Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse"

Transkript

1 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable for samfundet. Energistyrelsen har offentliggjort en analysemodel, hvilke er brugt i denne rapport. Basis for en samfundsøkonomisk analyse er en afgrænsning af hvilke forhold man vil analysere, samt en reference som de opnåede resultater i analysen kan sammenlignes med. Referencen kan f.eks. være de nuværende forhold. Ved beregning af rentabilitet laves en cost benefit analyse. Her beregnes en nutidsværdi af projektet, som er den tilbagediskonterede værdi af de fordele og ulemper der forekommer i projektets levetid. Hvis de tilbagediskonterede fordele overstiger de tilbagediskonterede ulemper, er projektet rentabelt i sig selv. Herefter holdes det op mod referencen så man kan se om projektet er mere eller mindre rentabelt end referencen, og om der er nogen idè i at sætte projektet iværk. Omkostninger kan være købsomkostninger, drifts- og vedligeholdelses omkostninger. Fordele kan være sparede alternative omkostninger, dvs. omkostninger der er ved referecen, og positive miljøeffekter. Nuværdien udregnes efter følgende formel: N uvaerdien = T t=0 B C 1, 06 t (1.1) Her er B de økonomiske fordele ved et påbegyndt projekt og C er de økonomiske omkostninger. T angiver projektets længde i hele år og t angiver antallet af hele år fra projektets start. Samfundsøkonomiske analyser er usikre, idet det ikke er muligt at forudsige fremtidens forhold, derfor laves der udover analysen følsomhedsberegninger. I følsomhedsberegningerne ses der på evt. ændrede tilstande i forhold til de opstillede scenarier. 1.1 Samfundsøkonomiske beregninger Følgende analyse er lavet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i Samfundsøkonomiske Beregninger[?]. Analysen skal belyse de samfundsmæssige ulemper og fordele der er ved at indføre rapsolie som brændstof fremfor diesel. Det vil blive beregnet, hvorvidt en ombygning vil være samfundsmæssig rentabel for at Danmark kan nå sit fastsatte mål for en CO 2 -reducering i transportsektoren på 5,75%. Jævnfør beregningerne i afsnit?? er dette antal på dieseldrevne personbiler. Desuden vil der blive foretaget følsomhedsanalyser, hvor forskellige scenarier vil blive opstillet.

2 2 KAPITEL 1 Levetid Kørselsbehov Brændstoføkonomi CO 2 -emission diesel 10 år km/år 18 km/l 0,074 ton/gj Vedligeholdelse Forsikring Ombygningskit 4000 kr/år 5000 kr/år kr Tabel 1.1: Fastsatte værdier for modellen til økonomiske beregninger Årstal Enhedspris dieselolie Enhedspris rapsolie Kvotepriser CO 2 [kr/l] [kr/l] [kr/ton] ,98 4, ,53 4, ,11 4, ,87 4, ,87 4, ,89 4, ,91 4, ,92 4, ,94 4, ,96 4, Tabel 1.2: Brændsels- og kvotepriser Beregningerne tager udgangspunkt i værdier givet af Energistyrelsens appendiks; Forudsætninger for Samfundsøkonomiske Beregninger på Energiområdet. Dette gøres med henblik på at lave en sammenligning af nuværdien for en reference, i dette tilfælde et antal dieselbiler, der ikke er ombygget til at kunne køre på raps og et antal der er ombygget, et alternativ. Investeringsomkostningerne for ombygningen medregnes i sidstnævnte. Der vil blive udregnet to nuværdier for referencen, og én nuværdi for alternativet. Den ene værdi vil være nuværdien for referencen, hvori kvotepriserne på CO 2 ikke medregnes. Den anden nuværdi for referencen vil tage hensyn til disse kvotepriser. Eftersom rapsolie er CO 2 -neutralt, vil det ikke være nødvendigt at tage hensyn til kvotepriserne for alternativet, og der udregnes derfor kun én nuværdi. Modellen opstilles for en 10-årig periode. Bilernes oprindelige pris sættes til 0, da der tages udgangspunkt i en bil der allerede er indkøbt. Der vil altså ikke være nogen investeringsomkostninger for referencen. Det vil der derimod være for alternativet. Det er nødvendigt at investere i såkaldte ombygningskits. Denne investeringsomkostning er en engangsinvestering der falder i året 0. Omkostningerne i forbindelse med forbrug vil udregnes på årlig basis, og disse omfatter forsikring, vedligeholdelse, brændstof og prisen på udledt CO 2. Modellen tager udgangspunkt i følgende årlige udgifter og behov for anvendelse af en enkelt bil. Samtlige data gælder for både referencen og alternativet. Her gælder prisen på ombygningskittet dog kun alternativet, se tabel 1.1 Prisen på diesel er beregnet udfra værdier givet af Energistyrelsen i Appendiks: Forudsætninger for Samfundsøkonomiske Beregninger på Energiområdet. Kvoteprisen på CO 2 er ligeledes fra appendikset. Prisen på dieselolie er beregnet på årligt basis i henhold til Energistyrelsens fremskrivninger af prisudviklingen på brændslet. CIF-prisen på rapsolie er hentet fra Nordvestjysk Folkecenters hjemmeside. I øvrigt antages det at rapsolie og dieselolie har samme densitet og brændværdi. Avance og distribution for rapsolie antages at være tilsvarende den for diesel, 21,2 kr/gj. Energiforbruget for både referencen og alternativet er udregnet til at være 6652,7 TJ/år, og udfra dette kan de samlede omkostninger beregnes. Sammenlagt vil samlede omkostninger i tabel 1.3 svare til en nuværdi med en kalkulationsrente

3 1.1. SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER 3 Reference: Reference Alternativ: Samlede omkst. uden CO 2 Samlede omkst. med CO 2 Samlede omkst. mio. kr/år mio. kr/år mio. kr/år Tabel 1.3: Samlede omkostninger Reference Reference Alternativ Uden CO 2 -pris Med CO 2 -pris mio. kr mio. kr mio. kr Tabel 1.4: Nuværdi på 0%. Dog vil en kalkulationsrente på 6% blive anvendt i denne analyse. Således er nuværdien beregnet i tabel 1.4. Summen af de årlige prisdifferencer viser hvorvidt en konvertering fra diesel til raps er rentabel for samfundet. I denne opstilling vil en negativ slutsum ikke være rentabel, mens en positiv slutsum vil være rentabel. Det ses i tabel 1.5, at der er en stor difference på referencen og alternativet. At differencen er negativ betyder at alternativet har større omkostninger end referencen. Selvom kvoteprisen på CO 2 inkluderes i nuværdien for referencen, giver det altså ikke en billigere løsning at konvertere til alternativet. Energistyrelsens tal er fremskrivninger for prisudviklingen, og det er derfor usikkert om disse priser kommer til at passe med den reelle prisudvikling i den årrække, modellen er opstillet for. Det kan f.eks. nævnes at kvoteprisen på CO 2 i øjeblikket ligger noget højere end den fremskrevne pris fra Energistyrelsen. I forbindelse hermed varierer denne kvotepris meget. Derfor vil der blive foretaget følsomhedsanalyser af de ovenstående beregninger, hvor literprisen på rapsolie og dieselolie samt prisen på CO 2 -kvoter vil blive varieret Følsomhedsanalyse for samfundsberegninger I forbindelse med følsomhedsanalysen, skal det nævnes at prisdifferencen vil udgøre sammenligningsgrundlaget. Igen vil en positiv prisdifference betyde en samfundsøkonomisk besparelse ved konvertering af diesel til raps, mens en negativ prisdifference vil betyde et samfundsøkonomisk Prisdifference Uden CO 2 -pris Med CO 2 -pris mio. kr mio. kr Tabel 1.5: Prisdifference

