OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE BILAGSRAPPORT TIL MILJØREDEGØRELSE

Transkript

1 Til Syddjurs Kommune Dokumenttype Miljøredegørelse - bilagsrapport Dato August 2017 OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE BILAGSRAPPORT TIL MILJØREDEGØRELSE

2 OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE BILAGSRAPPORT TIL MILJØREDEGØRELSE Revision 02 Dato Udarbejdet af RSIK, SRND, MSW, HFV Kontrolleret af ORK Godkendt af Beskrivelse ORK Bilagsrapport Dokument ID Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 Bilagsrapport til Miljøredegørelse INDHOLD 1. VISUALISERINGER 1 2. NATUR Beskyttet 3 natur Vildtveksler STØJ OG VIBRATIONER Fakta om støj Fakta om vibrationer Grænseværdier Støjberegninger 31

4 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 1 1. VISUALISERINGER

5 2 Visualiseringsrapport Ny omfartsvej ved Nimtofte

6 3 Metode til visualisering Visualiseringerne er udarbejdet med det formål at illustrere de visuelle konsekvenser af projektet. De udføres som fotomontager, hvor det planlagte anlæg indsættes på fotografier optaget i det berørte landskab. Fotostandpunkterne er valgt, så de viser varierede situationer, hvor mennesker færdes i landskabet. Fotostandpunkterne fremgår af oversigtskortet. Her følger en kort beskrivelse af den metode, der er anvendt ved udarbejdelsen af visualiseringerne, for at sikre en korrekt placering og skalering af de elementer, der indsættes i fotos af de eksisterende forhold. Samtidig med optagelsen af billederne indmåles fem punkter, der er genkendelige i hvert billede. (se eksempel til højre) Efterfølgende behandles billederne digitalt, i et program som på forhånd er kalibreret til det kamera, der er anvendt. Billedet korrigeres for den geometriske forvrængning, der er i den anvendte optik. Herefter indlæses koordinaterne for de fem indmålte punkter, de udpeges i billedet, hvorefter den præcise kameraposition, billedvinkel og retning beregnes. Herefter indsættes de projekterede elementer i forhold til det koordinatsystem, der er anvendt ved indmålingen af de fem punkter. Billederne er optaget med et normal objektiv (50 mm brændvidde) og et vidvinkel objektiv (35 mm brændvidde), hvilket er angivet ved hvert enkelt billede. Endvidere er der ved hvert fotostandpunkt, angivet en betragtningsafstand, der fortæller i hvilken afstand fra øjet, billedet skal ses, for at få en oplevelse, der er så tæt på virkeligheden som muligt, når dokumentet er printet i A3 format.

7 4 Fotostandpunkt nr. 1. Eksisterende forhold - Krydset Margrethelundvej/Frederikslundvej. Billedet er taget med en 35 mm optik. Betragtningsafstanden er 40 cm.

8 5 Fotostandpunkt nr. 1. Fremtidige forhold - Krydset Margrethelundvej/Frederikslundvej. Visualisering af den nye omfartsvej og cykelsti. Billedet er taget med en 35 mm optik. Betragtningsafstanden er 40 cm.

9 6 Fotostandpunkt nr. 2. Eksisterende forhold - Frederikslundvej 8 Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

10 7 Fotostandpunkt nr. 2. Fremtidige forhold - Frederikslundvej 8. Visualisering af den nye omfartsvej og cykelsti. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

11 8 Fotostandspunkt nr. 3. Eksisterende forhold - Frederikslundvej Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

12 9 Fotostandspunkt nr. 3. Fremtidige forhold - Frederikslundvej. Visualisering af den nye omfartsvej og cykelsti. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

13 10 Fotostandpunkt nr. 4. Eksisterende forhold - Sorteå. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

14 11 Fotostandpunkt nr. 4. Fremtidige forhold - Sorteå. Visualisering af den nye omfartsvej og cykelsti. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

15 12 Fotostandpunkt nr. 5. Eksisterende forhold - Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

16 13 Fotostandpunkt nr. 5. Fremtidige forhold - Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland. Visualisering af den nye omfartsvej og cykelsti. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

17 14 Fotostandpunkt nr. 6. Eksisterende forhold - Randersvej ved Djurs Sommerland. Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

18 15 Fotostandpunkt nr. 6. Fremtidige forhold - Randersvej ved Djurs Sommerland. Visualisering af den nye cykelsti Billedet er taget med en 50 mm optik. Betragtningsafstanden er 58 cm.

19 Bilagsrapport til Miljøredegørelse NATUR Projektet omfatter etablering af en omfartsvej vest om Nimtofte, fra Frederikslundvej vest for Nimtofte til Randersvej nord for Nimtofte. Omfartsvejen bliver ca. 2,3 km lang med en bredde på 8 m og en rabat på 2 m på hver side af vejen. Vejtracéet går primært gennem landbrugsareal (Figur 2-1). Den foreslåede vestlige linjeføring krydser Sorte Å, og passagen over åen forventes etableret som en dæmning med faunapassage ved Sorte Å. Figur 2-1. Kort over beskyttet natur samt fredede diger nær det vestlige vejtrace. Indenfor en bufferzone på 50 meter på hver side af linjeføringen forekommer flere forskellige naturtyper, som alle er registreret som beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven: Beskyttet vandløb Sorte Å Beskyttede moseområder omkring Sorte Å Beskyttede engområder ved Sorte Å Beskyttede søer og vandhuller Fredskov omkring Frederikslundvej og Randersvej Diger nær Frederikslundvej 2.1 Beskyttet 3 natur I det følgende er eksisterende forhold beskrevet for beskyttet 3 natur, som ligger indenfor en zone på ca. 50 meter fra linjeføringerne. I beskrivelsen af naturtilstanden for de beskyttede naturtyper anvendes begreber som positivarter, særligt værdifulde positivarter, indikatorarter samt problemarter. Positivarter og særligt værdifulde positivarter er sammen med indikatorarter tegn på god naturtilstand på arealet. Problemarter eller fund af invasive arter er tegn på dårlig tilstand på arealet. Sammen med en karakteristik af strukturen af arealet kan der ved intensive tilsyn, hvor der udlægges en dokumentationscirkel med en radius på 5 meter og udarbejdes en fuldstændig planteliste for arealet, beregnes et samlet naturtilstandsindeks ud fra plantelistens antal

20 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 17 af positive, indikator- og problemarter. Naturstilstandsindekset ligger på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 indikerer dårlig tilstand og 1 indikerer høj tilstand. Ved ekstensive tilsyn beregnes der ikke naturtilstandsindeks, men foretages i stedet en bedømmelse af arealets estimerede naturtilstand ud plantelistens sammensætning og strukturen for arealet. Her går skalaen fra I -V, hvilket svarer til høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V) tilstand. Tilsyn foretaget i slutningen af oktober 2016 har alle været af ekstensiv karakter Lokalitet 1 Eng. Engen ligger i tilknytning til lokalitet 2 og 3. Engen udgøres af et smalt strøg mellem dyrkede marker og lokalitet 12, ellesump. Engen er stærkt tilgroet af problemarten stor nælde (Figur 2-2), og der vokser derudover problemarterne agertidsel, hindbær, vild kørvel, burresnerre, butbladet skræppe og glat vejbred. Der vokser lysesiv og mosebunke hist og her. Tæt ved ellesumpen er der mere fugtig bund, og her findes to positivarter, kærtidsel og skovkogleaks, og herudover ses få forekomster af bl.a. dagpragtstjerne samt alm. mangeløv. Flere steder ses vildtveksler gennem engen ned mod ellesumpen, lokalitet 3, samt Sorte Å, lokalitet 2. På baggrund af dominansen af stor nælde og de mange øvrige problemarter er naturtilstanden af engen estimeret til dårlig. Figur 2-2. Lokalitet 1 Eng ved Sorte Å Lokalitet 2 Sorte Å. Den tilsete strækning af Sorte Å ligger omgivet af ellesump, lokalitet 3. Vandløbet er på strækningen mellem 1,5 2 meter bredt og 0,2 0,5 meter dybt (Figur 2-3). Vandet er brunligt og jævnt strømmende. Bunden er sandet med stenede områder og der ses ingen vandplanter i vandløbet. Bredvegetationen udgøres bl.a. af engnellikerod, alm. mangeløv, hindbær, mosebunke og engkarse samt flere vedplanter heriblandt rødel, ask og almindelig eg. De mange træer giver en del blade i vandløbet ved løvfald. Flere steder er der små grøfter som løber ud i vandløbet fra den omkringliggende ellesump. Den økologiske tilstand for vandløbet er god ifølge data fra Miljøgis, hvilket skyldes hhv. høj økologisk

21 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 18 tilstand for smådyr samt god økologisk tilstand for fisk. Den kemiske tilstand er ukendt. Vandløbet er i vandområdeplanen for Jylland og Fyn ( ) målsat til god økologisk tilstand og har således opfyldt måltilstanden med den nuværende tilstand. Figur 2-3. Lokalitet 2 Sorte Å Lokalitet 3 Ellesump. Ellesumpen udgør på den tilsete strækning et strøg på ca. 80 meters bredde langs Sorte Å (Figur 2-4), lokalitet 2. Terrænforskellen mellem ellesumpen og de omgivende marker på nord- og sydsiden er ikke så markante her, som i slugten med ellesump langs Sorte Å længere ind mod Nimtofte by. Træerne er mellemstore og der er få områder med frit vandspejl. Der er en del udgåede træer med huller og dødt ved i skovbunden, som giver mulighed for et varieret dyre- og fugleliv, heriblandt flagermus og hulrugende fugle. Der er observeret 10 positivarter for naturtypen, heriblandt angelik, alm. bingelurt, rødel, engkarse, engnellikerod, vild ribs og skovsyre. Der er fundet problemarten stor nælde, og der ses flere steder henkastet afffald og gammelt metalskrot. På baggrund af mange positivarter, den fugtige bund samt forekomsten af udgåede træer og dødt ved i skovbunden estimeres naturtilstanden til at være god.

22 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 19 Figur 2-4. Lokalitet 3 Ellesump ved Sorte Å Lokalitet 5 Vandhul. Vandhullet ligger ved Elholtvej syd for Frederikslundvej (Figur 2-5). Det er et mindre, næringsrigt vandhul på ca. 325 m 2, der er helt dækket af liden andemad og som ligger under 10 meter fra af dyrket mark langs det meste af bredden. Der er ingen vandplanter i vandhullet udover liden andemad. Bredvegetationen består bl.a. af sværtevæld, kulsukker, stor nælde, gråpil, skvalderkål samt agertidsel. Der forekommer ikke padder i vandhullet, men det kan skyldes, at tidspunktet for tilsynet ligger udenfor forårs- og sommerperioden, hvor padder typisk opholder sig i vandhullerne for at yngle. Naturtilstanden er estimeret til dårlig på baggrund af påvirkning fra dyrkede marker, skygning fra pilebuske og dominansen af liden andemad.

23 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 20 Figur 2-5. Lokalitet 5 Vandhul ved Elholtvej Lokalitet 9 Vandhul. Relativt lysåbent vandhul på ca. 950 m 2, der langs halvdelen af bredden grænser op til et lille skovområde, mens den anden halvdel grænser op til dyrket mark (Figur 2-6). Vandhullet fremstår med klart vand med få partikler og i vandhullet vokser mannasødgræs, svømmende vandaks samt positivarterne vejbredskeblad og vandrøllike. Der er forekomst af liden andemad samt trådalger i vandhullet. Rørsumpen består bl.a. af næbstar og smalbladet dunhammer, mens der i bredvegetationen bl.a. ses kærstar, sværtevæld, bittersød natskygge, lysesiv samt engforglemmigej. Der forekommer ikke padder i vandhullet, men det kan skyldes, at tidspunktet for tilsynet ligger udenfor forårs- og sommerperioden, hvor padder typisk opholder sig i vandhullerne for at yngle. Tilsyn foretaget af Syddjurs kommune i 2011 viste forekomst af både stor og lille vandsalamander i vandhullet, og naturtilstanden blev her estimeret til god. På baggrund af forekomsten af positivarter i vandhullet og beskyttende naturarealer på halvdelen af bredlængden er naturtilstanden også vurderet til god efter tilsynet i oktober Det vurderes at vandhullet kan være en potentiel løgfrø lokalitet, på baggrund af flere registreringer af løgfrø i nærområdet (fugleognatur.dk).

24 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 21 Figur 2-6. Lokalitet 9 Vandhul Lokalitet 6 Dige. Diget er et jorddige, der ligger ved Elholtvej som en afgrænsning mellem et skovområde og en dyrket mark (Figur 2-7). Der er ikke bare pletter i vegetationen på diget, og lokaliteten vurderes ikke egnet for markfirben. Der er ikke registreret fund af markfirben i området på Danmarks arealinformation eller fugleognatur.dk.

25 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 22 Figur 2-7. Lokalitet 6 Dige ved Elholtvej Lokalitet 7 Dige. Diget er et jorddige, der ligger ved Frederikslundvej som en afgrænsning mellem et skovområde og en dyrket mark (Figur 2-8). Der er ikke bare pletter i vegetationen på diget, som er domineret af bl.a. stor nælde, og lokaliteten vurderes ikke egnet for markfirben. Der er ikke registreret fund af markfirben i området på Danmarks arealinformation eller fugleognatur.dk.

