Leonardo da Vinci, 1460 KROPSMÅL OG PROPORTIONER
|
|
- Rebecca Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Leonardo da Vinci, 1460 KROPSMÅL OG PROPORTIONER
2
3 INDHOLD Indledning side 1 Baggrund I Vækst og vækstkontrol side 2 II Normalvægt, idealvægt, BMI, etc side 6 III Fedtprocent og proportioner side 8 Forsøgsudførelse side 13 Resultatbehandling og diskussion side 14 Måleskema side 17 Litteratur side 21 Stikordsregister side 23 9 Thorkild Steenberg 9 Århus Akademi
4
5 Side 1 Indledning I forsøget måles højde, vægt, navlehøjde, strækhøjde, spændvidde, taljeomkreds, hofteomkreds og evt håndledsbredde og knæledsbredde på alle personer. Alle måledata indskrives i databasen "Mål & Vægt", hvorefter forsøgsresultaterne kan behandles manuelt efter dataudskrifter fra databasen, eller databasen og det integrerede regneark kan anvendes til behandling af datamaterialet, fx søjlediagrammer, beregning af gennemsnit og spredning eller forskellige statistiske analyser (7, 8). Forsøgsresultaterne kan behandles for sig eller hele datamaterialet kan indgå i en samlet behandling. Forsøget kan suppleres med målinger af fysiologiske parametre: puls, blodtryk, stofskifte, m.m.; se de respektive forsøgsvejledninger. G G G
6 Side 2 Baggrund I Vækst og vækstkontrol Et menneske starter som en enkelt celle - den befrugtede ægcelle. Derefter følger celledeling på celledeling indtil det udvoksede individ indeholder milliarder af celler. Cellerne uddifferentieres undervejs og arrangerer sig i grupper, der bliver til specialiserede organer og væv hver med deres karakteristiske væksthatighed (fig. 1). Figur 1 Relativ vækst af kroppens forskellige dele. Størrelsen ved 20 års alderen er sat til 100 %. (1) Egentlig vækst i biologisk forstand indebærer, at der foregår cellevækst og celledelinger, fx forlængelse af knogler; medens ophobning af kropsvæske eller depotfedt - selv om det viser sig som vægtforøgelse - ikke regnes for vækst. Når forbeningen af knoglerne er endeligt afsluttet ved års alderen - dvs. når vækstspurten ebber ud, se figur 2 - har individet nået sin vækstgrænse: han eller hun er udvokset. Figur 2 Væksthastighed hos piger og drenge som funktion af alder. Puberteten indtræder ca 2 år tidligere hos piger end hos drenge (efter 2)
7 Side 3 Resultatet - størrelsen af den udvok-sede krop - er bestemt af indre faktorer: gener (dvs. arv fra forældrene) og ydre faktorer: fx mad, klima, fysisk arbejde, samt den tid, vækstprocesserne får lov at virke i - dvs. hvornår vækstspurten sætter ind og hvornår den afsluttes. Figur 3 Væksthormonernes relative betydning fra 0 til 20 års alderen. (efter 1) Selve væksten kontrolleres og koordineres af et stort antal hormoner i kroppen (se oversigt i tabel 1), hvoraf de mest betydningsfulde er væksthormonet fra hypofysen, skjoldbruskkirtelhormonerne og androgener (hanlige kønshormoner) fra testikler og binyrer. Væksten kan inddeles i to faser (se figur 2 og 3): 1. fase: Gradvis faldende vækst i de første ca 10 år. I denne fase kontrolleres væksten (se figur 3) af væksthormonet og skjoldbruskkirtelhormonerne. 2. fase: Vækstspurten fra pubertetens indtræden til individet er udvokset. De to foregående hormoners betydning aftager gradvist, men til gengæld kontrolleres væstspurten og tidspunktet for vækstophør næsten enerådende af androgener (figur 3). Væksthormonet kontrolle-rer væksten på flere niveauer: Væksthormonet virker di-rekte på knogler og andre voksende væv ved at stimulere proteinsyntesen i cellerne og væksthormonet kontrollerer samtidigt indirekte celledelingsaktiviteten i knoglerne (og formodentligt også andre væv) ved at 1) stimulere knoglecelleforstadier til modning, 2) 1 stimulere leveren til produktion af hormonet somatomedin og 3) stimulere knoglecellerne til at reagere på somatomedin og desuden selv at producere det. Det er somatomedin der direkte stimulerer cellerne til deling. 1 Somatomedin C. Dette hormon kaldes også insulinlignende vækstfaktor 1: IGF-1
8 Side 4 Væksthormonet udskilles det meste af døgnet i meget små mængder med nogle timers mellemrum. Derimod udskilles hormonet i en større mængde et par timer efter at barnet er faldet i søvn om aftenen, således at den intensive vækst foregår i nattetimerne. Skjoldbruskkirtelhormonerne fungerer formentligt primært som signaloverførselshormon i cellerne men forstærker måske også somatomedins virkning. De skal være tilstede for at væksthormonet virker effektivt; men de har ikke en selvstændig indflydelse på vækstprocesserne. 2 Derimod kontrollerer skjoldbruskkirtelhormonerne stofskiftet i kroppen - dvs. energiomsætning og stofomsætning - og har på den måde en stor indirekte vækstindflydelse. Ved pubertetens indtræden i års alderen starter produktionen af kønshormoner (østrogener og androgener, se oversigt i tabel 1). Tabel 1 Oversigt over de vigtigste vækstkontrollerende hormoner (efter 3) hormon produktionssted virkning væksthormon hypofyse indirekte vækstkontrol; virker ved at kontrollere somatomedin; stimulerer proteinsyntese somatomedin C lever stimulerer knoglevækst; stimulerer mitoser i (= IGF-1) vækstzoner i knoglerne thyroxin og trijodo- skjoldbruskkirtel forudsætning for at væksthormonet kan virke thyronin (dvs permissivt hormon) kontrollerer selvstændigt stofskifte og varmeregulering androgen (%): vækstkontrol uafhængig af somatomedin; testosteron testikler kraftig stimulering af proteinsyntese overalt i kroppen, vækstspurten igangsættes og kontrolleres; vækstophør ved at afslutte forbeningen af rørknoglerne androgen (&): dehydroepiandrosteron binyrebark samme, men ikke så kraftig som testosteron østrogen (&): stimulerer vækst i små doser ved at stimulere 1) østradiol (2/3) ovarier væksthormonproduktion; hæmmer vækst i større doser ved at hæmme somatomedins 2) omdannet fedtvæv virkning androgen (1/3) østrogen (%): binyrebark samme, men ringe betydning insulin bugspytkirtel generelt stimulerende på proteinsyntese ved at øge aminosyretransport ind i cellerne; aktiverer ribosomer 2 Stofskifte behandles i hæftet "Om Stofskifte"
9 Side 5 cortison binyrebark bremser vækst Det er androgenerne, der har den altafgørende indflydelse på den afsluttende fase af vækstforløbet. Androgen stimulerer direkte (dvs uden om somatomedin) proteinsyntese og cellevækst overalt i kroppen. Østrogen stimulerer vækst ved at stimulere væksthormonproduktionen; men høje koncentrationer af østrogen blokerer vækstprocesserne ved at hæmme somatomedins virkning. Androgen har desuden en vækststandsende effekt ved, samtidigt med at stimulere knoglecellerne til at dele sig, at stimulere samme knogleceller til at forbenes, hvorved yderligere vækst er blokeret. Knoglerne forbenes gradvis gennem 1. vækstfase således, at der ved pubertetens indtræden kun en smal zone tilbage i hver ende af knoglerne (rørknoglerne i ben og arme) på overgangen mellem knoglehoved og knogleskaft. Det er cellerne i denne vækstzone der stimuleres til vækstspurten af androgen og østrogen og det er disse knogleceller, der endeligt forbenes under indflydelse af androgen. Når forbeningen er gennemført også i vækstzonen, er væksten afsluttet. Puberteten starter et par år tidligere hos piger end hos drenge. Androgen fra binyrerne og østrogen fra de voksende ovarier igangsætter vækstspurten; men snart bliver østrogenmængden for stor til at opretholde den høje væksthastighed - androgenets forbeningsvirkning får overtaget, og pigens højdevækst ophører ved års alderen. Det kan være nødvendigt at forsinke kønsmodningen hos piger, der meget tidligt kommer i puberteten (8-10 års alderen), for at give kroppen tid til at vokse, således at pigerne kan nå den normale højde for kvinder. Drenge har en længere 1. vækstfase, desuden er drengenes vækstspurt kraftigere på grund af at testosteron virker mere effektivt vækstfremmende end pigernes androgen og endelig er vækstspurten længere fordi testosterons forbeningseffekt i længere tid overdøves af den vækstfremmende effekt.væksten er først ophørt i års alderen. Alt i alt bliver mænd gennemsnitligt 15 cm højere end kvinder. Når kroppen er udvokset er væksthormonernes hovedrolle udspillet; dog er der tilbage en vigtig vedligeholdelse af kroppens væv og organer. Slimhinder, hud, hår, m.m. vokser fortsat, og der skal til stadighed fornyes celler, der er ødelagt eller nedslidte i væv og organer. Også her kontrolleres vækst og vedligeholdelse af væksthormonerne i samspil - men kroppen bliver ikke større. G G G
10 Side 6 II Normalvægt, Idealvægt, BMI, etc Indsætter man sammenhørende målinger af højde og vægt i et diagram (x-akse: højde; y-akse: vægt, jvf figur 4) får man et højde-vægt diagram. Hvis man beregner den rette linie (mænd og kvinder for sig), der bedst tilpasses punktmængden får man et udtryk for normalvægten, dvs. den gennemsnitlige vægt, der svarer til en given persons højde. Tabeller over idealvægt bygger på sådanne målinger af højde og vægt i store befolkningsgrupper (især engelske og amerikanske). Det har vist sig, at de personer, der levede længst, havde en vægt i forhold til højden, som lå indenfor visse grænser - området mellem disse grænser kaldes idealvægten. Idealvægttabeller (højde-vægt tabeller) er meget generelle og tager ikke hensyn til individuelle forskelligheder som fx kropsbygning og træningstilstand. Tabellerne bygger endvidere på forskellige kilder, så man kan være overvægtig efter en tabel og ideal efter en anden. I figur 4 er en idealvægt-tabel omsat til et diagram. Gennemsnitsidealvægten er afbildet som funktion af højden. De lodrette streger angiver variationsbredden (± 10 %). Figur 4 Idealvægt (gns. ± 10 %) og BMI som funk- 3 Okholm (efter 5) har justeret begre- bet idealvægt til danske forhold, da moderne danskere både er højere og tyndere end standardtabellerne angiver. De beregnede idealvægte er gennemsnit, og man må regne med en variationsbredde på ± 10 %. Når højde-vægt tabeller alligevel kun er retningsgivende, kan man lige så godt forlade begrebet idealvægt. I stedet for tabellerne benytter man i dag et indextal - beregnet som forholdet mellem faktisk vægt og højde - til vurdering af graden af overvægt: BMI ' Body Mass Index ' vægt [ i kg ] højde 2 [ i m ] 3 "Okholms formler": idealvægt (&) = (højde - 100) * 0,9-4 og idealvægt (% )= (højde - 100) * 0,9-1 ; [højde i cm]
11 Side 7 En BMI værdi mellem 20 og 25 regnes for normal. Ligger BMI over 25, er der tale om let overvægt, og ligger BMI over 30, er der tale om svær overvægt. Figur 4 viser til sammenligning med idealvægten de tilsvarende BMI værdier for gennemsnits-idealvægtene. De øverste værdier er for mænd, de nederste for kvinder, men BMI beregningen er i praksis kønsneutral. Desuden er hele variationsbredden i idealvægtangivelsen indeholdt i intervallet Heller ikke BMI værdien tager dog hensyn til individuelle forskellligheder som fx kropsbygning og træningstilstand. Sammenhængen mellem BMI, forskellige grader af under-/overvægt og dødsrisiko fremgår af figur 5. Den statistiske sammenhæng der kunne konstateres mellem forventet levealder og vægt, og som var begrundelsen for at indføre begrebet idealvægt, gælder også når overvægten vurderes i form af BMI. Let undervægt (10 % under "idealvægten" eller BMI 20-22) viser sig statistisk at være en fordel, idet der kan konstateres en lille, men tydelig underdødelighed i denne befolkningsgruppe. Mængden af og ikke mindst fordelingen af fedtvæv er dog altid det vigtigste kriterium, når overvægt/undervægt skal vurderes. Fedtets placering på kroppen er afgørende for, om der er en helbredsrisiko ved at være let overvægtig. Sidder fedtet omkring indvoldene og under bughuden (på "maven"), så kroppen får "æblefacon", er risikoen betragtelig. Fedtet fra denne type depoter er mere mobilt, dermed er der større fedtindhold i blodet og risikoen for kredsløbspåvirkninger er øget. Sidder fedtet derimod på hofterne, bagdel og lår, er fedtet mindre mobilt, og overvægten er ret ufarlig. Kroppen har "pærefacon". Figur 5 Sammenhæng mellem BMI, under/overvægt og dødsrisiko. (efter 6) Fedtets placering vurderes ved at udregne talje:hofte forholdet: Hvis forholdet er # 1,0 for % og # 0,8 for &, har personen "pærefacon" og en eventuel lille overvægt er ret ufarlig. G G G
12 Side 8 III Fedtprocenter og kropsproportioner A Bestemmelse af fedtindhold Fedtmængden er vanskelig at måle direkte, men der er udviklet forskellige metoder til indirekte at bestemme eller beregne fedtmængden i en krop. Som regel går man en omvej over bestemmelse af det totale vandindhold i kroppen. Vandindholdet kan findes ved at måle fortyndingen af en kendt mængde - fx radioaktive - sporstoffer, som sprøjtes ind i blodet. Man har på denne måde målt vandindholdet på en række forsøgspersoner og sammenholdt vandindholdet med samme personers vægt og højde. Resultatet er følgende formler til indirekte beregning af vandindhold 4 (tilnærmede værdier) som funktion af højde og vægt (14) : vandindhold & ' 0,154(højde % 0,252(vægt & 10,313 vandindhold % ' 0,209(højde % 0,406(vægt & 21,993 ; [højde i cm og vægt i kg] 72 % af kroppens fedtfri masse (dvs muskler, knogler, blod, m.m.) er vand; så har man beregnet vandindholdet, kan den fedtfri masse bestemmes ved at dividere med 0,72: fedtfri masse ' total kropvand 0,72 Trækker man dernæst den fedtfri masse fra vægten fås fedtindholdet, som så kan beregnes i procent. Beregning af vandindhold, fedtindhold og fedtprocent i databasen er foretaget på denne måde (metode 1) og til sammenligning efter en anden metode (metode 2), hvori der kun indgår vægten i regneudtrykket. En alternativ metode er at foretage et skøn over skelettets dimensioner og derved komme frem til et skøn over den fedtfri masse. Beregningsmetoden forudsætter, at der eksisterer et bestemt forhold mellem knoglestørrelse og muskelmasse, således at mennesker med et kraftigt skelet også har en veludviklet muskelmasse, og at mennesker med et spinkelt skelet har en mindre veludviklet muskelmasse. Metode 3 i databasen er en beregning af den fedtfri masse udfra målinger af gennemsnitsdiametre af håndled 5 og knæled (efter den svenske fysiolog von Döbeln). G G G B Fedtdepoter, kropsudvikling og kønsmodning 4 5 Personens højde skal være over 111 cm og personens alder mindre end 31 år (&); tilsvarende højde over 133 cm og alder mindre end 34 år (%) Fedtfri vægt ' 15,1 ( H 2 R K 10 &6 ) 0,712 ; H ' højde i cm R ' h. % v. håndledsdiameter i cm K ' h. % v. knæledsdiameter i cm
13 Side 9 Voksne kvinder har i gennemsnit 29 % kropfedt, medens fedtprocenten hos mænd er under halvdelen af dette (gennemsnit 13 %). Børn af begge køn i 9-10 års alderen har % fedt (se tabel 2); derfor må forskellen hos de voksne være en effekt af kønshormonernes forskelligartede virkning under vækstspurten og kønsmodningen. Samordningen af vækst og kønsmodning hos drenge er ukompliceret. Efter pubertetens start stabiliseres testosteronproduktinen i løbet af et par år og sædcelleproduktionen vil være igang. Dernæst følger den fysiske udvikling til drengen er udvokset. Testosteron stimulerer ensidigt udviklingen af muskelvæv (jvf tabel 1); det betyder at den relative mængde kropsfedt falder, således at fedtvævet hos den voksne mand gennemsnitligt kun udgør 13 % af kropsvægten. Derimod er pigernes udvikling mere kompleks, fordi kropsudviklingen skal foregå samtidig med den indre synkronisering af ægmodning og menstruationer til den fysiske udvikling af krop og livmoder. Den fysiske udvikling hos pigen begynder med vækst af brysterne, dernæst følger vækstspurten og vægtstigningen, herunder den relativt større fedtophobning. Første menstruation kommer i års alderen, men en stabil menstruationscyklus og dermed en stabil ægmodning er først færdigudviklet i års alderen. 6 Tabel 2 viser en oversigt over ændringer i højde, vægt og fedtprocent gennem vækstspurt og pubertet hos Tabel 2 (efter 12) Vægt og højde fra puberteten starter til 18 års alderen fulgt hos 181 piger fra tre amerikanske skoler alder antal højde [cm] gns ±F vægt [kg] gns ±F 6 fedt [kg] % vækstspurt begynder: 9,5 ± 1, ,3 ±0,8 30,6 ± 0,3 5,1 ± 0,2 17 første menstruation (se også tabel 3): 12,9 ± 1, ,5 ± 0,6 47,8 ± 0,5 11,5 ±0, , 2 ± 0,5 52,4 ± 0,6 13,7 ±0, ,1 ± 0,5 55,2 ± 0,6 15,1 ±0, ,0 ± 0,5 56,3 ± 0,6 15,7 ±0, , 6 ± 0,5 57,1 ± 0,6 16,0 ±0,3 28 amerikanske skolepiger. Gennem de ca 9 år pigerne er fulgt tager de 27 kg på i vægt, men de 11 af disse er fedt. Størstedelen af vægtstigningen og fedtophobningen forekommer i årene op til første menstruation. 6 Fedtvægten i tabel 2 og 3 er beregnet efter formlen på side 8
14 Side 10 Tabel 3 (efter 13) Alder, vægt og højde ved første menstruation hos de 181 piger fra anden række i tabel 2 aldersklasse antal højde [cm] gns ±F vægt [kg] gns ±F fedt [kg] % < ,4±1,0 47,9 ± 1,1 12, ,0 ±0,7 48,7 ± 1,0 12, ,1 ±1,0 47,2 ± 0,9 11, ,9 ±1,4 47,2 ± 1,2 10,6 22 ALLE ,5± 0,5 47,8 ± 0,5 11, D e t ser det ud til at tidspunktet for første menstruation er nøjere knyttet til en bestemt vægt end alder eller højde, se tabel 3. - Piger med en hastigere vækst og en større fedtophobning får tidligere menstruation end lang-somt voksende piger og meget magre piger - Gennemsnitsalderen for første menstruation har været markant faldende i Vesteuropa og Nordamerika de seneste år; en tendens man traditionelt har forklaret med bedre ernæring. - Man ved at en ellers stabil menstruationscyklus hos piger over 18 år bliver ustabil eller ophører hvis fedtprocenten falder under ca Piger der dyrker meget intensiv sport i års alderen kan få en forsinket kønsmodning eller få midlertidigt standset menstruationerne, hvis de er kommet igang. Disse forhold har givet ophav til en teori om en minimal relativ og absolut fedtmængde: første menstruation er forbundet med opnåelsen af en kritisk vægt på kg og en fedtprocent på ca 22.
15 Side 11 C Proportioner Væksten forløber således at der næsten konstant er det samme forhold mellem kroppens forskellige dele. dens proportioner er stabile. Det antikke skønhedsideal "det gyldne snit" blev af Leonardo da Vinci forsøgt overført til menneskekroppen, idet han påstår at forholdet mellem totalhøjde og underkroplængde (til navlen) er lig med forholdet mellem underkroplængde og overkroplængde: N ' højde navlehøjde ' underkropslængde overkropslængde ' 1 % ,618
16 Side 12
17 Side 13 Forsøgsudførelse Materialer: personvægt, målebånd, meterstok og skydelære. 1 Mål højde, navlehøjde, strækhøjde, spændvidde og vægt ved hjælp af meterstok og personvægt og indfør resultaterne i måleskemaet. 2 Mål taljeomkreds (i navlehøjde) og hofteomkreds (midt på hoften, ikke det bredeste sted) og indfør resultaterne i måleskemaet. 3 (evt) Mål håndledsbredde på højre og venstre hånd mindst tre gange hver med skydelæren. Noter gennemsnitsværdien for højre og venstre håndled i måleskemaet. Mål på samme måde knæledsbredde på højre og venstre knæ (lige over knæskallen). Noter gennemsnitsværdien for højre og venstre knæled i måleskemaet. 4 Indtast alle måleresultater i databasen. Noter lbnr for hver person, således at der senere kan tilføjes andre målinger. 5 Udskriv et datablad for hver person, der har deltaget i målingerne: Alle måleresultater og beregnede værdier (proportioner, BMI, talje:hofte forhold, normalvægt, idealvægt, fedtprocent, m.m.) er samlet i denne oversigt. G G G
18 Side 14 Resultatbehandling og diskussion I A Højde og vægt Normalvægt Indtegn samhørende værdier af højde og vægt i et diagram (x-akse: højde og y-akse: vægt). Beregn ligningen for den rette linie, der bedst muligt tilpasses punktmængden (mænd og kvinder hver for sig): ligningen udtrykker normalvægt som funktion af højde. B Højde- og vægtvariation Indtegn resultaterne i et stolpediagram (højde %, højde &, vægt % og vægt &). Inddel x-aksen i intervaller på 10 cm eller 5 kg. Lad højre intervalgrænse være lukket. Afsæt intervalhyppighed (%) op ad y-aksen (se figur 6). Tegn evt. en sumkurve (på normalfordelingspapir) ved at afsætte de kumulerede hyppigheder svarende til højre intervalgrænse for hver graf for sig. C Statistik Figur 6 Eksempel på stolpediagram. Beregn (manuelt eller brug database/regneark) gennemsnit og spredning for højde og vægt for hvert køn for sig. Er der statistisk forskel på mænds og kvinders gennemsnitshøjde? Hvor stor er forskellen? Er der statistisk forskel på mænds og kvinders gennemsnitsvægt? Hvor stor er forskellen? Databasen kan også gruppesortere data eller lave gruppesammenligninger. II BMI A BMI-variation Indtegn resultaterne i et stolpediagram (inddel x-aksen i intervaller på 2 og afsæt intervalhyppighed (%) op ad y-aksen, jvf punkt B ovenfor). Tegn evt en sumkurve (på normalfordelingspapir) ved at afsætte de kumulerede hyppigheder svarende til højre intervalgrænse.
19 Side 15 B Statistik Beregn (manuelt eller brug database/regneark) gennemsnit og spredning for hvert køn for sig. Er der statistisk forskel på gennemsnitsværdierne? Databasen kan også gruppesortere data eller lave gruppesammenligninger: Er der flere kvinder end mænd under 18 år, der er undervægtige dvs BMI < 20? III Proportioner G G G
20 Side 16
21 Side 17 Måleskema I Navle- Stræk- Favn- Talje- Hofte- Navn Lbnr Køn Alder Højde Vægt højde højde mål mål mål cm kg cm cm cm cm cm
22
23 Side 19 Måleskema II Navn Lbnr Håndledsdiameter Knæledsdiameter v h v h cm cm cm cm
24
25 Side 21 Litteratur 1 William F. Ganong, 9 Thorkild Steenberg, Review of Medical Physiology Om stofskifte Lange Medical Publicatios 12. ed Kompendium 3. udg Per Rosenkilde (red.), 10 F. H. Bronson, Grundbog i fysiologi Nucleus 2. udg Judith M. Manning, The Energetic Regulation of Ovulation: A Realistic Role for Body Fat Biology of Reproduction 44, ; pp.: Arthur J. Vander, James H. Sherman, Dorothy S. Luciano, Human Physiology. The Mechanisms of Body Function McGraw-Hill Book Company 4. ed Lise Johnsen, Slank med motion. Morgenavisen Jyllands-Posten 26. januar Statens Husholdningsråd, Slankekost. Pjece nr Merete Osler, Teis Andersen, Arne Astrup, Stig Sonne-Holm, Vægt og form Levnedsmiddelstyrelsen Thorkild Steenberg, Mål & Vægt. Brug af database og regneark Databasevejledning Thorkild Steenberg, Om vurdering af talmateriale Kompendium Rose E. Frisch, Fatness, menarche, and female fertility Perspectives in Biology and Medicine 28, ; pp.: Rose E. Frisch, Fatness of Girls from Menarche to Age 18 Years, with a Nomogram Human Biology 48, ; pp.: Lis Olesen Larsen, Menneskets forplantning, Kaskelot E. David Mellits, Donald B. Cheek, The Assessment Of Body Water And Fatnes From Infancy To Adulthood Monographs Soc. Res. Child Development 35, ; pp.: Bjørn Richelsen, Kurt Kristensen, Jens D. Børglum Jensen, Fedtvævets auto- og endokrine funktion Ugeskrift for Læger 160, ; pp.: G G G
26
27 Side 23 Stikordsregister BMI Vægt definition 6 BMI 6 dødsrisiko 7 idealvægt 6 Celledelingsaktivitet 3 normalvægt 6 Højde-vægt overvægt 6 diagram, normalvægt 6 pærefacon 7 tabeller, idealvægt 6 æblefacon 7 Idealvægt 6 Vækst Kropsfedt definition 2 fedtprocent 8 vækstfaser 3 æble-/pærefacon 7 vækstspurt 2 Kønshormoner vækstzone 4 androgen 3 Væksthormoner pubertet 3 androgener 4 østrogen 3 oversigtstabel 4 Normalvægt 6 skjoldbruskkirtelhormoner 3 Okholms formler 6 somatomedin 3 Proportioner væksthormon 3 "det gyldne snit" 8 østrogen 4 Pubertet 3 Vækstspurt 2, 3 Pærefacon; t:h forhold 7 Vækstzone 4 Somatomedin 3 æblefacon; t:h forhold 7 Talje:hofte forhold 7 G G G
Metoder til. Undervandsvejning. bestemmelse af fedtprocent
Metoder til Undervandsvejning bestemmelse af fedtprocent Indhold Indledning..................................... Side 5 Oversigt over metoder:........................... Side 6 1 Måling af densitet eller
Læs mereMetoder til. Undervandsvejning. bestemmelse af fedtprocent
Metoder til Undervandsvejning bestemmelse af fedtprocent Indhold Indledning..................................... Side 3 Oversigt over metoder:........................... Side 3 1 Måling af densitet eller
Læs mereF Y S I O L O G. Træbuk på bølget bunke BIND I - TEKST
F Y S I O L O G Træbuk på bølget bunke I BIND I - TEKST Indhold Indledning side 1 I Stofskifte side 3, 6 Definition side 5 Respiration, ATP side 8 Proteinsyntese side 11 Stofskiftemåling side 9 Stofskiftestørrelse
Læs mereBrug af database og regneark
Leonardo da Vinci 1460 Brug af database og regneark Indhold 1 Database I Opret poster side 2 II Beregningsformler side 3 III Udskrifter: 1 Datablad side 5 2 Øvrige udskrifter side 5 Intervaludvælgelse
Læs mereK O M P E N D I. Træbuk. Tjekkiet U FYSIOLOGI
K O M P E N D I Træbuk. Tjekkiet U M FYSIOLOGI I Indhold I II Stofskifte Definition side 1 Respiration, ATP side 6 Proteinsyntese side 9 Stofskiftemåling side 7 Stofskiftestørrelse side 8, 9 Faktorer
Læs mereTidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereBØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet
BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereF Y S I O L O G I. Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG
F Y S I O L O G I Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG Indhold Forsøg 1 Kostanalyse side 3 Forsøg 2 Stofskiftemåling side 11 Forsøg 3 Kropsmål og proportioner side 17 Forsøg 4 Kredsløbregulering side
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereF Y S I O L O G. Træbuk på bølget bunke BIND I - TEKST
F Y S I O L O G Træbuk på bølget bunke I BIND I - TEKST Indhold I Stofskifte Definition side 1 Respiration, ATP side 8 Proteinsyntese side 11 Stofskiftemåling side 9 Stofskiftestørrelse side 10, 11 Faktorer
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereHvad siger statistikken?
Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereDig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17
Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs merePubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann
Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?
Læs mereDig og din puls Lærervejleding
Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs merePersonvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING
Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Chefon. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes
Læs mereAktiviteter - kapitel 3-6. klasse
Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort
Læs mereI. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner
Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,
Læs mereKroppens energiomsætning
Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereStatistik i løb Supplerende opgaver
Statistik i løb Supplerende opgaver Preben Blæsild Lars Bo Kristensen 7 SUPPLERENDE OPGAVER Opgave 7.1 Fosforindholdet i letmælk angives til at være 170 µg/100g. I en stikprøve på 20 mælkekartoner blev
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereAntal timer 19 5 7 10 0 6 6 3 7 6 4 14 6 5 12 10 Køn k m k m m k m k m k k k m k k k
Statistik 5 Statistik er en meget omfattende matematisk disciplin, og den anvendes i meget stor udstrækning i vores moderne samfund. Den handler om at analysere et (ofte meget stort) talmateriale. Det
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereAldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64
Aldersrelateret træning Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Dagens program Børns vækst og udvikling konsekvens Puberteten og køn konsekvens Træningens indflydelse konsekvens Motorisk
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereStatistik. Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal.
Statistik Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over talmaterialet, og man kan konkludere
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereBilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen
Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereBRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER
BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER Den ene halvdel af kropsfedt er placeret direkte under huden. En effektiv og praktisk måde at måle fedt er ved måling skinfolds. Den Lange Skinfold Caliper sikrer dig nøjagtige
Læs mereFW1201 BRUGSANVISNING
Personvægt Digital Body Analyse Model: FW1201 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Fitzone Wellness. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereFZ2011-6 BRUGSANVISNING
Personvægt Digital Body Analysis Model: FZ2011-6 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes De venligst
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs merebrikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne
Læs mereDeskriptiv statistik for matc i stx og hf
Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereOvergangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger
Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Introduktion Overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet, er kroppens naturlige overgang fra de fødedygtige år. For kvinder
Læs mere5. Statistik. Hayati Balo,AAMS. 1. Carstensen, Frandsen og Studsgaard, stx mat B2, systime
5. Statistik Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Carstensen, Frandsen og Studsgaard, stx mat B2, systime 1. Ugrupperede Observationer Hvis der foreligger et antal målinger eller observationer
Læs mereKlasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010
HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereInformation om fedtsugninger
Information om fedtsugninger Hvem henvender fedtsugninger sig til? Almindeligt fedt og fysiologisk fedt Selvom det er diskutabelt at skelne klart imellem to forskellige former for fedt, er det meget pædagoisk,
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereIb Michelsen Vejledende løsning HF C 121 1. Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr. 59.384,32 kr.
Ib Michelsen Vejledende løsning HF C 121 1 Opgave 1 Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr. 59.384,32 kr. Beregning af startkapital Da der er tale om kapitalfremskrivning,
Læs mere(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)
Projekt 2.4 Menneskets proportioner (Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) I. Deskriptiv analyse
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereExcel tutorial om lineær regression
Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereKnogleskørhed Vi er mange
Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereFZ2011-8 BRUGSANVISNING
Personvægt Digital Body Analysis Model: FZ2011-8 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes De venligst
Læs mereFor at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning
Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret
Læs mereStudiespørgsmål til kønsorganer
Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereSUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?
SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereProjekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?
Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSeagull fedtmålervægt med touchskærm
Seagull fedtmålervægt med touchskærm Læs brugsvejledningen grundigt, før produktet tages i brug. Videodemonstration kan ses på: www.seagull-healthcare.dk samt Hvad er fedtprocent? Fedtprocenten er forholdet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereEnergibalance og overvægt (Matematik/Idræt)
Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereMatematik og samfundsfag Gini-koefficienten
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Den såkaldte Gini-koefficient, introduceret i 92 i en artikel af den italienske statistiker, demograf og sociolog Corrado
Læs mereDeskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul
Deskriptiv statistik for C-niveau i hf 75 50 25 2015 Karsten Juul DESKRIPTIV STATISTIK 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.21 Eksempel pä ugrupperede
Læs mereSå skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Læs mereSpørgeskemaundersøgelser og databehandling
DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag
Læs mereLektion 9s Statistik - supplerende eksempler
Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,
Læs mere27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.
Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations
Læs merePOLYCYSTISK OVARIESYNDROM. Hvilke faktorer kan jeg selv påvirke?
POLYCYSTISK OVARIESYNDROM Hvilke faktorer kan jeg selv påvirke? 1 Denne pjece handler om polycystisk ovariesyndrom også kaldet PCOS. En tilstand der kan have betydning for livskvalitet, opnåelse af graviditet
Læs mereKapital- og rentesregning
Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken
Læs mere