4 4 KAPITEL 1 tab ved konvertering. Scenarierne vil basere sig på en bilpark på størrelse med det påkrævede for at opnå regeringens mål om at reducere CO 2 -emissionen fra transportsektoren med 5,75%. Scenarie 1 - Højere dieselpris Det første scenarie vil indebære en prisstigning på dieselolie, hvor prisen på rapsolie holdes på niveauet beregnet til 4,14 kr. Kvoteprisen på CO 2 holdes også på samme niveau, som angivet i Energistyrelsens appendix. Det antages at prisen på diesel for 2006 vil være højere end Energistyrelsens fremskrivning. I scenariet vil der blive anvendt en listepris fra 23/ på dieselolie på 4,24 kr og prisen vil fortsætte med at stige 5% pa. i alle år frem til projektets afslutning. Scenarie 2 - Højere CO 2 -kvote pris Som tidligere nævnt ligger kvoteprisen på CO 2 i dag højere end de 60 kr som Energistyrelsen fremskriver [?]. Således vil der i det følgende scenarie blive anvendt en kvotepris på 200 kr/ton CO 2 pa. Priserne på raps og diesel vil de samme som fra referencen. Scenarie 3 - Lavere rapsoliepris Hvis rapsolie skal kunne konkurrere med dieselolie, vil en lavere pris være nødvendig. I Scenarie 3 vil literprisen på rapsolie blive sat til 2 kr/l de første 5 år hvorefter en årlig prisstigning på 5% vil indtræffe. Priserne på diesel og CO 2 vil være priserne fra Energistyrelsen. Scenarie 4 - Højere diesel- og rapsoliepris Dette scenarie vil kombinere priserne fra Scenarie 1 og 2, således at diesel og kvoteprisen varieres. Der vil også blive anvendt en kalkulationsrente på 4%. På årsbasis over modellens levetid vil prisdifferencerne på nuværdierne for scenarierne se ud som på figur 1.1: Figur 1.1: Prisdifference over perioden I forbindelse med figur 1.1 skal det pointeres at startudgiften på kr ikke kan ses. Dette er dog inkluderet i summen af prisdifferencerne som kan ses på tabel 1.6.

5 1.2. AFGIFTER PÅ DRIVMIDLER 5 Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr 479 mio. kr Tabel 1.6: Prisdifference for Scenarier Konklusion på følsomhedsanalyse I Scenarie 1 kan det ses at en stigning i dieselprisen på 5% pa. vil medføre en væsentlig lavere samfundsøkonomisk omkostning. Dog vil en konvertering stadig ikke være rentabel. Det vil den heller ikke være under forholdene i Scenarie 2 og 3 - en højere CO 2 -pris og et forsøg på at gøre rapsolie konkurrencedygtig i forhold til Energistyrelsens priser vil ikke være tilstrækkelig. Prisdifferencen i scenarie 4 viser at der er samfundsøkonomisk gevinst ved at konvertere dieselbiler til at køre på rapsolie hvis dieselpriserne stiger og CO 2 -kvoterne er væsentligt højere end Energistyrelsen fremskriver. Figuren viser de samlede prisdifferencer. Søjle 1 er referencen, søjle 2 er scenarie 1, søjle 3 er scenarie 2, søjle 4 er scenarie 3 og søjle 5 er scenarie 4. Figur 1.2: Samlet prisdifference efter perioden 1.2 Afgifter på drivmidler Afgifterne på drivmidlerne, også kaldet mineralolieafgifter, er fundet ved 15 grader celsius, idet denne er temperaturafhængig [?]. Der kan i nogle tilfælde blive tale om et tillæg til energiafgiften i form af svovlafgift, såfremt svovlindholdet overstiger 0,05%. Dog foreligger EU s brændstofdirektiv [?] som lyder at indholdet af svovl i drivmidler pr skal være under 50ppm - dvs. 0,005%. Derfor pålægges der ingen svovlafgift på dieselolie som drivmiddel. Blandingsprodukter pålægges en samlet energiafgift for hele produktet, som svarer til den af afgifterne på delprodukterne, som er størst[?]. Hvis det vælges at benytte et alternativt drivmiddel pålægges der en energiafgift, svarende til den energiafgift der er på det produkt der erstattes[?]. Det vil sige for et køretøj registreret til at køre på diesel pålægges energiafgiften for diesel på drivmidlet, uanset om der benyttes diesel, raps eller anden olie. Til trods for at raps er en planteolie, pålægges der stadig mineralolieafgift, dvs. energiafgift. CO 2 afgiften er en afgift, der er sat ud fra en pris per udledt ton CO 2 fra afbrændingen. Argumenterne er imidlertid at rapsolie ikke er afgiftspligtige, idet de er CO 2 neutrale. Dette forud-

6 6 KAPITEL 1 sætter dog at tilvejebringelsen holdes på et yderst lavt niveau. Der pålægges 25% moms på summen af produktenhedsprisen og de samlede afgifter. Enhedspris Energiafgift Type Kr/l Kr/l Kr/l Kr/l Kr/l km/l Kr/km Svovlfattig Dieselolie 4,24 2,492 0,268 2,76 8,75 19[?] 0,46 Rapsolie 4,00 2, ,492 8,46 19[?] 0,45 CO2 afgift Afgifter i alt inkl. afgift og moms Kørsels effektivitet Korrigeret pris Tabel 1.7: Tabel over afgifter på drivmidler. Der er benyttet prisen fra [?] for diesels enhedspris. For at korrigere for de enkelte drivmidlers brændværdier (MJ/liter) findes den gennemsnitlige kørsels effektivitet, dvs. km./liter for de forskellige drivmidler. Disse udregnes som gennemsnittet af kørselseffektiviteten for den samlede danske bilpark. Energieffektiviteten for rapsolie antages, som tidligere nævnt, at være den samme som diesel. Herpå udregnes prisen per kørt afstand. Dermed er der fundet en pris på at køre en km på de forskellige drivmidler. Det bemærkes at raps har den laveste pris og er 2% billigere end diesel per kilometer. For at undersøge hvorvidt det er rentabelt at køre på rapsolie, inklusiv konvertering, fremfor dieselolie, opstilles et forbrugsscenarie hvor netop priserne som forbrugeren skal betale benyttes. Det være sig literpris plus afgift og moms. 1.3 Forbrugerøkonomiske beregninger En økonomisk analyse fra en forbrugers synspunkt, adskiller sig en anelse fra samfundsøkonomiske beregninger, idet de priser, der benyttes er dem forbrugeren endeligt skal betale for varerne. Da afgifter er politisk bestemte, er det ikke videre muligt at fremskrive eventuelle ændringer af afgifterne i løbet af perioden, som scenariet spænder over. Disse holdes derfor konstante. Ligeledes forventes det at momsen forbliver på 25% af brutto prisen. Afgifter og moms pålægges de fremskrevne priser jf. afsnit 1.2 om afgifter. Dvs. Energiafgift og CO 2 afgift på diesel og energiafgift på rapsolien, hvor energiafgiften er på 2,49 kr/liter og CO 2 afgiften er 0,27 kr/liter, idet der benyttes prisen for standere indrettet med dampretur. Herefter pålægges der moms. For at finde de årlige udgifter er metoden for forbrugere, simplere end ved den samfundsøkonomiske betragtning, idet prisen på CO 2 udledning ikke skal medregnes. Den er dog indirekte medregnet idet CO 2 afgiften er pålagt. Der er fastsat et kørselsbehov på km om året, og en driftsøkonomi på 18 km/liter. Ved år 0 pålægges raps konverteringsomkostninger på kr inklusiv moms. Desuden pålægges kr i forsikring og moms (5.000 kr) i vedligeholdelse per år. Nuværdien udregnes nu på baggrund af de fremskrevne priser på drivmidler inklusiv moms og afgifter. Der summeres over perioden og der findes samlede priser på perioden. Det giver tallene kr for diesel og kr for raps. Det giver en differens på kr, hvilket er den pris det koster yderligere at køre på rapsolie fremfor diesel igennem en 10 årig periode. Til at bestemme den fremtidige dieselpris benyttes Energistyrelsens fremskrivninger. Dette er samme priser som anvendes i den samfundsøkonomiske analyse 1.2. Udviklingen inklusiv afgifter og moms er beregnet i tabel 1.9

7 1.3. FORBRUGERØKONOMISKE BEREGNINGER 7 Kørselsbehov Brændstoføkonomi Årligt forbrug Levetid Vedligeholdelse Forsikring Ombygningskit km/år 18 km/l 1100 liter/år 10 år 5000 kr/år 5000 kr/år kr Tabel 1.8: Scenariet for privat kørsel og forhold År Brændselspris diesel Brændselspris raps diesel + afgifter + moms raps + afgift + moms kr/l kr/l kr/l kr/l ,98 4,14 7,18 8, ,53 4,14 6,62 8, ,11 4,14 6,09 8, ,87 4,14 5,79 8, ,87 4,14 5,79 8, ,89 4,14 5,81 8, ,91 4,14 5,84 8, ,92 4,14 5,86 8, ,94 4,14 5,88 8, ,96 4,14 5,90 8,29 Tabel 1.9: [[?]] Brændselspris udvikling + afgift + moms Diesel [kr] Raps [kr] Difference [kr] Tabel 1.10: Privatøkonomisk beregning af nuværdi Følsomhedsanalyse for forbrugerøkonomiske beregninger For at teste hvor følsomme udregningerne for privatøkonomiske beregninger er laves en følsomhedsanalyse. Som før nævnt findes det relavant at undersøge produktenhedsprisens indflydelse på beregningerne. Ved sammenligning den 23/ mellem Energistyrelsens og oil-forum.dk s [?] priser på diesel, betragtes en forskel. Energistyrelsen siger 2,98 kr/liter mens oil-forum.dk siger 4,24 kr/liter. Hvis denne pris anvendes i stedet har det en markant betydning for enhedsprisen plus afgifter og moms, idet det medfører en højere pris på diesel end raps. Diesel bliver således 0,464 kr dyrere end raps. Dette medfører at kørselsbehovet har den omvendte effekt af før - dvs. desto større kørselsbehovet er, desto mere stiger raps s rentabilitet. Ved at anvende dieselprisen fra

