Magistratens 1. Afdeling

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 2. maj 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: Sikring af den økonomiske balance på daginstitutionsområdet med virkning fra budgetåret Resume Regnskabet for 2003 viste, at det samlede dagtilbudsområde i Børn og Unge-afdelingen ved udgangen af 2003 havde en gæld på 34,7 mio. kr. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 1. afdeling har i lyset heraf gennemført en analyse, der viser, at gælden forventes forøget til ca. 91 mio. kr. ved udgangen af 2005, hvoraf de ca. 80 mio. kr. alene vedrører daginstitutionsområdet. Sektorens tilladte max. gæld udgør 8% af den samlede ramme svarende til ca. 108 mio. kr. Analysen viser, at underskuddet ikke kan tilskrives manglende styring på de enkelte daginstitutioner, men at det i alt væsentligt kan tilskrives finansiering af budgetforligsinitiativer, sikring af pasningsgaranti, manglende samtidighed i rammereguleringen, samt det forhold, at der siden 2000/2001 har været en asymmetri i styringen af lønudgifterne fra kommunekassen til sektorniveau, hvor der er lønsumsstyring, og fra sektorniveau til institutionsniveau, hvor der er normeringsstyring. Analysen viser, at de lønmæssige ubalancer hovedsageligt har vist sig i 2003 og Byrådet har tidligere truffet principbeslutning om, at der skal gennemføres lønsumsstyring på daginstitutionsområdet. Magistraten har vedtaget en ændret model for fremskrivning af decentraliserede områders lønrammer - en model, der sikrer samtidighed i rammereguleringen og budgetfremskrivningen fra og med budget Dog kan det forudses, at der selv med disse ændringer fra 2006 vil være en årlig ubalance på daginstitutionsområdet på 12 mio. kr. Hertil kommer den akkumulerede gæld, der ved indgangen til 2006 vil udgøre ca. 80 mio. kr. En annullering af denne gæld via en permanent forrentning af beløbet vil indebære, at der skal foretages en reduktion af daginstitutionsområdets årlige ramme på 3,2 mio. kr.

2 En sådan løsning vil således i alt indebære en fremtidig ubalance på daginstitutionsområdet på 15,2 mio. kr. I overensstemmelse med den politiske aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og byrådsmedlem Brian Korsgaard af 28. april 2005 foreslås i denne indstilling gennemført en række konkrete initiativer med henblik på at genoprette den økonomiske balance på daginstitutionsområdet. Initiativerne omfatter blandt andet gennemførelse af lønsumsstyring på institutionsniveau. Herved sikres det, at der ikke igen opstår økonomiske ubalancer som følge af asymmetrien i lønsumsstyringen på sektorniveau og normeringsstyringen på institutionsniveau. Initiativerne vil samtidig bidrage til, at en ny magistratsafdeling for børne- og ungeområdet etableres på et afbalanceret økonomisk grundlag uden en betydelig gældsbyrde og i fremadrettet økonomisk balance. Det fremgår af den politiske aftale, at der er taget initiativ til en lignende afvikling af skoleområdets gæld. Forslaget om afvikling af skoleområdets gæld vil blive fremlagt for Byrådet i forbindelse med regnskabsresultatet for Der er allerede indført lønsumsstyring på skoleområdet. 2. Tidligere beslutninger I marts måned 1993 vedtog Byrådet de generelle rammer og vilkår for yderligere decentralisering i Århus Kommune. Rammerne blev korrigeret i efteråret 1995 i forbindelse med evaluering af den gennemførte decentralisering. Byrådet vedtog den 20. december 1995 at gennemføre nettobudgettering i daginstitutioner og dagpleje. Institutionerne fik mulighed for at tilpasse ressourceforbruget fleksibelt til budgettet, reguleret efter antal indskrevne børn. Byrådet vedtog den 12. august 1998 en indstilling om udmøntning af nye lønformer for chefer, ledere og medarbejdere i Århus Kommune og besluttede blandt andet, at der skal indføres lønsumsbudgettering/-styring i Århus Kommune med virkning fra budgetåret 1998, på skole- og daginstitutionsområdet dog senest med virkning fra år Dette indebar lønsumsstyring på sektorniveau i Børn og Unge-afdelingen fra Byrådet vedtog den 1. marts 2000 udmøntningen af overenskomstforligets (O.99) lønpuljer. Udmøntningen betød blandt andet, at der blev givet rammekorrektion til decentraliseringsområderne med gældende selvfinansieringsandel fra og med budgetår Byrådet vedtog d. 15. marts 2000 en indstilling om Evaluering af de 3 store servicområders decentraliseringsordninger i 1999, hvoraf bl.a. følger, at decentraliseringsordningerne generelt fungerer godt, og at der ikke er generelle ønsker om væsentlige ændringer. Byrådet vedtog i 17. december 2003 en indstilling om tillægsbevilling til driftsåret 2003, hvor der blev meddelt tillægsbevillinger til sektor 1.80 på i alt 61 mio. kr. 2

3 Byrådet vedtog den 9. juni 2004 i forbindelse med vedtagelsen af regnskabet for 2003, at anmode Magistratens 1. Afdeling om at fremsende indstilling til byrådet om indførelse af lønsumsstyring på daginstitutionerne i overensstemmelse med den principbeslutning, Byrådet tidligere har vedtaget om indførelse af lønsumsstyring. 3. Beskrivelse af indstillingen Med baggrund i Byrådets vedtagelse af regnskabet for 2003 den 9. juni 2004 udarbejdede Magistratens 1. Afdeling et forslag om indførelse af lønsumsstyring, som blev sendt i høring den 27. september 2004, og indeholdt forslag om principbeslutning om indførelse af lønsumsstyring herunder strakstilpasning af den økonomiske ubalance, som regnskabet for 2003 og halvårsregnskabet for 2004 viste. Høringen blev gennemført for så vidt angår den del, der omhandlede lønsumsstyring, ændret budgetmodel og anciennitetsudligning, og der er afgivet 272 høringssvar. Sammenfatningen af høringssvarene er vedlagt og fremlægges i sin helhed i Byrådets læseværelse. På den baggrund og i sammenhæng med debatten omkring høringsudkast af indstilling om indførelse af lønsumsstyring for daginstitutioner, besluttede Byrådets partier i oktober 2004 at gennemføre en analyse af baggrunden for underskuddet på daginstitutionsområdet. Byrådets partier besluttede endvidere at mødes og drøfte situationen med henblik på at foretage de nødvendige foranstaltninger af mere permanent og/eller strukturel karakter, når analysen foreligger. Eventuelle initiativer iværksættes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for Resultatet af analysen. Analysen er nu gennemført i samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling og Magistratens 1. afdeling, og viser, at det samlede dagtilbudsområde i Børn og Unge-afdelingen ved udgangen af 2003 havde en gæld på 34,7 mio. kr. Gælden forventes forøget til ca. 91 mio. kr. ved udgangen af 2005, hvoraf de ca. 80 mio. kr. alene vedrører daginstitutionsområdet. Sektorens tilladte max. gæld udgør 8% af den samlede ramme svarende til ca. 108 mio. kr. Analysen viser, at underskuddet ikke kan tilskrives manglende styring på de enkelte daginstitutioner, men at det i alt væsentligt kan tilskrives finansiering af budgetforlig vedrørende midlertidig finansiering af fleksjobs i budget samt budgetaftalen for , sikring af pasningsgarantien, manglende samtidighed i rammereguleringen, samt det forhold, at der siden 2000/2001 har været en asymmetri i styringen af lønudgifterne fra kommunekassen til sektorniveau, hvor der er lønsumsstyring og fra sektorniveau til institutionsniveau, hvor der er normeringsstyring. Analysen viser, at de lønmæssige ubalancer hovedsageligt har vist sig i 2003 og En mindre del af underskuddet - svarende til ca. 1/3% af rammen i perioden skyldes merforbrug på den al- 3

4 mindelige drift i Børn og Unge-afdelingen. Dette merforbrug kan primært henføres til udgifter forbundet med stigende sygefravær. Byrådet har tidligere truffet principbeslutning om, at der skal gennemføres lønsumsstyring på daginstitutionsområdet. Magistraten har den 28. februar 2005 vedtaget en ændret model for fremskrivning af decentraliserede områders lønrammer - en model, der sikrer samtidighed i rammereguleringen og budgetfremskrivningen fra og med budget Dog kan det forudses, at der selv med disse ændringer fra 2006 vil være en årlig ubalance på daginstitutionsområdet på 12 mio. kr. Hertil kommer den akkumulerede gæld, der ved indgangen til 2006 vil udgøre ca. 80 mio. kr. En annullering af denne gæld via en permanent forrentning af beløbet vil indebære, at der skal foretages en reduktion af daginstitutionsområdets årlige ramme på 3,2 mio. kr. En sådan løsning vil således i alt indebære en fremtidig ubalance på daginstitutionsområdet på 15,2 mio. kr. I overensstemmelse med den politiske aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og byrådsmedlem Brian Korsgaard af 28. april 2005 foreslås - udover den af Magistraten vedtagne ændring af modellen for fremskrivning af lønrammerne - foretaget følgende med henblik på at oprette den økonomiske balance på daginstitutionsområdet: 1. Gennemførelse af lønsumsstyring i daginstitutionerne med virkning fra 1. januar Der gennemføres i øvrigt følgende tiltag i forhold daginstitutionernes ramme: a) En overførsel på 3 mio. kr. indenfor daginstitutionsområdets nuværende ramme fra huslejeformål til lønformål (2005-priser). b) I forbindelse med det tekniske oplæg til budgettet for indarbejdes en forøgelse af daginstitutionernes ramme til lønformål på 9 mio. kr. (2005-priser). Det forudsættes, at Byrådet finder kompenserende besparelser i den kommunale økonomi, såfremt der ved fremlæggelse af Magistratens budgetforslag for ikke er finansiering til denne merudgift, eller hvis der ikke er råderum til merudgiften indenfor den vækstramme, der indgår i en forventet aftalte mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for At forsøget med døgnåbne pasningstilbud opgives. Herved sikres, at der ved overgang til lønsumsstyring sker en nulstilling af daginstitutionsområdets samlede gæld på 80 mio. kr. Dette finansieres ved en evigtvarende reduktion af rammen på 4 % af gælden svarende til 3,2 mio. kr. (2005-priser). Dette beløb svarer i øvrigt til det beløb, Børn og Unge-afdelingen indenfor rammen har reserveret til forsøg med døgnåbne pasningstilbud i forbindelse med budgetudmeldingen til daginstitutionerne for Administration i dag. Den eksisterende nettobudgetteringsmodel på daginstitutionsområdet indebærer, at daginstitutionerne er normeringsstyrede. Dette betyder, at daginstitutionernes lønninger afregnes efter en fast lønsats, der be- 4

5 regnes med udgangspunkt i budgetlønnen. Forskelle i budgetlønnen og den faktiske løn afregnes over den fælles lønpulje i Børn og Unge-afdelingen. Omvendt er dagtilbudssektorens samlede lønramme omfattet af lønsumstyring, hvilket betyder at forskelle mellem budgetløn og faktisk løn skal afholdes indenfor sektorens samlede lønramme. Forskelle vil vise sig som over- eller underskud. Forslag til lønsumsmodel på daginstitutionsområdet. Formålet med at indføre lønsumsstyring på institutionsniveau er at forbedre og forenkle sektorens økonomiske styring med henblik på at sikre fremtidig rammeoverholdelse. Dette indebærer følgende hovedprincipper : Det skal sikres, at daginstitutionernes budgetter til enhver tid tilpasses den byrådsvedtagne økonomiske ramme. Institutionernes budgetter skal derfor tildeles og reguleres så tæt på de samme principper, som den overordnede ramme for daginstitutionerne som muligt, således at byrådsvedtagne ændringer i budgettet slår direkte igennem på institutionsniveau. Modellen skal sikre størst mulig klarhed og gennemskuelighed i forbindelse med budgettildeling og økonomistyring. Modellen skal sikre sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kompetence, således at de, der ansætter, også har ansvaret for at styre lønforbruget. Såfremt der ikke etableres sammenhæng mellem rammeløn og forbrugsmulighed vil underskuddet fortsat kunne vokse. Med overgangen til decentral lønsumsstyring vil der ske ændringer for daginstitutionerne, hvor ledelsesansvaret udvides til at skulle overholde en samlet lønsum i modsætning til i dag, hvor ansvaret indebærer overholdelse af en personalenormeringsramme. Dette gælder også vikarområdet. Når vikarerne udmeldes til og afregnes med institutionerne indgår de i dag med den budgetlagte gennemsnitsløn for de forskellige stillingskategorier. Dette indebærer, at der er en afvigelse imellem rammens lønsum til vikarer og den til institutionerne uddelte sum, idet Børn og Unge-afdelingen med den eksisterende normeringsmodel afholder forskellen mellem den budgetlagte vikargennemsnitsløn, som der er dækning for i lønrammen, og de gennemsnitlige faktiske lønudgifter til pågældende stillingskategori, som uddeles til daginstitutionerne af den fælles lønpulje. Afvigelsen er i analysen beregnet til 12,1 mio. kr. i 2003 og 10,8 mio. kr. i Det foreslås, at den nugældende budgettildelingsmodel ændres til en model, hvor udgangspunktet for institutionernes budgetter er et aldersafhængigt budgetbeløb pr. barn. pr. år. Dette beløb skal i størst muligt omfang afspejle de budgetbeløb, som daginstitutionerne hvert år tildeles fra kommunekassen. Dog skal der ske fradrag for beløb til aktiviteter, der omfatter alle daginstitutioner, og hvor udgifter afholdes centralt f.eks. særlig vedligeholdelse, vedligeholdelse af grønne områder, pædagogisk og teknisk tilsyn og IT. Institutionerne vil fortsat have mulighed for at operere med 10% over- og underskud. 5

6 Retningslinjerne for tildeling af decentrale budgetter for daginstitutionerne har senest været til debat i forbindelse med Byrådets behandling af budgetreduktionen i forbindelse med budgettet vedrørende Behandlingen af budget 2004 viser, at der fortsat vil være behov for opretholdelse af visse særlige ikke børnetalsafhængige løntildelinger. Det vil således ikke være muligt at gå 100 % over til en pr. pladsbudgettering. Ny model for tildeling af institutionsbudget. 1. Grundbudgetter som et grundbeløb + et beløb pr. barn. Daginstitutionerne tildeles fremover et grundbudget som består af et grundbeløb samt et beløb pr. barn. Grundbeløbet er et ikke-børnetalsafhængigt startbeløb. Institutioner med en fast normering på 6 grupper eller på minimum 72 børn i vuggestuer, 120 børn i børnehaver og børn eller tilsvarende i integrerede institutioner tildeles et supplerende grundbeløb til dækning af de yderligere udgifter, der vedrører ledelsesopgaven m.v. i store institutioner. Herudover tildeles institutionerne et fast beløb pr. barn beregnet pr. aldersgruppe (½ - 2 år, 3 år - skolestart, klasse, klasse). Modellen dækker alle institutioner fra 2 grupper (24 vuggestue, 40 børnehavepladser, børn i integreret institution) og opefter. Små institutioner (vuggestuer med under 24 børn, børnehaver med under 40 børn og under børn i integrerede institutioner) behandles individuelt. Det børnetalsafhængige beløb fastlægges, så det er ens pr. barn pr. aldersgruppe i lighed med rammetildelingen fra Byrådets side. Det særlige integrationstillæg i aldersintegrerede institutioner opretholdes, så de normeringsforskelle, der i dag er mellem integrerede institutioner og andre institutioner generelt forbliver uændrede. Grundbudgettet dækker lønramme og almindelig drift og fremskrives hvert år med rammefremskrivningen, som den fastlægges af Byrådet. Omlægningen af den decentrale budgettildelingsmodel medfører isoleret en mindre omfordeling, som ved modellen på 2005-forudsætninger er beregnet i størrelsesordenen fra + ca kr. til - ca kr., typisk svingende indenfor +/ kr. af budgetterne i forhold til i dag, således at nogle institutionsstørrelser vil opleve en mindre stigning i forhold til dag og andre et mindre fald. Der pågår aktuelt drøftelser med de faglige organisationer med henblik på at afklare, om modellen kan indrettes, så disse udsving reduceres. 2. Tillæg til grundbudgetterne. I lighed med i dag tildeles et tillæg til institutionernes grundbudgetter (lønsum og drift) på grund af en række særlige forhold. Det drejer sig om tillæg til lederløn, integrationstillæg i integrerede institutioner, småinstitutionstillæg, skovbørnehavetillæg, tillæg til dyrehold, bygningstimer, udvidet åbningstid, rengøring, energi, vedligehold og husleje m.v. På samme måde vil der blive givet et tillæg til budgettet ved optagelse af børn med handicap og de eksisterende tildelingsordninger vedrørende udsatte og tosprogede børn samt par. 4a sprogstøtte- 6

7 midler vil fortsætte. Disse tillæg vil blive tildelt efter samme principper som i dag, men ikke som et normeringstillæg, men som et tillæg til lønsummen. 3. Barsel. Barsel på daginstitutions- og dagplejeområdet afregnes med kommunekassen, hvorfor der vil være uændret vikardækning for barselsfravær. 4. Sygdomsrefusion og andre kollektive puljer. Med hensyn til vikardækning ved sygefravær blev der i høringsmodellen som udgangspunkt ikke arbejdet med en central pulje til vikardækning ved sygdom, men i stedet med en vikardækning svarende til en udlægning af dagpengene. Dagpenge dækker mellem 40 og 60 % af lønudgiften efter 14 dage, så en udlægning af dagpengene giver ikke kompensation for fraværet i samme omfang, som den model, der anvendes i Imidlertid tilkendegives det i 3 ud af 4 høringssvar, at man ønsker at opretholde den kollektive vikardækning for så vidt angår langstidssygefravær. Kun en lille del af høringssvarene forholder sig til spørgsmålet omkring de øvrige kollektive puljer, som bl.a.. omfatter: korttidssygefravær, ferielejr, efteruddannelse, psykologbistand, flexjob, arbejdsfastholdelse og sikkerhedsarbejde mv. Der er for 2005 indgået en aftale med BUPL og PMF omkring disse kollektive puljer. Den nye model hindrer ikke, at denne aftale kan fortsætte i 2006, og Magistratens 1. Afdeling er med baggrund i høringssvarene indstillet på, at disse puljer helt eller delvist fortsætter, hvilket dog vil indebære, at budgetmodellens børnetalsafhængige beløb reduceres procentuelt tilsvarende. I forbindelse med indførelse af lønsumsstyring vil indgåede puljeaftaler og andre aftaler i samarbejde med de faglige organisationer blive gennemgået - evt. med henblik på genforhandling. Anciennitetsudligning. Da der i dag er en vis anciennitetsspredning mellem lige store institutioner, foretages i modellen en tilpasning af grundbudgetterne ved anciennitetsudligning. I høringsudkastet opereredes med en udligning over 6 år og således, at der ikke skete anciennitetsudligning ved lønafvigelser under 1 pct. i forhold til gennemsnitslønningerne. Dette har i høringen givet anledning til en del kritik, hvorfor der foreslås en model, hvor der foretages årlig anciennitetsudligning i foreløbig 4 år. Derefter vil det blive vurderet, om anciennitetsspredningen er reduceret i et sådant opfang, at anciennitetsudligningen umiddelbart kan ophøre, eller om den skal fortsætte. Det foreslås, at anciennitetsudligningen ophører senest ved udgangen af regnskabsår 2013 således, at lige store institutioner af samme type har samme lønsum senest fra BUPL og PMF kan tilslutte sig forslaget om årlig anciennitetstilpasning samt en ny vurdering efter 4 år, men er uenige i forslaget om en slutdato. 7

8 Med udgangspunkt i de udbetalte lønninger frem til sommeren 2004, blev der i forbindelse med udarbejdelsen af høringsindstillingen foretaget en analyse af lønspredningen imellem institutioner. Der blev ved analysen set bort fra særlige løntillæg som handicaptillæg mv. Denne viser, at der gennemsnitligt er 3,2 % afvigelse mellem den forventede regnskabsmæssige gennemsnitslønsum i alle daginstitutioner og det forventede årsforbrug i de enkelte institutioner. Det betyder, at lige store institutioner af samme type har forskellig lønudgift. Denne afvigelse skyldes dels forskellig anciennitet i personalet på institutionerne og dels forskelle i personalesammensætningen. Analysen viser endvidere, at en øjeblikkelig tilpasning af lønsummen til de gennemsnitslønninger, som danner grundlag for budgetmodellen vil betyde, at den institution, der har den største afvigelse fra gennemsnitslønsummen vil opleve en forbrugsbegrænsning på ca. 12 procent. Tilsvarende vil den institution, der oplever den største gevinst opleve en mulighed for at udvide forbruget på ca. 7 pct. Dette vel at mærke under forudsætning af en uændret medarbejderstab i forhold til beregningstidspunktet. Hertil kommer, at institutionernes lønbudgetter i 2005 svinger fra ca. 1 mio. kr. i en lille institution til ca. 7 mio. kr. i en stor institution. Institutionerne vil derfor opleve anciennitetstilpasningen forskelligt. I en lille institution vil en ændring på f. eks kr. have stor effekt, fordi det giver en stor procentvis ændring af forbrugsmuligheden, hvorimod i en stor institution lettere vil kunne tilpasses i forbindelse med personaleudskiftning, opmærksomhed omkring vikarindtag mv. Det anses derfor for nødvendigt at foretage en tilpasning af institutionernes grundbudgetter ved anciennitetsudligning. Alle institutioner vil efter en 8-årig udligningsperiode budgetmæssigt være stillet ens, idet ens institutioner vil råde over identisk lønsum. Anciennitetsudligningen indebærer, at virkningen af lønforskellene som følge af anciennitet udlignes mellem de enkelte institutioner én gang årligt i foreløbig 4 år. Dette vil indebære, at der på institutionernes lønsumsbudgetter vil optræde en positiv eller negativ regulering, afhængig af det fastansatte personales anciennitetssammensætning i den enkelte institution. Dette for at sikre, at institutionerne ikke skal være tvunget til eksempelvis at afskedige erfarne medarbejdere af økonomiske grunde. Institutionerne vil således ikke opleve ændringer i forbrugsmulighederne i de første 4 år, bortset fra mer- eller mindreudgiften ved de anciennitetsændringer, der følger af stillingsskift i institutionen i det enkelte år. Disse vil påvirke den enkelte institutions forbrugsmulighed i op- eller nedadgående retning. Med punktene 1 til 5 er institutionens samlede budget opstillet, og alle omkostninger ved institutionens drift vil efter modellen skulle afholdes indenfor denne ramme - incl. udgifter til vikar, særydelser m.v. Centrale udgifter. 8

9 En række udgifter, som tildeles via den byrådsfastsatte ramme, vil fortsat blive afholdt centralt. Det drejer sig om aktiviteter, der omfatter alle daginstitutioner, og hvor udgifter afholdes centralt f.eks. særlig vedligeholdelse, vedligeholdelse af grønne områder, pædagogisk og teknisk tilsyn og IT. Samlet ramme for daginstitutioner og dagpleje. I dag er dagpleje og daginstitutioner samlet under den samme ramme. Dette indebærer, at såvel daginstitutioner som dagpleje skal være i balance, hvis sektoren som helhed ikke skal risikere underskud. Denne risiko for ubalance løses ikke ved nærværende indstilling. På Dagplejens regnskab for 2004 fremgår et mindre underskud, som tilsyneladende skyldes højere gennemsnitslønninger end budgetlagt. Dagplejeområdet vil af Børn og Unge-afdelingen blive vurderet nærmere med baggrund i regnskabet for Tilpasning af styringsværktøjer. Overgangen til en ny model for lønsumsstyring vil medføre et behov for uddannelse primært af institutionsledere samt et behov for at omlægge og nyudvikle økonomistyringsværktøjerne i sektoren. Efter bedste foreløbige skøn vurderes dette at medføre en omlægningsudgift i i en størrelsesorden på i alt 3 mio. kr., svarende til en reduktion i budgetmodellens børnetalsafhængige beløb på ca. 0,1 pct. årligt i de 3 år. Det må således afdækkes, hvilken betydning indførelsen af et nyt økonomisystem giver i relation til at sikre lønsumsoverholdelse på institutionsniveau samt sikre sammenhængen til koncernniveau. Endvidere må der udarbejdes overgangsværktøjer, indtil det nye økonomisystem er fuldt indfaset. Samtidig må lønsystemet gennemgås og videreudvikles med henblik på at skabe værktøjer for den decentrale lønstyring. Ligeledes må der foretages en revurdering og efterfølgende korrigering af øvrige styringsværktøjer. Endelig skal der gennemføres uddannelse i anvendelsen af de nye værktøjer. 4. Økonomiske konsekvenser Magistraten har den 28. februar 2005 vedtaget en ændret model for fremskrivning af decentraliserede områders lønrammer, men selv med denne ændring viser underskudsanalysen, at det kan forudses, at der fra 2006 vil være en årlig ubalance på daginstitutionsområdet på 12 mio. kr. Hertil kommer at daginstitutionsområdet har en akkumuleret gæld, der ved indgangen til 2006 forventes at udgøre ca. 80 mio. kr. En annullering af denne gæld via en permanent forrentning af beløbet vil indebære, at der skal foretages en reduktion af daginstitutionsområdets årlige ramme på 3,2 mio. kr. En sådan løsning vil således i alt indebære en fremtidig årlig ubalance på daginstitutionsområdet på 15,2 mio. kr. Balance fra 2006 foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og byrådsmedlem Brian Korsgaard af 28. april 2005 sikret således: 9

10 a. der foretages en overførsel på 3 mio. kr. indenfor daginstitutionsområdets nuværende ramme fra huslejeformål til lønformål (2005-priser) b. i forbindelse med det tekniske oplæg til budgettet for indarbejdes en forøgelse af daginstitutionernes ramme til lønformål på 9 mio. kr. (2005-priser). Det forudsættes, at Byrådet finder kompenserende besparelser i den kommunale økonomi, såfremt der ved fremlæggelse af Magistratens budgetforslag for ikke er finansiering til denne merudgift, eller hvis der ikke er råderum til merudgiften indenfor den vækstramme, der indgår i en forventet aftalte mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for c. forsøget med døgnåbne pasningstilbud opgives. Herved sikres, at der ved overgang til lønsumsstyring sker en nulstilling af daginstitutionsområdets samlede gæld på 80 mio. kr. Dette finansieres ved en evigtvarende rammereduktion på 3,2 mio. kr. (2005- priser). 5. Konsekvenser i forhold til mål Den ny model for lønsumsstyring vil blive udarbejdet indenfor de eksisterende rammer for sektor 1.80 s decentraliseringsordning, og den giver ikke umiddelbart anledning til ændringer af de eksisterende budgetmål for sektoren. 10

11 6. Beslutningspunkter Det indstilles, at: 1. Magistratens 1. Afdeling bemyndiges til at gennemføre lønsumsstyring decentralt på daginstitutionsområdet i overensstemmelse med indstillingen således, at daginstitutionernes budgetter tilpasses daginstitutionsrammen med virkning fra 1. januar 2006 daginstitutionernes budgetter fremover tildeles som en lønsum beregnet som et grundbeløb + et beløb pr barn + evt. tillægsbeløb for særlige opgaver der foretages en anciennitetsudligning med endelig udfasning senest i 2013, der gennemføres den nødvendige uddannelse samt de nødvendige tekniske justeringer, som omlægningen indebærer, finansieret som anført i indstillingen. 2. der gennemføres følgende i forhold daginstitutionernes ramme: en overførsel på 3 mio. kr. indenfor daginstitutionsområdets nuværende ramme fra huslejeformål til lønformål (2005-priser) i forbindelse med det tekniske oplæg til budgettet for indarbejdes en forøgelse af daginstitutionernes ramme til lønformål på 9 mio. kr. (2005-priser). Det forudsættes, at Byrådet finder kompenserende besparelser i den kommunale økonomi, såfremt der ved fremlæggelse af Magistratens budgetforslag for ikke er finansiering til denne merudgift, eller hvis der ikke er råderum til merudgiften indenfor den vækstramme, der indgår i en forventet aftalte mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for forsøget med døgnåbne pasningstilbud opgives således, at det sikres, at der ved overgang til lønsumsstyring sker en nulstilling af daginstitutionsområdets samlede gæld på 80 mio. kr., finansieret som angivet i indstillingen. Louise Gade Flemming Knudsen / / Niels Vad Sørensen John Lysholm Jepsen Bilagsfortegnelse: Aftale af 28. april 2005 ml. byrådsgrupperne for Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og byrådsmedlem Brian Korsgaard. Rapport af 1. marts 2005 om underskuddet på daginstitutionsområdet. 11

12 Sammenfatning af høringssvar vedr. indstilling om indførelse af lønsumsstyring. Bevillingsskema 12