Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk

Transkript

1 FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip og Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk En rapport fra et uddannelsesforløb Februar 2012

2 Indhold Side 1 FLUKmk4 s forløb og programindhold Indhold i FLUKmk4-uddannelsen 04 2 Ledelse i praksis 11 3 FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere 13 4 FLUKmk4 s fagbevægelsessang: Modig åbenhed 14 5 Uddannelsesrejse til Grønland juni Det grønlandske landbrug og klimaændringer af Gunnar Krarup Andersen Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands Af Claus Eskesen De sociale forhold i Kalallit Nunaat af Lajla Heldt Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef 38 6 Uddannelsesrejse til Kina aug-sep Den kinesiske mur af Lajla Heldt Ligestilling mellem kvinder og mænd af Leila Damkjær Pedersen Practical Skills Training Center for Rural Women af Anette Wolthers Dansk industri og samhandel Kina-Danmark Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder af Karin Ubbesen Besøg i Beijing fagforening Beijing Municipal Federation of Trade Unions af Claus Eskesen Besøg på to danske virksomheder af Anette Wolthers 59 7 Personlige portrætter af FLUKmk4 erne 41 - Annemarie (Rie) Lund - Mogens Thomsen - Susanne Juul - Leila Damkjær Pedersen - Claus Eskesen - Heidi Jensen - Anders Mortensen - Gunnar Krarup Andersen - Kirsten Corell - Jan Mathisen - Jesper Nielsen - Carsten Andersen - Lajla Heldt - Tonny Schwartz - Ronny Iversen - Bill Søndergaard - Karin Ubbesen - Peter Basse Jensen Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012: FLUKmk Side 2

3 1. FLUKmk4 s forløb og programindhold v/ Anette Wolthers februar 2012 FLUKmk4 s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: , inklusiv to uddannelsesrejser til Grønland og til Kina. Der var 18 deltagere på holdet og to gennemgående undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers. Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende eksamen i akademi-merkonomfaget, ledelse i praksis. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle bestod og fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt. Hvert af seminarerne indeholdt punkterne: Siden sidst: Runder og fortællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger, begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv. Undervisning og fremstilling af oplæg og rapporter mm.: Ud over de gennemgående kursuslederes tilrettelagte undervisning og øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra mange forskellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit. Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner og temaer inden for faget, ledelse i praksis, som har været det gennemgående tema på seminarerne. Hver deltager har fået et tilbud og modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs typeindikator, trin1-2, hvad der har været baggrund for personlige samtaler med en af kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv og hinanden, ledelse, kommunikation, adfærd og refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der også været personlig kontakt med de deltagere, der havde behov herfor mellem seminarerne Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet artikler og opgaver gennem hele det to-årige forløb om flere af de behandlede temaer. Alle har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet og skrevet artikler til brug for vore uddannelsesrejser til Grønland og Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget brug, og endelig har holdet lavet melodi og tekst til sangen: Modig åbenhed. Materialerne er først og fremmest beregnet på eget brug for holdet. o FLUKmk4 s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette Wolthers juni/juli 2010 o FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette Wolthers, november 2011 o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst og melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger Steenholdt og Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af Hans Nielsen, december 2011 FLUKmk Side 3

4 1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen I invitationen til uddannelsen stod der: FLUK er en uddannelse for mænd og kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være fagforeningsledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre en forskel og parate til at søge efter nye ligestillede ledelsesformer i fremtidens fagbevægelse. Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fagforeningsformænd, næstformænd, A- kasse ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre valgte/ansatte i lokale fagforeninger. Kompetencemål For FLUK: Når uddannelsen er slut, kan du mærke en forskel i dit daglige arbejde og organisatoriske virke i forhold til dine erkendelser og din adfærd. Du vil have fået viden og indsigt, samt udviklet holdninger og færdigheder til: Arbejdsmarkedsforhold og økonomi Det politiske system i Danmark og hvordan du kan gøre din indflydelse gældende Internationale udfordringer herunder globalisering og EU At kommunikere og forhandle i praksis og teoretisk viden herom At aktivere netværk i praksis og teoretisk viden om netværksdannelse Større personlig gennemslagskraft og personlige og faglige målsætninger At udøve indflydelse og sætte dagsordener fra din position Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du befinder dig. Kultur og ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden Mainstreaming som værktøj Aktuelle fagpolitiske udfordringer - også i et kønsperspektiv (FIU-Ligestilling 2009) På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne for ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1. FLUKmk Side 4

5 Figur 1: Forløbsmodel for FLUKmk4 Køn globalisering - samfund Fagbevægelse Ledelse Metoder til at analysere og handle ud fra Etnicitet Personlig udvikling Almen dannelse og oplysning Figur 2: Oversigt over FLUKmk4 s seminarer Seminar nr. og tidspunkt, Temaer i korte træk sted 1. seminar, februar 2010 Introduktion: Metalskolen, Jørlunde Præsentation af uddannelsen og planer frem til afslutning Studieteknikker og rammer for læringsrummet Brug af hjemmesiden: i februar 2011 ændret til: Undervisere/gæster Musiker Esben Duus, Human Beat Ligestillingskonsulent Pia Knudsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Præsentation Visioner om ledelse og mig selv Introduktion til Adizes ledelsesindustri Køn og etnicitet Etnografisk feltarbejde i Slangerup og Jørlunde om køn, etnicitet og magt Hvad kan fagbevægelsen bruge de statslige ligestillingskonsulenter til? Fysisk og musikalsk udfoldelse på trommer - holddannelse FLUKmk Side 5

6 Seminar nr. og tidspunkt, sted 2. seminar marts 2010 Dansk Metal, CabInn, København 3. seminar juni 2010 Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq FLUKmk4 har lavet en særlig rapport om vores arbejde på grønlandsseminaret: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. med illustrationer Temaer i korte træk 8. marts, kvindekamp, uligeløn, grønlændere i DK, ledelse, etnicitet og forberedelse til Grønland: Deltagelse i såvel FIU s som LO s 8. martsarrangementer i anledning af 100-året for kvindekampdagen Besøg på KVINFO om den danske ligestillingshistorie siden grundloven 1849 Opfordring til alle om at læse: Ledelse i praksis inden ankomst til Grønland i juni herunder fordeling at oplæg om ledelse på grønlandsseminaret Grønlændere i Danmark og Grønland Udarbejdelse af plan over deltageroplæg om Grønland i Grønland Planer for uddannelsesrejsen til Grønland Grønland, nationaldag 21. juni, oplæg om Grønland og ledelse i praksis, personlig udvikling Mellemlanding i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord Narsarsuaq: Nordboerne på Grønland: besøg på Brattahlið/Qassiarsuk, Grønlands historie og sprog Grønlands geologi, samfund og klima Grønlands nationalsang og andre sange Kaffemik hos Petrine Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i Kujallq Kommune (fusion af Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner) Fra ånder til guder v/ Carsten Undervisere/gæster Rejsescenen Anne Vang, Borgmester for Børn- og Ungeforvaltningen i Kbh. Lizette Risgaard, LO Jane Korczak, 3F Villy Søvndal, SF Mette Frederiksen, S Dennis Kristensen, FOA Mette Kindberg, HK Jytte Nielsen, KVINFO Karl Mahler, Dansk Metal Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Eigil Kielsen-Davidsen, Sulisartut Højskoliat Edda Björnsdottir, historiefortæller mm. Brathalið Forstander Kay Lyberth, Sulisartut Højskoliat Jane Duus Sørensen, seminarielektor, Nuuk Musiker og komponist Karl Lynge Petrine Bertelsen, husmor og nationaldragt- og kamiksyerske Erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen Hendrik Nielsen, SIK Jeremias, trommedanser Skipper og assistent på MB Siniisoq Køkken- og rengøringspersonale og FLUKmk Side 6

7 Kakaakkisuut fra grønlands hverdagsdragt til nationaldragt i Vestgrønland v/ Rie Grønlands holdninger i klimadebatten v/ Anders Det grønlandske landbrug og klimaændringer v/gunnar Minedrift i Grønland v/ Ronny Grønlands elforsyning v/ Kirsten Umanak det hjerteformede fjeld v/ Jan Uddannelsessystemet i Grønland v/ Leila Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland v/ Claus NANU v/ Heidi Børn i Grønland v/ Karin De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland) v/ Lajla Fremmed arbejdskraft i Grønland v/ Mogens og Tonny Alkohol i Grønland v/ Susanne En historie om stiftelsen af Grønlands fagbevægelse v/ Peter Oplæg om ledelse i praksis v/alle FLUKmk4 Personlige samtaler om deltagernes eget udviklingsforløb med Jesper og Anette Besøg og ture: o Brattahlið o o o o Qaqartoq i nationaldagsstemning med bl.a. Qaqortumi Erinarsoqatigiit (byens kor) og Jane og Shane Uppernarviarsuk Hvalsøe Kirkeruin Indlandsisen chauffører på Sulisartut Højskoliat Alle FLUKmk4 erne Jesper og Anette FLUKmk Side 7

8 4. seminar august 2010 Metalskolen, Jørlunde 5. seminar oktober 2010 Metalskolen, Jørlunde o Storesøen og Storefjeldet o Fiskefabrikken, Qaqortoq o SIK/SIB o Narsaq erhvervsarbejdsmarkedschefen o Kaffemik o Kommunen o Fisketur o Greet Greenland Grønland efter turen, ledelse i praksis, krop o Grønland, set i bakspejlet Ledelse i praksis oplæg og arbejde med emne og problemformulering til eksamensopgave Arbejdskroppen Krop og bevægelse Krop og mad Krop og vold Ledelse i praksis: køn og kommunikation og indsamling af empiri til opgave, innovation og kreativitet, teori U om egen ledelse herunder køn og ledelse ved direktør Køn, kommunikation og sprog v/anette Ledelse i praksis: Problemformulering og empiriindsamling v/anette: o spørgeskema o interviews o observationer o dokumenter Innovation, kreativitet og teori U Fysiske aktiviteter Min ledelse i praksis og mine teorier bag den. Hvordan forholder jeg mig til og forstår køn og ledelse? v/ Mads Roke Clausen Introduktion til Myers- Briggs opfattelse af personlige præferencer og typer v/ Anette Arbejdsmiljøunderviser Tonny Hulvej Jensen, Metalskolen Birgit, Metalskolen Chefkok Carsten Hermann, Metalskolen Cris Poole, konsulent i voldsforebyggelse og Daphne-projektet Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Musiker og konsulent Asger Stenholdt Direktør Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette FLUKmk Side 8

9 Seminar nr. og tidspunkt, sted 6. seminar december 2010 Esbjerg Højskole I perioden oktober 2010 til januar seminar februar 2011 Esbjerg Højskole 8. seminar marts F, CabInn, København Temaer i korte træk Ledelse i praksis. Opvarmning til Kinarejsen og socialpolitisk boligarbejde At rejse, at lære at udvikle sig og introduktion til Kina v/ Per Eisenreich Valg af FLUKMk4 ernes emner til personlig forberedelse om Kina Undervisning og øvelser i ledelse i praksis v/ Anette og Claes O. Jensenen Vollsmose en anden verden: Socialt beboerarbejde i en kendt odenseansk bydel. Hvordan arbejder vi med etnicitet og socialt beboerarbejde, og hvad kan fagforeningerne måske gøre her? v/ Karsten Fogde Personlige samtaler med samtlige FLUKmk4 ere på baggrund af MBTI, trin II (Myers-Briggs typeindikator) Efterløn, MBTI, Ledelse i praksis, køn og ledelse oplæg ved direktør Efterlønsmøde Kollektivisering af MBTI Ledelse i praksis teori og øvelser Min vej til direktørposten v/ Helle Vingolf Larsen Kinaforberedelser Forberedelse Kinarejse, møde med ledelsen i 3F og deltagelse i 8. marts Ledelse i 3F Kina, set gennem en rejsendes blik v/ Henrik Kjærgaard Kina v/ Mette Holm & Mogens Lykketoft All China Federation of Trade Unions (ACFTU) v/ Jesper Nielsen Filosofier bag udviklingen I Kina v/ Gu Hui Undervisere/gæster Konsulent Per Eisenreich, 3F Claes Overgaard Jensen, Esbjerg Handelsskole (nu Rybners) Teamchef Karsten Fogde, Vollsmose Fællesdrift Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Alle FLUKmk4 og Anette Administrerende direktør Helle Vingolf Larsen, FiberVisions, Varde Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F Forbundsnæstformand Jane Korczak, 3F Forbundssekretær Claus Jørgensen, 3F Henrik Kjærgaard, souschef CO-Industri Forfatter Mette Holm Tidl. Finansminister Mogens Lykketoft, S International rådgiver Jesper Nielsen, 3F FLUKmk Side 9

10 9. seminar maj 2011 Esbjerg Højskole 8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag nu også for mænd Kvinder i byggefagene Dansk Ligestillingshistorie og mændenes betydning i den Mænd i netværk bekæmper kønsbestemt vold Kvinder, der forlader fagbevægelsen Ledelse i praksis, velfærd og statistik, uddannelsesrejse til Kina o Den offentlige sektors velfærdsindretning dvs. skatter og velfærdsydelser. Hvad er fattigdom, og er det noget, der kan måles og gøres noget ved? Statistik over velfærdsydelse løgn eller latin? De sidste forberedelser Kinarejsen, plan over de deltageroplæg, der skal udarbejdes om Kina Ledelse i praksis: o o o Øvelser Skriftlige eksamensopgaver og personlig vejledning Reminder MBTI og personlig udvikling Ambassaderåd Gu Hui, Den kinesiske Ambassade i Danmark 8. marts-medvirkende: Claus Jørgensen, 3F Fagforeningsdelegation fra Marokko Kasper Jensen, mime Videohilsen fra Brita Thomsen, Europaparlamentet Annika Liversage, SFI: Teater Guld/Lene Poulsen og Ninna Milner Jytte Larsen, KVINFO Michael Toft, LOKK Susanne Fast Jensen Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Kontorchef Preben Etwil, Socialpolitisk Forening Næstformand FOA/KLS- Kbh. Yee Mei Yip (Mimi) Bargejani Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 Anette og Jesper 10. seminar august-2011 Kina Uddannelsesrejse til Kina/Beijing og Shanghai Guide Li You Qian Chargé d affaire Søren Jacobsen Forstander ms Luo Zhaohong Bestyrelsesformand Ms Wu Qing FLUKmk Side 10

11 Rapporten: FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina, august-september 2011, redigeret af Anette Wolthers, november 2011, 89 sdr. 11. seminar november 2011 Esbjerg Højskole 12. seminar december 2011 LO-skolen Eksamen og forberedelse hertil mm. o Efterrefleksioner Kina udlevering af fælles Kinarapport o Opponance på eksamensopgaverne o Præsentationsøvelser o Kirsten og Mogens arbejder med indhold til afslutningsrapport Afslutningsseminar Lave afslutnings CD Skrive artikler til afslutningsrapport FLUKmk4 s testamente til næste hold På gensyn Director mr Wu Wangxiong Professor mr Xu Xiaojun Økonom Alexander Schultz Director Roger Ding Director Karen Shen Deputy Secretar-general mr Yu Haihua Director ms Zhang Yu Director mr Zeng Aiguo Vice chairman mr Yu Jun Sheng Professor ms Jian Huang Shi Zhi.ming Ma Song-ge Deen Liu Zhou Yibin (Richard) Direktør Søren Lauridsen M.fl. Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Claes Overgaard Jensen og censor Alex Rive Henriksen Anette Asger Steenholt Daniel Sommer Hans Nielsen Yasmin Elvira Steenholdt Jane Korzcak Alle Flukmk4 erne Jesper og Anette 2. Ledelse i praksis Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori og som køn og ledelse har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14 deltagere havde skrevet eksamensopgaver og bestod deres akademimerkonomeksamen med fine karakter, som nævnt (7 i gennemsnit). FLUKmk Side 11

12 Opgaverne handlede om følgende: Om virksomhed x med dens forskellige produktionsledere med hver deres ledelsesform og ledelseskompetencer, og hvordan dette forhold påvirker kultur og personaletrivsel Medledelse på virksomhed x, og hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de formelle lederes lederstil og medarbejdertrivslen Kønsbestemt ledelse en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, og hvor langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger og som udpegede direktionsog bestyrelsesmedlemmer? Ledelse uden ledelsesansvar belysning af It-koordinatorers og topledelsens lederstile og ansvarsfordeling samt håndtering af forskellighederne i et team Den perfekte fusion om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, og hvilke konsekvenser det har fået for kultur og ejerskab blandt disse Team skal ikke sættes, men sammensættes hvordan skal en fagforeningsafdeling imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden og højt servideniveau og hvilke krav stiller en organisering i teams til personalet? Udviklingsstrategi for tillidsrepræsentanter hvilke ledelsesværktøjer kan det være hensigtsmæssigt at bruge i en fagforeningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter? Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg og hvordan man kan lede dem, så udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages og aktiveres? Ledelse på x virksomhed og hvordan bidrager topledelsen til motivation og engagement blandt medarbejderne med sin ledelsesstil? X virksomhed og fokus på de lederstile, der har været gennem tiden og deres respektive betydning for medarbejdernes motivation Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed og hvad er forventningerne til dem og effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne? En virksomhed i forandring, og hvad betyder den igangværende outsourcing for medarbejdernes trivsel og mulighed for inddragelse i processen sammen med ledelsen og tillidsrepræsentanterne? Fusion i en fagforeningsafdeling og dens indvirkning på organisation og ledelsesform samt prioritering af indsatsen over for medlemmerne FLUKmk Side 12

13 3. FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere v/ FLUKmk4 FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus hvor man bruger hinanden kollektivt. Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt og forberede dig til eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men også til forberedelsen og refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen. Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig især om at du har din families, men også kollegaers forståelse. Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke nødvendigvis der du også ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i forløbet flytter du dig mentalt. Vi er alle forskellige så accepter den anden for den person hun/han er. Alle har noget at bidrage med og alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen og de andre deltageres input, skal du være ærlig men også turde åbne dig. Vis de andre respekt ved at være forberedt og deltagende igennem hele processen Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne og at du overholder de aftalte deadlines. En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet og uddannelsen, hvis du deler din viden med de andre deltagere. Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen og dens fremtid og vi var og er ikke enige, men det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen for at udvikle fagbevægelsen og sig selv. I forløbet vil dine skyggeklapper forsvinde og din opfattelse af verdenen vil blive forandret. Din verden vil blive udvidet. De bedste råd vi kan give dig er: Hav tillid og vær åben. Hvis du tør springe griber de andre dig! FLUKmk Side 13

14 4. FLUKmk4 s afslutningssang Modig åbenhed Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Vi har været rundt i verden Set de nye tider isen smelter, byer vokser tiden gir os tab Udvikling skal genopbygge bedre fællesskaber Holdninger skal skabe troen som vi bygger på Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Fortid, fremtid, vær i nuet Kreativitet Mænd og kvinder samarbejder For den fælles sag Arbejdslivet i forandring Modig åbenhed Udfordringen er at lede mod den nye tid Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Tanker, drømme kræver handling Solidaritet Sammenhold giver styrke Lad det vær dit valg Viden, læring giver troen på den fælles vej Lad os rive med af strømmen brusende af mod Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk4 har indsunget sangen Modig åbenhed på en CD i december CD en indeholder også en ren instrumental udgave, som man kan bruge som akkompagnement til egen sang. Asger Steenholdt og Daniel Sommer har sammen med holdet udviklet musikken. Yasmin Elvira Steenholdt har coachet FLUKmk4 til korsangen Hans Nielsen, Focus Recording, har stået for den tekniske indspilning Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk Side 14

15 5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 Fra FLUKmk4 s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire afsnit. 5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer Af Gunnar Krarup Andersen Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år 1000 til år Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af arkæologen Knud J. Krogh. Denne første landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens hen mod slutningen af århundredet, i en periode som også kaldtes for "den lille istid". Den klimatiske forandring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre faktorer har sandsynligvis også været medvirkende; herunder kulturelle og samfundsmæssige forhold i et større nordisk perspektiv. Siden har en blandingskultur, med Inuit og Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden 1783, hvor nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den lille istid", og der blev drevet et landbrug, primært med kvæg og geder og mælkeproduktion, ved siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livsform som nok ikke lå langt fra nordboernes liv i middelalderen. I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. FLUKmk Side 15

16 Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på forsøgsstationen Upernarviarsuk og Carsten simultantolker FLUKmk Side 16

17 I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære begrænsende faktor for plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Derfor vil et varmere klima, som følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage og hø samt grønsager og kartofler m.m.. Klimaforbedringen fra midten af 1990'erne har været medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager, som navnlig efter år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie. Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne, som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker. Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder og regn, hvor jorden dækkes af et isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag kun en begrænset betydning. Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer og ingen regn, vil være et problem i et varmere klima. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage, samt på græsningen i særligt tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i FLUKmk Side 17

18 den forbindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, for at gøre grovfoderproduktionen mere stabil. Fårebestanden i Grønland I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv driftsform, og en intensiv driftsform fra 1976 og fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv driftsform mod en mere og mere intensiv driftsform; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl. Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- og fangerfamilier samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924 var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i Qassiarsuk hvor han slog sig ned med sin familie og en fåreflok af blandet herkomst, primært islandsk men også af færøsk oprindelse. Der var i 1925 en bestand på dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til dyr i primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med store tab af får og lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde klimaperioder. Dog var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr. Efter den hårde vinter var bestanden svundet ind til blot dyr - omtrent en halvering. I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, og nåede igen op på dyr i 1956, men faldt igen til dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang og sne-rig vinter- uden snesmeltende føhnvinde. Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne og frem til 1966, primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne og god vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med får, som er det hidtil største antal registrerede avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv driftsform, med meget begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år. Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter betød de største tab hidtil - og der var således kun avlsdyr i efteråret Mere end 60 % af bestanden var døde af sult og udmattelse i forårsperioden, hvor sne og is fortsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation og som følge af tabet af deres produktionsgrundlag. I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima og mere snerige vintre med katastrofer i såvel vinteren og Erhvervet var ude i en krise i disse år. FLUKmk Side 18

19 Den intensive driftsform, 1976 og fremefter Frem til 1975 fortsætter den udprægede ekstensive driftsform, hvor den sidste alvorlige katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en gradvis omlægning til en mere intensiv driftsform, med større indkøb af foder samt en tilpasning af besætningsstørrelserne til fodermængden, og der sker en stabilisering af bestanden uden de store udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere stabile indtægter og bedre muligheder for planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af erhvervet op gennem 1980 og 1990, med mere fodring og større hjemmeproduktion af foder på de grønlandske marker. Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige katastrofevinter, , og frem til I det seneste tiår er produktionen af får og lam kommet på et niveau slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens. Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, og har holdt sig omkring avlsdyr. De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, og de 9 år efter år 2000 har således haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift. 1990'erne. FLUKmk Side 19

20 FLUKmk Side 20