INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING..."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSDEFINERING AFGRÆNSNING DISPONERING VIDENSKABSTEORETISK RAMME HERMENEUTISK FÆNOMENOLOGI POSTMODERNISME OPSUMMERING TEORETISK/EMPIRISK FORANKRING FEJLUDVIKLINGENS PSYKOLOGI RESILIENSFORSKNING MED RELEVANS FOR SKOLEPRAKSIS ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER (ADHD) EMPIRISK FORSKNING AF BØRN MED OPMÆRKSOMHEDS/ KONCENTRATIONSFORSTYRRELSER PERSONALEKOMPETENCER OPSUMMERING CASESTUDIE SOM GRUNDLAG FOR EMPIRI CASESTUDIE SOM FORSKNINGSSTRATEGI DESIGN DATAINDSAMLING ANALYSE KVALITETSSIKRING ETISKE ASPEKTER SEKUNDÆRT EMPIRISK BIDRAG: SPECIALKLASSE I ØSTJYLLAND ANALYSE PERSONALEKOMPETENCER BARNETS MESTRINGSEVNE RELATIONSARBEJDET INTERNT SAMARBEJDE EKSTERNT SAMARBEJDE OPSUMMERING DISKUSSION SAMMENLIGNING AF TEORETISK/EMPIRISK FORANKRING OG ANALYSE AF CASESTUDIER Personalekompetencer Barnets mestringsevne Relationsarbejde Internt samarbejde Eksternt samarbejde Opsummering RUMMELIGHED - I NORMALKLASSER ELLER SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD? TEORETISK/EMPIRISK FUNDAMENT Empiri/empiriske metaanalyser En diagnostisk tilgang til problemadfærd og opmærksomhedsforstyrrelser Resiliens Relationsperspektiv Opsummering DET METODISKE GRUNDLAG KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 9 PENSUMOPGØRELSE REFERENCELISTE... 92

2 1 INDLEDNING En undersøgelse af undervisningsministeriet i viste, at lærerne i folkeskolen oplevede 2 % af eleverne som konstant forstyrrende og urolige (Trillingsgaard A., 2001, s. 17). Dog forholder det sig således, at den aktuelle debat i Danmark har fokus på skolens problemer med uro blandt de almindelige børn, hvorimod De børn, som betegnes som konstant urolige og forstyrrende, og som har vanskeligheder i sig selv blev valgt fra som interesse- og satsningsområde. (ibid, s. 13). Dette udgør et paradoks, da antallet af børn som udskilles til vidtgående specialundervisning er stærkt stigende (ibid, s. 23). Dette sker bl.a. fordi, at børn som diagnosticeres med f.eks. ADHD indenfor de seneste år, ligeledes har været stigende. Det kan der udtrykkes skepsis overfor, men faktum er, at 2-3 % af alle danske børn iflg. Damm og Thomsen (2006, s. 14) kan diagnosticeres ADHD, hvilket ofte berettiger dem til specialpædagogisk tilbud 1. I forhold til børn med ADHD viser der sig et særligt behov for en kvalificeret indsats, da 60 % af disse børn har problemer ind i voksenlivet (Trillingsgaard A., 2001, s. 35). Hermed bliver det relevant at undersøge, hvorfor nogle af disse børn formår at mestre deres livssituation og følge en positiv udvikling, mens andre forbliver i en fejludvikling. Werner & Smith (1992) fordrer, at der her fokuseres på de beskyttende faktorer. Rutter & O Connor (1996, s. 792) understreger i den forbindelse bl.a. skolen som en relevant faktor for en positiv udvikling. Her specificerer Carr (2006) i forhold til børn med ADHD behovet for: Educational placements where teachers have a clear understanding of ADHD and can provide instructional programs tailored to the child s educational requirements (s. 445). I forhold til at etablere et kvalificeret skoletilbud viser det sig dog, at den pædagogiske intervention er underbelyst i forhold til en mere medicinsk tilgang til f.eks. ADHD (Tetler, 2005): I Danmark eksisterer der begrænset forskning på det specialpædagogiske område, hvor der bl.a. eksisterer få feltstudier (Baltzer & Tetler, 2003). Dette udgør en problematik, da de medicinske forståelser ikke lader sig 1 Ud fra den betragtning at kun 25 % af de børn, som modtager vidtgående specialundervisning enkeltintegreres i en normalklasse (Egelund N., 2003). Kapitel: 1 Indledning 1

3 omsætte til pædagogisk handling, ligesom at det medicinske sprog ikke passer ind i skolens kultur (Tetler, 2005). I efteråret 2007 var jeg i praktik i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Som en del af min praktik deltog jeg i PPR s AKT 2 -teammøder, ligesom jeg deltog i det psykologfaglige arbejde i en AKT-klasse. Her fik jeg indblik i kommunens AKTklasser, hvor jeg erfarede, at der er stor forskel på, hvordan opgaven med at skabe udvikling for den beskrevne børnegruppe løftes. Arbejdet i den konkrete AKT-klasse medførte, at jeg i praksis så de vanskeligheder, der eksisterer i arbejdet med at fordre en positiv udvikling for disse børn. Til trods for disse udfordringer oplevede jeg en personalegruppe, der formåede at skabe succeshistorier i form af børn, som trods massive problemstillinger, præsterede at vende tilbage til den almindelige folkeskole. Jeg blev derfor interesseret i, hvordan dette specialpædagogiske tilbud formåede at skabe en positiv udvikling for denne børnegruppe, der ikke kun var kendetegnet af urolig og forstyrrende adfærd, men ligeledes ofte havde socio-emotionelle vanskeligheder. Denne observation medførte, at min interesse blev skærpet i forhold til at undersøge relevante fokuspunkter i forhold til at fordre en positiv udvikling hos konstant urolige og forstyrrende børn for netop at udvikle den specialpædagogiske viden med udgangspunkt i praksis. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvilke pejlemærker kan der identificeres i forhold til at fordre en positiv udviklingsvej hos konstant urolige og forstyrrende børn med udgangspunkt i en specialpædagogisk praksis (AKT-klasse)? 1.3 BEGREBSDEFINERING PEJLEMÆRKER Begrebet pejlemærker anvendes som et modspil i forhold til den erfaringsvidenskabelig vidensbasering, hvor handlinger kun kan vurderes i forhold til sikker viden om, hvilke indsatser der fører til hvilke resultater i forskellige handlinger. (Rothuizen, 2004a, s. 151). Frem for denne type viden søges i stedet praktisk professionskundskab, der netop adskiller sig ved, at viden relateres til praksis og er performativ, dvs. udfolder sig i gøren (Rothuizen, 2004b, s. 66). 2 Se definition i afsnit Kapitel: 1 Indledning 2

4 Denne praktiske professionskundskab kan sættes i spil vha. pejlemærker, som kan defineres som de kriterier, som er relevante, når man vil vide, hvor man er henne, når man vil orientere sig for at kunne gøre sig mere kvalificerede overvejelser over, hvordan man kan holde sig på rette vej. (Rothuizen, 2004a, s. 155). På den måde bliver pejlemærker guidende for praksis, og en måde hvorpå man i en pædagogisk praksis kan identificere, om man er på rette vej (ibid, s. 154) KONSTANT UROLIGE OG FORSTYRRENDE BØRN Med betegnelsen konstant urolig og forstyrrende henvises til de 2 % af børnene i den almindelige folkeskole, som lærerne betegner som mest urolige og forstyrrende (Egelund og Hansen, 1998 iflg. Trillingsgaard, 2001, s. 17). I opgaven knyttes betegnelsen primært an til ADHD diagnosen, hvormed det bliver muligt at trække på den omfattende forskningsbaserede viden, der eksisterer herom (ibid, s. 26). Dog anvendes betegnelsen konstant urolig og forstyrrende frem for ADHD, da børn i AKT-klasser ikke altid er diagnosticeret med ADHD (som det også er tilfældet i specialets casestudie (jf. kap )) RESILIENS Begrebet resiliens bruges forskelligt i litteraturen. I specialet defineres resiliens som Processer som bevirker at udviklingen når et bestemt resultat, til trods for at barnet oplever situationer, som indebærer en relativ stor risiko for at udvikle problemer eller afvigelser. (Ostenfeld, 2006, s. 572). I definitionen er det vigtigt at understrege brugen af proces, således at resiliens ikke ses som en statisk egenskab (Sroufe, 1997, s. 256) AT FORDRE EN POSITIV UDVIKLINGSVEJ. Begrebet udviklingsvej tager udgangspunkt i forståelsesrammen fejludviklingens psykologi (jf. afsnit 3.1). Med formuleringen henvises ikke til, at helbredelse skal fordres via specialpædagogisk praksis, men målet er at give barnet størst mulige mål af selvindsigt, samt at indlære det hensigtsmæssige strategier, der muliggør et virksomt liv i den verden, det er en del af. (Beese & Borch, 1997, s. 34). Kapitel: 1 Indledning 3

5 1.3.5 BESKYTTENDE- OG RISIKOFAKTORER En beskyttende faktor defineres, ved at den øger sandsynligheden for et positivt udviklingsresultat, hvorimod en risikofaktor defineres ved det modsatte (Trillingsgaard A., 2001, s. 34) AKT-KLASSE SOM SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD Overordnet afgrænser specialpædagogik sig fra den almindelige folkeskolepraksis ved at have fokus på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk handicap (Maul, 2007). Her er fokus ikke kun på det at afhjælpe handicaps men ligeledes inddragelse af den enkeltes generelle omstændigheder, hvor målet er at udvikle veje for mennesker på trods af et handicap kan få adgang til både dannelsens muligheder og deres egen personlige udvikling i et ligeværdigt fællesskab med andre. (ibid, s. 23). Overordnet refererer forkortelsen AKT til begreberne adfærd (barnets handlinger, gøren og laden), kontakt (barnets sociale relationer) og trivsel (kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold) (Undervisningsministeriet, 2000b, s ). Børn med AKT-problematikker har således vanskeligheder indenfor et eller flere af førnævnte områder (ibid, s. 20 ff.). AKT-klasser er specialpædagogiske tilbud specialiseret til børn med AKTproblematikker. I specialets casestudie er et gennemgående fællestræk for børnene i tilbuddet koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser (herunder ADHD). Dog er det ligeledes et kendetegn for den udvalgte AKT-klasse, at mange af børnene har socio-emotionelle vanskeligheder. Dette vil i et vist omfang have en betydning i forhold til en undersøgelse heraf, hvilket jeg løbende vil forholde mig til i specialet. Et AKT-tilbud fungerer som et langvarigt, specialiseret undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i folkeskolens gældende regler for fagfordeling. Almindeligvis er børnene opdelt i mindre grupper på 4-8 elever, hvor der er stort fokus på undervisningsdifferentiering (ibid). Det særegne ved undervisning i AKT-klasser er dog, at det primært [er] relationen mellem den profession-nelle (læreren) og eleven, der er specialundervisningens substans. Sekundært drejer det sig om at formidle et fagligt indhold. (ibid, s. 10). Kapitel: 1 Indledning 4

6 1.4 AFGRÆNSNING Specialet udføres med fokus på de skolemæssige forhold. Her er det centralt, at en pædagogisk praksis altid er lokaliseret i en bestemt institutionel og samfundsmæssig kontekst. Praksis vil på den måde være underlagt fysiske, kulturelle, økonomiske, strukturelle og lovmæssige betingelser (jf. figur 1). Figur 1: Rammebetingelser for en specialpædagogisk praksis. Specialet beskæftiger sig kun i begrænset omfang med rammebetingelserne for den specialpædagogiske praksis, dog med en bevidsthed om at adfærdsproblemer ikke udelukkende kan forbedres i skolesystemet, men i stedet må ses som påvirket og opretholdt af forskellige faktorer, ligesom interventionen ofte er mest effektiv, hvis den foregår indenfor de forskellige kontekster, barnet indgår i (Smith, Barkley, & Shapiro, 2007, s. 119) Afgrænsningen sker derfor udelukkende pga. opgavens omfang. God praksis 3 beskrives primært ud fra det konkrete pædagogiske arbejde kombineret med teoretiske og empiriske bidrag frem for med udgangspunkt i f.eks. lovmæssige bestemmelser. Ligeledes vil opgaven ikke beskæftige sig med ADHD s ætiologi ud over en kortlægning af den varians, som kan tilskrives faktorer i miljøet. Dette sker ud fra en 3 Dvs. praksis der kan fordre en positiv udviklingsvej. Kapitel: 1 Indledning 5

7 forståelse af, at de neurologiske/genetiske forståelser, som ligger bag patologiens ætiologi, har begrænset relevans i forhold til identifikation af pejlemærker i praksis. 1.5 DISPONERING Specialet baseres på en traditionel opbygning (jf. figur 2). Kapitel 1 fungerer som problemindkredsning af et problemfelt, som ønskes undersøgt empirisk. Kapitel 2 beskriver det videnskabsteoretiske udgangspunkt for opgaven. I dette kapitel præsenteres en hermeneutisk/fænomenologisk tilgang som grundlag for specialets empiri. Ligeledes præsenteres postmodernisme som grundlag for specialets metode såvel som menneskesyn. Det videnskabsteoretiske grundlag beskrives kun i forhold til de elementer, som aktivt anvendes i specialet. Figur 2: Specialets opbygning Kapitel 3 fungerer som casestudiets teoretiske/empiriske forankring ud fra en forståelse af at man som empiriker må prøve at eksplicitere den model og de teorier om mennesker, man under alle omstændigheder arbejder efter. (Mortensen, 2003, s. 21). Overordnet tager kapitlet udgangspunkt i et varieret empirisk og teoretisk materiale ud fra en postmoderne tilgang til indsamling af viden (jf. afsnit 2.2), hvor der søges at inddrage teori/empiri til en samlet virksom beskrivelse. Denne Kapitel: 1 Indledning 6

8 fremstilling skal på den måde ikke kun præsentere empiriske bidrag, men ligeledes sætte disse ind i en teoretisk forståelsesramme. Her er målet at operationalisere fællesfaktorer, der viser sig virksomme i forhold til at fordre en positiv udvikling hos konstant urolige og forstyrrende børn. Disse fællesfaktorer skal danne det overordnede grundlag for at tilgå specialets casestudie af en specialpædagogisk praksis. På den måde konstruerer beskrivelserne i kapitel 3 bestemte muligheder og begrænsninger for de spørgsmål, som kan stilles i den videre undersøgelse. (Jensen, 1999, s ). Kapitel 3 indledes med en beskrivelse af fejludviklingens psykologi, der fungerer som overordnet forståelsesramme for specialet. Dette efterfølges af relevante teoretiske og empiriske bidrag med udgangspunkt i hhv. en patogenetisk og salutogenetisk tilgang til specialets problemfelt. I opgaven argumenteres således ikke for en enten-eller tilgang. Her vægtes begge perspektiver i forhold til at forstå, hvordan der skabes en positiv udvikling: En patogenetisk forståelse baserer sig på at beskrive og forstå adfærd ud fra et sygdomsperspektiv. Hermed er fokus på forståelse af vanskeligheder, afvigelser og mangler og muligheden for at kompensere herfor: Categories such as ADHD promote communication to a degree; they summarize a set of behaviors in shorthand fashion and provide a starting point for research on etiology and treatment. (Sroufe, 1997, s. 264). I modsætning hertil står det salutogene perspektiv, hvor fokus rettes imod kendetegnene for den positive udvikling (Antonovsky, 2000, s. 24). I den forbindelse skærpes fokus mod resiliensforskningen, der beskriver personer i positiv udvikling. I afsnit 3.2 indtages et salutogenetisk ståsted i forhold til forståelse af problemstillingen. Her beskrives centrale faktorer i forhold til at fordre en positiv udvikling hos børn ud fra et resiliensperspektiv med udgangspunkt i Werners longitudinale studier (Werner & Smith, 1992), der beskrives som en guldgrube at dykke ned i med hensyn til modstandskraftens hemmeligheder. (Sommerschild, 2000, s. 39). Ligeledes suppleres med Antonovsky (2000), da hans begreb Oplevelse af Sammenhæng (OaS) ligger meget i tråd med resiliensforskningens fokus på f.eks. selvværd. Bogen supplerer således med en uddybning af sådanne begreber, samtidigt med at Antonovsky diskuterer, hvilke interventioner der fremmer OaS. I forhold til den patogenetiske tilgang beskrives kendetegnene ved børn med ADHD i kapitel 3.3. Her tages udgangspunkt i Smith, Barkley & Shapiro (2007), der præsenterer impressive critical review of treatments for ADHD (McGrath, Kapitel: 1 Indledning 7

9 2007, s. 126). Denne kilde suppleres med Carr (2006), der ligeledes gennemgår ADHD (herunder ætiologi og behandling) på baggrund af opdateret empirisk materiale (Lewis, 2007, s. 468). Førnævnte udenlandske kilder suppleres med Damm & Thomsen (2006) og Trillingsgaard (1997), som bl.a. beskriver ADHD og intervention i forhold hertil indenfor en dansk kontekst. Beskrivelserne i kapitel 3.3 omsættes i kapitel 3.6 til interventionsforslag i forhold til den specialpædagogiske praksis. Udover førnævnte kilder inddrages her Skolens blinde øje (Trillingsgaard A., 2001), som er et spændende bud på, hvordan man kan imødekomme denne børnegruppes undervisningsbehov i en almindelig folkeskole. (Gregersen, 2001, s. 319). Ligeledes suppleres med Jørn Nielsens bog Problemadfærd (2004), da denne bogs styrke er, at den netop giver konkrete forslag til initiativer med børn og unge (Rasmussen J., 2004). Kapitel 3 afsluttes med en opsummering, hvor de beskrevne faktorer samles i en figur (jf. figur 5, s. 27). Denne figur fungerer som en operationalisering af fællesfaktorer og danner således strukturen for specialet ved, at der tages udgangspunkt heri i forhold til at strukturere analyse af casestudiet såvel som diskussionen. Figuren søges dog undervejs udbygget, svækket og nuanceret med udgangspunkt i de faktorer, som opstår på baggrund af analyse- og diskussionsafsnittet. Figur 3, s. 8 giver et overblik over, hvordan den teoretiske/empiriske gennemgang i kapitel 3(og den heraf følgende figur) danner strukturen i forhold til analyseafsnittet. Figur 3: Teoretisk/empirisk forankring som struktur for casestudie: Figur 5 udledt med udgangspunkt i den teoretiske/empiriske gennemgang i kapitel 3 udgør strukturen for analysen af datamaterialet. Analysen af datamaterialet opsummeres med figur 6. I diskussionsafsnittet sammenholdes elementerne i figur 5 og figur 6 i forhold til hinanden, og på baggrund af denne sammenligning dannes figur 8 (figur 9), som på den måde fungerer som en figur, der i praksis kan anvendes i forhold til at udvikle en specialpædagogisk praksis, der fodrer positiv udvikling hos konstant urolige og forstyrrende børn. Kapitel: 1 Indledning 8

10 Kapitel 4 indeholder de metodiske og analytiske overvejelser med udgangspunkt i casestudiet som forskningsstrategi. Her tages udgangspunkt i Yin (2003) og Ramian (2006), der begge opstiller retningslinjer for casestudiet. I forhold til casestudiet vælges bl.a. interview og observation som dataindsamlingsmetode. Interviewmetoden præsenteres med udgangspunkt i Kvales Interview (1997), da denne giver en grundig beskrivelse heraf. Observationsmetoden beskrives med udgangspunkt i Wadels Feltstudier i egen kultur (1991) samt Kristiansen & Krogstrups Deltagende observation (1999), da disse kilder bidrager med relevante betragtninger i forhold til udførslen af deltagende observation. Kapitlet afsluttes med en kort præsentation af et lignende casestudie (udført af Eriksen (2006)), der i diskussionsafsnittet inddrages som sammenligningsgrundlag i forhold til eget casestudie. Kapitel 5 indeholder en analyse af datamaterialet i forhold til de i kapitel 3 identificerede pejlemærker. Analyseafsnittet opsummeres med Figur 6, s. 58. Kapitel 6 indeholder specialets diskussionsafsnit. I afsnit 6.1 sammenholdes og diskuteres specialets casestudie i forhold til den teoretiske/empiriske forankring i kapitel 3 og et lignede casestudie (jf. Eriksen, 2006). Diskussionen og sammenligning af de forskellige kilders bidrag til, hvilke pejlemærker, der kan være relevante i en specialpædagogisk praksis, sammenfattes i Figur 8, s. 74, der på den måde er en arbejdsmodel i forhold til at fordre en positiv udvikling i den specialpædagogiske praksis I afsnit 6.2 inddrages en diskussion af folkeskolens rummelighed, herunder hvorvidt det er i specialpædagogisk regi eller i normalregi barnets udvikling bedst fremmes. Kapitel 6 afsluttes med kritiske refleksioner i forhold til de mest centrale temaer i kapitel 3 (resiliens, relationsorientering og ADHD). Ligeledes præsenteres en kritisk tilgang til specialet, hvor metode og kvaliteten af empirien bliver diskuteret. Kapitlet afsluttes med en kritisk refleksion over opgavens vidensproduktion og muligheden for anvendelse af pædagogiske pejlemærker i praksis. Kapitel 7 sammenfatter specialets konklusioner i form af figur 9, s. 87. Kapitel: 1 Indledning 9

11 2 VIDENSKABSTEORETISK RAMME I dette afsnit beskrives hermeneutisk fænomenologi og postmodernisme som grundlag for opgavens metode ud fra en forståelse af, at dette netop er centralt i forhold spørgsmål om validitet (jf. afsnit 4.5). Ligeledes fungerer postmodernismen som eksplicitering af opgavens metateoretiske udgangspunkt. Min forståelse af viden, mennesket og den tid, som vi er indlejret i, afspejles således i den måde, hvorpå opgavens problemstilling behandles. På den måde bliver en eksplicitering af specialets metateoretiske grundlag central for efterfølgende at kunne diskutere, hvilke implikationer denne har. 2.1 HERMENEUTISK FÆNOMENOLOGI Overordnet er specialets metodiske tilgang inspireret af Ricouer, der kombinerer fænomenologiske beskrivelser med hermeneutisk fortolkning (Langdridge, 2007, s. 53). Fænomenologien er bl.a. udviklet og inspireret af Husserl, som understregede det centrale i, at man... respekterer bevidsthedens egenart og særkende. (Christensen, 2002, s. 136). Derved kendetegnes fænomenologien ved, at it deals with the meanings of the presences as they are constructed by the particular object. (Giorgi, 1995, s. 39). Derfor vil fokus i specialets casestudie være på deltagernes forståelser og intentioner, hvor det centrale er at forstå verden, som den opleves af den anden person (hvad Ricour omtaler som demytologisering) (Langdridge, 2007, s. 49). Dette muliggøres ved at tilsidesætte egne forudindtagelser og bias (Langdridge, 2004, s. 278). En hermeneutisk tilgang står i modsætning til en fænomenologisk ved, at the biases and assumptions of the researcher are not bracketed or set aside, but rather are embedded and essential to interpretive process. (Laverty, 2003, s. 17). I specialet indtages en hermeneutisk tilgang, hvorved forskerens subjektivitet bliver en del af datamaterialet (jf. afsnit Deltagende observation). En tekst tolkes derfor med udgangspunkt i en fortolkningshorisont som på en gang betinger fortolkning og udvides i kraft af fortolkningen. (Christensen, 2002, s. 144). En hermeneutisk tilgang adskiller sig ligeledes fra en fænomenologisk ved at fokusere på fortolkning i forhold til at opnå forståelse (Laverty, 2003, s. 9) (det som Ricour omtaler som demystificering). Her der tolkes ud over subjektets egen Kapitel: 2 Videnskabsteoretisk ramme 10

12 umiddelbare forståelse (Langdridge, 2007, s. 4). Dette kan ved hjælp af Bateson (1978 iflg. Bae, 2003, s. 37) relateres til undersøgelser af pædagogisk praksis, hvor han understreger det centrale i, at der søges de mål og værdier, som implicit ligger i de midler, der anvendes. Her er pointen, at hvis vi vil forstå mer av den verdi- og kulturformidling som foregår i pedagogiske sammenhenger, kan vi ikke nøye oss med å studere mål, planer og bevisste intensjoner (Bae B., 2003, s. 37). Ud fra et hermeneutisk ståsted er det ligeledes centralt at forstå alt menneskeligt, alle fortidige og fremmed kulturelle livsytringer ud fra dets egne forudsætninger. (Pahuus, 1995, s. 117). Derfor tager specialet udgangspunkt i, at individet kun kan forstås i relation til dets kontekst, hvorfor der bl.a. inddrages et relationelt perspektiv. Afslutningsvis er en central del af en hermeneutisk tilgang den hermeneutiske cirkel, hvilken kan defineres som bevægelsen from the parts of experience, to the whole of experience and back and forth again and again to increase the depth of engagement with and the understanding of the texts. (Annells, 1996; Polkinghorne, 1983 iflg. Laverty, 2003, s. 9). Den hermeneutiske cirkel har på den måde betydning for opgavens arbejdsmetode. Dette er dels i forhold til at analysere data, men også i forhold til at der i specialet tilstræbes en bevægelse, hvor de enkelte dele (empiriske og teoretiske bidrag) søges sammensat til en helhed gennem en vekselvirkning. 2.2 POSTMODERNISME Polkinghorne (1992) og Gergen (1992) argumenterer for, at den postmoderne epistemologi er i overensstemmelse med den epistemologi, der eksisterer i praksis. Dette gør den postmoderne forståelse særlig relevant i forhold til opgavens problemstilling, der netop funderes i praksis: Postmodern thought here appears as a relevant context for the theoretical explanation and development of practical knowledge (Gergen, 1992, s. 51). Indenfor postmodernisme eksisterer to strømninger: one the one hand, a radical rejection of the possibility of knowledge and a celebration of the diverse and ephemeral; on the other hand, a critical recognition of the limits and excesses of modernism, yet a willingness to seek understanding without the certainties of modernist assumptions. (Polkinghorne, 1992, s ). Opgaven tager ikke udgangspunkt i en radikal postmodernisme, der understreger et epokalt skifte (Rasmussen J., 1996, s. 26), men i stedet en relativistisk postmodernisme. Kapitel: 2 Videnskabsteoretisk ramme 11

13 Lyotard (1982) argumenter ud fra et postmoderne ståsted, at Den store fortælling har mistet sin troværdighed (s. 74), hvilket indebærer, at der frem for at arbejde med store teorier i stedet indsamles mikroteorier som grundlag for at forstå praksis (Polkinghorne, 1992), sådan som det ses i nærværende opgave. På den måde indtages en pragmatisk tilgang til viden, hvor science serves to collect, organize and distribute the practices that have produced their intended results. (ibid, s. 152). Denne forståelse er således i overensstemmelse med den måde, hvorpå specialets problemstilling belyses, hvor virksomme faktorer sammenfattes som grundlag for at udvikle praksis. Et postmoderne ståsted har ikke kun betydning for en epistemologisk forståelse, men ligeledes for det menneskesyn, der anlægges. Luhmann (1998) opererer indenfor den postmoderne retning ud fra, hvad han kalder operativ konstruktivisme, hvor han transformerer begrebet subjekt og objekt til betegnelserne system og omverden. Luhmanns pointe er, at systemer er kendetegnet ved at være autopoietiske, lukkede og selvreferentielle (Rasmussen J., 1996, s. 134). De kan derfor ikke ses som passive modtagere, men enhver enhed, som anvendes i systemet konstitueres af systemet selv. (ibid, s. 136). En sådan anskuelse medfører konsekvenser for at forstå forandring: Viden om specialpædagogiske praksis kan f.eks. ikke forventes umiddelbart at kunne overføres til det specialpædagogiske personale som passive objekter/systemer, men forandring må i stedet anses som en proces, hvor personalet aktivt konstruere egen viden (Rasmussen J., 1996, s. 139). Dette er relevant i forhold til eksempelvis at implementere pejlemærker i en specialpædagogisk praksis. Ligeledes beskrives centrale besgreber såsom selvet ud fra en socialkonstruktionistisk forståelse, hvor selvet anses som multipelt, relationelt og kontekstafhængigt (Harré, 1998, s. 135). Selvopfattelsen beror på den måde ikke kun på, hvordan individet opfatter sig selv, men ligeledes på den feedback det får fra omverdenen (Harré, 1998, s. 92). Her er det en central pointe, at selvet ses som mangfoldigt, hvor vi er mere foranderlige og afhængige af situationer end vi forestiller os. Dette gælder ikke blot i vores ydre forhold til os selv, men også i vores indre forestilling om og vores forhold til os selv. (Hundeide, 2004, s. 64). Dog vil vigtige personer blive approprieret til indre forpligtelser, hvilket bl.a. har betydning for opbygning af den enkeltes identitet og selvværd (Hundeide, 2004). Et postmoderne ståsted betyder også, at adfærd, følelser og tanker anses som sociale fænomener, der skabes gennem relation til omverdenen. Ligeledes er det sprog, der Kapitel: 2 Videnskabsteoretisk ramme 12

14 anvendes omkring barnet (og dets problematikker) med til at skabe den virkelighed og virkelighedsopfattelse, der præger arbejdet hermed: A particular way of representing events in language influences, first, the way we think about the events represents, and, second, the way we act toward the events. (Mehan, 1993, s. 263). Hermed bliver det ikke blot relevant at observere det specialpædagogiske arbejde, men det er ligeledes centralt at undersøge de fortællinger, der eksisterer i praksis. 2.3 OPSUMMERING Opgavens metode tager udgangspunkt i en hermeneutisk fænomenologi, hvor der søges en forståelse af deltagernes oplevelse af deres livsverden kombineret med en fortolkning heraf. Ligeledes tilstræbes en hermeneutisk tilgang til egen forforståelse, ligesom den hermeneutiske cirkel anvendes som metode. Postmodernismen danner grundlag for opgavens vidensforståelse såvel som menneskesyn. Kapitel: 2 Videnskabsteoretisk ramme 13

15 3 TEORETISK/EMPIRISK FORANKRING Ud fra et hermeneutisk ståsted kan der aldrig gås forudsætningsløst ind i et forskningsfelt (Kvale, 1997, s. 58). Derfor vil jeg i dette kapitel eksplicitere specialets teoretiske/empiriske forankring, som på den måde er styrende i forhold til indsamling af datamaterialet i specialets casestudie (jf. kapitel 4). 3.1 FEJLUDVIKLINGENS PSYKOLOGI I dette afsnit beskrive fejludviklingens psykologi, herunder hvorledes denne rammeforståelse har betydning for tilgangen til specialets problemfelt. Begrebet fejludviklingens psykologi er en oversættelse af det engelske begreb developmental psychopathology og kan defineres som the study of developmental processes that contribute to, or protect against, psychopathology. (Wenar & Kerig, 2005, s. 16.). Kendetegnet ved denne tilgang er, at den i modsætning til en traditionel medicinsk tilgang forstår psykiske lidelser som a developmental construction, reflecting a succession of adaptations that evolve over time in accord with the same principles that govern normal development. (Sroufe, 1997, s. 252) 4. Her er det relevant, at der søges en tværdisciplinær forståelse af den psykopatologiske udvikling (Richters, 1997, s. 198). Fejludvikling kan forstås i bred og snæver forstand. I den snævre forstand tales kun om fejludvikling ved udvikling af psykopatologi. Specialet tager udgangspunkt i en mere bred forståelse af fejludvikling, hvor fejludvikling defineres ved at flere væsentlige udviklingsopgaver mislykkedes 5. 4 Jf. figur 4, s Se liste over udviklingsopgaver i bilag 2. Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 14

16 Fejludviklingens psykologi kan illustreres med Figur 4: Figur 4: Illustration over fejludvikling 6 : Gren B viser den normale udvikling. Gren C illustrerer den tidligt afvigende udvikling, der skifter til en positiv udviklingsvej. Gren A viser en patologi, som forbliver i negativ udvikling. Gren D viser den normale udvikling, som vender i patologisk retning Sroufe (1997) opridser fire pointer, når psykopatologi søges forstået med udgangspunkt i fejludviklingens psykologi: Patologisk udvikling skal ses som en afvigelse, der akkumuleres over tid på baggrund af et samspil af faktorer. På den måde er fokus ikke kun på kausale årsagssammenhænge, men udvikling forstås som et komplekst samspil mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer (Wenar & Kerig, 2005, s. 24). Hermed rettes fokus bl.a. mod resiliensforskningen, der empirisk undersøger sådanne faktorer. Børn med samme udgangspunkt eller fællestræk kan ende med forskellige udviklingsresultater (Cicchetti, 1990, s ). Forandring er mulig på mange tidspunkter i barndommen. På den måde kan patologi ikke anses som determinerende for et bestemt udviklingsresultat (Sroufe, 1997) Jo længere et barn har fulgt en fejludvikling, jo større er risikoen for udvikling af psykopatologi (ibid, s. 255). Det der således kendetegner fejludviklingens psykologi er, at fokus ikke er på at finde årsagen til patologi men i stedet at søge at beskrive det samspil af faktorer, der har 6 (Sroufe, 1997, s. 253) Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 15

17 betydning for, om et barn følger en normal eller patologisk udvikling (Sroufe, 1997). Fejludviklingspsykologien retter på den måde fokus imod resiliensfremmende faktorer i forhold til at fordre en positiv udvikling, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i det følgende afsnit. 3.2 RESILIENSFORSKNING MED RELEVANS FOR SKOLEPRAKSIS I dette afsnit beskrives resiliensforskningen med udgangspunkt i Werner og Smith (1992) for på den måde at skabe grundlag for at kunne identificere centrale pejlemærker i specialpædagogisk praksis i forhold til at fordre en positiv udvikling hos konstant urolige og forstyrrende børn. I afsnittet gennemgås forhold, som kendetegner resiliente børn. Her vil jeg indledningsvis beskrive forhold, der generelt kendetegner børn i positiv udvikling 7. Et af de mest gennemgående træk for resiliente børn er et højt selvværd (Werner & Smith, 1992, s. 205). Selvværd kan defineres som individets oplevelse af at have værdi i sig selv, en sikker forvisning om at være accepteret i verden sammen med andre. (Schibbye A. L., 2005, s. 113). Selvværd er dog et kompliceret begreb (jf. kap. 2.2), der delvist influeres af individets vurdering af egne færdigheder, men ligeledes påvirkes gennem relationen til signifikante andre (Sommerschild, 2000). Antonovsky finder (2000) ligeledes af Oplevelse af Sammenhæng (OaS) har en afgørende betydning for barnets mulighed for mestring (s. 199). Begrebet dækker over tre centrale elementer: Begribelighed: Tilværelsen skal opleves som forståelig, dvs. der skal opleves sammenhæng frem for kaos (Antonovsky, 2000, s. 35). Begribeligheden udvikles via forudsigelighed og gentagelser, samt gennem tidlige og vedvarende tilknytninger (ibid, s. 111). Håndterlighed. Den enkelte skal kunne tro på, at han kan finde en løsning og har kontrol i forhold til livets udfordringer (ibid, s. 36) (altså i overensstemmelse med internal Locus of Control 8 ). Håndterlighed udvikles gennem et afbalanceret 7 Her fokuseres udelukkende på faktorer med direkte relevans for den specialpædagogiske praksis (jf. afsnit 1.4 Afgræsning) 8 Locus of control defineres som a construct which refers to an individual's beliefs about whether the outcomes of their actions are dependent on what they do (internal control orientation) or are determined by events outside their personal control (external control orientation). (Hamilton-Pennell, 2002). Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 16

18 responsmønster fra andre, samt gennem fokus på barnets positive handlinger (ibid, p. 115). Meningsfuldhed. Indenfor denne komponent er det centralt, at der kan findes en mening med de begivenheder, der opleves (ibid, s. 35). Meningsfuldhed udvikles via positiv respons og anerkendelse (ibid, s. 113). Ud fra ovenstående beskrivelse er det vigtigt at understrege, at OaS ligesom selvværd bør anses som et relationelt og konteks bestemt begreb (og at de to begreber i øvrigt har mange fællesnævnere). Werner & Smith (1992, s. 56) fremhæver ligeledes evnen til at fremkalde positiv opmærksom som en central egenskab hos resiliente børn. Dette kan kædes sammen med, at resiliente børn ofte har en positiv adfærd (såsom at være hengiven, aktiv, nysgerrig (ibid, s. 198 ff.)). Ligeledes udviser resiliente børn et passende aktivitetsniveau og er i god daglig rytme (ibid, s. 56), ligesom det er en beskyttende faktor, hvis børn besidder gode skolastiske kompetencer (Werner & Smith, 2001, s. 199). Det kan ligeledes være en beskyttende faktor, hvis et barn besidder alternative styrkesider (ibid, s. 139). Resiliente børn kendetegnes afslutningsvis ved, at de har følelsesmæssig støtte udenfor familien (Werner & Smith, 1992, s. 185). Ligeledes har struktur, regler og klare værdier (Carr, 2006, s. 445) sammen med gode kammeratskabsrelationer (Werner & Smith, 1992, s. 56) en positiv effekt på børns udvikling. I dette afsnit beskrives de kendetegn hos resiliente børn og deres omgivelser, som er relevante i forhold til en specialpædagogisk praksis. Afsnittet belyser således nogle af de fokuspunkter, der kan være relevante i forhold til at fordre en positiv udvikling hos urolige og forstyrrende børn. I det følgende søges ud fra et patogenestisk ståsted at beskrive faktorer, som mere specifikt gør sig gældende for børn med ADHD. 3.3 ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER (ADHD) For at kunne diskutere hvordan der skabes en positiv udvikling hos børn med opmærksomhedsforstyrrelser er det ikke kun centralt med et salutogenetisk perspektiv. I den forbindelse operationaliseres begrebet konstant urolige og Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 17

19 forstyrrende børn i forhold til børn med ADHD. Derfor vil jeg i dette afsnit beskrive ADHD, og hvad der kendetegner den livssituation, som børn med ADHD lever i 9. ADHD er en officiel anerkendt diagnose fra det amerikanske DSM IV system udarbejdet af The American Psychiatric Association. Nye danske undersøgelser viser, at ca. 2-3 % af alle skolebørn har udtalte problemer i form af ADHD, hvoraf 80 % er drenge (Damm & Thomsen, 2006, p. 14). Forskning viser, at primært genetiske/neurologiske faktorer forklarer lidelsens ætiologi, da kun 20 % af variansen i symptomatologien tilskrives miljømæssige faktorer (Carr, 2006, s. 433). I forhold til miljøpåvirkninger er det svært at opstille kausale årsagsforklaringer, da det ofte er umuligt at afgøre, f.eks. hvorvidt forældres negative adfærd disponerer i forhold til ADHD, eller hvorvidt barnets adfærd fremkalder negative reaktioner fra omverdenen, hvorved barnet fastholdes i eller forværre sine symptomer (Carr, 2006, s. 438). Karen Vibeke Mortensen (1998) stiller dog spørgsmålstegn ved, at børn med ADHD anses som hjerneskadede, men mener, at diagnosen er relationelt betinget: Disse børn lider imidlertid kun for et fåtals vedkommende af hjerneskader; for langt de fleste drejer det sig om forskellige former for tilknytningsforstyrrelser. (Mortensen, 1998, s. 8). Dette kan relateres til empirisk forskning af Critteden og Kulbotten (2008), der beskriver hvorledes...insecure attachment, disorientation might contribute to the symptoms of ADHD [why] the possible importance of psychological/environmental factors in shaping neurological development should not be overlooked as there may be alternative pathways to the same set of symptoms. (ibid). Denne forståelse er især relevant i forhold til specialets casestudie, hvor det viser sig, at mange af børnene i det specialpædagogiske tilbud ud over at besidde diagnosen ADHD, ligeledes er børn med socio-emotionelle vanskeligheder herunder tilknytningsforstyrrelser. I diagnosen eksisterer tre kernesymptomer: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Indenfor diagnosen findes tre subgrupper: en hyperaktiv/impulsiv gruppe (10%), en gruppe med opmærksomhedsvanskeligheder (30%), og en gruppe hvori alle symptomerne eksisterer (60%) (Carr, 2006, s. 429). 9 Jf. mere om de diagnostiske kriterier for hhv. ADHD/ Hyperkinetisk forstyrrelse i bilag 3. Bemærk at der tages udgangspunkt i det amerikanske diagnosesystem, da dette er den mest anvendte diagnose i praksis. Det er dog ikke af afgørende betydning, da diagnoserne i hhv. DSM- IV og ICD-10 kun adskiller sig fra hinanden på få punkter. Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 18

20 Børn med ADHD kendetegnes bl.a. ved, at de har kognitive vanskeligheder: De er let afledelig, ukoncentrerede og udtrættes hurtigt. Her har motivation en betydning for koncentrationen (Smith, Barkley, & Shapiro, 2007, s. 67). En del har ligeledes indprentningsvanskeligheder, ligesom % har alvorlige specifikke indlæringsvanskeligheder (Nolan & Carr, 2000, s. 68). Desuden udviser de poor time estimation, poor planning skills, language delays, delayed internalization of speech (Carr, 2006, s. 426). Ligeledes viser symptomerne på ADHD sig i forhold til barnets adfærd. Her karakteriseres de af hyperaktivitet: Børnene er urolige, de sidder sjældent stille i længere perioder og skifter hurtigt mellem aktiviteter (Damm & Thomsen, 2006, s. 13). Ligeledes karakteriseres børnene ved, at de ofte udviser aggressiv, antisocialt adfærd, overdreven riskovillighed og dårlig tilpasningsevne (Carr, 2006, s. 426). Børn med ADHD har affektive vanskeligheder. Her er impulsiviteten dominerende, hvor børnene ofte ikke ræsonnerer, inden de handler (Damm & Thomsen, 2006, s. 13), ligesom de ofte har en lav frustrationstærskel og interpersonelle vanskeligheder (Carr, 2006, s. 426). I DSM IV er diagnosen i høj grad kendetegnet ved, at der fokuseres på opmærksomhedsforstyrrelsen. Dog forslår Barkley (2006 iflg. Smith, Barkley & Shapiro 2007, s. 82), at ADHD i højere grad består i en svækkelse af adfærdshæmning end i problemer med opmærksomhedsfunktionen. Derfor mener Barkley, at de eksekutive funktioner i form af forringet adfærdshæmning og forsinket selvregulering er det primære, hvor hyperaktiviteten og uopmærksomheden er biprodukter heraf (ibid, s.67). Som følge af at der i forhold til ADHD er væsentlige indikationer på, at der er tale om en neurologisk lidelse, medicineres børn med ADHD ofte, da der findes empirisk belæg for, at børn med ADHD ofte opnår symptomnedsættelse ved anvendelse af medicin (Smith, Barkley, & Shapiro, 2007). Derfor kan medicin være en betydende faktor for, at barnet profiterer af skoleindsatsen, da symptomerne på ADHD kan være så dominerende, at barnet ikke besidder overskud til at indgå i en positiv udvikling (Zeiner & Bjercke, 2000, s. 288). Kapitel: 3 Teoretisk/empirisk forankring 19

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Unge med psykiske vanskeligheder Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Dagens program. Diagnoserne autisme og ADHD. Erfaringer fra gymnasier og HF med specialtilbud. Den gode undervisning eksempler.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere