Årsberetning Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner. Gymnasiereform - debat og resultat. September 2017

Transkript

1 SEKTIONEN FOR STX OG HF September 2017 Årsberetning 2017 Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner 1 Gymnasiereform - debat og resultat 1 Læreplansarbejde 5 Eksamen med/uden netadgang 5 Andre temaer som bestyrelsen har forholdt sig til 7 Bestyrelsen Medlemsstatus og -strategi 7 Udgivelser 9 Kurser 9 Dansk Noter 12 Tænketank til fremme af sprog 13 Samarbejder - bl.a UNI-netværk, PS, NORDSPRÅK 13 Nordisk samarbejde 14 Økonomi i sektionen 14 Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner Gymnasiereform - debat og resultat I september og oktober 2016 afholdt vi i Dansklærerforeningen en række møder med dansklærere i hele landet for at få ideer og ønsker til reformeringen af danskfaget i sammenhæng med den nye gymnasiereform. Der blev holdt et møde i Århus og et i København med mange deltagere og mange gode forslag til hvad vi kunne arbejde videre med i bestyrelsen og forsøge at påvirke. På generalforsamlingen i 2016 var ligeledes en debat om blandt andet netteksters status i faget og mediedelen som stofområde. Det var vigtigt for bestyrelsen på den måde at udvikle ideer med medlemmerne og bagefter kunne forsøge at samle dem til udspil over for læreplansgruppen. Bestyrelsen har løbende holdt møder med fagkonsulenten og udviklet ideer som vi har forsøgt at viderebringe i læreplansarbejdet. DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 16 I læreplansgruppen for hf og stx har sektionens formand Birgitte Darger siddet, og bestyrelsen har på den måde løbende kunnet få indblik i og diskutere justeringen af læreplanen. Som medlem af læreplansgruppen har formanden ikke repræsenteret foreningen som sådan, og læreplanerne er udtryk for udvalgets samlede indsats. Alligevel vil vi gerne pege på hvor vi synes at det bestyrelsen har arbejdet for, kan ses i læreplan og vejledning. Overordnet vil vi pege på at intentionen ikke har været at ændre fagets læreplan grundlæggende. Vi har arbejdet for justeringer der kunne lette undervisningsplanlægningen og sikre faglig fordybelse og samtidig smidighed i forhold til opnåelse af de faglige mål. Hvordan endte det med de punkter vi har arbejdet for: I bestyrelsen havde vi flere indsatsområder: - Slankning, fjernelse af pinde - Mere fleksibel kobling mellem stofområderne - ikke adskillelse - Litteraturlæsning skal sikres og aktualiseres - De skriftlige genrer kan gentænkes - Den brede skriftlighed skal sikres - Mediedelen af faget skal opdateres - netbaseret kommunikation skal i centrum (kobles til digital dannelse) - Vejledning skal stå centralt i det skriftlige arbejde - Evt. portfolio-skriftlighed - medbragt ved mundtlig eksamen - Tematiske forløb der kobler stofområderne - Værkerne fastholdes men nyt værkbegreb? - SRP og flerfaglig progression fra DHO. Hvordan kan vi genoverveje de obligatoriske forløb - ap, samarbejdet med historie, obligatorisk tværfaglig DHO - Kanon? - flere kvinder med - Større fokus på kreative arbejdsformer - Globalisering i dansk Med den nye læreplan mener vi at være kommet i mål med flere af de elementer vi har arbejdet for. Stofområderne er blødt op, og en større kobling mellem delene af faget er nu mulig. Det skriftlige arbejde i faget er blevet fremhævet, og der tænkes i skriftlighed som både kreativ udtryksform, tankeredskab og formidling i såvel akademisk skrivning som de skriftlige eksamensgenrer. DHO er koblet til et flerfagligt forløb i dansk og historie, og mediestoffet er fornyet. Værkbegrebet er både fastholdt og nuanceret i læreplanen og vejledning så nye tekstsamlinger uden de traditionelle klare grænser kan inddrages som værker. Det ses i den nye vejlednings beskrivelse af værker hvor der både findes den forståelse der gennem de sidste ti år har været gældende i stx og hf, og så eksempler på tekstsammenhænge der sprænger definitionen af værker som afgrænsede enheder. Hjemmesider og net-aviser har de sidste ti år gjort at fx medieværket forstået som en afrundet størrelse er blevet mindre og mindre indlysende. Skal man læse papirudgaven af fx Information for at læse en avis som et medieværk, eller må man, hvis man vil bruge en net-avis, finde et meningsfuldt net-uddrag? Det samme gælder en forfatterhjemmeside som kan knopskyde sig ud i andre forfatteres universer. Også i det tilfælde må et udsnit/udvalg/uddrag kunne gøre det. Værkbegrebet er både det etablerede gennem 10 år og afvigelser herfra, og det betragter vi i bestyrelsen som fornuftigt og som udtryk for tillid til dansklærerens faglige og didaktiske valg i klassen. Vi er alt i alt godt tilfredse med den nye læreplan. I arbejdet frem mod læreplansarbejdet udsendte bestyrelsen høringssvar til de udspil som blev sendt ud fra ministeriet.

3 Side 3 af 16 I vores høringssvar koncentrerede vi os om punkterne: 1. Skriftlighed overordnet (mest stx) 2. Problemformulering i SRP 3. Anvendt videnskabsteori 4. Læreplanen i dansk stx: formål 5. Læreplanen i dansk stx: DHO s mange pinde 6. Læreplanen i dansk stx: Skriftlighedsforløb 7. Læreplanen i dansk, hf og hfe Vi citerer her uddrag fra høringssvaret: 1. Skriftlighed A. På tværs af fagene: Vi er tilfredse med at danskfaget har fået flere fordybelsestimer i stx end vi tidligere har haft tildelt elevtid, men danskfaget har også fået en større opgave, nemlig at stå for to skriftlighedsforløb og for akademisk skrivning. Vi synes dermed ikke vi har fået mere overskud, og vi er i den forbindelse bekymrede over at bilag 4 i stx (og bilag 2 i hf) er skåret bort. Vi håber at ansvaret for udviklingen af elevernes skriftlighed fortsat er et fælles anliggende, og at tanken er at eleverne skal skrive i alle fag. Det bekymrer os at vi ikke kan finde formuleringer som dem i fx i den nuværende bekendtgørelse i stx vedr det overordnede overblik over den skriftlige progression og de kompetencer alle fag er ansvarlige for at træne. Forvirringen på skolerne omkring den nye timepulje til skriftlighed viser at det ikke er tydeligt om denne pulje reelt angår en fælles forpligtelse på skriftligheden. I dansk vil vi gerne være tovholdere, men det har været en meget stor gevinst at det skriftlige arbejde er et fælles anliggende, at lærerne er blevet bevidst om at de ikke kunne tørre elevernes manglende skriftlige udvikling, formuleringsfejl m.v. af på dansklæreren. Dansk i stx har fået flere fordybelsestimer, og det er vi glade for, men hvis signalet ude på skolerne reelt bliver at så er opgaven med at løfte skriftligheden vores alene, så har vi fået et endnu større problem til gengæld. 2. Problemformulering i SRP og ikke opgaveformulering Desværre er der siden FIP-mødet om SRP i december sket forandringer som ikke er forbedringer i SRP-læreplanen. Nu er den tidligere formulering om at eleverne skal besvare en stillet opgave vendt tilbage, den virkelige forbedring af SRP-beskrivelsen var ellers at SRP skulle skrives på baggrund af elevens problemformulering, selvfølgelig efter lærerens godkendelse og evt tilretning. At besvare en stillet opgave går modsat denne tankegang. Målet må være at skabe en egentlig selvstændig proces for eleven hvor vejledningen er autentisk, og hvor eleven positioneres til at lave sin egen undersøgelse og ikke lærernes. Gennem vejledning kan vi sikre os meget bedre mod plagiat og give eleverne oplevelsen af at mestre eget selvstændige arbejde, og dermed vil SRP-en pege frem mod de videre studier. Alt for mange elever afventer i dag passivt lærernes udspil. Den nye læreplan rummer heldigvis at skolerne skal organisere en egentlig vejledningsproces (og træne den gennem alle tre år) med delafleveringer, feedback osv, men derfor er det også kontraproduktivt at formuleringen besvare en stillet opgave er genbrugt for så vil eleverne sættes i en venteposition og dermed ikke komme i gang med processen. 3. Det er vigtigt at det videnskabsteoretiske får fokus på konkret anvendelse af dokumentation, faglig argumentation og faglig metode og ikke bliver et teoretisk ridt. 4. Læreplanen i dansk

4 Side 4 af 16 A. Det danske: Under formål stk 1.2 har ordet dansk, tilføjet siden vi så læreplanen på FIP, fået en sær placering, og vi foreslår at det udgår. Der står nu Sikker udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans fremmer elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret dansk samfund. Ud over at tilføjelsen virker sproglig kluntet, er den i bedste fald også overflødig (jvf også stk 1.1 hvor det nationale og globale er knyttet sammen på en meningsfuld måde i sætningen Fagets kerne er dansk sprog og litteratur. Danskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af dansksprogede tekster i en national og global virkelighed. ). B. Formidlingsbevidsthed I udkastet til læreplanen er under formålet st 1.2 fjernet en for os vigtig dimension i det skriftlige arbejde, nemlig arbejdet med eleverne formidlingsevne som også går igen i de faglige mål. Nu står: Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk. Vi foreslår at formidlingsbevidsthed sættes ind så formuleringen lyder Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på formidlingsbevidsthed og et sikkert sprogligt udtryk. 5 Læreplanen i dansk, stx: Vi mener der er alt for høj detaljering i beskrivelsen af DHO - og oplistet for mange krav og givet for lidt plads til at handle i den konkrete kontekst i den enkelte klasse ude på skolerne. Hvor vi er tilfredse med at læreplanen i øvrigt har fået færre pinde, er der her i forbindelse med DHO skruet op for detaljeringen. Vi foreslår at man i læreplanen holder sig til nogle få overordnede principper for fagenes samspil, principper der ligger i forlængelse af læreplanens faglige mål, og lader den øvrige detaljering vente til vejledningen. 6. Af læreplanen til dansk i stx fremgår det at der skal organiseres: To skriftlighedsforløb og 3 forløb med fokus på udtryksfærdighed. Det kunne være godt at præcisere sammenhæng, så det undgås at virke som 5 forløb. 7. Læreplanen i dansk for hf: A. I pkt. 1.2 står der "Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed i praksisnære sammenhænge". Begrebet 'praksisnære sammenhænge' må være knyttet til det 2-årige hfs særlige profil, men hvad det rummer virker ikke indlysende. B. Er der særlige forhold for hfe? I pkt. 2.2 står der: "Mindst ét værk vælges med udgangspunkt i elevens projektog praktikperiode". Hvad med hfe? Skal de også i praktik? Hvad nu, hvis man kun følger danskfaget på hfe? C. Bilag vedr SSO for hf: Vi er i tvivl om hvordan det i forhold til danskfaget skal forstås "... at undersøge en konkret og virkelighedsnær faglig problemstilling" i pkt. 1.1? Vi ser et problem i at det kan blive søgt at inddrage det litterære perspektiv i faget dansk i en sådan ramme for SSO. Det litterære perspektiv og undersøgelsen af litterære værker kan have store potentialer i forhold til den virkelighed de færdige hf ere vil møde i deres profession, men en fordybelse i et litterært perspektiv kan ikke nødvendigvis oversættes til en virkelighedsnær faglig problemstilling. Problemet er at det kan reducere litteraturen til case. D. Der eksisterer også en læreplan for dansk C - hvordan passer den ind? Den behandles slet ikke i lovmaterialet.

5 Side 5 af 16 Læreplansarbejde Undervejs i reformarbejdet og læreplanskriveriet nedsatte ministeren en såkaldt tværfaglig læreplansgruppe som skulle tjekke indholdet af læreplanerne. Vi udtrykte over for ministeren vores bekymring over hvad vi anså for en indblanding i læreplansudvalgenes arbejde, og spurgte blandt andet til hvilket mandat denne gruppe havde, og om det var muligt at få indblik i ændringsforslag og mulighed for at drøfte dem. Den tværfaglige læreplansgruppe var håndplukket af ministeren og arbejdede bag lukkede døre og uden at bygge på dialog med dansklærerne og læreplansgrupperne. Vi udtrykte vores bekymring på fagets vegne og på vegne af den demokratiske proces. Principielt mener vi at vi som forening bør være med i arbejdet og debatten når læreplaner skrives, men rollen er ikke altid nem. Når vi som faglig forening går ind i læreplansarbejdet, rammer vi ned i kernen i den faglige forenings politiske arbejde. Vi søger indflydelse på lovgrundlaget bag danskfaget i de uddannelser vi repræsenterer. Samtidig vil vi jo også gerne fastholde retten til at være en instans der kan kritisere og debattere på medlemmernes vegne, og kan man det hvis man selv har været med til at føre pennen? Det medfører nogle dilemmaer, og vi må selvfølgelig stå på mål for noget som ikke alle medlemmer er enige i. Den proces som fagkonsulent Sune Weile og ministeriet har sat i gang frem mod de endelige læreplaner, har et langt stykke hen ad vejen - og lige indtil den lukkede tværfaglige gruppe som ministeren nedsatte - været præget af en intention om at lytte og skabe et fag som mange kunne se sig selv som udøvere af. Selvfølgelig vil der være ting som medlemmer kan kritisere, der er indgået kompromisser som bestyrelsen ikke har haft indblik i, og læreplanen er endt som lige præcis det kompromis som læreplaner altid er mellem fortid og nutid, politiske ønsker, praksis, forskellige syn på dannelse, uddannelse og læring, forskellige syn på lærerroller og elevroller, på ord som kompetencer og kundskaber, på hvad danskfaglig viden er, og hvor pensumstyret faget skal være. Mange kolleger er efter fremlæggelsen af læreplanen kommet til bestyrelsen og sagt at det var jo lige netop sådan de helst ville praktisere den tidligere læreplan, men de følte sig bundne. Vi tolker det som at mange har følt sig genkendt af de ændringer der er indført, og det er vi meget glade for. Fra nogle danskfaggrupper har vi fået kritik af at litteraturen ikke har fået større plads med den nye læreplan, og vi er blevet spurgt om ikke læreplanen betyder at undervisning i facebook kan erstatte fordybelsen i historiens perioder og i svær tilgængelig ældre skønlitteratur. I bestyrelsen har vi ikke oplevet at nogen undervejs ville fjerne skønlitteraturen. Bestyrelsens ambition har været at smidiggøre mulighederne for at kombinere nyt og gammelt, netbaserede tekster og trykte tekster og et mediefokus med et litterært. Så stort og traditionsrigt et fag som danskfaget må huse ideologiske kampe og svar som ikke tilfredsstiller alle. Vi har metodefrihed i Danmark, og den enkelte lærer og den konkrete klasse og skolesammenhæng han/hun indgår i, må kunne se sig selv. Faget skal ikke lukke spørgsmålene om fagets mening, men kunne rumme konstante forhandlinger om hvad der er relevant og meningsfuldt. Eksamen med/uden netadgang I september 2017 forlød det pludselig at Undervisningsminister Merete Riisager havde besluttet at forbyde netadgang ved eksamen og dette på trods af at udmeldingen i forbindelse med reformen var at med dens start skulle alle skriftlige eksamener være med adgang til nettet. I Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf har vi derefter i en mail til ministeren og de politiske ordførere, samt i debatindlæg til medlemmerne på foreningens facebook-side, argumenteret imod en lukning af adgang til internettet ved skriftlig eksamen i dansk. Vores mail til ministeren sammenfatter vores argumentation, og vi videregiver det her:

6 Side 6 af 16 Dannelse - almen såvel som digital Opgøret med adgangen til nettet under eksamen harmonerer usædvanlig dårligt med læreplanens (dansk stx og hf) krav om at vi skal gøre eleverne i stand til som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund. Når vi i timerne arbejder på at styrke den digitale dannelse, kan det ikke nytte at eksamen bliver et mausoleum hvor mødet med verden pludselig reduceres til ét møde mellem elev og bog. De skal kende alle faldgruberne. Også dem der ligger som lakuner i dem selv: trangen til genveje, trangen til ikke at verificere sine kilder, trangen til at springe sorteringen over. Det skal eksamen også teste dem i. Og det er ikke nemt. Vi kan bare ikke lukke os inde i et reservat hvor vi dyrker museum midt på dagen, mens deres kommende uddannelses- og arbejdsforløb netop kommer til at handle om at kunne navigere med alle sanser. Nettet er en faglig vidensressource. Det virker som om at der bag forslaget rumsterer en holdning om at troværdig faglig viden kun findes i trykte bøger. I danskfaget er nettet imidlertid en legitim ressource til opdateret bred viden og fordybelse. Den nye læreplan understreger dette: Danskfaget bidrager til elevernes digitale dannelse ved i den daglige undervisning at arbejde med digitale analyseobjekter og internettet som vidensressource og digitalt fællesskab. I danskfaget inddrager vi viden fra utallige kilder på nettet som fx Litteratursiden, Forfatterweb, Kvinfo, Den store danske, infomedia mv. Kilder der rummer vitale opdateringer af skolernes undertiden bedagede bogsamlinger, og som giver eleverne adgang til det vi også tester til eksamen, nemlig evnen til at sætte egen tekstanalyse i perspektiv gennem brug af viden fra faglitteraturen. Sammen med eleverne udvikler vi i dansktimerne forskellige typer af hjemmesider og delte dokumenter fx med links til disse centrale kilder og med elevernes fælles vidensopsamlinger. Vi etablerer altså digitale samarbejdsflader som ikke bare kan downloades og printes til brug ved eksamen. Nettets tekster er en del af danskfagets kernestof, og eleverne skal styrke deres evner til at kommunikere hensigtsmæssigt på digitale platforme, i hf ved at rette sig mod virkelighedsnære praksisfællesskaber. Vi mener derfor også at fagets skriftlige genrer bør afspejle at gymnasieeleverne i deres fremtid efter al sandsynlighed kommer til at kommunikere en hel del på nettet. Hvordan harmonerer dette med et forbud om net til eksamen? Skal eleverne svarende hertil mestendels lære at skrive i genrer der findes på tryk afskåret fra den (digitale) virkelighed? En eksamen der diskvalificerer nettet og dets viden, og den viden eleverne har udarbejdet i samarbejde digitalt, vil efter vores mening være i konflikt med den faglighed vi etablerer i den daglige undervisning. Spørgsmålet om snyd Snyd er et problem - når eleverne snyder er det imidlertid ikke net-adgangens skyld. Ligesom det ikke er supermarkedets skyld at nogle tager varer fra hylderne uden at betale. Det er vigtigt i den daglige undervisning at give eleverne tillid og stolthed over selv at kunne finde og anvende viden fagligt på en kvalificeret måde, gerne med fejl undervejs, gerne ved at søge vejledning og bruge hinanden. Formår vi ikke i gymnasiet at give dem den tillid og erfaring, snyder de vel rask væk når de efter eksamen skal agere i det virkelige liv. Opgøret mod net-adgangen baseres på en mistanke. Eleverne betragtes i udgangspunktet som skyldige alle som een. Vi mener at de i stedet som læreplanen peger på, skal lære at gebærde sig i cyberspace, de skal undervises i god internetbrug, og de skal lære at tage det ansvar der medfølger. Vi opfatter det samtidig som en illusion at man kan blokere for netadgang. Skulle det lykkes, måtte skolerne vel også udelukke computer og mobil, for vil man snyde, er der så ikke altid et net at låne fra? Vi mener at løsningerne skal tænke med eleverne, faget og morgendagens muligheder og ikke imod. En løsning der alene forholder sig til spørgsmålet om snyd, og ikke misforstår nettet som ressource og modarbejder digital

7 Side 7 af 16 dannelse, kunne være at annoncere for eleverne at der i hvert eksamenslokale vil blive foretaget vilkårlig stikprøvekontrol af en procentdel af besvarelserne. Det vil kræve tid og mandskab til at foretage kontrollen, men vil måske fungere som butiksdetektiven der i stormagasinet holder øje med at vi ikke fylder lommerne. Fra politiske ordførere som vi har hørt fra, heriblandt Venstres ordfører, forlyder det at de er enige med os og vil indkalde ministeren i samråd, men ministeren har allerede meldt beslutningen ud på UVMs hjemmeside og til alle skoler. Vi er forundrede over processen hvor ingen tilsyneladende er blevet hørt. Andre temaer som bestyrelsen har forholdt sig til Ud over arbejdet med læreplanen har vi i bestyrelsen forholdt os til blandt andet spørgsmål om landets kommastilling, betydningen og brugen af TV-serien SKAM i danskundervisningen, og om Wikipedia bliver mere brugt end Den store danske. På komma-fronten er vi i bestyrelsen enige om at støtte valgfriheden og vil opfordre til at begge de to kommamuligheder som findes i dag, kaldes grammatiske. Medlemmerne af bestyrelsen fordeler sig mellem dem der sætter start-komma, og dem der ikke gør, og vi synes ikke er sagen er stor nok til at bruge kræfter på en strid. Den grammatiske bevidsthed vil vi gerne støtte, og den underbygges i lige høj grad af de to måder at sætte komma på. Vi har udtalt os i pressen om Gyldendals beslutning om at stoppe redaktionen af Den store danske og dens anvendelighed i danskundervisningen. Wikipedias artikler er korte, mens artiklerne på Den Store Danske for eleverne mere ligner forskningsartikler som er sværere at forstå. Som dansklærere må opgaven være at lære eleverne at læse begge leksika. Kvaliteten af Wikipedia er generelt god, i hvert fald på danskfagets område, men vi ved jo ikke hvordan Wikipedia ser ud om 10 år. Der skal ikke mange hackere til, før det bliver falske nyheder. Derfor kan det blive alvorligt at vidensressourcer som Den Store Danske lukker. Forestillingen om at vi kan opsøge en autoritativ stemme, den Sande viden, er rystet i sin grundvold, i den situation mener vi som foreningen at det er vigtigt at der findes steder hvor en form for autoriseret udgave af viden kan opsøges når alt andet ramler. Spørgsmålet om viden og sandhed er ikke blevet mindre vigtigt i dag hvor eleverne i skolen slet ikke har en opfattelse af at nogen har et vidensmonopol, eller af at der er forskel på kvaliteten af viden. Derfor stiller de ofte også oftere og oftere spørgsmål til det vi som lærere præsenterer dem for, og til om vi er de rette at søge viden hos. Bestyrelsen 2017 Bestyrelsen har det sidste år bestået af dansklærere fra hele landet og fra både stx og hf. Navnene er: Birgitte Darger, Camilla Aaquist, Jette Martinsen, René Christoffersen, Mette Clausen, Helle Trier, Christian Mohn, Karen Wagner, Mischa Sloth Carlsen, Tina Svane Boisen, Pernille Bach Pedersen, Maren Pilgaard. Katinka Skriver måtte desværre stoppe midtvejs i året. Vi holder møde ca en gang om måneden hvor vi diskuterer danskfaget, udgivelser, kurser, medlemshvervning, politiske udspil. Bestyrelsen er meget arbejdsom og et inspirerende forum. I 2017 er valg til bestyrelsen. Medlemsstatus og -strategi Medlemstallet i sektionen har gennem det sidste år været stabilt pr Vi får nye medlemmer hvert år, men mister også nogle.

8 Side 8 af 16 I løbet af det seneste år har vi i fællesskab med de øvrige sektioner i foreningen diskuteret en medlemsstrategi. Denne er også blevet til på baggrund af diskussionen på sidste års generalforsamlinger og ved en medlemsundersøgelse. Her er udpluk af medlemsstrategien. En medlemsstrategi i fem punkter Fællesbestyrelsen foreslår følgende overskrifter for foreningens medlemsstrategi: Dansklærerforeningens politiske arbejde er synligt Dansklærerforeningen er tæt på sine medlemmer Dansklærerforeningen er tæt på fremtidens dansklærere Dansklærerforeningen skaber fagligt fællesskab Dansklærerforeningen giver sine medlemmer særlige fordele Punkterne uddybes således, Dansklærerforeningens politiske arbejde er synligt Medlemsundersøgelsen peger på at mange af medlemmerne enten slet ikke er bekendte med at foreningen arbejder politisk, eller ikke kender til indholdet af det politiske arbejde. Det politiske arbejde er en del af foreningens eksistensgrundlag og endvidere et af de steder hvor foreningen tydeligt skaber værdi for dansklærere. Hvad enten det handler om nationale og lokale nyhedsmedier eller foreningens egen formidling på sociale medier, hjemmeside og i tidsskrifter, skal det politiske arbejde være tydeligt. Foreningens indsats på den politiske scene skal være så tydelig som hensynet til at opnå resultater tillader. Dansklærerforeningen er tæt på sine medlemmer Dansklærerforeningen er til for sine medlemmer, både de meget aktive og de der er med engang imellem. Vi ved hvad der rører sig i klasserummet, og hvad der tales om på lærerværelset. Vores aktiviteter skal sikre at medlemmerne bliver hørt, og at de ved at vi kender deres virkelighed. Dansklærerforeningen er tæt på fremtidens dansklærere Fremtidens dansklærere er studerende på landets læreruddannelser. De skal have vores særlige opmærksomhed, for eksempel gennem særlige medlemsordninger og medlemsfordele. Fremtidens dansklærere er også de lærere der kommer ind i faget på et senere tidspunkt. Dem skal vi også være til for, for eksempel ved at tilbyde særlige materialepakker, kurser og rådgivning. Dansklærerforeningen skaber fagligt fællesskab Foreningens særlige status som dansklærernes faglige forening gør at vi er med til at samle dansklærerne i fora og sammenhænge hvor danskfaget er på dagsordenen. Vores medlemmer skal bringes tæt på hinanden. Kolleger fra alle dele af landet og fra forskellige dele af uddannelsessystemet skal bringes sammen for at udvikle faget. Dansklærerforeningen giver sine medlemmer særlige fordele Som medlem af foreningen får man noget for sit kontingent, og det kan betale sig. Foreningen skal udvikle og være opmærksom på at skabe fordele for sine medlemmer. Det kan være rabatordninger som er danskfagligt relevante, adgang til materiale kun for medlemmer, tidsskrifter og billige læremidler fra Dansklærerforeningens Forlag. Denne medlemsstrategi har betydet at hjemmesidens materialer til undervisningen nu bliver lukket for andre end medlemmer. De sidste års numre af Dansk Noter vil fremover kun kunne findes digitalt hvis man er medlem, eller hvis et medlem deler det med én. Det samme gælder kursusmateriale, fx de små vodcasts som vi er ved at udvikle

9 Side 9 af 16 fra kurserne, og som vil blive delt med deltagerne og derefter vil kunne findes på hjemmesiden hvis man er medlem. Vi arbejder også på at udforme undervisningsforløb i tilknytning til vores kurser, og de vil blive tilbudt deltagerne og ellers medlemmerne. Udgivelser I både efteråret 2017 og foråret 2018 er der fokus på skriftlighed. I efteråret udkommer en skriftlighedsbog rettet mod 1.g ere, og i foråret udkommer en skrivebog baseret på litterære eksempler. Herudover er der blandt andet i udgivelserne fokus på sproget i de sociale medier, og på vej er udgivelser i samarbejde med historiefaget med henblik på den nye DHO. Dansklærerforeningens Forlag er nu på Gymportalen der er en digital platform til ungdomsuddannelserne. De to første digitale udgivelser vil være at finde primo august Kurser I løbet af har vi planlagt og afholdt både internatkurser på hoteller rundt om i landet, skolebaserede kurser og kurser afholdt af regionsrepræsentanter. Vores kurser er udfordrede af gratis kurser hos de store forlag og af UVM som indkalder til FIP-kurser, samt selvfølgelig af det stigende arbejdspres og besparelser på skolerne. Vi oplever heldigvis stor søgning til vores kurser hvert år, og i skrivende stund er to kurser overtegnet. Vi har i 2017 fokuseret på kurser der både rammer aktuelle dagsordener i faget mere generelt og reformen specifikt. I 2016 deltog lidt over 1000 dansklærere på vores kurser, og det er vi godt tilfredse med. I år har bestyrelsen for at reducere administrationsomkostningerne på kurser selv overtaget mere af det administrative arbejde. Til gengæld fokuserer vi på at bruge ressourcer på kursusudvikling. Blandt andet vil vi til de kommende kurser undersøge muligheden for at optage enkelte oplæg og producere små vodcasts der kan ligge til medlemmerne på foreningens hjemmeside. Igen i år har vi skrevet til skoleledelserne og argumenteret for hvorfor de skal sende dansklærerne på kursus. Vi er udfordret af at UVM planlægger FIP-kurser hvortil de beder skolerne sende lærerrepræsentanter. Dansklærerforeningen samarbejder med fagkonsulenten om at FIP-kurserne og foreningens kurser gensidigt uddyber hinanden. Man kan sige at hvor FIP skaber overblik og giver instruktion, tilbyder Dansklærerforeningens kurser fordybelse i enkelte dele af reformens nyskabelser og skaber rum for fortolkninger og undervisningsideer som dansklærerne kan bringe med hjem til faggruppen. Vi ved at ledelserne spiller en stor rolle for støtten til de faglige foreningers arbejde, blandt andet ved at italesætte foreningerne som et aktiv og ved eksplicit at støtte lærernes deltagelse fx i kurser. Uden tilslutning til kurserne, og dermed også generalforsamlingerne, vil de faglige foreninger ikke have den faglige bredde og repræsentativitet som aktuelt har gjort os til sparringspartnere med fx GL og fagkonsulenterne i forbindelse med reformen. Dette har vi prøvet at forklare skolernes ledelser. Årsmøde i Århus 2016 Årsmødet 2016 blev holdt i Århus med 150 deltagere hvoraf ca 50 ikke overnattede. Overskriften på Årsmødekurset var Sandheden i journalistik og medier og oplægget lød:

10 Side 10 af 16 Gennem de sidste ti år har vi været vidner til og deltagere i en net-revolution som for altid har ændret mediebilledet. Når vi nu taler om medierne, er det ikke længere fx aviserne eller DR og TV2 vi taler om. Nettet er det altdominerende medie, som karakteristisk nok er uden afsender. Hvad bliver der så af medierne som vi kendte dem? Og af de mediegenrer danskfaget har haft som kernetekster? Dette vil årskurset forsøge at give bud på sådan at vi i danskfaget kan opdatere vores medieundervisning til det moderne mediebillede. Hvordan kan man overhovedet vide om sandheden er derude? Detektor og spin-programmer strides om hvorvidt virkeligheden er andet end sprog. Journalister anklages for plagiat. I blogs og på Facebook kæmper grupper om at få deres nyheder med i trafikken, være en del af flowet og skabe kliks og likes og delinger. Nye internet-magasiner kæmper med fiktionsinspirerede virkemidler om modtagernes gunst. Men hvor skal vi gå hen med vores autenticitetsbegær hvis ikke til nyhederne? Hvor skal vi dykke ned for at være opdaterede og vidende medborgere og deltagere? Hvordan kan vi lære eleverne at aflæse og producere moderne mediefortællinger? I 2017 ligger årsmøde-kurset lidt uden for Korsør, tæt på hav og skov. Overskriften er Naturen kommer, og vi har igen forsøgt os med et aktuelt tema der bl.a er af interesse for samarbejdet i naturvidenskabelige studieretninger. Kurset fokuserer også på danskfagets særlige rolle i det skriftlige arbejde. Internatkursus Nye fagdidaktiske vinkler Som noget nyt i 2017 arrangerede vi fagdidaktisk kursus for erfarne lærere som blev afholdt i januar 2017 i Køge. Kurset præsenterede nye fagdidaktiske vinkler på undervisningen i fagets tre stofområder og deres samspil med fokus på kreative og produktive tilgange. Vi havde bl.a. et oplæg af Mimi Olsen hvor hun kom med ideer til multimodale forløb om familien. Nicolaj Rekve Eriksen fortalte om ny skrivedidaktik herunder fx rettestrategier og respons. Deltagerne skrev kreative enaktere i Mischa Sloth Carlsen og Mette Clausens workshop, og de blev indført i litterære aps, sms-fortællinger, giffer, alt-lit og meget mere i Karen Wagners foredrag om digital litteratur. Mads Rosendal Thomsen forfulgte det posthumane i både ældre og ny udenlandsk og dansk litteratur, og Mischa Sloth Carlsen talte om internationalisering i litteraturundervisningen og faciliterede et større gruppearbejde hvor deltagerne selv udarbejdede undervisningsforløb. I Kasper Lezuik Hansens workshop blev deltagerne præsenteret for et sagsorienteret sprogligt arbejde med brug af begreber fra diskursanalyse og kognitiv semantik. Fagkonsulent Sune Weile talte både om danskfagets didaktik og om arbejdet med de nye læreplaner. Endelig havde vi fornemt besøg af forfatter Caspar Eric som læste højt fra sit forfatterskab og diskuterede det med os. Der var meget stor interesse for kurset hvorfor vi afholder et lignende i januar Her kommer bl.a. Olga Ravn, Kamilla Löfström, Stefan Kjerkegaard og Tina Thode. Regionalkurser 2017 Regionalkurserne blev afholdt i løbet af januar, februar og marts 2017 rundt omkring i landet. Kursusindholdet varierede fra region til region, men fagkonsulent Sune Weile orienterede til alle kurser om nyt fra UVM, ligesom der til de fleste kurser var afsat tid til videndeling og sparring i netværksgrupperne fra FIP (faggruppeudvikling i praksis). Et enkelt kursus måtte aflyses pga. manglende tilmeldinger. Ellers var alle kurser godt besøgt og fik fine tilbagemeldinger. Kurserne 2018 er i støbeskeen. Jan Maintz er stoppet som regionsrepræsentant for region Hovedstaden, og vi takker ham for hans store engagement. Loa Schmidt Jensen og Mathilde Lund Sinding fra Det frie Gymnasium er trådt til i stedet, og vi glæder os til samarbejdet. Skolebaserede kurser Dansklærerforeningens skolebaserede kurser giver faggruppen mulighed for at deltage i et fælles kursus på skolen der inspirerer til at arbejde med nye emner eller kendte emner på nye måder. Der udbydes hvert år 7-8 kurser

11 Side 11 af 16 der hver indeholder to oplæg tilknyttet et særligt emne. Kursusudbuddet for I skoleåret er der blevet udbudt kurser inden for emner der bl.a. vedrører krop ( Forbudt litteratur ), køn ( Blik for køn ) og krig ( Krigen - i Verden, i Danmark, i dansk ). Derudover var Apokalyptisk lyrik og økolitteratur, Fra Strunge til nye unge, Retorisk medborgerskab og dannelse på nettet samt Autofiktion på programmet. Som noget nyt blev et samarbejde med Politiken om at udbyde et skolebaseret kursus sat i værk. I det forgangne år var temaerne i Politiken-kurset nybrud i journalistiske genrer og debatartikler, der rykker. Der var god tilslutning til det nye kursus såvel som til de skolebaserede kurser i det hele taget, og samarbejdet fortsætter således det kommende kursusår. Kursusudbuddet for Vi har udarbejdet følgende program: Kursus 1: DOX - dokumentarfilm i danskundervisningen Heldagskursus med Mette Wolfhagen og Dorte Schmidt Granild Kursus 2: Eksistens - iscenesættelse, sandhed og forførelse Lone Brinkmann: #Kierkegaard litterær iscenesættelse i et bredt perspektiv Benedikte F. Rostbøll: Karen Blixen som brevskriver - sandhed og forførelse Kursus 3: Sproget - fra udtryksfærdighed til sproglig kreativitet Anne Marie Heltoft og Maren Aarup Schjørring: Funktionel grammatik hvordan virker sproget i tale og skrift? Tine Høeg: Skriv kreativt! Kursus 4: Digitalisering og den nyeste litteratur Kamilla Löfström: Poesi er den bedste sprogundervisning Karen Wagner: Digital litteratur Kursus 5: Det globale som danskfaglig mulighed Anders Hedegaard Kristiansen og Thor Gustafsson: Litteratur med udsyn Alen Mešković: Krig, kulturchok og rock n roll Kursus 6: En anden kanon Hans Otto Jørgensen: Om at læse og især om, hvad man læser Henrik Holch: Fælleslæsning - om brugen af En anden kanon Kursus 7: Populærvidenskab og videnskabsjournalistik Sissel Worm Glass og Søren Maegaard Tholstrup: Danskfaglig tilgang Gunver Lystbæk Vestergård: Journalistisk tilgang Kursus 8: Nybrud i journalistiske genrer - kun heldagskursus Per Michael Jespersen/ samarbejde med Politiken Skrive Cup-kursus og konkurrence I samarbejde med initiativtagerne til SkriveCup - Johanne Winding Nordestgaard, Peter Jensen og Rune Valentin Gregersen fra Egaa Gymnasium - arrangerede Dansklærerforeningen en lærerworkshop på Odense Katedralskole i oktober hvor deltagerne fik ideer til forløb med kreativ skrivning og selv afprøvede kreative skriveøvelser på egen krop. Årets tema var hjemmefra, og som et lille benspænd skulle tekstforlæggene være fra før år Der blev afholdt semifinaler rundt omkring på skolerne i marts-april måned og festlig finale på Egå Gymnasium i maj hvor Kamilla Löfström, Pernille Bach fra bestyrelsen og rapperen Monte Carlo var dommere. Niveauet var højt, og vinderbidraget af en elev fra Sønderborg Statsskole, en fantastisk poetryslam over Kingos Keed af Verden, kjer ad Himmelen. Den og andre finalistbidrag kan opleves på SkriveCups hjemmeside:

12 Side 12 af 16 Kommende internatkursus efterår 2017: Medier, magt og sandhed danskfaglige perspektiver ( december 2017) Kursets fokus er nyere medieformer, og dets sigte er at give bud på tilgange til arbejdet med bl.a. dokumentargenren og de sociale medier der er blevet opprioriteret med læreplanen. Kurset giver således redskaber til at øge elevernes kritiske refleksion i en medialiseret verden. Magt handler om at have patent på sandheden, og sandheden har aldrig været mere til debat. Begreber som det postfaktuelle samfund og fake news fylder den offentlige debat, men få ved hvad de dækker over. Louise Brix Jacobsen, adjunkt i Medievidenskab på danskuddannelsen v. Aalborg Universitet, fortæller om fake news. Tine Fischer, festivaldirektør og grundlægger af CPH:DOX, fortæller om dokumentarfilmen som er blevet obligatorisk som værk. Jon Helt Haarder, lektor i dansk litteratur v. Institut for kulturvidenskaber (SDU), har fokus på aktuelle litterære debatter. Og endelig får man et blik ind i undervisningspraksis om sociale medier ved Jan Aasbjerg Petersen, lektor v. Rysensteen Gymnasium Dansknoter Dansknoters fire numre i 2017 har som temaer haft Danmark som kolonimagt, Menneske og teknologi, SKAM, og til december hedder nummeret Naturen kommer, det årsmøde som du sidder til lige nu. Temaerne for 2018 begynder også at tage form, men de besluttes først endeligt på redaktionsmødet i starten af oktober. Det er redaktionens ambition at bringe et udsnit af de tekster inden for medier, litteratur og sprog der kapsler danskfaget og fascinerer os som undervisere. Dansknoter er et tidsskrift hvor universitetsforskning, formidling og kravet om rettidigt anvendelige tekster (typisk mandag morgen) helst skal gå hånd i hånd. For fortsat at være et tidsskrift der tiltrækker et bredt kollektiv af forfattere, tilbyder Dansknoter fagfællebedømmelse til de forfattere fra forskningsverdenen der ønsker det. Vi er meget glade for at kunne tiltrække forfattere fra både universiteterne og gymnasieverdenen, og vi er i den lykkelige situation at vi modtager mange bidrag. Kun med et varieret udbud af artikler kan Dansknoter rumme et udsnit af de brændende platforme som danskfaget står oprejst på. I 2017 har vi bragt en række anmeldelser idet vi har tilknyttet et korps af skarpe og læsestærke anmeldere, men vi kan sagtens være flere. Skulle du også have lyst til at blive en del af Dansknoters anmeldelseskorps, modtager vi meget gerne din adresse og kvitterer med en, to eller uendeligt mange spændende danskfaglige bøger alt efter ambitionsniveau. Dette arbejde er som alt andet arbejde i Dansknoter ulønnet og vil ikke belaste dine skatteforhold. I 2017 har vi forsøgt os med en Man kan også... -sektion hvor vi har præsenteret praksisnære indlæg fra undervisningen. Vi håber meget at læserne har lyst til at bidrage med eksempler, ligesom vi også stadig meget gerne modtager indlæg til vores debatsektion, Synspunkt. Mener du fx noget om reformen (og det gør du jo...), de læreplaner vi er i gang med at følge, om litteraturens ubærlige forsvinden, om kanonen, om fremtidens danskfag, så er det (også) os du skal skrive til. Desuden har vi indført en ny fast sektion Forskerinterview hvor vi bringer nyt fra forskningens verden. Har du som læser en god idé til en forsker der bidrager til danskfagets verden, hører vi meget gerne fra dig. Et par andre nye initiativer er for det første at vi har lavet en aftale med redaktørerne på sproget.dk, som i hvert nummer af Dansknoter fremover vil skrive en klumme til oplysning og inspiration om emner man kan finde artikler om via sproget.dk's glimrende hjemmeside. For det andet har fagkonsulenterne

13 Side 13 af 16 dette skoleår fået en fast plads til at skrive om emner med relation til reformen. Derudover har vi stadig Teksten i midten som fast indlæg fra nyere forfattere. Så sig også her endelig til hvis du har forslag eller gode ideer. I 2017 har vi skiftet redaktør. Anne Mette Finderup og Ditte Eberth Timmermann er tidsskriftets nye redaktører. I redaktionen sidder desuden Ivar Lærkesen, Kurt Christensen, Lisa Kaas, Birgitte Elkjær Lamb, Maja Wester, Marie Gerner-Smidt, Kristoffer Kildelund og Jette Sindbjerg Martinsen. Kurt Christensen og Lisa Kaas er billedredaktører. På Dansknoter sætter vi billedsiden højt og har på det seneste præsenteret så forskellige kunstnere og fotografer som Charlotte C. Haslund Christensen, Lisa Rosenmeier og Charlotte Rostad. Jette Sindbjerg Martinsen repræsenterer G-bestyrelsen og Ditte Eberth Timmermann er E-bestyrelsens repræsentant. Tænketank til fremme af sprog GL nedsatte i 2016 en tænketank til fremme af sprog med henblik på at påvirke prioriteringerne af det sproglige i den kommende gymnasiereform. Tænketankens arbejde over fem møder udmundede dels i publikationen TÆNKETANKEN OM SPROG anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet (link: dels præsenterede publikationens dele på en konference den 25. oktober med deltagelse af daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Dansklærerforeningens bestyrelse har været repræsenteret med et medlem, Mischa Sloth Carlsen, som en ud af tænketankens fire gymnasielærere. Hun bidrog til publikationen med artiklen Dansk som sproglig dannelse. Artiklen argumenterer for følgende: Sprog kan både forbinde og udvikle mennesker og give forestillingsbilleder om en verden, der er større end ens egen. Gymnasieforløbets danskundervisning skal helt centralt give studenten blik for at det danske sprog ikke var noget uden sit tætte samspil med litteratur og medier. Gennem det sproglige arbejde i faget dannes den enkelte student som et socialt bevidst og livsdueligt individ der bliver ved med at være sprogligt nysgerrig. Tænketanken var sammensat af følgende medlemmer: Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Bodil Hohwü Nielsen, formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri Christine Leturgie, formand for Fransklærerforeningen Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet Jørn Lund, bestyrelsesformand for Dansk Sprognævn Mischa Sloth Carlsen, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen Niels Leifer, bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen Petra Daryai-Hansen, lektor på Københavns Universitet og docent på professionshøjskolen UCC Sigrid Jørgensen, næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening

14 Side 14 af 16 Samarbejder - bl.a UNI-netværk, PS, NORDSPRÅK Dansklærerforeningen og bestyrelsen har flere samarbejdspartnere. For medlemmerne er det værd at bemærke at der på hjemmesiden linkes til andre gode inspirationskilder ift. danskundervisningen. Man finder dette ved at følge linket: "Værd at vide". Hvert år afholder vi et årligt møde i det såkaldte UNI-netværk. UNI-netværket er et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og universiteterne. På mødet præsenterer universiteterne hvad der rører sig hos dem nu, og ligeledes beretter Dansklærerforeningen om hvad der rører sig på vores område. I 2017 mødtes vi i Århus, og emnet var gymnasiereformens væsentlige pointer - og hvilke implikationer den nye læreplan får for dansklæreren. Der blev diskuteret sammenhængen mellem fagets dimensioner og discipliner i gymnasiet og på universitet. Blandt andet var der fokus på at danskfaget i gymnasiet ikke længere skal arbejde med en søjleopdeling af fagets stofområder, som på universitetet, men skal fremadrettet arbejde med perspektiver. På universitet er der ræson i at arbejde i søjler for at sikre fordybelsen inden for videnskabs-fagets adskilte områder, men universiteterne oplever også en ambition om at knytte fagets dele sammen. Universiteterne fremlagde desuden de seneste spændende forskningsresultater på vores området. Næste år vil RUC være vært for UNInetværksmødet først i foråret. Dansklærerforeningen samarbejder desuden i et netværk med danske forskere og undervisere som årligt afholder en konference - dansk i mange retninger -på Campus Carlsberg. Hvert år har et nyt og aktuelt tema, og målgruppen er dansklærere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Bestyrelsen samarbejder med de øvrige faglige foreninger i GLs samarbejdsforum PS og vi har i forbindelse med reformarbejdet været i kontakt med Historielærerforeningen. Vi har derudover et samarbejde med bl.a Avisen i undervisningen og Politiken. Nordisk samarbejde Dansklærerforeningen er repræsenteret i Nordspråk som er en organisation bestående af repræsentanter for nordiske modersmålslærer-foreninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. Her arbejder vi for at sikre at nordiske undervisere på grundskoler, gymnasier og i læreruddannelser har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur, og at de har redskaber til at varetage undervisning i nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Vi vil meget gerne sikre at nordiske unge også i fremtiden gennem sproget får adgang til at deltage i og videreudvikle den nordiske kultur og det nordiske fællesskab. Hvert år arrangeres derfor konferencer og kurser forskellige steder i de nordiske lande. Sommerkurset i 2017 var i Sisimiut, Grønland, og temaet var Nordiske identiteter - Identitetsdannelse mellem periferi og centrum. Sommerkurset 2018 er i Finland, på Hanaholmen, og temaet er Den multimodale fortælling og det at bruge flere typer af tekster i sin undervisning.

15 Side 15 af 16 Økonomi i sektionen Medlemsudvikling og økonomi Pr. 31. august 2017 har Foreningen medlemmer fordelt som følger: Dette er en fremgang i forhold til 31. december 2016 på 3% (ca. 180 medlemmer) for hele Foreningen. Tendensen for alle fire sektioner samt gruppen af interessemedlemmer (den lilla i diagrammet, uden etikette, 0,9%) er at medlemstallene er stigende. Der er stadig lang vej til niveauet i 2011 som ligger 21% højere, men at dømme ud fra nuværende tal, er der et begrundet håb om at medlemstallet kan forblive stabilt sig på små medlemmer og forhåbentlig også stige lidt i fremtiden. G sektionen har oplevet samme udvikling med en lille fremgang på 20 medlemmer (ca. 1%) i løbet af 2016 som fordeler sig mellem ordinære medlemmer, ægtefæller og pensionister. For at gøre medlemskab af Dansklærerforeningen endnu mere attraktivt arbejder vi fortsat sammen med Dansklærerforeningens Hus for at udvikle et nyt medlemskoncept for fremtiden (som nævnt ovenfor). Sidste år gennemførte vi nogle spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppemøder som senest har udmøntet sig i en helt konkret fordel for medlemmer: De fleste undervisningsmaterialer og digitale udgaver af Dansk Noter og Dansk på dansklf.dk ligger tilgængelige kun for medlemmer.

16 Side 16 af 16 Foreningens økonomi Foreningen bruger flere penge end vi får ind gennem kontingenter, og dette underskud dækkes af forlagets indtjening. Økonomien for G sektionen har udviklet sig som følger: Pr. 31. august 2017 Kr Estimat 2017 Budget 2017 Forskel Forskel % Aktuel 2016 Forskel Forskel % Kontingenter Markedsføring Møder og udvalg Øvrige omkostninger Tidsskrifter Driftsomkostninger i alt Resultat Estimatet for hele år 2017 forventes således at generere et resultat på kr hvilket er en fremgang i forhold til budget på kr (21%). Det er resultatet af diverse optimeringer og besparelser væsentligst fra produktion og distribution af tidsskrifter som vi begynder at kunne se på hele året. Kursernes økonomi I 2016 har Dansklærerforeningen afholdt kurser for i alt 1178 deltagere hvilket genererede en omsætning på kr. 1,1 mio. Heraf har G-sektionen, som den absolut største kursusudbyder, afholdt 24 kurser med deltagere, hvilket vi er meget tilfredse med. Den gennemsnitlige deltagerbetaling har udgjort kr , og den relaterede omkostning kr Således har hver deltager bidraget med kr. 71 pr. kursus. År 2017 er også gået godt indtil nu hvor sektionen har afholdt 13 kurser i perioden januar til august med 724 deltagere i alt. Økonomien har også udviklet sig positivt i indeværende år. Det er vigtigt at understrege at der med i disse beregninger ikke er medtaget udgifter til administration og fx materiale som mapper, blokke og bøger. Kurserne administreres delvist af Dansklærerforeningens Hus og delvist af bestyrelsesmedlemmer som udpeges som kursusansvarlige. Vi har det sidste år i bestyrelsen overtaget mere af det administrative arbejde og skabt nogle mere smidige processer som gerne skulle betyde en bedre økonomi for kurserne. Vi har også besluttet at et eventuelt overskud på kurser gerne må betyde at vi får penge til at udvikle nyt til vores kurser. Fx har vi i år besluttet at afprøve at bruge penge på at producere små interviews eller optagelser med oplægsholdere, små produktioner der kan deles med kursusdeltagere og foreningens medlemmer. September 2017, Birgitte Darger/formand for Sektionen for stx og hf