Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job"

Transkript

1 NOTAT Projekt Vurdering af kunnen mod nye job Dato Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job" Nedenstående er referat af den forandringsteoriworkshop, som blev afholdt for projektet den 9. oktober Processen blev faciliteret af chefkonsulent Christian Theill Raben fra Rambøll Management Consulting (Rambøll). Referatet er udarbejdet af Rambøll. Projektet modtager Dato som supplement til nærværende referat en PowerPoint med forandringsteorien. Forandringsteori Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S En forandringsteori er grundlæggende en beskrivelse af, hvilke forandringer projektet ønsker at opnå for en specifik målgruppe. Med andre ord opstilles de teoretiske eller erfaringsbaserede antagelser om, hvad der skaber de ønskede resultater. T F Helt konkret har forandringsteorien sin berettigelse i projektet, idet Undervisningsministeriet skal være i stand til at dokumentere, hvilke effekter puljen bidrager til at opnå inden for puljens formål. Samtidig skal projektet have anerkendelse for den tilvejebragte viden og resultater, ligesom forandringsteorien er et redskab for projektledelsen og deltagerne i projektet til løbende at reflektere over, styre og justere projektet herunder finde frem til indikatorer og deskriptorer, som indsatsens resultater kan måles på. I praksis kan forandringsteorien betragtes som et landkort over, hvordan man tænker, at resultater skal nås. Dog skal man være opmærksom på, at det løbende kan være nødvendigt at justere dette landkort i takt med, at virkeligheden (landskabet) ændrer sig og på baggrund af eksterne faktorer, der kan indvirke på, hvordan og hvorvidt et resultat nås. Ikke desto mindre kan en forandringsteori være et nyttigt redskab, idet den kan bruges til at forudse udfordringer og give et fælles sprog inden for projektet. Samtidig kan forandringsteorien give anledning til refleksion og danne udgangspunkt for en fokuseret dialog. Det skal dog understreges, at en forandringsteori indebærer en reduktion af virkelighedens kompleksitet. Således vil forandringsteorien kun indeholde de mest centrale elementer af en indsats. Den forandringsteori, der 1/12 Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR

2 beskrives i det følgende, er udtryk for de prioriteringer, der blev foretaget af deltagerne i workshoppen. Referatet af forandringsteoriworkshoppen er bygget op i overensstemmelse med forandringsteoriens trin. Således præsenteres en kort problem- og målgruppebeskrivelse forud for forandringsteorien efterfulgt af eksempler på, hvordan resultaterne i forandringsteorien kan måles vha. indikatorer og deskriptorer. Problembeskrivelse På det danske arbejdsmarked forventes der at ske en forsat reducering af de ufaglærte jobs, hvilket øger behovet for uddannelse og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke. Denne udvikling understeger vigtigheden af, at ufaglærte har muligheden for at gennemføre en Individuel kompetencevurdering (IKV) med høj kvalitet. Gennemførelsen af en IKV i AMU er en god mulighed for at få afklaret og dokumenteret sine kompetencer, som kan lette og målrette vejen mod videre uddannelse og/eller beskæftigelse. Derudover kan IKV understøtte virksomheder i at få strategisk overblik over, hvor der skal sættes ind med efteruddannelse, for at sikre at deres medarbejdere matcher vækstmarkedernes efterspørgsel. IKV i AMU er dermed et centralt redskab i arbejdet med at udfylde kompetencehuller og tydeliggøre behovet for efteruddannelse samt designe et uddannelsesforløb mod relevante kompetencer og job. VEU-center Vestsjælland og VEU-center Øst og Øernes erfaringer med gennemførelsen af IKV i AMU peger dog på, at der er behov for en optimering og forbedring af IKV-området. En forbedret IKV kan være med til at styrke medarbejdernes kompetencer og derved øge fleksibiliteten både internt i virksomhederne og eksternt mellem virksomheder og brancher. I dag har IKV dog karakter af at være en fragmentarisk indsats, der ikke forholder sig til målgruppen i et større og mere strategisk sammenhængende perspektiv. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes nogle værktøjer, som gør medarbejderne i stand til at tænke IKV ind i et længere forløb med udgangspunkt i livslang læring/beskæftigelse. Praksissen omkring IKV er i dag meget forskellig på tværs af institutioner, og processens kvalitet afhænger i for høj grad af den enkelte medarbejder. Dette skyldes blandt andet, at der mangler et fælles sprog om IKV, herunder en fælles forståelse af processen omkring IKV, fra henvisning til afklaring og vurdering samt den videre planlægning og eksekvering af uddannelses- og beskæftigelsesforløb, hvilket fører til forvirring og misforståelser internt og på tværs af institutionerne. Derfor skal der rettes et større fokus mod at præcisere begreberne (IKV og RKV) på området og skabe en ensartet og helhedsorienteret praksis for gennemførelsen af en IKV. Det er vigtigt, at der sker en præcisering af roller og opgavefordeling, således at der i højere grad er systematik og konsistens på området. Den praksis og strategi man i dag har på skolerne, fungerer således ikke optimalt, og derfor er der behov for en optimering og udvikling af nye værktøjer og overblik over IKV-processen samt rollefordelingen både internt og eksternt. Dette sætter først og fremmest krav til de institutioner, der er en del af VEU-Center Vestsjælland og VEU-center Øst og Øerne om at samarbejde om at skabe et fælles grundlag for en ensartet praksis. For at dette kan lykkes er det vigtigt, at de enkelte institutioner får et lokalt ejerskab til projektet. Derfor er det nødvendigt, at redskaberne til IKV er letforståelige og brugbare, således at alle faglærere og uddannelseskonsulenter samt administrative medarbejdere, som skal arbejde med IKV, effektivt tager dem til sig og anvender dem. Et andet væsentligt element i projektet er, at der etableres et godt 2/12

3 samarbejde til virksomheder, jobcentre, A-kasser og faglige organisationer, da det typisk er disse som afklarer en potentiel AMU-deltager for første gang, og på den måde er de en central indgang til en IKV. Disse eksterne samarbejdspartnere har dog ofte manglende kendskab og forståelse for værdien af IKV, og derfor har de vanskeligt ved at vejlede den ledige eller beskæftigede i forhold til dette. Problematikken gør sig også gældende for den potentielle AMU-deltager, da den ledige typisk ikke ser IKV som en indsats, der kan styrke jobmulighederne, og den beskæftigede kender ofte ikke til muligheden for at få forkortet vejen til videreuddannelse ved hjælp af IKV. Det er derfor centralt at styrke formidlingen om mulighederne og værdien i IKV til disse målgrupper. Projektets mål og udfordringer Ovenstående problembeskrivelse giver anledning til at arbejde med følgende konkrete udfordringer og mål i projektet. Projektet skal bidrage til: At styrke den potentielle AMU-deltagers motivation for afklaring og vejledning. Det er centralt, at IKV bliver forankret strategisk, så der opnås konsistens og systematik på området. En strategisk forankring af IKV kan være med til i langt højere grad at motivere de potentielle AMU-deltagere til afklaring og vejledning, som kan føre videre til uddannelse og/eller beskæftigelse. Dette gøres blandt andet ved, at processen og vejen mod uddannelse og/eller beskæftigelse fremstår tydeligt og relevant for slutbrugeren. Det er ikke kun en uddannelse i AMU, der skal være målet for den enkelte, men det er i stedet vigtigt, at der tænkes i et længere og større uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv. Det er derfor nødvendigt at udvikle et værktøj, der kan understøtte, at den vejledte bliver informeret og vurderet i forhold til mere overordnede og fremtidige mål. En IKV skal således ikke blot være en aktivitet i sig selv, men skal tænkes ind i et længere forløb, som tager udgangspunkt i den vejledtes tidligere erfaringer/beskæftigelser, og retter sig mod fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse. Det er vigtigt, at dette forløb fremstår klart og tydeligt for den potentielle slutbruger, da dette er en forudsætning for at kunne tage stilling til fremtidige aktiviteter. På den måde bliver IKV i højere grad koblet med den enkeltes behov og den efterspørgelse, der eksisterer på arbejdsmarkedet. At præciserebegreber og roller samt styrke samarbejdet både internt og eksternt på IKV området. I dag mangler der klarhed over begreber, roller og samarbejde både internt og mellem skolesiden og de eksterne interessenter. De eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis jobcentret eller virksomhederne er typisk dem, der står for den første afklaring af den potentielle AMU-deltager. På den måde er de eksterne samarbejdspartnere en vigtig indgang til en IKV i AMU, og derfor er det essentielt, at der er et godt samarbejde mellem eksterne interessenter og skolesiden. Det er derfor centralt med en begrebsafklaring og præcisering af IKV-området og processen fra henvisning, afklaring, vurdering og den videre planlægning af uddannelse og beskæftigelse, da et forskelligt sprog og manglende overblik er med til at skabe forvirring og misforståelser på tværs af institutioner/organisationer. Det er vigtigt, at der udvikles en metodebeskrivelse både til internt og eksternt brug. Den skal sikre, at aktørerne omkring den vejledte har overblik og indsigt i IKV-processen og -området, samt sikre et klart overblik over rolle og opgavefordeling. Metoden skal endvidere skabe en ensartet og god kommunikation omkring IKV på tværs. På den måde bliver det også tydeligt, hvad der forventes af de forskellige parter både internt og eksternt i forhold til vejledning og processen omkring IKV. At styrke faglærernes mulighed for at gennemføre en IKV. Erfaringer viser, at håndteringen af IKV i praksis ofte afhænger af den enkelte faglærer, og hvorvidt han/hun er i besiddelse af de 3/12

4 forudsatte vejlederkompetencer og forståelse for IKV s betydning. Dette medfører at et IKV forløb er meget personbåret, hvilket gør processen usikker, potentielt uensartet og meget afhængig af faglæreren og dennes kompetencer i selve vejledningssituationen. Derfor er der behov for, at alle faglærere får kompetencer i forhold til at tænke og praktisere IKV på en mere ensartet og helhedsorienteret måde. Derudover er det vigtigt forsat at tage udgangspunkt i den enkelte og dennes individuelle behov, men det er også centralt at tænke IKV som en strategisk ressource for arbejdsmarked, virksomheder, medarbejdere og ledige. Målgruppe Der er flere typer af målgrupper i projektet. I projektets udviklingsdel er målgruppen ledere/uddannelseschefer, uddannelseskonsulenter og faglærere/vejledere samt administrative medarbejdere fra de projektdeltagende VEU-centre. Disse ledere og medarbejdere skal arbejde sammen om at udvikle praksis på området og sikre, at udviklingen forankres på de institutioner de kommer fra. I forhold til formidlingsdelen er målgruppen potentielle deltagere i IKV, beskæftigede og ledige. Derudover er virksomheder, A-kasser, faglige organisationer og jobcentre centrale målgrupper, da de er væsentlige indgange til IKV. Kendskabet og værdien af IKV skal således udbredes blandt disse eksterne samarbejdspartnere, for at formidlingsdelen er effektiv i projektet. Projektets første gruppe af ledere er fra de deltagende VEU-centre, som inddrages i den strategiske udvikling og præcisering af IKV-indsatsen. Den anden gruppe af ledere består af ledere fra de lokale skoler under de deltagende VEU-centre, og denne gruppes primære opgave er at sikre ledelsesmæssig forankring gennem hele projektet. Ledelsen skal støtte op om projektet og anerkende medarbejdernes deltagelse i projektet, hvilket blandt andet gøres ved at frigive de faglærer, der er med i projektet. For at sikre opbakning, og at begge ledelsesgrupper føler ejerskab i projektet, er det vigtigt at der indgås en psykologisk kontrakt, hvor man har forventningsafstemt og indgået aftale om opbakning til projektet. Endvidere er det væsentligt, at ledelsen inddrages i forhold til relevante beslutninger så som udvælgelsen af de brancher, der skal være med i projektet. Det er projektets faglærere/vejledere og uddannelseskonsulenter, der indgår i projektets udviklings- og kvalificeringsaktiviteter og eventuelt administrative medarbejdere. Det vil sige, at det er faglærerne og uddannelseskonsulenterne, som skal stå få den løbende afprøvning, videreudvikling og implementering af de udviklede koncepter og værktøjer. Faglærerne/vejledere kan bidrage med stor erfaring, både fra det konkrete arbejde med IKV og fra det fagtekniske område de repræsenterer. Endvidere har de udvalgte faglærer stor forankring i deres respektive fagområder, og kan derfor være dagsordenssættende blandt deres kollegaer. Denne målgruppe er helt central, da det er dem der under og efter projektet, skal stå for den konkrete gennemførelse af IKV. I udviklingsarbejdet vil det endvidere være denne gruppe, der kan bidrage med kontekstafhængig viden om udfordringer og muligheder i arbejdet med IKV. Inddragelsen af uddannelseskonsulenter skal bidrage til at sikre formidlingen til de eksterne samarbejdspartnere (A-kasser, faglige organisationer, virksomheder, jobcentre og beskæftigede/ledige). Det bliver således uddannelseskonsulenternes opgave at sælge IKV til disse aktører. Endvidere har de indsigt i, hvad de eksterne målgrupper efterspørger samt hvilke udfordringer de møder. Gruppen af potentielle deltagere i IKV (AMU-målgruppen), består af både ledige og personer der er i beskæftigelse, dog med primært fokus på sidstnævnte. Det er dog ofte de eksterne 4/12

5 samarbejdspartnere, der først møder og afklarer den potentielle AMU-deltager, og derfor er det vigtigt at have et velfungerende samarbejde med disse aktører. Virksomhederne er en meget central målgruppe i projektet. Det er vigtigt, at virksomhederne får gode erfaringer med IKV, da virksomhederne kan være med til at videreformidle og udbrede brugen af IKV til andre virksomheder. I projektet skal ca. syv virksomheder fungere som demonstrationsarenaer, med henblik på at få feedback på, hvordan de udviklede værktøjer virker. Projektet bestræber sig på at få minimum to brancher repræsenteret i projektet for at udbrede og tilpasse IKV-praksissen til forskellige brancher. Valget af brancher foretages i dialog med uddannelsescheferne. Endelig er jobcentrene, A-kasser og faglige organisationer vigtige aktører i forhold til at oplyse beskæftigede og ledige om mulighederne og værdien i gennemførelsen af en IKV. Jobcentre og A- kasser har eksempelvis en meget tæt kontaktflade til den ledige målgruppe, som ellers ville være vanskelige at nå ud til. Generelt er det ofte disse aktører, som først afklarer en potentiel AMU-deltager, og derfor er det altafgørende, at de har det rette viden om IKV, så de kan videreformidle og vejlede på den bedste måde. Forandringsteori Nedenfor vises en grafisk fremstilling af den forandringsteori, som er udarbejdet for projektet. I projektet vil det særligt være effekterne på kort sigt (inden for den stiplede boks), som er i fokus, og som der skal følges specifikt op på og rapporteres omkring. Farverne i boksene illustrerer projektets målgrupper: Rød for ledelsen på institutionerne, grå for faglærerne/vejlederne og uddannelseskonsulenterne, og grøn for AMU-målgruppen, herunder ledige og virksomheder, A-kasser, faglige organisationer samt jobcentrene som indgange til AMU-målgruppen. Der er en sammenhæng mellem effektmålene på den måde, at effektmålene for faglærerne og uddannelseskonsulenterne (de grå bokse) gensidigt forstærker hinanden samt at de gerne skulle føre til at effektmålene for slutbrugerne (grønne bokse) bliver opfyldt. Derudover understøtter målene for ledelsen, at målene for medarbejderne på institutionerne opnås. 5/12

6 Aktiviteter Output Effekter: Kort sigt Mellem lang Lang sigt Afholdelse af udviklingsseminar, hvor der udarbejdes et oplæg til skolernes IKV-indsats. Endvidere præciseres RKA,RKV og IKV. Gennemførelse af seminar hvor anbefalingerne i vejledning til IKV og RKV-arbejdsgruppens rapport drøftes. Udvikling af nye redskaber, som kan optimere IKV/RKV. Gennemførelse af kvalificeringsforløb. Gennemførelse af samarbejdsprojekter med virksomhedssiden, hvor der sker en afprøvning af de udviklede redskaber og de nyerhvervede kompetencer. Gennemførelse af aktiviteter, hvor der sker en erfaringsudveksling og vidensdeling af de opnåede resultater. Gennemførelse af afsluttende evaluering. En strategisk målsætning og uddannelsesplan for IKV-indsatsen. Et seminar/forum for ledelsen, hvor der bl.a. udarbejdes en psykologisk kontrakt for at sikre ejerskab og forankring. Kurser og redskaber samt læringskontrakt, der understøtter faglærerne i at gennemføre en IKV og udd.konsulenterne i at sælge IKV. Opfølgende møder og vidensdeling i forhold til læring. Ledelsesniveauet bakker op om projektet og tager ejerskab. Ledelsesniveauet har en fælles forståelse og ensartet brug af IKV/RKV/IKA. Udd. konsulenter, faglærere /vejledere har større kendskab til begreber og processer samt rollefordeling omkring IKV. Faglærere har større viden og kompetencer til at gennemføre IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Udd. konsulenter har større overblik og kendskab til virksomhedernes behov for IKV. Adm. medarbejdere har kendskab og overblik over ressourcepersoner og processen i IKV, så de bedre kan vejlede potentielle AMUdeltagere. Ledelsesniveauet igangsætter udviklingsarbejdet lokalt og støtter op om kompetenceudvikling af medarbejdere på projektet. Ledelsesniveauet prioriterer i højere grad IKV-området som et vigtig strategisk indsatsområde. Faglærere/vejledere anvender IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Udd. konsulenterne er bedre til at sælge IKV. Brugerne oplever at IKVpraksissen er tydelig og brugbar samt ensartet. Større motivation for kompetencemæssig afklaring og vejledning samt uddannelse blandt de ledige og beskæftigede. Virksomhederne forstår værdien af IKV og gør brug af det. Jobcentre, A-kasser og faglige organisationer påbegynder i højere grad afklaringen af ledige med en IKV. Der er etableret et beredskab på skolerne til at imødekomme behov hos ledige og personer i jobskifte. Ledelsesniveauet støtter op om implementeringen af merit i den daglige drift. Alle adm. medarbejdere påtager sig opgaven i forhold til indberetninger o.lign. ifm. IKV Alle udd. konsulenterne har større viden om drivere for IKV. Der er sket en kulturændring, og alle faglærere/vejledere anvender IKV som tiltænkt. Der udbydes flere tilbud, som dækker brugernes behov, og flere forstår og gør brug af dem. Motiverede til uddannelse og udvikling. Bevidste om egne kompetencer og øget selvværd. Ledelsesniveauet støtter op om livslang læring/beskæftigels e, og IKV er en naturlig del af skolens drift. IKV er lønsomt for skolen Alle faglærere/vejledere har større kendskab til koblingen mellem uddannelse og arbejdsliv. Naturligt for alle faglærere/vejledere at tænke og gennemføre IKV. Naturligt for alle udd. konsulenterne at sælge IKV. Flere får en uddannelsesplan og gennemfører en IKV. Virksomheden bliver mere innovative og kan skabe vækst Mere attraktiv og fleksibel arbejdsstyrke til gavn for individ, virksomhed og samfund. Det er afgørende, at projektets primære målgrupper (faglærerne/vejlederne og uddannelseskonsulenterne) og ønskede effektmål for disse jf. de grå bokse i forandringsteorien - er i fokus i forhold til udvikling af viden, tiltag, redskaber, metoder m.m., som kan fremme en systematisk og ensartet brug af IKV med rette kvalitet. Målgrupperne skal se en relevans med og være i stand til at anvende viden, redskaberne, metoderne m.m. i praksis, og disse skal derfor tilpasses målgrupperne og den kontekst, de er en del af. Derudover er der relevant at følge og vise, at slutbrugerne i form af AMUmålgruppen, virksomheder, jobcentre, A-kasser og faglige organisationer jf. de grønne bokse - oplever en effekt og værdi af projektets leverede output. Endelig er det afgørende, at ledelsen jf. rød boks har fokus på projektet og bakker op om anvendelsen af IKV. For at sikre læring i projektet og i formidlingen af projektets resultater er det relevant at vise de specifikke sammenhængene mellem effektmålene, både mellem effektmålene for primærmålgruppen (de grå bokse) og for slutbrugerne (de grønne bokse). Eksempelvis at der er sammenhæng mellem på den ene side, at faglærere/vejledere anvender IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden, og på den anden side, at ledige og beskæftige er mere motiveret for kompetencemæssig afklaring og vejledning samt uddannelse. Endelig er det vigtigt, at projektet foretager en prioritering af resultatmålene af hensyn til projektets rammer og ressourcer, således at der kan fokuseres på de resultatmål, som projektet især vil opnå. 6/12

7 Projektindberetning Der vil blive udviklet en skræddersyet skabelon for projektindberetningerne. Denne vil henvise til forandringsteorien og indeholde følgende kategorier: Problembeskrivelse Målgruppe Aktiviteter Produkter Resultater og effekter Generelle erfaringer Implementering og formidling Ministeriet for Børn og Undervisning forventer, at der indberettes 1-2 gange årligt, hvor det falder naturligt for projektet. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en delevaluering. Det er afgørende for ministeriet, at der er et læringsaspekt i projektet, og at der arbejdes indenfor den givne ramme. Forslag til indikatorer og deskriptorer for resultatmål I projektet bliver det særligt vigtigt at kunne dokumentere, om de opsatte effektmål på kort sigt opnås, samt hvordan projektet har opnået disse resultater. Derfor er det afgørende, at der udvikles en række indikatorer (kvantitative målinger) og deskriptorer (kvalitative udsagn/beskrivelser), som viser, hvorvidt resultaterne er opnået. I det følgende præsenteres eksempler på indikatorer og deskriptorer for de resultatmål og effekter, det vil være relevant for projektet at følge og måle på samt afrapportere. Eksemplerne tager udgangspunkt i drøftelserne på workshoppen samt yderligere forslag til indikatorer og deskriptorer. Derudover gives eksempler på metoder, som kan indsamleindikatorerne/deskriptorerne. Resultatmål Indikator/deskriptorer (eksempler) Indsamlingsmetoder (eksempler) Antal ledere som deltager på relevante møder i og om projektet Ledelsesniveauet bakker op om projektet og tager ejerskab. Andel af faglærere og konsulenter, der angiver, at der er ledelsesmæssig opbakning til gennemførelse af IKV i overensstemmelse med det udviklede materiale og redskaber Der udarbejdes en resultatkontrakt for hver af de deltagende skoler; primært med fokus på, hvordan der under projektet kan ske en nyttiggørelse og perspektivering til videre forankring af de opnåede resultater Opfølgning på resultatkontrakt på lederseminarer 7/12

8 Ledelsesniveauet har en fælles forståelse og ensartet brug af IKV/RKV/IKA. Andel af ledere der bruger begreberne IKV, RKV ens Andel af skoler som har nedskrevet definitioner på centrale begreber i forbindelse med IKV Faglærernes og uddannelseskonsulenternes vurdering af ensartet brug af begreber hos ledelsen Opfølgning på lederseminarer Interviews med faglærere og uddannelseskonsulente r Ledelsesniveauet igangsætter udviklingsarbejdet lokalt og støtter op om kompetenceudvikling af medarbejdere på projektet. er og kursussekretærer) Med arbej dere( faglæ rere, kons ulent Redskaber til gennemførelse af IKV og processen omkring IKV er beskrevet og formidlet til medarbejdere på hver skole Medarbejdernes oplevelse af opbakning fra ledelsen, herunder at der er frigivet tid til kompetenceudvikling og afprøvning Opfølgning på resultatkontrakt på lederseminarer Interviews med faglærere og uddannelseskonsulente r Ledelsesniveauet prioriterer i højere grad IKV-området som et vigtig strategisk indsatsområde. Der er beskrevet indsatsplaner på hver skole Opfølgning på resultatkontrakt på lederseminarer Udd. konsulenter, faglærere /vejledere har større kendskab til begreber og processer samt rollefordeling omkring IKV. Andel af udd.konsulenter og faglærere/vejledere som kender (forskellene på) begreberne omkring IKV (IKV, RKV) Andel af udd.konsulenter og faglærere/vejledere som kender processen omkring IKV Andel af udd.konsulenter og faglærere/vejledere som ved, hvor de skal henvise en bruger Andel af udd.konsulenter og faglærere/vejledere som har kendskab til egen rolle i IKVprocessen Der laves en læringskontrakt for hver deltager, hvori det præciseres, hvad den enkelte deltager skal opnå af nye kompetencer, hvordan disse nye kompetencer skal give sig udslag i forhold til den daglige praksis samt hvordan denne nye praksis skal registreres og måles Alle deltagere får udleveret et refleksionsark, hvor de i logbogsform har mulighed for løbende at formulere deres overvejelser omkring 8/12

9 projektets successivt opnåede resultater og forudsætninger for samme Løbende opfølgning på læringskontrakt og refleksionsark/logbog de medarbejdere der deltager i projektet før, midtvejs og efter for at følge udviklingen Interview med de medarbejdere der deltager i projektet Faglærere har større viden og kompetencer til at gennemføre IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Andel af faglærere, der har fået større viden om, hvordan IKV skal gennemføres med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Andel af faglærere, der vurderer at have fået de fornødne kompetencer til at gennemføre IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Løbende opfølgning på læringskontrakt og refleksionsark/logbog de faglærere der deltager i projektet før, midtvejs og efter for at følge udviklingen Interviews med faglærere Faglærere/vejledere anvender IKV som tiltænkt og med fokus på et langsigtet og strategisk uddannelsesperspektiv for den enkelte og for virksomheden Andel af faglærere som bruger det udviklede materiale og redskaber Andel af faglærere der anvender IKV som tiltænkt, dvs. som beskrevet i det materiale og de redskaber som anvendes Løbende opfølgning på læringskontrakt og refleksionsark/logbog de faglærere der deltager i projektet før, midtvejs og efter for at følge udviklingen Interviews med faglærere 9/12

10 Udd. konsulenter har større overblik og kendskab til virksomhedernes behov for IKV. Andel af uddannelseskonsulenter som fået større overblik og kendskab til virksomhedernes behov for IKV Løbende opfølgning på læringskontrakt og refleksionsark/logbog de udd.konsulenter der deltager i projektet før, midtvejs og efter for at følge udviklingen Interview med udd.konsulenter Udd. konsulenterne er bedre til at sælge IKV. Antal uddannelseskonsulenter som har gennemført virksomhedsbesøg hvor IKV er blevet præsenteret Løbende opfølgning på læringskontrakt og refleksionsark/logbog Antal uddannelseskonsulenter som har gennemført jobcenterbesøg hvor IKV er blevet præsenteret Andel af uddannelseskonsulenter som vurderer at være bedre til at sælge IKV med det udviklede materiale og redskaber de udd.konsulenter der deltager i projektet før, midtvejs og efter for at følge udviklingen Interview med udd.konsulenter Adm. medarbejdere har kendskab og overblik over ressourcepersoner og processen i IKV, så de bedre kan vejlede potentielle AMUdeltagere. Andel af adm. medarbejdere som kender processen omkring IKV Andel af adm. medarbejdere som ved, hvor de skal henvise en bruger Andel af adm. medarbejdere som vurderer at være bedre i stand til at vejlede brugerne Opfølgning på møder Interview med adm. medarbejdere Kort spørgeskema (pr. mail). Brugerne oplever at IKVpraksissen er tydelig og brugbar samt ensartet. Andel af brugere som oplever at IKV-praksissen: o o o Er tydelig for dem Er brugbar Tager udgangspunkt i egne job- og uddannelsesønsker VisKvalitet med målrettede IKV spørgsmål de brugere (beskæftigede og ledige), som indgår i projektet 10/12

11 Interviews med de brugere (beskæftigede og ledige), som indgår i projektet Større motivation for kompetencemæssig afklaring og vejledning samt uddannelse blandt de ledige og beskæftigede. Andel af brugere som er mere motiveret for: o o o Kompetencemæssig afklaring via IKV Vejledning ifm. IKV (Videre) uddannelse på baggrund af IKV VisKvalitet med målrettede IKV spørgsmål de brugere (beskæftigede og ledige), som indgår i projektet Antal ledige, som vurderer at IKV åbner op for nye kompetencer Antal ledige, som vurderer at IKV åbner op for nye jobmuligheder Interviews med de brugere (beskæftigede og ledige), som indgår i projektet Antal beskæftigede, som vurderer at IKV åbner for nye kompetencer Antal beskæftigede, som vurderer at IKV åbner op for nye jobmuligheder Virksomhederne forstår værdien af IKV og gør brug af det. Grad af kendskab til værdien af IKV hos brugerne (medarbejdere i virksomheder) de brugere, som indgår i projektet Antal virksomhedsbesøg hvor IKV er blevet præsenteret Grad af kendskab til værdien af IKV hos virksomhederne VisKvalitet med målrettede IKV spørgsmål Afrapportering fra uddannelseskonsulente rne (uddannelseskonsulent er udfylder et kort spørgeskema i forbindelse med besøgene i virksomheder) 11/12

12 Jobcentre, A-kasser og faglige organisationer påbegynder i højere grad afklaringen af ledige med en IKV. Andel af ledige, hvor jobcentrene har påbegyndt afklaringen med en IKV Andel af ledige, hvor A-kasser har påbegyndt afklaringen med en IKV Andel af ledige, hvor faglige organisationer har påbegyndt afklaringen med en IKV Kort spørgeskema til de organisationer, som deltager i projektet Afrapportering fra uddannelseskonsulente r på baggrund af besøg i organisationen For at styrke dokumentationen af resultaterne foreslår Rambøll, at der anvendes et kort spørgeskema, som afdækker relevante indikatorer (se tabellen ovenfor) hos de faglærere og uddannelseskonsulenter, som projektet har opstillet effektmål for. Derudover anbefales det, at faglærere og uddannelseskonsulenter i deres kontakter med virksomheder, jobcentre, beskæftigede og ledige udfylder et kort spørgeskema, som afdækker relevante effektindikatorer (se tabellen ovenfor). Dette er en forholdsvis omkostningseffektiv dataindsamlingsmetode, og den vil udgøre et godt kvantitativt datagrundlag, hvorpå der kan følges op på udvalgte effektmål. Det vil også være et godt grundlag at igangsætte en dialog på diverse møder i projektet, hvor baggrunden for svarene udforskes yderligere, hvormed der opnås læring omkring anvendelsen af IKV. Derudover kan der med fordel gøres brug af VisKvalitet med målrettede IKV spørgsmål, som kan være med til at afdække projektets ønskede resultater for brugerne. 12/12