte at hive ham i nakken, henvendte Lars sig på forvaltningen. Her fik han at vide, at han ville få sine penge, når han mødte på Vikon. Lars var gal men mødte modvilligt op næste morgen, og der blev åbnet for kontanthjælpen med det samme igen. I løbet af nogle måneder lykkedes det medarbejderne på Vikon, at vende Lars modstand mod stedet, og Lars begyndte at blomstre op. Han er nu under revalidering og møder stabilt på et forløb på teknisk skole. Lars er et opdigtet navn 22

23 4. Sanktioner Projekt /aktør skal udøve konsekvens i rådighedsvurderingen; hvis borgeren ikke overholder indgåede aftaler, skal der straks gives besked til forvaltningen. Eksempelvis ved at sende ugentlige fremmødelister. OBS: det er vigtigt med en dialog omkring brug af sanktioner. For at det er fagligt forsvarligt at sanktionere, er man nødt til at finde ud af, om den enkelte borger bliver væk, fordi vedkommende ikke kan møde, eller fordi borgeren ikke vil. Det er vigtigt, at myndighed og udfører har samme holdning til brug af sanktioner. Løbende dialog via telefon eller mail. Sanktioner som et nyttigt redskab til at hjælpe misbrugere Case: På det privatejede kursuscenter VIKON i Holbæk anvendes sanktioner systematisk som et redskab til at hjælpe misbrugere. Det kan være svært at forstå, at man gør det rigtige, når man tager kontanthjælpen fra en person, der i forvejen er så sølle, at det gør ondt langt ind i sjælen, lyder det fra en af VIKON s tre medejere. Han forklarer deres tilgang med, at det at stille krav til misbrugere i virkeligheden er at vise dem, at man tror på, de har ressourcer: Misbrugere er ikke mennesker uden ressourcer. Det kræver mange ressourcer at klare at leve igennem længere tid med sit misbrug. De samme ressourcer kan kanaliseres over til uddannelse og arbejde, når først man har fået kontrol med sit misbrug. [ ] Ingen misbruger holder op, før konsekvensen ikke er til at bære, og mistet ret til kontanthjælp kan være den synlige konsekvens, der kan medføre en adfærdsændring. VIKON kan ikke hjælpe dem, der ikke møder op! Så for at styrke fremmødet benyttes pisk som er, at man mister kontanthjælpen, når man ikke møder. Dog understreger hun, at VIKON ikke sætter sanktioner i gang, før de har sikret sig, at personen har en objektiv mulighed for at møde op. Vi ringer i første omgang til den, der er blevet væk. Har vedkommende en legal undskyldning, sætter vi kryds ved aftalt fri, mens vedkommende samtidig får at vide, at han/hun skal huske at ringe og give besked en anden gang. Hvis de ikke svarer på telefonen samme dag eller dagen efter, tager vi hjem til dem, lyder det fra en anden medarbejder på VIKON, der samtidig forklarer, at de forsøger at udrydde alle borgerens undskyldninger for ikke at møde op; eksempelvis ved at forære dem et klippekort til bussen, hvis de siger, at de ikke har råd til at købe et. Når VIKON sanktionerer en borger, tilbydes denne altid en gulerod : Det er selvfølgelig meget vigtigt, at der samtidig med sanktionen tilbydes hjælp. Der skal være lige dele gulerod og lige dele pisk. Guleroden, når man møder op på VIKON, er at der bliver taget hånd om en, at man får mad, omsorg og mødes med respekt. 23

24 24

25 5. Motivation Motivation Mange borgerne i målgruppen har været i beskæftigelsessystemet længe, og deres motivation er forsvundet som følge af mange afslag og afvisninger gennem længere tid. Nogle har aldrig været i arbejde. For begge grupper kan der være lang vej til job; særligt hvis de har fundet sig til rette med at leve af det beløb, overførselsindkomsten udgør. fordelen ved at arbejde med motivation Hvis jobcentrets indsats skal flytte borgerne nærmere arbejdsmarkedet, er det afgørende, at borgerne selv er motiverede og reelt ønsker at blive afklarede eller at komme i praktik eller arbejde. At vække eller at understøtte denne motivation er en afgørende del af jobkonsulenternes og sagsbehandlernes arbejde med målgruppen. Borgere, der tidligere har tjent deres egne penge, er ofte lettere at motivere til at finde et arbejde. Ønsket om at få det liv tilbage, de havde engang, motiverer dem til at komme videre, og det samme gør udsigten til en større indtægt. oversigt over de 9 metoder og redskaber Dialogskema ved kontaktsamtaler: Hvordan ser borgerens situation ud lige nu? Realistisk plan for indsatsen Rundbordssamtaler Fokus på de positive historier Tilgængelighed og nærvær Praktik Reducer passiv ventetid Metoder og redskaber Opmærksomhedspunkter Motivation Hvordan gør man i praksis? Dokumentation Fokus på lønnet arbejde 25

26 5. Motivation Hvordan motiveres borgeren Metoder og redskaber Dialogskema ved kontaktsamtaler: Hvordan ser borgerens situation ud lige nu? Hvordan gør man i praksis? Ved opstart af et forløb er det en fordel, at samtalen tager udgangspunkt i et dialogskema, der kan bruges til at følge borgerens udvikling i et forløb. Skemaet indeholder 5-10 emner, der er væsentlige for borgerens arbejdsmarkedsperspektiv. I samtalen med borgeren noteres, hvor borgeren selv oplever at befinde sig på en skala fra Senere i forløbet kan dialogredskabet tages frem igen, og her skulle det gerne blive synligt, at der er sket en fremgang på flere punkter. Er der områder, hvor der ikke er sket fremgang, kan dialogværktøjet give anledning til en snak om, hvad dette skyldes, og hvad der skal til, for at der fremadrettet sker fremgang. Opmærksom hedspunkter Det er vigtigt, at fokus sættes på det, borger kan og vil ændre. Skemaet skal være en gulerod og ikke en pisk! Metoder og redskaber Realistisk plan for indsatsen Hvordan gør man i praksis? På baggrund af den første samtale og dialogskemaet udarbejdes en realistisk handleplan sammen med borgeren. Spørg ind til, hvad borgeren gerne vil og få borgeren til selv at være med til at formulere ønsker. Det er vigtigt, at borgeren får - og bliver motiveret til at tage - et medejerskab til planen. Sæt i fællesskab ord på: Formålet med indsatsen: hvad arbejdes der hen imod? Hvilke konkrete overkommelige delmål er der på vejen mod det endelige mål? Opmærksom hedspunkter Målet, der arbejdes hen imod, skal give mening for både borger og medarbejder, jobkonsulent/sagsbehandler. Delmål og mål skal være konkrete, så borgeren hele tiden kan følge med i, at der sker fremgang. Metoder og redskaber Rundbordssamtaler Hvordan gør man i praksis? Hold fælles samtaler mellem borger, sagsbehandler og jobkonsulent. Det motiverer borgeren, når han/hun oplever, at medarbejderne arbejder sammen mod det fælles mål. Særligt ved overdragelsessager er det vigtigt med intern kommunikation og koordination. Opmærksom hedspunkter Forbered borgeren på baggrunden for mødet, og hvad mødet skal bruges til. 26