26 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 23 Figur 2-8. Lokalitet 7 Dige ved Frederikslundvej Lokalitet 8 Fredskov. Fredskoven ligger ved Frederikslundvej og er en gammel bøgeskov på skrånende terræn, hvor nogle af træerne vurderes til at være over 100 år gamle (Figur 2-9). Der er forekomst af træer med spættehuller og dødt ved i skovbunden, som giver mulighed for et varieret dyre- og fugleliv, heriblandt flagermus og hulrugende fugle. Der er observeret alm. eg, ask samt hassel, som alle er positivarter. Derudover ses stinkende storkenæb, rød svingel, alm. gedeblad, bølget bunke og ahorn. På baggrund af skovstrukturen med mange store gamle træer, spættehuller og forekomst af dødt ved er naturtilstanden estimeret til god.

27 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 24 Figur 2-9. Lokalitet 8 Fredskov ved Frederikslundvej Lokalitet 4 Fredskov. Fredskoven består af plantede løvtræer, som er ca. 10 år gamle (Figur 2-10). Vedplanterne udgøres af flere positivarter, heriblandt ask, dunbirk, skovfyr, alm. hvidtjørn, alm. hæg og kvalkved. Der er forekomst af problemarten stor nælde. På baggrund af den manglende aldersvariation, manglende forekomst af dødt ved i skovbunden og gamle træer med spættehuller, er naturtilstanden vurderet til ringe.

28 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 25 Figur Lokalitet 4 Fredskov. 2.2 Vildtveksler Der er i forbindelse med besigtigelsen på 3 lokaliteterne eftersøgt tegn på vildtveksler, som er stier gennem vegetationen, som krondyr, rådyr, grævlinger og andet vildt anvender. Der er fundet vildtveksler igennem vegetationen på lokalitet 1, eng, ned mod lokalitet 3, ellesump ved Sorte Å (Figur 2-11).

29 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 26 Figur Fra engen, lokalitet 1, er der flere vildtveksler ned mod lokalitet 3, ellesump, som ligger i baggrunden af billedet. Her ses en sti midt i billedet, hvor vegetationen er trådt ned.

30 Bilagsrapport til Miljøredegørelse STØJ OG VIBRATIONER 1.1 Fakta om støj Støjens styrke angives i decibel (forkortet: db). 0 db svarer til den svageste lyd et menneske kan høre. 120 db er så kraftig støj, at det kan gøre ondt i ørerne. Ofte vil man se, at der skrives db(a). (A) betyder, at angivelsen af støjniveauet er tilpasset den måde et menneske opfatter støjen. En ændring i støjniveau på 3 db svarer til en beregningsmæssig fordobling eller halvering af støjniveauet (f.eks. ved en fordobling eller halvering af trafikken på en vej), men en 3 db ændring opfattes kun som en lille ændring af det oplevede støjniveau. En ændring på 8-10 db opfattes som en halvering eller fordobling af støjen. Som en tommelfingeregel kan man regne med, at ændringer i støjniveauer opleves på følgende måde (Tabel 3-1), herunder hvor store ændringer, der skal til. Ændring i støjniveau Oplevet ændring Ændringen kan optræde som følge af 1 db Kan næsten ikke opfattes Ændret hastighed med 10 km/t eller ændring i trafikmængden med 25 % 3 db En lille ændring Ændret hastighed med 20 km/t, ændring i trafikmængden med 50 % eller fordobling eller halvering af afstanden til vejen 6 db En væsentlig ændring Reduktion af trafikmængden med 65 % eller brug af støjvolde eller støjskærme 10 db En stor ændring - opfattes som en halvering/fordobling Reduktion af trafikken til en tiendedel eller 10 gange så meget trafik Tabel 3-1. Oplevet ændring i støjniveau.

31 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 28 Af nedenstående Figur 3-1 kan typiske støjniveauer ses. Figur 3-1. Typiske støjniveauer (kilde: DELTA). 1.2 Fakta om vibrationer Vibrationer er rystelser, der udbreder sig gennem jorden til de omkringliggende bygninger, hvor det kan give anledning til rystelser i gulve, vægge og lofter. Der kan under særlige omstændigheder opstå vibrationer i en bygning i forbindelse med anlægsarbejder. Anlægsarbejder kan give anledning til vibrationer, som kan stamme fra aktiviteter som opbrydning af beton, komprimering af jord samt ramning af spuns. Vibrationer kan opfattes forskelligt. Der kan være mærkbare vibrationer, som opfattes af kroppen efter at være blevet overført via gulv eller vægge. Vibrationer kan også få vinduer eller glas til at klirre. Man skal være opmærksom på, at fænomener som mønstre i en vandoverflade eller klirrende inventar kan opstå ved vibrationsniveauer, som er betydeligt lavere end føletærsklen. Sidst kan vibrationer også sætte bygningsdele i svingninger således, at der frembringes (ofte lavfrekvent) strukturlyd. Der er to typer af negative effekter af vibrationer. Komfortvibrationer og bygningsskadelige vibrationer. Komfortvibrationer beskriver den oplevede gene og benævnes ofte db(kb). (KB) betyder, at angivelsen af vibrationsniveauet er tilpasset den måde, mennesket opfatter (føler) vibrationerne.

32 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 29 I forbindelse med anlægsarbejder måles og vurderes vibrationer, som kan medføre bygningsskader. Det skal bemærkes, at selvom grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer overholdes, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme kosmetiske skader som revner i lofter, puds mv. på den udsatte bygning. Vibrationer kan fremskynde skader, som ellers ville forekomme på et senere tidspunkt. Man skal være opmærksom på, at vibrationer kan mærkes ved niveauer, der er væsentligt lavere end de niveauer, der kan medføre skader på bygninger. 1.3 Grænseværdier De vejledende støj- og vibrationsgrænser er beskrevet i det følgende Kriterieværdier for støj fra anlægsarbejde Støjende anlægsarbejde skal, inden det påbegyndes, anmeldes til den kommune, hvor arbejdet udføres. Kommunen har dermed mulighed for at stille krav om begrænsning af evt. gener fra støj og andre påvirkninger. Der er i Danmark ikke fastsat generelle vejledende grænseværdier for støj fra anlægsarbejde, men det er almindelig praksis at vurdere støj fra anlægsarbejder i forhold til de kriterieværdier og almindelige arbejdstider, der fremgår af Tabel 3-2. Hvis kriterieværdierne overholdes, anses støjen fra anlægsarbejdet som ikke væsentlig. Det er praksis, at støjhensyn ved anlægsarbejde fortrinsvis tager sigte på at begrænse gener for helårsboliger og tilsvarende. Disse kriterier anvendes bl.a. af Københavns Kommune 1, men også af en række andre kommuner. Tidsrum Kriterieværdi for væsentlig støj Almindelig arbejdstid (dagperioden på hverdage, mandag til fredag kl ) 70 db(a) Alle andre tidsrum 40 db(a) Tabel 3-2. Kriterieværdier for væsentlig støj fra anlægsarbejde. Værdierne er det energiækvivalente, korrigerede, A-vægtede støjniveau, støjbelastningen, L r i db. Kriterieværdierne anvendes til vurdering af støj på facaden af helårsboliger og tilsvarende. Kriterieværdierne er ækvivalente støjniveauer, dvs. et gennemsnitligt støjniveau over en given periode. Perioden, der skal tages gennemsnit over, varierer over døgnet og over ugen 2 : Mandag-fredag kl : Sammenhængende 8 timer med mest støj Lørdag kl : Hele perioden (7 timer) Lørdag kl : Hele perioden (4 timer) Søndag kl : Sammenhængende 8 timer med mest støj Alle dage kl : Mest støjende 1 time Alle dage kl : Mest støjende ½ time Vejledende grænseværdier for vejstøj Vejtrafikstøjen er i denne undersøgelse vurderet i henhold til de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje (se Tabel 3-3) 3. 1 Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, december 2016: Bygge- og anlægsforskrift i København. 2 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder.

33 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 30 Hvis en bolig udsættes for støj over L den 58 db, betragtes den som støjbelastet. Er støjen over L den 68 db, betragtes boligen som stærkt støjbelastet. Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer m.v. Vejledende grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db Tabel 3-3. Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje. De gælder som udgangspunkt ikke for planlægning af nye veje og varige trafikomlægninger nær eksisterende bebyggelse. Grænseværdierne benyttes dog normalt som udgangspunkt ved vurdering af støjpåvirkningen fra nye vejanlæg Vibrationer Ved anlægsarbejder og for aktiviteter i driftsfasen vurderes vibrationspåvirkningen i forhold til komfortgrænseværdier angivet i Tabel Områdetype Boliger i rene boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi L aw 75 db(kb) 80 db(kb) 85 db(kb) Tabel 3-4. Vejledende komfortgrænseværdier for vibrationer. Menneskers følegrænse for vibrationer ligger omkring db(kb), og et vibrationsniveau på 75 db(kb) vil kunne føles. De fleste mennesker kan acceptere et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker vil føle sig generet af det. 3 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007, Støj fra veje 4 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

34 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 31 I forbindelse med anlægsprojekter er vibrationspåvirkningen af nabobygninger ligeledes vurderet i forhold til grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer angivet i Tabel Anvendelse Industribygninger og infrastrukturanlæg Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, lejlighedskomplekser, parcelhusbyggeri mv. Følsomme bygningskonstruktioner, herunder bevaringsværdige bygninger. Svingningshastighed, v peak < 10 Hz Hz Hz 20 mm/s mm/s mm/s 5 mm/s 5 15 mm/s mm/s 3 mm/s 3 8 mm/s 8 10 mm/s Tabel 3-5. Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer. 1.4 Støjberegninger Støjberegningerne til belysning af de støjmæssige konsekvenser af en omfartsvej ved Nimtofte er udført som fladeberegninger 1,5 meter over terræn og gengivet som støjudbredelseskonturer i 5 db intervaller ned til et støjniveau fra vejtrafikken på L den = 53 db. Samtidig er der udført en beregning af støjniveauet ved samtlige boligfacader i influensområdet. Disse resultater anvendes til optælling af antallet af støjbelastede boliger og beregning af støjbelastningstallet i de undersøgte situationer. Støjberegningerne er udført med støjberegningsprogrammet Soundplan ver. 7.4, update og i henhold til Miljøstyrelsen vejledning om støj fra veje 6 og Nord2000, håndbog om beregning af vejstøj i Danmark 7. Beregningsmodellen Nord2000 er anvendt. Der er anvendt 4 vejrklasser og 2 refleksioner i alle beregninger. Støjen er angivet ved støjindikatoren L den. Til støjberegningerne er der opbygget en 3-dimensionel model af influensområdet i støjberegningsprogrammet. I modellen indgår alle bygninger med oplysning om bygningshøjde og - anvendelse, terrænforholdene, større veje med oplysninger om trafikmængder, andel tung trafik, hastigheder, fordeling af trafikken over døgnet, type af vejbelægninger m.m Støjudbredelseskurver og støjkort Til støjudbredelseskonturerne er støjniveauet, L den, beregnet 1,5 meter over terræn i et netværk af punkter med en indbyrdes afstand på 10 meter. Imellem punkterne interpoleres resultaterne af støjniveauet til fastlæggelse af støjkonturerne Forudsætninger for beregninger af støj fra vejtrafik Følgende forudsætninger er benyttet ved beregning af støj fra veje: 5 GGU, Karlsruhe. DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen. 6 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007, Støj fra veje. 7 NORD2000 HÅNDBOG >>> Beregning af vejstøj i Danmark. Rapport Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen 2013.

35 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 32 Terrænforholdene er modelleret med udgangspunkt i terrænpunkter fra Kortforsyningen 8. Terrænet er forudsat at være akustisk blødt, bortset fra kørebaner, der er forudsat at være reflekterende. Bygninger er modelleret på grundlag af tegninger hentet fra Kortforsyningen. Bygningshøjden er beregnet på baggrund af det i BBR-data angivne etageantal. Bygningshøjden (i meter) er beregnet efter følgende formel: Etageantal * Alle bygninger er forudsat at være lydreflekterende med et reflektionstab på 1 db. Asfaltbelægninger er på alle veje forudsat at være af typen SMA 11, der er en standard vejbelægning. Trafikmængder er fastsat på baggrund af oplysninger i kapitel om trafik. Fordelingen af tung trafik på to kategorier er foretaget ud fra standardfordelinger i henhold til Nord2000, håndbog om beregning af vejstøj i Danmark. Hastigheder er fastlagt ud fra aktuelle skiltede hastigheder. Alle hastigheder er sat til 80 km/t, med undtagelse af veje inden for byskilte i Nimtofte by, her er den skiltede hastighed 40 km/t Forudsætninger for beregninger af støj fra anlægsarbejde Støj, der vil optræde i fremtiden, kan af gode grunde ikke måles, men må beregnes. Grundlaget for beregning af støj fra anlægsarbejdet er en viden om det materiel, der forventes anvendt, og om den støj, materiellet forventes at give anledning til. Disse oplysninger er baseret på et omfattende erfaringsmateriale fra andre større anlægsprojekter. For visse støjkilder er anvendt typiske standarddata (f.eks. lastbiler). Der er desuden anvendt en worst case betragtning ved udvælgelse af støjdata. Der indgår endvidere de foreløbige planer for arbejdets tilrettelæggelse, som de kendes på nuværende tidspunkt. Man skal være opmærksom på, at den efterfølgende detailplanlægning af anlægsarbejdet kan medføre ændringer i de forudsætninger, der er anvendt. Entreprenøren kan f.eks. vælge at anvende andre typer materiel og metoder end forudsat på nuværende tidspunkt. Beregningerne i denne VVM-undersøgelse er gennemført for at belyse de støjmæssige konsekvenser af anlægsarbejderne. Resultaterne er sammenholdt med kriterieværdier, der erfaringsmæssigt svarer til de støjmæssige rammer, som typisk anvendes i miljøregulering af anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven er det kommunerne der er tilsynsmyndighed for anlægsarbejder, og dermed også står for regulering af denne støj. Normalt vil der i forbindelse med detailprojekteringen af projektet blive udarbejdet en støjhåndteringsplan for anlægsarbejderne, som godkendes af kommunen. Planen udgør efterfølgende rammerne for støjreguleringen af anlægsarbejderne. Formelt skal entreprenøren anmelde støjende anlægsarbejde til kommunen før det igangsættes med oplysninger om, hvordan det vil blive udført og informationer om påvirkningen af boliger i omgivelserne med støj og vibrationer. Oplysningerne om støjkildernes udsendelse af støj (deres lydeffektniveauer, driftstider og støjens frekvenssammensætning) er anvendt til at beregne, hvor langt man skal væk før støjen er faldet til kriterieværdien for støj fra anlægsarbejder på 70 db(a) inden for normal arbejdstid. Disse 8

36 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 33 beregninger er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om beregning af støj fra virksomheder 9, men der er anvendt en række forenklinger: Beregningerne er udført for den eller de arbejdsprocesser, der vurderes at være mest støjende i de enkelte faser Der tages ikke hensyn til afskærmning og refleksioner fra eksisterende bygninger og andre konstruktioner Det er forudsat, at terrænet er akustisk blødt overalt Det er forudsat, at støjkilderne er placeret 3 meter over terræn og modtageren 1,5 meter over terræn. Beregningsresultaterne er også repræsentative for modtagere placeret højere end 1,5 meter, f.eks. ved etageboliger, fordi beregningerne er udført uden indregning af en eventuel afskærmning fra bygninger mellem støjkilder og modtager. Hvis en bolig ligger i støjmæssigt læ bag en anden bygning (er afskærmet), kan støjen i praksis være lavere. Det vil imidlertid forekomme, at de støjende aktiviteter flytter sig til en position, hvor boligen ikke længere ligger i læ. Samlet beskriver den anvendte metode støjforholdene i situationer, hvor støjen er kraftigst. Ofte vil man opleve, at støjen vil have lavere niveauer. De beregnede afstande er derefter anvendt til vurdering af hvilke områder og boliger, der ved udførelse af de forskellige typer anlægsarbejder, kan blive udsat for støj over de kriterieværdier, der anvendes til vurdering af støj fra anlægsarbejde. I støjberegningerne indgår ikke, at støjen undertiden kan indeholde tydeligt hørbare impulser og toner. I så fald kan boliger i omgivelserne blive udsat for en ekstra gene. Støjkilderne Støjen fra maskiner og aktiviteter er beregnet på baggrund af deres støjkildestyrke (lydeffekt, L WA i db(a)). Kildestyrken er et udtryk for, hvor meget lydenergi støjkilden spreder i omgivelserne og er ikke udtryk for et støjniveau målt ved støjkilden. Støjberegningerne anvender kildestyrken til at beregne støjniveauet i omgivelserne. Støjniveauet omkring en støjkilde vil altid have væsentligt lavere værdier end kildestyrken, og det vil blive lavere med øget afstand. De kildestyrker for de støjende maskiner, der er anvendt ved undersøgelse af støj fra anlæg af omfartsvejen, fremgår af Tabel 3-6. Maskintype Gravemaskine, gummihjulslæsser, rendegraver, traktor, dumper Bulldozere, kraner, betonkanoner, asfaltudlægger og tromler, vibratorer Lastbiler, svag acceleration, km/h Kildestyrke Reference L WA, db 103 Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station 103 Atkins/COWI, Ny Ellebjerg station 101 Støjdatabogen, Lydteknisk Institut Tabel 3-6. Oversigt over de støjende maskiner, der forventes anvendt ved anlæg af omfartsvej ved Nimtofte. Der vil blive anvendt flere typer maskiner, men de nævnte typer er de mest støjende og de vil være udslagsgivende for, hvor meget støj anlægsaktiviteterne vil give anledning til. I kildestyrkerne indgår ikke eventuelle tillæg for tydeligt hørbare impulser. De enkelte maskiner anvendes alene eller sammen med andet materiel til gennemførelse af de anlægsaktiviteter, der indgår i det samlede anlægsprojekt. Tabel 3-7 er en oversigt over de ka- 9 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder.

37 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 34 rakteristiske anlægsaktiviteter, der beskriver anlægsarbejdets støjmæssige konsekvenser. Der kan forekomme andre aktiviteter, men disse udvalgte aktiviteter er de mest støjende. De enkelte aktiviteter kan også udføres på anden vis, med et andet antal maskiner (f.eks. antallet af lastvogne, der indgår i jordhåndtering) eller ved, at de forskellige maskiner ikke er i drift hele tiden. Der er derfor anlagt en worst case betragtning ved fastsættelse af den støjkildestyrke (lydklasse), der er anvendt ved beregning af støj fra de enkelte aktiviteter. Den enkelte maskine vil normalt ikke være i konstant drift uden afbrydelser. Det er derfor som en worst case betragtning forudsat, at de fleste maskiner er i konstant drift. Anlægsaktivitet Støjkilder/maskiner Kildestyrke L WA, db(a) Antal i samtidig drift Gravemaskine/ Forberedende gummihjulslæsser arbejder Lastvogn Bulldozer Jordhåndtering Gravemaskine/ gummihjulslæsser Transport af Dumper materialer på anlægsområdet Gummihjulslæsser Opbygning af vejkasse Tromle Vibrator Asfaltudlægger Vejbelægning Tromle Lastvogn Lydklasse (worst case) L WA, db Tabel 3-7. Oversigt over de støjende anlægsaktiviteter, der indgår i de gennemførte undersøgelser. De enkelte aktiviteter består af en eller flere støjkilder. Lydklassen er den støjkildestyrke, der er anvendt ved beregning af støj fra anlægsaktiviteten. I kildestyrkerne indgår ikke eventuelle tillæg for tydeligt hørbare impulser. Det skal bemærkes, at denne undersøgelse af støj fra anlægsarbejderne omfatter en række aktiviteter, der kan give anledning til støj over kriterieværdierne ved boliger. Der vil være andre mindre støjende anlægsaktiviteter, som vil være en del af det samlede støjbillede, men støjen vil have mindre betydning og være underordnet i forhold til de undersøgte aktiviteter. Der vil således kunne forekomme støj fra anlægsarbejderne udover den støj, der fremgår af det følgende, men den forventes ikke at være højere end kriterieværdierne i Tabel 3-2. Karakteren og varigheden af anlægsaktiviteterne vil i det hele taget ændre sig i løbet af anlægsperioden. Afstandsdæmpning Oplysningerne om støjkilderne er anvendt til at beregne, hvor langt man skal væk, før støjen er faldet til kriterieværdien på 70 db(a) (samt 65, 60 og 55 db(a)). Der er anvendt de ovennævnte forudsætninger. Resultaterne fremgår af Tabel 3-8. De beregnede afstande er derefter anvendt til vurdering af hvilke områder og boliger, der ved udførelse af de forskellige typer anlægsarbejder kan blive udsat for støj over de kriterieværdier, der anvendes til vurdering af støj fra anlægsarbejde. For anlægsaktiviteterne er det mindre sandsynligt, at der vil optræde tydeligt hørbare impulser eller toner i støjen, uanset afstanden. Der indgår derfor ikke et 5 db tillæg ved beregning af afstanden til henholdsvis 70 db(a).

38 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 35 Strækningsrelateret anlægsaktivitet Lydklasse (worst Afstand fra anlægsarbejdet, hvor støjen er faldet til * case) L WA, db(a) 70 db(a) 65 db(a) 60 db(a) 55 db(a) Forberedende arbejder m 45 m 75 m 125 m Jordhåndtering m 75 m 125 m 210 m Transport af materialer på anlægsområdet m 75 m 125 m 210 m Opbygning af vejkasse m 45 m 75 m 125 m Vejbelægning m 45 m 75 m 125 m *Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivne støjniveauer i tabellens overskrift. Tabel 3-8 Beregning af afstand fra anlægsarbejdet til støjen er faldet til kriterieværdierne. Boliger indenfor de beregnede afstande vil være udsat for højere støjniveauer. Fx kan boliger, der liggere tættere end 25 meter fra anlægsarbejdet, blive udsat for mere end 70 db(a), når der udføres forberedende arbejder.

39 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 36

40 Bilagsrapport til Miljøredegørelse 37 [Tekst]