GUIDE TIL RUM OG INDRETNING

Transkript

1 Phone: Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: FREMTIDENS LÆRINGS- ARBEJDS- OG SUPPORTRUM JUNI 2013

2 FORORD FORORD Uddannelsessektoren er under konstant forandring. Forandringer som stiller store krav til os som medarbejdere eller studerende og dermed også til de bygningsfysiske rammer, som skal kunne rumme og facilitere de mange forskellige aktiviteter der foregår på University College Lillebælt hver dag. Forandringerne kræver en høj grad af fleksibilitet til rumanvendelsen og den kræver også et konstant fokus på at få udnyttet alle kvadratmeter bedst muligt. Siden 2010 har UCL derfor arbejdet målrettet med at få etableret en strategi som kunne give et fælles sprog og referenceramme for, hvordan UCL arbejder strategisk med rum og indretning og hvordan vi konkret indretter os. Udgangspunktet for arbejdet med campusstrategien har været, at det ikke kun handler om bygningerne men især om de mennesker, der er inde i dem. At den største ombygning ikke er den fysiske men derimod den mentale ombygning for både medarbejdere og studerende i UCL. De mange erfaringer giver os det bedst mulige afsæt til den samling af UCLs aktiviteter der er i gang i både Vejle, Svendborg og Odense, hvor campusstrategiens principper for indretning og inddragelse også er tænkt ind. Det er mit håb at både medarbejdere og studerende vil tage godt imod strategien og bruge den i de store og små forandringsprocesser som også kræver ændringer i de fysiske rammer. Ressourcedirektør, University College Lillebælt Allan Kjær Hansen Resultatet er en strategi med en række principper og konkrete guidelines til indretning, alle med udgangspunkt i løsninger vi igennem forskellige pilotprojekter har afprøvet og som vi derfor ved virker for os. I den forbindelse vil jeg gerne her benytte lejligheden til at takke alle de medarbejdere og studerende der med et åbent sind og stort mod har indvilliget i at afprøve principperne i deres egne kontorer, undervisningslokaler eller studiefaciliteter. 2

3 BRUGERE HVEM KAN BRUGE GUIDEN? Denne guide henvender sig til alle de brugergrupper, som kan være med i forandringsprocesser på University College Lillebælt. På en visuel overskuelig måde beskriver guiden koncepter for UCL s tre kerneområder: Fremtidens lærings- og undervisningsmiljøer Fremtidens arbejdsmiljøer Fællesarealer De fleste organisationsforandringer medfører også forandringer i de fysiske rum og der er blevet gjort mange forsøg på at skabe optimale rum, også på UCL. Guidens formål er at omsætte UCLs generelle visioner og strategier til fokusområder og principper for indretning som herefter kobles til eksempler fra UCLs egne pilotprojekter. LEDELSEN Står tit i spidsen for en forandringsproces og skal udvise forandringsparathed og motivation, hvis processen skal lykkes HR God kommunikation vedr. projekt og forandringsproces er meget vigtig for vellykkede initiativer MEDARBEJDERE Brugere Deltagelse i brugergrupper, som tovholder eller i workshops under forandringsprocessen BYGNINGSSERVICE Har fokus på fremtidig drift og vedligehold af installationer, fysiske rum og inventar/ udstyr Desuden skitserer guiden en god forandringsproces og efterfølgende evaluering og opsummerer i kort form - i tekst og billede - allerede udførte pilotprojekter på UCL. EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE Fx rådgivere, projektledere, leverandører STUDERENDE Brugere Deltagelse i brugergrupper eller i workshops under forandringsprocessen ILLUSTRATION AF BRUGERE AF GUIDEN 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 KOLOFON UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT - Opdragsgiver: University College Lillebælt Soldalen Vejle Vejle Kontaktperson: Katrine Raunsø Larsen DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET AF SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Proces- og projektleder Birgit Worm METODE OG GRUNDLAG Formål, strategi 2020 og fokuspunkter 7 Metode og grundlag 9 Erfaringer - pilotprojekter 10 IMPLEMENTERING / KONCEPT Organisering 12 Fremtidens læringsrum 16 Fremtidens arbejdsrum 22 Fællesarealer 30 FORANDRINGSPROCES Den gode proces 40 Involvering - 41 Hvem // Hvad // Hvordan // Hvornår? 42 EVALUERING Evaluering - Hvem? 44 Evaluerung - Hvordan? 45 BILAG Pilotprojekter #1 2 Pilotprojekter #2 3 Pilotprojekter #3 5 Pilotprojekter #4 8 Pilotprojekter #5 10 Pilotprojekter #6 11 Pilotprojekter #7 12 5

6 Phone: Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: METODE OG GRUNDLAG FORMÅL, FOKUSPUNKTER, BEST-PRACTICE

7 INDLEDNING FORMÅL HVORFOR GIVER DET MENING AT TÆNKE STRATEGISK MED RUM? De fysiske rammer er altafgørende for de arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer UCL kan tilbyde medarbejdere og studerende nu og i fremtiden. UCLs bygningsfysiske rammer ændrer sig hele tiden og derfor har direktionen prioriteret at få udarbejdet en campusstrategi som kan give et fælles sprog og nogle fælles principper og guidelines for indretning af de fysiske rammer, hvad enten det er mindre rokader og tilbygninger eller store campusbyggerier. STRATEGI LÆRING OG ARBEJDE Omdrejningspunktet for campusstrategien er forestillingen om, at en rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum er vejen til at styrke læringsmiljøerne og fremme centrale mål, videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med campusstrategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer indenfor UCLs kerneydelser: Undervisning og uddannelse nu og i fremtiden. Campusstrategien tager således afsæt i UCLs erfaringer med, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel, hvordan vi studerer, hvordan vi tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, og hvordan vi samarbejder og videndeler. RUM MANGFOLDIGHED MENNESKER KULTUR OG ADFÆRD Denne guide samler op på erfaringer og evalueringer fra gennemførte pilotprojekter og skal fungere som et konkret redskab ved ombygninger, nyindretninger eller etablering af nye campusser. DIAGRAM_SRTATEGI, RUM OG MENNESKER 7

8 UCL STRATEGI 2020 University College Lillebælts vision Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark og mission om at levere Uddannelser med mening, mennesker og muligheder er operationaliseret i seks strategiske mål. Helt overordnet vil University College Lillebælt uddanne de mest eftertragtede professionsbachelorer i Danmark. Der er opstillet 6 strategiske mål til realiseringen af dette: 1. TVÆRPROFESSIONELLE OG BORGERRETTEDE I LØSNING AF OPGAVEN FOKUSPUNKTER - GUIDE FOR RUM OG INDRETNING De 6 strategiske mål kan oversættes til en række fokuspunkter for fremtidens arbejds-, lærings- og fællesfaciliteter på UCL De fysiske rammer skal være med til at skabe et attraktivt campusmiljø, som tiltrækker og fastholder medarbejdere og studerende. Faglighed og uddannelsernes egenart skal være synlig i rum og indretning og derved være både identitetsskabende og inspirerende for de enkelte fagretninger såvel som UCL som helhed. 2. DYGTIGE TIL BORGERINVOLVERING OG POLICYFORSTÅELSE 3. GODE IVÆRKSÆTTERE OG INNOVATORER De fysiske rammer skal befordre tværfaglighed, samarbejde og videndeling. Rummene skal muliggøre åbenhed og synlighed. Rammerne skal fordre eksperimentel og nytænkende undervisning og arbejde. Både internt, men også med eksterne samarbejdspartnere og borgere. 4. STÆRKE TIL AT ANVENDE TEKNOLOGI 5. SKABER NY VIDEN DER KAN BRUGES 6. LEVERER VÆRDISKABENDE UDVIKLING FOR FÆRDIGUDDANNEDE M 2 Fleksible indretninger skal understøtte flerfunktionalitet, gøre det muligt for flere at bruge rummet, for dermed at få en optimal og maksimal udnyttelse af arealerne over en hel dag Alle m2 skal aktiveres, herunder gangarealer og mellemrum, så der gives plads til nye funktioner, studiearbejdspladser, fællesfaciliteter mv. Teknologi skal understøtte fleksibilitet og innovation. Både i arbejdsområder, læringsrum og i fællesfaciliteter. 8

9 METODE OG GRUNDLAG CAMPUSSTRATEGI 2010 // PILOTPROJEKTER Guiden har taget udgangspunkt i Campusstrategi Strategien blev i 2011/ 2012 efterfulgt af en runde pilotprojekter på flere af UCLs lokationer. Pilotprojekterne har haft meget forskellige målsætninger, og der er blevet arbejdet både med de studerende og medarbejderne - både undervisere og administrativt personale. Enkelte af projekterne har også haft målgrupper, som normalt ligger udenfor UCLs kerneområde, såsom bevægelsesrummet i Jelling, hvor tværfagligt samarbejde med fx. børnehaver er blevet afprøvet. Via interviews, observationer og i workshop med projekternes nøglepersoner er der blevet evalueret på pilotprojekterne fra denne første runde. Viden og erfaringer fra evalueringen og best practice er en del af denne guide og er både implementeret i alle dele af guiden, men også som bilag, hvor hvert enkelt pilotprojekt beskrives. UCL STRATEGI 2020 // FOKUSPUNKTER UCLs strategi 2020 opstiller en række strategiske mål. Sammen med UCL er visionen blevet konkretiseret i 7 fokuspunkter, som forholder sig til det fysiske rum og til fremtidens arbejds-, lærings- og fællesfaciliteter på UCL. Denne guide kobler fokuspunkterne til den viden og de erfaringer, som er høstet i det forudgående arbejde med rum, kultur og mennesker. Guiden opstiller en række konkrete forslag til, hvordan arealer kan udformes og indrettes for at give optimale betingelser for læring og arbejde. Desuden beskrives procesforløbet, som sikrer at fysiske og mentale forandringer accepteres og anvendes som planlagt. FREMTIDEN PROCESOVERSIGT De 7 fokuspunkter har hver især et piktogram, som i guidens konceptdel gentages til at vise, hvilke fokuspunkter i særlig grad indfries i det konkrete forslag. 9

10 BEST PRACTICE EKSEMPLER PILOTPROJEKTERNE HELT KORT Der er blevet gennemført en række meget forskellige pilotprojekter på flere af UCLs lokationer. Pilotprojekter har deres oprindelse i campusstrategien og har som formål at få trykprøvet en række nye indretningeri dagligdagen for at videreføre initiativer og tiltag til større forandringer og nybyggeri. Pilotprojektformen har flere fordele: Større risikovillighed, fordi projekter er tidsmæssig begrænsede Gennemføres på kort tid og som regel for meget få midler Hurtigt evaluering og dermed hurtig viden om, hvad der virker Sætte skibe i søen her og der i organisationen og starte forandringsprocessen op uden at vente på et stort nybyggeri LÆRINGSRUM FOR MOTORIK På dette grundlag blev der udvalgt en række projekter som fokuserer på forskellige former for læringsrum, arbejdsmiljøer og opholdssteder. Fælles for alle projekter er forståelsen af, at arbejdsdagen er sammensat af mange forskellige aktiviteter, som bedst understøttes af forskellige miljøer. Funktionalitet, effektivitet og attraktivitet er dermed blevet afprøvet i mange forskellige sammenhæng. Der er både projekter, som er enkeltstående, mens erfaringerne fra andre initiativer vil kunne bruges i flere sammenhæng - både som organisationsprincipper eller designprincipper. DYNAMISKE LÆRINGSMILJØER 10

11 Phone: Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: IMPLEMENTERING FREMTIDENS LÆRINGS-, ARBEJDS- OG SUPPORTRUM

12 ORGANISERING // PLANLÆGNINGSPRINCIPPER UCLs fremtidige campusorganisering baseres på følgende tre principper: ZONER OG RUM En klar zonering og genkendelige rum gør det nemt for UCLs brugere og gæster at orientere sig. Et centralt fællesareal rummer de mest offentlige funktioner. Fra det centrale areal fordeler man sig til de forskellige uddannelser. Fællesarealet suppleres af en zone med supportrum af forskellig udformning, nogle af dem skal bookes, andre står til fri afbenyttelse. EJERSKAB - FÆLLES M2 Som udgangspunkt udgør UCL en enhed, hvor alle m2 er fælleseje og tilgængelige for alle brugere. Der vil selvfølgelig være lokaler, hvis funktion og udstyr er så specielt at de er kodet til ét formål eller én uddannelse, men der lægges vægt på at lokalerne indrettes med en høj grad af fleksibilitet for at øge deres anvendelighed og sikre en god udnyttelse af ressourcerne. CAMPUS 24/7 UCL ønsker at skabe rammer, der gør det naturligt at mødes i det daglige både med studiekammerater, undervisere og på tværs af uddannelser. Mange berøringsflader fastholder de studerende og styrker det sociale og dermed også faglige liv på stedet. Et campus 24/7 byder på mange forskellige faciliteter, som er tilgængelige hele døgnet rundt og på tværs af uddannelser. Det er helt grundlæggende at der er gode faciliteter for gruppearbejde og koncentreret arbejde. Der tilbydes studievejledning og elevcoach, kurser (fx. eksamens angst kursus, studie teknik), de studerendes råd, og der er steder til sociale og kulturelle arrangementer, foredrag mv. 12

13 UDDANNELSE 1 ANDEN UDDANNELSE LEARNING RESSOURCE CENTER ANDRE f.eks. - PRIVATE VIRKSOMHEDER - FORENINGER - FOLKEBIBLIOTEK - UDDANNELSER FAGLIGE FORBEREDELSES- MILJØER FAGSPECIFIKKE FAGLOKALER HJEMOMRÅDE UDD. 1 GENERISK LÆRINGSMILJØ m. differentiering i størrelse og indretning af uv. lokaler FÆLLES FAGLOKALER FÆLLES STUDIE/ ADMINISTRATION/ SOCIALE FACILITETER PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER FAGLIGE FORBEREDELSES- MILJØER FÆLLES FAGFA- CILITETER PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER EKSTERNE FAGLOKALER FÆLLES STUDIE/SOCIALE FACILITETER KANTINE BIBLIOTEK STUDIE- VEJLEDN. CAFÉ STUDIE- PLADSER AUDITORIUM UDDANNELSE 4 BEVÆGELSES- RUM FAGSPECIFIKKE FAGLOKALER HJEMOMRÅDE UDD. 4 GENERISK LÆRINGSMILJØ m. differentiering i størrelse og indretning af uv. lokaler FÆLLES FAGLOKALER FAGLIGE FORBEREDELSES- MILJØER PERSONALERUM TRYKKERI FÆLLES FAGLOKALER STUDIE- VÆRKSTED FÆLLES FAGLOKALER FAGLIGE FORBEREDELSES- MILJØER GENERISK LÆRINGSMILJØ m. differentiering i størrelse og indretning af uv. lokaler FAGSPECIFIKKE FAGLOKALER GENERISK LÆRINGSMILJØ m. differentiering i størrelse og indretning af uv. lokaler STUDIEADM. STUDIEADM. HJEMOMRÅDE UDD. 2 UDDANNELSE 2 DIR. FAGSPECIFIKKE FAGLOKALER ONE POINT ENTRY SU UDD. 1 UDD. 4 UDD. 2 UDD. 3 IT PEDEL HELPDESK IT SU 1 PEDEL- VÆRKSTED 2 3 STABE FÆLLES ADMINISTRATION/ DRIFTSFACILITETER STABE FRONT OFFICE BACK OFFICE HJEMOMRÅDE UDD. 3 UDDANNELSE 3 13

14 LÆRING OG ARBEJDE ER IKKE STEDER - MEN AKTIVITETER Tegneserierne nedenfor viser en given dag for en studerende/ en underviser og en administrativ medarbejder på UCL - og hvordan stor variation i de fysiske rum kan fremme og understøtte forskellige arbejdsscenarier over en dag. Dagen byder på en stor spændevidde af mange forskellige aktiviteter, fx undervisning, koncentreret arbejde, gruppearbejde, telefonsamtaler, interne og eksterne møder. Nogle opgaver kræver interaktion og samarbejde, mens andre bedst kan udføres som soloarbejde og måske forlanger ro og koncentration. En del af disse opgaver udføres naturligt i funktionsområder, som er kodet til opgaven, fx i et undervisningslokale eller ved et fast arbejdsbord. Andre vil kunne udføres mange forskellige steder, hvis indretning og udstyret er gearet til det. Der findes derfor ikke én arbejdsplads, som kan opfylde alle behov. Variationen i et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø med en bred vifte af forskellige muligheder kan til gengæld tilfredsstille de fleste behov og mange faciliteter kan bruges af flere brugergrupper. Aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer inviterer brugerne til at vælge deres arbejdsplads alt efter arbejdsopgaven og de medførte behov. De fleste brugere behøver derfor ikke have en fast arbejdsplads, men forskellige skiftende arbejdspladser, som man deles om med sine kollegaer. Ved at give afkald på faste arbejdspladser til alle, kan der frigøres plads til supplerende arbejdsmiljø, som i sin indretning bedre understøtter den aktivitet der skal ske, samtidig med at m2 udnyttes mere effektivt. Alle områder er i udgangspunktet fælles ejede, således at hver medarbejder er fri til at vælge, hvor vedkommende vil arbejde i løbet af dagen. Et rent bord koncept er her i brug. Det betyder at medarbejdere og studerende deles om de forskellige arbejdsfaciliteter i deres hjemmebase og efterlader arbejdspladsen ryddet, når dagen er slut. Alle hjemmebaser har stilleområder og adgang til en række support faciliteter til møder, stillearbejde, projektarbejde, samtaler mm. EKSEMPEL: EN STUDERENDES DAG KAFFE, FORBE- REDELSE I CAFÉEN 08:00 UNDERVISNING TEORI + PRAKTIKLOKALER 10:00 KONCENTRERET ARBEJDE I ET STILLE FLEXRUM 12:00 UFORMELT MØDE I CAFÉEN PROJEKTARBEJDE TEORI + PRAKTIKLOKALER UNDERVISNING TEORI + PRAKTIKLOKALER 14:00 PC-ARBEJDE VED EN ARBEJDS- STAT I O N 16:00 GRUPPEARBEJDE I SUPPORTRUM GRUPPEARBEJDE I SUPPORTRUM GRUPPEARBEJDE I SUPPORTRUM Morgen catch-up med medstuderende Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted samt gruppearbejde i supportrum Et stille sted til forberedelse Frokost og samvær med medstuderende Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted Forberede projektorienteret opgave med gruppen Tjekke morgendagens skema og skrive opgave 14

15 EKSEMPEL: EN UNDERVISERS DAG BRAINSTORM VED ET PROJEKTBORD 08:00 TELEFONMØDE I FLEXRUM Morgen catch-up med kollegaer UNDERVISNING TEORI + PRAKTIKLOKALER 10:00 Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted KONCENTRERET ARBEJDE I ET STILLE FLEXRUM 12:00 AD HOC/BRIEFING VED TOUCH DOWN Et stille sted til forberedelse UFORMELT MØDE I CAFÉEN Frokost og samvær med kollegaer TELFONOPKALD I ET FLEXRUM 14:00 Telefonmøde EKSTERNT MØDE Møde med samarbejdspartnere PC-ARBEJDE VED EN ARBEJDS- STAT I O N AD HOC/TELEFONOPKALD I FLEXRUM Indhente dagens mails KORT BRIEFING / AD HOC VED EN TOUCH DOWN 16:00 Briefing med kollegaer om morgendagens opgaver EKSEMPEL: EN ADM. MEDARBEJDERS DAG KAFFE, FORBEREDELSE I CAFÉEN 08:00 PC-ARBEJDE VED EN ARBEJDS- STAT I O N KONCENTRERET ARBEJDE I ET STILLE FLEXRUM UFORMELT MØDE I CAFÉEN 10:00 KUNDEMØDE MØDELOKALE 12:00 KUNDEMØDE EKSTERNT TELFONOPKALD I ET FLEXRUM 14:00 PC-ARBEJDE VED EN ARBEJDS- STAT I O N KORT BRIEFING / AD HOC VED EN TOUCH DOWN 16:00 TELEFONMØDE I FLEXRUM AD HOC/BRIEFING VED TOUCH DOWN AD HOC/TELEFONOPKALD I FLEXRUM Morgen catch-up med kollegaer Besvare mails og løse administrative opgaver Et stille sted til koncen-frokostreret arbejde med og samvær kollegaer interne og eksterne møder med kunder Telefonmøder Indhente dagens mails Briefing med kollegaer om morgendagens opgaver 15

16 RAMMESÆTNING LÆRING HVILKE FORMER FOR LÆRING SKAL RUMMENE UNDERSTØTTE? DIALOG AUDITORIE PROJEKT - GRUPPEARBEJDE HANDS - ON - LABORATORIE COACHING TAVLEUNDERVISNING - ENVEJS 16

17 FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ UCL - PRINCIPPER RUMGEOMETRI Rumgeometri er en vigtig parameter for rummets anvendelighed. Meget langstrakte rum kan være svært at udnytte optimalt. Underviserens scene er meget stor og fra nogle pladser kan det være svært at overskue lokalet og følge med i undervisningen. Ved nye rum skal der tænkes i antal studerende/formidling. Et mere kvadratisk rum er tit at foretrække. Eksempel: Læringsrummet i Soldalen kæmper med at tidligere to lokaler er lagt sammen til ét rum til ca. 45 personer. LYS God belysning i form af dagslys kombineret med gennemtænkt kunstig belysning skaber et godt udgangspunkt for optimal indlæring og undervisning. Tilpasset belysning - gerne vha. dagslysstyring - gør det nemmere at koncentrere sig, bevare koncentrationen og deltage i undervisning. Belysning kan desuden være med til at sætte fokus på områder, fx gruppearbejdspladser og signalere at det er her, man mødes og arbejder sammen med hinanden. LUFT Frisk luft sørger for at kroppen og hjernen kan arbejde optimalt. Det er derfor vigtigt at der sørges for en passende og balanceret luftskifte i alle læringsrum. Udluftningen skal fungere uden at brugerne selv er nødt til at regulere, men der skal være mulighed for at overstyre systemet, hvis det ønskes. Ved nybyggeri skal der lægges stor opmærksomhed på passende luftmængder. AKUSTIK God akustik er ligeledes en forudsætning for optimal indlæring. Alle studerende skal uden anstrengelser kunne følge og deltage i undervisningen. Efterklangstiden skal være afstemt lokalernes funktion, ligesom trinlyden fra gangarealer skal minimeres mest muligt. Det kan opnås med en bred vifte af støjregulerende tiltag, fx. akustikpaneler i lofter og vægge, ikke hårde gulvbelægninger for at undgå trinlyd. Man kan overveje at etablere teleslynger i et antal af undervisningslokaler og auditorier. FLERE HØJDER I INDRETNINGEN Bordopstilling i 2 niveauer kan give nye perspektiver, rumfornemmelser og fleksibilitet. Det bevirker at de bagerste kommer tættere på. Højborde i et cafélignende miljø er gode da de tiltaler unge og indbyder til involvering og videndeling. Obs. - Udstyret (fx tavler) og tekniske installationer skal medtænkes og fungere sammen med forskellige højder og fleksible indretningsløsninger. MOBILT INVENTAR Inventar bør være flerfunktionelt, nemt at omrokere og gøre plads til gruppearbejde og andre læringsformer. Inventar bør være egnet til dette dvs. det må ikke ridse gulve og ikke være for tungt. Ved nybygning/ ombygning bør der tænkes på robuste former for gulvbelægning. GRUPPE ARBEJDSPLADSER Pilotprojekterne har eksperimenteret med gruppearbejdspladser både i det åbne og lukkede. Erfaringen viser at gruppearbejdspladser med digitale skærme optages først; skærmene gør samarbejde og formidling nemt. Kantine, fredagsbar, gangarealer, udenfor - anything goes...både i selve undervisningen og til opgaver efter skoletid. INVENTAR I FORSKELLIGE HØJDER BEFOR- DRER SYNLIGHED INDRETNING MED AUDITORIEMØBLER 17

18 FREMTIDENS LÆRINGSRUM PÅ UCL - PRINCIPPER TEKNOLOGI SOM FORUDSÆTNING Teknologi er en af forudsætningerne for innovation i læringsprocesser. Bodylab i Odense har eksperimenteret med et bogfrit miljø understøttet af digitale medier (I-Pads) og digitale skærme, som de studerende bruger til læring og diskussion. Lokalet bruges flittigt og kunne med fordel være større og dermed egnet til undervisning af større hold. KUNST, FARVER OG ÆSTETIK Farver, kunst og æstetik har en stor betydning for rumoplevelsen. Enkle midler kan forandre rum og have en stor effekt for æstetik og brugernes accept - og det behøver ikke at koste mere, hvis det medtænkes fra starten af. Farver - Soldalen: farvede bordplader i almindelige undervisningslokaler har givet stor grafisk/æstetisk effekt Kunst - Radiografuddannelsen: gamle anatomi plakater er brugt som vægudsmykning. Grafik - Soldalen: studerende har været med til at udsmykke et undervisningsrum (en mørk væg med tegneserier og grafik). SYNLIG FAGLIGHED Det inspirerer, giver anledning til samtale og gør brugerne stolte at vise eksempler på deres faglighed og identitet. Bodylab i Odense viser ting, der før stod i skabe. Der er skabt et visuelt og taktisk læringsmiljø, som styrker Blangstedgårdsvejs samlede identitet som et sundhedsfagligt uddannelsessted. På Middelfartvej er biologilokalets indhold stillet ud på gangen og inviterer til kig og samtale. Speciel designet grafik på de forskellige uddannelser kan også være med til at give identitet og gøre faglighed tydeligt for alle. INNOVATION - RUM SOM FORUDSÆTNING FOR NYE LÆRINGSFORMER Specifikke og anderledes undervisningsrum, som kan være kodet til innovative undervisningsmetoder og bruges af mange eller er indrettet specielt for en uddannelse og kan formidler på nye måder. Eksempel - Bodylab er et rum, der eksperimenterer på tværs af uddannelser, og skaber nye innovative erfaringer Eksempel - Gymnastiksal i Jelling: enkle midler og farver danner nye sanselige rum, som appellerer til flere brugergrupper og nye formål. UDSTILLING AF FAGLIGE ARTEFAKTER GYMNASTIKSAL I JELLING 18

19 UNDERVISNING AF STORE HOLD OPTIMAL UNDERVISNING FOR ALLE Ved store hold er det tit vigtigt at have mulighed for differentiering af undervisning. Både for at tilgodese forskellig læringshastigheder, men også for at kunne undervise forskellige hold samtidig. Optimal flexibilitet i indretningen understøtter læring og pædagogik. Det bør sikres at alle momenter af en undervisningslektion kan foregå i omgivelser, der er optimeret til formålet samtidig med at undervisningen foregår indenfor overskuelige rammer både for de studerende og underviseren. ZONERING AF RUMMET For at tilgodese variation og forskellige læringsstile indrettes nedenstående eksempel i 4 zoner: Auditorium, projektzone, frizone og bevægelseszone. Den rumlige variation opfordrer til ergonomiske gode arbejdsstillinger og til at skifte mellem stillesiddende arbejde og bevægelse. Zoneopdelingen giver mulighed for varierende holdstørrelser og flere grupper, som kan være til stede på samme tid. MOBILITET AF INVENTAR Lokalet kan hurtigt omrokeres og dermed tilgodese forskellige læringsaktiviteter. De forskellige former for inventar muliggør mange forskellige opstillinger, som kan vises på eksempeltegninger i lokalet. FORSKELLIGE HØJDER I INDRETNINGEN Sikrer godt udsyn for alle og mulighed for øjenkontakt mellem underviser og den studerende. De høje borde giver samtidig mulighed for gruppearbejde i mere uformel sammenhæng. FRIRUM I RUMMET PROJEKTOMRÅDE MED RUMLIG AFGRÆNSNING I FORM AF LOCKERS SKABER RUM I RUMMET AUDITORIEUNDERVISNING GRUPPEARBEJDE 19

20 UNDERVISNING AF MINDRE HOLD Undervisning af mindre hold foregår både som tavleundervisning, hvor underviseren står på scenen, men også som soloarbejde, i grupper og som diskussion. Nedenstående eksempel viser det et lokale med fleksibelt inventar indrettet på 4 forskellige måder. Afhængig af undervisningens karakter kan der hurtigt omrokeres. Tavler på væggen kan anskueliggøre forskellige former for opstillinger og give brugerne inspiration til at afprøve noget nyt. Andre steder er der blevet eksperimenteret med at aflevere lokalet med den brugte opstilling og dermed udfordre de næste brugere til at tænke ud af boksen, Bordene opstilles i formation af 2 borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til tavleundervisning, der kombineres med gruppearbejde. Bordene opstilles i lineær formation. Opstillingen er især funktionel i forhold til tavleundervisning, hvor man stadig ønsker kontakt og kommunikation med medstuderende. Bordene opstilles i formation 2 borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til gruppearbejde og tavleundervisning. Alle pladser har udsyn til tavlen. Bordene opstilles i formation 4 borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til diskussionsbaseret undervisning og kan også bruges ved workshops o.l. 35 m2: prs. 20 prs. i opstilling 35 m2: prs. 16 prs. i opstilling 35 m2: prs. 24 prs. i opstilling 35 m2: prs. 16 prs. i opstilling 20

21 BILLEDEKSEMPLER LÆRINGSRUM BRAINSTORM UNDERSTØTTET AF WHITEBOARDS AUDITORIUM: HER BRUGT TIL UFORMELT GRUPPEARBEJDE BEVÆGELSE OG FRIRUM TRADITIONEL TAVLEUNDERVISNING NICHER TIL FORDYBELSE IMPLEMENTERET I ÅBENT RUM GRUPPEARBEJDE I FLEKSIBLE RAMMER MULTIFUNKTIONSMØBEL: SAMTALE, GRUPPEARBEJDE, LÆSNING FORDYBELSE I BLØDE OMGIVELSER 21

22 FREMTIDENS ARBEJDSPLADSER - PRINCIPPER Alle UCLs medarbejdere er tilknyttet en hjemmebase, hvor man holder til og arbejder sammen med kolleger fra samme afdeling. Undervisernes hjemmebaser er i afdelingerne og dermed tæt på de studerende, mens det administrative personale har back-office som deres hjemområde. Alle områder er principielt fælles ejede, således at hver medarbejder er fri til at vælge dagens arbejdsplads/-er efter dagens opgaver. Medarbejdere deles om de forskellige arbejdsfaciliteter i deres hjemmebase og efterlader arbejdspladsen ryddet, når dagen er slut. Dette rent bord koncept forudsætter egnede opbevaringsmuligheder både i fællesarkiver til delte materialer, men også personlig og aflåselig opbevaring. Alle hjemmebaser har stilleområder og adgang til en række support faciliteter til møder, stillearbejde, projektarbejde, samtaler mm. ZONEINDDELING OG FÆLLES FUNKTIONER Alle hjemmebaser (både undervisernes og administrationen) zoneres i front-office og back-office, hvor front-office indeholder de mere udadvendte og aktive funktioner og back-office udgøres af områder til koncentreret arbejde uden for mange udefra kommende henvendelser. Funktioner som flex- og møderum er fælles for både front- og back-office. Front-office tilbyder endvidere åbne arbejdsstationer/flyverpladser, der kan benyttes af alle brugere af uddannelsesinstitutionen, medarbejdere som gæster. AKTIVITETSBASEREDE ARBEJDSPLADSER - RATIO? Administrationen indrettes aktivitetsbaseret. Rum og inventar skal understøtte dagens gøremål på bedste vis og forskellige aktiviteter kræver forskellige faciliteter. Fx. afholdes et formelt møde bedst i et møderum, mens rutine pc-arbejde bedst udføres ved et skrivebord. En stor del af undervisernes dag foregår i undervisningslokaler. Det er derfor ikke altid nødvendigt med faste arbejdsborde til alle medarbejdere, da alle ikke vil være tilstede samtidig. En ratio for deling af faciliteter kan derfor overvejes. Ratioen vil være forskelligt og skal udarbejdes med henblik på afdelingens arbejdsopgaver og graden af medarbejdernes tilstedeværelse i afdelingen. Har mange af afdelingens medarbejdere meget udadvendte opgaver og dermed stor mobilitet og er kun tilstede en mindre del af arbejdsdagen vil ratioen være større end ved afdelinger, hvor medarbejderne har mange interne arbejdsopgaver. Afdelingens behov kan analyseres ved hjælp af en aktivitetsregistrering og det kan overvejes at udarbejde en række forslag for ratio baserende på nuværende og fremtidige erfaringer. Ratio på arbejdspladser i kombination med en bred vifte af forskellige arbejdsmiljøer gør det også nemmere at ansætte nye medarbejdere uden at skulle foretage inventar- eller bygningsmæssige indgreb. I de fleste tilfælde vil der være gode muligheder at integrere et antal medarbejder i det eksisterende arbejdsmiljø idet medarbejderne deles om arbejdspladserne. Uanset graden af ratio er det er vigtigt at alle medarbejdere har adgang til både fælles arkiv og personlig opbevaring. 22

23 RAMMESÆTNING AKTIVITETSBASEREDE ARBEJDSPLADSER RATIO Mange interne/ administrative opgaver - stort behov for faste arbejspladser og et antal supportrum SUPPORT- RUM SUPPORT- RUM SUPPORT- RUM SUPPORT- RUM STOR RATIO - FÅ FASTE ARBEJDS- PLADSER SUPPORT- RUM SUPPORT- RUM SUPPORT- RUM LILLE RATIO - MANGE FASTE ARBEJDS- PLADSER SUPPORT- RUM Mange udadvendte opgaver - ved tilstedeværelse stort behov for interaktion og mange mødesteder MOBILITET 23