Indstilling om AUs fremtidige studieadministrative system

Transkript

1 Rektoratet STUDIEFORVALTNINGEN Lasse Mønster projektleder Dato: 31. august 2007 Indstilling om AUs fremtidige studieadministrative system Journalnr: AU Direkte tlf: E-post: 1. Resumé Hovedforslag...2 Forslag 1. Forprojekt og AU STADS-projekt...3 Forslag 2. Integrationsplatform til tværgående driftsopgaver der haster Baggrund, præmisser og målsætninger Behov for videre undersøgelser af arbejdsdeling mellem den centrale administration og hovedområderne Valg af systemunderstøttelse...7 Fordele for AU ved valg af STADS...7 Ulemper for AU ved valg af STADS Investeringsovervejelser Forslag til temaer som anbefales at behandle i det videre forløb Forslag til konkret handling Projektstyregruppens arbejde maj-august Projektstyregruppens medlemmer Projektstyregruppens baggrundsmaterialer Resumé Projektstyregruppen foreslår at der igangsættes: 1. et forprojekt, der skal tilrettelægge et udviklingsorienteret AU STADSprojekt 2. et driftsorienteret projekt til hurtig etablering af en integrationsplatform med oplysninger om studerende og studiedata Indstillingen foretages ud fra det arbejde projektstyregruppen har udført fra ultimo maj til ultimo august I perioden er blandt andet foretaget en nærmere undersøgelse af mulighederne for og potentialerne ved at kunne indstille STADS som grundlag for et fælles studieadministrativt system for AU. Projekt Fælles Studieadministration Aarhus Universitet Bygning 1445 Fredrik Nielsens Vej Århus C Tlf: Fax: E-post: stuk@au.dk

2 2. Hovedforslag Der benyttes forskellige grundlæggende studieadministrative systemer og arbejdsgange på AUs hovedområder. Status er: På gl. AU anvendes DELFI og andre egenudviklede systemer. På HHÅ og HIH anvendes STADS-produkterne. På DPU anvendes egenudviklet system. DJF starter med tværfagligt sammensatte uddannelser fra september 2008, og har intet grundlæggende studieadministrativt system i drift. Nedenfor foreslås etablering af to projekter: 1. et forprojekt, der skal tilrettelægge et udviklingsorienteret AU STADSprojekt 2. et driftsorienteret projekt til hurtig etablering af en integrationsplatform med oplysninger om studerende og studiedata Af hensyn til forventningsafstemning i forhold til ledelse og medarbejdere, finder projektstyregruppen at det er væsentligt på forhånd at understrege at forslagene kun dækker de basale studieadministrative bidrag til at understøtte de studenterservice- og ledelsesservicerettede dele, såsom ny kommunikationsplatform, ny e-læringsplatform, ny ledelsesinformationsplatform, og andre registrerings og serviceorienterede (fælles) systemer, som er på vej i støbeskeen. I figuren er forenklet søgt illustreret hvordan STADS-produkterne og den tilknyttede organisationsudviklingsindsats for udvikling, ibrugtagning, standardisering og forenkling af arbejdsgange, spiller sammen med nogle af de andre servicerettede systemer via en veludbygget integrationsplatform. Det er således de basale studieadministrative data og arbejdsgange der med forslag 1 foreslås at der investeres i. Sideløbende eller efterfølgende investeringer i for eksempel projekter for ny (fælles) kommunikationsplatform og ny (fælles) e-læringsplatform er ikke omfattet af forslaget, selvom der er formodes at være behov for at søsætte sådanne selvstændige 2

3 projekter. Et tilknyttet budskab som også skal tydeliggøres i denne sammenhæng er budskabet om den generelle 4:1 eller 5:1 faktor der er i forholdet mellem på den ene side investeringen i den IT-projekttilknyttede organisationsudvikling og på den anden side den direkte investering i programmering og udvikling af det understøttende IT-system. I forbindelse med udvikling og implementering af IT-projekter, skal man erfaringsbaseret regne med at den direkte investering i anskaffelse og udvikling af IT-systemet kun vil udgøre 20-25% af investeringen, mens man skal regne med at de øvrige indsatser i forenkling og standardisering af arbejdsgange, optræning med meget mere andrager 75-80% af investeringen. Det skal samtidig præciseres at projektstyregruppen opfatter at investeringen i Forslag 1 ikke betyder at vi på AU om 3, 4 eller 6 år har idriftsat et supermoderne optimeret studieadministrativt system, med tilknyttede services. Realistisk set vil den foreslåede investering føre til fælles drift med et godt og stabilt studieadministrativt system med veltilrettelagte arbejdsgange og velfunderet potentiale for at understøtte og fleksibelt spille sammen med de øvrige interne og eksterne platforme og services som AU, samarbejdspartnere og eksterne interessenter har til den tid. Det fundament som forslagene hviler på i øvrigt er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Forslag 1. Forprojekt og AU STADS-projekt Projektstyregruppen foreslår at der sættes ressourcer af til at etablere et forprojekt til tilrettelæggelse af et vidtgående AU STADS-projekt, som vil støtte og understøtte AUs strategiske tiltag på den lange bane. 3

4 AU STADS-projektet vil være et langsigtet faseopdelt udviklingsprojekt, med en tidshorisont på anslået 4-6 år. Projektet vil stille krav til oprettelse af en større projektorganisation der involverer medarbejderressourcer fra de faglige miljøer, centrale afdelinger ved hovedområderne og i den centrale forvaltning. Der er en række ledelsesmæssige overgangsproblematikker som projektstyregruppen anbefaler der gives opmærksomhed såsom organisations- og medarbejderrelaterede forhold i forbindelse med de organisationsforandringer der udspringer af overgang til højere grad af fælles studieadministration og studieadministrativ systemunderstøttelse Forprojektet etableres på et ressourcemæssigt grundlag der skal være tilstrækkeligt til at rumme en forprojektorganisation med tilstrækkelige midler og tid til at kunne tilrettelægge AU STADS-projektet. Det vil være naturligt, hvis en del af projektet med et nyt studieadministrativt system kommer til at berøre: fremtidig tilrettelæggelse af arbejdsgange, herunder krav til harmonisering fælles standarder for registrering af studiemæssige oplysninger fastlæggelse af hvilke systemdele som det skal være 'obligatorisk' at anvende og hvilke de enkelte enheder 'frit' kan til og fravælge mindstekrav til anvendelse mhp. registrering af oplysninger til ledelsesinformation og statistik ønker om standardisering og harmoniseringer af studietilrettelæggelsen under hensyntagen til a. de studerendes mulighed for fleksibel studietilrettelæggelse b. en effektiv systemunderstøttelse fremtidig fleksibilitet og konkurrenceevne I afsnittene nedenfor er Forslag 1 nærmere uddybet. Forslag 2. Integrationsplatform til tværgående driftsopgaver der haster På nogle driftsområder (KOT, aktivitetskontrol, statistik og ledelsesinformation) vil det være uhensigtsmæssigt at vente med at etablere en data-platform på tværs af hovedområderne. Der er i forbindelse med opgaveløsningen behov for at medarbejdere får adgang til samlede oversigter, der kræver dataintegration på tværs af hovedområdernes oplysninger om studerende og studiedata. På den kortere driftsbane anbefaler projektstyregruppen derfor at der etableres et særskilt projekt med det formål at etablere en integrationsplatform og tilknyttede nødvendige redskaber, der vil kunne benyttes af medarbejdere hvis opgaver involverer adgang til samlet oversigt over data om studerende og studier på tværs af hovedområderne. 4

5 Det forventes at en tilsvarende integrationsplatform vil blive et centralt element i AU STADS-projektet omtalt ovenfor, jf. også den tværgående bjælke i figuren ovenfor. Erfaringerne der høstes i dette projekt vil derfor være nyttige også i det langsigtede projekt. Forslag 2 er ikke nærmere uddybet i denne indstilling. 3. Baggrund, præmisser og målsætninger De seneste udkast til AUs strategi signalerer og AUs gældende IT-strategi formulerer direkte at Universitetets ledelse betragter informationsteknologien som en strategisk ressource, der er central for institutionens målopfyldelse og for dens organisatoriske udvikling. Tilrettelæggelsen af studieadministrationen med den understøttende anvendelse af integreret IT i administration og service for studerende, ledelse, medarbejdere, myndigheder og eksterne interessenter er en vigtig del af denne strategiske ressource. Forslaget er derfor udarbejdet i fuld overensstemmelse med AUs gældende IT-strategi og de seneste udkast til AUs strategi. Præmisserne for projektstyregruppens arbejde og indstilling er kort formuleret: Projektet omfatter udelukkende de helt basale studieadministrative registreringer og arbejdsgange. Myndighedskrav kan efterleves. Projektet er i tråd med og understøtter AUs strategier. Studieadministrativt standardsystem. Fælles system undgå unødvendig fremvækst af forskellige og spredte systemer på tværs af hovedområderne. Stabil og sikker drift. Moderne fremtidsrettet med potentiale for fleksibelt samspil med øvrige systemer. Overordnede målsætninger formuleret ud fra blandt andet AUs IT-strategi: Sikre en professionel drift og udvikling af AUs studieadministrative IT-systemer. Danne potentiale for indførelse af fuld integreret digital forvaltning med brug af selvbetjeningsorienterede løsninger, digitale vejledninger og afgørelser, elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), og meget mere. Helhedsorienteret tilrettelæggelse af studieadministrative og serviceorienterede processer der understøtter og fremmer kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og ledelsesinformation på både centralt og decentralt niveau. Effektive arbejdsgange og selvbetjeningsorientering med henblik på øget serviceniveau og frigørelse af ressourcer til nye opgaver. Fremme systemintegration på tværs af opgaveløsninger. De studieadministrative systemer skal understøtte et øget serviceog informationsniveau i organisationen. 5

6 De studieadministrative systemer skal indeholde den optimale grad af brugertilgængelighed og brugervenlighed, så brugsværdi, nytteværdi og arbejdsglæde fremmes. 4. Behov for videre undersøgelser af arbejdsdeling mellem den centrale administration og hovedområderne For at belyse grundlaget for forslagene, er der foretaget en begrænset interviewrunde i både de faglige miljøer, hovedområderne og den centrale administration. Interviewene havde alle to centrale fokusområder: 1) Nuværende kerneopgaver og forhold: hvilke studieadministrative og servicerettede opgaver løses, og hvordan fungerer processerne omkring opgaveløsningen i det daglige, og 2) hvilke krav skal vi stille fremadrettet - både konkrete og visionære tanker. Flere interview blev tilrettelagt så der deltog flere ressourcepersoner ad gangen fra hovedområderne og de faglige miljøer. Hovedindtrykkene fra interviewrunden er: Den generelle meget høje grad af imødekommenhed og forandringsparathed, som de interviewede medarbejdere udtrykker og afspejler i forhold til projektets genstandsområder. Der er en markant åbenhed for: o System- og procesændringer da det generelt forventes at føre til forbedringer. o At tydeliggøre og ensarte arbejds- og opgavedelingen mellem centrale og decentrale niveauer. o At dele erfaringer og praksis på tværs ikke blot på tværs af AUs hovedområder, men også på tværs til institutioner udenfor AU, som man samarbejder om uddannelser med, som for eksempel Skejby Sygehus, Ingeniørhøjskolen i Århus med flere. Det er et gennemgående fænomen at der i organisationen er spredt og ufuldstændig viden om mulighederne i de eksisterende systemer. Der er behov for og vilje i organisationen til at der tages systematisk fat på at finde frem til en god og hensigtsmæssig arbejdsdeling af de studieadministrative og tilknyttede serviceorienterede opgaver. Der er mange fremtidsrettede visioner og ideer blandt medarbejdere, og der er også mange gode forslag til konkrete forbedringer af eksisterende forhold. 6

7 5. Valg af systemunderstøttelse Der vurderes at være behov for et fælles fremtidsrettet studieadministrativt system, som kan spille godt og fleksibelt sammen med andre interne og eksterne systemer, og dermed kan bidrage til udviklingen af en fuld integreret digital forvaltning og samtidig understøtte den faglige anvendelse af IT i e-læringssammenhæng med mere. Systemet skal helt grundlæggende give mulighed for at AU kan administrere person- og studierelaterede oplysninger og processer effektivt, og at det altid sker på en måde så vi fuldt ud opfylder de myndighedskrav der stilles til AUs virksomhed. Vi har ikke foretaget en grundig undersøgelse af markedet for studieadministrative systemer, for at finde frem til hvad der skal til for at tilpasse et eventuelt standardsystem til de myndighedskrav vi er underlagt som dansk universitet. Udgangspunktet for projektstyregruppens arbejde var at belyse muligheder og potentialer ved at det samlede AU går med i det forpligtende STADS-samarbejde om STADS-produkterne. Investering i og tilpasning af et andet studieadministrativt standardsystem, som ikke i forvejen er tilpasset de danske myndighedskrav, tilknyttede arbejdsgange med mere, vurderes at være en stor, omfattende og sikkert også for dyr fremgangsmåde. En andet alternativ for systemunderstøttelse, er at fortsætte i gl. AUs spor med egenudvikling af et nyt, forbedret og mere fremtidsrettet DELFI. Det DELFI der er i drift i dag vil kræve en kraftig modernisering som det vil være vanskeligt at magte internt i organisationen. Vi anbefaler altså STADS vejen. Fordele for AU ved valg af STADS STADS bør betragtes som et fællesudviklet standardsystem, som opfylder universiteternes basale krav. En fordel ved STADS er at systemudviklingen sker i fællesskab mellem de fleste universiteter i Danmark. Dermed er næsten samtlige universiteter med til at finansiere STADS udviklingen. Der er også muligheder for at etablere fælles drift, som jævnligt undersøges. Der er således for en stor dels vedkommende fælles betaling for udvikling af nye funktioner, herunder de der er rettet mod at servicere både myndigheder, studerende og evt. universiteternes medarbejdergrupper. I STADS-samarbejdet er der fokus på at STADS-udviklingen skal ske via udviklingsforløb der er karakteriseret ved høj grad af professionalisme, god kvalitet, dokumentation og produktivitet. Tilsvarende kriterier skal gælde leverancerne og supporten. STADS sendes jævnligt i udbud. Næste udbudsrunde sker i foråret

8 En fordel er at KU på mange måder kan bane vejen for AU, da de dels er kommet før i gang med STADS-programmet, dels har vist sig allerede at være meget åbne for at dele erfaringer og samarbejde med AU i forbindelse med STADS-projektet. Vi vurderer at KU og AU vil have ensartede systemog brugergrænseflade krav, og dermed vil KU efterspørge udvikling af nye STADS-funktioner, som også er nødvendige for AU. AU vil i stort omfang kunne drage nytte af de erfaringer KU og ITU drager, og udnytte det konverteringsprogrammel og nye STADS funktioner som følger med. Både KU og AU formodes at ville have interesse i at etablere en fælles følgefunktion. Ulemper for AU ved valg af STADS Af ulemper som skal fremhæves er forventningen om en rigid beslutningsog udviklingsproces i STADS-samarbejdet på grundlag af de mange deltagende STADS-institutioner, og de høje krav til kvalitet og dokumentation. Der er i øjeblikket visse produktivitetsproblemer i STADS-udviklingen, og hvis der ikke kommer en løsning på dette problem kan det udgøre en trussel for de projekter, som vil følge efter AU s overgang til STADS. Faren for utilstrækkelig produktivitet i STADS-udviklingen kan ramme både samlet set og den enkelte STADS-institution, hvis udviklingsorganisationen ikke fungerer eller dimensioneres tilstrækkeligt godt. Vælger AU at gå i forhandling med STADS-samarbejdet om at indtræde fuldt ud (nu kun HHÅ og HIH), skal man være opmærksomme på, at der kan blive intern konkurrence mellem STADS-samarbejdets institutioner om kompetente ressourcer, da KU og ITU netop er optaget i samarbejdet, og derfor trækker meget på kompetencerne. Der er risiko for at ITU, KU og AU vil skulle konkurrere om de til rådighed værende STADS kompetente ressourcer i en sådan grad, at det vil påvirke den enkelte institutions projekter tidsmæssigt. 6. Investeringsovervejelser Grundlaget for at give en konkret vurdering af investeringens størrelse er endnu ikke tilstrækkeligt udredt. Projektstyregruppen har ikke lavet et egentlig Business Case (endnu), men forventer det vil blive udført i forbindelse med det anbefalede forprojekt. Vi er dog fuldt orienteret om de overvejelser og vurderinger KU har foretaget i den sammenhæng og kan herfra videregive en pejling (se evt. relevante baggrundsmaterialer nedenfor under afsnit 11, punkt 19). KU vurderer at STADS-programmet runder godt 100 mio. kr. over en 3- årig periode. Dette omhandler alene udviklingsprojektet STADS fælles 8

9 praksis i fælles systemer. Herudover er der naturligvis den sideløbende driftsvirksomhed, som forsat skal afvikles sikkert og stabilt. Væsentligt er at holde for øje, at KU vurderer at selvom man havde valgt at gå anden vej end STADS vejen, ville omkostningerne være i samme størrelsesorden, såfremt man ville skulle understøtte integrationsplanlægningen efter fusionen og KUs fastlagte strategier. Hovedargumentet for KUs valg af netop STADS er, at der via samarbejdet om STADS er fællesskab om at løfte omkostningerne til den nødvendige STADS-udvikling. Kun AU og CBS står pt. udenfor STADS. 7. Forslag til temaer som anbefales at behandle i det videre forløb Identificerede temaer som projektstyregruppen vil henlede opmærksomhed på uden særlig uddybning, men vil anbefale behandlet i det videre forløb: Forretningsmål Overgangsproblematikker IT-sikkerhed Business Case Service Orienteret Arkitektur (SOA) herunder fokus på krav til den studieadministrative kerne og tilknyttede brugergrænseflader Dokumentation Arbejdsdeling Datakvalitet, herunder genbrug af data Stabil og sikker drift Hidtil har projektstyregruppen formuleret følgende stikord, som man finder, er meget væsentlige at inddrage i det videre forløb, og som kan supplere ovenstående tema-liste: Overgangsproblematikker, såsom organisations- og medarbejderrelaterede forhold i forbindelse med de organisationsforandringer der udspringer af overgang til højere grad af fælles studieadministration og studieadministrativ systemunderstøttelse. Eksisterende IT-strategier og mål på de fusionerede institutioner. E-læring og digital kommunikation, herunder e-boks/studieboks m.fl. andre kendte og ukendte visionære tiltag der arbejdes med. Kommunikere klart ud i organisationen at det aktuelle projekt kun er første step på vejen til fælles studieadministration og studieadministrativ systemunderstøttelse. Inddrag om muligt Københavns Universitets grundlag for og erfaringer med overgangen fra FØNIX til STADS. Desuden er der følgende: 9

10 Hvordan sikrer vi at de kompetente medarbejderressourcer involveres i udviklingsprojektet i tilstrækkelig grad, når der sideløbende også er opgaver forbundet med sikker drift. Hvordan opnår vi hensigtsmæssigt samspil frem for uønsket konkurrere om de kompetente medarbejderressourcer. 8. Forslag til konkret handling Efteråret 2007 Forprojektet igangsættes. Etablering af integrationsplatform igangsættes. Forår 2008 Forprojektet sættes i gang på fuld styrke. 9. Projektstyregruppens arbejde maj-august 2007 Projektstyregruppen for fremtidig fælles studieadministration og studenterservice har afholdt møder den 31. maj, 18. juni og 23. august. Den 2. juli havde projektstyregruppen møde med Jørgen Holm-Nielsen, STADS-sekretariatet for at blive klogere på hvad STADS-samarbejdet og STADS produkterne kan tilbyde AU. Den 2. juli besøgte projektstyregruppen også KUs STADS-projekt for at høre nærmere om projektet, projektledelsens og -medarbejdernes rammer, fremdrift, planer og erfaringer. Fra referat af møde nr. 1 den 31. maj: Styregruppen opfatter det som sin væsentligste opgave at sikre at projektperioden resulterer i et godt og velfunderet beslutningsgrundlag for hvordan AU skal arbejde videre med tilrettelæggelsen af den fælles studieadministration, den tilknyttede service, de reelle muligheder for systemunderstøttelse, overgangsfasen og særlige ledelsesmæssige fokusområder der relaterer til overgangen. Tilrettelæggelsen af studieadministrationen og systemunderstøttelsen udspringer af og hviler på en kerne baseret på behov, som forandres over tid. En del af projektet skal benyttes til at indkredse og beskrive krav til kernen. Arbejdet skal resultere i en samlet beskrivelse af denne kerne så den er fremtidsrettet og fremtidssikret. Udgangspunktet for projektarbejdets systemunderstøttelsesdel er, opfatter styregruppen ud fra det foreliggende kommissorium, at indfaldsvinklen til en fælles systemunderstøttelse, som alternativ til DELFI, må være at sammenholde nævnte kerne med STADS. Dette er primært begrundet i at STADS er udviklet til netop at understøtte studieadministrative rutiner som honorerer de særlige myndighedskrav, som de danske universiteter opererer indenfor. Hvor det i udgangspunktet antages at andre systemer på markedet i langt højere grad vil skulle tilpasses disse særlige 10

11 myndighedskrav, før de er reelt brugbare. Det har også en større betydning at hovedparten af de øvrige universiteter samarbejder om STADS. Styregruppen vil dog i det omfang det er muligt også inkludere andre systemer i arbejdet, da det ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at der er andre gode relevante alternativer til DELFI og STADS. 10. Projektstyregruppens medlemmer Eva Teilmann (formand), kontorchef, AU Bo Gregersen, studiechef, HHÅ, AU Henrik Senfer, studiechef, DPU, AU Niels Damgaard Hansen, sekretariatschef, NAT Per Henriksen, sekretariatschef, SAM Anders Roed, sekretariatschef, SUN Orla Hoppe, IT-chef, AU Steffen Skovfoged, projektleder, AU Lasse Mønster, projektleder, AU 11. Projektstyregruppens baggrundsmaterialer Ved de listede baggrundsmaterialer er der for en dels vedkommende anført web-link. Øvrige materialer kan rekvireres ved henvendelse til projektleder Lasse Mønster lsm@adm.au.dk. 1. Indstilling vedrørende projekt om universitetets fremtidige studieadministration og studenterservice, herunder stillingtagen til systemunderstøttelse af Steffen Skovfoged den 15. april Den oprindelige indstilling til fusionsstyregruppen. 2. På given foranledning fremsendes hermed en række bemærkninger i forbindelse med rektoratets stillingtagen til fremtidens studieadministration og systemunderstøttelse heraf af Steffen Skovfoged den 23. april Henvendelse til rektoratet. 3. Forslag 2 til projekt om universitetets fremtidige studieadministration og studenterservice, herunder stillingtagen til systemunderstøttelse af Steffen Skovfoged fra april Der er tale om det nuværende kommissorium for projektstyregruppens arbejde i perioden ultimo maj udgangen af august Gældende myndighedskrav seneste er dateret 25. juni 2007 se m?menuid= IT-strategi for Aarhus Universitet se 11

12 6. Fortroligt materiale om et studieadministrativt standardsystem på markedet (ikke STADS). 7. KUrs07. Københavns Universitet - reform af studieadministration. Rambøll Management august KU statusrapportering - fase 1: Organisationsanalysen analyse af den samlede studieadministration. Right, Kjaer og Kjerulf i januar Universiteterne i Danmark. Fælles drift af administrative systemer. Foranalyse for belysning af muligheder, barrierer og vilkår. Rambøll management april Ledelsesresumé af rapport Analyse af studieadministrative systemer lavet af Deloitte til UVM i april I rapporten afgrænses eksplicit fra at inddrage STADS i analysen. Hele rapporten kan også rekvireres (ca. 80 siders rapport og 160 sider bilag). 11. Forslag om reorganisering til ØSS/UPS- og STADS-bestyrelserne i forlængelse af beslutningen på de seneste bestyrelsesmøder vedr. reorganisering m.m. af samarbejderne på baggrund af drøftelser i UDU. Notat, dateret 5. juni 2007, af Jørgen Holm-Nielsen til behandling af ØSS/UPS og STADS bestyrelserne på møde i juni. 12. "A " er seneste version af 'istads Fundament Arkitekturbeskrivelse'. Version 7, dateret den 22. maj Det er et dokument for de arkitektur interesserede. De første par sider beskriver formål og indhold. 13. Hvad skal projektledelsen huske, når man arbejder med indførelse af et nyt system? Der henvises til følgende link fra AU møde den 21. juni 2005 hvor der blev opsamlet erfaringer fra et andet IT-forandringsprojekt på AU Seneste udkast til strategi for det samlede AU se Notat fra møder om STADS og KU s STADS-projekt af Lasse Mønster, 20. august Integrationsplatform for studerende og studiedata. Præsentation fra møde med medarbejdere fra KUs STADS-projekt. 17. Integrationsplatform i fusionsprojekter. Sagsnotat af Ole Plannthin, KU. 12

13 18. KU arbejde i forbindelse med Overgang til STADS. Præsentation fra møde med medarbejdere fra KUs STADS-projekt. 19. KU er nu ved at afslutte forstudiet til STADS-projektet. På projektets hjemmeside er blandt andet fremlagt følgende materiale: August udkast til høring af STADS fælles praksis i fælles systemer. Programdefinition, strategier og planer. 22 siders hoveddokument og 94 siders bilag. Februar Idéoplæg. Vedr. forstudie af STADS. Januar Kommissorium for: Forstudie om overgang til STADS. 20. AU-STADS. Præsentation fra møde med Jørgen Holm-Nielsen, Stadssekretariatet, hvor projektstyregruppen fik præsentation af og dialog om STADS. 13