8 8 KAPITEL 1 oil-forum.dk bliver nuværdien kr højere på rapsen end diesel. Dette svarer til 1/3 af det det koster med Energistyrelsens priser. Det kunne forestilles at der forelå en prisstigning på 5% om året på oil-forums.dk s diesel, og rapsolieprisen samtidig holdes konstant som følge af den samme stigning kombineret med en besparelse i form af f.eks. masseproduktion. Dette giver en merpris på raps på kr. Hvis energiafgiften på rapsolie bliver sænket med 1/3 i forhold til diesel, vil det medføre en merudgift til raps på kr. I det tilfælde hvor ændringerne falder til samme side dvs. ved enhedsprisen på diesel fra oilforum.dk, 5% stigning i dieselpris om året, et kørselsforbrug på km/år. og en energiafgifts læmpelse på 1/3 på raps (fra 2,49 til 1,66 kr/l.), vil der være en økonomisk gevinst på at køre på rapsolie på kr. En interessant betragtning er hvor meget de enkelte parametre skal afvige for at differencen bliver 0, dvs. vendepunktet for hvornår raps bliver rentabelt. Hertil benyttes prisen fra oilforum.dk på 4,24 kr/l, idet den lægger tæt på 2005 års gennemsnittet på 4,12 kr/l og dermed gør beregningerne mere generelle. Ydermere skal det nævnes at denne ændring medfører at raps får en billigere literpris, hvilket er en væsentlig forudsætningen for om ombygningsomkostningerne overhovedet kan indtjenes. Tabel 1.11 viser hvilken ændring der kræves for at opnå en difference på 0. Parameternavn oprindelig værdi balance værdi procent ændring Afgift på raps i fht. 2,49 kr/l 100 % 56 % -44 % Kørselsbehov 2000 km/år 8000 km/år 300 % Årlig stigning i dieselpris 0 % 5,56 % Tabel 1.11: Påkrævet ændring af parameter for at opnå difference på 0. Det bemærkes at følsomheden af ændringer i kørselsbehov og afgift er lille, idet der kræves stor ændring for at opnå balance. Literprisen på diesel er således steget med 55% som følge af 10 tilskrivninger. Idet der pålægges en relativ stor afgift, er stigningen kun på 33%, hvis denne afgift plus moms pålægges før stigningen beregnes. Ved det sidste år koster diesel 11,67 kr/liter, hvilket ikke ca. 3 kroner fra de priser der betragtes idag. Det er interessant at betragte en kombination af disse parametre, idet balanceværdierne hver for sig kan virke usandsynlige. En kombination, som opnår balance er; årlig prisstigning = 2%, kørselsbehov = km/år og afgiftslempelse på 10%. Her ender slutprisen for diesel på 9,78 kr/l. 1.4 Opsummering Anvendes Energistyrelsens fremskrivninger, er det ikke rentabelt at foretage konvertering i den danske bilpark. Dette gælder både for samfundet og den private forbruger. For samfundet vil en konvertering koste 4,3 mia. kr over en 10-årig periode, medregnet kvoteprisen på CO 2. For den private forbruger vil omkostningen være kr over en 10-årig periode. Stiger dieselprisen med 5 % om året og ligger kvoteprisen på CO 2 på 200 kr/ton, vil det være samfundsmæssigt rentabelt, endda med et lille overskud. For forbrugeren kan en kombination af prisstigninger på dieselolie og afgiftlempelser, gøre det rentabelt at konvertere til rapsoliedrift. Eksempelvis vil et kørselsbehov på km/år, en afgiftslempelse på 10 % og en årlig prisstigning på 2 % på dieselolie, gøre det rentabelt for forbrugeren.

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Gas til transport - Driftsøkonomi

Gas til transport - Driftsøkonomi Temamøde i Dansk Netværk for Gas til Transport Gas til transport - Driftsøkonomi Ole Kveiborg, COWI, olek@cowi.dk 1 Denne præsentation Vognmændenes driftsøkonomi Et skifte til gas betyder også ændringer

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter I Klimarådets rapport fra 2016, Afgifter der forandrer forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger, omhandler kapitel 4 elbiler og afgifter. Kapitlet

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering Alarmerende billeder Globalt BNP og bruttoenergiforbrug Økonomisk tænkning Datidens skoler Klassiske og ny-klassiske liberalister Makroøkonomer og institutionelle

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

EL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017

EL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017 EL OG GAS TIL TRANSPORT Analyse af fremtidens drivmidler September 217 2 BAGGRUND INDHOLDSFORTEGNELSE Forbrug af el og gas til transport er vigtig viden for Energinet 3 Stort potentiale for anvendelse

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? , sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012 Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 Forsøg med intern el-postbil - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: SEAS-NVE: Forsøg med intern elpostbil mellem Haslev og Svinninge

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS November 2015 1 Mulighedsanalyse for bybusser i Randers Mulighedsanalysen for regionale ruter

Læs mere

Benzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R

Benzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. PIAKO/JATBO Den 7. oktober 2009 Samfundsøkonomisk analyse af Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet 1. Baggrund og formål På nuværende tidspunkt omfatter

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere