Årsberetning Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner

Transkript

1 SEKTIONEN FOR STX OG HF September 2016 Årsberetning 2016 Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner Gymnasiereform - debat og resultat Læreplaner fornyes Bestyrelsen 2016 en ny bestyrelse Medlemsstatus Udgivelser Kurser Dansk Noter Samarbejder - bl.a UNI-netværk Nordisk samarbejde Økonomi Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner Gymnasiereform - debat og resultat Det seneste år har diskussionerne om danskfaget været præget af den varslede og nu udmeldte gymnasiereform. I bestyrelsen har vi følt os godt forberedt. På de seneste års generalforsamlinger har vi spurgt medlemmerne om deres ideer til fremtidens danskfag, og vi har haft årlige møder med fagkonsulenten hvor vi har tænkt stort og småt og vendt og drejet det eksisterende fag. Da ministeren inviterede alle gymnasielærere til et praktiker-panel, valgte bestyrelsen ikke at bede om deltagelse, i stedet besluttede vi at skrive et indlæg til pressen om fremtidens danskfag, og det blev en artikel i Berlingske med titlen Dansk for Felix og Fatima ( Samtidig skrev vi et brev til alle de uddannelsespolitiske ordførere. Nogle politikere svarede på vores henvendelse, heriblandt ministeren. Vores budskab var: Danskfaget vil gerne spille en central rolle i et studieretningsgymnasium med samarbejde på tværs af fag. Vi meddelte også at vi gerne så AT bevaret, ikke i dets rigide form som nogle skoler har oplevet som praksis, men DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK TLF.:

2 som det samarbejde, vi har oplevet hvor elevernes undersøgelse af relevante sager får plads og tid, og hvor den danskfaglige viden kan anvendes og opleves som meningsfuld. I bestyrelsen er vi enige om at det tværfaglige samarbejde er med til at åbne faget og gøre det tidssvarende. Der har i nogle debatter og i nogle typer af udsagn etableret sig en ikke særlig frugtbar adskillelse mellem begrebet faglighed og tværfaglighed. Som om det ene kan tænkes uden det andet. De fleste fag er tværfaglige i deres kerne, og efter vores opfattelse er tværfaglighed også faglighed. Vi tænker at en moderne faglighed er at anvende viden, gerne i undersøgelsen af sager som flere fag kan åbne for eleverne. Det er også de undersøgelser som eleverne melder at de lærer noget af. Til AT-eksamen kan eleverne uden begrænsninger arbejde med danskfaget, og de gør det, og vi ser ret fantastiske projekter fra eleverne hvor man bliver helt stolt af at skulle sende dem videre ud i fremtiden. I forlængelse af denne tankegang om dansk i tværfagligt arbejde argumenterede vi for at dansk blev placeret på linje med de øvrige A-fag i studieretningsprojektet, og for at man med dansk og et studieretningsfag kan skrive sin opgave. Vi har en oplevelse af at nogle af vores tanker om et mere centralt placeret danskfag har vundet genklang i den reform som nu har set dagens lys. Side 2/14 I udspillet, den endelige forligstekst og lovteksten sendt i høring, ser vi muligheder men også problemer. Fagligt samspil er fortsat på dagsordenen, og i SRPen er det nu muligt at tage udgangspunkt i dansk sammen med et studieretningsfag, og det betragter vi som en meget betydningsfuld ændring som giver danskfaget en ny og vigtig rolle i samspillet. Samtidig er AT som har timerammen til det faglige samspil, blevet fjernet. Det synes at være magtpåliggende for nogle politikere at gøre AT til en fiasko. Fortællingen om dette er massiv og senest har ministeren i Gymnasieskolen udmeldt at ingen i sektoren har talt for bevarelse af AT. Det har vi jo så i Dansklærerforeningen, også direkte i brev til ministeren, som hun faktisk svarede på, men fortællingen om de vanartede AT-forløb der stjal timer fra fagligheden har været massiv og umulig at trænge igennem. Og fagene har haft travlt nok med at kæmpe for egne sager. Da udspillet først kom var vi ikke begejstrede. Udspillets forhold til dannelsen var mildest talt sært. Det resulterede i et debatindlæg i Jyllandsposten hvor vi argumenterede for at sikre dannelsen, fordybelsen, litteraturlæsningen og dyrkelsen af det unyttige. Forligsteksten er et kludetæppe af forskellige fagsyn som ikke altid er flettet lige kønt sammen. I første omgang hæftede vi os ved at godt nok var SRP fortsat tværfaglig nu med dansk som muligt eneste A-fag men at det også var muligt som en enkeltfaglig opgave. Vi var i tvivl om dette betød at man kunne skrive Studieretningsprojekt i dansk alene og har derfor, sammen med Historielærerforeningen, skrevet til politikerne igen og spurgt om netop dette. Samtidig mener vi ikke det er hensigtsmæssigt at dyrke enkeltfaglig SRP, tværfagligt samarbejde skal opdyrkes for at læres, og eleverne skal gennem tre år opleve meningsfuld brug af fagene i samspil for at kunne skrive flerfaglig SRP. Man kan ikke samtidig opdyrke en enkeltfaglig opgave. Det forekommer os at måtte være et enten eller. Ministeren har svaret: Jeg er meget enig i, at fagene dansk og historie fortsat skal kunne være bærende fag i elevernes studieretningsprojekt. Derfor indgår det netop i den politiske aftale om en gymnasiereform, at der kan skrives et étfagligt studieretningsprojekt i fag på A-niveau fx dansk eller historie.

3 Når det er sagt så skal studieretningsprojektet fortsat som hovedregel skrives i to fag, hvoraf mindst ét er på A-niveau og mindst ét fag er et studieretningsfag. Igen iagttager vi at dansk placeres centralt, og at ministeren både argumenterer for det enkeltfaglige og det tværfaglige. Vi får se hvor den ender. I bestyrelsen lavede vi en fælles udtalelse om reformen som vi lagde på sektionens Facebookside. Her er udpluk: Side 3/14 Danskfaget tiltænkes en spændende rolle i elevernes dannelse og i udviklingen af studieforberedende kompetencer som det ser ud i den nye forligstekst til stx og hf. At man vil styrke fagligheden er ikke overraskende, hvem kunne mon ønske sig det modsatte? Den ambition kan få være imod. Men hvad er så faglighed? (...) Det ses gennem hele teksten at ord som dybde, grund, fundament og kerne er plusord når viden og fag skal beskrives. Der står fx: Gennem et alsidigt arbejde med faget skal eleverne opnå en dybdeforståelse af fagets kernestof og et højt niveau af viden (s21). Forligsteksten synes at ruste sig mod en verden hvor lærerens og skolens vidensmonopol er blevet brudt, og hvor faglighed netop derfor må gendefineres. (...) Vi er glade for at forligsteksten er opmærksom på at det vi laver i fagene i dag i høj grad har fokus på forståelse af viden og om anvendelse af viden. Heri ligger fordybelsen. Og en bonus oveni er at når viden bruges og omsættes er det ikke længere så oplagt at låne fra opgaver tilgængelige på nettet. Vi er også vældig glade for formuleringen alsidigt arbejde med faget. For det er gennem alsidigheden at faget kan møde eleverne og åbne faget for dem. I dag er viden, forstået som en kvantificerbar størrelse, digitalt tilgængelig uden for skolen i en grad som man slet ikke så for sig for bare 10 år siden. Og fagene udvikler sig som aldrig før. Derfor er det også beroligende at forligsteksten har den indsigt med når der står: Det er ligeledes afgørende, at almendannelsen hviler på et fundament af usvækket faglighed; ikke en uforanderlig faglighed, men på viden og kundskaber som historisk udvikler sig, og som må omsætte sig gennem de gymnasiale uddannelsers elever i lyset af den tid, de skal virke i. Ellers tilgodeser man hverken traditionen eller fremtiden (s6). (...) Skriftlighed er i fokus i forligsteksten sammen med en øget opmærksomhed på vejledning og skriveproces, og det flugter helt og aldeles med det vi i Dansklærerforeningen har kæmpet for gennem flere år. Ikke mindst er vi glade for at det er den brede skriftlighed der er i fokus. I danskfaget har der, styret af eksamensgenrer i skriftlig dansk og den beskedne mængde elevtid, mest været fokus på træningen af skriftlig eksamen og mindre tid til træning af de generelle skrivekompetencer. Forliget ønsker øget indsats, sådan forstår vi det, over for det at kunne skrive sammenhængende og formulere sig hensigtsmæssigt i forskellige kontekster. Vi spørger og håber: bliver de obligatoriske forløb så fleksible at de kan tilrettelægges over længere tid og i sammenhæng med fx DHO, SRO og SRP og andre flerfaglige forløb eller indsatsområder? Altså så de hænger sammen med fagligt indhold og frit kan vælges som enten korte og koncentrerede eller lange og mere procesagtige alt efter klasse, studieretning og kontekst? Er det det der menes når der står: I stx, hhx og htx skal der være obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed gennem hele gymnasieforløbet. De obligatoriske forløb skal både indeholde træning i at skrive større sammenhængende tekster og målrettet sprogtræning. På den måde rustes eleverne bedre til at skrive studieretningsprojektet/studieområde projektet og opnår generelt bedre formuleringsevner.

4 Og så undrer vi os: hvorfor bruges begrebet fordybelse om elevens tid uden læreren uden for undervisningen? Og hvorfor så stort fokus på at eleven sidder alene og arbejder uden fx studiegruppens hjælp til hinanden og uden en lærer som vejleder? Fordybelse er jo netop noget man ønsker i fagene, det ligger vel bag den ønskede dybdeforståelse osv. Som uddannelse ønsker vi fordybelse bredt forstået som en evne og en aktivitet i alle sammenhænge, i samarbejder, i fagene, i undervisningen osv. Det virker skrivebords-konstrueret og ikke smart at skabe en skelnen mellem undervisning og fordybelse som man gør når der står (s.28): Uddannelsen opdeles i undervisningstid og fordybelsestid. Side 4/14 Læreplaner fornyes I september-oktober 2016 går arbejdet i gang med at skrive en ny læreplan i dansk. Dansklærerforeningen arrangerer to læreplansmøder i landet, et i København og et i Århus, med invitation til dansklærerne om at komme med input vedr. danskfaget på hf og stx. I bestyrelsen har vi flere indsatsområder: - Slankning, fjernelse af pinde - Mere fleksibel kobling mellem stofområderne - ikke adskillelse - Litteraturlæsning skal sikres og aktualiseres - De skriftlige genrer kan gentænkes - Den brede skriftlighed skal sikres - Mediedelen af faget skal opdateres - netbaseret kommunikation skal i centrum (kobles til digital dannelse) - Vejledning skal stå centralt i det skriftlige arbejde - Evt. portfolio-skriftlighed - medbragt ved mundtlig eksamen - Tematiske forløb der kobler stofområderne - Værkerne fastholdes men nyt værkbegreb? - SRP og flerfaglig progression fra DHO. Hvordan kan vi genoverveje de obligatoriske forløb - ap, samarbejdet med historie, obligatorisk tværfaglig DHO - Kanon? - flere kvinder med Bestyrelsen 2016 en ny bestyrelse I januar 2016 tiltrådte en ny bestyrelse. Vi sagde farvel til Sissel Worm Glass, Mette Møller- Jørgensen, Signe Højholt og takkede for en stor og engageret indsats for foreningen. Ind i bestyrelsen trådte: Karen Wagner, Mischa Sloth Carlsen, Tina Svane Jacobsen, Pernille Bach Pedersen og Maren Pilgaard som suppleant. Alle nye er gået ind i arbejdet med initiativ og ansvar. Bestyrelsen er meget arbejdsom og et inspirerende forum. Medlemsstatus Vi har gennem de sidste år set et fald i medlemstal. Vi har fået nye medlemmer hvert år, men mistet flere medlemmer end der har meldt sig ind. Heldigvis ser vi ud til at have knækket kurven nu; sidste opgørelse over medlemmer af Dansklærerforeningen viser en spæd stigning. Det er positivt, og det glæder os, for det giver håb om at foreningen også i fremtiden vil kunne tilbyde det som vi ved, mange dansklærere sætter pris på: god og tidssvarende efteruddannelse

5 - i form af såvel kurser som tidsskrift og bøger. Der er dog et stykke vej endnu, for selvom vi ser en stille stigning i medlemstallet, er tallet sammenlignet med få år tilbage alarmerende lavt. Der er brug for flere medlemmer for at foreningen fortsat kan bestå, ikke for foreningens skyld men for dansklærernes. Side 5/14 Vi er i samme båd som de andre faglige foreninger, men det bekymrer os. Tiltrækning af flere nye medlemmer og initiativer til at holde på de gamle har været på bestyrelsens dagsorden i de seneste år. Vi har diskuteret om medlemmerne føler de får nok for deres kontingent, om vi skal lave ordninger med medlemstilbud. De sidste par år har nye medlemmer eksempelvis modtaget en boggave ved indmeldelse. Vi har i øvrigt diskuteret om foreningens hjemmeside skal lukkes for ikke-medlemmer og om adgangen til netudgaven af Dansk Noter også kun skal være for medlemmer. Det tænker vi til dels kunne være med til at vise værdien i det vi laver. Men bestyrelsens holdning har til nu været at det vigtigste for os - og vores primære opgave - er at skabe netværk og sikre videndeling. Vi har indtil nu regnet det for en stor værdi at dansklærere fx kan finde Dansk Noter på nettet sådan at Dansk Noter bliver et aktiv i danskfagets udvikling. Derfor har vi kæmpet imod at kun medlemmer kan finde Dansk Noter. Men vi ved ikke om dette holder i længden. At udvikle danskfaget og give mulighed for tidssvarende efteruddannelse står øverst på listen over bestyrelsens ansvarsområder. Men det kræver sammenhold. Det kræver at der også om 1, 5 og 10 år er medlemmer der støtter op om foreningen og udbreder budskabet om de gode kurser, bøgerne og fagbladet. Vi har for andet år i træk henvendt os til rektorerne rundt omkring på skolerne for at spørge ind til ønsker vedr. efteruddannelsestilbud. Hvad rører sig på skolerne? Hvad mangler der? De samme spørgsmål stilles de kommende dansklærere når vi præsenterer foreningen på de fagdidaktiske kurser. Vi gør således hvad vi kan for at udbrede budskabet om at foreningen er til for de enkelte lærere - og at det er hver enkelt lærers bidrag til foreningen, der giver mulighed for at levere den vare, de fleste tager for givet og de færreste vil undvære: inspiration og konkret undervisningsmateriale til danskundervisningen. Uden fællesskabet, uden bøger, kurser, tidsskrifter - altså videndeling - bliver opgaven for den enkelte tungere. I en moderne uddannelsesverden hvor alt handler om effektivisering og besparelser giver det god mening at støtte en forening, der udarbejder eksempelvis tekstantologier og hands-on-kurser. Fællesskabet tilbyder den enkelte lærer noget håndgribeligt at tage fat i, når tiden slipper op. I 2016 med gymnasiereform og nye læreplaner er det også vigtigt at kunne trække på en stærk forening med en stor tilslutning via medlemskab og møder hvor vi som dansklærere diskuterer og skaber forståelse for det danskfag der er muligt og gyldigt på VUC, hf og stx i både by og på land. Også som politisk organ har Dansklærerforeningen brug for medlemmer, ellers kan vi ikke tale med vægt i debatten. I 2017 vil et nyt medlems koncept se dagens lys. Det er på tegnebrættet og vil blive skitseret på generalforsamlingen til årsmødet i Århus Spørgsmål er bl.a. Hvad savner medlemmer ved deres medlemskab? Hvorfor ønsker nogle dansklærere ikke medlemskab?

6 Hvorfor melder nogle medlemmer sig ud? Kan man lave ny bogpakke ordning (fravælge eller tvungen bogpakke?) Kan man dele af hjemmesiden lave eksklusiv adgang kun for medlemmer? Er det problem for medlemmer hvis vi hæver kontingent? Er der mulighed for skatteforhold for medlemskab? Hvilke andre konkrete medlemsfordele, som kunne være relevante? Side 6/14 Nyt medlemskoncept her er eksempler på nye ideer som vil blive debatteret i 2016 og lede frem til nyt koncept i 2017 Gratis medlemskab til studerende: Alle fordele dog ikke tidsskrifter i fysisk form? Kun ordinært medlemskab bevares øvrige medlemskaber nedlægges (evt. med rabat det første år) Tvungen bogpakke til alle eller en bogpakke, man aktivt skal afmelde Rabat på 60 procent i bogpakke-bøger og 25 % derefter Kulturelle og andre tilbud (teater, biograf, overnatning på Comwell m.v.) Adgang til hjemmesiden og f.eks. hente gratis undervisningsforløb Udgivelser Vi har fået succes med at genoptage papir-bogen. I løbet af 2015 er udgivet en række bøger til fagligt samspil med temaer som lægger op til samarbejde med bl. a. naturvidenskabelige fag, til litteraturanalyse, medieanalyse med nye vinkler på journalistik, og samtidig har vi kastet os ud i en udgivelse med lyd hvor Helle Helles tekster remedieres. I foråret 2016 er også udgivelser med eksistentialisme og kønstematikker blevet udgivet. Vi fortsætter udviklingsarbejdet frem mod digitale løsninger. Kurser Igen i år har vi skrevet til skoleledelserne og argumenteret for hvorfor de skal sende dansklærerne på kursus. Vi forklarer at vores ambition er at lave kurser til tiden, konkurrencedygtige på pris og med bidrag fra dygtige fagfolk og undervisere, at vores kurser er praksisrettede og er med til at sætte kursen for både uddannelsen generelt og for danskfaget. Vi ønsker at kurserne behandler det svære, det udfordrende, det nye, alt det som der er brug for tid til at dele med andre dygtige kolleger. På vores kurser er afsat tid til planlægning af undervisningsforløb, ligesom vi samler og deler kursusmateriale som deltagerne kan tage med hjem på skolerne til den fælles forberedelse. Vores kurser integrerer desuden ideer til skriftlighed og vejledning. Vi har et samarbejde med fagkonsulenterne i dansk om at følge op på FIP-kurserne når vi inviterer til netværkssamarbejde på regionale møder.

7 Vi appellerer også til ledelserne om at de vil tage sig tid til at fortælle os om der er noget vi har overset, fx et kursus som de mener skolerne står og mangler. Ligesom vi appellerer til at ledelserne vil hjælpe med til at efteruddannelse fortsat prioriteres og ses som et aktiv i den faglige udvikling. Drømmen, skal vi indrømme, er at alle skoler sender en deltager til årsmøde-kurset, ligesom vi jubler når vi hører at flere skoler har som princip at bestille mindst et skolebaseret kursus. Vi håber at ledelserne vil støtte dansklærere i at tage på kursus og dermed blive opdaterede, provokerede, bekræftede og simpelthen dygtigere. Side 7/14 Vi ved samtidig godt at efteruddannelsen er under pres. Nogle skoler ønsker flere didaktiske kurser, den opgave vil vi prøve at løfte i Kurser Årsmøde, oktober 2015 i Sorø: Temaet for årsmøde-kurset 2015 var køn. I tråd med 2014s ambition om at skabe årsmøde omkring et aktuelt tema koblede vi årsmødet op på 100-året for kvindernes stemmeret og vi spurgte hvad er fortællingen om køn i dag? Vores indledningstekst lød: I litteraturen er kønnet i skred i de fortællinger vi støder på hos så forskellige forfattere som Christina Hagen, Bjørn Rasmussen, Suzanne Brøgger, Olga Ravn, Kim Leine, Madame Nielsen og Asta Olivia Nordenhof. I medierne oplever vi hvordan tv-serierne og spillefilmene svælger i anakronistiske udgaver af magtfulde mænd og kvinder komplet med manchetknapper, kreative fuckbuddies, ulastelige spadseredragter, præsidentembeder og sadorum? Og rent sprogligt åbnes der på de sociale medier for en kloak af hatespeech, når kønnet bliver for synligt. Kønskategorierne er altså i vor tid på den ene side under opbrud og til forhandling, på den anden side cementeres (nye) kønsstereotyper i litteraturen, i film og serier, i mediestrømmen - i den offentlige debat, på de sociale medier, i computerspil, i reklamer. Hvordan kan vi forklare denne dobbeltbevægelse? Og hvordan står det til med kønnet i den globale kontekst? På årsmødet stiller vi med udgangspunkt i oplæg fra forskere, kunstnere og undervisere skarpt på kønnet som fascinerende og stærk fortælling - herunder kønnet som biologi. Vi zoomer ind på sprog og diskurs, medier og litteratur for sammen at blive klogere på et tema der til stadighed udfordrer i debatten! Oplægsholdere var Louise Zeuthen i debat med Suzanne Brøgger og Madame Nielsen, Lilian Munk Rösing, Christine Dabelsteen, Claus Elholm Andersen, på workshopperne var fokus på undervisning i køn, og Kristina Nya Glaffey og Peder Frederik Jensen var gæster ved lørdagens brunch. Internatkursus, 2015: Efterårets internatkursus på kursuscenter Severin i Middelfart satte spot på karikatur og satire i medier og litteratur. Der var ca. 25 deltagere som hørte bl.a. prof. Martin Zerlang der fortalte

8 om karikaturens historie med udgangspunkt i sin bog Karikaturland. Louise Brix Jacobsen fra Aarhus universitet fortalte om satire og karikatur i tv-serier som bl.a. Klovn hvor der blev trukket paralleller til autofiktion i litteraturen, og bladtegner Erik Petri fortalte mere politisk om nødvendigheden af satiretegninger. Det satiriske element i Mads og Monopolet blev gennemgået af lektor Ib Ulbæk fra KU. Kurset blev positivt evalueret. Side 8/14 Regionalkurser, 2016 På regional kurserne rundt om i landet (januar-februar-marts 2016) orienterede fagkonsulent Sune Weile om nyt fra Undervisningsministeriet. Derudover var der en kursusdel der varierer fra region til region. Som noget nyt i år var der sat tid af til vidensdeling og sparring i netværksgrupper i forhold til emner under FIP (faggruppe-udvikling i praksis). Skolebaserede kurser 2016 Dansklærerforeningens skolebaserede kurser giver faggruppen mulighed for at deltage i et fælles kursus på skolen, der inspirerer til at arbejde med nye emner eller kendte emner på nye måder. Der udbydes hvert år 7-8 kurser der hver indeholder to oplæg tilknyttet et særligt emne. I skoleåret er der blevet afholdt kurser om særligt skriftlighed. Vi oplever arbejdet med elevernes skriftlighed som et problemfyldt område hos mange dansklærere. Således har årets skolebaserede kurser bl.a. omhandlet nye rettestrategier - eller snarere responsstrategier, IT-sættet og skriftlig progression. Derudover har der været afholdt tematiske kurser om krig ( krigen på tværs ), om dramaet i danskfaget ( dramatiske højder, danskfaglige dybder ), om tegneseriemediet i en danskfaglig kontekst ( tegneserier og graphic novels ) og meget andet. I kursusudbuddet for tilbydes dansklærerne inspiration inden for emner der bl.a. vedrører krop ( Forbudt litteratur ), køn ( Blik for køn ) og krig ( Krigen - i Verden, i Danmark, i dansk ). Derudover er der er sprogligt fokus i kurset om retorisk medborgerskab og dannelse på nettet. Som noget nyt har foreningen i øvrigt i år indgået et samarbejde med Politiken om at udbyde kurser. I årets kursusudbud vil man kunne blive opdatereret om nybrud i journalistiske genrer og debatartikler, der rykker. Således dækker kurset både det mediemæssige og sproglige område i dansk. Dansk på tværs, april, 2016 Kursets omdrejningspunkt var hvordan man kunne integrere de tre stofområder i de enkelte undervisningsforløb. Der var oplæg af fagkonsulent Sune Weile samt Mads Rangvid (forfatter til 'Brug litteraturhistorien') der talte om overbliksforløbet i 1.g, og Peter Jensen (underviser på fagdidaktik) der talte om Jørgen Leths metaforbrug og filmsprog. Omlagt skriftlighed og nye rettestrategier, september 2015 Kursets formål var at zoome ind på, hvordan man som skriveunderviser både systematisk og differentieret støtter eleverne i alle skriveprocessens faser. Hvordan man udvikler en fælles skrivekultur og samtidig styrker elevens egen skrive- og vurderingskompetence. Kurset var til-

9 rettelagt som en vekselvirkning mellem fortrinsvis praksisnære oplæg og workshops omkring fremadrettet respons. Kurser med Politiken Dansklærerforeningen har nu indgået et samarbejde med Politiken om at udbyde skolebaserede kurser, hvor journalister herfra underviser i medier og journalistik. I dette skoleår tilbydes kurser i hhv. Nybrud i journalistiske genrer og Debatartikler, der rykker. Vær opmærksom på, der her gælder særlige regler for deltagerantal og pris. Læs mere i folderen med de skolebaserede kurser på vores hjemmeside. Side 9/14 Skrive Cup-kursus og konkurrence I samarbejde med initiativtagerne til SkriveCup - Johanne Winding Nordestgaard, Peter Jensen og Rune Valentin Gregersen fra Egaa Gymnasium - arrangerede Dansklærerforeningen en workshop på Odense Katedralskole i oktober, hvor deltagerne fik ideer til forløb med kreativ skrivning og selv afprøvede kreative skriveøvelser på egen krop. I alt deltog 43 klasser og 12 gymnasier i årets konkurrence, hvis tema var helte og antihelte før år Der blev afholdt semifinaler rundt omkring på skolerne i marts-april måned og festlig finale i LiteraturHaus på Nørrebro i København, hvor Kamilla Löfström, Jette Sindberg fra bestyrelsen og rapperen Monte Carlo var dommere. Niveauet var højt, og vinderbidraget af en elev fra Egaa Gymnasium, suverænt. SkriveCup har fået en hjemmeside: Dansk Noter Dansk Noters 4 numre i 2016 har som temaer haft Island (Tradition og natur), Omlagt, Nye genrer og til december kommer Sandheden i journalistik og medier, det årsmøde som du sidder til lige nu. Temaerne for 2017 begynder også at tage form. Vi udkommer med et nummer om Danmark som kolonimagt, et nummer om Teknologi, et nummer om Ytringsfrihed/Det forbudte og som altid med et årsmødenummer. Det er redaktionens ambition at bringe et udsnit af de tekster inden for medier, litteratur og sprog der kapsler danskfaget og fascinerer os som undervisere. Dansk Noter er et tidsskrift hvor universitetsforskning, formidling og kravet om rettidigt anvendelige tekster (typisk mandag morgen) helst skal gå hånd i hånd. For fortsat at være et tidsskrift der tiltrækker et bredt kollektiv af forfattere tilbyder Dansk Noter fagfællebedømmelse til de forfattere fra forskningsverdenen der ønsker det. Vi er meget glade for både at kunne tiltrække forfattere fra universiteterne og gymnasieverdenerne, og vi er i den lykkelige situation at vi modtager mange bidrag. Kun med et varieret udbud af artikler kan Dansk Noter rumme et udsnit af de brændende platforme som danskfaget står oprejst på. I 2016 har vi bragt en række anmeldelser idet vi har tilknyttet et korps af skarpe og læsestærke anmeldere, men vi kan sagtens være flere. Skulle du også have lyst til at blive en del af Dansk Noters anmeldelseskorps, modtager vi meget gerne din adresse og kvitterer med en, to eller uendeligt mange af spændende danskfaglige bøger alt efter ambitionsniveau. Dette ar-

10 bejde er som alt andet arbejde i Dansk Noter ulønnet og vil ikke belaste dine skatteforhold. I 2017 vil vi forsøge os med en Man kan også.. -sektion, hvor vi vil præsentere praksisnære indlæg fra undervisningen. Vi håber meget at læserne har lyst til at bidrage med eksempler, ligesom vi også stadig meget gerne modtager indlæg til vores debatsektion, Synspunkt. Mener du fx noget om reformen (og det gør du jo..), de kommende læreplaner, om litteraturens ubærlige forsvinden, om kanonen, om fremtidens danskfag, så er det (også) os du skal skrive til. Side 10/14 I redaktionen sidder Anne Mette Finderup, Kathinka Skriver, Ditte Eberth Timmermann, Ivar Lærkesen, Kurt Christensen, Lisa Kaas, Birgitte Elkjær Lamb, Maja Wester, Marie Gerner-Smidt, Kristoffer Kildelund og Jette Sindbjerg Martinsen. Kurt Christensen og Lisa Kaas er billedredaktører. På Dansk Noter sætter vi billedsiden højt og har på det seneste præsenteret så forskellige kunstnere og fotografer som Stense Andrea Lind-Valdan, islandske Erró, Morten Barker og Krass Clement. Jette Sindbjerg Martinsen repræsenterer G-bestyrelsen. Ditte Eberth Timmermann er E- bestyrelsens repræsentant. Resten af redaktionen sidder ikke i Dansklærerforeningens gymnasiebestyrelser, men indgår altså i det danskfaglige foreningsarbejde. Har andre medlemmer lyst til at bidrage til foreningens arbejde, er der plads - også i redaktionen. Tænketank til fremme af sprog GL har nedsat en tænketank til fremme af sprog med henblik på at påvirke prioriteringerne af det sproglige i den kommende gymnasiereform. Dansklærerforeningens bestyrelse er repræsenteret med et medlem, Mischa Sloth Carlsen, som en ud af tænketankens fire gymnasielærere. Tænketanken har holdt fem møder i foråret og efteråret 2016 ud fra følgende spørgsmål: Fortiden: Har vi overblik over den relevante eksisterende viden, og er yderligere undersøgelser nødvendige? Fremtiden: Hvordan udvikler sproget sig, og hvilke sprogkompetencer får vi brug for i fremtiden? Motivationen: Hvordan motiveres de unge til at udvikle deres sprogkompetencer? Skolebesøg på Gefion Gymnasium Anbefalinger: Hvordan skal der handles for at styrke sprogfagene og elevernes sprogkompetencer? Tænketankens arbejde udmunder dels i en publikation, dels præsenteres publikationens dele på en konference den 25. oktober med deltagelse af undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Mischa Sloth Carlsen fra bestyrelsen har fået et opdrag om danskfaget i dag og bidrager med en artikel og et oplæg. Titlen er Dansk som sproglig dannelse, og artiklen argumenterer for følgende: Sprog kan både forbinde og udvikle mennesker og give forestillingsbilleder om en verden, der er større end ens egen. Gymnasieforløbets danskundervisning skal helt centralt give studenten blik for, at det danske sprog ikke var noget uden sit tætte samspil med litteratur

11 og medier. Gennem det sproglige arbejde i faget dannes den enkelte student som et socialt bevidst og livsdueligt individ, der bliver ved med at være sprogligt nysgerrig. Tænketanken er sammensat af følgende medlemmer: Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Bodil Hohwü Nielsen, formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri Christine Leturgie, formand for Fransklærerforeningen Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet Jørn Lund, bestyrelsesformand for Dansk Sprognævn Mischa Sloth Carlsen, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen Niels Leifer, bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen Petra Daryai-Hansen, lektor på Københavns Universitet og docent på professionshøjskolen UCC Sigrid Jørgensen, næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening Side 11/14 Samarbejder - bl.a UNI-netværk Dansklærerforeningen og bestyrelsen har flere samarbejdspartnere. For medlemmerne er det værd at bemærke at der på hjemmesiden linkes til andre gode inspirationskilder ift. danskundervisningen. Man finder dette ved at følge linket: "Værd at vide". Hvert år afholder vi et årligt møde i det såkaldte UNI-netværk. UNI-netværket er et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og universiteterne. På mødet præsenterer universiteterne hvad der rører sig hos dem nu, og ligeledes beretter Dansklærerforeningen om hvad der rører sig på vores område. I 2015 mødtes vi i Odense og emnet var skriftlighed og universiteternes oplevelse af studenternes skriftlige niveau. Det var meget interessant at læse tilbagemeldinger fra en række institutter som fortalte om deres mere og mere fokuserede arbejde med de studerendes skrivekompetencer. Man kunne ikke af undersøgelsen udlede at institutterne sammenlagt oplever at de nye studerende skriver dårligere og dårligere, men tydeligt at det skriftlige arbejde også på universiteterne er blevet didaktiseret og kommet i fokus. Dansklærerforeningen samarbejder også i et netværk med danskforskere og undervisere som årligt holder kursus på Zahle Seminarieskole i København, vi har samarbejde med avisen i undervisningen og med bl.a. Politiken og med Avisen i Undervisningen. Nordisk samarbejde Dansklærerforeningen er repræsenteret i Nordspråk som er en organisation bestående af repræsentanter for nordiske modersmålslærer-foreninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. Her arbejder vi for at sikre, at nordiske undervisere på grund-

12 skoler, gymnasier og i læreruddannelser har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur, og at de har redskaber til at varetage undervisning i nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Hvert år arrangeres derfor konferencer og kurser forskellige steder i de nordiske lande. Sommerkurset i 2016 var i Sverige, på Gotland og temaet var Tala ditt eget språk och förstå de andras. Vi vil meget gerne sikre, at nordiske unge også i fremtiden gennem sproget får adgang til at deltage i og videreudvikle den nordiske kultur og det nordiske fællesskab. Side 12/14 Økonomi i sektionen Vi har fået Dansklærerforeningens direktør Morten Stig Andersen til at redegøre for udviklingen af økonomien i vores sektion og sammenlignet med resten af foreningen. Medlemsudvikling. Pr. 31. august 2016 har Foreningen medlemmer fordelt som følger: Sektion Kategori 31. august december 2015 % 31. December 2011 % G Ordinære Studerende Ledige Ægtefæller Pensionister G I ALT E I ALT F I ALT L I ALT Interessemedlemmer Total Dette er en tilbagegang i forhold til 31. december 2015 på 47 medlemmer (1 %) for hele Foreningen. Trenden har de senere år desværre været, at vi har set en vigende medlemstilgang. Dette kan f.eks. ses ved at sammenligne de aktuelle tal med niveauet i 2011, hvor der kan kon-

13 stateres en tilbagegang på medlemmer (21 %) i perioden. Men baseret på de sidste par måneder af 2015 og frem til her til august 2016 er der et begrundet håb om, at medlemstallet kan stabilisere sig på små medlemmer og forhåbentligt i hvert fald fastholdes på dette niveau. Side 13/14 G sektionen har oplevet samme udvikling med en tilbagegang på 32 medlemmer (2 %) i løbet af 2016, hvor det primært er ordinære medlemmer, som er faldet fra. Til gengæld har vi oplevet en mindre tilgang af ledige medlemmer, som delvist imødegår udviklingen. For at gøre medlemskab af Dansklærerforeningen endnu mere attraktivt er der i samarbejde med Dansklærerforeningens Hus igangsat et arbejde for at definere hvordan et nyt medlemskoncept kan se ud i fremtiden. Vi glæder os meget til at se resultatet af undersøgelserne og analyserne som bl.a. indbefatter afholdelse af fokusgruppemøder og spørgeskemaundersøgelse. Foreningens økonomi. Den vigende medlemstilslutning har desværre også haft den konsekvens, at Foreningens indtægter fra medlemskontingenter er faldende gennem årene fra f.eks. fra kr. 3,8 mio. i 2011 til en forventet indtægt i 2016 på kr. 3,1 mio. - en forskel på kr. 0,7 mio. (19 %) på 5 år. Foreningen bruger flere penge end vi får ind gennem kontingenter og dette underskud dækkes af forlagets indtjening. Økonomien for G sektionen har udviklet sig som følger: Pr. 31. december Kr Estimat 2016 Budget 2016 % Aktuel 2015 % Kontingenter Markedsføring Administration Møder og udvalg Øvrige omkostninger Tidsskrifter Medlemsaktiviteter Driftsomkostninger i alt Resultat Estimatet for hele år 2016 forventes at generere et resultat på kr , hvilket er en frem-

14 gang i forhold til budget. Sammenlignes med 2015 går resultatet dog tilbage med kr (12 %). Kurser. I 2015 har Dansklærerforeningen afholdt kurser for i alt deltagere, hvilket genererede en omsætning på kr. 2,2 mio. Side 14/14 Heraf har G sektionen, som den absolut største kursusudbyder, afholdt 31 kurser med deltagere, hvilket vi er meget tilfredse med. Denne gennemsnitlige deltagerbetaling har udgjort kr og den relaterede omkostning kr , således hver deltager har bidraget med kr. 36 pr. kursus. År 2016 er også gået godt indtil nu hvor sektionen har afholdt 13 kurser i perioden januar til august med 732 deltagere i alt. Økonomien har også udviklet sig positivt i indeværende år. September 2016 Birgitte Darger/formand for Sektionen for stx og hf