Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gade: Matr.nr.: Pas På Dit Hus. Vejledning for husejere"

Transkript

1 Gade: Postnr.: By: Matr.nr.: Pas På Dit Hus Vejledning for husejere

2 En tilstandsrapport fra Huseftersynsordningen En tilstandsrapport udarbejdes i henhold til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Dens hensigt er at fritage en sælger for et 20-årigt ansvar for synlige skader på ejendommen. Desuden er formålet, at forsikringsselskaber skal kunne udarbejde tilbud på ejerskifteforsikring på grundlag af tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten har til formål at beskrive i hvilket omfang, bygningens fysiske tilstand er ringere, end tilstanden i tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Rapporten er udarbejdet på grundlag af et eftersyn af bygningens synlige og alment tilgængelige bygningsdele samt sælgers oplysninger. Rapporten indeholder oplysninger om skader, tegn på mulige skader samt forhold, der giver nærliggende risiko for skader. Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser eller ødelæggelse i bygningen eller andre fysiske forhold, når disse forhold nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed efter dens formål. Eftersynet er foregået uden destruktive indgreb i bygningen. Rapporten indeholder ikke oplysninger om æstetiske eller arkitektoniske forhold, sædvanligt slid, bygningens almindelige vedligeholdelsesstand, eller om bygningens plan og indretning er mere eller mindre praktisk. Hvad betyder karaktererne i tilstandsrapporten for dig og dit hus Karakteren UN er den alvorligste. Det bør altid afklares, hvad den betyder samt hvilke problemer, der ligger bagved. Den er af så alvorlig karakter, at den bygningssagkyndige ikke har kunnet afgøre, hvilke skadesmekanismer, der ligger bagved. Eks.: Enkeltrevne i soklen, som fortsætter op i muren (evt. en sætningsrevne). Karakteren K3 er den næstalvorligste. Skaden behøver ikke nødvendigvis at være dyr at udbedre på nuværende tidspunkt, men hvis det ikke bliver gjort, vil det medføre skader på andre bygningsdele, og dermed kan udbedringsomkostningerne blive betydelige. Det bør derfor påregnes, at skaden skal udbedres ved først givne lejlighed. Der bør af den grund fremskaffes et økonomisk overslag over omkostningerne ved udbedringer, eventuelt i form af et konkret tilbud fra en håndværker. Eks.: Utæt tagbelægning. Karakteren K2 er den tredje i rækken af karakterer. Det er ikke så påtrængende, at disse skader bliver udbedret omgående, idet skaden er sket, og den vil sandsynligvis ikke udvikle sig videre til andre bygningsdele (i så fald vil den blive givet karakter K3), men den har påvirket funktionen af bygningsdelen og medfører et svigt i bygningsdelen på et tidspunkt. Skaden bør derfor udbedres indenfor en overskuelig tid. Eks.: Dug imellem glassene i en isoleringsrude. Forskellen i karakterer behøver derfor ikke at betyde forskel i udbedringsomkostninger på nuværende tidspunkt, men forskel i konsekvenser på længere sigt, hvor udbedring af K3-skaderne kan blive ret kostelige. (Hvis taget er utæt, vil der trænge vand ind i huset, og det kan medføre råd eller svampeangreb i tagkonstruktionen, så hele taget skal udskiftes, hvorimod dug i en termorude ikke vil skade andre bygningsdele, men ruden blive mere og mere uigennemsigtig). Karaktererne K1 og K0 er af ren kosmetisk betydning. Det vil derfor mere være et temperamentsspørgsmål (og et økonomisk spørgsmål), om de ønskes udbedret nu eller senere, eller om man eventuelt kan leve med dem. Det kan f.eks. dreje sig om kalkspringere i mursten, malerstænk o.lign.

3 Pas På Dit Hus Vejledning for husejere

4 Forord Gå en tur rundt om huset og igennem alle dets rum - mindst en gang om året - med de korte huskelister i Pas på dit hus som pegepind: Skråner terrænet rigtigt væk fra huset, så vand ledes bort? Er der misfarvet puds i kælderen, som kan varsle fugtskader? Er fugerne i badeværelset i orden? Drypper vandinstallationerne? Forvitrer murstenene? Er der murbier i mørtlen? Er vinduernes trærammer ved at mørne? Og så videre. Huskelisterne er nøgler til at opdage begyndende skader på husets bygningsdele og installationer i tide, så de kan behandles, før der bliver tale om omfattende, kostbare istandsættelser. Huskelisterne kan også hjælpe til at forebygge skader gennem en fornuftig vedligeholdelse og pleje af huset. På siderne over for huskelisterne forklares, hvad der kan gemme sig bag de forskellige tegn på skader. Under huskelisterne vejledes om, hvad man kan og bør gøre for at udbedre og forebygge. Her er også plads til egne notater, f.eks. om hvornår og hvor der sidst er blevet repareret eller udskiftet. Fagudtryk, der er uvante for andre end byggefolk, er overalt i hæftet søgt gjort forståelige med tegninger af konstruktioner og detaljer. Huskelisterne og de ledsagende tekster og tegninger er opdelt efter bygningsdele - fundament, kælder, yder- og indervægge, vinduer og døre, etageadskillelser, gulve osv. - i alt elleve afsnit på hver sit opslag. Huskelisterne er gentaget i kortere udgave bagest i hæftet, hvor der også findes sider med plads til yderligere notater, beskrivelser af udførte reparationer og oplysninger om nye indkøb samt indskrivning af telefonnumre og adresser på håndværkere og leverandører. Pas på dit hus er henvendt til alle Danmarks husejere - også vordende husejere. Hæftet er nyttigt at gå frem efter både i et hus, man lige er flyttet ind i, og et hus, man har boet i længe. Specielt for huskøbere kan Pas på dit hus være en god hjælp til selv at vurdere husets stand og sikre sig, at der straks er økonomisk plads til eventuelt nødvendige istandsættelser efter indflytningen. Samtidig er Pas på dit hus en hjælp til at forstå Huseftersynsordningens tilstandsrapport, opbygningen følger tilstandsrapporten. Dette hæfte til husejere er blevet til gennem et samarbejde mellem BYG, BUR, By- og Boligministeriet - Projekt renovering og Huseftersynsordningen og er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af personer fra: Arkitekthjælpen BUR (Byggeriets Udviklingsråd) BYG (Byggeriets Arbejdsgivere) By- og Boligministeriet Huseftersynsordningen Møller & Grønborg AS

5 Indholdsfortegnelse 1. Fundamenter/sokler Kældre/krybekældre/terrændæk Yder- og indervægge Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser Gulvkonstruktion og gulv Indvendige trapper Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Vådrum VVS-installationer El-installationer Pasning af dit hus Egne notater Reparationer Indkøb Nyttige adresser Checkliste

6 1. Fundamenter/sokler 1.0 Opbygning Fundamentet bærer huset. Det kan være støbt eller muret op. Soklen er den synlige del af fundamentet. Sokkel Sokkelsten 1.1 Lette tilbygninger - typisk en carport - kan være funderet på sokkelsten. Støbt fundament Et støbt fundament er af beton. Det kan være støbt direkte mod jord eller i en forskalling - eller være opbygget af fundamentblokke af beton eller letbeton. Betonfundamentet kan foroven være afsluttet med en sokkel af blokke. Muret fundament Opmurede fundamenter af mursten eller kampesten (syldsten) (1.1) findes normalt kun under ældre bygninger. Pudset sokkel Soklen på støbte og murede fundamenter er ofte pudset for at få en overflade, der er pæn og tæt mod gennemsivning af vand. Sokkelsten Sokkelsten er betonblokke, der står i jord. De har indstøbte jernbeslag, som bærer og fastholder bygningens stolper. Udvendige trapper Udvendige trapper kan være af beton, mursten eller natursten. Trinfladerne kan være cementpuds, beton, mursten, klinker eller natursten. Syldsten Bindingsværk Typiske tegn på skader Fundament af syldsten Enkeltrevner, der fortsætter fra fundamentet op i muren, kan skyldes, at huset sætter sig (synker) eller har sat sig (1.2). 1.2 Revner ved tilbygninger, udestuer, udvendige trapper og lyskasser kan skyldes forskelle i funderingen (1.3). Fine enkeltrevner i soklen med regelmæssige mellemrum og ved hjørner kan skyldes svind i fundamentsblokke. Revner i samlingen mellem sokkel og mur kan skyldes bevægelser som følge af temperatursvingninger eller fugt. Netformede revner i sokkelpuds skyldes ofte svind i selve pudsmørtelen. Afskalning, der ses som nedfalden eller porøs sokkelpuds, skyldes enten fugt i fundamentet eller mangelfuldt håndværk (1.5). Revne Sokkel Enkeltrevne i sokkel og mur Misfarvning og salt-udblomstring på soklen kommer, når fugt i fundamentet fordamper til det fri. På nye bygninger kan det være byggefugt, der fordamper (1.5).

7 1. Fundamenter/sokler Huskeliste Kig på soklen hele vejen rundt samlinger ved tilbygninger som f. eks. udestuer samlinger ved trapper og lyskasser 1.3 Se efter dybe og brede revner (1.2, 1.3) afskallet og løs puds (1.5) begroning mørke områder, der kan være tegn på fugt om terrænet har fald bort fra soklen, så vand ledes væk Sokkel Revne Lyskasse Pas på fundament og sokkel Revne i samling mellem lyskasse og sokkel Fundamentet skal beskyttes mod opfugtning Det omgivende terræn skal have fald bort fra huset. Om vinteren kan frost løfte en flisebelægning, så den får fald mod huset. Hvor det sker, bør fliserne lægges om. 1.4 Tagrender skal renses, så vandet ikke løber over, og utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. Tagbrønde skal renses op, og afløbsrør og drænrør skal spules, især efter løvfald. Jord og skidt på soklen holder på fugten. Det øger risikoen for frostskader og skaber grobund for alger, mos og lignende. Derfor skal jord og skidt fejes af soklen mindst en gang om året. Det sker bedst med en stiv kost om foråret. Samtidig ses efter, om puds hænger godt fast på soklen. Fugt kan ændre sokkelpudsens farve. Farveforskelle på en fugtig sokkel skyldes for det meste, at pudslagets tykkelse varierer. Busken stopper tagrende og nedløbsrør og løfter tagstenene. Rødderne kan stoppe afløbs- og drænrør Visse tætstående træer skal væk Rødder fra meget vandsugende træer, der står for tæt på huset, kan få fundament og ovenliggende mure til at revne, og rødderne kan i deres søgen efter vand trænge ind i kloakrør og blokere dem. 1.5 Pas på revner som vokser Hvis en revne i soklen bliver større, bør en fagmand se på den. Egne kommentarer og registreringer Afskalning Sokkelpuds Misfarvet og afskallet sokkelpuds

8 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Krybekælder Murpiller Kælder Opbygning Underst kan huset have kælder, krybekælder eller terrændæk. Terrændæk er opbygget direkte på jord efter fjernelse af muldlag. Benævnelsen krybekælder er et synonym for lave tilgængelige rum mellem terræn og gulvkonstruktioner. Kælderydervægge Kælderydervægge skal modstå trykket fra den omgivende jord og forhindre, at vand og fugt trænger ind i kælderen. Kældergulv I kældre er gulvet næsten altid af beton. Det skal kunne modstå et vist vandtryk og kan øverst have et slidlag af cementpuds. I krybekældre kan jorden være dækket med en plastfolie eller et lag beton. Gulvkonstruktionen over krybekældre kan være understøttet af murede piller. Skillevægge i kælderen Kælderskillevægge, som bærer etageadskillelser og stabiliserer huset, er ofte muret op af bloksten eller mursten. Lyskasser I kældre kan vinduerne være forsænket i lyskasser. Revne Revne Misfarvning Afskallet puds Forskellige skader på kældervægge og gulv 2.2 Typiske tegn på skader Misfarvning og salt-udblomstringer på kældervægge er tegn på, at der fordamper fugt fra væggen. Fugten gør med tiden overfladen porøs og løs. Vandtryk på kælderen giver sivning gennem revner i vægge og gulv (2.1). Misfarvning og ujævnheder i trægulve over krybekældre og terrændæk kan skyldes fugt, der kommer nedefra. Råd og svamp i bjælker viser, at der er for fugtigt ved bjælkernes understøtning på mur eller murede piller (2.2). Lugt af mug betyder, at der er fugt og for svag ventilation. Revner i bærende kældervægge og i kældergulve skyldes ofte overbelastning på grund af sætninger i huset eller jordtryk (2.1). Revner over vinduer og døre kan være tegn på defekte overliggere (2.3). Udvendig kan der opstå sætningsrevner mellem lyskasser, trapper og kælderydervæg. Råd Åbning Gulvbrædder Loft i underetage Træbjælke Råd i bjælkeende, hvor den bæres

9 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Huskeliste Kig på kælderens ydervægge og skillevægge kældergulve gulve over krybekælder eller terrændæk murede piller i krybekældre lyskasser Se efter tegn på vand- og fugtindtrængen fra terræn (2.1, 2.4) utætte tagnedløbsbrønde revner, også ved lyskasser skader på puds og anden overfladebehandling (2.1) nedbrydning af vindues- og døroverliggere (2.3) defekte gulvafløb tegn på rotter (ekskrementer og huller i gulvet) råd, svamp eller insektangreb i bjælkeender (2.2) udluftnings- og ventilationsforhold (2.5) om murpiller i krybekælderen er væltet Afskallet dæklag Skader på vinduesoverligger Overligger Pas på kælderen Vand og fugt må ikke kunne trænge ind Hvis man passer på husets fundament sådan som beskrevet i afsnittet om fundamenter/sokler, har man samtidig gjort det meste af, hvad der er nødvendigt for at undgå fugt og vand i kælderen. Men desuden er det også vigtigt at rense gulvafløb og tagnedløbsbrønde i kældergulvet, lyskasser og trappeskakte. Fugt skal kunne fordampe til luften Hvis kældervæggens indvendige overfladebehandling skaller af (2.1), kan det skyldes, at behandlingen hindrer fordampning af væggens fugt. I så fald kan det måske hjælpe at bruge en mindre tæt overfladebehandling, f.eks. hvidtning med kalk. Udluftning af krybekældre må ikke hindres af f.eks. brændestabler eller opmagasinering af ting foran udluftningsriste (2.5). Bærende dele skal fungere Væltede murpiller i krybekældre skal genoprettes, og nedbrudte træbjælker skal forstærkes eller udskiftes. Rotter skal forhindres i at komme ind Ødelagte gulvriste og hullede kloakrør giver adgang for rotter. 2.5 Hævet terræn Opfugtet mur Terræn falder ind mod huset Egne kommentarer og registreringer Ventilationsrist Ventilationsrist til udluftning af krybekælder

10 3. Yder- og indervægge 3.0 Opbygning En bygnings ydervægge (mure) kan være massive eller hule. Hulmur består af formur og bagmur med hulrum imellem. Hulrummet kan være udfyldt med isoleringsmateriale. Over vinduer og døre bæres muren af overliggere, og under vinduer beskytter sålbænke mod, at der trænger nedbør ind i muren. Ydervægge Formur og bagmur kan være af mursten, kalksandsten eller letbeton, eventuelt med en overfladebehandling, puds eller maling. Ydervægge kan også være en stolpekonstruktion (se længere fremme). Bagmur Formur Indervæg Indervægge Indervægge (skillevægge) kan være af letbeton, beton eller mursten eller være udført som en pladebeklædt stolpekonstruktion (se nedenfor). 3.1 Stolpekonstruktioner I stolpekonstruktioner kan stolperne være af træ eller stål. Ydervægge af træ er udført som en stolpekonstruktion, når der ikke er tale om bjælkehuse. Overliggere En overligger kan være en bue af mursten eller en indmuret jernbjælke, armeret tegl eller træ (3.1). Sålbænke Sålbænke kan være af mursten, beton, klinker, natursten eller metal (3.2). Overligger Sokkel Revne Revner i sokkel, mur og omkring overligger 3.2 Typiske tegn på skader Revner i yder- og indervægge kan skyldes svind, vindtryk, sætning, temperatursvingninger og ændret fugtindhold. Revnerne opstår på de svageste steder, f. eks. ved dør- og vindueshuller, eller hvor facader og skillevægge har forskellig fundering (3.1). Revner i indvendige letbetonvægge kan opstå ved mangelfuld vindafstivning af tagkonstruktionen. Afskalning af vægpuds, tyndpuds og lignende er tegn på svigtende vedhæftning, der kan skyldes afgivelse af salte fra fugt, som fordamper ud fra selve væggen. Huller i mørtel kan skyldes dårligt håndværk eller murbier, som angriber svag mørtel. Solvendte facader og skorstene er særligt udsatte for angreb af murbier (3.4). Skader på mursten i form af afskudt brændhud - det yderste lag - kan skyldes fugt og frost (3.5). Sålbænke kan skades af vedvarende opfugtning (3.2). Revne Misfarvning Sålbænk Råd og svamp i træ kan skyldes en direkte opfugtning eller fugtige omgivelser. Nedbrudt sålbænk med misfarvning af mur under vindue

11 3. Yder- og indervægge Rustudfældning og udskydning af mursten og mørtel fra overliggere skyldes, at stålbjælker eller armering ruster som følge af, at der er trængt vand eller fugt ind. Rusten kan medføre, at overliggeren bøjer ned og revner. 3.3 Skimmelsvamp og misfarvning indvendig på ydervæggene skyldes oftest kondensfugt (3.3). Huskeliste Kig på ydermure og skillevægge samlinger, f.eks. mellem hovedhus og tilbygninger Se efter råd og svampeskader i træbeklædning revner i fuger og mursten (3.1) forvitring af mursten (3.5) murbi-huller i fuger (3.4) rustudfældning og udskydning af mursten og mørtel fra overliggere afskalninger af puds misfarvning (3.2, 3.3) alger/begroninger (de trives i fugt) 3.4 Åbning Sømhoveder Misfarvninger Revner mellem loft og væg og misfarvninger på væg og søm-/skruehoveder Pas på væggene Vedvarende opfugtning af yder- og indervægge Utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. Træer og buske, som leder vand til vægge eller forhindrer dem i at tørre, skal beskæres eller fjernes. Murværk og træværk tåler ikke vedvarende fugt. Opfugtede mursten kan sprænges af frost. Mursten kan også afskalle, fordi de har været udsat for strøsalt eller har fået en for tæt overfladebehandling. Hvis nedbrydningen er kraftig, bør en fagmand tilkaldes. Der skal isoleres og ventileres mod kondens Skimmelsvamp og sortsværtning indvendig på væggene modvirkes med varmeisolering af fladerne og udluftning af boligen. Revner skal tages alvorligt Revner mellem mursten og mørtel bør udbedres. Revner, der løber fra soklen op i muren, og revner, der vokser, bør undersøges af en fagmand. 3.5 Murbi-hul Murbi-huller i fuge Egne kommentarer og registreringer Afskalning

12 4. Vinduer og døre 4.0 Opbygning Rammer og karme Vinduer, udvendige døre og glaspartier kan være af træ, plast eller metal. Glasruder Glasruderne kan være enkeltglas, der er sat i kit, eller 2- eller 3-lags isoleringsruder, som er monteret i en fals med glaslister og glasisætningsmateriale, eventuelt med en topforsegling. I isoleringsruder er glaskanterne klæbet til metallister (4.4). Klæberen skal være lufttæt for at sikre mod indtrængen af fugt, som efterhånden gør isoleringsruden så uklar, at udsynet forringes (den isolerer dog fortsat). 4.1 Fuger Fugerne mellem mur og karme er almindeligvis kalfatret - tætnet - med en stopning af mineraluld samt udvendig mørtel eller fugemasse. Men kalfatringsfugen kan også bestå af skumbånd, eventuelt dækket med en liste (4.1). Glasliste Ramme Kalfatringsfuge Bundkarm Vinduets bestanddele 4.2 Typiske tegn på skader Utætte samlinger i hjørnerne og en afskallet eller revnet overfladebehandling kan åbne for nedbrydning af trærammer og -karme. Begyndende nedbrydning eller mørning viser sig kun i de yderste millimeter af træet, men træet kan blive dybtgående ødelagt af råd og svampeangreb (4.2). I plast- og metalkarme kan sprængte svejsninger og hjørnesamlinger samt utæt glasisætning medføre, at nedbør løber ind i rammen og får metaldele til at korrodere/ruste. Indvendig dug i en isoleringsrude viser, at ruden er utæt i klæbningen mellem glas og metalliste, så fugtig luft fra bundkarmen kan trænge ind mellem glaslagene. Vand i bundkarmen kan skyldes en utæt glasisætning/topforsegling sammen med dårlig dræning af bundkarmen (4.4). Hvis bundkarmen er af træ, kan en længerevarende opfugtning i øvrigt få den til at rådne. I kalfatringsfuger kan den elastiske fuge være revnet, mørtel og skumbånd være faldet ud, og materialernes hæftning til mur og karm være dårlig (ses som sprækker) (4.2). Råd Afskallet maling Løs kalfatringsfuge Omfattende skader på trævindue og kalfatringsfuge Huskeliste Kig på rammer og karme ruder beslag fuger

13 4. Vinduer og døre Se efter malingens tilstand (4.2, 4.3) mørt nedbrudt træ (4.2, 4.3) revner i karm og rammer (4.2) dug i isoleringsruder (punktering) hængslernes åben/luk-funktion om tætningslister er intakte og elastiske om glasisætningen slutter tæt mellem glas og glasliste (4.4) om kalfatringsfuger hæfter tæt til karm og mur (4.1, 4.2, 4.3) 4.3 Pas på vinduer og døre Rammer og karme skal efterses Maling på karme og rammer kontrolleres for bobler, revner og afskalninger (4.2). Karme og rammer efterses for mørt træ (4.2). Revner og utætte samlinger i rammer og karme af plast og metal kan måske udbedres af producenten. Kalfatringsfuge Mørning Afskallet maling Afskallet maling og mørt træ på yderdør Dugdannelse i isoleringsruder kan udsættes Tidspunktet for dugdannelse i isoleringsruder kan udsættes ved regelmæssigt at se efter - og udbedre - utætheder mellem glasisætningsmateriale, glas og glaslister (4.4). Når isætningsmaterialet vedligeholdes kan klæbede isoleringsruder være uden dug i over 20 år. 4.4 Glas Topforsegling Hvor isætningsmaterialet er nedbrudt, således at vand, der løber på ruden kan opsamles, bør der, med fugemasse, udføres en ny topforsegling. Tætningslister skal kontrolleres for ældning Tætningslister kan skades ved fejlbetjening, men den almindeligste årsag til utæthed er, at listerne med tiden mister elastisiteten. Tætningslisterne kan udskiftes. Kalfatringsfuger skal vedligeholdes Fugematerialet skal efterses, og eventuelle skader på mørtelfuger skal udbedres. Nedbrudte elastiske fuger og skumbånd skal udskiftes (4.1, 4.2, 4.3). Glasliste Bundkarm Metalliste Glasisætningsmateriale Tværsnit af fast to-lags termorude, glasliste og bundkarm Beslåning skal vedligeholdes Hængsler og lukkeanordninger justeres og smøres med olie. 4.5 Hvis vinduer og døre ikke vil lukke tæt, kan det skyldes, at slid og fejlbetjening har skadet hængsler og lukketøj. Egne kommentarer og registreringer Tværsnit af gående vindue

14 5. Lofter/etageadskillelser 5.0 Opbygning Etageadskillelser Etageadskillelser er dækkene med gulve og lofter mellem bygningens etager. Etageadskillelser kan bestå af træbjælkelag, hvor bjælkerne er bærende, og hvor gulvbelægningen er brædder eller plader, eventuelt med parket ovenpå. I nyere huse bruges forskellige løsninger: Støbte dæk af armeret beton, eventuelt med udfyldningsblokke af tegl, klinker- eller træbeton, eller dækelementer, som kan være af armeret beton, porebeton eller klinkerbeton. Loft Etageadskillelse 5.1 Lofter Lofterne på undersiden af både etageadskillelser og tagkonstruktioner kan være beklædt med rør og puds på forskalling med profilerede brædder eller med plader af træ, gips eller lignende. Undersiden af støbte betondæk er ofte rettet op med loftpuds. Loftbeklædningen kan være fastholdt direkte på undersiden af den bærende konstruktion - eventuelt ved hjælp af et mellemlag - eller lofterne kan være nedhængt, så der er hulrum mellem loftbeklædningen og den bærende konstruktion over loftbeklædningen. Loftbeklædning under en tagkonstruktion kan indgå i husets afstivende system, så vindbelastning på tag og gavle overføres til loftbeklædningen. Revne Et eksempel på revner forårsaget af manglende stabilitet i konstruktionerne Typiske tegn på skader Revner i samlinger kan skyldes manglende stabilitet i konstruktionerne. Revnerne opstår især mellem loft og væg og kan fortsætte ned i væggen eller ud på loftet (5.1). 5.2 Afskalning af dæklag - det yderste lag beton - på betondæk er tegn på, at armeringen ruster, fordi der trænger fugt eller vand ind til armeringen (5.2). Åbninger mellem fodpanel og gulv på træbjælkelag kan være tegn på, at gulvet synker, fordi bjælkeender er angrebet af råd eller svamp som følge af opfugtning (5.3). Råd i bjælker kan også vise sig ved, at loftpuds på undersiden af bjælkelaget revner (5.4). Misfarvning af loftbeklædning kan skyldes vækst af skimmelsvamp, der kommer, hvor der er kondensvand på kolde flader i rum med høj luftfugtighed - f.eks. omkring aftrækskanaler i baderum. Misfarvning kan også komme, hvor det blæser ind gennem utætheder i konstruktionen. Afskalning Dæklaget på undersiden af armeret betondæk skaller af

15 5. Lofter/etageadskillelser Huskeliste Kig på loftbeklædningen gulvet 5.3 Se efter revner og skader i loftbeklædningen og gulve (5.2, 5.3, 5.4) nedbøjning og manglende stabilitet revner og skader i vådrums gulvbelægning råd og svamp i synlige træbjælker i kældre eller krybekældre afskalninger forårsaget af rustskader på armeringsjern (5.2) insektangreb i synlige træbjælker Pas på lofter og etageadskillelser Konstruktionerne skal holdes fri for fugt Krybekældre under bjælkelag skal være ventileret. Alt, som lukker for ventilationsåbninger, skal fjernes. Rustskader på armering i beton skyldes fugt. Hvis armeringen kan mistænkes for at være svækket, skal en fagmand tilkaldes (5.2). Før reparationsarbejde iværksættes, skal det sikres, at årsagen til fugten fjernes. Misfarvning på lofterne modvirkes med varmeisolering, tætning og ventilation af boligen. Revner skal holdes under observation En fagmand bør tilkaldes, hvis revner bliver bredere, eller hvis der opstår nye revner (5.1). Revner i loftbeklædningen eller mellem væg og loft kan skyldes enten mangelfuldt håndværk eller manglende stabilitet i konstruktionerne. Insektangreb skal bekæmpes Hvis der konstateres nye flyvehuller eller boremel efter insektangreb i træbjælker i etageadskillelser, bør angrebet vurderes af en fagmand da større insektangreb vil svække bjælkernes bæreevne (5.5). Egne kommentarer og registreringer Åbning Gulvet synket på grund af råd i den underliggende træbjælke Afskallet loftpuds Misfarvning Misfarvning og afskalning af puds på loft Insekt-flyvehuller vist i naturlig størrelse Min. Max. I alle slags træ 1) I nåletræ, under bark 2) I rådangrebet nåletræ 3) I rådangrebet egetræ 4) I tørt nåletræ 5) Sømhul - kan forveksles med flyvehuller 1) Almindelig borebille 2) Blød borebille 3) Rådborebille 4) Egens borebille 5) Husbuk

16 6. Gulvkonstruktion og gulv 6.0 Opbygning Gulvbelægning på bjælker og strøer Gulvbelægningen på bjælker og strøer kan være massive brædder, parketbrædder, lamelbrædder eller plader. Brædder fastholdes med søm eller skruer, der kan være anbragt usynligt i fer-og-not samlingen. Plader fastholdes med specielle søm eller skruer. Gulvbelægning på undergulve Gulvbelægningen ligger direkte på et undergulv - blændgulv - af f.eks. beton eller isoleringsmateriale. Belægningen kan være massive brædder, parketstave, parketruder, parketmosaik, lineolium, fliser eller tæpper. Parketgulv Bræddegulv Flisegulv Væg-til-væg-tæppe Linoleum og andre banevarer kan være limet på eller lagt løst på et undergulv. Undergulvet kan være afrettet med spartelmasse eller cementpuds. Mellem et undergulv af brædder og gulvbelægning kan der være lagt en træfiberplade. 6.1 Gulvfliser kan være lagt i mørtel eller være limet på undergulvet. Keramiske fliser lægges for det meste med en fuge mellem fliserne. Et væg-til-væg tæppe dækker hele undergulvet. Tæppebelægningen kan bestå af fliser eller baner, der enten ligger løst eller er fastholdt med lim, tape eller stifter. Opklodsning Gulvbrædder på strøer Strø Typiske tegn på skader Nedbøjning af lamelparket og gulvplader lagt på bjælker og strøer skyldes ofte fugt, der har skadet limen. Nedbøjning af mindre arealer er som regel tegn på et brud i gulvbelægning eller den bærende konstruktion. Bruddet kan skyldes overbelastning, rådskade i materialet eller en væltet opklodsning under strøer/bjælker. Ujævnheder i et trægulv er tegn på opfugtning. Buler og folder i banevarer (linoleum og lignende) kan skyldes, at limen ikke holder, eller at afretningsmassen er nedbrudt (6.2, 6.5). 6.2 Revner i gulvbrædder og mellem gulvbrædder skyldes udtørringssvind (6.4). Knækkede og revnede gulvfliser og fuger kan skyldes nedbøjning eller opbuling af undergulvet (6.3). Knirkelyde, når trægulvet betrædes, skyldes ofte bevægelse mellem to gulvbrædder. Bjælke Bule Bule i banevare

17 6. Gulvkonstruktion og gulv Huskeliste Kig på trægulve belægninger af banevarer (linoleum og lignende) flisegulve Se efter om belægningen er plan nedbøjning af gulvet ved belastning gennemslidt gulvlak revner og åbninger mellem brædder (6.4) buler og folder i banevarer (6.2) løse fliser (6.3) revner i gulvfliser og fuger (6.3) Pas på gulvene Fugt skal standses Hvis gulvet buler op, eller hvis parketstave afskydes, er årsagen fugt fra f.eks. fundament, terrændæk eller utætte vandførende rør. For at undgå, at der sker mere skade, skal årsagen til fugten findes og afhjælpes. Løse gulvfliser kræver forbedring af underlaget Hvis underlaget er ustabilt, vil skaderne opstå igen. Før løse fliser udskiftes, og før knækkede fuger repareres, skal det undersøges, om underlaget er stabilt, så det ikke giver efter ved belastning. Løs afretningsmasse skal udskiftes Hvis der viser sig at være løs afretningsmasse under banevare, skal afretningslaget udbedres, inden der sker genudlægning af banevaren (6.2). Gulvenes overflader bevares med rengøring Det bedste resultat opnås ved at følge leverandørens anvisninger. Der er stor forskel på, hvordan gulvoverflader skal passes, men for alle gulve gælder, at regelmæssig rengøring og vedligeholdelse modvirker nedslidning Beton Gulvflise Løs flise Revne Isoleringsmateriale Revnede og løse gulvfliser Revne Revner mellem gulvbrædder og i brædderne Egne kommentarer og registreringer Løftet lamel Løs lamel Lamelparketgulv med skade på en lamel

18 7. Indvendige trapper 7.0 Opbygning Man skelner mellem de forskellige trappetyper med benævnelserne ligeløbstrapper, kvartsvingstrapper og halvsvingstrapper, spindeltrapper og vindeltrapper. Håndliste Kvartsvingstrappe Vægten af trappen og dens brugere bæres som regel af fundament eller gulvkonstruktion, men kan også helt eller delvis bæres af omgivende væg. Foroven er trappen støttet af den etageadskillelse, den går op til. Trappens bestanddele Trappetrinene bæres af vangerne eller omgivende væg. Mellem trinene på trætrapper kan være indsat stødtrin. Håndlister at støtte sig til kan sidde på et gelænder eller være fastgjort til væg. 7.1 Anvendte materialer Indvendige trapper er oftest af træ, men kan også være af beton, mursten, natursten eller metal, eventuelt i forskellige kombinationer. F.eks. kan vanger være af beton og trin af mursten, og metaltrapper kan have trin af træ. Typiske tegn på skader Afskalning af det dæklag som beskytter jernarmeringen i trapper af beton skyldes, at jernarmeringen ruster som følge af, at der trænger fugt ind i betonen (7.3). Trin Vange Råd Råd i vange på kældertrappe Revner i vanger og trin i trapper af beton og mursten kan skyldes sætninger i trappens understøtning, rusten armering eller overbelastning (7.2, 7.3). Løse klinker, revner i cementpudslag eller terrazzo kan skyldes dårligt håndværk eller bevægelser i trappen (7.2). Råd og svamp forekommer ofte på de dele af trækældertrapper, der er i forbindelse med fugtige vægge og gulve (7.1). Hvis en trætrappe knirker, når man går på den, er det, fordi trinene bøjer ned under belastning. Hvis en metaltrappe synger, når man går på den, skyldes det, at trappen kommer i svingninger. Huskeliste Kig på trappen håndlister og gelænder

19 7. Indvendige trapper Se efter om trappen giver efter ved belastning om håndlister og gelændere tåler vandret tryk om der er løse klinker eller fliser (7.2) om der er råd og svamp i trævanger og trin (7.1) om der er løse trin om trappen er ordentligt fastholdt om der er tegn på rusten armering i betontrappen (afskallinger og revner) (7.3) om metaltrappen har revner eller er rusten om terrazzo eller cementpudslag på trinene afskaller eller har revner (7.3) 7.2 Pas på trapperne Revne Manglende flise Råd og svamp i kældertrapper skal forebygges Den bedste løsning opnås, når fugten holdes væk, og der fugtisoleres mellem træ og fugtige bygningsdele. Hvis en kældertrappe af træ er permanent udsat for fugt, kan råd og svamp modvirkes ved at imprægnere den med et træbeskyttelsesmiddel og undlade at overfladebehandle vangerne med en tæt maling eller lak. Nedbrydning skal forebygges I betontrapper, hvor dæklaget er afskallet, så rusten armering kan ses, skal årsagen til rusten findes og fjernes, før betondæklaget fornyes (7.3). Revner i terrazzo og cementpudslag og i fuger mellem klinker skal udbedres for at undgå fugt i konstruktionen (7.2, 7.3). Løse klinker og løst cementpudslag bør udbedres, så man kan bruge trappen uden at risikere at falde (7.2, 7.3). Trappetrin, der kan bøje flere millimeter ned, bør forstærkes, før der sker skader på trin og vanger. Egne kommentarer og registreringer 7.3 Knækkede og løse fliser på betontrappe Afskallet dæklag Revne Afskallet pudslag Revnet og afskallet cementpudslag på betontrappe samt rustskade på armeringsjern i vange

20 8. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 8.0 Opbygning Den bærende tagkonstruktion - spærene - er som regel af træ. Tagkonstruktionen skal være afstivet og forankret til ydermur/fundament. Stern Spær Tagsten eller tagplader Tagpap eller tagdug 8.1 Tagbelægningen kan være tagsten, tagpap eller tagdug, naturskifer, tagrør, fiberarmeret cementskifer eller profilerede plader af f.eks. metal eller fiberarmeret cement. Udestuer, carporte og lignende kan have tag af profilerede plastplader. Tagbelægningen kan være fastholdt med bindere, søm eller skruer. Til tætning af tagbelægning bruges beg, vat, skumbånd eller understrygning med tætningsmasse eller mørtel. Eller der kan være anvendt et undertag af f.eks. plast, asfaltpap, fiberdug, gips eller træfiberplade. De fleste tagrum skal være ventileret for at modvirke skadelig kondensfugt. Overgange mellem tagbelægning og skorstene, kviste, udluftningshætter og lignende er tætnet med inddækninger. Inddækninger og skotrender er ofte af zink, og de fleste skotrender har bræddebund. Afslutninger på tage kan være udført med sternbrædder og vindskeder med dækbrædt. Skorstene er af mursten, metal eller skorstenselementer af letklinker. Dækbrædt Revne Vindskede Revner ved skruehuller i profilerede tagplader 8.2 Typiske tegn på skader Vand trænger ind, hvor inddækninger og skotrender af zink eller bly får huller, eller lodningen springer. Revner og nedfald af understrygningen (tætningsmaterialet) som følge af bevægelser i tagkonstruktionen giver risiko for indtrængen af fygesne og slagregn. På skorstene nedbrydes mursten, mørtel og inddækninger af temperatursvingninger og stoffer i røgen samt klimapåvirkninger (8.4). Råd- og svampeskader ses i træ, som har været opfugtet gennem længere tid, typisk under skotrender, inddækninger og i flade tage med vandansamlinger. Insektangreb ses som flyvehuller i tværspær m.m. Insekter angriber træ, der ikke er helt tørt. Revne Afskalning Revner i vægge og lofter samt skader på understrygning kan skyldes bevægelser i taget. Afskalninger på tagsten og revner i rygningssten Revner og mindsket elasticitet (ældning) i tagpap og tagdug åbner for indsivning af vand. Skader på tagsten og tagplader ses som afskalninger og revner (8.1, 8.2).

TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG

TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG Indhold Vi gør det enkelt at vedligeholde din bolig... side 03 Fundament og sokkel... side 04 Udvendige mure... side 05 Tag... side 06 Vinduer og døre...

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Byggeteknisk tilstandsrapport

Byggeteknisk tilstandsrapport For ejendommen Klintegården Lundebjergvej 80, 3600 Frederikssund Frederikssund Kommune Dato: 19. maj 2014 Indhold: Vigtige oplysninger om huseftersynet Data for ejendommen Resumé af huseftersynet Registrering

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19 ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4

Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen. Version 4 Vurdering af skader på bygninger i huseftersynsordningen Version 4 Denne oversigt indeholder en ikke udtømmende liste over bygningsskader og deres bedømmelse indenfor rammerne af huseftersynsordningen

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Forsikring & Pensions konkrete forslag til ændringer af eller udformning af teksten er skrevet med rødt i nedenstående. Side

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber:

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber: MN)STERE FOR Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 Besigtigelsesdato: 13. november 2012 kl. 9,00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Gl Røsnæsvej 37 4400 Kalunborg Dato: 25-5-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-24133 Matr. nr./ejerlav 76my KLUNDBORG MRKJORDER EBS sagsnr.

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Skema 1: Bygningsbeskrivelse

Skema 1: Bygningsbeskrivelse Skema 1: Bygningsbeskrivelse Bygningens adresse Kontaktperson: Telefon/ E -mail Bygningen Specifikation Risiko for fugt og skimmel/ Resultat/skitse m.m. Bygningens betegnelser Bygnings nr.: Orientering

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Byggeteknisk Rapport Sælger

Byggeteknisk Rapport Sælger Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet 26-08-2013 af factum2 odense for: Glavendrupvej 59 5485 Skamby Kommunenr./Ejendomsnr.: 480/12231 Matrikel/Ejerlav: 1c, Glavendrup By, Skamby Copyright

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Jensen 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Kallerupvej 180 4400 Kallundborg Dato: 10-9-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-22262 Matr. nr./ejerlav 5a Kallerup By, Raklev EBAS sagsnr.

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

Andelsboligforeningen Solparken

Andelsboligforeningen Solparken Andelsboligforeningen Solparken 2011-2025 Julsøvej 102-146 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Generelt 2 1.12 Fundament, sokkelpuds 3 2.21 Murværk 4 2.21 Eternit 5 2.21 Eternit, skure 6 3.31 Yderdøre 7 3.31

Læs mere

Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energi- & Ingeniørgruppen A/S TILSTNDSRPPORT 1 Energi- & Ingeniørgruppen /S dresse : llingvej 62 2650 Hvidovre TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT Dato : 2009-09-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 1671742 Matr. nr./ejerla 10 DL / Hvidovre By,

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Adresse: Vittenvej 56. Rapportdato: 22-07-2014. Sag nr.: 4314. Kommune- og ejendomsnr.

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Adresse: Vittenvej 56. Rapportdato: 22-07-2014. Sag nr.: 4314. Kommune- og ejendomsnr. Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Sælger: Henning Thomsen dresse: Vittenvej 56 Post nr. og by: 8382 Hinnerup Rapportdato: 22-07-2014 Sag nr.: 4314 Kommune- og ejendomsnr.: 710-11796 Matrikel

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel. Sælger: Kirsten Jakobsen. Adresse: Randersvej 255

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel. Sælger: Kirsten Jakobsen. Adresse: Randersvej 255 Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 255, 8450 Hammel Sælger: Kirsten Jakobsen Adresse: Randersvej 255 Post nr. og by: 8450 Hammel Rapportdato: 16-03-2015 Sag nr.: B-2015-6418 Kommune-

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Byggeteknisk tilstandsrapport

Byggeteknisk tilstandsrapport For ejendommen Åbrovej 6, Bjerring, 6100 Haderslev Ejer: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Dato: 02.07.2013 Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn og omhandler gennemgang af: Bygning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14054

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14054 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14054 Besigtigelse d. 25. juni 2014. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Byggeteknisk tilstandsrapport

Byggeteknisk tilstandsrapport Ejer: Naturstyrelsen Vestjylland Dato: 02-02-2015 Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn og omhandler gennemgang af: Bygning 1, iht. BBR-meddelelse pumpeanlæg Byggeteknisk tilstandsrapport Indledning

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Hedevej 26 4400 Kalundborg Dato: 3-7-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-18725 Matr. nr./ejerlav 5ey ÅRBY BY, ÅRBY EBS sagsnr. 42213

Læs mere

BYGGETEKNISK GENNEMGANG

BYGGETEKNISK GENNEMGANG YETEKNISK ENNEMN Sælger Carina Obreja Urupvej 1 4140 orup Køber/lejer Ejendom Urupvej 1 4140 orup Ejendom Matr. 1 D Ørninge y, orup Ejend.nr. 155803 Datoer esigtiget 09.04.2015 Ejendom generel beskrivelse

Læs mere

Indtegningsskema home og Topdanmark

Indtegningsskema home og Topdanmark Adresse HE-nr.: Pkt. Spørgsmål til særlige risici Ja Nej 0.1 Er sælger bygmester eller en investeringsvirksomhed/kreditforening, der har overtaget huset fra bygmester og hvor der reelt aldrig har fundet

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 Besigtigelsesdato: Onsdag, den 17. september 2014, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder

Læs mere

Ståbi. Fundamenter / Sokler. Kældre / Krybeklædre / Terrændæk. Yder- og indervægge. Vinduer og døre. Lofter / Etageadskillelser

Ståbi. Fundamenter / Sokler. Kældre / Krybeklædre / Terrændæk. Yder- og indervægge. Vinduer og døre. Lofter / Etageadskillelser Kap. 5 Ståbi Ny udgave Fundamenter / Sokler Side 1-2 1 Kældre / Krybeklædre / Terrændæk Side 1-11 2 Yder- og indervægge Side 1-8 3 Vinduer og døre Side 1-3 4 Lofter / Etageadskillelser Side 1-7 5 Gulvkonstruktion

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen

Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen Tilstandsrapport for ejendommen Adresse Postnr. By Dato - - HE nr. 143 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr. - - Matr. nr./ejerlav Besøg www.hesyn.dk Folder om huseftersyn Har du behov for yderligere information

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

1. Generelt. 2. Lovgrundlag. beskikkede bygningssagkyndige. 3. Huseftersynet. 4. Tilstandsrapport. Håndbog for. 5. Ståbi

1. Generelt. 2. Lovgrundlag. beskikkede bygningssagkyndige. 3. Huseftersynet. 4. Tilstandsrapport. Håndbog for. 5. Ståbi 1. Generelt 2. Lovgrundlag Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige 3. Huseftersynet 4. Tilstandsrapport 5. Ståbi SEKRETARIATET FOR HUSEFTERSYNSORDNINGEN GREGERSENSVEJ POSTBOKS 141 DK-2630 TAASTRUP TELEFON

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager. Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg. Kommune- og ejendomsnr.

Bygningsrapport. Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager. Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg. Kommune- og ejendomsnr. Bygningsrapport Bygningsrapport for ejendommen: Randersvej 11 9550 Mariager Sælger: Lone Kjelgaard Wessberg dresse: Randersvej 11 Post nr. og by: 9550 Mariager Rapportdato: 03.10.2014 Sag nr.: B-2014-4908

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager!!! vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? Hvis ja, hvilke og hvornår?

0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager!!! vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? Hvis ja, hvilke og hvornår? 199 1 af 8 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten.

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten. PROMENADEBYEN Side nr. : 1/34 Bilag: 1 5 ÅRS EFTERSYN Vedr.: Entreprise: Fællesarealer uden foto: Promenadebyen facader og fællesarealer Totalentreprise På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre,

Læs mere

SVEJBÆK FÆRGEGÅRD TILSTANDSRAPPORT

SVEJBÆK FÆRGEGÅRD TILSTANDSRAPPORT SVEJBÆK FÆRGEGÅRD TILSTANDSRAPPORT Til Anders Christian Pinholt Kancir Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Ejendomsafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Dokumenttype Tilstandsrapport Dato December

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13045

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13045 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13045 Besigtigelsesdato: 15. maj 2013, kl. 9,00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede /

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8102 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Ulovlige og uautoriserede el-installationer. 2. Ulovlige og uautoriserede vvs-installationer. 3. Defekt faldstamme (revnet og

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125 SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125 Besigtigelsesdato: Den 03.03.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

TILSTANDSVURDERING FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B, 8600 SILKEBORG OPGAVEBESKRIVELSE BESIGTIGELSE AF BEBYGGELSE

TILSTANDSVURDERING FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B, 8600 SILKEBORG OPGAVEBESKRIVELSE BESIGTIGELSE AF BEBYGGELSE OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Tel: 7021 7240 CVR: DK 70169916 Kontaktperson Torben Sams Byggeøkonom MDB Bygningskonstruktør m.a.k. Mail: tsa@obh-gruppen.dk FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B,

Læs mere

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn Muldafrømning, afgravning af råjord, udgravning af jord i byggegrube, tilfyldning med grus og råjord. (12) Fundamenter Fundamenter i rende og forskalling.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Byggeteknisk Rapport Sælger

Byggeteknisk Rapport Sælger Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet 15-04-2015 af factum2 silkeborg for: Gl Dalsgårdvej 14 8620 Kjellerup Kommunenr./Ejendomsnr.: 740/26402 Matrikel/Ejerlav: 10a/Astrup By, Hinge Copyright

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT nders Dahl Mogensen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Havrevej 3 2765 Smørum Dato: 16-9-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 240-733 Matr. nr./ejerlav 4fæ, SMØRUMNEDRE BY, SMØRUM EBS sagsnr. 59621

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere