NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2013

Transkript

1 NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2013 Pensionsmidler kan anvendes til investering i unoterede aktier... side 4-5 Indbrud i netbanken... side 6-7 Momspraksis ved EU-handel... side 8-9 Virksomheders brug af vikarer... side Det bemærkes... side 12

2 Tålmodighed overvi Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige. Sådan lyder et gammelt mundheld, men hvorvidt nogen måtte have efterprøvet det, må stå hen i det uvisse. Det er lidt den fornemmelse, man har haft med sommeren her i Vi har ventet meget længe på foråret, men det lykkedes dog i det mindste pletvist til sidst at få det frem. Sådan er det ikke med FACIT det er ikke muligt at stille uret nøjagtigt efter denne publikation, men udgivelsestidspunkterne ligger nogenlunde fast fra kvartal til kvartal. Foråret har stået i reformernes tegn, og fra politisk hold har der været stor aktivitet med blandede fl ertal. Dagpengedebatten har fyldt meget, og set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel har det været en interessant debat. Jo fl ere, vi kan få i arbejde, jo bedre må det alt andet lige gå for landet. Flere i arbejde skaber større indenlandsk efterspørgsel, og fl ere i arbejde kan være et tegn på en bedring af den eksport, vi skal leve af. Det gælder sikkert også i Sverige! Det er så vigtigt, at vi alle, danskere som svenskere og alle andre folkefærd, ser lidt positivt eller lyst på situationen. Så længe vi selv sidder på vores hænder, långiverne sidder på låget til kassen, og vi betror hinanden, at det går rent elendigt, kommer vi ikke videre. Danmark er som et lille land i stort omfang afhængigt af omverdenen, og vi er godt og grundigt pakket ind i samarbejder og aftaler om alt mellem himmel og jord. Det er vi nok nødt til at være, og selv om det sikkert begrænser vores handlemuligheder, kan vi jo godt se lyst på tingene og operere aktivt inden for de givne rammer. Umiddelbart synes man måske ikke, at revisorer bidrager positivt til udviklingen i samfundet. Vi sidder jo traditionelt og holder styr på fortiden og bidrager vi med noget af værdi for vores kunder? Det er vi ikke de rigtige til selv at bedømme. Vi kan kun erklære, at vi prøver at hjælpe vores kunder så godt som muligt, og vi prøver hele tiden at sikre, at vores arbejde tilfører kunderne værdi. Det kan være hjælp til at forstå kundernes egne virksomheder, til at beregne konsekvenser af nye tiltag, til at forudse udfordringer i forbindelse med drift og likviditet, til at tilrettelægge generationsskifter, til at forberede sig på nye love og regler, til at bedømme interne kontroller og forretningsgange, til at sikre mod besvigelser, til at udarbejde værktøjer til økonomistyring listen er lang. Den revisionspåtegning, vi afgiver eller den erklæring om gennemgang (review), der afgives ved andre opgaver end revision kan i al beskedenhed være med til at skabe værdi i relation til forretningsforbindelser, leverandører, pengeinstitutter, aktionærer, medarbejdere og andre af virksomhedens interessenter. Måle denne værdi kan man ikke, dertil fi ndes ikke et egnet værktøj eller en egnet måleenhed. Vi håber, at vi i hvert tilfælde kan skabe tillid og derigennem tilføre den fornødne værdi til vores kunder.

3 nder alt Side 3 En lille brik i dette puslespil er FACIT, der først og fremmest er en appetitvækker til vores kunder. Kundernes forhold er særdeles individuelle, men det vigtige er, at de inspireres til at henvende sig til os med konkrete problemstillinger og at vi selv løbende inspireres af den faglige udvikling, så vi uopfordret kan kontakte kunderne om interessante og værdiskabende tiltag. Vi håber altid, at FACIT har været ventetiden værd. Om det er værd at vente på titlen Konge af Sverige ved vi ikke, og at vente på foråret og sommeren var en lidt blandet fornøjelse i 2013 men døm selv. Billederne denne gang er fra Thisted og omegn og vi havde ved tilrettelæggelsen af FACIT virkelig problemer med, om der skulle være sne eller grønne blade på billederne God sommer!

4 Pensionsmidler kan investering i unotere Side 4 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Mange virksomheder bliver i denne tid mødt med et nej i banken og har mere end nogensinde brug for kapitalindskud i forbindelse med nye investeringer, innovation og iværksætteri, forretningsudvikling, generationsskifte og opkøb. Derfor søger virksomheder alternative finansieringsmuligheder. Det kan være personalet, der investerer i arbejdsgivers virksomhed, eller forældre, der investerer i næste generations start af virksomhed. I denne artikel rettes blikket derfor mod de muligheder, investorer har for at finansiere nogle af deres investeringer i unoterede aktier med midler fra pensionsdepotet. Investeringen kan enten have karakter af et aktiekøb eller en kapitaludvidelse. Man kan også overdrage aktier fra privatøkonomien til pensionsordningen og vice versa. Værdiansættelsen af aktierne kan give visse udfordringer, idet der ofte ikke er en objektiv handelsværdi på unoterede aktier. SKAT udgiver en vejledning om værdiansættelse af unoterede aktier, og vejledningen kan normalt anvendes som grundlag for værdiansættelsen. Som oftest anvender man det senest aflagte årsregnskab, reguleret i overensstemmelse med vejledningen. Er der fortsat tvivl om værdien, kan man søge rådgivning hos sin revisor, og man kan søge SKAT (eller Skatterådet) om bindende svar. Konsekvensen af at overdrage aktier til en pensionsordning til en højere værdi, end SKAT kan godkende, vil være, at man bliver anset for at have hævet af ordningens værdi, hvilket udløser afgift på op til 60 %. Regelsættet Den enkelte investering skal udgøre mindst kr. Værdien af unoterede aktier kan på investeringstidspunktet højst udgøre en procentandel af ordningens samlede værdi. Procentsatsen afhænger af pensionsordningens størrelse: Maks 20 % for pensionsformue under 2 mio. kr. Maks 50 % for pensionsformue mellem 2-4 mio. kr. Maks 75 % for pensionsformue over 4 mio. kr. Grænsen gælder hver gang, man investerer, og alle unoterede aktier tæller med. Investeringsmuligheden falder derfor efterhånden, som aktierne stiger relativt mere i værdi end værdien af øvrige midler i pensionsordningen. Der stilles ikke krav til virksomhedstype eller aktivitetsområder, og selskabet kan ligge inden for EU/EØS. Til gengæld stilles der krav til investors ejerandel og investeringens størrelse i forhold til depotværdien, ligesom der ikke må være knyttet væsentlige brugsrettigheder, rabatter eller lignende til kapitalandelene. Ejerandelen skal være under 25 % i det selskab, der investeres i. Det er den samlede ejerandel inklusive andele ejet uden for pensionsdepotet, der tæller med. Ejerandele ejet af den såkaldte værnsaktionærkreds skal også medregnes (forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disses ægtefæller og andre nærtstående). Hvis ejerandelen kommer over grænsen på 25 %, skal der afhændes aktier således, at ejerandelen igen kommer under grænsen. Fristen for afhændelsen er 3 måneder. Hvis man ikke overholder fristen, bliver den del af ordningen, der er investeret i unoterede aktier, afgiftspligtig. Afgiften udgør op til 60 %. De pensionsordninger, der er omfattet af reglerne, er: Ratepension i pengeinstitut Kapitalpension i pengeinstitut Reglerne finder anvendelse for ordninger, hvor værdien er mindst kr. Falder værdien af en pensionsopsparing til under kr. den 31.december i et givent år, skal kontohaver inden 3 måneder afhænde aktierne - eventuelt ved at købe dem ud af pensionsordningen for beskattede midler eller give pengeinstituttet besked om at afvikle ordningen.

5 anvendes til de aktier Side 5 Pensionsordninger bliver løbende beskattet med 15,3 % i PAL-skat af værdireguleringer efter lagerprincippet. Derfor skal de unoterede aktier hvert år værdiansættes. Værdien skal sættes til den højeste værdi af anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi ifølge senest aflagte årsregnskab. Kontohaver skal selv give pengeinstituttet besked om værdien i det enkelte indkomstår (til brug for beregning af pensionsafkastskat) senest den 1. december. Økonomisk gevinst Det afhænger af en række forhold, om det er økonomisk fordelagtigt at investere sine pensionsmidler i unoterede aktier. Først og fremmest skal det vurderes i relation til andre placeringsmuligheder. Det skal også sammenlignes med investering for frie midler. Afkast af aktieinvesteringer foretaget for frie midler bliver beskattet med 27/42 %. Afkast af aktieinvesteringer foretaget med pensionsmidler bliver løbede beskattet med den nævnte PAL-skat på 15,3 %. Ved udbetalinger fra ordningen på pensionstidspunktet afhænger skatten af de resterende 85 % af, hvilken ordning det drejer sig om, og hvor stor en indkomst, man har ud over pensionsudbetalingerne. Udbetalinger fra kapitalpensionsordninger bliver beskattet med op til 40 %. Den samlede skat bliver hermed ca. 49 %. Udbetalinger fra en ratepension bliver beskattet med mellem cirka 37 og 52 %, afhængigt af indkomstniveau i øvrigt. Den samlede beskatning bliver hermed cirka % inklusive kirkeskat i en gennemsnitskommune. Fordelen ved investering via en pensionsordning skal derfor ses i sammenhæng med, at indskuddet har været fradragsberettiget. Herved stiger investeringsmuligheden. Har man tjent 1 mio. kr. og betalt 56 % i skat, er der kun kr. tilbage til investering. Har man indbetalt på en ratepension, fratrukket indbetalingen i den højeste marginalskat og betalt AM-bidrag med 8 %, kan man investere kr. og dermed opnå et højere afkast. Går investeringen galt, vil der i begge tilfælde være fradragsret for tabet. Enten som negativ aktieindkomst på unoterede aktier i privat regi eller i form af, at indskuddet på pensionsordningen har været fradragsberettiget. Konsekvensberegning Som det fremgår, er der flere variabler, der kan påvirke det samlede billede. Det er derfor en god idé at få foretaget en konsekvensberegning, inden man investerer i unoterede aktier og bestemmer sig for, om investeringen skal gå gennem pensionsordningen.

6 Indbrud i netbanke Hvad nu, hvis virksomheden får indbrud i netbanken? Side 6 Martin Brogaard Nielsen, it-revisor Næsten alle virksomheder benytter sig i dag af netbank, og det gør, at der introduceres en række nye risici i forhold til tidligere. Tidligere i de gode gamle dage lå der et checkhæfte i direktørens skrivebordsskuffe, og skuffen var måske endda var låst. Tilegnelse af penge fra virksomhedens bankkonto - for eksempel ved at en person afgav falsk underskrift på en check - ville blive klassificeret som bedrageri. I dag er disse bedragerisager rykket over i netbanken. De fleste netbanksystemer er bygget op med forskellige fuldmagter (eksempelvis A og B). Den ene type fuldmagt giver adgang til både at oprette og godkende betalinger. Den anden type fuldmagt kan alene oprette betalinger altså ikke godkende. Dette giver mulighed for, at en bogholder kan oprette betalingerne, mens en direktør kan godkende betalingerne. Dermed er der to personer inde over transaktionen, og risikoen for bedrageri internt i virksomheden er minimeret hvis de to personer da ikke er i ledtog. Bedrageri i denne forbindelse vil ofte blive genstand for en konkret politianmeldelse, søgsmål og så videre. Det er noget andet, hvis der stjæles penge af it-kriminelle, idet disse mennesker oftest ikke bliver fundet. Under alle omstændigheder befinder de sig nok på den anden

7 n Side 7 side af jorden, og har dermed svært ved at blive genstand for et dansk søgsmål. Virksomheden står derfor ofte alene, når it-kriminelle hacker sig ind i virksomhedens netbank. Det kan derfor overvejes, om der bør tegnes en forsikring mod netbankindbrud. Netbankforsikring Som med al anden it-sikkerhed er det vigtigt at følge almindelig sund fornuft. Undlad at bruge en nem kode. Husk at skifte koden med passende intervaller. Husk antivirus og så videre. Selv med et højt sikkerhedsniveau er det stadig muligt for it-kriminelle at opsnappe adgang til netbanken på forskellig vis, så intet er sikkert. Men det var jo heller ikke sikkert dengang, vi brugte checkhæfter. Flere forsikringsselskaber er begyndt at udbyde specielle forsikringer henvendt til virksomheder, der ønsker at forsikre sig mod tyveri via netbanken. 5 tips til et godt password For at tegne en sådan forsikring skal virksomheden over for forsikringsselskabet påvise et fornuftigt sikkerhedsniveau i virksomhedens it-systemer, idet forsikringsselskabets risiko afhænger af virksomhedens generelle sikkerhedsniveau. Historikken inden for dette felt viser, at der bliver bedraget og stjålet fl ere penge via netbanker, end hvad mange måske vil tro, og der er tale om en stigende tendens. Historikken viser også, at langt de fl este penge leveres tilbage, så hvorvidt det er en fornuftig idé at tegne en forsikring mod tyveri fra netbanken, er op til den enkelte at afgøre. 1. Minimum 8 tegn 2. Kombination af små og store bogstaver 3. Tal og specialtegn skal indgå 4. Brug ikke personlige data som navn eller fødselsdato 5. Brug ikke almindelige ord

8 Momspraksis ved EU SKAT har med udsendelsen af et styresignal skærpet praksis ved EU-handel Side 8 Chris Pedersen, momsekspert Skærpelsen vedrører dokumentationskravene ved momsfri EU-handel, når varerne sælges som afhentningskøb. Dokumentation af købers identitet/momsnummer Den skærpede praksis gælder fra 1. august Med udsendelsen af styresignalet skærper SKAT momspraksis for virksomheder, som sælger varer ab fabrik. Det vil sige i tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land køber varer her i landet og selv afhenter varerne hos den danske sælger. De skærpede krav kommer til at gælde for følgende: Dokumentation for transporten Dokumentation for købers/købers repræsentants identitet Verifi kation af købers momsnummer. Dokumentation for transporten Sælger skal - som det gælder for alle EU-salg - sikre sig, at køber er en momsregistreret virksomhed. Sælger skal dermed verifi cere, at det oplyste momsnummer er gyldigt på salgstidspunktet og gemme dokumentation for verifi kationen. Herudover skal sælger også indhente og gemme elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse. Disse kontroller kan foretages via VIES-databasen, som kan fi ndes via SKATs hjemmeside. I tilfælde af tvivl om købers identitet, skal sælger sikre sig fl ere oplysninger for at fastslå, at det oplyste momsnummer er købers. Fra 1. august 2013 skal dokumentationen ved afhentningskøb som minimum bestå af en erklæring fra køberen, der indeholder oplysninger om følgende: At varen er sendt eller transporteret fra Danmark Varens bestemmelsessted Transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel At varen er modtaget på leveringsadressen. Derudover skal køberen, hvis det er relevant som følge af transportruten, vedlægge dokumentation for transporten i form af færgebilletter, brokvitteringer og lignende. SKAT anfører, at ovenstående krav er minimumskrav, og at det som altid er en konkret vurdering, om sælger på betryggende vis har godtgjort, at varerne er transporteret ud af landet. Ved kontanthandler eller køb med kreditkort eller lignende skal den person, der afhenter varerne hos den danske sælger, identifi cere sig, så sælger kan fastslå, at personen er køber eller repræsentant for denne. Identifi kationen kan bestå af kørekort, pas eller lignende. Hvis dokumentationen ikke er forsynet med læselig underskrift, skal personen kvittere skriftligt (med læsbar underskrift) for udleveringen af varerne. Hvis den, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen endvidere fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne. Tilsvarende gælder, hvis de pågældende varer normalt ikke kan sælges i køberens land - eksempelvis hvis varerne ikke lever op til pantregler eller lignende i købers land.

9 -handel Side 9 Dansk moms, hvis dokumentationen mangler Ud over ovennævnte skærpede krav kræver SKAT, at sælger skal have modtaget den ovenfor nævnte dokumentation, inden der må udstedes faktura uden dansk moms. Dette gælder både, når køberen selv transporterer varerne, og når tredjemand for købers regning forsender eller transporterer varerne til et andet EU-land. Derfor må det som udgangspunkt være op til den enkelte virksomhed at vurdere, om virksomheden vil løbe den risiko at fakturere uden moms, inden dokumentationen er behørig. Kan dokumentionskravene efterfølgende ikke opfyldes, skal der betales dansk moms af salget. Det betyder, at den danske sælger skal opkræve dansk moms, hvis denne ikke har modtaget dokumentation for, at varen er/bliver transporteret ud af Danmark, og købers momsnummer, navn og adresse. Sælgeren kan dog tilbagebetale/berigtige den danske moms, når behørig dokumentation er modtaget fra køberen. Dette kan ske ved udstedelse af kreditnota og en ny momsfri faktura. SKATs meget restriktive stramninger af dokumentationskravene for ovennævnte EU-salg medfører store administrative byrder for de berørte virksomheder. Det må anses som tvivlsomt, om SKAT kan indføre et krav om fakturering med dansk moms, hvis dokumentationen ikke er tilstede på faktureringstidspunktet.

10 Virksomheders brug - ny lovgivning Side 10 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Den manglende lovregulering af vikararbejde er ved at være et overstået kapitel, idet et af beskæftigelsesministeren fremsat forslag til lov om vikarers retsstilling i forbindelse med udsendelse fra et vikarbureau eller lignende netop er vedtaget. Loven træder i kraft den 1. juli Lovens primære formål er at sikre ligebehandling for vikarer, således de opnår samme arbejdsvilkår, som hvis de var ansat direkte i brugervirksomheden. Nogle virksomheder kan med fordel anvende vikarer, og et par af fordelene ved at bruge vikarer er: Ingen binding af kapacitet Ingen sociale omkostninger Fleksibel arbejdskraft Vikarbureauet finder egnede kandidater i forhold til virksomhedens behov Vikaren kan opsiges med dags varsel. Gældende ret Ny lovgivning Beskæftigelsesministeren fremsatte den 17. april 2013 forslag til lov om vikarers retsstilling i forbindelse med udsendelse fra et vikarbureau eller lignende. Loven blev vedtaget den 30. maj 2013 og har som hovedformål at sikre vikarer betryggende vilkår i forbindelse med, at de udsendes til brugervirksomheder, herunder at forbedre kvaliteten af og fastsætte passende rammer for vikararbejde. Det centrale ligebehandlingsprincip går således ud på at sikre vikarer vilkår med hensyn til aflønning og ferie med videre, som mindst svarer til, hvad der ville have været gældende, hvis de havde været ansat direkte af brugervirksomheden. Hidtil har vikararbejde ikke været genstand for særskilt lovgivning i Danmark, og vikarer på danske brugervirksomheder har således med hensyn til løn- og arbejdsvilkår alene kunnet henholde sig til lovgivning, der gælder for lønmodtagere generelt. Lovgivning, der gælder generelt for lønmodtagere, omfatter også vikarer, og vikarer har således ret til et ansættelsesbevis i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven, ret til ferie i henhold til ferielovens bestemmelser og ret til pauser og hvileperioder med videre efter lovgivningens bestemmelser herom. Med hensyn til funktionærloven følger det af retspraksis, at vikarer som udgangspunkt ikke er omfattet heraf, idet en vikarstilling ikke er en tjenestestilling. Lovens betydning for vikarbureauer I medfør af den vedtagne lov er det vikarbureauets ansvar, at vikaren sikres de væsentligste vilkår, der gælder for ansatte i brugervirksomheden, herunder eksempelvis vilkår vedrørende: Arbejdstidens længde Overarbejde Pauser Aflønning Ferie.

11 af vikarer Det fremgår ligeledes, at de lovregler, kollektive overenskomster eller andre generelle bestemmelser, der vedrører beskyttelsen af gravide eller ammende kvinder, børn og unge, ligebehandling af mænd og kvinder samt foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af enhver art, ligeledes finder anvendelse for vikarer. Klausuler Det følger af loven, at klausuler, der forbyder eller reelt forhindrer, at der efter en udsendelses ophør indgås aftaler eller ansættelsesforhold mellem brugervirksomheden og vikaren, ikke kan gøres gældende. Lovens betydning for brugervirksomheder Fravigelsesmuligheder Følgende forpligtelser bliver pålagt brugervirksomheden i medfør af den vedtagne lov: Brugervirksomheden skal sikre, at vikarer informeres om eventuelle ledige stillinger i virksomheden. Vikarbureauet har mulighed for at fravige nogle af bestemmelserne i loven, hvis vikarbureauet omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Brugervirksomheden skal sørge for, at vikaren har adgang til virksomhedens kollektive faciliteter og goder på samme vilkår som lønmodtagere, der er ansat direkte i brugervirksomheden. Brugervirksomheden skal give lønmodtagerrepræsentanter oplysning om brug af vikarer i virksomheden. Eksempel på gennemførelsen af ligebehandlingsprincippet Vikarer er som nævnt ikke omfattet af funktionærloven, uanset om vikaren reelt udfører funktionærarbejde. Vikaren opnår derfor ikke funktionærstatus, men har i medfør af ligebehandlingsprincippet krav på de løn- og arbejdsvilkår, som er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Vikaren har således eksempelvis krav på løn under sygdom. Konsekvensen af loven Ifølge beskæftigelsesministeren tilgodeser loven både hensynet til beskyttelsen af vikaransatte og fleksibilitet, idet vikaransattes rettigheder sikres på en måde, så social dumping gennem brug af vikarer hindres effektivt, mens de vikarbureauer, som hidtil har opereret på solide overenskomstmæssige vilkår, på den anden side kan fortsætte deres virksomhed uden at blive videre påvirket af loven. Realiteten i den vedtagne lov er dog, at der i meget vidt omfang pålægges vikarbureauet forpligtelser i forhold til vikarernes vilkår ved brugervirksomheden. Dette betyder, at flere vikarbureauer, der eksempelvis ikke hidtil har opereret på solide overenskomstmæssige vilkår, bliver forpligtet til at undersøge den enkelte brugervirksomheds vilkår og sikre, at den enkelte vikar får tilsvarende vilkår som de ansatte i brugervirksomheden.

12 Det bemærkes... Ændring af selskabsloven er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Aarhus Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Åbyhøj Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk GLB REVISION København Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Aalborg Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Give Herning Ikast Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus Hobro Hinnerup RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Folketinget har vedtaget en række ændringer til selskabsloven og i tilknytning hertil også en række ændringer til om denne nye selskabsform. Der skal aflægges årsrap- Betegnelsen iværksætterselskab eller IVS skal anvendes blandt andet lov om visse erhvervsdrivende virksomheder port, og årsregnskaberne skal revideres eller forsynes med og årsregnskabsloven. De enkelte elementer i lovene kan anden revisorerklæring i overensstemmelse med de gældende regler for anpartsselskaber. sættes i kraft på forskellige tidspunkter, men det forventes, at hovedparten træder i kraft i Reglerne om iværksætterselskaber er inspireret af en tilsvarende selskabsform, der er indført i Tyskland. Her har det Et af hovedelementerne i lovændringerne er etableringen af det såkaldte iværksætterselskab. vist sig, at den nye særlige selskabsform er blevet anvendt i stort omfang, uden at dette har medført en væsentlig forøgelse af antallet af konkurser og lignende. Norge har også Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, hvor kapitalkravet blot er 1 kr. ved stiftelsen. Der er et krav nedsat minimumskapitalkravet til deres anpartsselskaber. om, at 25 % af årets overskud skal opspares i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve sam- af norske anpartsselskaber. Det har også her medført en væsentlig forøgelse af antallet let udgør mindst kr. Selskabet kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og reserven udgør kr. Når En anden væsentlig ændring af reglerne omhandler kravet selskabskapitalen og den særlige reserve udgør kr., til minimumskapitalen for anpartsselskaber. Nedsættelsen kan selskabet endvidere omregistreres til et almindeligt sker fra kr. til kr. For aktieselskaber er der anpartsselskab. ingen ændringer i forhold til minimumskapitalen. I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en erklæring fra en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede. Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at der eksempelvis stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed om selskabets forhold. Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt, set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Layout: Malene Fisker. Tryk: Bronzestatue på bagsiden: Maria med barnet af Johan Galsters. Redaktionen er afsluttet den 31. maj Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé København Ø Tlf buusjensen@buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark