Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb

Transkript

1 Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Afsluttende evaluering, juni 2012

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] Forord... 5 Sammenfatning... 6 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Projektets mål Projektets organisering Projektets forløb Kortlægningen Udviklingsarbejdet for de fire VEU centre Kvalificeringsforløb Evalueringens formål Evalueringens mål Evalueringens datagrundlag Resultater Kortlægningen Metodeudvikling VEU-center Trekantområdet Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Vest Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Afsluttende evalueringsrapport Side 3 af 59

4 Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Syd Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvning af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne VEU-center Fyn Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Den udviklede metode Afprøvningen af metoden Gruppens succeskriterier og dokumentationsform Resultater af testningen Evaluering af resultaterne En fælles model på baggrund af de fire udviklede metoder De udviklede metoder holdt op imod projektets mål Udsagn fra virksomheder Projektets kvalificeringsforløb Konklusion Perspektivering Bilagsoversigt Afsluttende evalueringsrapport Side 4 af 59

5 Forord Projektet, Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, er gennemført som et udviklingsprojekt under den Tværgående Udviklingspulje, UVM 2010 i perioden november 2010 juni Projektet er gennemført med de fire VEU centre: VEU-center Trekantområdet (projektholder), VEU-center Vest, VEU-center Fyn og VEU-center Syd samt partnerskoler, tilknyttet de fire VEU-centre. Projektets udviklingsarbejde og afprøvning af de udviklede metoder er foretaget med fokus på den indsats, der for VEU centre og partnerskoler handler om at kvalificere det virksomhedsopsøgende arbejde sådan, at virksomhederne støttes bedst muligt i den strategiske anvendelse af efteruddannelse. I projektet er dette sket i form af en vejledning & rådgivning af virksomheden, der kan karakteriseres som helhedsorienteret og ensartet, i den forstand at den kvalificerede vejledning helhedsorienteret og ensartet støtter op om en uddannelsesplanlægning med perspektiver på såvel individ og virksomhed som det regionale arbejdsmarked. Det er forventningen, at de udviklede metoder vil bidrage til at løfte virksomhedernes brug af uddannelse fra et fokus på det enkeltstående, aktuelle kursus til det planlagte sammenhængende uddannelsesforløb. Denne afsluttende evaluering opsamler og beskriver de opnåede resultater. Evalueringsrapporten er udarbejdet af chefkonsulent Bodil Lomholt Husted, Konsulentfirmaet ARGO VEU-Center Trekantområdet Sekretariatschef og projektleder Lone Jacobsen AMU-SYD, juni 2012 Afsluttende evalueringsrapport Side 5 af 59

6 Sammenfatning Projektets baggrund og formål Projektet har taget sit afsæt i de problemstillinger, der knytter sig til virksomheders strategiske anvendelse af voksen- og efteruddannelse. Trods mange tiltag igennem de seneste år og mange gode resultater, er der stadig behov for en indsats fra skolesiden overfor virksomhederne, når det handler om at sikre, at en kvalificering via AMU uddannelser får en betydning, der rækker ud over den aktuelle situation og konkrete kontekst og det såvel for den enkelte medarbejder som for dennes arbejdsplads. Projektet, Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, er derfor iværksat med det formål at bidrage til, at AMU-uddannelsen tænkes ind i en sammenhæng, som rækker udover den enkelte brugers kvalificering og også betragtes som en vigtig forudsætning for udvikling på arbejdspladsniveau. Altså en bevægelse fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. I projektet er dette sket i kraft af et omfattende udviklingsarbejde, som har handlet om udvikling og afprøvning af metoder til at gennemføre en vejledning og rådgivning overfor virksomhedssiden, som kan karakteriseres som helhedsorienteret og ensartet. Målet er at en sådan helhedsorienteret vejledning og rådgivning bidrager til at udvide virksomhedens perspektiv på dens strategiske medarbejderudvikling, sådan at den udover det konkrete virksomhedsnære perspektiv - også sker med en inddragelse af et individuelt medarbejderperspektiv samt et perspektiv på udviklingstendenser på det regionale arbejdsmarked. Resultater Der er udført et omfattende metodeudviklingsarbejde, organiseret i fire udviklingsgrupper én gruppe under hvert af de fire deltagende VEU-centre. Metoderne og resultaterne af afprøvningen peger på følgende: De fire metoder er alle udviklet med et primært fokus på at understøtte virksomheden i et bredere strategisk kompetenceudviklingsperspektiv. Det er gennemgående for alle metoder, at de forholder sig operationelt til projektets mål om at styrke helhedsorienteringen i den udførte vejledning og rådgivning til virksomhederne. Men det er også tydeligt, at de fire metoder adskiller sig fra hinanden i det valgte fokus, hvilket er helt i overensstemmelse med beslutningen om at lade de fire udviklingsgrupper foretage en toning af den overordnede udviklingsopgave, afstemt efter den lokale kontekst. Resultaterne giver grundlag for at vurdere, at konsulenterne har fået et øget fokus på betydningen af at udfordre virksomhedernes, sædvanligvis, forholdsvis snævre perspektiv på kompetencebehov. Metoderne inkluderer alle et tydeligt fokus på denne problematik, ligesom grupperne i deres afrapportering er optaget af, hvordan dette perspektiv hos virksomhederne Afsluttende evalueringsrapport Side 6 af 59

7 til stadighed skal udfordres for at kunne løftes og udbredes. Men der er også enighed om på tværs af grupperne at både det individuelle og særligt det regionale perspektiv kræver en indsats, som udover de udviklede metoder - skal støttes af en grundig kompetenceudvikling for konsulenterne. Det er en gennemgående vurdering, at metoderne ikke kan stå alene. Det gælder ikke mindst for de metoder, som inkluderer spørgerammer. Isoleret betragtet dækker spørgerammerne konsulentens behov for at spørge hele vejen rundt. Men brugen af spørgerammerne er i høj grad afhængig af kompetencer, som knytter sig til det kommunikative kompetenceområde, og som skal trænes særskilt og mere, end det er sket i projektet. Der har i projektets udviklingsarbejde og i afprøvningen været et stærkt fokus på, at metoderne skal understøtte skolesamarbejdet inden for VEUcentret, og at en vejledning også skal gøre op med virksomhedens forventning om, at en konsulent primært er optaget af salg. I de udviklede metoder kommer dette til udtryk i sammenhængen med bestræbelserne på at vejlede ud fra de tre perspektiver, hvilket særligt er søgt tilgodeset i forskellige metoder til relationsopbygning. Det er gennemgående for samtlige de udviklede metoder, at der nødvendigvis må etableres en troværdig og tillidsfuld relation mellem konsulent og virksomhed, før samarbejdet resulterer i mere strategiske uddannelsesplaner. Kvalificeringsforløb Der er gennemført et kvalificeringsforløb, som på væsentlige områder adskiller sig fra det oprindeligt beskrevne i form af et sammenhængende aktionslæringsforløb. Det afholdte kvalificeringsforløb er planlagt og gennemført som et sammenhængende forløb for en snævrere målgruppe end oprindeligt planlagt, idet der kun til nogle af forløbets temamøder er inviteret deltagere fra andre målgrupper end den konsulentgruppe, som har stået for udviklingsarbejdet. Om den gennemførte kvalificering i projektet er det vurderingen at, Ses der isoleret på det faktuelt gennemførte kvalificeringsforløb kan resultatmålene ikke karakteriseres som fuldt ud opfyldte, hvis præmissen er, at dette alene er sket i kraft af kvalificeringsforløbet. Der har eksempelvis ikke i kvalificeringsforløbet været inddraget et perspektiv på konsulent / vejleder profilerne og opgavefordeling mellem disse. Det er udeladt med den begrundelse, at problematikken ikke har en væsentlig betydning i organisering og bemanding af VEU centrenes virksomhedsopsøgende arbejde. Projektets udviklingsarbejde, afprøvning og sparring omkring resultaterne, koblet med de afholdte temamøder har dog tilsammen bidraget væsentligt til en kvalificering i forhold til konsulentarbejdet, som en udfoldelse af VEU opgaven. Afsluttende evalueringsrapport Side 7 af 59

8 Yderligere systematisk kompetenceudvikling overfor en bredere konsulentgruppe er en nødvendighed, når det virksomhedsopsøgende arbejde skal ske med en helhedsorientering og ensartethed. Perspektivering Resultaterne af TUP projektet Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb angiver et oplagt næste skridt i VEU centrenes og partnerskolernes fortsatte kvalificeringsarbejde omkring den metodiske understøttelse af virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling. Hvor det påpeges som en af konklusionerne i denne evaluering, at der er opnået meget kvalificerede resultater i form af de udviklede metoder, så vil det være oplagt at fortsætte arbejdet videre i dette spor med en systematisk udvikling af konsulentgruppens kompetencer til at kunne anvende de udviklede metoder differentieret, målrettet og rutineret. Afsluttende evalueringsrapport Side 8 af 59

9 Indledning TUP projektet, Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, har som sit overordnede formål at styrke de regionale AMU-udbyderes mulighed for støttet af de regionale VEU-centre at tilbyde arbejdspladssiden et sammenhængende og helhedsorienteret uddannelsesudbud. Det centrale udviklingsfokus i projektet er koncentreret omkring udvikling af forskellige metoder, som både kan styrke den eksisterende praksis i relation til afdækning af uddannelsesbehov, og som kan bidrage til et bedre match af uddannelsesudbud, på tværs af uddannelsesområder og skoler. Det er projektets præmis, at en systematisk brug af efteruddannelse i virksomhederne skal støttes i forhold til et særligt fokus på 3 perspektiver for medarbejderudviklingen, nemlig: Det individuelle (medarbejder) perspektiv Virksomhedsperspektivet Det regionale / branchemæssige perspektiv. Endvidere udtrykker projektets titel: fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb, projektets mål om at bidrage til at løfte kompetenceniveauet for en kortuddannet medarbejdergruppe fra ufaglært til faglært status. Dette ønskes opnået i kraft af en støtte til virksomhedens mere langsigtede planlægning af medarbejdernes efteruddannelse. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem de 4 VEU-centre i Region Syd. Projektets baggrund Gennem de senere år er der med en række initiativer sat fokus på at styrke, hvad man kunne betegne som arbejdspladernes strategiske anvendelse af AMUuddannelser. Det handler her om, som skole og som system, at medvirke til at sikre, at en kvalificering via AMU-uddannelser får en betydning, som rækker ud over den konkrete kontekst for den enkelte deltager såvel som for dennes arbejdsplads. Målet er således, at AMU-uddannelsen tænkes ind i et sammenhængende udviklingsforløb på individuelt og organisatorisk plan. I forhold til at støtte op omkring denne udvikling er arbejdspladsernes og brugernes muligheder for fleksibelt og individuelt at sammensætte den AMU-uddannelse, som specifikt matcher de konkrete udfordringer, blevet yderligere styrket. Og fra skolesiden har man mange steder massivt støttet op omkring disse fleksible muligheder ved at tilbyde arbejdspladssiden rådgivning og vejledning, som rækker ud over det egentlige uddannelsestilbud. Men til trods for disse målrettede initiativer viser praksis, at der stadig er et stykke vej at gå i forhold til, at AMU-uddannelserne kan få den ønskede strategiske betydning for såvel den samlede arbejdsplads som for den enkelte bruger. Afsluttende evalueringsrapport Side 9 af 59

10 Projektet har afsæt i denne problematik og har fokuseret udviklingsarbejdet som løsning på udfordringerne med følgende mål: Projektets mål Præcisering af, hvordan den overordnede problemstilling som projektet tager afsæt i slår konkret igennem i forhold til den regionale og lokale kontekst. Udviklingsarbejde med afsæt i de 4 VEU-centre med det mål at udvikle en vejledningspraksis som sikrer, at arbejdsplads- og brugersiden tilbydes et uddannelsestilbud, som tager afsæt i konkret oplevede kvalificeringsbehov og som samtidig også kobler til dokumenterede udviklingstendenser på regionalt plan og på branche-/sektorniveau. At der iværksættes et aktionslæringsforløb, som skal understøtte den efterfølgende implementering af de udviklede redskaber og metoder. Forløbet opbygges omkring 3 elementer (a) temadage, (b) netværksdannelse med deltagelse af skolerne uddannelseskonsulenter - samt (c) supervision knyttet til deltagernes egen praksis. Afprøvning og implementering af de udviklede metoder inden for den samlede gruppe af AMU-udbydere, som er tilknyttet de 4 projektdeltagende VEU-centre. Der lægges her vægt på at skabe et afprøvningsrum præget af en meget høj grad af videndeling, således at erfaringerne med implementeringen af de udviklede metoder også tydeliggør den betydning, som forskellige rammebetingelse måtte have for den opnåede effekt. Opsamling af de opnåede resultater, at disse dokumenterede resultater formidles såvel internt blandt de regionale AMU-udbydere som nationalt til øvrige VEU-centre. Projektets organisering Projektet er gennemført med følgende organisering. Styregruppe; med repræsentation fra hvert af de fire deltagende VEU-centre Projektledelse; VEU Center Syd Udviklingsgrupper: en udviklingsgruppe for hvert af de fire deltagende VEU centre. Der er undervejs i projektet truffet beslutning om en reduktion i projektets oprindelige organisationsstruktur med det formål at forenkle arbejdsgange. Det Afsluttende evalueringsrapport Side 10 af 59

11 betyder, at en referencegruppe med deltagelse af virksomheder ikke blev oprettet. Projektledelsen besluttede at erstatte referencegruppen med den sparringsgruppe, som allerede er etableret i VEU-centret i form af VEU-Udvalget. VEU-Udvalget er løbende blevet informeret om projektets resultater, som også har været genstand for drøftelser omkring metodernes implementering i VEU-centrenes virksomhedsopsøgende aktiviteter og metoder. Den oprindeligt beskrevne sparring mellem udviklingsgrupperne og et særligt nedsat, tværinstitutionelt udviklingsforum, blev annulleret ud fra en enig vurdering i projektets styregruppe om, at denne konstruktion kunne risikere at blive for usmidig i forhold til et hensyn om hurtig respons på udviklingsgruppernes arbejde. I stedet er udviklingsgruppernes arbejde løbende uploadet til videndeling på projektets platform, Podio. Derudover er der afholdt to fælles temadage med præsentation og sparring på gruppernes udviklings- og afprøvningsresultater. På baggrund af disse præsentationer og sparring, er der skriftligt udarbejdet anbefalinger til gruppernes færdiggørelse af metoderne. Der er løbende i projektforløbet afholdt koordineringsmøder i styregruppen. I tre af disse møder har den eksterne konsulent, som har faciliteret udviklingsgruppernes arbejde, deltaget. Heraf er der afholdt et heldagsmøde med gennemgang af gruppernes foreløbige resultater, ultimo oktober 2011, med planlægning og koordinering af projektets kvalificerings- og afprøvningsforløb Projektets resultater og fremdrift er løbende formidlet i form af nyhedsbreve og som dagsordenspunkt på møder for VEU-center direktørgruppen (de fire projektdeltagende VEU-centre) Projektets forløb Kortlægningen Som en større indledende projektaktivitet er der foretaget en kortlægning med det formål at medvirke til at præcisere og konkretisere, hvordan samarbejdet mellem skole- og virksomhedssiden opleves at fungere, og her med et særligt fokus på skolesidens afdækning af virksomhedssidens kompetence- og uddannelsesbehov. I kortlægningen 1 er der fokuseret på skole-virksomhedssamarbejdet ud fra fire overordnede perspektiver eller niveauer; nemlig: (a) et opgaveniveau; (b) et strukturniveau; (c) et kompetenceniveau og (d) et teknologiniveau. Kortlægningens anbefalinger præsenteres i afsnittet om Resultater, side Jfr. Kortlægning, Kortlægningen er vedlagt som bilag 1 Afsluttende evalueringsrapport Side 11 af 59

12 Udviklingsarbejdet for de fire VEU centre Udviklingsarbejdet er foregået i fire grupper, ét for hvert VEU-center med følgende forløb: (1) Indledende møde med fokusering af den lokale kontekst og afstemning af det valgte fokus i udviklingsarbejdet. Der er udarbejdet et overordnet kommissorium for udviklingsarbejdet, og dertil er der udarbejdet et tillæg til kommissoriet for hver udviklingsgruppe med den lokale toning og prioriterede fokus. Den eksterne konsulent har forestået den indledende proces, har opsummeret processens resultater og udarbejdet tillægget til kommissoriet for hver udviklingsgruppe. (2) Derudover har den eksterne konsulent besøgt hver udviklingsgruppe to gange i forløbet og givet sparring på gruppens arbejde. (3) Der er afholdt to fælles udviklingsdage, hvor grupperne med deltagelse af driftschefer og sekretariatscheferne for de deltagende VEU-centre, har præsenteret henholdsvis midtvejs- og de færdige resultater, samt første runde af afprøvningsresultaterne. De to udviklingsdage har været arrangeret sådan, at gensidig sparring og refleksion har været muligt og har bidraget til beslutninger og yderligere kvalificering af de udviklede metoder. Kvalificeringsforløb Der er gennemført et kvalificeringsforløb, som er den konkrete udmøntning af målet om et aktionslæringsforløb. Kvalificeringsforløbet har indeholdt: Temadag for kursussekretærer med det formål at perspektivere og diskutere snitflader i samarbejdsstrukturerne mellem konsulenter og kursussekretærer. Temadag for konsulenter om mentoring og læringsformer Temadag for en blandet deltagergruppe af konsulenter, undervisere og kursussekretærer om kommunikation i kundekontakten. Derudover er der afholdt to temadage for udviklingsgrupperne og repræsentanter for VEU-centrenes chefgrupper med præsentation og sparring på de udviklede metoder og afprøvede resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 12 af 59

13 Evalueringens formål Det er formålet med denne afsluttende evaluering at præsentere projektets gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater og at vurdere disse med afsæt i projektets opstillede resultatmål for projektets udbytte og effekt. Evalueringen omfatter en samlet vurdering af projektets aktiviteter og resultater, idet der dog vil være et primært fokus på de udviklede og afprøvede metoder. Evalueringens mål Evalueringen af de opnåede resultater sker med afsæt i følgende resultatmål for projektet: (1) Professionelt konsulentteam, som giver ensartet, helhedsorienteret og uvildig vejledning ud fra de udviklede metoder og redskaber. (2) Konsulenterne har en god forståelse for (1) arbejdsmarkedet og (2) beskæftigelsespolitiske problemstillinger og de kender deres begrænsninger og kan sende borgere videre til anden relevant vejledning. (3) Konsulenter skal kunne skifte til vejleder i særlige situationer. (4) God integration og kontaktflade mellem uddannelseskonsulenter og vejledere med videndeling og fælles handlingsplaner. (5) Vejledere skal have forståelse for VEU og have kvalifikationer til at give bred vejledning. Udover disse resultatmål valgte projektet at formulere et sjette, som retter sig specifikt mod afprøvningen af de udviklede metoder: (6) Afprøvningen af metoderne har resulteret i et dokumenteret grundlag for udarbejdelse af anbefalinger om brugen af metoder, som er understøttende for projektets mål: Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Evalueringens datagrundlag Evalueringen bygger på følgende materiale: Udviklingsgruppernes afprøvning af deres respektive metoder, dokumenteret i form af to skriftlige afrapporteringer. Interview med hver udviklingsgruppe på baggrund af en semistruktureret spørgeguide. Udviklingsgrupperne har afprøvet de udviklede metoder og dokumenteret resultaterne ud fra to typer resultatindikatorer: Afsluttende evalueringsrapport Side 13 af 59

14 1. Fælles resultatmål, omformuleret til spørgsmål for konsulenternes dokumentation og vurdering af afprøvningsresultaterne: I hvilket omfang oplever du, som konsulent, at anvendelsen af de metoder og redskaber, I har udviklet i projektet, har resulteret i en virksomhedsrådgivning og vejledning, der kan karakteriseres som ensartet og helhedsorienteret? I hvilket omfang oplever du, at det giver mening i din virksomhedsrådgivning og vejledning at denne indtænkes i en arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitisk kontekst? På baggrund af afprøvningen af den / de udviklede metoder og redskaber, hvilke anbefalinger ville du så give til andre konsulenter, som skal anvende de samme metoder i et virksomhedsopsøgende arbejde, der har fokus på rådgivning og vejledning fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb? 2. Gruppernes selvvalgte succeskriterier. 2 Endelig er der foretaget et mindre antal telefoninterviews med virksomheder, hvori de udviklede metoder har været anvendt i forbindelse med udviklingsgruppernes afprøvning af de udvikle metoder og redskaber. Interviewene udgør dog ikke et egentligt evalueringsgrundlag, fordi det ud fra konsulenternes vurdering ikke ville være muligt for at virksomhederne at knytte en vurdering af de anvendte metoder sammen med en generel vurdering af et konkret møde eller længerevarende samarbejde med konsulent og skole. Interviewene rummer dog vurderinger af mere generel karakter om virksomhedernes vurdering af støtten fra skolerne til deres uddannelsesplanlægning, som kan være værdifulde for den videre implementering af resultaterne. Der refereres derfor med disse forbehold fra virksomhedsinterviewene i denne rapport, afsnit om, De udviklede metoder holdt op imod projektets mål, side 50, idet disse dog ikke indgår i den samlede vurdering af projektets resultater. 2 Se disse under præsentation af udviklingsgruppernes resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 14 af 59

15 Resultater I dette afsnit præsenteres samtlige resultater af projektets aktiviteter: kortlægning, udviklingsarbejde & afprøvning samt kvalificeringsforløbet. Kortlægningen Med afsæt i kortlægningens niveauopdeling fremkom der følgende anbefalinger for udviklingsarbejdet: Ad 1: perspektiv 1 opgaveniveauet Fra skolesiden peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: den anvendte metode skal kunne understøtte virksomhedens ledelse i at indtænke efteruddannelse som en strategisk ressource, uden samtidig at blive for abstrakt og for løst koblet til den daglige drift. Metoden skal tage afsæt i konkrete problemstillinger, hvor efteruddannelse af såvel ledelse som medarbejdere betragtes som en del af løsningen af autentiske udfordringer, hentet fra den daglige drift. Den anvendte metode skal forholde sig anerkendende til de realkompetencer, som man fra medarbejderside har oparbejdet via den daglige arbejdspraksis, således at behovsafdækningen tager afsæt i en ressourceoptik og ikke i et mangelperspektiv. Ad 2: perspektiv 2 strukturniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Den anvendte metode skal tage afsæt i et reelt skolesamarbejde og ikke i praksis fungere som en formel og generel overbygning på de enkelte skolers individuelle virksomhedsopsøgende arbejde. Metoden skal i sin opbygning og metode acceptere, at de samarbejde skoler også i den nærmeste fremtid vi have forskellige tilgange til det virksomhedsopsøgende arbejde. Og den anvendte metode skal i udviklingen af tilgange og konkrete redskaber forholde sig til, hvordan skolesiden skal definere sin rolle til virksomhedssiden; eksempelvis om man som skole primært skal forstå sig som uddannelsesekspert eller snarere italesætte sig selv som samarbejdspartner på et i forhold til virksomhedssiden symmetrisk niveau. Ad 3: Perspektiv 3 kompetenceniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Afsluttende evalueringsrapport Side 15 af 59

16 Metoden skal medvirke til at tvinge virksomheder og skoler til også at forholde sig reflekteret til en udvikling på regionalt plan, som rækker ud over virksomhedssidens umiddelbare og kortsigtede kvalifikationsbehov. Den anvendte metode skal understøtte den interne formidling fra uddannelseskonsulent til underviser; og dermed også den tilsigtede interne transfer af virksomhedens kvalifikationskrav til formelle uddannelsestilbud. Ad 4: Perspektiv 4 teknologiniveauet Fra skoleside peges der på følgende krav til en fremtidig behovsafdækning: Den anvendte metode skal i sin opbygning, struktur og fokusering tage højde for de mindre virksomheders helt specifikke betingelsesfelt. Metoden skal i udviklingen af tilgange og redskaber forholde sig til den problemstilling, som knytter sig til de mindre virksomheders ofte meget individualiserede og praksisnære tilgange til egne uddannelsesbehov. Metodeudvikling I dette kapitel præsenteres resultaterne af det samlede udviklingsarbejde, opgjort for hver af de fire VEU-Center tilknyttede udviklingsgrupper. Præsentationen følger en struktur, som præsenterer: udviklingsgruppens prioriterede fokus i udviklingsarbejdets indledende proces den udviklede metode afprøvningsresultater, holdt op imod gruppens egne definerede succeskriterier og projektets fælles resultatindikatorer Evaluering af de opnåede resultater. Afsluttende evalueringsrapport Side 16 af 59

17 VEU-center Trekantområdet I det følgende præsenteres resultaterne af VEU center Trekantområdets udviklingsarbejde, sådan som det er udviklet, afprøvet og dokumenteret af udviklingsgruppen. Prioriteret fokus i udviklingsarbejdet På det indledende møde konkretiserede udviklingsgruppen følgende om kontekst og fokus for de dominerende problemfelter for VEU Centrets virksomhedsopsøgende arbejde: Området er præget af et virksomhedssegment, som rummer virksomhedsstørrelser fra de helt små håndværksvirksomheder over små- og mellemstore til store virksomheder (mere end 500 medarbejdere). Der afdækkes flere faktorer, i form af barrierer, som har betydning for det opsøgende arbejde. Der er tale om: 1. Barrierer på individniveau 2. Barrierer på virksomhedsniveau. På individniveauet handler det om, at en væsentlig del af målgruppen for VEU uddannelsesudbuddet kan karakteriseres som svage og udsatte i de regionale virksomheder. Det er de hovedsageligt på grund af et lavt kompetenceniveau og særligt på det almene, basale område. Der er en del ordblinde i målgruppen og en stor andel er to-sprogede. Begge delgrupper falder således inden for FVU målgruppen, men her ses det som et problem, at der sker en for ringe udmøntning af screeningerne til faktisk gennemførte FVU-forløb. Dette forhold skærpes endvidere af, at der i nogen grad eksisterer et tabu omkring læse-stave problemer i virksomhederne. Tabuet gælder både den enkelte person og arbejdspladsen, hvor det ikke opleves om ligetil, at ledelsen italesætter sådanne problemer for medarbejdere. På virksomhedsniveau handler det om flere ting. 1. I de små og mellemstore virksomheder kan en manglende motivation for mere systematisk og strategisk uddannelsesplanlægning strande på ledelsens manglende motivation, som yderligere vurderes at kunne hænge sammen med et ledelsessegment med et forholdsvis lavt uddannelsesniveau. Lederen er med andre ord selv med i målgruppen af kortuddannede. 2. Der er mange begrundelser for ikke at planlægge med uddannelse; typisk er det travlhed, der er begrundelsen, hvilket især har været begrundelsen i de gode år med højkonjunktur. Men i den nuværende lavkonjunktur med reduktioner i medarbejderstaben ses det stadigvæk som problematisk at skulle undvære medarbejdere til uddannelse, angiveligt fordi der er skåret ind til benet, sådan at produktionen kun lige akkurat hænger sammen med Afsluttende evalueringsrapport Side 17 af 59

18 de medarbejdere, der er tilbage i virksomheden. Det er dermed både et spørgsmål om ressourcer i form af ansatte og i form af økonomi, der er barrieren for uddannelse. 3. Uddannelse giver ikke mening i den aktuelle situation, ligesom det også hyppigt siges, at medarbejderne ikke har noget behov for uddannelse, og i øvrigt slet ikke er interesserede. 4. Efteruddannelsesområdet har et image problem; AMU er besværligt og aflysning af kurser sker for tit. Tilsammen betyder det, at uddannelsesbehov når disse opstår i virksomheden skal løses her og nu og ikke med den planlægningshorisont, som kunne have givet et bedre uddannelsesflow for virksomheden på baggrund af en kvalificeret behovsafdækning. Gruppens indkredsning af udviklingsfokus Når der ses samlet på de identificerede problemfelter, optræder der en problematik omkring motivation for uddannelse og for uddannelsesplanlægning. I forhold til de mindre og ikke så uddannelsesvante virksomheder, er det en særlig problematik, at en ringe uddannelsesmotivation hos en svagt funderet medarbejdergruppe yderligere skærpes af en ringe brug af systematisk og strategisk uddannelsesplanlægning i virksomheden. Uddannelse er hovedsageligt noget, man må beskæftige sig med, når det ikke kan undgås; når der opstår et uddannelsesbehov, som skal løses her og nu. Ledelsens uddannelsesniveau og et ringe kendskab til efteruddannelsesområdet udbud og vilkår er faktorer, som vanskeliggør en dialog om uddannelse. Inden for dette overordnede problemfelt, fokuserede udviklingsgruppen på udviklingsbehov, som koncentrerer sig om at skabe rammerne for den gode uddannelsesdialog med virksomheden, hvilket i særlig grad inkluderer konsulentredskaber og kompetencer til: Relationsopbygning At kunne læse virksomheden i dens forretningssituation og med et perspektiv på både kort og længere sigt, idet længere sigt må defineres meget forskelligt i forhold til den enkelte virksomheds aktuelle situation. Den udfordrende dialog, idet der her særligt peges på behovet for metoder, som understøtter konsulenten i form af spørgeteknik, assertive kompetencer og i det hele taget en viden og bevidsthed om sin egen rolle og fremtræden, herunder signaler og kropssprog. Udviklingsgruppen besluttede på denne baggrund at udvikle en spørgeguide, som skal fungere som understøttende for det kontaktskabende og det relationsopbyggende arbejde overfor virksomheden, sådan at kontaktskabelse og relationsarbejde opbygges gradvis og sætter rammer og indhold for en VEU rådgivning og vejledning af virksomheden. Afsluttende evalueringsrapport Side 18 af 59