Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter"

Transkript

1 Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter I Klimarådets rapport fra 2016, Afgifter der forandrer forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger, omhandler kapitel 4 elbiler og afgifter. Kapitlet gør brug af to modeller, som Klimarådet selv har udviklet. Det er dels en totalomkostningsmodel for bilejerskab og dels en bilvalgsmodel. Dette notat beskriver de to modeller. Sidst i notatet er vist, hvordan modellernes resultater afhænger af ændrede antagelser. Yderligere information om modellerne kan fås ved henvendelse til Klimarådets sekretariat. 1. Totalomkostningsmodel for bilejerskab (TCO-model) TCO-modellen udregner de samlede omkostninger ved at købe, eje og bruge en given bil i dens fulde levetid både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk. Den privatøkonomiske beregning medtager afgifter, mens den samfundsøkonomiske beregning medtager eksternaliteter. I rapporten er modellen anvendt på bilerne VW Up!, VW eup!, VW Golf og VW egolf, og totalomkostninger er udregnet for biler købt hvert år fra 2015 til Omkostningerne i de enkelte år tilbagediskonteres til købsåret med en rente på 4 pct. Up en benævnes i det følgende mikrobil, mens Golf en benævnes familiebil. Figur 1 illustrerer TCO-modellens opbygning og hvilke faktorer, der indgår i modellen. Nedenfor beskrives antagelserne bag de forskellige faktorer. Figur 1: TCO-modellens opbygning Side 1

2 Kørselsbehov og levetid For alle de fire analyserede biler er antaget et årligt kørselsbehov på km og en levetid på 15 år. Begge størrelser svarer omtrentligt til gennemsnittet for en bil i dag. Men der er naturligvis store forskelle på tværs af individuelle biler, og det vil også give sig udslag i totalomkostningerne. Større årligt kørselsbehov og længere levetid betyder lavere totalomkostninger målt pr. kørt kilometer. Det er værd at overveje, om elbiler og benzinbiler vil køre lige langt om året. Man kan fx forestille sig, at elbiler på grund af den kortere rækkevidde vil have en mindre årlig kørsel end tilsvarende benzinbiler. Klimarådet har dog valgt at benytte samme antagelse på tværs af biltyper og bilstørrelser for at lette sammenligningen. Det samme er tilfældet med de små mikrobiler og de lidt større familiebiler, hvor der benyttes samme kørselsbehov og levetid. Benzin- og elpriser Antagelserne for benzin- og elpriser følger Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for Priserne før afgifter er vist i figur 2. Til benzinprisen lægges 4,14 kr./liter i energiafgift og 0,39 kr./liter i CO2-afgift. Til elprisen lægges 12 øre/kwh i nettarif, 0,89 øre/kwh i energiafgift og 0,26 øre/kwh i PSO-tarif. Alle satser holdes konstant i 2015-priser. Figur 2: Antagelser for benzin- og elpriser før afgifter og tariffer i 2015-priser Kr./liter øre/kwh Benzin (venstre akse) Elektricitet (højre akse) Energistyrelsen har opdateret sine beregningsforudsætninger i foråret 2016 efter redaktionens slutning for kapitlet om elbiler. Derfor benytter kapitlet forudsætningerne fra Opdateringen i 2016 har betydet, at forventningerne til både elprisen og benzinprisen er faldet især i de første år efter Figur 3 viser, hvilken betydning det har for TCOmodellens resultater, hvis man benytter beregningsforudsætningerne fra 2016 frem for fra Figuren til venstre er identisk med figur 4.12 i selve kapitlet. Det ses, at de nye beregningsforudsætninger ikke påvirker modellens resultater sønderligt. Elbilerne bliver en anelse dyrere end de tilsvarende benzinbiler, men ændringen er marginal. De kvalitative konklusioner, der kan drages på baggrund af figuren, er uændrede. Den begrænsede konsekvens skyldes dels, at både elog benzinpris falder, og dels at udgifter til drivmiddel generelt er en mindre del af en bils samlede totaløkonomi. Side 2

3 Figur 3: Totale privatøkonomiske omkostninger pr. kilometer ved forskellige forudsætninger for el- og benzinpris Kr./km 3, forudsætninger Kr./km 3, forudsætninger 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 Mikroelbil Mikrobenzinbil 0,5 Familieelbil Familiebenzinbil 0, ,0 0,5 0, Energieffektivitet og rækkevidde Energieffektiviteten for bilerne i 2015 fremgår af tabel 1 og svarer til de officielle tal for Volkswagen. Frem mod 2030 er antaget en lineær reduktion i den inverse effektivitet målt i MJ/km. Denne reduktion svarer til den tilsvarende antagelse i Grønt Roadmap Realitetsfaktoren angiver, hvor meget en bils faktiske energiforbrug overstiger de officielle testtal. Denne faktor er for benzinbiler sat til 1,25 i 2016 stigende til 1,35 i 2020, hvorefter den holdes konstant. Det er i overensstemmelse for antagelserne i Energistyrelsens basisfremskrivning. Der er stor usikkerhed om realitetsfaktoren for elbiler, og den er derfor holdt konstant på de 1,25. Elbilens rækkevidde har indirekte betydning for totalomkostningerne. Det skyldes, at større rækkevidde for givne batteripriser målt pr. kwh betyder højere indkøbspris. Rækkevidden i 2015 er sat til Volkswagens officielle tal, som er 172 km for VW eup! og 206 km for VW egolf. Disse tal øges løbende til henholdsvis 300 km og 350 km i Rækkevidden i 2030 er Klimarådets egen vurdering af udviklingen baseret på en bred vifte af kilder. Tabel 1: Antagelser for benzin- og elpriser før afgifter og tariffer i 2015-priser Mikrobenzinbil Mikroelbil Familiebenzinbil Familieelbil Energieffektivitet (km per liter) 24,3 34,6 78,2 94,0 23,2 31,2 71,4 82,5 Realitetsfaktor 1,25 1,35 1,25 1,25 1,25 1,35 1,25 1,25 Rækkevidde (km) Indkøbspris på biler og batterier Indkøbsprisen for en benzinbil før moms og afgifter er sat til kr. for familieudgaven og kr. for mikroudgaven. Det svarer til Volkswagens nuværende listepriser. Disse priser er antaget konstante i alle modellens år. Da 1 EA Energianalyse, Grønt Roadmap 2030, Side 3

4 Klimarådets analyse har fokus på forskellen i pris mellem elbiler og konventionelle priser, fungerer benzinbilens pris således som anker. Dermed tager analysen ikke stilling til, om benzinbiler generelt vil falde eller stige i pris. Elbilens pris udregnes som prisen på den tilsvarende benzinbils pris plus prisen på batteriet og plus en merpris, der afspejler, at elbiler i dag produceres i langt mindre antal end benzinbiler. Merprisen i 2015 beregnes som et residual givet dagens listepris på elbiler og antagelsen om batteriprisen, som er vist i tabel 2. Denne merpris er i pct. af prisen på den tilsvarende benzinbil. Merprisen nedtrappes løbende, så den når 4 pct. i Dermed vil elbiler og benzinbiler stort set have samme produktionsomkostninger i 2030, når der ses bort fra batteriet. Denne antagelse bygger på en vurdering fra Klimarådet til den fremtidige produktionsmængde af elbiler. På den ene side kan elbilens elmotor på sigt påregnes at være billigere end forbrændingsmotoren på grund af færre bevægelige dele og manglen på gearkasse. På den anden side kræver en elbil mere avancerede elektriske systemer, som vil medføre en merpris. Analyser peger på, at den endelige forskel i basispris kan forventes at blive beskeden. 2 Prisen på batterilagring er et væsentligt element i elbilens samlede økonomi. Der er lavet mange tidligere analyser på dette område. Kapitlets antagelser lægger sig op af disse større analyser. Prisen for batterilagring forventes at følge udviklingen angivet i tabel 2, hvor udviklingen er konstrueret som best fit på baggrund forskellige producenters udmeldinger og en række analysers forventninger til fremtiden (se figur 4.9 i kapitlet). Batteriprisen antages at inkludere battericeller, batteripakke, BMS og øvrige balance-of-plant-komponenter. Tabel 2: Antagelser for benzinpriser og batteriers levetid fra 2015 til Batteripris (kr./kwh) Levetid 8,0 9,3 12,5 Batteriets levetid antages ligesom prisen at udvikle sig i positiv retning i takt med, at produktionen af batterierne bliver mere ensrettet og kemien mere forfinet. 3 I dag tilbyder bilproducenterne op til 8 års ( km) garanti på elbilernes batteri. 4 Batterierne må derfor påregnes at skulle skiftes i løbet af bilens levetid. Dette er medtaget som en yderligere udgift i bilens levetid. Der er ikke indregnet eventuel gensalgsværdi for et ikke udtjent batteri ved udløb af bilens levetid. Der antages en 3 pct. årlig stigning i batteripakkers energidensitet og levetid fra 2015 til For at levere størst mulig effekttæthed og længst mulig levetid opereres batterier kun i et vist spænd af deres kapacitet. Det vil sige, at de kun aflades til fx 15 pct., inden opladning er nødvendig. Derfor er der typisk installeret større batterikapacitet, end der reelt er til rådighed. Dette forhøjer udgiften til batteriet. Der er i analysen antaget, at kun 85 pct. af batterikapaciteten udnyttes. Til indkøbsprisen lægges moms og registreringsafgift udregnet efter gældende regler. Regeringens indfasning af afgifter for elbilerne er medtaget i beregningen, ligesom afgiftens størrelse udregnes efter bilens energieffektivitet efter gældende lovgivning. Alle biler er antaget at have ens niveau af sikkerhedsudstyr. Dette giver et fradrag i beskatningsværdien på Kr. for sikkerhedsudstyr og yderligere 600 kr. i bundfradrag for selealarmer. Desuden får alle elbiler det vedtagne bundfradrag på kr. i 2016 og Alle satser antages fastholdt i nominelle priser med undtagelse af knækpunktet i registreringsafgiften, hvor satsen stiger fra 105 pct. til 150 pct. i registreringsafgiften, som fastholdes i reale priser. Indkøbet af bilen er antaget finansieret med 20 pct. kontakt betaling og 80 pct. låntagning med et 8-årigt billån til 8 pct. i nominel rente. 2 Element Energy, Influence on the Low Carbon Car Market from , Jf. møde med Søren Dahl, projektleder hos Haldor Topsøe. 4 Side 4

5 Øvrige løbende omkostninger Klimarådet antager omkostninger til løbende reparation og vedligeholdelse på 0,2 kr./km for alle biler. Man kan argumentere for, at elbiler har mindre udgifter til vedligeholdelse på grund af færre bevægelige dele. På den anden side er det muligt, at elbilen som ny teknologi vil være lidt dyrere at reparere. Da der er argumenter i begge retninger og for at sikre sammenlignelighed, er disse omkostninger derfor holdt ens for el- og benzinbiler. Baseret på oplysning fra hjemmesiden forsikringscheck.dk er den årlige forsikringspræmie ved en årskørsel på km sat til kr. Dette beløb er også antaget identisk på tværs af biltyper. Der tillægges årlig grøn ejerafgift efter gældende regler. Ejerafgiften er for alle benzin- og elbiler i analysen 610 kr. årligt. Eksternaliteter og udledning Eksternaliteter for uheld, trængsel og infrastruktur værdisættes med basisforudsætninger i den transportøkonomiske model TERESA. 5 Disse antages i denne analyse ikke at variere med bilstørrelse og drivmiddel. Støj værdisættes ligeledes efter TERESA s basisforudsætninger. Der skelnes her mellem forskellige drivmidler, idet elbiler støjer mindre end benzinbiler, og der benyttes vægtede værdier for land/by. CO2 værdisættes i analysen til kr./ton. Samme værdi blev benyttet af EA Energianalyse i Grønt Roadmap Størrelsen diskuteres i kapitlet. Udledningen af CO2 fra elproduktion antages at følge den gennemsnitlige elproduktion som givet i Energistyrelsens beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger CO2 -indholdet for benzin er sat til 73 g/mj for benzin. Iblanding af biobrændstoffer opjusteres løbende, og biobrændstof forudsættes at være CO2-neutralt. Iblanding af bioethanol i benzin for eksisterende biler antages øget til 10 vol.pct. i 2020 (E10), mens nye biler antages at benytte 20 vol.pct iblanding af bioethanol. Dette resulterer i gennemsnitligt 16 vol.pct. iblanding af bioethanol i Den gennemsnitlige iblanding øges, i takt med at bilparken udskiftes. Eksternaliteterne ved øvrige udledninger for benzin og diesel (NOx, SOx, partikler og CO) er værdisat pr. km ud fra tal i TERESA s beregningsforudsætninger. Iblanding af biobrændstoffer antages ikke at påvirke øvrige udledninger. For elbiler er bidraget til luftforurening angivet ud fra enhedspriser for centrale anlæg i Energistyrelsens basisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, og udledningsprofilen følger gennemsnitlig elproduktion. Dette giver en væsentligt lavere omkostning end ved at benytte TERESA s enhedspris per kørt km. Luftforureningens bidrag til den samlede økonomi er imidlertid lille, hvorfor det har minimal effekt på den samfundsøkonomiske totaløkonomi. 5 Side 5

6 2. Bilvalgsmodel Klimarådet har konstrueret en bilvalgsmodel, der kan fremskrive bilbestanden fordelt på elbiler og konventionelle biler. Modellen gør brug af brug af resultaterne fra TCO-modellen og består af to moduler; et valgmodul og et bestandsmodul, som figur 4 viser. De to moduler beskrives nedenfor. Figur 4: Illustration af bilvalgsmodellen og sammenhæng med TCO-modellen Bilvalgsmodel Resultater fra TCO- modellen Valgmodul Bestandsmodul Fremskrivning af bestanden af elbiler Antagelser Valgmodul I valgmodellet udregnes sandsynligheden for, at en tilfældig bilkøber i et fremtidigt år vælger en elbil frem for en benzinbil, som i modulet repræsenterer de konventionelle biler. Sandsynligheden baserer sig på fremskrivninger af bilernes indkøbspris inkl. afgifter, løbende driftsomkostninger herunder udgifterne til drivmiddel, rækkevidde på en opladning/optankning samt for elbilernes vedkommende offentlig ladeinfrastruktur. Det er illustreret i figur 5. Figur 5: Illustration af valgmodulet i bilvalgsmodellen Rækkevidde Indkøbspris Elbil vs. benzinbil Ladeinfrastruktur Driftsomkostninger Side 6

7 Nytten af biltype i er U i = A i + α i X i + v i, i = el, benzin, hvor X er en vektor af de karakteristika, der er vist i figur 5, α er den tilknyttede koefficientvektor, A angiver nytteniveauet for hver bil uafhængigt af karakteristika, mens v er et stokastisk led, der varierer på tværs af forskellige bilkøbere. Leddet afspejler, at bilkøberne har forskellige præferencer for elbiler i forhold til konventionelle biler. En bilkøber vælger en elbil, når U el > U benzin, hvilket sker, når v el > α benzin X benzin α el X el A el, idet man uden tab af generalitet kan sætte A benzin = v benzin = 0. Der benyttes en såkaldt logit-model, hvilket betyder, at v antages logistisk fordelt, således at sandsynligheden for, at en given bilkøber vælger en elbil givet bilernes karakteristika, er Prob(U el > U benzin ) = exp(α benzin X benzin α el X el A el ) Parameteren A el kalibreres således, at sandsynligheden for at vælge en elbil i basisåret svarer til den observerede andel af elbiler i nysalget. Som basisår er valgt 2014, idet salget i 2015 har været ekstraordinært stort på grund af afgiftsindfasningen fra I salgstallet for 2014 er fratrukket elbiler købt med offentlig støtte. Ca. 50 pct. af elbilerne i 2014 var købt gennem støttede ordninger under den betingelse, at de ikke ville være købt uden støtte. Parametervektoren α kommer fra et studie fra DTU. 6 Studiet har spurgt til bilisters vurdering af forskellige karakteristika ved elbiler både før og efter, bilisterne prøvede at besidde og køre en elbil i en længere periode. I Klimarådets model benyttes efter-værdierne ud for en betragtning om, at i fremtiden med en langt større andel af elbiler end i dag vil mange flere potentielle elbilkøbere kunne indhente erfaringer fra personer i deres omgangskreds, der allerede har købt en elbil. Koefficienterne er vist i tabel 3. Tabel 3: Koefficienter i valgmodulet. Elbil Benzinbil Købspris Kr. -0, , Driftsomkostninger Kr./km -5,2-1,21 Rækkevidde Km 0,023 0,001 Ladeinfrastruktur Indeks 0,6 0 I tabel 3 er rækkevidde-koefficienten for elbiler reduceret fra 0,027 i DTU-studiet til 0,023. Begrundelsen herfor er, at DTU-studiet benyttede elbiler med en noget kortere rækkevidde end de modeller, man kan forvente på markedet de kommende år. Når rækkevidden er kort, må det forventes, at én ekstra km har større værdi, end når rækkevidden i udgangspunktet er længere. Derfor har Klimarådet valgt at nedjustere den konkrete parameter. Offentlig ladeinfrastruktur indgår som et indeks fra 0 til 1, hvor et højere indeks betyder lettere tilgængelig og hurtigere opladning i det offentlige rum. Indekset er sat til 0,3 i 2015 stigende til 0,75 i Klimarådet har således vurderet, at nytteværdien af den offentlige ladeinfrastruktur vil blive mere end fordoblet de næste 15 år. 6 Anders Fjendbo Jensen, Assessing the Impact of Direct Experience on Individual Preferences and Attitudes for Electric Vehicles, DTU, Side 7

8 De øvrige karakteristika købspris, driftsomkostninger og rækkevidde leveres af TCO-modellen. Der benyttes et vægtet gennemsnit af de to bilklasser, således at familiebilen tæller 75 pct. og mikrobilen tæller 25 pct. Denne fordeling svarer i store træk til, hvordan fordelingen på klasser er i den nuværende danske bilpark. Bestandsmodul Dette modul fremskriver udviklingen i bilbestanden fordelt på alder og biltyperne elbil og konventionel bil. Modulets fundament er Landstrafikmodellens fremskrivning af det totale antal køretøjskilometer. Der antages en årlig vækst på 1,9 pct. indtil 2020 og 0,6 pct. herefter. Ved at benytte det gennemsnitlige kørselsomfang pr. bil kan antallet af køretøjskilometer omregnes til en nødvendig bilbestand. I bestandsmodulet antages for nemheds skyld, at den gennemsnitlige bil kører samme antal kilometer årligt i alle år. Dermed svarer væksten i det totale antal køretøjskilometer til væksten i bilbestanden. Hvert år skal der tilføres nye biler til bestanden for at dels dække det øgede kørselsomfang og dels kompensere for de biler, som skrottes og dermed forlader bestanden. Bilparkens aldersfordeling bestemmer, hvor mange biler der skrottes i et givet år, idet ældre biler har større sandsynlighed for at blive skrottet end en yngre. Derfor er det nødvendigt i bestandsmodulet at have styr på størrelsen af de forskellige årgange. Klimarådet har på baggrund af data fra Danmarks Statistik estimeret, hvor stor sandsynligheden er for at en bil fra en given årgang skrottes i det respektive år. Estimationen er vist i figur 6. Skrotningssandsynligheden falder faktisk en smule de første år, men stiger derefter med alderen. Der antages samme skrotningsprofil for elbiler og konventionelle biler. Figur 6: Andel af bilbestanden i hver aldersgruppe, der skrottes i et givent år 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder (år) Når man har styr på de årlige skrotninger og den samlede vækst i bilbestanden, kan det årlige nybilsalg beregnes. Det er det salg, som givet skrotningsomfanget giver den forudsatte vækst i bilbestanden. Fordelingen af salget på elbiler og konventionelle biler i hvert år stammer fra valgmodulet. På den måde kan bestanden af elbiler løbende fremskrives, idet bestanden udgøres af det akkumulerede nysalg af elbiler fratrukket den akkumulerede skrotning af elbiler. Side 8

9 3. Følsomhedsanalyse Resultaterne fra TCO-modellen og bilvalgsmodellen afhænger af de benyttede antagelser. Fremskrivninger af fx benzinpris og prisen på batterier påvirker elbilernes økonomi relativt til konventionelle biler og dermed, hvor mange elbiler man kan forvente i fremtiden. Tabel 4 viser, hvordan bilvalgsmodellens bud på antallet af elbiler i 2030 påvirkes af forskellige ændringer i antagelserne. Tabellen indeholder både deciderede følsomhedsberegninger og effekterne af kapitlets anbefalinger til ændringer i registreringsafgiften. Tabel 4: Følsomhedsanalyse effekt på bestand af elbiler og elandel i nysalget i 2030 af ændrede antagelser. Antal elbiler i 2030 Elbilernes andel af nysalget i 2030 Basisantagelser pct. Registreringsafgift: Fradrag i afgiftsgrundlag lig batteriets pris pct. Fjernelse af minimumsafgift på kr pct. Batteripris: Batteri 500 kr./kwh dyrere i pct. Batteri 500 kr./kwh billigere i pct. Benzinpris: Benzin 3 kr./l dyrere ekskl. moms i pct. Benzin 3 kr./l billigere ekskl. moms i pct. Elpris: El 30 øre/kwh dyrere ekskl. moms i pct. El 30 øre/kwh billigere ekskl. moms i pct. Rækkevidde: Rækkevidde op med 50 km i pct. Rækkevidde ned med 50 km i pct. Øvrige: Fjernelse af PSO-tariffen fra elregningen pct. 100 pct. udnyttelse af elbilens batterikapacitet pct. Udover antagelserne i tabel 4 er resultaterne også afhængige af de valgte koefficienter i bilvalgsmodellen. Der hersker betydelig usikkerhed om disse, og koefficienter estimeret i dag er ikke nødvendigvis retvisende hele vejen til Resultaterne skal derfor ses i dette lys og opfattes som et bedste bud på, hvor mange elbiler der vil køre på de danske veje i Side 9

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Evaluerings resultater fra Test af Elbiler i Aalborg / Danmark Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Jens Mogensen, Region Nordjylland! Agenda ( Forudsætninger ) Mål Projektet - set up Centrale

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Afslutningsrapport. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Afslutningsrapport. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Afslutningsrapport Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Gladsaxe Kommune har indsamlet erfaringer med fire person-elbiler

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3.

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3. EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 23. oktober 2015 Detail & Distribution 14/13276 /BEJ AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF ENERGIMIDT NET A/S IND- TÆGTSRAMME SOM Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver

Læs mere

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1 Delvejsseminar 13. Marts 2013 Side 1 CLEVER står bag Test-en-elbil CLEVER blev startet oktober 2009 CLEVER er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio.

Læs mere

Skatter og afgifter Indfasning af registreringsafgift for elbiler Omkostninger ved at understøtte udbredelse af elbiler...

Skatter og afgifter Indfasning af registreringsafgift for elbiler Omkostninger ved at understøtte udbredelse af elbiler... . 28. februar 2017 Baggrundsnotat om elbiler Indhold Resume... 1 Baggrund... 1 Skatter og afgifter... 1 Indfasning af registreringsafgift for elbiler... 2 Underlse af udbredelsen af elbiler... 3 Omkostninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere