Regeringens vækstudspil

Transkript

1 Regeringens vækstudspil Få overblikket over de skatteog afgiftsmæssige forslag Kontakter Per Ørtoft Jensen, partner T: E: Karina Hejlesen Jensen Partner T: E: Joan Faurskov Cordtz Director T: E: Nedenfor kan du i oversigtsform se de forslag i regeringens to udspil Regeringens skatteudspil og Sammen om fremtidens virksomhed Erhvervs- og iværksætterudspil som vedrører skatte- og afgiftsmæssige forhold. Indhold Personbeskatning... 1 Aktionærbeskatning... 2 Virksomheds- og medarbejderbeskatning... 4 Afgifter... 4 Personbeskatning Jobfradrag. De lavestlønnede får et særligt jobfradrag ved indkomst på over kr. Fradraget kan højest udgøre kr. (dvs. værdien er op til ca kr.) og aftrappes ved højere indkomster, således at det er helt aftrappet ved en indkomst på kr. (2023). Socialt frikort. Skal give udsatte borgere mulighed for at tjene et ekstra beløb skattefrit. Den konkrete ordning præsenteres senere i efteråret 2017 med sigte på at træde i kraft i Beskæftigelsesfradrag. Loftet over beskæftigelsesfradraget ( kr. i 2018) forhøjes og fjernes ved årlig optrapning i (2022 = kr.) og fuld udfasning i Dette er en de facto reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 %- point for alle med indkomst over loftet. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere ændres ikke som følge af førnævnte. Forhøjelse af topskattegrænsen. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til Dette svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med kr. i Fri telefon. Beskatningen af fri telefon afskaffes fra og med indkomståret Beskatningsgrundlaget ville i 2018 være kr. om året, svarende til en skat på ca kr. for en topskatteyder og ca kr. for en ikke-topskatteyder. Pensionsordninger. Nyt skattefradrag for årlige indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger i intervallet kr. til kr. Fradraget for indbetalinger de sidste 15 år før folkepensionsalderen er på 30 % af indbetalingerne i ovennævnte interval, svarende til en skatteværdi på knap 8 % i en gennemsnits-

2 kommune, dvs. maksimalt ca kr. Fradragssatsen for indbetalinger foretaget af personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen er på 15 %, svarende til en skatteværdi på knap 4 %, dvs. maksimalt knap kr. Pensionsindbetaling/beskæftigelsesfradrag. Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag i modsætning til nugældende regler, hvor pensionsindbetalinger ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradrag. Udligningsskat. Udligningsskatten på indtægter på mere end ca kr. (2018-niveau) ud over folkepensionens grundbeløb fra pensionsopsparing afskaffes fra og med Udligningsskatten ville have udgjort 2 % i 2018 og 1 % i Udligningsskatten blev indført med Forårspakke 2.0 for med virkning fra og med 2011 at sikre, at pensionsindbetalinger med høje fradragsværdier i tidligere år (dvs. før nedsættelsen af topskatten i forårspakken) blev beskattet med tilsvarende høj skatteprocent ved udbetalingen. Udligningsskatten udgjorde således 6 % de første år og med planlagt aftrapning og fuld udfasning i 2020, hvilket nu foreslås fremskyndet til Eksempler fra udspillet. Den samlede virkning af forslagene (ekskl. effekten af fjernelsen af skatten på fri telefon) efter fuld indfasning er i udspillet opgjort som følger (der er forskellige standard pensionsindbetalinger og boligforhold for de anvendte eksempler; alle eksemplerne er for ugifte): Bruttoindkomst, ekskl. pension Øget rådighedsbeløb i kr. Årlig besparelse i % af disponibel indkomst HK-ansat på laveste ,1 % sats LO-ansat ,7 % Funktionær ,9 % Direktør ,7 % Marginalskatten reduceres med 7,7 %-point for personer med indkomster (inkl. pension) mellem kr. og kr. og 2,7 %-point for personer med en arbejdsindkomst over kr. Eventuelle spørgsmål kan rettes til tax partner Per Ørtoft Jensen, poj@pwc.dk, tlf Aktionærbeskatning Aktiesparekonto. Det foreslås at indføre en aktiesparekonto for børsnoterede aktier med en værdi op til kr., hvor indestående beskattes med 1,25 % af depotværdien. Det skulle ifølge regeringen medføre en lavere effektiv beskatning end den aktieavancebeskatning, der sker i dag. Regnes der lidt på det, synes resultatet imidlertid at være, at hvis der opnås et afkast på lige knapt 5 % på aktierne, da bliver den effektive beskatning tæt på den gældende 27 %-beskatning. Bliver afkastet højere end 5 %, kan der opnås en lavere beskatning, men er situationen modsat, at afkastet er mindre end 5 %, da bliver beskatningen højere end med den nugældende aktiebeskatning. Helt galt går det, hvis der et år er tab på aktierne, fordi der så stadig skal svares en skat på 1,25 % af værdien af aktierne. Aktieindkomst. Det foreslås at nedsætte beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje progressionsgrænsen fra kr. til kr. (2018-niveau). Hvor der således i dag betales 27 % af aktieindkomst op til progressionsgrænsen og der- 2

3 efter 42 % af den resterende aktieindkomst, vil den sidstnævnte beskatning på 42 % ifølge forslaget først komme på tale, når aktieindkomsten overstiger kr. (For ægtepar gælder en dobbeltprogressionsgrænse, dvs. her sker beskatningen på 42 % først, når aktieindkomsten overstiger kr.). Investorfradrag. Fra 2019 til 2022 skal personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, have mulighed for årligt at fradrage halvdelen af de foretagne investeringer op til kr. med en skatteværdi på 30 %, dvs. personen opnår en skattebesparelse i det enkelte år på kr. Fra 2023 øges investeringens størrelse til kr., hvoraf der ligeledes for halvdelen af beløbet opnås fradrag med en skatteværdi på 30 %, dvs. der i det enkelte år opnås en skattebesparelse på kr. Investering gennem udenlandske investeringsinstitutter. Ifølge forslaget beskattes investering i udenlandske investeringsinstitutter hårdere end investering i danske investeringsinstitutter. Således bliver danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter, typisk kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip med en skattesats på 33 % eller 37 % (afhængigt af om investor har negativ/positiv nettokapitalindkomst). Det gælder også, selvom instituttet er aktiebaseret. Hvis de danske investorer derimod investerer i et dansk aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, aktieindkomstbeskattes de efter det mere gunstige realisationsprincip med en skattesats på 27 % indtil progressionsgrænsen på kr. (2018-niveau) for aktieindkomst. Regeringen ønsker at sikre en ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomstbeskattet af afkastet. Tiltrækning af udenlandsk kapital. Det foreslås at lempe beskatningen af udenlandske investorer, der placerer deres opsparing gennem danske investeringsinstitutter med ikrafttrædelse i Udlændinge skal således fritages for at betale udbytteskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter. Udenlandske investorer vil i så fald alene skulle betale den underliggende udbyttekildeskat på 15 % ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut. Endvidere angives det, at Skatteministeriet vil have øget fokus på information over for udenlandske investorer, herunder udlandsdanskere, der ønsker at investere i danske virksomheder. Placering af privatadministrerede pensionsordninger. Regeringen vil liberalisere reglerne på området, så en større del af danskernes pensionsopsparing kan placeres i unoterede aktier. Der gælder i dag bl.a. krav om, at der skal placeres mindst kr. i et enkelt selskab. Det foreslås at nedsætte kravet til kr. Endvidere foreslås det, at der for opsparinger mellem kr. og 2 mio. kr. gives adgang til, at der placeres op til 25 % i unoterede aktier, mens der for opsparinger over 2 mio.kr. foreslås ubegrænset adgang til at investere midlerne i unoterede aktier. Eventuelle spørgsmål kan rettes til partner Karina Hejlesen Jensen, khe@pwc.dk, tlf

4 Virksomheds- og medarbejderbeskatning Medarbejderaktier. Hvor en medarbejder i dag maksimalt kan tildeles op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier (aktier, købe- eller tegningsretter), skal det ifølge forslaget fra og med 2018 være muligt at tildele op til 20 % af lønnen. For mindre vækstvirksomheder foreslås det, at det med ikrafttrædelse i 2019 skal være muligt at tildele hele lønnen i form af medarbejderaktier. Medarbejderaktier aftalefrihed. Der foreslås en øget aftalefrihed i forhold til udformningen af medarbejderaktieordninger, således at tildelingen af aktier mv. kan gøres afhængig af, at medarbejderen har en vis ansættelsesperiode, og at tegningsretter til aktier kan bortfalde, hvis medarbejderen opsiges. Endvidere skal det kunne aftales, at arbejdsgiveren tilbagekøber aktierne til markedspris ved fratrædelse. Fradrag for egenkapitalforrentning (ACE). Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre et fradrag for en normalforrentning af egenkapitalen. Forslaget er ikke nærmere konkretiseret. Skattefradrag for forskning og udvikling. Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling. Det forslås derfor at øge det nuværende fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 100 % til 103 % i 2020, 105 % i 2021 og 108 % i og til 110 %, der skal gælde varigt fra og med Forskerskatteordningen. For at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet foreslås det at udvide den gældende forskerskatteordning. Forskerskatteordningen giver i dag mulighed for, at godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet kan bruttobeskattes i op til 5 år med 26 % svarende til 31,92 % inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Det forslås at udvide ordningen fra 5 år til 7 år, hvilket skal finansieres ved en forhøjelse af bruttoskatteprocenten fra 26 % til 27 %. Flere kan komme under DIS-ordningen. Med henvisning til at regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks position som førende søfartsnation, foreslås det at udvide nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) med søfolk, der arbejder om bord på specialskibe som vagt- og supplyskibe, rørlægningsog kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV er (såkaldte hotelskibe ). Registreringsafgift på handelsskibe. For at øge de maritime aktiviteter i Danmark, herunder tiltrække udenlandske rederier, foreslår regeringen at afskaffe tinglysningsafgiften ved indregistrering af handelsskibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), således at transaktionsomkostninger i forbindelse med rederiers beslutning om at sejle under dansk flag reduceres. Ordningen skal godkendes som statsstøtte, inden den kan indføres. Eventuelle spørgsmål kan rettes til partner Karina Hejlesen Jensen, khe@pwc.dk, tlf Afgifter Nøddeafgift. I regeringens erhvervs- og iværksætterudspil foreslår regeringen at afskaffe nøddeafgiften, som længe har ligget øverst på danskernes liste over gak- 4

5 kede afgifter. Afskaffelsen vil give staten et mindre provenu på ca. 180 mio. kr. årligt. Forslaget begrundes med, at nøddeafgiften ikke har nogen sundhedsmæssig begrundelse og giver udfordringer for danske virksomheder, der importerer og sælger nødder. Sanering af punktafgifter. Derudover foreslår regeringen at afsætte en pulje til sanering af punktafgifter på 115 mio. kr mio. kr. Puljen kan være et godt skridt mod at afskaffe byrdefulde afgifter, der indbringer staten et lavt provenu, som fx afgifter på alkoholsodavand, te og kaffe. Registreringsafgift. I regeringens skattereform lægges der op til en registreringsafgift på 100 %. En lavere registreringsafgift vil betyde billigere biler til alle, som køber en bil, der skal indregistreres i Danmark første gang. Registreringsafgiften udregnes på baggrund af bilens værdi. Jo dyrere bilen er, jo større vil prisfaldet være. Årets mest solgte bil, en Peugeot 208, vil fx få et prisfald på kr. Går du derimod med overvejelser om at købe en ny Lamborghini, kan du se frem til en væsentlig større lempelse. Har du allerede købt din Lamborghini (eller en Peugeot 208), kan du modsat se frem til et væsentligt værditab, hvis regeringen samler et flertal til forslaget. Eventuelle spørgsmål kan rettes til director Joan Faurskov Cordtz, jof@pwc.dk, tlf