Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk4 2010-2011"

Transkript

1 FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip og Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk En rapport fra et uddannelsesforløb Februar 2012

2 Indhold Side 1 FLUKmk4 s forløb og programindhold Indhold i FLUKmk4-uddannelsen 04 2 Ledelse i praksis 11 3 FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere 13 4 FLUKmk4 s fagbevægelsessang: Modig åbenhed 14 5 Uddannelsesrejse til Grønland juni Det grønlandske landbrug og klimaændringer af Gunnar Krarup Andersen Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands Af Claus Eskesen De sociale forhold i Kalallit Nunaat af Lajla Heldt Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef 38 6 Uddannelsesrejse til Kina aug-sep Den kinesiske mur af Lajla Heldt Ligestilling mellem kvinder og mænd af Leila Damkjær Pedersen Practical Skills Training Center for Rural Women af Anette Wolthers Dansk industri og samhandel Kina-Danmark Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder af Karin Ubbesen Besøg i Beijing fagforening Beijing Municipal Federation of Trade Unions af Claus Eskesen Besøg på to danske virksomheder af Anette Wolthers 59 7 Personlige portrætter af FLUKmk4 erne 41 - Annemarie (Rie) Lund - Mogens Thomsen - Susanne Juul - Leila Damkjær Pedersen - Claus Eskesen - Heidi Jensen - Anders Mortensen - Gunnar Krarup Andersen - Kirsten Corell - Jan Mathisen - Jesper Nielsen - Carsten Andersen - Lajla Heldt - Tonny Schwartz - Ronny Iversen - Bill Søndergaard - Karin Ubbesen - Peter Basse Jensen Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012: FLUKmk Side 2

3 1. FLUKmk4 s forløb og programindhold v/ Anette Wolthers februar 2012 FLUKmk4 s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: , inklusiv to uddannelsesrejser til Grønland og til Kina. Der var 18 deltagere på holdet og to gennemgående undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers. Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende eksamen i akademi-merkonomfaget, ledelse i praksis. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle bestod og fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt. Hvert af seminarerne indeholdt punkterne: Siden sidst: Runder og fortællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger, begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv. Undervisning og fremstilling af oplæg og rapporter mm.: Ud over de gennemgående kursuslederes tilrettelagte undervisning og øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra mange forskellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit. Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner og temaer inden for faget, ledelse i praksis, som har været det gennemgående tema på seminarerne. Hver deltager har fået et tilbud og modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs typeindikator, trin1-2, hvad der har været baggrund for personlige samtaler med en af kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv og hinanden, ledelse, kommunikation, adfærd og refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der også været personlig kontakt med de deltagere, der havde behov herfor mellem seminarerne Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet artikler og opgaver gennem hele det to-årige forløb om flere af de behandlede temaer. Alle har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet og skrevet artikler til brug for vore uddannelsesrejser til Grønland og Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget brug, og endelig har holdet lavet melodi og tekst til sangen: Modig åbenhed. Materialerne er først og fremmest beregnet på eget brug for holdet. o FLUKmk4 s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette Wolthers juni/juli 2010 o FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette Wolthers, november 2011 o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst og melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger Steenholdt og Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af Hans Nielsen, december 2011 FLUKmk Side 3

4 1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen I invitationen til uddannelsen stod der: FLUK er en uddannelse for mænd og kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være fagforeningsledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre en forskel og parate til at søge efter nye ligestillede ledelsesformer i fremtidens fagbevægelse. Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fagforeningsformænd, næstformænd, A- kasse ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre valgte/ansatte i lokale fagforeninger. Kompetencemål For FLUK: Når uddannelsen er slut, kan du mærke en forskel i dit daglige arbejde og organisatoriske virke i forhold til dine erkendelser og din adfærd. Du vil have fået viden og indsigt, samt udviklet holdninger og færdigheder til: Arbejdsmarkedsforhold og økonomi Det politiske system i Danmark og hvordan du kan gøre din indflydelse gældende Internationale udfordringer herunder globalisering og EU At kommunikere og forhandle i praksis og teoretisk viden herom At aktivere netværk i praksis og teoretisk viden om netværksdannelse Større personlig gennemslagskraft og personlige og faglige målsætninger At udøve indflydelse og sætte dagsordener fra din position Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du befinder dig. Kultur og ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden Mainstreaming som værktøj Aktuelle fagpolitiske udfordringer - også i et kønsperspektiv (FIU-Ligestilling 2009) På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne for ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1. FLUKmk Side 4

5 Figur 1: Forløbsmodel for FLUKmk4 Køn globalisering - samfund Fagbevægelse Ledelse Metoder til at analysere og handle ud fra Etnicitet Personlig udvikling Almen dannelse og oplysning Figur 2: Oversigt over FLUKmk4 s seminarer Seminar nr. og tidspunkt, Temaer i korte træk sted 1. seminar, februar 2010 Introduktion: Metalskolen, Jørlunde Præsentation af uddannelsen og planer frem til afslutning Studieteknikker og rammer for læringsrummet Brug af hjemmesiden: i februar 2011 ændret til: Undervisere/gæster Musiker Esben Duus, Human Beat Ligestillingskonsulent Pia Knudsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Præsentation Visioner om ledelse og mig selv Introduktion til Adizes ledelsesindustri Køn og etnicitet Etnografisk feltarbejde i Slangerup og Jørlunde om køn, etnicitet og magt Hvad kan fagbevægelsen bruge de statslige ligestillingskonsulenter til? Fysisk og musikalsk udfoldelse på trommer - holddannelse FLUKmk Side 5

6 Seminar nr. og tidspunkt, sted 2. seminar marts 2010 Dansk Metal, CabInn, København 3. seminar juni 2010 Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq FLUKmk4 har lavet en særlig rapport om vores arbejde på grønlandsseminaret: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. med illustrationer Temaer i korte træk 8. marts, kvindekamp, uligeløn, grønlændere i DK, ledelse, etnicitet og forberedelse til Grønland: Deltagelse i såvel FIU s som LO s 8. martsarrangementer i anledning af 100-året for kvindekampdagen Besøg på KVINFO om den danske ligestillingshistorie siden grundloven 1849 Opfordring til alle om at læse: Ledelse i praksis inden ankomst til Grønland i juni herunder fordeling at oplæg om ledelse på grønlandsseminaret Grønlændere i Danmark og Grønland Udarbejdelse af plan over deltageroplæg om Grønland i Grønland Planer for uddannelsesrejsen til Grønland Grønland, nationaldag 21. juni, oplæg om Grønland og ledelse i praksis, personlig udvikling Mellemlanding i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord Narsarsuaq: Nordboerne på Grønland: besøg på Brattahlið/Qassiarsuk, Grønlands historie og sprog Grønlands geologi, samfund og klima Grønlands nationalsang og andre sange Kaffemik hos Petrine Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i Kujallq Kommune (fusion af Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner) Fra ånder til guder v/ Carsten Undervisere/gæster Rejsescenen Anne Vang, Borgmester for Børn- og Ungeforvaltningen i Kbh. Lizette Risgaard, LO Jane Korczak, 3F Villy Søvndal, SF Mette Frederiksen, S Dennis Kristensen, FOA Mette Kindberg, HK Jytte Nielsen, KVINFO Karl Mahler, Dansk Metal Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Eigil Kielsen-Davidsen, Sulisartut Højskoliat Edda Björnsdottir, historiefortæller mm. Brathalið Forstander Kay Lyberth, Sulisartut Højskoliat Jane Duus Sørensen, seminarielektor, Nuuk Musiker og komponist Karl Lynge Petrine Bertelsen, husmor og nationaldragt- og kamiksyerske Erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen Hendrik Nielsen, SIK Jeremias, trommedanser Skipper og assistent på MB Siniisoq Køkken- og rengøringspersonale og FLUKmk Side 6

7 Kakaakkisuut fra grønlands hverdagsdragt til nationaldragt i Vestgrønland v/ Rie Grønlands holdninger i klimadebatten v/ Anders Det grønlandske landbrug og klimaændringer v/gunnar Minedrift i Grønland v/ Ronny Grønlands elforsyning v/ Kirsten Umanak det hjerteformede fjeld v/ Jan Uddannelsessystemet i Grønland v/ Leila Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland v/ Claus NANU v/ Heidi Børn i Grønland v/ Karin De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland) v/ Lajla Fremmed arbejdskraft i Grønland v/ Mogens og Tonny Alkohol i Grønland v/ Susanne En historie om stiftelsen af Grønlands fagbevægelse v/ Peter Oplæg om ledelse i praksis v/alle FLUKmk4 Personlige samtaler om deltagernes eget udviklingsforløb med Jesper og Anette Besøg og ture: o Brattahlið o o o o Qaqartoq i nationaldagsstemning med bl.a. Qaqortumi Erinarsoqatigiit (byens kor) og Jane og Shane Uppernarviarsuk Hvalsøe Kirkeruin Indlandsisen chauffører på Sulisartut Højskoliat Alle FLUKmk4 erne Jesper og Anette FLUKmk Side 7

8 4. seminar august 2010 Metalskolen, Jørlunde 5. seminar oktober 2010 Metalskolen, Jørlunde o Storesøen og Storefjeldet o Fiskefabrikken, Qaqortoq o SIK/SIB o Narsaq erhvervsarbejdsmarkedschefen o Kaffemik o Kommunen o Fisketur o Greet Greenland Grønland efter turen, ledelse i praksis, krop o Grønland, set i bakspejlet Ledelse i praksis oplæg og arbejde med emne og problemformulering til eksamensopgave Arbejdskroppen Krop og bevægelse Krop og mad Krop og vold Ledelse i praksis: køn og kommunikation og indsamling af empiri til opgave, innovation og kreativitet, teori U om egen ledelse herunder køn og ledelse ved direktør Køn, kommunikation og sprog v/anette Ledelse i praksis: Problemformulering og empiriindsamling v/anette: o spørgeskema o interviews o observationer o dokumenter Innovation, kreativitet og teori U Fysiske aktiviteter Min ledelse i praksis og mine teorier bag den. Hvordan forholder jeg mig til og forstår køn og ledelse? v/ Mads Roke Clausen Introduktion til Myers- Briggs opfattelse af personlige præferencer og typer v/ Anette Arbejdsmiljøunderviser Tonny Hulvej Jensen, Metalskolen Birgit, Metalskolen Chefkok Carsten Hermann, Metalskolen Cris Poole, konsulent i voldsforebyggelse og Daphne-projektet Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Musiker og konsulent Asger Stenholdt Direktør Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette FLUKmk Side 8

9 Seminar nr. og tidspunkt, sted 6. seminar december 2010 Esbjerg Højskole I perioden oktober 2010 til januar seminar februar 2011 Esbjerg Højskole 8. seminar marts F, CabInn, København Temaer i korte træk Ledelse i praksis. Opvarmning til Kinarejsen og socialpolitisk boligarbejde At rejse, at lære at udvikle sig og introduktion til Kina v/ Per Eisenreich Valg af FLUKMk4 ernes emner til personlig forberedelse om Kina Undervisning og øvelser i ledelse i praksis v/ Anette og Claes O. Jensenen Vollsmose en anden verden: Socialt beboerarbejde i en kendt odenseansk bydel. Hvordan arbejder vi med etnicitet og socialt beboerarbejde, og hvad kan fagforeningerne måske gøre her? v/ Karsten Fogde Personlige samtaler med samtlige FLUKmk4 ere på baggrund af MBTI, trin II (Myers-Briggs typeindikator) Efterløn, MBTI, Ledelse i praksis, køn og ledelse oplæg ved direktør Efterlønsmøde Kollektivisering af MBTI Ledelse i praksis teori og øvelser Min vej til direktørposten v/ Helle Vingolf Larsen Kinaforberedelser Forberedelse Kinarejse, møde med ledelsen i 3F og deltagelse i 8. marts Ledelse i 3F Kina, set gennem en rejsendes blik v/ Henrik Kjærgaard Kina v/ Mette Holm & Mogens Lykketoft All China Federation of Trade Unions (ACFTU) v/ Jesper Nielsen Filosofier bag udviklingen I Kina v/ Gu Hui Undervisere/gæster Konsulent Per Eisenreich, 3F Claes Overgaard Jensen, Esbjerg Handelsskole (nu Rybners) Teamchef Karsten Fogde, Vollsmose Fællesdrift Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Alle FLUKmk4 og Anette Administrerende direktør Helle Vingolf Larsen, FiberVisions, Varde Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F Forbundsnæstformand Jane Korczak, 3F Forbundssekretær Claus Jørgensen, 3F Henrik Kjærgaard, souschef CO-Industri Forfatter Mette Holm Tidl. Finansminister Mogens Lykketoft, S International rådgiver Jesper Nielsen, 3F FLUKmk Side 9

10 9. seminar maj 2011 Esbjerg Højskole 8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag nu også for mænd Kvinder i byggefagene Dansk Ligestillingshistorie og mændenes betydning i den Mænd i netværk bekæmper kønsbestemt vold Kvinder, der forlader fagbevægelsen Ledelse i praksis, velfærd og statistik, uddannelsesrejse til Kina o Den offentlige sektors velfærdsindretning dvs. skatter og velfærdsydelser. Hvad er fattigdom, og er det noget, der kan måles og gøres noget ved? Statistik over velfærdsydelse løgn eller latin? De sidste forberedelser Kinarejsen, plan over de deltageroplæg, der skal udarbejdes om Kina Ledelse i praksis: o o o Øvelser Skriftlige eksamensopgaver og personlig vejledning Reminder MBTI og personlig udvikling Ambassaderåd Gu Hui, Den kinesiske Ambassade i Danmark 8. marts-medvirkende: Claus Jørgensen, 3F Fagforeningsdelegation fra Marokko Kasper Jensen, mime Videohilsen fra Brita Thomsen, Europaparlamentet Annika Liversage, SFI: Teater Guld/Lene Poulsen og Ninna Milner Jytte Larsen, KVINFO Michael Toft, LOKK Susanne Fast Jensen Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Kontorchef Preben Etwil, Socialpolitisk Forening Næstformand FOA/KLS- Kbh. Yee Mei Yip (Mimi) Bargejani Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 Anette og Jesper 10. seminar august-2011 Kina Uddannelsesrejse til Kina/Beijing og Shanghai Guide Li You Qian Chargé d affaire Søren Jacobsen Forstander ms Luo Zhaohong Bestyrelsesformand Ms Wu Qing FLUKmk Side 10

11 Rapporten: FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina, august-september 2011, redigeret af Anette Wolthers, november 2011, 89 sdr. 11. seminar november 2011 Esbjerg Højskole 12. seminar december 2011 LO-skolen Eksamen og forberedelse hertil mm. o Efterrefleksioner Kina udlevering af fælles Kinarapport o Opponance på eksamensopgaverne o Præsentationsøvelser o Kirsten og Mogens arbejder med indhold til afslutningsrapport Afslutningsseminar Lave afslutnings CD Skrive artikler til afslutningsrapport FLUKmk4 s testamente til næste hold På gensyn Director mr Wu Wangxiong Professor mr Xu Xiaojun Økonom Alexander Schultz Director Roger Ding Director Karen Shen Deputy Secretar-general mr Yu Haihua Director ms Zhang Yu Director mr Zeng Aiguo Vice chairman mr Yu Jun Sheng Professor ms Jian Huang Shi Zhi.ming Ma Song-ge Deen Liu Zhou Yibin (Richard) Direktør Søren Lauridsen M.fl. Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Claes Overgaard Jensen og censor Alex Rive Henriksen Anette Asger Steenholt Daniel Sommer Hans Nielsen Yasmin Elvira Steenholdt Jane Korzcak Alle Flukmk4 erne Jesper og Anette 2. Ledelse i praksis Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori og som køn og ledelse har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14 deltagere havde skrevet eksamensopgaver og bestod deres akademimerkonomeksamen med fine karakter, som nævnt (7 i gennemsnit). FLUKmk Side 11

12 Opgaverne handlede om følgende: Om virksomhed x med dens forskellige produktionsledere med hver deres ledelsesform og ledelseskompetencer, og hvordan dette forhold påvirker kultur og personaletrivsel Medledelse på virksomhed x, og hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de formelle lederes lederstil og medarbejdertrivslen Kønsbestemt ledelse en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, og hvor langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger og som udpegede direktionsog bestyrelsesmedlemmer? Ledelse uden ledelsesansvar belysning af It-koordinatorers og topledelsens lederstile og ansvarsfordeling samt håndtering af forskellighederne i et team Den perfekte fusion om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, og hvilke konsekvenser det har fået for kultur og ejerskab blandt disse Team skal ikke sættes, men sammensættes hvordan skal en fagforeningsafdeling imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden og højt servideniveau og hvilke krav stiller en organisering i teams til personalet? Udviklingsstrategi for tillidsrepræsentanter hvilke ledelsesværktøjer kan det være hensigtsmæssigt at bruge i en fagforeningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter? Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg og hvordan man kan lede dem, så udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages og aktiveres? Ledelse på x virksomhed og hvordan bidrager topledelsen til motivation og engagement blandt medarbejderne med sin ledelsesstil? X virksomhed og fokus på de lederstile, der har været gennem tiden og deres respektive betydning for medarbejdernes motivation Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed og hvad er forventningerne til dem og effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne? En virksomhed i forandring, og hvad betyder den igangværende outsourcing for medarbejdernes trivsel og mulighed for inddragelse i processen sammen med ledelsen og tillidsrepræsentanterne? Fusion i en fagforeningsafdeling og dens indvirkning på organisation og ledelsesform samt prioritering af indsatsen over for medlemmerne FLUKmk Side 12

13 3. FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere v/ FLUKmk4 FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus hvor man bruger hinanden kollektivt. Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt og forberede dig til eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men også til forberedelsen og refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen. Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig især om at du har din families, men også kollegaers forståelse. Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke nødvendigvis der du også ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i forløbet flytter du dig mentalt. Vi er alle forskellige så accepter den anden for den person hun/han er. Alle har noget at bidrage med og alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen og de andre deltageres input, skal du være ærlig men også turde åbne dig. Vis de andre respekt ved at være forberedt og deltagende igennem hele processen Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne og at du overholder de aftalte deadlines. En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet og uddannelsen, hvis du deler din viden med de andre deltagere. Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen og dens fremtid og vi var og er ikke enige, men det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen for at udvikle fagbevægelsen og sig selv. I forløbet vil dine skyggeklapper forsvinde og din opfattelse af verdenen vil blive forandret. Din verden vil blive udvidet. De bedste råd vi kan give dig er: Hav tillid og vær åben. Hvis du tør springe griber de andre dig! FLUKmk Side 13

14 4. FLUKmk4 s afslutningssang Modig åbenhed Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Vi har været rundt i verden Set de nye tider isen smelter, byer vokser tiden gir os tab Udvikling skal genopbygge bedre fællesskaber Holdninger skal skabe troen som vi bygger på Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Fortid, fremtid, vær i nuet Kreativitet Mænd og kvinder samarbejder For den fælles sag Arbejdslivet i forandring Modig åbenhed Udfordringen er at lede mod den nye tid Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Tanker, drømme kræver handling Solidaritet Sammenhold giver styrke Lad det vær dit valg Viden, læring giver troen på den fælles vej Lad os rive med af strømmen brusende af mod Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk4 har indsunget sangen Modig åbenhed på en CD i december CD en indeholder også en ren instrumental udgave, som man kan bruge som akkompagnement til egen sang. Asger Steenholdt og Daniel Sommer har sammen med holdet udviklet musikken. Yasmin Elvira Steenholdt har coachet FLUKmk4 til korsangen Hans Nielsen, Focus Recording, har stået for den tekniske indspilning Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk Side 14

15 5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 Fra FLUKmk4 s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire afsnit. 5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer Af Gunnar Krarup Andersen Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år 1000 til år Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af arkæologen Knud J. Krogh. Denne første landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens hen mod slutningen af århundredet, i en periode som også kaldtes for "den lille istid". Den klimatiske forandring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre faktorer har sandsynligvis også været medvirkende; herunder kulturelle og samfundsmæssige forhold i et større nordisk perspektiv. Siden har en blandingskultur, med Inuit og Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden 1783, hvor nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den lille istid", og der blev drevet et landbrug, primært med kvæg og geder og mælkeproduktion, ved siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livsform som nok ikke lå langt fra nordboernes liv i middelalderen. I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. FLUKmk Side 15

16 Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på forsøgsstationen Upernarviarsuk og Carsten simultantolker FLUKmk Side 16

17 I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære begrænsende faktor for plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Derfor vil et varmere klima, som følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage og hø samt grønsager og kartofler m.m.. Klimaforbedringen fra midten af 1990'erne har været medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager, som navnlig efter år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie. Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne, som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker. Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder og regn, hvor jorden dækkes af et isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag kun en begrænset betydning. Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer og ingen regn, vil være et problem i et varmere klima. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage, samt på græsningen i særligt tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i FLUKmk Side 17

18 den forbindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, for at gøre grovfoderproduktionen mere stabil. Fårebestanden i Grønland I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv driftsform, og en intensiv driftsform fra 1976 og fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv driftsform mod en mere og mere intensiv driftsform; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl. Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- og fangerfamilier samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924 var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i Qassiarsuk hvor han slog sig ned med sin familie og en fåreflok af blandet herkomst, primært islandsk men også af færøsk oprindelse. Der var i 1925 en bestand på dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til dyr i primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med store tab af får og lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde klimaperioder. Dog var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr. Efter den hårde vinter var bestanden svundet ind til blot dyr - omtrent en halvering. I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, og nåede igen op på dyr i 1956, men faldt igen til dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang og sne-rig vinter- uden snesmeltende føhnvinde. Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne og frem til 1966, primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne og god vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med får, som er det hidtil største antal registrerede avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv driftsform, med meget begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år. Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter betød de største tab hidtil - og der var således kun avlsdyr i efteråret Mere end 60 % af bestanden var døde af sult og udmattelse i forårsperioden, hvor sne og is fortsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation og som følge af tabet af deres produktionsgrundlag. I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima og mere snerige vintre med katastrofer i såvel vinteren og Erhvervet var ude i en krise i disse år. FLUKmk Side 18

19 Den intensive driftsform, 1976 og fremefter Frem til 1975 fortsætter den udprægede ekstensive driftsform, hvor den sidste alvorlige katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en gradvis omlægning til en mere intensiv driftsform, med større indkøb af foder samt en tilpasning af besætningsstørrelserne til fodermængden, og der sker en stabilisering af bestanden uden de store udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere stabile indtægter og bedre muligheder for planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af erhvervet op gennem 1980 og 1990, med mere fodring og større hjemmeproduktion af foder på de grønlandske marker. Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige katastrofevinter, , og frem til I det seneste tiår er produktionen af får og lam kommet på et niveau slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens. Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, og har holdt sig omkring avlsdyr. De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, og de 9 år efter år 2000 har således haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift. 1990'erne. FLUKmk Side 19

20 FLUKmk Side 20

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder.

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. 1.7.04 FLUK Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. - er en uddannelse for kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være ledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

)agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder.

)agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder. )/8. )agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder. - er en uddannelse for kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være ledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012 Kursusoversigt 2013 Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk August 2012 Oplag: 21.000 Udarbejdet af: TUK - Tillidsvalgte, Udvikling og Kurser Layout: Flemming Rasch

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Rejsebrev fra Nuuk, Grønland Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Sus Thorsøe Mail: Sus.Thorsoe@gmail.com Tlf.nr.: +45 30319960 Hjemskole: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Hold: Sypl- feb-12

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015 Projekt EUC nord Automekaniker, for dig der vil vide mere om autobranchen og dens muligheder I uddannelsesprojektet på EUC-Nord, kommer du til at beskæftige dig med. Teori og praksis i skøn forening -

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse...

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse... novonordisk.com Det er noget helt særligt at arbejde i en virksomhed som Novo Nordisk, der fremstiller medicin. For vores arbejde er med til at forbedre livskvaliteten for dem, der bruger vores produkter.

Læs mere

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op Indhold Resume Ansættelser Uddannelse Ledelse Erfaring Teknik Resultater Privat Referencer CV et her på siden indeholder på nogle punkter en uddybning af mit CV. Yderligere oplysninger gives gerne, send

Læs mere

Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub

Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fredensborg, d. 30. marts, 2012 ANSØGNING OM FORNYET TILSKUD FRA UDVIKLINGSPULJEN ANSØGER: Foreningen QIGONGKLUBBEN

Læs mere

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Invitation til konference LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Fremtidens beskæftigelsespolitik og fagbevægelsens rolle Landsorganisationen i Danmark 2 LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Akvakultur I samarbejde med brancheforeningen Dansk Akvakultur udbyder

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq Modtager/Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Produktkendskab 316.201,00 306.506,00 Kursusgodtgørelse Bilag 3a - Brancheskolerne Instruktør RejseIkost/logi 67.842,25

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse...

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ledig? Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole Kirkegade 9 9900 Frederikshavn Telefon 9620 5597 Fax 9620 5639 www.kursuscentretfh.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Aftale Om frirejser Der er mellen Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, i henhold til 47, stk. 1 i landstingslov nr.

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af manglen på arbejdskraft Februar 2008

Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af manglen på arbejdskraft Februar 2008 Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af manglen på arbejdskraft Februar 28 Homepage: www.ga.gl E-mail: ga@ga.gl Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Mangel på uddannet arbejdskraft en sammenfatning

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Ledelse i Praksis 1. 2. 3. Lederuddannelse og træning af din personlige lederprofil Leder du efter et professionelt kursus, hvor du lærer ledelse i praksis,

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale 4 på Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense-afdelingen,

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere