Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb"

Transkript

1 Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Afsluttende evaluering, juni 2012

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] Forord... 5 Sammenfatning... 6 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Projektets mål Projektets organisering Projektets forløb Kortlægningen Udviklingsarbejdet for de fire VEU centre Kvalificeringsforløb Evalueringens formål Evalueringens mål Evalueringens datagrundlag Resultater Kortlægningen Metodeudvikling VEU-center Trekantområdet Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Vest Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Afsluttende evalueringsrapport Side 3 af 59

4 Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Syd Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Fyn Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvningen af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne En fælles model på baggrund af de fire udviklede metoder De udviklede metoder holdt op imod projektets mål Udsagn fra virksomheder Projektets kvalificeringsforløb Konklusion Perspektivering Bilagsoversigt Afsluttende evalueringsrapport Side 4 af 59

5 Forord Projektet, Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, er gennemført som et udviklingsprojekt under den Tværgående Udviklingspulje, UVM 2010 i perioden november 2010 juni Projektet er gennemført med de fire VEU centre: VEU-center Trekantområdet (projektholder), VEU-center Vest, VEU-center Fyn og VEU-center Syd samt partnerskoler, tilknyttet de fire VEU-centre. Projektets udviklingsarbejde og afprøvning af de udviklede metoder er foretaget med fokus på den indsats, der for VEU centre og partnerskoler handler om at kvalificere det virksomhedsopsøgende arbejde sådan, at virksomhederne støttes bedst muligt i den strategiske anvendelse af efteruddannelse. I projektet er dette sket i form af en vejledning & rådgivning af virksomheden, der kan karakteriseres som helhedsorienteret og ensartet, i den forstand at den kvalificerede vejledning helhedsorienteret og ensartet støtter op om en uddannelsesplanlægning med perspektiver på såvel individ og virksomhed som det regionale arbejdsmarked. Det er forventningen, at de udviklede metoder vil bidrage til at løfte virksomhedernes brug af uddannelse fra et fokus på det enkeltstående, aktuelle kursus til det planlagte sammenhængende uddannelsesforløb. Denne afsluttende evaluering opsamler og beskriver de opnåede resultater. Evalueringsrapporten er udarbejdet af chefkonsulent Bodil Lomholt Husted, Konsulentfirmaet ARGO VEU-Center Trekantområdet Sekretariatschef og projektleder Lone Jacobsen AMU-SYD, juni 2012 Afsluttende evalueringsrapport Side 5 af 59

6 Sammenfatning Projektets baggrund og formål Projektet har taget sit afsæt i de problemstillinger, der knytter sig til virksomheders strategiske anvendelse af voksen- og efteruddannelse. Trods mange tiltag igennem de seneste år og mange gode resultater, er der stadig behov for en indsats fra skolesiden overfor virksomhederne, når det handler om at sikre, at en kvalificering via AMU uddannelser får en betydning, der rækker ud over den aktuelle situation og konkrete kontekst og det såvel for den enkelte medarbejder som for dennes arbejdsplads. Projektet, Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, er derfor iværksat med det formål at bidrage til, at AMU-uddannelsen tænkes ind i en sammenhæng, som rækker udover den enkelte brugers kvalificering og også betragtes som en vigtig forudsætning for udvikling på arbejdspladsniveau. Altså en bevægelse fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. I projektet er dette sket i kraft af et omfattende udviklingsarbejde, som har handlet om udvikling og afprøvning af metoder til at gennemføre en vejledning og rådgivning overfor virksomhedssiden, som kan karakteriseres som helhedsorienteret og ensartet. Målet er at en sådan helhedsorienteret vejledning og rådgivning bidrager til at udvide virksomhedens perspektiv på dens strategiske medarbejderudvikling, sådan at den udover det konkrete virksomhedsnære perspektiv - også sker med en inddragelse af et individuelt medarbejderperspektiv samt et perspektiv på udviklingstendenser på det regionale arbejdsmarked. Resultater Der er udført et omfattende metodeudviklingsarbejde, organiseret i fire udviklingsgrupper én gruppe under hvert af de fire deltagende VEU-centre. Metoderne og resultaterne af afprøvningen peger på følgende: De fire metoder er alle udviklet med et primært fokus på at understøtte virksomheden i et bredere strategisk kompetenceudviklingsperspektiv. Det er gennemgående for alle metoder, at de forholder sig operationelt til projektets mål om at styrke helhedsorienteringen i den udførte vejledning og rådgivning til virksomhederne. Men det er også tydeligt, at de fire metoder adskiller sig fra hinanden i det valgte fokus, hvilket er helt i overensstemmelse med beslutningen om at lade de fire udviklingsgrupper foretage en toning af den overordnede udviklingsopgave, afstemt efter den lokale kontekst. Resultaterne giver grundlag for at vurdere, at konsulenterne har fået et øget fokus på betydningen af at udfordre virksomhedernes, sædvanligvis, forholdsvis snævre perspektiv på kompetencebehov. Metoderne inkluderer alle et tydeligt fokus på denne problematik, ligesom grupperne i deres afrapportering er optaget af, hvordan dette perspektiv hos virksomhederne Afsluttende evalueringsrapport Side 6 af 59

7 til stadighed skal udfordres for at kunne løftes og udbredes. Men der er også enighed om på tværs af grupperne at både det individuelle og særligt det regionale perspektiv kræver en indsats, som udover de udviklede metoder - skal støttes af en grundig kompetenceudvikling for konsulenterne. Det er en gennemgående vurdering, at metoderne ikke kan stå alene. Det gælder ikke mindst for de metoder, som inkluderer spørgerammer. Isoleret betragtet dækker spørgerammerne konsulentens behov for at spørge hele vejen rundt. Men brugen af spørgerammerne er i høj grad afhængig af kompetencer, som knytter sig til det kommunikative kompetenceområde, og som skal trænes særskilt og mere, end det er sket i projektet. Der har i projektets udviklingsarbejde og i afprøvningen været et stærkt fokus på, at metoderne skal understøtte skolesamarbejdet inden for VEUcentret, og at en vejledning også skal gøre op med virksomhedens forventning om, at en konsulent primært er optaget af salg. I de udviklede metoder kommer dette til udtryk i sammenhængen med bestræbelserne på at vejlede ud fra de tre perspektiver, hvilket særligt er søgt tilgodeset i forskellige metoder til relationsopbygning. Det er gennemgående for samtlige de udviklede metoder, at der nødvendigvis må etableres en troværdig og tillidsfuld relation mellem konsulent og virksomhed, før samarbejdet resulterer i mere strategiske uddannelsesplaner. Kvalificeringsforløb Der er gennemført et kvalificeringsforløb, som på væsentlige områder adskiller sig fra det oprindeligt beskrevne i form af et sammenhængende aktionslæringsforløb. Det afholdte kvalificeringsforløb er planlagt og gennemført som et sammenhængende forløb for en snævrere målgruppe end oprindeligt planlagt, idet der kun til nogle af forløbets temamøder er inviteret deltagere fra andre målgrupper end den konsulentgruppe, som har stået for udviklingsarbejdet. Om den gennemførte kvalificering i projektet er det vurderingen at, Ses der isoleret på det faktuelt gennemførte kvalificeringsforløb kan resultatmålene ikke karakteriseres som fuldt ud opfyldte, hvis præmissen er, at dette alene er sket i kraft af kvalificeringsforløbet. Der har eksempelvis ikke i kvalificeringsforløbet været inddraget et perspektiv på konsulent / vejleder profilerne og opgavefordeling mellem disse. Det er udeladt med den begrundelse, at problematikken ikke har en væsentlig betydning i organisering og bemanding af VEU centrenes virksomhedsopsøgende arbejde. Projektets udviklingsarbejde, afprøvning og sparring omkring resultaterne, koblet med de afholdte temamøder har dog tilsammen bidraget væsentligt til en kvalificering i forhold til konsulentarbejdet, som en udfoldelse af VEU opgaven. Afsluttende evalueringsrapport Side 7 af 59

8 Yderligere systematisk kompetenceudvikling overfor en bredere konsulentgruppe er en nødvendighed, når det virksomhedsopsøgende arbejde skal ske med en helhedsorientering og ensartethed. Perspektivering Resultaterne af TUP projektet Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb angiver et oplagt næste skridt i VEU centrenes og partnerskolernes fortsatte kvalificeringsarbejde omkring den metodiske understøttelse af virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling. Hvor det påpeges som en af konklusionerne i denne evaluering, at der er opnået meget kvalificerede resultater i form af de udviklede metoder, så vil det være oplagt at fortsætte arbejdet videre i dette spor med en systematisk udvikling af konsulentgruppens kompetencer til at kunne anvende de udviklede metoder differentieret, målrettet og rutineret. Afsluttende evalueringsrapport Side 8 af 59

9 Indledning TUP projektet, Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, har som sit overordnede formål at styrke de regionale AMU-udbyderes mulighed for støttet af de regionale VEU-centre at tilbyde arbejdspladssiden et sammenhængende og helhedsorienteret uddannelsesudbud. Det centrale udviklingsfokus i projektet er koncentreret omkring udvikling af forskellige metoder, som både kan styrke den eksisterende praksis i relation til afdækning af uddannelsesbehov, og som kan bidrage til et bedre match af uddannelsesudbud, på tværs af uddannelsesområder og skoler. Det er projektets præmis, at en systematisk brug af efteruddannelse i virksomhederne skal støttes i forhold til et særligt fokus på 3 perspektiver for medarbejderudviklingen, nemlig: Det individuelle (medarbejder) perspektiv Virksomhedsperspektivet Det regionale / branchemæssige perspektiv. Endvidere udtrykker projektets titel: fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, projektets mål om at bidrage til at løfte kompetenceniveauet for en kortuddannet medarbejdergruppe fra ufaglært til faglært status. Dette ønskes opnået i kraft af en støtte til virksomhedens mere langsigtede planlægning af medarbejdernes efteruddannelse. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem de 4 VEU-centre i Region Syd. Projektets baggrund Gennem de senere år er der med en række initiativer sat fokus på at styrke, hvad man kunne betegne som arbejdspladernes strategiske anvendelse af AMUuddannelser. Det handler her om, som skole og som system, at medvirke til at sikre, at en kvalificering via AMU-uddannelser får en betydning, som rækker ud over den konkrete kontekst for den enkelte deltager såvel som for dennes arbejdsplads. Målet er således, at AMU-uddannelsen tænkes ind i et sammenhængende udviklingsforløb på individuelt og organisatorisk plan. I forhold til at støtte op omkring denne udvikling er arbejdspladsernes og brugernes muligheder for fleksibelt og individuelt at sammensætte den AMU-uddannelse, som specifikt matcher de konkrete udfordringer, blevet yderligere styrket. Og fra skolesiden har man mange steder massivt støttet op omkring disse fleksible muligheder ved at tilbyde arbejdspladssiden rådgivning og vejledning, som rækker ud over det egentlige uddannelsestilbud. Men til trods for disse målrettede initiativer viser praksis, at der stadig er et stykke vej at gå i forhold til, at AMU-uddannelserne kan få den ønskede strategiske betydning for såvel den samlede arbejdsplads som for den enkelte bruger. Afsluttende evalueringsrapport Side 9 af 59

10 Projektet har afsæt i denne problematik og har fokuseret udviklingsarbejdet som løsning på udfordringerne med følgende mål: Projektets mål Præcisering af, hvordan den overordnede problemstilling som projektet tager afsæt i slår konkret igennem i forhold til den regionale og lokale kontekst. Udviklingsarbejde med afsæt i de 4 VEU-centre med det mål at udvikle en vejledningspraksis som sikrer, at arbejdsplads- og brugersiden tilbydes et uddannelsestilbud, som tager afsæt i konkret oplevede kvalificeringsbehov og som samtidig også kobler til dokumenterede udviklingstendenser på regionalt plan og på branche-/sektorniveau. At der iværksættes et aktionslæringsforløb, som skal understøtte den efterfølgende implementering af de udviklede redskaber og metoder. Forløbet opbygges omkring 3 elementer (a) temadage, (b) netværksdannelse med deltagelse af skolerne uddannelseskonsulenter - samt (c) supervision knyttet til deltagernes egen praksis. Afprøvning og implementering af de udviklede metoder inden for den samlede gruppe af AMU-udbydere, som er tilknyttet de 4 projektdeltagende VEU-centre. Der lægges her vægt på at skabe et afprøvningsrum præget af en meget høj grad af videndeling, således at erfaringerne med implementeringen af de udviklede metoder også tydeliggør den betydning, som forskellige rammebetingelse måtte have for den opnåede effekt. Opsamling af de opnåede resultater, at disse dokumenterede resultater formidles såvel internt blandt de regionale AMU-udbydere som nationalt til øvrige VEU-centre. Projektets organisering Projektet er gennemført med følgende organisering. Styregruppe; med repræsentation fra hvert af de fire deltagende VEU-centre Projektledelse; VEU Center Syd Udviklingsgrupper: en udviklingsgruppe for hvert af de fire deltagende VEU centre. Der er undervejs i projektet truffet beslutning om en reduktion i projektets oprindelige organisationsstruktur med det formål at forenkle arbejdsgange. Det Afsluttende evalueringsrapport Side 10 af 59

11 betyder, at en referencegruppe med deltagelse af virksomheder ikke blev oprettet. Projektledelsen besluttede at erstatte referencegruppen med den sparringsgruppe, som allerede er etableret i VEU-centret i form af VEU-Udvalget. VEU-Udvalget er løbende blevet informeret om projektets resultater, som også har været genstand for drøftelser omkring metodernes implementering i VEU-centrenes virksomhedsopsøgende aktiviteter og metoder. Den oprindeligt beskrevne sparring mellem udviklingsgrupperne og et særligt nedsat, tværinstitutionelt udviklingsforum, blev annulleret ud fra en enig vurdering i projektets styregruppe om, at denne konstruktion kunne risikere at blive for usmidig i forhold til et hensyn om hurtig respons på udviklingsgruppernes arbejde. I stedet er udviklingsgruppernes arbejde løbende uploadet til videndeling på projektets platform, Podio. Derudover er der afholdt to fælles temadage med præsentation og sparring på gruppernes udviklings- og afprøvningsresultater. På baggrund af disse præsentationer og sparring, er der skriftligt udarbejdet anbefalinger til gruppernes færdiggørelse af metoderne. Der er løbende i projektforløbet afholdt koordineringsmøder i styregruppen. I tre af disse møder har den eksterne konsulent, som har faciliteret udviklingsgruppernes arbejde, deltaget. Heraf er der afholdt et heldagsmøde med gennemgang af gruppernes foreløbige resultater, ultimo oktober 2011, med planlægning og koordinering af projektets kvalificerings- og afprøvningsforløb Projektets resultater og fremdrift er løbende formidlet i form af nyhedsbreve og som dagsordenspunkt på møder for VEU-center direktørgruppen (de fire projektdeltagende VEU-centre) Projektets forløb Kortlægningen Som en større indledende projektaktivitet er der foretaget en kortlægning med det formål at medvirke til at præcisere og konkretisere, hvordan samarbejdet mellem skole- og virksomhedssiden opleves at fungere, og her med et særligt fokus på skolesidens afdækning af virksomhedssidens kompetence- og uddannelsesbehov. I kortlægningen 1 er der fokuseret på skole-virksomhedssamarbejdet ud fra fire overordnede perspektiver eller niveauer; nemlig: (a) et opgaveniveau; (b) et strukturniveau; (c) et kompetenceniveau og (d) et teknologiniveau. Kortlægningens anbefalinger præsenteres i afsnittet om Resultater, side Jfr. Kortlægning, Kortlægningen er vedlagt som bilag 1 Afsluttende evalueringsrapport Side 11 af 59

12 Udviklingsarbejdet for de fire VEU centre Udviklingsarbejdet er foregået i fire grupper, ét for hvert VEU-center med følgende forløb: (1) Indledende møde med fokusering af den lokale kontekst og afstemning af det valgte fokus i udviklingsarbejdet. Der er udarbejdet et overordnet kommissorium for udviklingsarbejdet, og dertil er der udarbejdet et tillæg til kommissoriet for hver udviklingsgruppe med den lokale toning og prioriterede fokus. Den eksterne konsulent har forestået den indledende proces, har opsummeret processens resultater og udarbejdet tillægget til kommissoriet for hver udviklingsgruppe. (2) Derudover har den eksterne konsulent besøgt hver udviklingsgruppe to gange i forløbet og givet sparring på gruppens arbejde. (3) Der er afholdt to fælles udviklingsdage, hvor grupperne med deltagelse af driftschefer og sekretariatscheferne for de deltagende VEU-centre, har præsenteret henholdsvis midtvejs- og de færdige resultater, samt første runde af afprøvningsresultaterne. De to udviklingsdage har været arrangeret sådan, at gensidig sparring og refleksion har været muligt og har bidraget til beslutninger og yderligere kvalificering af de udviklede metoder. Kvalificeringsforløb Der er gennemført et kvalificeringsforløb, som er den konkrete udmøntning af målet om et aktionslæringsforløb. Kvalificeringsforløbet har indeholdt: Temadag for kursussekretærer med det formål at perspektivere og diskutere snitflader i samarbejdsstrukturerne mellem konsulenter og kursussekretærer. Temadag for konsulenter om mentoring og læringsformer Temadag for en blandet deltagergruppe af konsulenter, undervisere og kursussekretærer om kommunikation i kundekontakten. Derudover er der afholdt to temadage for udviklingsgrupperne og repræsentanter for VEU-centrenes chefgrupper med præsentation og sparring på de udviklede metoder og afprøvede resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 12 af 59

13 Evalueringens formål Det er formålet med denne afsluttende evaluering at præsentere projektets gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater og at vurdere disse med afsæt i projektets opstillede resultatmål for projektets udbytte og effekt. Evalueringen omfatter en samlet vurdering af projektets aktiviteter og resultater, idet der dog vil være et primært fokus på de udviklede og afprøvede metoder. Evalueringens mål Evalueringen af de opnåede resultater sker med afsæt i følgende resultatmål for projektet: (1) Professionelt konsulentteam, som giver ensartet, helhedsorienteret og uvildig vejledning ud fra de udviklede metoder og redskaber. (2) Konsulenterne har en god forståelse for (1) arbejdsmarkedet og (2) beskæftigelsespolitiske problemstillinger og de kender deres begrænsninger og kan sende borgere videre til anden relevant vejledning. (3) Konsulenter skal kunne skifte til vejleder i særlige situationer. (4) God integration og kontaktflade mellem uddannelseskonsulenter og vejledere med videndeling og fælles handlingsplaner. (5) Vejledere skal have forståelse for VEU og have kvalifikationer til at give bred vejledning. Udover disse resultatmål valgte projektet at formulere et sjette, som retter sig specifikt mod afprøvningen af de udviklede metoder: (6) Afprøvningen af metoderne har resulteret i et dokumenteret grundlag for udarbejdelse af anbefalinger om brugen af metoder, som er understøttende for projektets mål: Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Evalueringens datagrundlag Evalueringen bygger på følgende materiale: Udviklingsgruppernes afprøvning af deres respektive metoder, dokumenteret i form af to skriftlige afrapporteringer. Interview med hver udviklingsgruppe på baggrund af en semistruktureret spørgeguide. Udviklingsgrupperne har afprøvet de udviklede metoder og dokumenteret resultaterne ud fra to typer resultatindikatorer: Afsluttende evalueringsrapport Side 13 af 59

14 1. Fælles resultatmål, omformuleret til spørgsmål for konsulenternes dokumentation og vurdering af afprøvningsresultaterne: I hvilket omfang oplever du, som konsulent, at anvendelsen af de metoder og redskaber, I har udviklet i projektet, har resulteret i en virksomhedsrådgivning og vejledning, der kan karakteriseres som ensartet og helhedsorienteret? I hvilket omfang oplever du, at det giver mening i din virksomhedsrådgivning og vejledning at denne indtænkes i en arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitisk kontekst? På baggrund af afprøvningen af den / de udviklede metoder og redskaber, hvilke anbefalinger ville du så give til andre konsulenter, som skal anvende de samme metoder i et virksomhedsopsøgende arbejde, der har fokus på rådgivning og vejledning fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb? 2. Gruppernes selvvalgte succeskriterier. 2 Endelig er der foretaget et mindre antal telefoninterviews med virksomheder, hvori de udviklede metoder har været anvendt i forbindelse med udviklingsgruppernes afprøvning af de udvikle metoder og redskaber. Interviewene udgør dog ikke et egentligt evalueringsgrundlag, fordi det ud fra konsulenternes vurdering ikke ville være muligt for at virksomhederne at knytte en vurdering af de anvendte metoder sammen med en generel vurdering af et konkret møde eller længerevarende samarbejde med konsulent og skole. Interviewene rummer dog vurderinger af mere generel karakter om virksomhedernes vurdering af støtten fra skolerne til deres uddannelsesplanlægning, som kan være værdifulde for den videre implementering af resultaterne. Der refereres derfor med disse forbehold fra virksomhedsinterviewene i denne rapport, afsnit om, De udviklede metoder holdt op imod projektets mål, side 50, idet disse dog ikke indgår i den samlede vurdering af projektets resultater. 2 Se disse under præsentation af udviklingsgruppernes resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 14 af 59

15 Resultater I dette afsnit præsenteres samtlige resultater af projektets aktiviteter: kortlægning, udviklingsarbejde & afprøvning samt kvalificeringsforløbet. Kortlægningen Med afsæt i kortlægningens niveauopdeling fremkom der følgende anbefalinger for udviklingsarbejdet: Ad 1: perspektiv 1 opgaveniveauet Fra skolesiden peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: den anvendte metode skal kunne understøtte virksomhedens ledelse i at indtænke efteruddannelse som en strategisk ressource, uden samtidig at blive for abstrakt og for løst koblet til den daglige drift. Metoden skal tage afsæt i konkrete problemstillinger, hvor efteruddannelse af såvel ledelse som medarbejdere betragtes som en del af løsningen af autentiske udfordringer, hentet fra den daglige drift. Den anvendte metode skal forholde sig anerkendende til de realkompetencer, som man fra medarbejderside har oparbejdet via den daglige arbejdspraksis, således at behovsafdækningen tager afsæt i en ressourceoptik og ikke i et mangelperspektiv. Ad 2: perspektiv 2 strukturniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Den anvendte metode skal tage afsæt i et reelt skolesamarbejde og ikke i praksis fungere som en formel og generel overbygning på de enkelte skolers individuelle virksomhedsopsøgende arbejde. Metoden skal i sin opbygning og metode acceptere, at de samarbejde skoler også i den nærmeste fremtid vi have forskellige tilgange til det virksomhedsopsøgende arbejde. Og den anvendte metode skal i udviklingen af tilgange og konkrete redskaber forholde sig til, hvordan skolesiden skal definere sin rolle til virksomhedssiden; eksempelvis om man som skole primært skal forstå sig som uddannelsesekspert eller snarere italesætte sig selv som samarbejdspartner på et i forhold til virksomhedssiden symmetrisk niveau. Ad 3: Perspektiv 3 kompetenceniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Afsluttende evalueringsrapport Side 15 af 59

16 Metoden skal medvirke til at tvinge virksomheder og skoler til også at forholde sig reflekteret til en udvikling på regionalt plan, som rækker ud over virksomhedssidens umiddelbare og kortsigtede kvalifikationsbehov. Den anvendte metode skal understøtte den interne formidling fra uddannelseskonsulent til underviser; og dermed også den tilsigtede interne transfer af virksomhedens kvalifikationskrav til formelle uddannelsestilbud. Ad 4: Perspektiv 4 teknologiniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Den anvendte metode skal i sin opbygning, struktur og fokusering tage højde for de mindre virksomheders helt specifikke betingelsesfelt. Metoden skal i udviklingen af tilgange og redskaber forholde sig til den problemstilling, som knytter sig til de mindre virksomheders ofte meget individualiserede og praksisnære tilgange til egne uddannelsesbehov. Metodeudvikling I dette kapitel præsenteres resultaterne af det samlede udviklingsarbejde, opgjort for hver af de fire VEU-Center tilknyttede udviklingsgrupper. Præsentationen følger en struktur, som præsenterer: udviklingsgruppens prioriterede fokus i udviklingsarbejdets indledende proces den udviklede metode afprøvningsresultater, holdt op imod gruppens egne definerede succeskriterier og projektets fælles resultatindikatorer Evaluering af de opnåede resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 16 af 59

17 VEU-center Trekantområdet I det følgende præsenteres resultaterne af VEU center Trekantområdets udviklingsarbejde, sådan som det er udviklet, afprøvet og dokumenteret af udviklingsgruppen. Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet På det indledende møde konkretiserede udviklingsgruppen følgende om kontekst og fokus for de dominerende problemfelter for VEU Centrets virksomhedsopsøgende arbejde: Området er præget af et virksomhedssegment, som rummer virksomhedsstørrelser fra de helt små håndværksvirksomheder over små- og mellemstore til store virksomheder (mere end 500 medarbejdere). Der afdækkes flere faktorer, i form af barrierer, som har betydning for det opsøgende arbejde. Der er tale om: 1. Barrierer på individniveau 2. Barrierer på virksomhedsniveau. På individniveauet handler det om, at en væsentlig del af målgruppen for VEU uddannelsesudbuddet kan karakteriseres som svage og udsatte i de regionale virksomheder. Det er de hovedsageligt på grund af et lavt kompetenceniveau og særligt på det almene, basale område. Der er en del ordblinde i målgruppen og en stor andel er to-sprogede. Begge delgrupper falder således inden for FVU målgruppen, men her ses det som et problem, at der sker en for ringe udmøntning af screeningerne til faktisk gennemførte FVU-forløb. Dette forhold skærpes endvidere af, at der i nogen grad eksisterer et tabu omkring læse-stave problemer i virksomhederne. Tabuet gælder både den enkelte person og arbejdspladsen, hvor det ikke opleves om ligetil, at ledelsen italesætter sådanne problemer for medarbejdere. På virksomhedsniveau handler det om flere ting. 1. I de små og mellemstore virksomheder kan en manglende motivation for mere systematisk og strategisk uddannelsesplanlægning strande på ledelsens manglende motivation, som yderligere vurderes at kunne hænge sammen med et ledelsessegment med et forholdsvis lavt uddannelsesniveau. Lederen er med andre ord selv med i målgruppen af kortuddannede. 2. Der er mange begrundelser for ikke at planlægge med uddannelse; typisk er det travlhed, der er begrundelsen, hvilket især har været begrundelsen i de gode år med højkonjunktur. Men i den nuværende lavkonjunktur med reduktioner i medarbejderstaben ses det stadigvæk som problematisk at skulle undvære medarbejdere til uddannelse, angiveligt fordi der er skåret ind til benet, sådan at produktionen kun lige akkurat hænger sammen med Afsluttende evalueringsrapport Side 17 af 59

18 de medarbejdere, der er tilbage i virksomheden. Det er dermed både et spørgsmål om ressourcer i form af ansatte og i form af økonomi, der er barrieren for uddannelse. 3. Uddannelse giver ikke mening i den aktuelle situation, ligesom det også hyppigt siges, at medarbejderne ikke har noget behov for uddannelse, og i øvrigt slet ikke er interesserede. 4. Efteruddannelsesområdet har et image problem; AMU er besværligt og aflysning af kurser sker for tit. Tilsammen betyder det, at uddannelsesbehov når disse opstår i virksomheden skal løses her og nu og ikke med den planlægningshorisont, som kunne have givet et bedre uddannelsesflow for virksomheden på baggrund af en kvalificeret behovsafdækning. Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Når der ses samlet på de identificerede problemfelter, optræder der en problematik omkring motivation for uddannelse og for uddannelsesplanlægning. I forhold til de mindre og ikke så uddannelsesvante virksomheder, er det en særlig problematik, at en ringe uddannelsesmotivation hos en svagt funderet medarbejdergruppe yderligere skærpes af en ringe brug af systematisk og strategisk uddannelsesplanlægning i virksomheden. Uddannelse er hovedsageligt noget, man må beskæftige sig med, når det ikke kan undgås; når der opstår et uddannelsesbehov, som skal løses her og nu. Ledelsens uddannelsesniveau og et ringe kendskab til efteruddannelsesområdet udbud og vilkår er faktorer, som vanskeliggør en dialog om uddannelse. Inden for dette overordnede problemfelt, fokuserede udviklingsgruppen på udviklingsbehov, som koncentrerer sig om at skabe rammerne for den gode uddannelsesdialog med virksomheden, hvilket i særlig grad inkluderer konsulentredskaber og kompetencer til: Relationsopbygning At kunne læse virksomheden i dens forretningssituation og med et perspektiv på både kort og længere sigt, idet længere sigt må defineres meget forskelligt i forhold til den enkelte virksomheds aktuelle situation. Den udfordrende dialog, idet der her særligt peges på behovet for metoder, som understøtter konsulenten i form af spørgeteknik, assertive kompetencer og i det hele taget en viden og bevidsthed om sin egen rolle og fremtræden, herunder signaler og kropssprog. Udviklingsgruppen besluttede på denne baggrund at udvikle en spørgeguide, som skal fungere som understøttende for det kontaktskabende og det relationsopbyggende arbejde overfor virksomheden, sådan at kontaktskabelse og relationsarbejde opbygges gradvis og sætter rammer og indhold for en VEU rådgivning og vejledning af virksomheden. Afsluttende evalueringsrapport Side 18 af 59

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Velkommen til TUP12. Arbejds- og Udviklingsgruppe. Udviklingsseminar 2

Velkommen til TUP12. Arbejds- og Udviklingsgruppe. Udviklingsseminar 2 Velkommen til TUP12 Arbejds- og Udviklingsgruppe Udviklingsseminar 2 Klokken Program d. 24.5.2013 Aktivitet 09.00-9.30 Præsentation af dagens program Revideret projektplan og projektets sigtepunkter (målene)

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Kortlægning

Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Kortlægning Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Kortlægning 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultatet af gennemført desk-study samt supplerende interviews

Læs mere

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 8. december 2010 Oversigt Baggrund og formål Overblik over indsatsen Uddannelsesplaner Samarbejde Virksomhedernes betingelser for brug af VEU Anbefalinger

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job"

Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job NOTAT Projekt Vurdering af kunnen mod nye job Dato 2012-10-09 Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job" Nedenstående er referat af den forandringsteoriworkshop,

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010 Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november - Oversigt over godkendte aktiviteter under de særlige puljemidler j.nr. Konsortium Projektpartnere Beskrivelse af aktivitet

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Værdikæde mindset og praksis

Værdikæde mindset og praksis Værdikæde Hvad er udfordringen? Udviklingsprojekter gennemføres som oftest ift. enkeltstående udviklingsbehov Resultaterne står tilbage som fragmentariske Udviklingsprojektets deltagere bliver mere kompetente,

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere