Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere"

Transkript

1 Gade: Postnr.: By: Matr.nr.: Pas På Dit Hus Vejledning for husejere

2 En tilstandsrapport fra Huseftersynsordningen En tilstandsrapport udarbejdes i henhold til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Dens hensigt er at fritage en sælger for et 20-årigt ansvar for synlige skader på ejendommen. Desuden er formålet, at forsikringsselskaber skal kunne udarbejde tilbud på ejerskifteforsikring på grundlag af tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten har til formål at beskrive i hvilket omfang, bygningens fysiske tilstand er ringere, end tilstanden i tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Rapporten er udarbejdet på grundlag af et eftersyn af bygningens synlige og alment tilgængelige bygningsdele samt sælgers oplysninger. Rapporten indeholder oplysninger om skader, tegn på mulige skader samt forhold, der giver nærliggende risiko for skader. Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser eller ødelæggelse i bygningen eller andre fysiske forhold, når disse forhold nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed efter dens formål. Eftersynet er foregået uden destruktive indgreb i bygningen. Rapporten indeholder ikke oplysninger om æstetiske eller arkitektoniske forhold, sædvanligt slid, bygningens almindelige vedligeholdelsesstand, eller om bygningens plan og indretning er mere eller mindre praktisk. Hvad betyder karaktererne i tilstandsrapporten for dig og dit hus Karakteren UN er den alvorligste. Det bør altid afklares, hvad den betyder samt hvilke problemer, der ligger bagved. Den er af så alvorlig karakter, at den bygningssagkyndige ikke har kunnet afgøre, hvilke skadesmekanismer, der ligger bagved. Eks.: Enkeltrevne i soklen, som fortsætter op i muren (evt. en sætningsrevne). Karakteren K3 er den næstalvorligste. Skaden behøver ikke nødvendigvis at være dyr at udbedre på nuværende tidspunkt, men hvis det ikke bliver gjort, vil det medføre skader på andre bygningsdele, og dermed kan udbedringsomkostningerne blive betydelige. Det bør derfor påregnes, at skaden skal udbedres ved først givne lejlighed. Der bør af den grund fremskaffes et økonomisk overslag over omkostningerne ved udbedringer, eventuelt i form af et konkret tilbud fra en håndværker. Eks.: Utæt tagbelægning. Karakteren K2 er den tredje i rækken af karakterer. Det er ikke så påtrængende, at disse skader bliver udbedret omgående, idet skaden er sket, og den vil sandsynligvis ikke udvikle sig videre til andre bygningsdele (i så fald vil den blive givet karakter K3), men den har påvirket funktionen af bygningsdelen og medfører et svigt i bygningsdelen på et tidspunkt. Skaden bør derfor udbedres indenfor en overskuelig tid. Eks.: Dug imellem glassene i en isoleringsrude. Forskellen i karakterer behøver derfor ikke at betyde forskel i udbedringsomkostninger på nuværende tidspunkt, men forskel i konsekvenser på længere sigt, hvor udbedring af K3-skaderne kan blive ret kostelige. (Hvis taget er utæt, vil der trænge vand ind i huset, og det kan medføre råd eller svampeangreb i tagkonstruktionen, så hele taget skal udskiftes, hvorimod dug i en termorude ikke vil skade andre bygningsdele, men ruden blive mere og mere uigennemsigtig). Karaktererne K1 og K0 er af ren kosmetisk betydning. Det vil derfor mere være et temperamentsspørgsmål (og et økonomisk spørgsmål), om de ønskes udbedret nu eller senere, eller om man eventuelt kan leve med dem. Det kan f.eks. dreje sig om kalkspringere i mursten, malerstænk o.lign.

3 Pas På Dit Hus Vejledning for husejere

4 Forord Gå en tur rundt om huset og igennem alle dets rum - mindst en gang om året - med de korte huskelister i Pas på dit hus som pegepind: Skråner terrænet rigtigt væk fra huset, så vand ledes bort? Er der misfarvet puds i kælderen, som kan varsle fugtskader? Er fugerne i badeværelset i orden? Drypper vandinstallationerne? Forvitrer murstenene? Er der murbier i mørtlen? Er vinduernes trærammer ved at mørne? Og så videre. Huskelisterne er nøgler til at opdage begyndende skader på husets bygningsdele og installationer i tide, så de kan behandles, før der bliver tale om omfattende, kostbare istandsættelser. Huskelisterne kan også hjælpe til at forebygge skader gennem en fornuftig vedligeholdelse og pleje af huset. På siderne over for huskelisterne forklares, hvad der kan gemme sig bag de forskellige tegn på skader. Under huskelisterne vejledes om, hvad man kan og bør gøre for at udbedre og forebygge. Her er også plads til egne notater, f.eks. om hvornår og hvor der sidst er blevet repareret eller udskiftet. Fagudtryk, der er uvante for andre end byggefolk, er overalt i hæftet søgt gjort forståelige med tegninger af konstruktioner og detaljer. Huskelisterne og de ledsagende tekster og tegninger er opdelt efter bygningsdele - fundament, kælder, yder- og indervægge, vinduer og døre, etageadskillelser, gulve osv. - i alt elleve afsnit på hver sit opslag. Huskelisterne er gentaget i kortere udgave bagest i hæftet, hvor der også findes sider med plads til yderligere notater, beskrivelser af udførte reparationer og oplysninger om nye indkøb samt indskrivning af telefonnumre og adresser på håndværkere og leverandører. Pas på dit hus er henvendt til alle Danmarks husejere - også vordende husejere. Hæftet er nyttigt at gå frem efter både i et hus, man lige er flyttet ind i, og et hus, man har boet i længe. Specielt for huskøbere kan Pas på dit hus være en god hjælp til selv at vurdere husets stand og sikre sig, at der straks er økonomisk plads til eventuelt nødvendige istandsættelser efter indflytningen. Samtidig er Pas på dit hus en hjælp til at forstå Huseftersynsordningens tilstandsrapport, opbygningen følger tilstandsrapporten. Dette hæfte til husejere er blevet til gennem et samarbejde mellem BYG, BUR, By- og Boligministeriet - Projekt renovering og Huseftersynsordningen og er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af personer fra: Arkitekthjælpen BUR (Byggeriets Udviklingsråd) BYG (Byggeriets Arbejdsgivere) By- og Boligministeriet Huseftersynsordningen Møller & Grønborg AS

5 Indholdsfortegnelse 1. Fundamenter/sokler Kældre/krybekældre/terrændæk Yder- og indervægge Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser Gulvkonstruktion og gulv Indvendige trapper Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Vådrum VVS-installationer El-installationer Pasning af dit hus Egne notater Reparationer Indkøb Nyttige adresser Checkliste

6 1. Fundamenter/sokler 1.0 Opbygning Fundamentet bærer huset. Det kan være støbt eller muret op. Soklen er den synlige del af fundamentet. Sokkel Sokkelsten 1.1 Lette tilbygninger - typisk en carport - kan være funderet på sokkelsten. Støbt fundament Et støbt fundament er af beton. Det kan være støbt direkte mod jord eller i en forskalling - eller være opbygget af fundamentblokke af beton eller letbeton. Betonfundamentet kan foroven være afsluttet med en sokkel af blokke. Muret fundament Opmurede fundamenter af mursten eller kampesten (syldsten) (1.1) findes normalt kun under ældre bygninger. Pudset sokkel Soklen på støbte og murede fundamenter er ofte pudset for at få en overflade, der er pæn og tæt mod gennemsivning af vand. Sokkelsten Sokkelsten er betonblokke, der står i jord. De har indstøbte jernbeslag, som bærer og fastholder bygningens stolper. Udvendige trapper Udvendige trapper kan være af beton, mursten eller natursten. Trinfladerne kan være cementpuds, beton, mursten, klinker eller natursten. Syldsten Bindingsværk Typiske tegn på skader Fundament af syldsten Enkeltrevner, der fortsætter fra fundamentet op i muren, kan skyldes, at huset sætter sig (synker) eller har sat sig (1.2). 1.2 Revner ved tilbygninger, udestuer, udvendige trapper og lyskasser kan skyldes forskelle i funderingen (1.3). Fine enkeltrevner i soklen med regelmæssige mellemrum og ved hjørner kan skyldes svind i fundamentsblokke. Revner i samlingen mellem sokkel og mur kan skyldes bevægelser som følge af temperatursvingninger eller fugt. Netformede revner i sokkelpuds skyldes ofte svind i selve pudsmørtelen. Afskalning, der ses som nedfalden eller porøs sokkelpuds, skyldes enten fugt i fundamentet eller mangelfuldt håndværk (1.5). Revne Sokkel Enkeltrevne i sokkel og mur Misfarvning og salt-udblomstring på soklen kommer, når fugt i fundamentet fordamper til det fri. På nye bygninger kan det være byggefugt, der fordamper (1.5).

7 1. Fundamenter/sokler Huskeliste Kig på soklen hele vejen rundt samlinger ved tilbygninger som f. eks. udestuer samlinger ved trapper og lyskasser 1.3 Se efter dybe og brede revner (1.2, 1.3) afskallet og løs puds (1.5) begroning mørke områder, der kan være tegn på fugt om terrænet har fald bort fra soklen, så vand ledes væk Sokkel Revne Lyskasse Pas på fundament og sokkel Revne i samling mellem lyskasse og sokkel Fundamentet skal beskyttes mod opfugtning Det omgivende terræn skal have fald bort fra huset. Om vinteren kan frost løfte en flisebelægning, så den får fald mod huset. Hvor det sker, bør fliserne lægges om. 1.4 Tagrender skal renses, så vandet ikke løber over, og utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. Tagbrønde skal renses op, og afløbsrør og drænrør skal spules, især efter løvfald. Jord og skidt på soklen holder på fugten. Det øger risikoen for frostskader og skaber grobund for alger, mos og lignende. Derfor skal jord og skidt fejes af soklen mindst en gang om året. Det sker bedst med en stiv kost om foråret. Samtidig ses efter, om puds hænger godt fast på soklen. Fugt kan ændre sokkelpudsens farve. Farveforskelle på en fugtig sokkel skyldes for det meste, at pudslagets tykkelse varierer. Busken stopper tagrende og nedløbsrør og løfter tagstenene. Rødderne kan stoppe afløbs- og drænrør Visse tætstående træer skal væk Rødder fra meget vandsugende træer, der står for tæt på huset, kan få fundament og ovenliggende mure til at revne, og rødderne kan i deres søgen efter vand trænge ind i kloakrør og blokere dem. 1.5 Pas på revner som vokser Hvis en revne i soklen bliver større, bør en fagmand se på den. Egne kommentarer og registreringer Afskalning Sokkelpuds Misfarvet og afskallet sokkelpuds

8 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Krybekælder Murpiller Kælder Opbygning Underst kan huset have kælder, krybekælder eller terrændæk. Terrændæk er opbygget direkte på jord efter fjernelse af muldlag. Benævnelsen krybekælder er et synonym for lave tilgængelige rum mellem terræn og gulvkonstruktioner. Kælderydervægge Kælderydervægge skal modstå trykket fra den omgivende jord og forhindre, at vand og fugt trænger ind i kælderen. Kældergulv I kældre er gulvet næsten altid af beton. Det skal kunne modstå et vist vandtryk og kan øverst have et slidlag af cementpuds. I krybekældre kan jorden være dækket med en plastfolie eller et lag beton. Gulvkonstruktionen over krybekældre kan være understøttet af murede piller. Skillevægge i kælderen Kælderskillevægge, som bærer etageadskillelser og stabiliserer huset, er ofte muret op af bloksten eller mursten. Lyskasser I kældre kan vinduerne være forsænket i lyskasser. Revne Revne Misfarvning Afskallet puds Forskellige skader på kældervægge og gulv 2.2 Typiske tegn på skader Misfarvning og salt-udblomstringer på kældervægge er tegn på, at der fordamper fugt fra væggen. Fugten gør med tiden overfladen porøs og løs. Vandtryk på kælderen giver sivning gennem revner i vægge og gulv (2.1). Misfarvning og ujævnheder i trægulve over krybekældre og terrændæk kan skyldes fugt, der kommer nedefra. Råd og svamp i bjælker viser, at der er for fugtigt ved bjælkernes understøtning på mur eller murede piller (2.2). Lugt af mug betyder, at der er fugt og for svag ventilation. Revner i bærende kældervægge og i kældergulve skyldes ofte overbelastning på grund af sætninger i huset eller jordtryk (2.1). Revner over vinduer og døre kan være tegn på defekte overliggere (2.3). Udvendig kan der opstå sætningsrevner mellem lyskasser, trapper og kælderydervæg. Råd Åbning Gulvbrædder Loft i underetage Træbjælke Råd i bjælkeende, hvor den bæres

9 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Huskeliste Kig på kælderens ydervægge og skillevægge kældergulve gulve over krybekælder eller terrændæk murede piller i krybekældre lyskasser Se efter tegn på vand- og fugtindtrængen fra terræn (2.1, 2.4) utætte tagnedløbsbrønde revner, også ved lyskasser skader på puds og anden overfladebehandling (2.1) nedbrydning af vindues- og døroverliggere (2.3) defekte gulvafløb tegn på rotter (ekskrementer og huller i gulvet) råd, svamp eller insektangreb i bjælkeender (2.2) udluftnings- og ventilationsforhold (2.5) om murpiller i krybekælderen er væltet Afskallet dæklag Skader på vinduesoverligger Overligger Pas på kælderen Vand og fugt må ikke kunne trænge ind Hvis man passer på husets fundament sådan som beskrevet i afsnittet om fundamenter/sokler, har man samtidig gjort det meste af, hvad der er nødvendigt for at undgå fugt og vand i kælderen. Men desuden er det også vigtigt at rense gulvafløb og tagnedløbsbrønde i kældergulvet, lyskasser og trappeskakte. Fugt skal kunne fordampe til luften Hvis kældervæggens indvendige overfladebehandling skaller af (2.1), kan det skyldes, at behandlingen hindrer fordampning af væggens fugt. I så fald kan det måske hjælpe at bruge en mindre tæt overfladebehandling, f.eks. hvidtning med kalk. Udluftning af krybekældre må ikke hindres af f.eks. brændestabler eller opmagasinering af ting foran udluftningsriste (2.5). Bærende dele skal fungere Væltede murpiller i krybekældre skal genoprettes, og nedbrudte træbjælker skal forstærkes eller udskiftes. Rotter skal forhindres i at komme ind Ødelagte gulvriste og hullede kloakrør giver adgang for rotter. 2.5 Hævet terræn Opfugtet mur Terræn falder ind mod huset Egne kommentarer og registreringer Ventilationsrist Ventilationsrist til udluftning af krybekælder

10 3. Yder- og indervægge 3.0 Opbygning En bygnings ydervægge (mure) kan være massive eller hule. Hulmur består af formur og bagmur med hulrum imellem. Hulrummet kan være udfyldt med isoleringsmateriale. Over vinduer og døre bæres muren af overliggere, og under vinduer beskytter sålbænke mod, at der trænger nedbør ind i muren. Ydervægge Formur og bagmur kan være af mursten, kalksandsten eller letbeton, eventuelt med en overfladebehandling, puds eller maling. Ydervægge kan også være en stolpekonstruktion (se længere fremme). Bagmur Formur Indervæg Indervægge Indervægge (skillevægge) kan være af letbeton, beton eller mursten eller være udført som en pladebeklædt stolpekonstruktion (se nedenfor). 3.1 Stolpekonstruktioner I stolpekonstruktioner kan stolperne være af træ eller stål. Ydervægge af træ er udført som en stolpekonstruktion, når der ikke er tale om bjælkehuse. Overliggere En overligger kan være en bue af mursten eller en indmuret jernbjælke, armeret tegl eller træ (3.1). Sålbænke Sålbænke kan være af mursten, beton, klinker, natursten eller metal (3.2). Overligger Sokkel Revne Revner i sokkel, mur og omkring overligger 3.2 Typiske tegn på skader Revner i yder- og indervægge kan skyldes svind, vindtryk, sætning, temperatursvingninger og ændret fugtindhold. Revnerne opstår på de svageste steder, f. eks. ved dør- og vindueshuller, eller hvor facader og skillevægge har forskellig fundering (3.1). Revner i indvendige letbetonvægge kan opstå ved mangelfuld vindafstivning af tagkonstruktionen. Afskalning af vægpuds, tyndpuds og lignende er tegn på svigtende vedhæftning, der kan skyldes afgivelse af salte fra fugt, som fordamper ud fra selve væggen. Huller i mørtel kan skyldes dårligt håndværk eller murbier, som angriber svag mørtel. Solvendte facader og skorstene er særligt udsatte for angreb af murbier (3.4). Skader på mursten i form af afskudt brændhud - det yderste lag - kan skyldes fugt og frost (3.5). Sålbænke kan skades af vedvarende opfugtning (3.2). Revne Misfarvning Sålbænk Råd og svamp i træ kan skyldes en direkte opfugtning eller fugtige omgivelser. Nedbrudt sålbænk med misfarvning af mur under vindue

11 3. Yder- og indervægge Rustudfældning og udskydning af mursten og mørtel fra overliggere skyldes, at stålbjælker eller armering ruster som følge af, at der er trængt vand eller fugt ind. Rusten kan medføre, at overliggeren bøjer ned og revner. 3.3 Skimmelsvamp og misfarvning indvendig på ydervæggene skyldes oftest kondensfugt (3.3). Huskeliste Kig på ydermure og skillevægge samlinger, f.eks. mellem hovedhus og tilbygninger Se efter råd og svampeskader i træbeklædning revner i fuger og mursten (3.1) forvitring af mursten (3.5) murbi-huller i fuger (3.4) rustudfældning og udskydning af mursten og mørtel fra overliggere afskalninger af puds misfarvning (3.2, 3.3) alger/begroninger (de trives i fugt) 3.4 Åbning Sømhoveder Misfarvninger Revner mellem loft og væg og misfarvninger på væg og søm-/skruehoveder Pas på væggene Vedvarende opfugtning af yder- og indervægge Utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. Træer og buske, som leder vand til vægge eller forhindrer dem i at tørre, skal beskæres eller fjernes. Murværk og træværk tåler ikke vedvarende fugt. Opfugtede mursten kan sprænges af frost. Mursten kan også afskalle, fordi de har været udsat for strøsalt eller har fået en for tæt overfladebehandling. Hvis nedbrydningen er kraftig, bør en fagmand tilkaldes. Der skal isoleres og ventileres mod kondens Skimmelsvamp og sortsværtning indvendig på væggene modvirkes med varmeisolering af fladerne og udluftning af boligen. Revner skal tages alvorligt Revner mellem mursten og mørtel bør udbedres. Revner, der løber fra soklen op i muren, og revner, der vokser, bør undersøges af en fagmand. 3.5 Murbi-hul Murbi-huller i fuge Egne kommentarer og registreringer Afskalning

12 4. Vinduer og døre 4.0 Opbygning Rammer og karme Vinduer, udvendige døre og glaspartier kan være af træ, plast eller metal. Glasruder Glasruderne kan være enkeltglas, der er sat i kit, eller 2- eller 3-lags isoleringsruder, som er monteret i en fals med glaslister og glasisætningsmateriale, eventuelt med en topforsegling. I isoleringsruder er glaskanterne klæbet til metallister (4.4). Klæberen skal være lufttæt for at sikre mod indtrængen af fugt, som efterhånden gør isoleringsruden så uklar, at udsynet forringes (den isolerer dog fortsat). 4.1 Fuger Fugerne mellem mur og karme er almindeligvis kalfatret - tætnet - med en stopning af mineraluld samt udvendig mørtel eller fugemasse. Men kalfatringsfugen kan også bestå af skumbånd, eventuelt dækket med en liste (4.1). Glasliste Ramme Kalfatringsfuge Bundkarm Vinduets bestanddele 4.2 Typiske tegn på skader Utætte samlinger i hjørnerne og en afskallet eller revnet overfladebehandling kan åbne for nedbrydning af trærammer og -karme. Begyndende nedbrydning eller mørning viser sig kun i de yderste millimeter af træet, men træet kan blive dybtgående ødelagt af råd og svampeangreb (4.2). I plast- og metalkarme kan sprængte svejsninger og hjørnesamlinger samt utæt glasisætning medføre, at nedbør løber ind i rammen og får metaldele til at korrodere/ruste. Indvendig dug i en isoleringsrude viser, at ruden er utæt i klæbningen mellem glas og metalliste, så fugtig luft fra bundkarmen kan trænge ind mellem glaslagene. Vand i bundkarmen kan skyldes en utæt glasisætning/topforsegling sammen med dårlig dræning af bundkarmen (4.4). Hvis bundkarmen er af træ, kan en længerevarende opfugtning i øvrigt få den til at rådne. I kalfatringsfuger kan den elastiske fuge være revnet, mørtel og skumbånd være faldet ud, og materialernes hæftning til mur og karm være dårlig (ses som sprækker) (4.2). Råd Afskallet maling Løs kalfatringsfuge Omfattende skader på trævindue og kalfatringsfuge Huskeliste Kig på rammer og karme ruder beslag fuger

13 4. Vinduer og døre Se efter malingens tilstand (4.2, 4.3) mørt nedbrudt træ (4.2, 4.3) revner i karm og rammer (4.2) dug i isoleringsruder (punktering) hængslernes åben/luk-funktion om tætningslister er intakte og elastiske om glasisætningen slutter tæt mellem glas og glasliste (4.4) om kalfatringsfuger hæfter tæt til karm og mur (4.1, 4.2, 4.3) 4.3 Pas på vinduer og døre Rammer og karme skal efterses Maling på karme og rammer kontrolleres for bobler, revner og afskalninger (4.2). Karme og rammer efterses for mørt træ (4.2). Revner og utætte samlinger i rammer og karme af plast og metal kan måske udbedres af producenten. Kalfatringsfuge Mørning Afskallet maling Afskallet maling og mørt træ på yderdør Dugdannelse i isoleringsruder kan udsættes Tidspunktet for dugdannelse i isoleringsruder kan udsættes ved regelmæssigt at se efter - og udbedre - utætheder mellem glasisætningsmateriale, glas og glaslister (4.4). Når isætningsmaterialet vedligeholdes kan klæbede isoleringsruder være uden dug i over 20 år. 4.4 Glas Topforsegling Hvor isætningsmaterialet er nedbrudt, således at vand, der løber på ruden kan opsamles, bør der, med fugemasse, udføres en ny topforsegling. Tætningslister skal kontrolleres for ældning Tætningslister kan skades ved fejlbetjening, men den almindeligste årsag til utæthed er, at listerne med tiden mister elastisiteten. Tætningslisterne kan udskiftes. Kalfatringsfuger skal vedligeholdes Fugematerialet skal efterses, og eventuelle skader på mørtelfuger skal udbedres. Nedbrudte elastiske fuger og skumbånd skal udskiftes (4.1, 4.2, 4.3). Glasliste Bundkarm Metalliste Glasisætningsmateriale Tværsnit af fast to-lags termorude, glasliste og bundkarm Beslåning skal vedligeholdes Hængsler og lukkeanordninger justeres og smøres med olie. 4.5 Hvis vinduer og døre ikke vil lukke tæt, kan det skyldes, at slid og fejlbetjening har skadet hængsler og lukketøj. Egne kommentarer og registreringer Tværsnit af gående vindue

14 5. Lofter/etageadskillelser 5.0 Opbygning Etageadskillelser Etageadskillelser er dækkene med gulve og lofter mellem bygningens etager. Etageadskillelser kan bestå af træbjælkelag, hvor bjælkerne er bærende, og hvor gulvbelægningen er brædder eller plader, eventuelt med parket ovenpå. I nyere huse bruges forskellige løsninger: Støbte dæk af armeret beton, eventuelt med udfyldningsblokke af tegl, klinker- eller træbeton, eller dækelementer, som kan være af armeret beton, porebeton eller klinkerbeton. Loft Etageadskillelse 5.1 Lofter Lofterne på undersiden af både etageadskillelser og tagkonstruktioner kan være beklædt med rør og puds på forskalling med profilerede brædder eller med plader af træ, gips eller lignende. Undersiden af støbte betondæk er ofte rettet op med loftpuds. Loftbeklædningen kan være fastholdt direkte på undersiden af den bærende konstruktion - eventuelt ved hjælp af et mellemlag - eller lofterne kan være nedhængt, så der er hulrum mellem loftbeklædningen og den bærende konstruktion over loftbeklædningen. Loftbeklædning under en tagkonstruktion kan indgå i husets afstivende system, så vindbelastning på tag og gavle overføres til loftbeklædningen. Revne Et eksempel på revner forårsaget af manglende stabilitet i konstruktionerne Typiske tegn på skader Revner i samlinger kan skyldes manglende stabilitet i konstruktionerne. Revnerne opstår især mellem loft og væg og kan fortsætte ned i væggen eller ud på loftet (5.1). 5.2 Afskalning af dæklag - det yderste lag beton - på betondæk er tegn på, at armeringen ruster, fordi der trænger fugt eller vand ind til armeringen (5.2). Åbninger mellem fodpanel og gulv på træbjælkelag kan være tegn på, at gulvet synker, fordi bjælkeender er angrebet af råd eller svamp som følge af opfugtning (5.3). Råd i bjælker kan også vise sig ved, at loftpuds på undersiden af bjælkelaget revner (5.4). Misfarvning af loftbeklædning kan skyldes vækst af skimmelsvamp, der kommer, hvor der er kondensvand på kolde flader i rum med høj luftfugtighed - f.eks. omkring aftrækskanaler i baderum. Misfarvning kan også komme, hvor det blæser ind gennem utætheder i konstruktionen. Afskalning Dæklaget på undersiden af armeret betondæk skaller af

15 5. Lofter/etageadskillelser Huskeliste Kig på loftbeklædningen gulvet 5.3 Se efter revner og skader i loftbeklædningen og gulve (5.2, 5.3, 5.4) nedbøjning og manglende stabilitet revner og skader i vådrums gulvbelægning råd og svamp i synlige træbjælker i kældre eller krybekældre afskalninger forårsaget af rustskader på armeringsjern (5.2) insektangreb i synlige træbjælker Pas på lofter og etageadskillelser Konstruktionerne skal holdes fri for fugt Krybekældre under bjælkelag skal være ventileret. Alt, som lukker for ventilationsåbninger, skal fjernes. Rustskader på armering i beton skyldes fugt. Hvis armeringen kan mistænkes for at være svækket, skal en fagmand tilkaldes (5.2). Før reparationsarbejde iværksættes, skal det sikres, at årsagen til fugten fjernes. Misfarvning på lofterne modvirkes med varmeisolering, tætning og ventilation af boligen. Revner skal holdes under observation En fagmand bør tilkaldes, hvis revner bliver bredere, eller hvis der opstår nye revner (5.1). Revner i loftbeklædningen eller mellem væg og loft kan skyldes enten mangelfuldt håndværk eller manglende stabilitet i konstruktionerne. Insektangreb skal bekæmpes Hvis der konstateres nye flyvehuller eller boremel efter insektangreb i træbjælker i etageadskillelser, bør angrebet vurderes af en fagmand da større insektangreb vil svække bjælkernes bæreevne (5.5). Egne kommentarer og registreringer Åbning Gulvet synket på grund af råd i den underliggende træbjælke Afskallet loftpuds Misfarvning Misfarvning og afskalning af puds på loft Insekt-flyvehuller vist i naturlig størrelse Min. Max. I alle slags træ 1) I nåletræ, under bark 2) I rådangrebet nåletræ 3) I rådangrebet egetræ 4) I tørt nåletræ 5) Sømhul - kan forveksles med flyvehuller 1) Almindelig borebille 2) Blød borebille 3) Rådborebille 4) Egens borebille 5) Husbuk

16 6. Gulvkonstruktion og gulv 6.0 Opbygning Gulvbelægning på bjælker og strøer Gulvbelægningen på bjælker og strøer kan være massive brædder, parketbrædder, lamelbrædder eller plader. Brædder fastholdes med søm eller skruer, der kan være anbragt usynligt i fer-og-not samlingen. Plader fastholdes med specielle søm eller skruer. Gulvbelægning på undergulve Gulvbelægningen ligger direkte på et undergulv - blændgulv - af f.eks. beton eller isoleringsmateriale. Belægningen kan være massive brædder, parketstave, parketruder, parketmosaik, lineolium, fliser eller tæpper. Parketgulv Bræddegulv Flisegulv Væg-til-væg-tæppe Linoleum og andre banevarer kan være limet på eller lagt løst på et undergulv. Undergulvet kan være afrettet med spartelmasse eller cementpuds. Mellem et undergulv af brædder og gulvbelægning kan der være lagt en træfiberplade. 6.1 Gulvfliser kan være lagt i mørtel eller være limet på undergulvet. Keramiske fliser lægges for det meste med en fuge mellem fliserne. Et væg-til-væg tæppe dækker hele undergulvet. Tæppebelægningen kan bestå af fliser eller baner, der enten ligger løst eller er fastholdt med lim, tape eller stifter. Opklodsning Gulvbrædder på strøer Strø Typiske tegn på skader Nedbøjning af lamelparket og gulvplader lagt på bjælker og strøer skyldes ofte fugt, der har skadet limen. Nedbøjning af mindre arealer er som regel tegn på et brud i gulvbelægning eller den bærende konstruktion. Bruddet kan skyldes overbelastning, rådskade i materialet eller en væltet opklodsning under strøer/bjælker. Ujævnheder i et trægulv er tegn på opfugtning. Buler og folder i banevarer (linoleum og lignende) kan skyldes, at limen ikke holder, eller at afretningsmassen er nedbrudt (6.2, 6.5). 6.2 Revner i gulvbrædder og mellem gulvbrædder skyldes udtørringssvind (6.4). Knækkede og revnede gulvfliser og fuger kan skyldes nedbøjning eller opbuling af undergulvet (6.3). Knirkelyde, når trægulvet betrædes, skyldes ofte bevægelse mellem to gulvbrædder. Bjælke Bule Bule i banevare

17 6. Gulvkonstruktion og gulv Huskeliste Kig på trægulve belægninger af banevarer (linoleum og lignende) flisegulve Se efter om belægningen er plan nedbøjning af gulvet ved belastning gennemslidt gulvlak revner og åbninger mellem brædder (6.4) buler og folder i banevarer (6.2) løse fliser (6.3) revner i gulvfliser og fuger (6.3) Pas på gulvene Fugt skal standses Hvis gulvet buler op, eller hvis parketstave afskydes, er årsagen fugt fra f.eks. fundament, terrændæk eller utætte vandførende rør. For at undgå, at der sker mere skade, skal årsagen til fugten findes og afhjælpes. Løse gulvfliser kræver forbedring af underlaget Hvis underlaget er ustabilt, vil skaderne opstå igen. Før løse fliser udskiftes, og før knækkede fuger repareres, skal det undersøges, om underlaget er stabilt, så det ikke giver efter ved belastning. Løs afretningsmasse skal udskiftes Hvis der viser sig at være løs afretningsmasse under banevare, skal afretningslaget udbedres, inden der sker genudlægning af banevaren (6.2). Gulvenes overflader bevares med rengøring Det bedste resultat opnås ved at følge leverandørens anvisninger. Der er stor forskel på, hvordan gulvoverflader skal passes, men for alle gulve gælder, at regelmæssig rengøring og vedligeholdelse modvirker nedslidning Beton Gulvflise Løs flise Revne Isoleringsmateriale Revnede og løse gulvfliser Revne Revner mellem gulvbrædder og i brædderne Egne kommentarer og registreringer Løftet lamel Løs lamel Lamelparketgulv med skade på en lamel

18 7. Indvendige trapper 7.0 Opbygning Man skelner mellem de forskellige trappetyper med benævnelserne ligeløbstrapper, kvartsvingstrapper og halvsvingstrapper, spindeltrapper og vindeltrapper. Håndliste Kvartsvingstrappe Vægten af trappen og dens brugere bæres som regel af fundament eller gulvkonstruktion, men kan også helt eller delvis bæres af omgivende væg. Foroven er trappen støttet af den etageadskillelse, den går op til. Trappens bestanddele Trappetrinene bæres af vangerne eller omgivende væg. Mellem trinene på trætrapper kan være indsat stødtrin. Håndlister at støtte sig til kan sidde på et gelænder eller være fastgjort til væg. 7.1 Anvendte materialer Indvendige trapper er oftest af træ, men kan også være af beton, mursten, natursten eller metal, eventuelt i forskellige kombinationer. F.eks. kan vanger være af beton og trin af mursten, og metaltrapper kan have trin af træ. Typiske tegn på skader Afskalning af det dæklag som beskytter jernarmeringen i trapper af beton skyldes, at jernarmeringen ruster som følge af, at der trænger fugt ind i betonen (7.3). Trin Vange Råd Råd i vange på kældertrappe Revner i vanger og trin i trapper af beton og mursten kan skyldes sætninger i trappens understøtning, rusten armering eller overbelastning (7.2, 7.3). Løse klinker, revner i cementpudslag eller terrazzo kan skyldes dårligt håndværk eller bevægelser i trappen (7.2). Råd og svamp forekommer ofte på de dele af trækældertrapper, der er i forbindelse med fugtige vægge og gulve (7.1). Hvis en trætrappe knirker, når man går på den, er det, fordi trinene bøjer ned under belastning. Hvis en metaltrappe synger, når man går på den, skyldes det, at trappen kommer i svingninger. Huskeliste Kig på trappen håndlister og gelænder

19 7. Indvendige trapper Se efter om trappen giver efter ved belastning om håndlister og gelændere tåler vandret tryk om der er løse klinker eller fliser (7.2) om der er råd og svamp i trævanger og trin (7.1) om der er løse trin om trappen er ordentligt fastholdt om der er tegn på rusten armering i betontrappen (afskallinger og revner) (7.3) om metaltrappen har revner eller er rusten om terrazzo eller cementpudslag på trinene afskaller eller har revner (7.3) 7.2 Pas på trapperne Revne Manglende flise Råd og svamp i kældertrapper skal forebygges Den bedste løsning opnås, når fugten holdes væk, og der fugtisoleres mellem træ og fugtige bygningsdele. Hvis en kældertrappe af træ er permanent udsat for fugt, kan råd og svamp modvirkes ved at imprægnere den med et træbeskyttelsesmiddel og undlade at overfladebehandle vangerne med en tæt maling eller lak. Nedbrydning skal forebygges I betontrapper, hvor dæklaget er afskallet, så rusten armering kan ses, skal årsagen til rusten findes og fjernes, før betondæklaget fornyes (7.3). Revner i terrazzo og cementpudslag og i fuger mellem klinker skal udbedres for at undgå fugt i konstruktionen (7.2, 7.3). Løse klinker og løst cementpudslag bør udbedres, så man kan bruge trappen uden at risikere at falde (7.2, 7.3). Trappetrin, der kan bøje flere millimeter ned, bør forstærkes, før der sker skader på trin og vanger. Egne kommentarer og registreringer 7.3 Knækkede og løse fliser på betontrappe Afskallet dæklag Revne Afskallet pudslag Revnet og afskallet cementpudslag på betontrappe samt rustskade på armeringsjern i vange

20 8. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 8.0 Opbygning Den bærende tagkonstruktion - spærene - er som regel af træ. Tagkonstruktionen skal være afstivet og forankret til ydermur/fundament. Stern Spær Tagsten eller tagplader Tagpap eller tagdug 8.1 Tagbelægningen kan være tagsten, tagpap eller tagdug, naturskifer, tagrør, fiberarmeret cementskifer eller profilerede plader af f.eks. metal eller fiberarmeret cement. Udestuer, carporte og lignende kan have tag af profilerede plastplader. Tagbelægningen kan være fastholdt med bindere, søm eller skruer. Til tætning af tagbelægning bruges beg, vat, skumbånd eller understrygning med tætningsmasse eller mørtel. Eller der kan være anvendt et undertag af f.eks. plast, asfaltpap, fiberdug, gips eller træfiberplade. De fleste tagrum skal være ventileret for at modvirke skadelig kondensfugt. Overgange mellem tagbelægning og skorstene, kviste, udluftningshætter og lignende er tætnet med inddækninger. Inddækninger og skotrender er ofte af zink, og de fleste skotrender har bræddebund. Afslutninger på tage kan være udført med sternbrædder og vindskeder med dækbrædt. Skorstene er af mursten, metal eller skorstenselementer af letklinker. Dækbrædt Revne Vindskede Revner ved skruehuller i profilerede tagplader 8.2 Typiske tegn på skader Vand trænger ind, hvor inddækninger og skotrender af zink eller bly får huller, eller lodningen springer. Revner og nedfald af understrygningen (tætningsmaterialet) som følge af bevægelser i tagkonstruktionen giver risiko for indtrængen af fygesne og slagregn. På skorstene nedbrydes mursten, mørtel og inddækninger af temperatursvingninger og stoffer i røgen samt klimapåvirkninger (8.4). Råd- og svampeskader ses i træ, som har været opfugtet gennem længere tid, typisk under skotrender, inddækninger og i flade tage med vandansamlinger. Insektangreb ses som flyvehuller i tværspær m.m. Insekter angriber træ, der ikke er helt tørt. Revne Afskalning Revner i vægge og lofter samt skader på understrygning kan skyldes bevægelser i taget. Afskalninger på tagsten og revner i rygningssten Revner og mindsket elasticitet (ældning) i tagpap og tagdug åbner for indsivning af vand. Skader på tagsten og tagplader ses som afskalninger og revner (8.1, 8.2).

TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG

TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG Indhold Vi gør det enkelt at vedligeholde din bolig... side 03 Fundament og sokkel... side 04 Udvendige mure... side 05 Tag... side 06 Vinduer og døre...

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere

Ejendommens adresse: Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere

Ejendommens adresse: Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere Ejendommens adresse: Gade: Postnr.: By: Matr.nr.: Pas På Dit Hus Vejledning for husejere 1 En tilstandsrapport fra Huseftersynsordningen En tilstandsrapport udarbejdes i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Ludvig Holsteins Alle 47 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Kim Hansen Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel:

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

A/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

A/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT 1 NRGi Rådgivning /S TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse : Hædersdalvej 64 2650 Hvidovre Dato : 2010-08-27 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16736899 Matr. nr./ejerlav 4DF / Hvidovre By, Hvidovre NRGi sagsnr.

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...

Læs mere

Haslev Svømmehal. Bygningsgennemgang. Udført D Af: Laurits Lykke Jensen

Haslev Svømmehal. Bygningsgennemgang. Udført D Af: Laurits Lykke Jensen Haslev Svømmehal Bygningsgennemgang Udført D. 28-9-2016 Af: Laurits Lykke Jensen Haslev svømmehal Svømmehal: Tagkonstruktion: Tagbelægning (Metaltag).. Udvendigt træværk: K2: Stern og underbeklædning stedvis

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Sokkelkanten mod nord har revner, skævheder og løs puds. Bygningsdelen er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, hvorfor klagepunktet afvises.

Sokkelkanten mod nord har revner, skævheder og løs puds. Bygningsdelen er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, hvorfor klagepunktet afvises. Skønsmandens erklæring Bygning A: Oversigt over klagepunkter 1. Skader i sokkel. 2. Skader i udvendige trapper. 3. Gulv i vaskerum. 4. Fugt i viktualiekælder. 5. Skader i facader. 6. Skader i døre. 7.

Læs mere

A/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

A/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT 1 NRGi Rådgivning /S TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse : Skelbrovej 8 2650 Hvidovre Dato : 2010-06-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16767719 Matr. nr./ejerlav 6GG / Hvidovre By, Hvidovre NRGi sagsnr. 72427

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema for ejendommen på: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Tilstandsvurdering For ejendomme som ikke er omfattet af huseftersynsordningen

Tilstandsvurdering For ejendomme som ikke er omfattet af huseftersynsordningen Tilstandsvurdering for ejendommen Sælger Jenny Marie Jensen Adresse Veddingevej 18 Post nr. By 4550 Asnæs Kommunenr./Ejendomsnr. 306 Matrikel/Ejerlav: 3b/ Vedding By, Fårevejle Dato for gennemgang 21.5.2015

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Granslevvej 6, 8370 Hadsten. Sælger: Boet efter Ole Brunsbjerg. Adresse: Bragesvej 12

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Granslevvej 6, 8370 Hadsten. Sælger: Boet efter Ole Brunsbjerg. Adresse: Bragesvej 12 Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Granslevvej 6, 8370 Hadsten Sælger: Boet efter Ole Brunsbjerg Adresse: Bragesvej 12 Post nr. og by: 8680 Ry Rapportdato: 29-09-2015 Sag nr.: B-2015-8865

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber:

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber: MN)STERE FOR Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT runo Seneka 1 ES - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Munkeskovvej 3-4690 Dato: 30-9-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 320-1749 Matr. nr./ejerlav Årløse Y, Terslev matr. nr 9d, 9h, 9f ES sagsnr. 60350

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Roasvej 40 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Henrik Møgelgaard Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel: 1.1

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19 ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Der er udarbejdet byggeteknisk rapport på ejendommen Opkærsvej 5, 8381 Tilst. Der er tale om et stuehus til en landbrugsejendom

Læs mere

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4 Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen Version 4 Denne oversigt indeholder en ikke udtømmende liste over bygningsskader og deres bedømmelse indenfor rammerne af huseftersynsordningen

Læs mere

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen Nærværende liste er alene at betragte som vejledning omkring punkter til kontrol af hver enkelt bolig. Der vil selvfølgelig være variationer grundet det individuelle tilvalg til hver bolig, som gør at

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Gl Røsnæsvej 37 4400 Kalunborg Dato: 25-5-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-24133 Matr. nr./ejerlav 76my KLUNDBORG MRKJORDER EBS sagsnr.

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Mågevej 16, 4700 Næstved 19. januar 2015 H-15-02034-0007 370-018082 Benny Lillelund Som sælger eller

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Høstbuen 17 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Laust Hällberg Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel: 1.1 Tagbelægning/rygning

Læs mere

Byggeteknisk tilstandsrapport

Byggeteknisk tilstandsrapport For ejendommen Klintegården Lundebjergvej 80, 3600 Frederikssund Frederikssund Kommune Dato: 19. maj 2014 Indhold: Vigtige oplysninger om huseftersynet Data for ejendommen Resumé af huseftersynet Registrering

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bo Halm ndersen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Norgesmindevej 27 2900 Hellerup Dato: 17-11-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 101-399176 Matr. nr./ejerlav 4199 - UDENBYS KLÆDEBO KVRTER, KØBENHVN

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 Besigtigelsesdato: 13. november 2012 kl. 9,00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Lundgaard 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Møllevangen 119 8450 Hammel Dato: 31-8-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-6358 Matr. nr./ejerlav 7o Hammel By, Hammel. EBAS sagsnr. 59044

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Forsikring & Pensions konkrete forslag til ændringer af eller udformning af teksten er skrevet med rødt i nedenstående. Side

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Kim Hoffmeister 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Brydehusvej 9 2750 Ballerup Dato: 28-7-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 151-5845 Matr. nr./ejerlav 8dr, Ballerup By, Ballerup EBS sagsnr. 57610

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN

DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN Støvring Gymnasium Mastrupvej 77 9530 Støvring Udarbejdet af: Morten R. Pedersen Dato: 28.03.2011 Version: 001 Projekt nr.: 5714-003 DRIFT- OG VEDLIGEHOLDSRAPPORT FOR STØVRING

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14024

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14024 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14024 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE- konsulent Jacob Bulls Alle 120, 2860 Søborg 01-12- 2014 H- 14-02517- 0329 159-62988 Morten Aagesen Som sælger

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Jensen 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Kallerupvej 180 4400 Kallundborg Dato: 10-9-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-22262 Matr. nr./ejerlav 5a Kallerup By, Raklev EBAS sagsnr.

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Jensen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Themstrupvej 49 4690 Haslev Dato: 15-6-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 320-3068 Matr. nr./ejerlav 11fh Haslev By, Haslev EBS sagsnr. 55424 Rådgiver:

Læs mere

22. Karakteristik på 4 5 punkter i tilstandsrapporten. Terrænet falder mod bygningen, og det anbefales ændres. 2. Sætningsrevne i sokkel mod syd

22. Karakteristik på 4 5 punkter i tilstandsrapporten. Terrænet falder mod bygningen, og det anbefales ændres. 2. Sætningsrevne i sokkel mod syd 7197 Oversigt over klagepunkter: 1. Terrænfald på nordsiden 2. Sætningsrevne i sokkel mod syd 3. Revner i sokkelpuds mod syd og ringe vedhæftning 4. Revner i lyskasse mod nord 5. Beskadigede sten og fuger

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Avedøre skole. Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Avedøre skole. Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Avedøre skole Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Avedøre Skole er oprindelig bygget i 1960 i 3 etaper.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8013 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Vandindtrængning gennem tagvindue 2. Manglende oplysninger om kendte ulovlige elinstallationer, idet der kommer gnister ud fra stikkontakter og installationer.

Læs mere

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte

Læs mere

Thorvaldsensvej 71 7000 Fredericia

Thorvaldsensvej 71 7000 Fredericia Thorvaldsensvej 71 7000 Fredericia Bygningsgennemgang februar 2015 INGENIØR NE A/S CVR nr. 7801 5217 www.ingenior-ne.dk post@ingenior-ne.dk Hovedkontor Østre Havnevej 4 6700 Esbjerg Tlf. +45 7518 0111

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8045 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A 1. Revnedannelse i soklen er overset. 2. Pkt. 1.2, 1.5, 3.1, og 6.1 burde have været UN. 3. 4 alvorlige revnedannelse

Læs mere

Byggeteknisk tilstandsrapport

Byggeteknisk tilstandsrapport For ejendommen Åbrovej 6, Bjerring, 6100 Haderslev Ejer: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Dato: 02.07.2013 Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn og omhandler gennemgang af: Bygning

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Kim Hoffmeister 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lindevangsvej 9 2950 Vedbæk Dato: 14-10-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 230-4315 Matr. nr./ejerlav 2af, Trørød By, Vedbæk EBS sagsnr. 60867

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12072

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12072 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12072 Besigtigelsesdato: 21.08.2012 kl. 13.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energi- & Ingeniørgruppen A/S TILSTNDSRPPORT 1 Energi- & Ingeniørgruppen /S dresse : llingvej 62 2650 Hvidovre TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT Dato : 2009-09-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 1671742 Matr. nr./ejerla 10 DL / Hvidovre By,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Kirkevænget 10, 4684 Holmegaard 12. februar 2015 H-15-02034-0034 370-007178 Benny Lillelund Som sælger

Læs mere

BYGGETEKNISK RAPPORT for ejendommen Mjangvej 16 6470 Sydals

BYGGETEKNISK RAPPORT for ejendommen Mjangvej 16 6470 Sydals BYGGETEKNISK RAPPORT for ejendommen Mjangvej 16 6470 Sydals Kommune: 540 Sønderborg Ejendomsnummer: 17700 Matrikel: 86 Ejerlav: Hørup Ejerlav, Hørup Rekvirent Sønderborg Kommune, Bygninger Og Energi Rådhustorvet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8105 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Synlige betonkanter i alle gulvafløb. 2. Revnet fliser i badeværelse, hule gulv- og vægfliser. 3. Oplagte

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1 BYG & LEV v/ Arkitekt M.A.A. Bjarne Lundgaard, Bragesvej 2, 8230 Åbyhøj mail@bygoglev.dk - Tlf. 8615 7877 - Fax. 8615 5084 - Bil. 2021 7877 - www.bygoglev.dk BYGNINGSRAPPORT Ejendommen. Adresse: Matr.

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Bilskov Jespersen 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Kirkegade 3 8881 Thorsø Dato: 28-7-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14607 Matr. nr./ejerlav 8g, Thorsø By, Thorsø EBAS sagsnr.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071 Besigtigelsesdato: Onsdag d.14. august 2013 kl. 12.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

7 Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København...

7 Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København... 7 Tagflade imod gade Oversigtsfoto. Tagfladerne er besigtiget både på regnvejrsdage og på tørvejrsdage. Eternitstenene er lagt i sort tagkit, hvorfor der ikke er etableret et undertag. En undertagskonstruktion

Læs mere

Byggeteknisk Rapport Sælger

Byggeteknisk Rapport Sælger Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet 25-08-2014 af factum2 aarhus for: Nr Ønløvvej 15 6230 Rødekro Kommunenr./Ejendomsnr.: 580/9184 Matrikel/Ejerlav: 13 NR. ØNLEV, RISE Anvendelse af og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Skema 1: Bygningsbeskrivelse

Skema 1: Bygningsbeskrivelse Skema 1: Bygningsbeskrivelse Bygningens adresse Kontaktperson: Telefon/ E -mail Bygningen Specifikation Risiko for fugt og skimmel/ Resultat/skitse m.m. Bygningens betegnelser Bygnings nr.: Orientering

Læs mere

Oldenborggade 7 7000 Fredericia

Oldenborggade 7 7000 Fredericia Oldenborggade 7 7000 Fredericia Bygningsgennemgang februar 2015 INGENIØR NE A/S CVR nr. 7801 5217 www.ingenior-ne.dk post@ingenior-ne.dk Hovedkontor Østre Havnevej 4 6700 Esbjerg Tlf. +45 7518 0111 Kolding

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere