Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk4 2010-2011"

Transkript

1 FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip og Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk En rapport fra et uddannelsesforløb Februar 2012

2 Indhold Side 1 FLUKmk4 s forløb og programindhold Indhold i FLUKmk4-uddannelsen 04 2 Ledelse i praksis 11 3 FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere 13 4 FLUKmk4 s fagbevægelsessang: Modig åbenhed 14 5 Uddannelsesrejse til Grønland juni Det grønlandske landbrug og klimaændringer af Gunnar Krarup Andersen Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands Af Claus Eskesen De sociale forhold i Kalallit Nunaat af Lajla Heldt Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef 38 6 Uddannelsesrejse til Kina aug-sep Den kinesiske mur af Lajla Heldt Ligestilling mellem kvinder og mænd af Leila Damkjær Pedersen Practical Skills Training Center for Rural Women af Anette Wolthers Dansk industri og samhandel Kina-Danmark Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder af Karin Ubbesen Besøg i Beijing fagforening Beijing Municipal Federation of Trade Unions af Claus Eskesen Besøg på to danske virksomheder af Anette Wolthers 59 7 Personlige portrætter af FLUKmk4 erne 41 - Annemarie (Rie) Lund - Mogens Thomsen - Susanne Juul - Leila Damkjær Pedersen - Claus Eskesen - Heidi Jensen - Anders Mortensen - Gunnar Krarup Andersen - Kirsten Corell - Jan Mathisen - Jesper Nielsen - Carsten Andersen - Lajla Heldt - Tonny Schwartz - Ronny Iversen - Bill Søndergaard - Karin Ubbesen - Peter Basse Jensen Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012: FLUKmk Side 2

3 1. FLUKmk4 s forløb og programindhold v/ Anette Wolthers februar 2012 FLUKmk4 s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: , inklusiv to uddannelsesrejser til Grønland og til Kina. Der var 18 deltagere på holdet og to gennemgående undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers. Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende eksamen i akademi-merkonomfaget, ledelse i praksis. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle bestod og fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt. Hvert af seminarerne indeholdt punkterne: Siden sidst: Runder og fortællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger, begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv. Undervisning og fremstilling af oplæg og rapporter mm.: Ud over de gennemgående kursuslederes tilrettelagte undervisning og øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra mange forskellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit. Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner og temaer inden for faget, ledelse i praksis, som har været det gennemgående tema på seminarerne. Hver deltager har fået et tilbud og modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs typeindikator, trin1-2, hvad der har været baggrund for personlige samtaler med en af kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv og hinanden, ledelse, kommunikation, adfærd og refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der også været personlig kontakt med de deltagere, der havde behov herfor mellem seminarerne Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet artikler og opgaver gennem hele det to-årige forløb om flere af de behandlede temaer. Alle har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet og skrevet artikler til brug for vore uddannelsesrejser til Grønland og Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget brug, og endelig har holdet lavet melodi og tekst til sangen: Modig åbenhed. Materialerne er først og fremmest beregnet på eget brug for holdet. o FLUKmk4 s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette Wolthers juni/juli 2010 o FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette Wolthers, november 2011 o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst og melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger Steenholdt og Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af Hans Nielsen, december 2011 FLUKmk Side 3

4 1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen I invitationen til uddannelsen stod der: FLUK er en uddannelse for mænd og kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være fagforeningsledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre en forskel og parate til at søge efter nye ligestillede ledelsesformer i fremtidens fagbevægelse. Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fagforeningsformænd, næstformænd, A- kasse ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre valgte/ansatte i lokale fagforeninger. Kompetencemål For FLUK: Når uddannelsen er slut, kan du mærke en forskel i dit daglige arbejde og organisatoriske virke i forhold til dine erkendelser og din adfærd. Du vil have fået viden og indsigt, samt udviklet holdninger og færdigheder til: Arbejdsmarkedsforhold og økonomi Det politiske system i Danmark og hvordan du kan gøre din indflydelse gældende Internationale udfordringer herunder globalisering og EU At kommunikere og forhandle i praksis og teoretisk viden herom At aktivere netværk i praksis og teoretisk viden om netværksdannelse Større personlig gennemslagskraft og personlige og faglige målsætninger At udøve indflydelse og sætte dagsordener fra din position Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du befinder dig. Kultur og ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden Mainstreaming som værktøj Aktuelle fagpolitiske udfordringer - også i et kønsperspektiv (FIU-Ligestilling 2009) På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne for ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1. FLUKmk Side 4

5 Figur 1: Forløbsmodel for FLUKmk4 Køn globalisering - samfund Fagbevægelse Ledelse Metoder til at analysere og handle ud fra Etnicitet Personlig udvikling Almen dannelse og oplysning Figur 2: Oversigt over FLUKmk4 s seminarer Seminar nr. og tidspunkt, Temaer i korte træk sted 1. seminar, februar 2010 Introduktion: Metalskolen, Jørlunde Præsentation af uddannelsen og planer frem til afslutning Studieteknikker og rammer for læringsrummet Brug af hjemmesiden: i februar 2011 ændret til: Undervisere/gæster Musiker Esben Duus, Human Beat Ligestillingskonsulent Pia Knudsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Præsentation Visioner om ledelse og mig selv Introduktion til Adizes ledelsesindustri Køn og etnicitet Etnografisk feltarbejde i Slangerup og Jørlunde om køn, etnicitet og magt Hvad kan fagbevægelsen bruge de statslige ligestillingskonsulenter til? Fysisk og musikalsk udfoldelse på trommer - holddannelse FLUKmk Side 5

6 Seminar nr. og tidspunkt, sted 2. seminar marts 2010 Dansk Metal, CabInn, København 3. seminar juni 2010 Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq FLUKmk4 har lavet en særlig rapport om vores arbejde på grønlandsseminaret: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. med illustrationer Temaer i korte træk 8. marts, kvindekamp, uligeløn, grønlændere i DK, ledelse, etnicitet og forberedelse til Grønland: Deltagelse i såvel FIU s som LO s 8. martsarrangementer i anledning af 100-året for kvindekampdagen Besøg på KVINFO om den danske ligestillingshistorie siden grundloven 1849 Opfordring til alle om at læse: Ledelse i praksis inden ankomst til Grønland i juni herunder fordeling at oplæg om ledelse på grønlandsseminaret Grønlændere i Danmark og Grønland Udarbejdelse af plan over deltageroplæg om Grønland i Grønland Planer for uddannelsesrejsen til Grønland Grønland, nationaldag 21. juni, oplæg om Grønland og ledelse i praksis, personlig udvikling Mellemlanding i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord Narsarsuaq: Nordboerne på Grønland: besøg på Brattahlið/Qassiarsuk, Grønlands historie og sprog Grønlands geologi, samfund og klima Grønlands nationalsang og andre sange Kaffemik hos Petrine Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i Kujallq Kommune (fusion af Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner) Fra ånder til guder v/ Carsten Undervisere/gæster Rejsescenen Anne Vang, Borgmester for Børn- og Ungeforvaltningen i Kbh. Lizette Risgaard, LO Jane Korczak, 3F Villy Søvndal, SF Mette Frederiksen, S Dennis Kristensen, FOA Mette Kindberg, HK Jytte Nielsen, KVINFO Karl Mahler, Dansk Metal Alle FLUKmk4 erne Anette og Jesper Eigil Kielsen-Davidsen, Sulisartut Højskoliat Edda Björnsdottir, historiefortæller mm. Brathalið Forstander Kay Lyberth, Sulisartut Højskoliat Jane Duus Sørensen, seminarielektor, Nuuk Musiker og komponist Karl Lynge Petrine Bertelsen, husmor og nationaldragt- og kamiksyerske Erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen Hendrik Nielsen, SIK Jeremias, trommedanser Skipper og assistent på MB Siniisoq Køkken- og rengøringspersonale og FLUKmk Side 6

7 Kakaakkisuut fra grønlands hverdagsdragt til nationaldragt i Vestgrønland v/ Rie Grønlands holdninger i klimadebatten v/ Anders Det grønlandske landbrug og klimaændringer v/gunnar Minedrift i Grønland v/ Ronny Grønlands elforsyning v/ Kirsten Umanak det hjerteformede fjeld v/ Jan Uddannelsessystemet i Grønland v/ Leila Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland v/ Claus NANU v/ Heidi Børn i Grønland v/ Karin De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland) v/ Lajla Fremmed arbejdskraft i Grønland v/ Mogens og Tonny Alkohol i Grønland v/ Susanne En historie om stiftelsen af Grønlands fagbevægelse v/ Peter Oplæg om ledelse i praksis v/alle FLUKmk4 Personlige samtaler om deltagernes eget udviklingsforløb med Jesper og Anette Besøg og ture: o Brattahlið o o o o Qaqartoq i nationaldagsstemning med bl.a. Qaqortumi Erinarsoqatigiit (byens kor) og Jane og Shane Uppernarviarsuk Hvalsøe Kirkeruin Indlandsisen chauffører på Sulisartut Højskoliat Alle FLUKmk4 erne Jesper og Anette FLUKmk Side 7

8 4. seminar august 2010 Metalskolen, Jørlunde 5. seminar oktober 2010 Metalskolen, Jørlunde o Storesøen og Storefjeldet o Fiskefabrikken, Qaqortoq o SIK/SIB o Narsaq erhvervsarbejdsmarkedschefen o Kaffemik o Kommunen o Fisketur o Greet Greenland Grønland efter turen, ledelse i praksis, krop o Grønland, set i bakspejlet Ledelse i praksis oplæg og arbejde med emne og problemformulering til eksamensopgave Arbejdskroppen Krop og bevægelse Krop og mad Krop og vold Ledelse i praksis: køn og kommunikation og indsamling af empiri til opgave, innovation og kreativitet, teori U om egen ledelse herunder køn og ledelse ved direktør Køn, kommunikation og sprog v/anette Ledelse i praksis: Problemformulering og empiriindsamling v/anette: o spørgeskema o interviews o observationer o dokumenter Innovation, kreativitet og teori U Fysiske aktiviteter Min ledelse i praksis og mine teorier bag den. Hvordan forholder jeg mig til og forstår køn og ledelse? v/ Mads Roke Clausen Introduktion til Myers- Briggs opfattelse af personlige præferencer og typer v/ Anette Arbejdsmiljøunderviser Tonny Hulvej Jensen, Metalskolen Birgit, Metalskolen Chefkok Carsten Hermann, Metalskolen Cris Poole, konsulent i voldsforebyggelse og Daphne-projektet Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Musiker og konsulent Asger Stenholdt Direktør Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette FLUKmk Side 8

9 Seminar nr. og tidspunkt, sted 6. seminar december 2010 Esbjerg Højskole I perioden oktober 2010 til januar seminar februar 2011 Esbjerg Højskole 8. seminar marts F, CabInn, København Temaer i korte træk Ledelse i praksis. Opvarmning til Kinarejsen og socialpolitisk boligarbejde At rejse, at lære at udvikle sig og introduktion til Kina v/ Per Eisenreich Valg af FLUKMk4 ernes emner til personlig forberedelse om Kina Undervisning og øvelser i ledelse i praksis v/ Anette og Claes O. Jensenen Vollsmose en anden verden: Socialt beboerarbejde i en kendt odenseansk bydel. Hvordan arbejder vi med etnicitet og socialt beboerarbejde, og hvad kan fagforeningerne måske gøre her? v/ Karsten Fogde Personlige samtaler med samtlige FLUKmk4 ere på baggrund af MBTI, trin II (Myers-Briggs typeindikator) Efterløn, MBTI, Ledelse i praksis, køn og ledelse oplæg ved direktør Efterlønsmøde Kollektivisering af MBTI Ledelse i praksis teori og øvelser Min vej til direktørposten v/ Helle Vingolf Larsen Kinaforberedelser Forberedelse Kinarejse, møde med ledelsen i 3F og deltagelse i 8. marts Ledelse i 3F Kina, set gennem en rejsendes blik v/ Henrik Kjærgaard Kina v/ Mette Holm & Mogens Lykketoft All China Federation of Trade Unions (ACFTU) v/ Jesper Nielsen Filosofier bag udviklingen I Kina v/ Gu Hui Undervisere/gæster Konsulent Per Eisenreich, 3F Claes Overgaard Jensen, Esbjerg Handelsskole (nu Rybners) Teamchef Karsten Fogde, Vollsmose Fællesdrift Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Alle FLUKmk4 og Anette Administrerende direktør Helle Vingolf Larsen, FiberVisions, Varde Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F Forbundsnæstformand Jane Korczak, 3F Forbundssekretær Claus Jørgensen, 3F Henrik Kjærgaard, souschef CO-Industri Forfatter Mette Holm Tidl. Finansminister Mogens Lykketoft, S International rådgiver Jesper Nielsen, 3F FLUKmk Side 9

10 9. seminar maj 2011 Esbjerg Højskole 8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag nu også for mænd Kvinder i byggefagene Dansk Ligestillingshistorie og mændenes betydning i den Mænd i netværk bekæmper kønsbestemt vold Kvinder, der forlader fagbevægelsen Ledelse i praksis, velfærd og statistik, uddannelsesrejse til Kina o Den offentlige sektors velfærdsindretning dvs. skatter og velfærdsydelser. Hvad er fattigdom, og er det noget, der kan måles og gøres noget ved? Statistik over velfærdsydelse løgn eller latin? De sidste forberedelser Kinarejsen, plan over de deltageroplæg, der skal udarbejdes om Kina Ledelse i praksis: o o o Øvelser Skriftlige eksamensopgaver og personlig vejledning Reminder MBTI og personlig udvikling Ambassaderåd Gu Hui, Den kinesiske Ambassade i Danmark 8. marts-medvirkende: Claus Jørgensen, 3F Fagforeningsdelegation fra Marokko Kasper Jensen, mime Videohilsen fra Brita Thomsen, Europaparlamentet Annika Liversage, SFI: Teater Guld/Lene Poulsen og Ninna Milner Jytte Larsen, KVINFO Michael Toft, LOKK Susanne Fast Jensen Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Kontorchef Preben Etwil, Socialpolitisk Forening Næstformand FOA/KLS- Kbh. Yee Mei Yip (Mimi) Bargejani Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 Anette og Jesper 10. seminar august-2011 Kina Uddannelsesrejse til Kina/Beijing og Shanghai Guide Li You Qian Chargé d affaire Søren Jacobsen Forstander ms Luo Zhaohong Bestyrelsesformand Ms Wu Qing FLUKmk Side 10

11 Rapporten: FLUKmk4 s uddannelsesrejse til Kina, august-september 2011, redigeret af Anette Wolthers, november 2011, 89 sdr. 11. seminar november 2011 Esbjerg Højskole 12. seminar december 2011 LO-skolen Eksamen og forberedelse hertil mm. o Efterrefleksioner Kina udlevering af fælles Kinarapport o Opponance på eksamensopgaverne o Præsentationsøvelser o Kirsten og Mogens arbejder med indhold til afslutningsrapport Afslutningsseminar Lave afslutnings CD Skrive artikler til afslutningsrapport FLUKmk4 s testamente til næste hold På gensyn Director mr Wu Wangxiong Professor mr Xu Xiaojun Økonom Alexander Schultz Director Roger Ding Director Karen Shen Deputy Secretar-general mr Yu Haihua Director ms Zhang Yu Director mr Zeng Aiguo Vice chairman mr Yu Jun Sheng Professor ms Jian Huang Shi Zhi.ming Ma Song-ge Deen Liu Zhou Yibin (Richard) Direktør Søren Lauridsen M.fl. Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Claes Overgaard Jensen og censor Alex Rive Henriksen Anette Asger Steenholt Daniel Sommer Hans Nielsen Yasmin Elvira Steenholdt Jane Korzcak Alle Flukmk4 erne Jesper og Anette 2. Ledelse i praksis Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori og som køn og ledelse har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14 deltagere havde skrevet eksamensopgaver og bestod deres akademimerkonomeksamen med fine karakter, som nævnt (7 i gennemsnit). FLUKmk Side 11

12 Opgaverne handlede om følgende: Om virksomhed x med dens forskellige produktionsledere med hver deres ledelsesform og ledelseskompetencer, og hvordan dette forhold påvirker kultur og personaletrivsel Medledelse på virksomhed x, og hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de formelle lederes lederstil og medarbejdertrivslen Kønsbestemt ledelse en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, og hvor langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger og som udpegede direktionsog bestyrelsesmedlemmer? Ledelse uden ledelsesansvar belysning af It-koordinatorers og topledelsens lederstile og ansvarsfordeling samt håndtering af forskellighederne i et team Den perfekte fusion om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, og hvilke konsekvenser det har fået for kultur og ejerskab blandt disse Team skal ikke sættes, men sammensættes hvordan skal en fagforeningsafdeling imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden og højt servideniveau og hvilke krav stiller en organisering i teams til personalet? Udviklingsstrategi for tillidsrepræsentanter hvilke ledelsesværktøjer kan det være hensigtsmæssigt at bruge i en fagforeningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter? Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg og hvordan man kan lede dem, så udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages og aktiveres? Ledelse på x virksomhed og hvordan bidrager topledelsen til motivation og engagement blandt medarbejderne med sin ledelsesstil? X virksomhed og fokus på de lederstile, der har været gennem tiden og deres respektive betydning for medarbejdernes motivation Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed og hvad er forventningerne til dem og effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne? En virksomhed i forandring, og hvad betyder den igangværende outsourcing for medarbejdernes trivsel og mulighed for inddragelse i processen sammen med ledelsen og tillidsrepræsentanterne? Fusion i en fagforeningsafdeling og dens indvirkning på organisation og ledelsesform samt prioritering af indsatsen over for medlemmerne FLUKmk Side 12

13 3. FLUKmk4 s testamente til de næste FLUK ere v/ FLUKmk4 FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus hvor man bruger hinanden kollektivt. Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt og forberede dig til eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men også til forberedelsen og refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen. Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig især om at du har din families, men også kollegaers forståelse. Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke nødvendigvis der du også ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i forløbet flytter du dig mentalt. Vi er alle forskellige så accepter den anden for den person hun/han er. Alle har noget at bidrage med og alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen og de andre deltageres input, skal du være ærlig men også turde åbne dig. Vis de andre respekt ved at være forberedt og deltagende igennem hele processen Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne og at du overholder de aftalte deadlines. En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet og uddannelsen, hvis du deler din viden med de andre deltagere. Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen og dens fremtid og vi var og er ikke enige, men det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen for at udvikle fagbevægelsen og sig selv. I forløbet vil dine skyggeklapper forsvinde og din opfattelse af verdenen vil blive forandret. Din verden vil blive udvidet. De bedste råd vi kan give dig er: Hav tillid og vær åben. Hvis du tør springe griber de andre dig! FLUKmk Side 13

14 4. FLUKmk4 s afslutningssang Modig åbenhed Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Vi har været rundt i verden Set de nye tider isen smelter, byer vokser tiden gir os tab Udvikling skal genopbygge bedre fællesskaber Holdninger skal skabe troen som vi bygger på Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Fortid, fremtid, vær i nuet Kreativitet Mænd og kvinder samarbejder For den fælles sag Arbejdslivet i forandring Modig åbenhed Udfordringen er at lede mod den nye tid Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Tanker, drømme kræver handling Solidaritet Sammenhold giver styrke Lad det vær dit valg Viden, læring giver troen på den fælles vej Lad os rive med af strømmen brusende af mod Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk4 har indsunget sangen Modig åbenhed på en CD i december CD en indeholder også en ren instrumental udgave, som man kan bruge som akkompagnement til egen sang. Asger Steenholdt og Daniel Sommer har sammen med holdet udviklet musikken. Yasmin Elvira Steenholdt har coachet FLUKmk4 til korsangen Hans Nielsen, Focus Recording, har stået for den tekniske indspilning Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk Side 14

15 5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 Fra FLUKmk4 s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire afsnit. 5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer Af Gunnar Krarup Andersen Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år 1000 til år Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af arkæologen Knud J. Krogh. Denne første landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens hen mod slutningen af århundredet, i en periode som også kaldtes for "den lille istid". Den klimatiske forandring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre faktorer har sandsynligvis også været medvirkende; herunder kulturelle og samfundsmæssige forhold i et større nordisk perspektiv. Siden har en blandingskultur, med Inuit og Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden 1783, hvor nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den lille istid", og der blev drevet et landbrug, primært med kvæg og geder og mælkeproduktion, ved siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livsform som nok ikke lå langt fra nordboernes liv i middelalderen. I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. FLUKmk Side 15

16 Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på forsøgsstationen Upernarviarsuk og Carsten simultantolker FLUKmk Side 16

17 I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære begrænsende faktor for plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Derfor vil et varmere klima, som følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage og hø samt grønsager og kartofler m.m.. Klimaforbedringen fra midten af 1990'erne har været medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager, som navnlig efter år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie. Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne, som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker. Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder og regn, hvor jorden dækkes af et isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag kun en begrænset betydning. Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer og ingen regn, vil være et problem i et varmere klima. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage, samt på græsningen i særligt tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i FLUKmk Side 17

18 den forbindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, for at gøre grovfoderproduktionen mere stabil. Fårebestanden i Grønland I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv driftsform, og en intensiv driftsform fra 1976 og fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv driftsform mod en mere og mere intensiv driftsform; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl. Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- og fangerfamilier samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924 var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i Qassiarsuk hvor han slog sig ned med sin familie og en fåreflok af blandet herkomst, primært islandsk men også af færøsk oprindelse. Der var i 1925 en bestand på dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til dyr i primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med store tab af får og lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde klimaperioder. Dog var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr. Efter den hårde vinter var bestanden svundet ind til blot dyr - omtrent en halvering. I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, og nåede igen op på dyr i 1956, men faldt igen til dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang og sne-rig vinter- uden snesmeltende føhnvinde. Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne og frem til 1966, primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne og god vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med får, som er det hidtil største antal registrerede avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv driftsform, med meget begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år. Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter betød de største tab hidtil - og der var således kun avlsdyr i efteråret Mere end 60 % af bestanden var døde af sult og udmattelse i forårsperioden, hvor sne og is fortsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation og som følge af tabet af deres produktionsgrundlag. I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima og mere snerige vintre med katastrofer i såvel vinteren og Erhvervet var ude i en krise i disse år. FLUKmk Side 18

19 Den intensive driftsform, 1976 og fremefter Frem til 1975 fortsætter den udprægede ekstensive driftsform, hvor den sidste alvorlige katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en gradvis omlægning til en mere intensiv driftsform, med større indkøb af foder samt en tilpasning af besætningsstørrelserne til fodermængden, og der sker en stabilisering af bestanden uden de store udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere stabile indtægter og bedre muligheder for planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af erhvervet op gennem 1980 og 1990, med mere fodring og større hjemmeproduktion af foder på de grønlandske marker. Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige katastrofevinter, , og frem til I det seneste tiår er produktionen af får og lam kommet på et niveau slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens. Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, og har holdt sig omkring avlsdyr. De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, og de 9 år efter år 2000 har således haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift. 1990'erne. FLUKmk Side 19

20 FLUKmk Side 20

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder.

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. 1.7.04 FLUK Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. - er en uddannelse for kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være ledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Institutionens mål & værdier. Pædagogiske værdier & normer

Institutionens mål & værdier. Pædagogiske værdier & normer Qasapermiut Forstander: Anton Berthelsen Souschef: Ole Benjaminsen 9 medarbejdere på skift deriblandt souschef 1 Skipper 1 skibsassistent 1 Køkkenassistent 1 kontorassistent Plads til 7 beboere omsorgssvigtede

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

Jeg indkaldte de frivillige alderdomshjemsledere, søndag d. 24. november til møde. Vi drøftede bl.a. disse:

Jeg indkaldte de frivillige alderdomshjemsledere, søndag d. 24. november til møde. Vi drøftede bl.a. disse: Ældrepleje- og personalesituationen i alderdomshjemmene Ældreseminar 27.11.13 Forelægger: Arnannguaq H Christensen Det er mig en glæde at kunne fremlægge ældrepleje- og personalesituationen i alderdomshjemmene

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Department of Industry Redegørelse vedrørende status for Brættet i

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2.

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2. Stillingsbetegnelse Koordinerende Sundhedsplejersker, landsdækkende Koordinerende afdelingssygeplejerske, Medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital og Qaqortoq Områdeleder (Leder af kursus- og efteruddannelsesafdelingen)

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

)agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder.

)agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder. )/8. )agbevægelsens /eder 8ddannelse for.vinder. - er en uddannelse for kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være ledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Narsaq i billeder Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Vi tager fra Kastrup tirsdag 3. maj kl. 9.00 mod Narsaq med mellemlanding i Sønder Strømfjord og Narsarsuaq. Kl. 17 lokal tid er vi indkvarteret

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

KLINISK UDDANNELSE PÅ DRONNING INGRIDS HOSPITAL I NUUK I GRØNLAND

KLINISK UDDANNELSE PÅ DRONNING INGRIDS HOSPITAL I NUUK I GRØNLAND KLINISK UDDANNELSE PÅ DRONNING INGRIDS HOSPITAL I NUUK I GRØNLAND 2004 Udarbejdet i april 2004 af sygeplejestuderende Hold 2 Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat og betyder grønlændernes land.

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/81-2000/01 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning Uddannelse 2004:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 1. Sammenfatning 1.635 aktive studerende med overvægt af kvindelige studerende I skoleåret 2002/03 var der 1.635 aktive

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Piorsaavik Multiværksted

Piorsaavik Multiværksted Piorsaavik Multiværksted Læring gennem handling, tilbud for unge mellem 16 og 24 år. Vejen til selv forsørgelse. Idé med Multiværksted i Nuuk For mange unge går ikke videre efter endt folkeskole til et

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Sanatorievej B 17. Postboks 150. 3920 Qaqortoq. Forstander: Sara Tessing, forstander@inaat.gl, tlf. +299 642117 lok.1 mobil nr.

Sanatorievej B 17. Postboks 150. 3920 Qaqortoq. Forstander: Sara Tessing, forstander@inaat.gl, tlf. +299 642117 lok.1 mobil nr. Inuusuttut Inaat Hvem er vi? Inuusuttut Inaat er en døgninstitution under Grønlands selvstyre, Departementet for familie, ligestilling og socialvæsen og ligger i Qaqortoq i Sydgrønland. Vores adresse er:

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub

Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub Fredensborg Qigong Taiji Yangsheng Klub Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fredensborg, d. 30. marts, 2012 ANSØGNING OM FORNYET TILSKUD FRA UDVIKLINGSPULJEN ANSØGER: Foreningen QIGONGKLUBBEN

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere