Områdeudvalg sundhed og omsorg REFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg sundhed og omsorg REFERAT Sted: Salen, Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Farsøhthus, I.P. Farsøhts Allé 4, 8961 Allingåbro Dato: Tirsdag den 28. februar 2017 Start kl.: 8:00 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Jeanette Rokbøl Karina Kreutzfeldt Lone Juncher Lisbeth Kjær Steffensen Susan Bach Anita Hartmann Jensen Anette Overgaard Eriksen Dorte Bitsch Anja Dam Hedegaard Birgitte Bastiansen Ellen Birthe Christensen Else Margrethe Molbech Fritz Birk Sørensen Inge Bang Laila F. R. Christensen Lone Munk Rita Langelund Thomassen Stine Haulrik-Friis Lisa Uldal Mogensen Malene Poulsen (sekretær) Jeanette Rokbøl Birgitte Bastiansen Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg sundhed og omsorg Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Drøftelse af sygefraværsprojekt Arbejdsmiljø Drøftelse og godkendelse af strategipapir Drøftelse af tids- og handleplan for implementering af en rehabiliterende kultur i Hjemmeplejen Orientering om aftaler og budgetter for Orientering om og drøftelse af afledte konsekvenser af ny Hygiejnestrategi Orientering om aftale om udmøntning af pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser Orientering om dialogmøde med Voksen- og plejeudvalget Eventuelt Information og kommunikation fra OMU Områdeudvalgets arbejdsplan Evaluering af møde...27 Bilagsoversigt...28 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af dagsorden A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Der lægges op til, at mødet afholdes efter den skitserede dagsorden. Forventet tidsplan 8.00 Mødet starter Velkommen, sang, kaffe og brød, Godkendelse af dagsorden Drøftelse af sygefraværsprojekt (30 min.) Arbejdsmiljø (60 min.) Pause Drøftelse og godkendelse af strategipapir (20 min.) Drøftelse af tids- og handleplan for implementering af en rehabiliterende kultur i Hjemmeplejen (10 min.) Orientering om aftaler og budgetter for 2017 (15 min.) Orientering om og drøftelse af afledte konsekvenser af ny Hygiejnestrategi (20 min.) Orientering om aftale om udmøntning af pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser (5 min.) Orientering om dialogmøde med Voksen og plejeudvalget (15 min.) Eventuelt (15 min.) Information og kommunikation fra OMU (5 min.) Områdeudvalgets arbejdsplan (5 min.) Evaluering af møde (5 min.) Mødet slutter, frokost to go Farvel til Ellen Birthe Christensen Velkommen til Stine Haulrik-Friis Indstilling Formanden indstiller, at dagsorden godkendes. 1

4 Områdeudvalg sundhed og omsorg Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Dagsorden godkendt. 2

5 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse af sygefraværsprojekt A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Områdeudvalget havde i november 2016 et punkt på dagsorden om sygefraværsprojektet på Velfærdsområdet. Hovedudvalget besluttede i 2013 at opstarte det interne sygefraværsprojekt i Norddjurs Kommune med det formål, at bidrage til nedbringelsen af sygefraværet. Der var dengang tale om et 2-årigt projekt. Det er sidenhen besluttet at forlænge sygefraværsprojekter med yderligere 2 år samt udvide projektet til pr. 1. januar 2017 også at omfatte Sundheds- og omsorgsområdet. I forlængelse heraf er Trivselskonsulent Birthe Holst Sørensen inviteret. Birthe Holst vil fortælle om projektet og sin jobfunktion, herunder hvad det betyder for Sundheds- og omsorgsområdet. Til projektet på Sundheds- og omsorgsområdet er nedsat en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant og to medarbejderrepræsentanter. Anne Aastrup er ledelsesrepræsentant. Else Margrethe Molbech og Susan Bach er valgt som medarbejderrepræsentanter. Der lægges op til en drøftelse af, hvordan Sundheds- og omsorgsområdet får mest muligt ud af det nye tilbud samt hvordan der sikres kendskab til tilbuddet. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Områdeudvalget har inviteret trivselskonsulent Birthe Holst Sørensen. Birthe introducerede til sit arbejde som trivselskonsulent og sygefraværsprojektet der er igangsat i 2014 og sidenhen 3

6 Områdeudvalg sundhed og omsorg forlænget. 1. januar 2017 blev projektet udvidet til også at omfatte Sundheds- og omsorgsområdet, så projektet på nuværende tidspunkt omfatter Socialområdet, Skole og dagtilbudsområdet og Sundheds- og omsorgsområdet. Birthes arbejde som trivselskonsulent har to ben: sygefravær og trivsel. Sygefravær: Sygefraværsarbejdet har/omfatter bl.a. håndtering af sygefravær og der er arbejdet med at skabe valide og overskuelige statistikker til områderne fra KMD Opus. Birthe får de samme meldinger fra systemet som nærmeste leder. Hvis en medarbejder er sygemeldt i mere end 14 dage vil hun, hvis det giver mening, tage kontakt til denne medarbejder med tilbud om samtale, der kan støtte den sygemeldte i at finde de bedste muligheder for en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Konkret tilbyder Birthe forebyggende samtaler med pressede / potentielt sygemeldte medarbejdere samt medarbejdere, der allerede er sygemeldte. Der har været rigtig god respons på samtalerne fra medarbejderne. Indstilling til samtaler foregår altid gennem nærmeste leder. Birthe har i sin funktion som trivselskonsulent tavshedspligt om indholdet i samtalerne. Der gives efter samtaleforløbet en kort tilbagemelding til nærmeste leder om status. Trivsel: I forhold til de opgaver der har trivselskarakter, har disse typisk været diverse oplæg og workshops tilpasset den enkelte arbejdsplads og/eller involvering i trivselsprocesser. Styregruppen til sygefraværsprojektet har som noget nyt besluttet, at Birthe også kan inviteres ind i afdelingerne som et forebyggende initiativ hvor der er forandringer undervejs, som vil kunne påvirke trivslen i en periode. Der er på nuværende tidspunkt ingen begrænsninger på, hvordan Birthe og funktionen som trivselskonsulent kan bruges. Områdeudvalget ser gode muligheder i at Birthe er blevet tilknyttet Sundheds- og omsorgsområdet. Det giver gode muligheder for at arbejde med trivsel i området og vil være 4

7 Områdeudvalg sundhed og omsorg et godt redskab i det forebyggende arbejde. Det skal dog pointeres, at Birthes ikke er en erstatning for arbejdsmiljøcentret dette foregår som hidtil. Udvalget vil gerne sikre, at Birthe og hendes funktion bliver kendt i området. Derfor inviterer LMU erne Birthe med på et møde/personalemøde eller anden samling af medarbejderne, så hun kan præsentere sig selv og hele projektet. 5

8 Områdeudvalg sundhed og omsorg Arbejdsmiljø A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling 1. Notat om den sunde arbejdsplads til fælles OMU på Velfærdsområdet Arbejdsmiljøgruppen har fået til opgave at udarbejde et notat om den sunde arbejdsplads til det fælles områdeudvalgsmøde på Velfærdsområdet den 17. marts På baggrund af områdeudvalgets drøftelser i 2016 og indsendte input fra aftaleenhederne, er der udarbejdet et udkast. Udkast til notat er vedlagt som bilag. 2. Kommissorium for arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøgruppen bestående af OMU s arbejdsmiljørepræsentanter; Anita Hartmann Jensen, Laila Franciska Rygaard Christensen, Anja Dam Hedegaard samt ledelsesrepræsentanter Søs Fuglsang og Anette Hjelm har afholdt første møde. På mødet blev gruppens opgaver og mødehyppighed drøftet og derefter er udarbejdet kommissorium for gruppen. Forslag til kommissorium er vedlagt som bilag. Arbejdsgruppen ønsker kommissorium drøftet og godkendt. 3. Arbejdsulykkestatistik Vedlagt dagsordenen findes arbejdsskadestatistikken for hele Som det fremgår af årsoversigten på side et i statistikken, er der registreret 265 ulykker i perioden. Samlet set er der 40 færre arbejdsulykker i 2016 sammenlignet med Statistikken blev drøftet på HMU s møde i januar. Tallene er ikke retvisende, da arbejdsskader anmeldt via praktiserende læger ikke fremgår. Der bliver fulgt op på fejlen. 4. Fraværsstatistik 6

9 Områdeudvalg sundhed og omsorg Vedlagt er fraværsstatistik for hele Statistikken er under revision, og en helt ny udgave af fraværsstatistikken vil blive taget i brug for året Revisionen af statistikken har til formål at sikre et mere præcist talgrundlag. 5. Opfølgning omkring vold, arbejdsulykker, politianmeldelse og offererstatning Gældende fra slutningen af december 2016 er straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte skærpet med henblik på øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Konkret betyder det blandt andet: Straffelovens særlige regel om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste udvides til også at omfatte indirekte trusler. Indførelse af en ny chikaneregel i straffeloven til beskyttelse af personer i offentlig tjeneste. Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste, når overgrebet sker i den pågældendes fritid. Skærpet straf for alle former for kriminalitet, der har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste. Skærpet straf for verbale overfald på personer i offentlig tjeneste. Hovedudvalget har drøftet punktet og konkluderet: Flere faglige organisationer er gået sammen om et fælles skema til beskrivelse af pædagogiske/behandlingsmæssige årsager, hvis man undlader politianmeldelse, skemaet bringer ikke noget nyt med sig i forhold til de punkter hovedudvalget tidligere har drøftet, vi opfordrer til at beskrive eventuelle hændelser med udgangspunkt i vores Norddjurs-pjece, så vi har ens praksis i hele organisationen. 7

10 Områdeudvalg sundhed og omsorg Konkret betyder det, at Hovedudvalget har taget beslutning om, at folder om vold suppleret med skema anvendes ved indberetning. Områdeudvalget informeres om skemaet, så snart det er godkendt i Hovedudvalget. 6. APV Skema Arbejdsgruppen, som er i færd med at udarbejde udkast til arbejdsmiljøhåndbog, har drøftet APV skema fra Nexus. Arbejdsgruppen anbefaler at APV skemaet fra Nexus anvendes, da det er mere fyldestgørende end det vi anvender aktuelt. Skemaet indeholder vurdering af de fysiske forhold, kemiske og biologiske forhold, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og herunder vurdering af de følelsesmæssige krav, trusler og vold, sexuel adfærd, hygiejne, samt vurdering af dyrehold. Arbejdsgruppen foreslår ibrugtagning af skemaet inden arbejdsmiljøhåndbogen er færdiggjort, og at der udarbejdes en vejledning. Skemaet er vedlagt som bilag. 7. Indsendelse af årlige arbejdsmiljørapporter til områdeudvalget Den faste arbejdsmiljørapport til hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse i august skal udarbejdes i løbet af foråret. Hovedudvalget har udarbejdet en ny skabelon til arbejdsmiljørapporter, som et forsøg på at få et mere nuanceret billede af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Hovedudvalget har bedt aftaleenhederne om særligt at forholde sig mobning, i forbindelse med indsendelse af den årlige arbejdsmiljørapport til områdeudvalgene. Arbejdsmiljøgruppen udarbejder den årlige arbejdsmiljørapport til Hovedudvalget på baggrund af rapporterne fra de enkelte aftaleenheder. Deadline for indsendelse af arbejdsmiljørapport er 21. april Rapporten indsendes til sekretær Malene Poulsen. Rapporten godkendes på OMUs møde den 23. maj

11 Områdeudvalg sundhed og omsorg Skema til udarbejdelse af arbejdsmiljørapporten og folder om mobning er vedlagt som bilag. Skemaet til arbejdsmiljørapporten findes også på hjemmesiden: pporter Indstilling Formanden indstiller, 1. at notatet drøftes, tilrettes og godkendes. 2. at kommissorium for arbejdsmiljøgruppen drøftes og godkendes. 3. at orienteringen tages til efterretning. 4. at orienteringen tages til efterretning. 5. at orienteringen tages til efterretning. 6. at punktet drøftes. 7. at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Folder arbejdsulykker 22062/17 2 Åben APV skema 22560/17 3 Åben Arbejdsulykkestatistik 22081/17 4 Åben Fravær 22087/17 5 Åben Folder mobning 21935/17 6 Åben Skabelon arbejdsmiljoerapport lokaludvalg til omraadeudvalg 21934/17 7 Åben Kommissorium arbejdsmiljøgruppen 27119/17 8 Åben Den sunde arbejdsplads 31856/17 9 Åben Stikord til notat om den sunde arbejdsplads 31859/17 9

12 Områdeudvalg sundhed og omsorg Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Notat om den sunde arbejdsplads til fælles OMU på Velfærdsområdet Områdeudvalget arbejdede i grupper med udkastet. Udvalget gav input til arbejdet og arbejdsmiljøgruppen fik mandat til at udarbejde et statusnotat, der kan anvendes på fælles OMU. OMU arbejder videre med notatet frem mod arbejdsmiljødagen i november. 2. Kommissorium for arbejdsmiljøgruppen Anette Hjelm informerede om at arbejdsgruppen har afholdt første møde og udarbejdet forslag til kommissorium for gruppen. Kommissoriet blev godkendt med få bemærkninger. 3. Arbejdsulykke statistik Orienteringen taget til efterretning. 4. Fraværsstatistik Orienteringen taget til efterretning. På et senere områdeudvalgsmøde drøftes definition på indberetningerne. 5. Opfølgning omkring vold, arbejdsulykker, politianmeldelse og offererstatning Ellen Birthe Christensen informerede områdeudvalget om drøftelserne på Hovedudvalget. Der udarbejdes et hjælpeskema af arbejdsmiljøkonsulenten i HR, der efterfølgende godkendes i Hovedudvalget inden det bliver lagt på medarbejderportalen. 10

13 Områdeudvalg sundhed og omsorg Skal der ske politianmeldelse af vold involveres nærmeste leder. Velfærdsdirektør Kenneth Koed informeres altid forud for en anmeldelse af vold. Information videreformidles til LMU erne. 6. APV Skema Anette Hjelm informerede om, at arbejdsgruppen der beskæftiger sig med arbejdsmiljøhåndbogen, gerne vil anbefale APV skemaet fra Nexus. Skemaet anvendes ved borgere i eget hjem. Ved brug af dette skema vil APV skemaet også fremgå under borgeren i systemet. Der udarbejdes en vejledning til skemaet. Områdeudvalget har besluttet, at APV skemaet skal bruges. Arbejdsgruppen udsender information om APV skemaet og vejledning indenfor den kommende måned. 7. Indsendelse af årlige arbejdsmiljørapporter til områdeudvalget Områdeudvalget blev orienteret om ny arbejdsmiljøskabelon. Deadline for indsendelse af arbejdsmiljørapport er den 21. apriltil sekretær for OMU Malene Poulsen. LMU erne anmodes om indsendelse af rapporterne. 11

14 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse og godkendelse af strategipapir A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Arbejdsgruppen, der er nedsat ifm. udformning af strategipapiret, har på baggrund af drøftelsen på seneste områdeudvalgsmøde justeret strategipapiret. Strategipapiret er områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdets dokument og beskriver rammen for udvalgets arbejde. Strategipapiret skal fungere som bindeled mellem områdets vision, der er beskrevet i virksomhedsgrundlaget, og områdeudvalgets forretningsorden og den årlige arbejdsplan. Arbejdsgruppen lægger op til en drøftelse af den reviderede udgave af strategipapiret. Færdigformulerede forslag til ændringer til dokumentet indskrives på mødet, hvis dokumentet ikke kan godkendes i sin nuværende form. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes og godkendes. Bilag: 1 Åben Strategipapir for OMU på Sundheds- og omsorgsområdet 28141/17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Udvalget drøftede andet udkast af strategipapiret. Konkrete kommentarer blev indskrevet på mødet og strategipapiret blev herefter godkendt. Strategipapiret og øvrige dokumenter relateret til OMU vil snarest blive lagt på udvalgets hjemmeside. 12

15 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse af tids- og handleplan for implementering af en rehabiliterende kultur i Hjemmeplejen A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet vision er, at vi har en rehabiliteringskultur. Dette betyder blandt andet, at alle borgere har et udviklingspotentiale, og at afsættet for rehabilitering er den enkelte borgers livshistorie og realistiske drømme for fremtiden. Borgerne skal opleve, at rehabilitering og sundhedsfremme indgår som centrale elementer i alle tilbud, hvorfor visionen er, at der skal etableres en rehabiliteringskultur i alle afdelinger på sundheds- og omsorgsområdet. Pr. 6. februar 2017 er det nye Rehabiliteringsteam opstartet. Næste skridt i processen er, at den rehabiliterende kultur skal udbredes til hjemmeplejen- og sygepleje. Arbejdet med at implementere den rehabiliterende kultur i hjemmeplejen vil starte medio marts med et startskuds-arrangement for alle medarbejdere på hjemmeplejens 3 lokationer. Hertil er der udarbejdet et forslag til en tids- og handleplan med en række tiltag til etableringen af en rehabiliterende kultur i hjemmeplejen. Tids- og handleplanen er vedlagt som bilag. Der lægges op til en drøftelse af tids- og handleplanen med fokus på proces, ejerskab og medarbejderinvolvering. Indstilling Formanden indstiller, at tids- og handeplanen drøftes 13

16 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilag: 1 Åben Tids- og handleplan - Rehabiliterende kultur i hjemmeplejen 28126/17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Udvalget blev introduceret til arbejdet med rehabiliteringsprojektet og tilhørende tids- og handleplan. Udvalget drøftede medarbejderinvolvering og involvering af de berørte parter i projektet. Hjemmeplejeleder Anette Hjelm tilknyttes projektgruppen på nuværende, men der vil løbende være fokus på, om de rette parter er repræsenteret i projektgruppen. Konkret er der påbegyndt et arbejde med at gennemskrive den gamle projektbeskrivelse. Det blev besluttet, at temasætte rehabiliteringsprojektet på næste områdeudvalgsmøde i april og udvalget vil løbende holde sig opdateret, om status, på udvalgsmøderne. På næste møde vedhæftes den nye projektbeskrivelse, som udvalget vil forholde sig nærmere til. 14

17 Områdeudvalg sundhed og omsorg Orientering om aftaler og budgetter for A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har samlet set et budget på 506,1 mio. kr. i (i mio. kr.) Budget 2016 Budget 2017 eks. overførsler VPU 370,8 379,0 VPU uden overførsel 110,4 118,4 ØKU 6,660 6,306 ARB 2,281 2,319 Total 490,2 506,1 Af det oprindeligt udmeldte sparekatalog for budget 2017, er der kun indarbejdet små besparelser på Sundheds- og omsorgsområdet, vedrørende lavere priser på hhv. kopi og telefoni samt Djurs Mad. Budgetterne tager afsæt i budgetterne for 2016 med lønfremskrivning. I hjemmeplejen er dog indarbejdet en stigning i besparelsen pga. rehabilitering fra budget Herudover er tilført budgetmidler i forbindelse med udvidelse af Grønnegården, samt til en diætist og en sundhedsfaglig konsulent på Sundhedsskolen. En oversigt over de enkelte aftaleholderes budgetter sammenholdt med 2016 er vedlagt som bilag. Opmærksomhedspunkter: Der er en række budgetposter, som endnu ikke er udmøntet: o o o o Læger fasttilknyttet til plejecentrene 0,137 mio. kr. Handlingsplan for den ældre medicinske patient 1,164 mio. kr. Kronikere og lungesatsning 0,484 mio. kr. Reduktion brugerbetaling til selvtræning 0,130 mio. kr. 15

18 Områdeudvalg sundhed og omsorg o Besparelse velfærdsteknologi budget ,350 mio. kr. Pulje til klippekort til ældre borgere på plejecenter: 2,522 mio. kr. Udvidelse Grønnegården Overflytning af opgaver og ressourcer til rehabiliteringsteam Overførsler Der vil være en mundtlig orientering på mødet. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Budget 2017 på aftaleholderniveau 27751/17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Anne Aastrup orienterede om budgettildeling for 2017 på Sundheds- og omsorgsområdet. Orienteringen blev taget til efterretning. 16

19 Områdeudvalg sundhed og omsorg Orientering om og drøftelse af afledte konsekvenser af ny Hygiejnestrategi A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Hygiejnestrategien for Norddjurs Kommune er udarbejdet af et tvær sektorielt hygiejnekoordinationsudvalg bestående af : Anette Hjelm, Sundheds- og omsorgsområdet Hanne Winterberg, Sundheds- og omsorgsområdet Pia Christensen, Socialområdet Lone Kauczki, Skole og dagtilbud( afløst af Bente Lauersen Ninna Thomsen Konsulent Arbejdet har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Hygiejne Organiseringen består af et hygiejnekoordinationsudvalget og et hygiejneudvalg for henholdsvis Sundheds- og omsorgsområdet og et for Skole og dagtilbudsområdet. Socialområdet har ikke etableret hygiejneudvalg. Repræsentanterne i hygiejneudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet er: Hjemmeplejen Grenaa Hjemmeplejen Grenaa Hjemmeplejen Allingåbro/Glesborg Hjemmeplejen Allingåbro/Glesborg Plejecenter Fuglsanggården Plejecenter Digterparken Plejecenter Violskrænten & Grønnegården Træningscenter Posthaven Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Glesborg Plejecenter Møllehjemmet Sundhed og træning Aimee Madsen Else Magrethe Molbech Birgitte Møller Lisbeth Madsen Birgitte Bastiansen Tove Janerka Jette Højgaard Ipsen Aase Rasmussen Kristina Broch Laursen Mette Malle Laila Foldager Hedegaard Anette Bay-Mortensen 17

20 Områdeudvalg sundhed og omsorg I år 2015 blev der afholdt en samlet temadag for alle hygiejneudvalg og deltagelse i den nationale uge 38 kampagne med Norddjurs vasker hænder. I 2016 har der grundet organisationsændringen ikke været afviklet fælles arrangementer. Der blev søgt penge hos det daværende Sundheds og ældreministerie til en sundhedsperson der kunne understøtte hygiejnestrategien - pengene blev ikke bevilget. Der blev udarbejdet en uniformsetikette der indgår i sundhedsstrategien på side 7. Link til Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange mennesker og link til Sundhedsberedskabsplanen indgår ligeledes Der arbejdes aktuelt på at hygiejneområdet kommer til at indgå som et speciale med et lokalt Videns center. Det tilstræbes at forslaget om specialisering er færdig inden sommeren Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning og afledte konsekvenser af ny hygiejnestrategi drøftes. Bilag: 1 Åben Hygiejnestrategi Norddjurs 24611/17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Udvalget blev informeret om arbejdet i hygiejnekoordinationsudvalget. Udvalget drøftede herefter hvordan strategien lever i området og om der er kendskab til arbejdet. Konkrete kommentarer til hygiejnestrategien: Uniformsetiketten indsættes i strategien som bilag. Vejledning om hvem ændringer i hygiejneudvalget meldes ind til. Indsættes som bilag til hygiejnestrategien. 18

21 Områdeudvalg sundhed og omsorg Det er aftalt med udviklingskonsulent, Ninna Thomsen at Ninna indkalder til nyt møde i gruppen, hvor arbejdet med hygiejnestrategien fortsætter. Gruppen vil på mødet også drøfte repræsentation i gruppen. 19

22 Områdeudvalg sundhed og omsorg Orientering om aftale om udmøntning af pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune er der i arbejdsmarkedspolitikken en målsætning om, at flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet. Alle skal have en chance på arbejdsmarkedet, også selvom man måske ikke kan arbejde så mange timer. Derudover har hovedudvalget på sidste møde godkendt en politik for socialt ansvar, som har som mål at Norddjurs Kommune er kendt som en arbejdsplads, der tager et socialt ansvar og giver mulighed for, at de personer, der ikke i dag er en del af arbejdsmarkedet, kan udvikle deres ressourcer, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. I forbindelse med budget aftalen for 2017 blev der afsat en pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser på 0,2 mio. kr. i 2017, som finansieres af arbejdsmarkedsudvalgets pulje ny arbejdsmarkedspolitik. Puljen anvendes til finansiering af stillinger på de kommunale arbejdspladser. Puljen udmøntes på baggrund af aftale i Hovedudvalget. Et småjob er et job på et begrænset antal timer, der kan varetages af de borgere, der permanent eller i en periode ikke har mulighed for at påtage sig et fuldtidsarbejde. Der er mange opgaver, der ikke bliver løst i på arbejdspladserne, fordi de på den ene side tager kort tid, men på den anden side måske er for dyre at få varetaget af faglært arbejdskraft. Ved at tilbyde småjob kan den faglærte arbejdskraft frigøres til de opgaver, som kun denne kan varetage, og borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til egen forsørgelse. Småjob kan f.eks. være flexjob til personer på ledighedsydelse eller deltidsjob. Småjob kan samtidig medvirke til, at nogle borgere får mulighed for at leve op til 225-timers reglen. Forslag til aftale: 20

23 Områdeudvalg sundhed og omsorg Rimelighedskrav Personer, der ansættes med midler fra puljen, anses som ordinært ansatte, og det betyder, at de ikke skal tælles med ved opgørelse af rimelighedskrav. Merbeskæftigelse Der skal være tale om merbeskæftigelse. Der kan derfor ikke ansættes personer med midler fra puljen på arbejdspladser i kommunen, hvor der inden for de sidste tre måneder er sket afskedigelser. Arbejdsopgaver, overenskomst og lovgivning Personer ansat i et småjob kan varetage funktioner på arbejdspladsen, som de øvrigt ansatte inden for rammen af overenskomst og lovgivningen i øvrigt. Rammer for småjob Det er vigtigt, at vedkommende i småjob løser egentlige opgaver, der er behov for at løse og ikke stilles gratis til rådighed. Derfor bruges puljen til at dække 25 pct. af vedkommendes bruttoløn efter overenskomsten og maksimalt op til 225 timer. Et småjob defineres i denne sammenhæng som et job på op til 10 timer om ugen. Alle arbejdspladser vil blive gjort bekendt med muligheden for oprettelse af småjob med tilskud, samt rammerne for ordningen. Jobbene opslås af den enkelte aftaleenhed, præcis som alle andre job. Inddragelse af lokale MED Inden ansættelse i et småjob så skal den drøftes med det nærmeste MED, men ansættelsen kan ske inden for de normale rammer af ledelsesretten. Administration af puljen Puljen administreres af HR. Udmøntning af puljen Puljen udmøntes i den rækkefølge, der søges om midler. Tilskuddet til småjob under denne 21

24 Områdeudvalg sundhed og omsorg aftale bortfalder med udgangen af Hovedudvalget orienteres løbende om puljens forbrug. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget havde konkret spørgsmål til formulering i sagsfremstillingen fra Hovedudvalget. Sekretær Malene Poulsen kontakter Hovedudvalget med henblik på udredning. Udredningen indskrives i referatet, når der er afklaring. 22

25 Områdeudvalg sundhed og omsorg Orientering om dialogmøde med Voksen- og plejeudvalget A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Områdeudvalget blev på januar mødet orienteret om, at der er åbnet op for, at Voksen- og plejeudvalget og områdeudvalgene kan afholde dialogmøde. Voksen og plejeudvalget har sidenhen, på deres møde den 31. januar 2017 besluttet, at de vil invitere til fælles dialogmøde med Socialområdet og Sundheds- og omsorgsområdet. Udvalget bedes drøfte hvilke emner der ønskes drøftet på dialogmødet. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Udvalget drøftede mulige emner til dialogmøde med Voksen- og plejeudvalget. Nedenstående emner blev foreslået. Punktet sættes på dagsorden igen, når der er nærmere information om dialogmødet. Forslag: - Budget, herunder ingen prisfremskrivning - Besparelser betydning for personale - Holdninger til hvor indsatsen kan styrkes - Rehabiliteringsindsats (hvad er Voksen- og plejeudvalgets holdning til det?) - Kender udvalget Sundheds- og omsorgsområdets tilbud/er de klædt på/ved de hvor gode tilbuddene er på Sundheds- og omsorgsområdet - Større indsigt i det der konkret foregår på området - Hvad gør Voksen- og plejeudvalget sig af fremtidstanker rent politisk (sundhedsaftaler) - Opgaver ifm. det nære sundhedsvæsen - Palliations indsats - Kompetencer og antallet af ressourcer og kan vi blive ved med at have nok 23

26 Områdeudvalg sundhed og omsorg Eventuelt A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Orientering fra ledelsen: 1. Nyt fra Plejecenter Digterparken Plejecenterleder Inge Bukart har fået nyt job i Sønderborg Kommune og stopper derfor som plejecenterleder på Digterparken ved udgangen af marts Stort tillykke til Inge med det nye job. Der arbejdes på udarbejdelsen af et stillingsopslag til ny plejecenterleder. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Anne Ahrensbach informerede om processen i forbindelse med ansættelse af ny plejecenterleder på Plejecenter Digterparken. Anne Ahrensbach, Inge Bukart og Lisbeth Steffensen afholder snarest møde om, hvordan Inges opgaver fordeles i perioden indtil der ansættes en ny. Områdeudvalgets IPads: Udvalget er blevet informeret om, at enkelte af OMU s IPads er forældede og ikke længere lever op til sikkerhedskravene. Anne Aastrup undersøger hvordan vi bliver opmærksom på, hvilke IPads der er tale om. Forhåndsaftaler: 24

27 Områdeudvalg sundhed og omsorg Forhåndsaftalerne er underskrevet. Alle ledere er informeret. 25

28 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information og kommunikation fra OMU A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Formålet med punktet er, at områdeudvalget drøfter om der, på baggrund af mødet er emner, der skal informeres ud til de lokale LMU er. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Det er besluttet, at udsende information om følgende: - Punkt 2: Information om trivselskonsulent Birthe Holst Sørensen - Punkt 3: Arbejdsmiljørapporter til OMU - Punkt 4: Strategipapir til orientering - Punkt 8: Pulje til finansiering af småjobs 26

29 Områdeudvalg sundhed og omsorg Områdeudvalgets arbejdsplan A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Områdeudvalgets arbejdsplan er vedlagt som bilag og revideres før og efter møderne. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan OMU Sundhed og omsorg /17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Rehabilitering sættes på arbejdsplanen til næste møde. Arbejdsplanen opdateres efter hvert møde. 27

30 Områdeudvalg sundhed og omsorg Evaluering af møde A00 17/159 Åben sag OMU Sagsfremstilling Områdeudvalget har besluttet, at alle udvalgsmøder evalueres af medlemmerne på skift efter alfabetisk rækkefølge. Alle medlemmer har fortsat mulighed for at give en tilbagemelding. Denne gang er Anita Hartmann Jensen (afbud fra Anette O. Eriksen) ansvarlig for evaluering af mødet. Indstilling Formanden indstiller, at mødet evalueres. Bilag: 1 Åben Rækkefølge til evaluering af dagsordenspunkter 5881/17 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Mødet blev evalueret. 28

31 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilagsoversigt 3. Arbejdsmiljø 1. Folder arbejdsulykker (22062/17) 2. APV skema (22560/17) 3. Arbejdsulykkestatistik (22081/17) 4. Fravær (22087/17) 5. Folder mobning (21935/17) 6. Skabelon arbejdsmiljoerapport lokaludvalg til omraadeudvalg (21934/17) 7. Kommissorium arbejdsmiljøgruppen (27119/17) 8. Den sunde arbejdsplads (31856/17) 9. Stikord til notat om den sunde arbejdsplads (31859/17) 4. Drøftelse og godkendelse af strategipapir 1. Strategipapir for OMU på Sundheds- og omsorgsområdet (28141/17) 5. Drøftelse af tids- og handleplan for implementering af en rehabiliterende kultur i Hjemmeplejen 1. Tids- og handleplan - Rehabiliterende kultur i hjemmeplejen (28126/17) 6. Orientering om aftaler og budgetter for Budget 2017 på aftaleholderniveau (27751/17) 7. Orientering om og drøftelse af afledte konsekvenser af ny Hygiejnestrategi 1. Hygiejnestrategi Norddjurs (24611/17) 12. Områdeudvalgets arbejdsplan 1. Arbejdsplan OMU Sundhed og omsorg 2017 (1723/17) 13. Evaluering af møde 1. Rækkefølge til evaluering af dagsordenspunkter (5881/17) 29

32 Områdeudvalg sundhed og omsorg Underskriftsside Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Jeanette Rokbøl Karina Kreutzfeldt Lone Juncher Lisbeth Kjær Steffensen Susan Bach Anita Hartmann Jensen Anja Dam Hedegaard Birgitte Bastiansen Ellen Birthe Christensen Else Margrethe Molbech Fritz Birk Sørensen Inge Bang Laila F. R. Christensen Lone Munk Rita Langelund Thomassen Stine Haulrik-Friis Lisa Uldal Mogensen Malene Poulsen (sekretær) 30

33 Bilag: 3.1. Folder arbejdsulykker Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22062/17

34 Arbejdsulykker og nærved-ulykker

35 ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive klogere på hvordan man anmelder eller registrerer, og hvordan en sag om en arbejdsulykke forløber. Forskellen på arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) er ikke nødvendigvis selve skaden. Det er måden skaden er opstået på, der afgør, om det er en arbejdsulykke eller en arbejdsbetinget lidelse. Nærved-ulykker er de situationer, hvor noget er lige ved at gå galt, men heldigvis ikke gør det. Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsulykker og nærved-ulykker registreres, analyseres og forebygges. 2

36 Arbejdsulykker kan fx være Arbejdsbetingede lidelser kan fx være Nærved-ulykker kan fx være En rygskade, der opstår ved et fald En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger En medarbejder oplever et fald, som ikke medfører skade, men som kunne have gjort det En medarbejder, der pådrager sig en akut overbelastning af ryggen i et forsøg på at gribe borgeren, der falder En medarbejder, der har voldsomme rygsmerter efter mange års tungt plejearbejde En medarbejder griber en borger, der falder, men der sker ikke noget En høreskade forvoldt ved et pludseligt lydtryk (fx en eksplosion) En høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø Et pludseligt lydtryk fx en eksplosion, hvor der heldigvis ingen mennesker er i nærheden En medarbejder bliver truet af en borger med en kniv, og medarbejderen får et psykisk chok Alvorlige psykiske gener, der opstår gradvist efter flere års belastninger i form af trusler og voldsomme hændelser En borger truer i et enkeltstående tilfælde med at ty til vold, men falder til ro, og medarbejderen er ikke mærket af hændelsen 3

37 Arbejdsskadeerstatning Når arbejdsgiver eller læge har anmeldt skaden, vil skaden blive registreret, og skadelidte vil modtage et brev om skadens anmeldelse. Er der anmeldt en erhvervssygdom, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente oplysninger om sygdommen for at vurdere, om den kan anerkendes som en arbejdsskade. Er der anmeldt en ulykke, er det i første omgang kommunens administrationsselskab Contea, der behandler sagen. Mange sager afgør Contea selv, og det betyder, at sagerne kan afsluttes hurtigere, end hvis de skal gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I tvivlstilfælde sender Contea sagen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvad kan man få erstattet? Hvis arbejdsskaden bliver anerkendt, kan man få erstatning for: Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler (briller, parykker, høreapparater mv.) Tab af erhvervsevne (dårligere indtjeningsmuligheder, ringere erhvervsmuligheder) Varigt mén Tab af forsørger Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald. Registrer nærved-ulykker i Norddjurs registreringssystem. Find det på eller via denne QR-kode: 4

38 Hvordan anmelder man en arbejdsulykke? I Norddjurs Kommune kan aftaleholderne selv få adgang til anmeldelse af arbejdsulykker via Easy. Alternativt kontaktes Anne Melgaard Jensen eller Jette Kusk Simonsen i direktionssekretariatet. Arbejdsgiver skal anmelde en ulykke, når den har medført fravær i én dag eller mere ud over den dag, hvor medarbejderen kom til skade. Både fysiske og psykiske skader skal anmeldes. Det er vigtigt at sikre dokumentation og beviser så tæt på hændelsen som muligt. Den digitale anmeldelse via Easy sikrer, at anmeldelsen sendes til de korrekte modtagere, og at de nødvendige oplysninger indgår. Arbejdstilsynet skal vurdere, om der er grundlag for en konkret undersøgelse med henblik på forebyggelse og for eventuelt at kunne placere et ansvar for ulykken. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) skal vurdere, om der er grundlag for erstatning for ulykkens følger. Det er også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tager stilling til, om arbejdsbetingede lidelser bliver anerkendt som erstatningsberettigede eller ej. Ved sygdomme, der ikke er angivet på fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme, er det Erhvervssygdomsudvalget, der skal vurdere, om sygdommen må anses for i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet. 5

39 Arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nærvedulykker skal registreres, håndteres og anmeldes forskelligt 6

40 Arbejdsulykker Arbejdsbetingede lidelser Nærved-ulykker Definition En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage En sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet, eller de forhold arbejdet foregår under Ulykker, der var lige ved at ske, men ikke gjorde det Skadens art Fysisk eller psykisk skade som følge af pludselige hændelser Fysisk eller psykisk skade som følge af lang tids forkert påvirkning Ingen skade, men kunne under andre omstændigheder have medført fysisk eller psykisk skade Lovgrundlag Arbejdstilsynets bekendtgørelse Anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen AT-vejledning om forebyggelse af arbejdsulykker Anmeldelsesfrist Inden 9 dage efter første fraværsdag Senest 5 år efter, at sygdommen er opdaget Det anbefales, at nærvedulykker registreres så hurtigt som muligt og senest inden for 9 dage Registrering Arbejdsgiver (eller efter aftale AMR) anmelder i Easy (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem) Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsulykker registreres, analyseres og forebygges Læger og tandlæger anmelder i Easy (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem) Hvis arbejdsgiveren kender til den arbejdsbetingede lidelse, skal der træffes forebyggende foranstaltninger Arbejdsgiver eller AMR registrerer efter aftale i Norddjurs registreringsskema Arbejdsgiveren skal sikre, at nærved-ulykker registreres, analyseres og forebygges 7

41 Politianmeldelse Arbejdsskadesystemet stiller ikke krav om politianmeldelse, men hvis der er sket en personskade som følge af en straffelovsovertrædelse, kan det være nødvendigt at tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse og udarbejdes ansøgning om erstatning i henhold til offererstatningsloven. Som udgangspunkt er politianmeldelse inden 72 timer nødvendig for erstatning i henhold til offererstatningsloven. Det kan dog fraviges, hvis konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold taler for det. Det er for eksempel tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte, der kan dækkes via denne lovgivning. Det er Erstatningsnævnet, som afgør om skadelidte har krav på erstatning, og det er også i første omgang Erstatningsnævnet, der udbetaler erstatningen. Efterfølgende vil Erstatningsnævnet dog som udgangspunkt forsøge at inddrive erstatningen fra skadevolder. Politianmeldelse bør altid ske i henhold til de principper om saglighed og relevans i sagsbehandlingen, der er lovfæstet i 5 i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj Er skadevolder under 15 år, skal man også forholde sig til 15 i straffeloven, der oplyser om,at handlinger, der er foretaget af børn under 15 år, ikke straffes. Det er derfor ikke relevant at inddrage politiet i en sag om et barn under 15 år, medmindre der er særlige omstændigheder som for eksempel, at henvendelsen sker som led i SSP-samarbejdet. Vigtigt: Hvis der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven, er offererstatning og kravet om politianmeldelse ikke relevant. 8

42 Håndtering af hændelser med vold eller alvorlige trusler Registrer alle hændelser med kvalificeret vold eller alvorlige trusler i Easy Vurdér om der er sket en overtrædelse af straffeloven (eller tilholdsloven) Hvis en overtrædelse af straffeloven ikke politianmeldes, skal de pædagogiske og/eller de behandlingsmæssige hensyn beskrives, og hændelsesforløbet skal beskrives og dokumenteres grundigt umiddelbart efter episoden. Arbejdsgivers vurdering er væsentlig, når erstatningsnævnet skal vurdere, om det i forbindelse med en erstatningssag kan dispensere fra kravet om politianmeldelse. Hvis volden er kvalificeret og udøvet med fortsæt kan der være sket en overtrædelse af straffeloven. Hvis I vurderer, at der er sket en overtrædelse af straffeloven: Vurdér om det er relevant at søge erstatning i henhold til offererstatningsloven Er der årsagssammenhæng er personskaden (fysisk eller psykisk) sket som følge af den pågældende strafferetsovertrædelse? Vurdér om hændelsen skal politianmeldes inden 72 timer ved at tage stilling til Om det er sagligt og relevant at politianmelde Om der er pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler mod politianmeldelse. Klarlæg hændelsesforløbet og strafansvaret ved grundigt at beskrive: Gerningssted Gerningsmand Vidner Offer Skader Bevismateriale Konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Vedlæg desuden: Læge- eller skadestuerapport Arbejdsskadeanmeldelse. Læs uddybende forklaringer og konkrete eksempler i Justitsministeriets Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtteog omsorgsfunktioner mv. Find mere information og ansøgningsskema til offererstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside: 9

43 ANALYSE OG LÆRING AF ULYKKER 1 Forebyg inden ulykken eller nærved-ulykken sker Lav en plan for hurtig handling i tilfælde af ulykke Systematisér jeres analyse og læring af ulykker og nærved-ulykker 2 Når ulykken eller nærved-ulykken er sket Brug øjne, ører og andre sanser Notér med det samme, hvad der er sket Fotografer eller tegn skitser Hold dig til observationer ingen forklaringer Tal med den involverede og eventuelle vidner 3 Notér basisoplysninger Navn på skadelidte/involverede Stilling og erfaring med opgaven Ulykkestidspunkt og sted Skaden og eventuelle følgevirkninger 10

44 4 Foretag en analyse Hvad foretog de involverede sig? Hvad skete der? Hvad forvoldte skaden? Hvordan er normal praksis? Var der noget, der var anderledes end normalt? Kendte skadelidte risikoen? 5 Afdæk mulige årsager Havde arbejdsformen betydning for det, der skete? Havde rutiner (fx rengøring, vedligeholdelse) betydning? Havde manglende uddannelse eller instruktion betydning? Havde indretning af arbejdsplads, materialer eller maskiner betydning? Havde andre mennesker og deres handlinger betydning? Manglede der sikkerhedsforanstaltninger? Var der andet, der lå til grund for ulykken? 6 Forebyg at ulykken sker (igen) Gennemfør en analyse af bagvedliggende årsager Find løsningsmuligheder Hvilke forebyggende foranstaltninger skal igangsættes med det samme? Hvilke forebyggende foranstaltninger skal igangsættes på længere sigt? Har andre arbejdssteder lignende risici? Hent skemaet til analyse af bagvedliggende årsager på 11

45 FÅ MERE AT VIDE Arbejdstilsynet har udarbejdet en guide, der indeholder 15 hovedårsager til ulykker og nærved-ulykker. Guiden indeholder tjeklister og gode råd. Se mere her: -bruger-du-guide-til-laering-af-ulykker.aspx BAR Social og Sundhed har udarbejdet informationsmaterialet Undgå ulykker med god information om ulykker og nærvedhændelser, som også andre faggrupper kan have glæde af. Se mere her: Her kan du få råd og vejledning Anne Melgaard Jensen, assistent Telefon: Jette Kusk Simonsen, jurist Telefon: Trine Kjær Poulsen, arbejdsmiljøkonsulent Telefon: JUNI 2016 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk 12

46 Bilag: 3.2. APV skema Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22560/17

47

48

49

50

51 Bilag: 3.3. Arbejdsulykkestatistik Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22081/17

52 1. kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Sygedage i alt kvartal kvartal kvartal kvartal i alt under 1 dag dage dage dage dage dage 1-3 måneder måneder måneder død kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Antal af Ulykker med vold kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Briller Ben Arme Ryg Overkrop Underkrop Allergi/udslæt 1 1 Finger Forbrænding 1 1 Hals Hofte 1 1 Hoved Kroppen Nakke Ribben 1 1 Skulder Stikulykke Sårulykke Tandulykke Tå Øjenulykke Død Ulykker i alt

53 Arbejdsulykkestatistik - fordeling af ulykker Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Ulykker i alt Psykisk Antal af Ulykker med vold Andet 4. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen Grenaa-Anholt færgen Andet Ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse (tom) Andet Borgerservice Tonny Olsen (tom) Kontor 1 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 1 1 Serviceområdet Total 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen (tom) Undervisning 1 1 Distrikt Allingåbro Christian Sloth (tom) Undervisning 1 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Nørager Børnehave Pædagog 1 1 Distrikt Ørsted Vakant Skolen Undervisning 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 2 2 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Undervisning 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Damgården Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Damgården Undervisning Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning 1 1 Kattegatskolen Allan Vestrup SFO Pædagog 1 1 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 1 Område Grenaa Bente Have Stjernehuset Pædagog 1 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven Landsbyen Pædagog 1 1 PPR Lene Ravn Holst Norddjurs Læsecenter Undervisning 1 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 2 2 Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Pædagog UngNorddjurs Henrik Larsen HU, A-klasse, Grenaa Undervisning 1 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub i Grenaa Pædagog 1 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub i Ørum Pædagog 1 1 Familiehuset/Sundhedsplejen Annette Kristensen Allingåbro Kontor 1 1 Område Auning/Allingåbro Frode Lerdahl Bostøtte Allingåbro Pædagog 2 2 Område Auning/Allingåbro Frode Lerdahl Stadionparken Pædagog 1 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel Dolmer Have Plejen Socialområdet Total Sundheds- og omsorgsområdet Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 4 4 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Allingåbro Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Glesborg Plejen 1 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecenterkarina Kreutzfelt Farsøhthus Plejen 2 2 Plejecenter Violskrænten og Grønneg Anette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen Sundhed og træning Dorthe Bitsch Posthaven Andet 1 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Posthaven Kontor 1 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

54 Arbejdsulykkestatistik - sygedage/intervaller Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage dage dage 1-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder død 4. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen Grenaa-Anholt færgen Andet 1 Ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse (tom) Andet 1 1 Borgerservice Tonny Olsen (tom) Kontor 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 1 Serviceområdet Total 1 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen (tom) Undervisning 1 Distrikt Allingåbro Christian Sloth (tom) Undervisning 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Nørager Børnehave Pædagog 1 Distrikt Ørsted Vakant Skolen Undervisning 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Undervisning 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Damgården Pædagog 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Damgården Undervisning 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog 4 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning 1 Kattegatskolen Allan Vestrup SFO Pædagog 1 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 Område Grenaa Bente Have Stjernehuset Pædagog 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven Landsbyen Pædagog 1 PPR Lene Ravn Holst Norddjurs Læsecenter Undervisning 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 1 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog 1 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Pædagog 2 1 UngNorddjurs Henrik Larsen HU, A-klasse, Grenaa Undervisning 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub i Grenaa Pædagog 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub i Ørum Pædagog 1 Familiehuset/Sundhedsplejen Annette Kristensen Allingåbro Kontor 1 Område Auning/Allingåbro Frode Lerdahl Bostøtte Allingåbro Pædagog 1 1 Område Auning/Allingåbro Frode Lerdahl Stadionparken Pædagog 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel Dolmer Have Plejen 1 Socialområdet Total Sundheds- og omsorgsområdet Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen 3 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 3 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Allingåbro Plejen 2 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Glesborg Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecenterkarina Kreutzfelt Farsøhthus Plejen 1 1 Plejecenter Violskrænten og Grønneg Anette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Posthaven Andet 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Posthaven Kontor 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

55 Bilag: 3.4. Fravær Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22087/17

56 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Samlet Senest opdateret 18/01/ Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørens område Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefravæ r i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørens område i alt 171,7 1,7% 4,3 3,6% 9,1 2,2% 1,4% 157,9 2,0% 5,2 5,58% 14,1 2,6% 2,9% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen 52,9 2,2% 5,5 8,04% 20,0 3,2% 4,8% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Borgerservice 10,2 2,8% 6,9 6,27% 15,6 5,3% 1,0% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Udbetalingscenter 16,7 4,8% 12,4 7,94% 20,4 2,5% 5,4% Borgerservice og udbetaling 48,0 3,0% 7,6 5,8% 14,6 3,2% 2,7% 19,4 3,4% 8,7 3,77% 9,7 3,2% 0,6% Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariat 7,0 0,9% 2,2 0,8% 1,8 0,8% 0,0% 2,3 0,3% 0,8 1,32% 3,4 1,3% 0,0% IT - og digitalisering IT-afdeling IT-Afdelingen 12,1 1,1% 2,8 3,8% 9,8 1,0% 2,7% 12,8 0,3% 0,7 1,34% 3,5 1,3% Job og Udvikling 29,9 3,1% 7,7 2,4% 5,9 2,4% 0,0% 7,1 0,9% 2,2 1,05% 2,6 1,1% 0,0% Ungeindsats og UU Djursland Unge-jobcenter 17,2 0,6% 1,5 3,3% 8,5 2,8% 0,6% 7,6 1,1% 2,8 10,40% 26,3 2,2% 8,2% Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland UU - Djursland 5,5 0,0% - 0,5% 1,1 0,5% 12,3 0,1% 0,2 1,13% 2,8 1,1% Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland UU - Norddjurs 6,0 0,8% 2,1 10,5% 27,3 1,1% 9,3% 2,5 1,7% 4,4 3,21% 8,4 1,5% 1,7% Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland UU - Syddjurs 5,0 0,2% 0,4 1,2% 3,0 1,2% 1,7 0,46% 1,2 0,5% Virksomhed, integration og beskæftigelsevirksomhed, integration og beskæftigelse 34,5 0,5% 1,3 2,4% 6,2 2,3% 0,2% 8,7 0,5% 1,4 6,66% 17,3 3,0% 3,6% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 6,5 0,4% 1,1 0,4% 3,9 0,49% 1,3 0,5% 0,0% Kommunaldirektørens område Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom Langt fravær (<= 14 dg) i sygdom (> Gns. antal pct. 14 dg) i pct. medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefravæ r i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Kommunaldirektørens område i alt 96,9 2,7% 6,5 2,6% 6,2 2,1% 0,5% 88,3 4,1% 9,9 2,6% 6,3 1,8% 0,8% Direktionssekretariatet Direktionssekretariat Direktionssekretariat & HR 44,4 0,8% 1,9 1,7% 3,8 1,3% 0,4% 42,5 4,6% 10,4 2,2% 5,1 1,4% 0,8% Økonomisk sekretariat Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse 22,2 4,9% 11,9 2,0% 4,9 2,0% 0,0% 23,5 5,6% 14,4 1,3% 3,4 1,3% 0,0% Økonomisk sekretariat Løn,opkrævning og bogholderi Løn,opkrævning og bogholderi 22,4 4,2% 10,0 4,8% 11,5 3,8% 1,0% 22,3 1,7% 4,2 4,7% 11,7 3,0% 1,7% Økonomisk sekretariat Indkøb og Dataanalyse 7,3 4,3% 11,4 0,6% 1,7 0,6% 0,0% Økonomisk sekretariat Økonomisk sekretariat 0,6 0,7% 1,7 0,7% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 0,6 0,0% - 0,7% 1,7 0,7% 0,0% Miljø- og kulturdirektørens område Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom Langt fravær (<= 14 dg) i sygdom (> Gns. antal pct. 14 dg) i pct. medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefravæ r i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Miljø- og kulturdirektørens område i alt 218,3 1,5% 3,1 4,3% 9,2 2,3% 2,0% 199,4 1,4% 3,2 3,40% 7,8 2,3% 1,2% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Grenaa Egnsarkiv 5,0 0,9% 1,9 0,9% 0,0% 5,6 0,1% 0,2 0,31% 0,7 0,3% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Bibliotek 26,6 2,0% 4,3 4,0% 8,7 2,0% 2,0% 27,8 3,2% 7,2 4,06% 9,1 2,9% 1,2%

57 Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Kulturskole 20,7 2,3% 1,9 1,4% 0,9% 22,9 1,79% 1,2 1,2% 0,6% Afd. for planlægning, kultur og natur Naturområdet 9,4 0,5% 1,3 3,7% 9,6 2,1% 1,7% 6,2 0,2% 0,5 0,93% 2,4 0,9% 0,0% Afd. for planlægning, kultur og natur Udviklingsafdelingen 13,6 0,4% 1,1 4,6% 11,5 2,3% 2,3% 16,8 0,4% 0,9 2,21% 5,6 2,2% 0,0% Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøafdeling Erhverv og miljø 31,7 2,7% 6,5 3,0% 7,2 2,5% 0,4% 31,7 2,0% 5,0 2,97% 7,4 2,4% 0,6% Sekretariat Sekretariat 13,8 0,2% 0,5 3,4% 8,1 2,3% 1,1% 11,5 0,1% 0,3 5,15% 13,5 1,5% 3,7% Vej- og ejendomsafdelingen Vej- og ejendomsafdeling Vej og ejendom 94,6 1,7% 3,5 5,7% 11,9 2,5% 3,1% 75,9 1,3% 3,3 3,94% 10,1 2,5% 1,5% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 3,0 0,4% 1,0 0,4% 0,0% 1, Velfærdsdirektørens område Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefravæ r i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Velfærdsdirektørens område i alt 2.962,6 2,4% 5,4 5,5% 12,2 2,8% 2,7% 3.018,5 2,4% 5,4 5,82% 13,0 2,7% 3,1% Skole- og dagtilbudsområdet Daginstitutionsafdeling Daginstitutioner. 8,1 0,1% 0,2 5,3% 8,9 3,5% 1,9% 8,0 1,0% 1,7 5,23% 9,0 5,2% 0,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen PPR 30,7 2,6% 6,3 3,6% 9,0 1,2% 2,4% 29,3 3,8% 9,1 2,17% 5,2 1,8% 0,4% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Skole- og dagtilbudsafdelingen 14,2 0,6% 1,3 2,0% 4,9 1,6% 0,4% 5,0 1,2% 2,9 1,56% 3,8 1,6% 0,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner 10. klasse center Djursland 15,3 0,1% 0,2 3,7% 8,3 2,3% 1,4% 16,9 0,3% 0,7 1,46% 3,4 1,4% 0,1% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Auning Skole 112,0 3,4% 8,0 7,3% 17,1 3,1% 4,2% 124,8 3,9% 9,3 8,67% 20,7 3,6% 5,1% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Allingåbro 46,1 2,5% 6,2 8,1% 19,9 3,2% 4,9% 46,3 3,2% 7,9 4,97% 12,4 3,0% 2,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Anholt 11,1 0,1% 0,2 0,2% 0,4 0,1% 0,1% 10,2 0,2% 0,5 0,32% 0,7 0,3% 0,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Glesborg 48,3 0,3% 0,7 6,1% 13,9 1,8% 4,4% 50,3 1,1% 2,5 6,30% 14,2 3,0% 3,3% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Mølleskolen 69,8 1,7% 3,6 5,2% 11,3 2,4% 2,8% 68,4 1,7% 3,6 3,27% 7,0 2,3% 0,9% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Toubro 42,6 1,7% 3,7 3,4% 7,7 1,6% 1,9% 46,4 2,5% 5,8 4,57% 10,5 2,1% 2,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Ørum 91,4 1,9% 4,4 5,1% 11,7 3,5% 1,6% 95,6 1,0% 2,3 3,77% 8,9 2,4% 1,4% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Djurslandsskolen 138,8 2,0% 4,7 7,5% 17,8 5,0% 2,6% 146,4 2,7% 6,5 7,93% 19,1 4,4% 3,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Kattegat Skole 117,9 2,5% 6,1 5,7% 13,5 3,5% 2,2% 116,1 2,1% 5,1 8,71% 21,1 3,8% 5,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Auning 71,4 3,3% 8,6 5,0% 12,9 3,7% 1,3% 78,6 5,4% 13,6 5,87% 14,8 2,9% 3,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Grenaa 176,3 1,9% 4,9 5,1% 13,6 2,4% 2,8% 154,3 1,6% 4,3 5,47% 14,5 1,9% 3,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vestre Skole 94,1 2,0% 4,7 5,0% 11,7 3,7% 1,2% 102,7 2,2% 5,2 5,53% 12,9 3,6% 2,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vivild Børneby 66,0 2,4% 5,6 4,2% 9,6 2,0% 2,2% 66,9 2,9% 6,9 4,56% 10,7 2,1% 2,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Ørsted Børneby 56,5 3,9% 9,5 6,2% 15,0 2,7% 3,5% 61,6 2,4% 6,0 5,44% 13,5 2,7% 2,7% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa Nærheden 18,4 0,6% 1,4 4,8% 11,8 3,3% 1,5% 19,1 1,0% 2,3 5,05% 12,3 1,8% 3,3% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa STU Norddjurs - Ravnholtskolen 20,2 0,8% 1,7 11,5% 25,1 7,6% 3,9% 22,6 0,8% 1,9 6,16% 14,6 3,9% 2,2% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Familiehuset, Allingåbro 41,0 1,0% 2,3 5,0% 11,6 2,9% 2,1% 38,4 1,4% 3,3 4,24% 9,8 1,9% 2,3% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Sundhedsplejen 14,1 0,9% 1,9 2,3% 5,1 2,3% 0,0% 14,2 0,5% 1,1 11,10% 24,8 2,4% 8,7% Socialområdet Forebyggelse og tidlig indsats Børn og UKløvervang 12,2 0,6% 1,4 7,0% 16,6 3,5% 3,5% 12,4 1,1% 2,9 6,63% 17,1 2,3% 4,3% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndigheds- og visitationsenheden 59,7 2,7% 6,1 3,7% 8,3 2,1% 1,6% 55,6 2,8% 6,8 5,99% 14,3 2,5% 3,5% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndighedsstab børn og unge 5,9 11,0% 27,8 2,3% 8,7% 6,0 10,14% 26,1 4,7% 5,4% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Norddjurs Børne- og Ungecenter 42,2 4,3% 10,1 3,1% 7,2 2,8% 0,2% 42,3 4,3% 10,0 4,39% 10,3 2,3% 2,1% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Unghuset 2 21,1 7,2% 15,7 1,9% 4,3 1,3% 0,7% 18,9 4,6% 9,7 0,49% 1,0 0,5% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Område Allingåbro 26,7 0,4% 1,0 3,5% 8,6 2,5% 1,0% 32,4 0,3% 0,7 3,93% 9,6 3,2% 0,7% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Team 16-25/30 Vest 22,3 0,3% 0,7 6,7% 14,9 3,2% 3,5% 21,8 1,3% 2,8 10,54% 22,3 4,5% 6,0% Socialområdet Område Grenå Bofællesskaberne 10,5 0,0% 0,1 7,0% 17,3 2,3% 4,7% 11,6 0,8% 2,1 2,05% 5,1 0,9% 1,2% Socialområdet Område Grenå Skovstjernen 40,8 0,7% 1,5 6,9% 15,2 3,1% 3,8% 50,9 1,2% 2,4 7,22% 14,8 2,6% 4,6% Socialområdet Område Ørsted Kærvang 34,7 0,1% 0,3 17,6% 40,9 2,1% 15,6% 19,6 0,0% 0,1 9,89% 21,4 2,0% 7,9% Socialområdet Område Ørsted Ørsted Aktivitets Center 13,8 4,7% 10,3 3,3% 7,2 1,4% 1,9% 13,6 6,7% 13,5 3,05% 6,2 1,9% 1,2% Socialområdet Område Ørum Ørum Bo- og Aktivitetscenter 42,8 0,4% 0,9 5,2% 10,9 3,6% 1,6% 48,8 3,1% 6,6 6,93% 14,7 4,5% 2,4% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Auning-Glesborg 17,8 0,4% 0,9 8,4% 20,3 3,1% 5,3% 22,3 0,4% 0,9 6,16% 14,0 2,4% 3,7% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Grenaa 58,0 0,5% 1,1 6,8% 13,5 1,8% 5,0% 52,5 1,4% 3,3 8,77% 20,5 2,5% 6,2%

58 Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Rusmiddelcenteret 8,0 13,7% 33,6 4,8% 11,8 3,5% 1,3% 10,8 8,1% 19,6 1,98% 4,8 1,2% 0,8% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Vestre skole 5,0 0,2% 0,4 1,6% 3,8 1,6% 0,0% 5,1 0,8% 1,9 3,03% 6,8 1,2% 1,8% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Ørum skole 5,2 23,8% 49,3 0,5% 1,1 0,5% 0,0% 4,0 5,8% 11,3 2,52% 4,9 2,5% 0,0% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Åboulevarden 7,8 0,7% 1,3 4,2% 7,8 3,2% 1,0% 8,1 1,1% 2,2 7,89% 16,1 3,3% 4,6% Socialområdet TAP- gruppen 13,1 0,9% 2,1 2,9% 6,8 1,8% 1,2% 12,9 1,0% 2,2 2,10% 4,8 1,6% 0,5% Socialområdet UngNorddjurs Heltidsundervisning 7,3 0,1% 0,2 0,7% 1,6 0,7% 0,0% 5,4 0,1% 0,4 0,45% 1,1 0,4% 0,0% Socialområdet UngNorddjurs Juniorklub 11,8 9,7% 17,5 1,3% 2,3 1,3% 0,0% 12,4 3,2% 5,3 4,54% 7,6 2,7% 1,9% Socialområdet UngNorddjurs Kontakten* 31,8 2,2% 1,7 0,7% 1,5% 18,8 0,0% 0,0 0,91% 1,1 0,8% 0,1% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsklub 29,0 1,0% 0,3 0,9% 0,1% 30,8 1,1% 0,3 1,42% 0,4 1,4% 0,0% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsskolen 8,8 1,7% 2,5 1,2% 0,5% 7,3 5,25% 8,3 0,4% 4,8% Socialområdet UngNorddjurs UngNorddjurs 15,2 2,9% 7,2 0,7% 1,8 0,4% 0,3% 17,6 2,9% 7,3 0,71% 1,8 0,7% 0,0% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Administration og udvikling. 16,9 5,4% 14,1 2,4% 6,2 2,1% 0,3% 24,1 6,3% 15,2 5,89% 14,3 2,6% 3,3% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Social- og sundhedsassistentelev 24,7 12,6% 32,8 3,7% 9,5 2,6% 1,1% 11,4 3,3% 8,4 8,29% 21,4 4,1% 4,2% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demenscenter 16,6 0,6% 1,3 8,3% 16,3 1,4% 7,0% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demensteam 62,3 1,1% 2,2 5,6% 11,0 2,5% 3,1% 82,2 1,0% 2,0 6,82% 13,6 2,6% 4,2% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/G Glesborg. 68,2 2,4% 5,0 6,3% 13,1 2,9% 3,3% 72,4 2,0% 4,2 6,88% 14,1 3,5% 3,4% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/G Hjemmehjælp og - sygepleje Allingåbro/ 109,2 2,3% 4,9 5,3% 11,4 2,5% 2,8% 112,8 2,2% 4,8 6,05% 13,1 2,6% 3,5% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GreHjemmehjælp og -sygepleje Grenaa 31,1 3,5% 7,9 1,9% 4,3 1,7% 0,2% 32,8 2,2% 5,0 3,18% 7,1 1,9% 1,2% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GreHjemmehjælp og -sygepleje Grenaa/Anh 162,0 1,8% 3,8 5,3% 11,4 3,2% 2,2% 171,6 2,0% 4,3 5,62% 12,0 3,0% 2,6% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GreSpecialteam 11,8 7,0% 14,0 7,5% 15,0 5,0% 2,4% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken 15,8 3,3% 7,0 7,4% 15,7 3,0% 4,5% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken, Team 81,4 1,7% 3,7 6,3% 13,3 2,4% 4,0% 110,3 5,2% 11,0 6,10% 13,0 2,1% 4,0% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter-Glesborg 5,7 0,3% 0,5 8,0% 17,4 3,7% 4,2% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Glesborg, Team 58,6 1,8% 3,9 5,8% 12,3 2,4% 3,4% 70,3 3,1% 6,6 7,08% 15,0 2,2% 4,9% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten-Grønnegaarde 17,3 3,9% 8,0 7,0% 14,4 2,7% 4,3% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/GrønnegårdenPlejecenter Violskrænten og Grønnegård 90,5 3,9% 8,1 5,8% 12,1 2,6% 3,2% 115,8 3,9% 8,2 4,81% 10,0 2,2% 2,6% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/GrønnegårdenPlejecenter-Violskrænten og Grønnegård 14,5 4,2% 7,6 3,9% 7,0 2,7% 1,2% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og AlliPlejecen Farsøhthus, Møllehjemmet, Alli 6,4 1,7% 3,6 9,4% 20,0 1,5% 8,0% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Alli Plejecenter Farsøhthus 63,6 1,2% 2,5 5,2% 10,7 2,5% 2,7% 67,1 1,9% 3,9 7,38% 14,9 2,4% 5,0% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Alli Plejecenter Møllehjemmet. 44,3 7,7% 14,9 8,1% 15,6 2,5% 5,6% 46,0 0,4% 0,8 2,98% 5,8 2,1% 0,9% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Ambulant Auning 27,6 3,7% 7,0 4,9% 9,3 4,2% 0,7% 36,3 1,4% 2,7 4,72% 9,0 2,2% 2,5% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Ambulant 48,0 5,3% 10,8 6,2% 12,5 3,2% 2,9% 47,6 4,5% 9,3 7,04% 14,7 2,9% 4,2% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Døgn 21,3 3,1% 6,4 4,3% 8,9 3,3% 1,0% 12,8 1,3% 2,7 3,78% 7,8 3,8% 0,0% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Sundhedsskolen 13,8 1,3% 2,6 2,7% 5,3 2,2% 0,5% 2,9 1,4% 3,4 1,57% 3,9 1,6% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitationen 14,2 0,8% 1,7 3,7% 8,5 3,5% 0,2% 12,1 4,5% 11,1 3,96% 9,7 2,7% 1,3% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitation og hjælpemidler 20,3 0,7% 1,6 4,5% 9,5 3,5% 1,0% 19,8 0,5% 1,1 3,59% 7,7 2,7% 0,9% Velfærdssekretariatet 5,8 1,6% 4,2 2,1% 5,4 2,1% 0,0% 6,0 2,7% 7,1 0,25% 0,7 0,3% 0,0% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 54,0 1,6% 3,6 2,6% 5,8 0,9% 1,6% 98,3 0,0% - 1,80% 3,6 1,2% 0,6% Gns. antal medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom Langt fravær (<= 14 dg) i sygdom (> Gns. antal pct. 14 dg) i pct. medarbejdere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefravæ r i pct Gns. sygefravæ rsdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Norddjurs Kommune, Samlet 3.449,4 2,3% 5,2 5,3% 11,7 2,7% 2,5% 3.464,1 2,4% 5,4 5,6% 12,6 2,7% 2,9%

59 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Administration Senest opdateret 18/01/ Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørens område Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørens område i alt 171,7 1,7% 4,3 3,6% 9,1 2,2% 1,4% 157,9 2,0% 5,2 5,6% 14,1 2,6% 2,9% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen 52,9 2,2% 5,5 8,0% 20,0 3,2% 4,8% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Borgerservice 10,2 2,8% 6,9 6,3% 15,6 5,3% 1,0% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Udbetalingscenter 16,7 4,8% 12,4 7,9% 20,4 2,5% 5,4% Borgerservice og udbetaling 48,0 3,0% 7,6 5,8% 14,6 3,2% 2,7% 19,4 3,4% 8,7 3,8% 9,7 3,2% 0,6% Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariat 7,0 0,9% 2,2 0,8% 1,8 0,8% 0,0% 2,3 0,3% 0,8 1,3% 3,4 1,3% 0,0% IT - og digitalisering IT-afdeling IT-Afdelingen 12,1 1,1% 2,8 3,8% 9,8 1,0% 2,7% 12,8 0,3% 0,7 1,3% 3,5 1,3% Job og Udvikling 29,9 3,1% 7,7 2,4% 5,9 2,4% 0,0% 7,1 0,9% 2,2 1,1% 2,6 1,1% 0,0% Ungeindsats og UU Djursland 33,7 0,4% 1,0 3,9% 10,0 1,4% 2,5% 24,0 0,7% 1,9 3,8% 9,7 1,3% 2,5% Virksomhed, integration og beskæftigels Virksomhed, integration og beskæftigelse 34,5 0,5% 1,3 2,4% 6,2 2,3% 0,2% 8,7 0,5% 1,4 6,7% 17,3 3,0% 3,6% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 6,5 0,4% 1,1 0,4% 3,9 1,3 0,5% 0,0% Kommunaldirektørens område Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Kommunaldirektørens område i alt 96,9 2,7% 6,5 2,6% 6,2 2,1% 0,5% 88,3 4,1% 9,9 2,6% 6,3 1,8% 0,8% Direktionssekretariatet Direktionssekretariat Direktionssekretariat & HR 44,4 0,8% 1,9 1,7% 3,8 1,3% 0,4% 42,5 4,6% 10,4 2,2% 5,1 1,4% 0,8% Økonomisk sekretariat Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse 22,2 4,9% 11,9 2,0% 4,9 2,0% 0,0% 23,5 5,6% 14,4 1,3% 3,4 1,3% 0,0% Økonomisk sekretariat Løn,opkrævning og bogholderiløn,opkrævning og bogholderi 22,4 4,2% 10,0 4,8% 11,5 3,8% 1,0% 22,3 1,7% 4,2 4,7% 11,7 3,0% 1,7% Økonomisk sekretariat Indkøb og Dataanalyse 7,3 4,3% 11,4 0,6% 1,7 0,6% 0,0% Økonomisk sekretariat Økonomisk sekretariat 0,6 0,7% 1,7 0,7% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 0,6 0,0% - 0,7% 1,7 0,7% 0,0% Miljø- og kulturdirektørens område Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Miljø- og kulturdirektørens område i alt 166,0 1,5% 3,4 4,6% 10,4 2,4% 2,2% 143,1 1,2% 3,0 3,5% 8,8 2,3% 1,2% Afd. for planlægning, kultur og natur Naturområdet 9,4 0,5% 1,3 3,7% 9,6 2,1% 1,7% 6,2 0,2% 0,5 0,9% 2,4 0,9% 0,0% Afd. for planlægning, kultur og natur Udviklingsafdelingen 13,6 0,4% 1,1 4,6% 11,5 2,3% 2,3% 16,8 0,4% 0,9 2,2% 5,6 2,2% 0,0% Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøafdeling Erhverv og miljø 31,7 2,7% 6,5 3,0% 7,2 2,5% 0,4% 31,7 2,0% 5,0 3,0% 7,4 2,4% 0,6% Sekretariat Sekretariat 13,8 0,2% 0,5 3,4% 8,1 2,3% 1,1% 11,5 0,1% 0,3 5,2% 13,5 1,5% 3,7% Vej- og ejendomsafdelingen Vej- og ejendomsafdeling Vej og ejendom 94,6 1,7% 3,5 5,7% 11,9 2,5% 3,1% 75,9 1,3% 3,3 3,9% 10,1 2,5% 1,5%

60 Øvrige enheder med få ansatte, i alt 3,0 0,4% 1,0 0,4% 0,0% 1, Velfærdsdirektørens område Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Velfærdsdirektørens område i alt 109,5 2,6% 9,4 3,0% 7,1 1,7% 1,4% 123,0 0,8% 2,0 2,8% 6,6 1,6% 1,1% Skole- og dagtilbudsområdet Daginstitutionsafdeling Daginstitutioner. 8,1 0,1% 0,2 5,3% 8,9 3,5% 1,9% 8,0 1,0% 1,7 5,2% 9,0 5,2% 0,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingenskole- og dagtilbudsafdelingen 14,2 0,6% 1,3 2,0% 4,9 1,6% 0,4% 5,0 1,2% 2,9 1,6% 3,8 1,6% 0,0% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhemyndigheds- og visitationsenheden 59,7 2,7% 6,1 3,7% 8,3 2,1% 1,6% 55,6 2,8% 6,8 6,0% 14,3 2,5% 3,5% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhemyndighedsstab børn og unge 5,9 11,0% 27,8 2,3% 8,7% 6,0 10,1% 26,1 4,7% 5,4% Velfærdssekretariatet 5,8 1,6% 4,2 2,1% 5,4 2,1% 0,0% 6,0 2,7% 7,1 0,3% 0,7 0,3% 0,0% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 15,9 5,3% 13,7 1,9% 4,6 1,2% 0,7% 42,4 0,4% 0,9 1,6% 4,0 0,9% 0,7% Områdeudvalget for administration Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct Områdeudvalget for administration i alt 544,1 2,1% 5,9 3,5% 8,2 2,1% 1,3% 512,3 2,0% 5,0 3,6% 9,0 2,1% 1,53% Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct.

61 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Kultur og Biblioteker Miljø- og kulturdirektørens område Senest opdateret 18/01/17 Områdeudvalget for Kultur og biblioteker i alt Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværsdag Gns. sygefravær Kort fravær e pr. Sygefrav sdage pr. sygdom (<= medarb. ær i pct medarb. 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværsdag Sygefra e pr. vær i medarb. pct Gns. sygefraværsd age pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 52,3 1,3% 2,2 3,3% 5,4 1,8% 1,5% 56,3 2,2% 3,6 3,1% 5,0 2,2% 0,9% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Grenaa Egnsarkiv 5,0 0,9% 1,9 0,9% 0,0% 5,6 0,1% 0,2 0,3% 0,7 0,3% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Bibliotek 26,6 2,0% 4,3 4,0% 8,7 2,0% 2,0% 27,8 3,2% 7,2 4,1% 9,1 2,9% 1,2% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Kulturskole 20,7 2,3% 1,9 1,4% 0,9% 22,9 1,8% 1,2 1,2% 0,6% Øvrige enheder med få ansatte, i alt

62 Fravær og sygefravær Norddjurs kommune, Områdeudvalget for Skole- og dagtilbudsområdet Velfærdsdirektørens område Senest opdateret 18/01/ Gns. antal medarbejd ere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. Sygefrav medarb. ær i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejd ere Fravær i pct Gns. fraværsdag e pr. medarb. Sygefra vær i pct Gns. sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Områdeudvalget for Skole- og dagtilbudsområdet i alt 1.188,3 2,0% 4,8 5,1% 12,1 2,6% 2,5% 1.214,8 2,3% 5,6 4,9% 11,9 2,6% 2,4% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner 10. klasse center Djursland 15,3 0,1% 0,2 3,7% 8,3 2,3% 1,4% 16,9 0,3% 0,7 1,5% 3,4 1,4% 0,1% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Auning Skole 112,0 3,4% 8,0 7,3% 17,1 3,1% 4,2% 124,8 3,9% 9,3 8,7% 20,7 3,6% 5,1% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Allingåbro 46,1 2,5% 6,2 8,1% 19,9 3,2% 4,9% 46,3 3,2% 7,9 5,0% 12,4 3,0% 2,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Anholt 11,1 0,1% 0,2 0,2% 0,4 0,1% 0,1% 10,2 0,2% 0,5 0,3% 0,7 0,3% 0,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Glesborg 48,3 0,3% 0,7 6,1% 13,9 1,8% 4,4% 50,3 1,1% 2,5 6,3% 14,2 3,0% 3,3% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Mølleskolen 69,8 1,7% 3,6 5,2% 11,3 2,4% 2,8% 68,4 1,7% 3,6 3,3% 7,0 2,3% 0,9% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Toubro 42,6 1,7% 3,7 3,4% 7,7 1,6% 1,9% 46,4 2,5% 5,8 4,6% 10,5 2,1% 2,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Ørum 91,4 1,9% 4,4 5,1% 11,7 3,5% 1,6% 95,6 1,0% 2,3 3,8% 8,9 2,4% 1,4% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Djurslandsskolen 138,8 2,0% 4,7 7,5% 17,8 5,0% 2,6% 146,4 2,7% 6,5 7,9% 19,1 4,4% 3,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Kattegat Skole 117,9 2,5% 6,1 5,7% 13,5 3,5% 2,2% 116,1 2,1% 5,1 8,7% 21,1 3,8% 5,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Auning 71,4 3,3% 8,6 5,0% 12,9 3,7% 1,3% 78,6 5,4% 13,6 5,9% 14,8 2,9% 3,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Grenaa 176,3 1,9% 4,9 5,1% 13,6 2,4% 2,8% 154,3 1,6% 4,3 5,5% 14,5 1,9% 3,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vestre Skole 94,1 2,0% 4,7 5,0% 11,7 3,7% 1,2% 102,7 2,2% 5,2 5,5% 12,9 3,6% 2,0% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vivild Børneby 66,0 2,4% 5,6 4,2% 9,6 2,0% 2,2% 66,9 2,9% 6,9 4,6% 10,7 2,1% 2,5% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Ørsted Børneby 56,5 3,9% 9,5 6,2% 15,0 2,7% 3,5% 61,6 2,4% 6,0 5,4% 13,5 2,7% 2,7% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelinppr 30,7 2,6% 6,3 3,6% 9,0 1,2% 2,4% 29,3 3,8% 9,1 2,2% 5,2 1,8% 0,4% Øvrige enheder med få ansatte, i alt

63 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Socialområdet Senest opdateret 18/01/17 Velfærdsdirektørens område Gns. antal medarbejde Fravær i re pct Gns. fraværsd age pr. medarb. Sygefrav ær i pct Gns. sygefraværs dage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> Gns. antal 14 dg) i medarbejde Fravær i pct. re pct Gns. fraværsd age pr. medarb. Sygefra vær i pct Gns. sygefraværsdag e pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Områdeudvalget for Socialområdet i alt 673,9 3,0% 6,6 5,4% 12,1 2,6% 2,8% 677,4 2,2% 4,7 5,6% 12,4 2,5% 3,1% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa Nærheden 18,4 0,6% 1,4 4,8% 11,8 3,3% 1,5% 19,1 1,0% 2,3 5,0% 12,3 1,8% 3,3% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa STU Norddjurs - Ravnholtskolen 20,2 0,8% 1,7 11,5% 25,1 7,6% 3,9% 22,6 0,8% 1,9 6,2% 14,6 3,9% 2,2% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Familiehuset, Allingåbro 41,0 1,0% 2,3 5,0% 11,6 2,9% 2,1% 38,4 1,4% 3,3 4,2% 9,8 1,9% 2,3% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Sundhedsplejen 14,1 0,9% 1,9 2,3% 5,1 2,3% 0,0% 14,2 0,5% 1,1 11,1% 24,8 2,4% 8,7% Socialområdet Forebyggelse og tidlig indsats Børn og U Kløvervang 12,2 0,6% 1,4 7,0% 16,6 3,5% 3,5% 12,4 1,1% 2,9 6,6% 17,1 2,3% 4,3% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndigheds- og visitationsenheden 59,7 2,7% 6,1 3,7% 8,3 2,1% 1,6% 55,6 2,8% 6,8 6,0% 14,3 2,5% 3,5% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndighedsstab børn og unge 5,9 11,0% 27,8 2,3% 8,7% 6,0 10,1% 26,1 4,7% 5,4% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Norddjurs Børne- og Ungecenter 42,2 4,3% 10,1 3,1% 7,2 2,8% 0,2% 42,3 4,3% 10,0 4,4% 10,3 2,3% 2,1% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Unghuset 2 21,1 7,2% 15,7 1,9% 4,3 1,3% 0,7% 18,9 4,6% 9,7 0,5% 1,0 0,5% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Område Allingåbro 26,7 0,4% 1,0 3,5% 8,6 2,5% 1,0% 32,4 0,3% 0,7 3,9% 9,6 3,2% 0,7% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Team 16-25/30 Vest 22,3 0,3% 0,7 6,7% 14,9 3,2% 3,5% 21,8 1,3% 2,8 10,5% 22,3 4,5% 6,0% Socialområdet Område Grenå Bofællesskaberne 10,5 0,0% 0,1 7,0% 17,3 2,3% 4,7% 11,6 0,8% 2,1 2,1% 5,1 0,9% 1,2% Socialområdet Område Grenå Skovstjernen 40,8 0,7% 1,5 6,9% 15,2 3,1% 3,8% 50,9 1,2% 2,4 7,2% 14,8 2,6% 4,6% Socialområdet Område Ørsted Kærvang 34,7 0,1% 0,3 17,6% 40,9 2,1% 15,6% 19,6 0,0% 0,1 9,9% 21,4 2,0% 7,9% Socialområdet Område Ørsted Ørsted Aktivitets Center 13,8 4,7% 10,3 3,3% 7,2 1,4% 1,9% 13,6 6,7% 13,5 3,1% 6,2 1,9% 1,2% Socialområdet Område Ørum Ørum Bo- og Aktivitetscenter 42,8 0,4% 0,9 5,2% 10,9 3,6% 1,6% 48,8 3,1% 6,6 6,9% 14,7 4,5% 2,4% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Auning-Glesborg 17,8 0,4% 0,9 8,4% 20,3 3,1% 5,3% 22,3 0,4% 0,9 6,2% 14,0 2,4% 3,7% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Grenaa 58,0 0,5% 1,1 6,8% 13,5 1,8% 5,0% 52,5 1,4% 3,3 8,8% 20,5 2,5% 6,2% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Rusmiddelcenteret 8,0 13,7% 33,6 4,8% 11,8 3,5% 1,3% 10,8 8,1% 19,6 2,0% 4,8 1,2% 0,8% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Vestre skole 5,0 0,2% 0,4 1,6% 3,8 1,6% 0,0% 5,1 0,8% 1,9 3,0% 6,8 1,2% 1,8% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Ørum skole 5,2 23,8% 49,3 0,5% 1,1 0,5% 0,0% 4,0 5,8% 11,3 2,5% 4,9 2,5% 0,0% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Åboulevarden 7,8 0,7% 1,3 4,2% 7,8 3,2% 1,0% 8,1 1,1% 2,2 7,9% 16,1 3,3% 4,6% Socialområdet TAP- gruppen 13,1 0,9% 2,1 2,9% 6,8 1,8% 1,2% 12,9 1,0% 2,2 2,1% 4,8 1,6% 0,5% Socialområdet UngNorddjurs Heltidsundervisning 7,3 0,1% 0,2 0,7% 1,6 0,7% 0,0% 5,4 0,1% 0,4 0,4% 1,1 0,4% 0,0% Socialområdet UngNorddjurs Juniorklub 11,8 9,7% 17,5 1,3% 2,3 1,3% 0,0% 12,4 3,2% 5,3 4,5% 7,6 2,7% 1,9% Socialområdet UngNorddjurs Kontakten* 31,8 2,2% 1,7 0,7% 1,5% 18,8 0,0% 0,0 0,9% 1,1 0,8% 0,1% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsklub 29,0 1,0% 0,3 0,9% 0,1% 30,8 1,1% 0,3 1,4% 0,4 1,4% 0,0% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsskolen 8,8 1,7% 2,5 1,2% 0,5% 7,3 5,2% 8,3 0,4% 4,8% Socialområdet UngNorddjurs UngNorddjurs 15,2 2,9% 7,2 0,7% 1,8 0,4% 0,3% 17,6 2,9% 7,3 0,7% 1,8 0,7% 0,0% Socialområdet TAP- gruppen 13,1 0,9% 2,1 2,9% 6,8 1,8% 1,2% 12,9 1,0% 2,2 2,10% 4,8 1,6% 0,5% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 16,1 28,4 1,0% 2,2 0,6% 1,4 0,3% 0,3%

64 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet Velfærdsdirektørens område Senest opdateret 18/01/17 Områdeudvalget for Sundheds- og omrsorgsområdet i alt Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværsd age pr. Sygefrav medarb. ær i pct Gns. sygefravær Kort fravær sdage pr. sygdom (<= medarb. 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. Gns. antal medarbejd Fravær i ere pct Gns. fraværs dage pr. Sygefrav medarb. ær i pct Kort fravær Langt fravær sygdom (<= sygdom (> dg) i pct. dg) i pct ,3 3,1% 6,8 5,4% 11,2 2,7% 2,7% 1.068,0 1,8% 4,0 3,7% 8,0 1,8% 1,9% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Administration og udvikling. 16,9 5,4% 14,1 2,4% 6,2 2,1% 0,3% 24,1 6,3% 15,2 5,9% 14,3 2,6% 3,3% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Social- og sundhedsassistentelev 24,7 12,6% 32,8 3,7% 9,5 2,6% 1,1% 11,4 3,3% 8,4 8,3% 21,4 4,1% 4,2% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demenscenter 16,6 0,6% 1,3 8,3% 16,3 1,4% 7,0% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demensteam 62,3 1,1% 2,2 5,6% 11,0 2,5% 3,1% 82,2 1,0% 2,0 6,8% 13,6 2,6% 4,2% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Glesborg. 68,2 2,4% 5,0 6,3% 13,1 2,9% 3,3% 72,4 2,0% 4,2 6,9% 14,1 3,5% 3,4% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Hjemmehjælp og - sygepleje Allingåbro/Gl 109,2 2,3% 4,9 5,3% 11,4 2,5% 2,8% 112,8 2,2% 4,8 6,1% 13,1 2,6% 3,5% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa 31,1 3,5% 7,9 1,9% 4,3 1,7% 0,2% 32,8 2,2% 5,0 3,2% 7,1 1,9% 1,2% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa/Anholt 162,0 1,8% 3,8 5,3% 11,4 3,2% 2,2% 171,6 2,0% 4,3 5,6% 12,0 3,0% 2,6% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Specialteam 11,8 7,0% 14,0 7,5% 15,0 5,0% 2,4% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken 15,8 3,3% 7,0 7,4% 15,7 3,0% 4,5% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken, Team 81,4 1,7% 3,7 6,3% 13,3 2,4% 4,0% 110,3 5,2% 11,0 6,1% 13,0 2,1% 4,0% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter-Glesborg 5,7 0,3% 0,5 8,0% 17,4 3,7% 4,2% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Glesborg, Team 58,6 1,8% 3,9 5,8% 12,3 2,4% 3,4% 70,3 3,1% 6,6 7,1% 15,0 2,2% 4,9% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten-Grønnegaarden 17,3 3,9% 8,0 7,0% 14,4 2,7% 4,3% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten og Grønnegården 90,5 3,9% 8,1 5,8% 12,1 2,6% 3,2% 115,8 3,9% 8,2 4,8% 10,0 2,2% 2,6% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter-Violskrænten og Grønnegården 14,5 4,2% 7,6 3,9% 7,0 2,7% 1,2% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecen Farsøhthus, Møllehjemmet, Allin 6,4 1,7% 3,6 9,4% 20,0 1,5% 8,0% Gns. sygefraværsda ge pr. medarb. Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Farsøhthus 63,6 1,2% 2,5 5,2% 10,7 2,5% 2,7% 67,1 1,9% 3,9 7,4% 14,9 2,4% 5,0% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Møllehjemmet. 44,3 7,7% 14,9 8,1% 15,6 2,5% 5,6% 46,0 0,4% 0,8 3,0% 5,8 2,1% 0,9% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Ambulant Auning 27,6 3,7% 7,0 4,9% 9,3 4,2% 0,7% 36,3 1,4% 2,7 4,7% 9,0 2,2% 2,5% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Ambulant 48,0 5,3% 10,8 6,2% 12,5 3,2% 2,9% 47,6 4,5% 9,3 7,0% 14,7 2,9% 4,2% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Døgn 21,3 3,1% 6,4 4,3% 8,9 3,3% 1,0% 12,8 1,3% 2,7 3,8% 7,8 3,8% 0,0% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Sundhedsskolen 13,8 1,3% 2,6 2,7% 5,3 2,2% 0,5% 2,9 1,4% 3,4 1,6% 3,9 1,6% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitationen 14,2 0,8% 1,7 3,7% 8,5 3,5% 0,2% 12,1 4,5% 11,1 4,0% 9,7 2,7% 1,3% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitation og hjælpemidler 20,3 0,7% 1,6 4,5% 9,5 3,5% 1,0% 19,8 0,5% 1,1 3,6% 7,7 2,7% 0,9% Sundheds- og omsorg Sundheds- og omsorg 2,4 19,7 0,2% 0,6 5,9% 15,0 3,0% 3,0% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 2,4 19,7 0,2% 0,6 5,9% 15,0 3,0% 3,0%

65

66

67

68

69 Seneste opdatering Afgrænsning i personkreds Fraværsstatistikkens definitioner og afgrænsninger Statistikken viser (øverst) datoen for seneste opdatering. Generelt vil nye oplysninger (= ny lønperiode) være tilgængelige omkring den 5./6. i måneden efter den måned, lønnen vedrører. Hvis datoen fx er 10/05/13 indeholder statistikken oplysninger til og med april. Hvis datoen fx er 03/10/13 indeholder statistikken oplysninger til og med august. I lønsystemet er alle personer, som Norddjurs Kommune udbetaler løn til (herunder fx honorar, vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, lommepenge m.v.) indplaceret på en organisatorisk enhed i LOS. LOS afspejler kommunens organisatoriske struktur. Organisatoriske enheder med 5 personer eller færre vises ikke særskilt i fraværsstatistikken af hensyn til at undgå identifikation af enkeltpersoner. Disse små enheder (vises som tomme linjer) er slået sammen og vises som en sum med betegnelsen "Øvrige enheder med få ansatte". Som noget nyt er der i statistikken for 2014 for sammenligningens skyld også medtaget oplysninger for tilsvarende periode fra BEMÆRK at på områder, hvor der er sket organisationsændring, vil sammenligning af data fra hhv og 2013 sandsynligvis ikke give mening. Ikke alle personer er relevante i forhold til fraværsstatistikken. Følgende sorteringer er foretaget: - Kun personer, der er ansat under hhv. Kommunaldirektør-, Udviklingsdirektør-, Velfærdsdirektør- og Økonomidirektørområdet er medtaget. Dette medfører, at personer som Norddjurs Kommune er lønadministrerende for - fx DjursMad, Brand og Redning,

70 Yderligere afgrænsninger Aflønningsform: - Kun månedslønnede (forud/bagud) er omfattet af statistikken Medarbejderkreds: - Folkevalgte - Honorar/Vederlag - Tabt arbejdsfortjeneste - Efterindtægt af løn - Løntilskudspersoner er IKKE medtaget i statistikken Stillinger: - Tabt arbejdsfortjeneste - Familiepleje - Arbejdsdusør - Lommepenge/beklædning - Medhjælper - Kommunalbestyrelsesmedlem - Diæter er IKKE medtaget i statistikken Beregning af gennemsnitligt antal medarbejdere Fravær Sygdom Stillingskategorier: - Personlig hjælper - Handicapledsager Gennemsnittet er opgjort som det antal medarbejdere (jf. ovenstående begrænsninger), der er udbetalt løn til, i den periode statistikken dækker - divideret Følgende med fraværsårsager antallet af måneder er medtaget i perioden i statistikken: - Alvorligt sygt barn - Barsel - Barsel fædre - Barsel drypvis - Barsel delvis genoptaget arbejde - Barsel uden løn - Barsel udskudt - Graviditetsgener - Hjemmeboende barn syg - Nedsat tjeneste graviditetsgene - Omsorgsdage - Sygdom med 56-aftale Følgende fraværsårsager vedr. sygdom er medtaget i statistikken: - Arbejdsskade - Delvist syg - Nedsat tjeneste - Sygdom

71 Beregning af fraværs- og sygefraværsprocent Beregning af gns. antal fraværs- hhv. sygefraværsdage pr. medarbejder Korttids- hhv. langtidsfravær vedr. sygdom Begge fraværsprocenter er opgjort som det konstaterede fraværstimetal, jf. ovenstående fraværsårsager divideret med antal nærværstimer*. * Nærværstimer er planlagt normaltid fratrukket søgne- og helligdage. Gennemsnittet er opgjort som det faktiske antal fraværs- hhv. sygefraværstimer, der har været i den periode statistikken dækker - divideret med gns. antal medarbejdere - divideret med 7,4 Er opgjort som det konstaterede sygefravær i procent fordelt på varighed på hhv dage og derunder - 15 dage og derover

72 Bilag: 3.5. Folder mobning Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21935/17

73 Ingen mobning eller chikane En guide til arbejdspladser

74 Baggrund og formål Denne guide er tænkt som inspiration og værktøjskasse til arbejdet med at forebygge og håndtere mobning og chikane på arbejdspladserne. Guiden udspringer af drøftelser i hovedudvalget og en enighed om, at mobning og chikane aldrig skal have lov til at blive en del af kulturen på arbejdspladserne i Norddjurs Kommune. I personalepolitikken er der et krav om, at alle arbejdspladser skal udarbejde retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. I guiden kan I få hjælp til at få udarbejdet eller ajourføre den del af retningslinjerne, der vedrører mobning. Hvordan læser I guiden? Guiden er delt op i fire hovedoverskrifter: Hvis I har behov for at udarbejde eller ajourføre jeres retningslinjer Hvis I har brug for mere viden om mobning Hvad står der i personalepolitikken om mobning Meningsmetoden - en metode til at skabe nyt fokus Det er ikke meningen, at I skal læse guiden fra ende til anden, men at I kan læse de afsnit, som passer til jeres situation. Viden om mobning og alvorlige konflikter gør det nemmere for ansatte at tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø 2

75 HVIS I HAR BEHOV FOR AT UDARBEJDE EL- LER AJOURFØRE JERES RETNINGSLINJER Mobning handler oftest om kulturen på arbejdspladsen, mens vold primært handler om udefrakommende adfærd. Derfor er det en god ide at dele det op og lave retningslinjer for vold og trusler og retningslinjer for mobning og chikane. Inden I går i gang En åben og tillidsfuld grundstemning er helt afgørende for at forebygge og identificere mobning eller optræk til mobning, i god tid inden man står med et alvorligt problem, der gennemsyrer hele arbejdspladsen. Det er ofte godt at nedsætte en arbejdsgruppe med som minimum arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og en ledelsesrepræsentant, men involver gerne flere eller om muligt hele arbejdspladsen undervejs. I retningslinjerne skal I som minimum forholde jer til identificering, håndtering og forebyggelse af vold, mobning og chikane. Det er oplagt at have de indledende drøftelser i MED-udvalget. Snak sammen om, hvilke konkrete vilkår, der gælder på arbejdspladsen, som er vigtige at have med i overvejelserne. Det kan være kulturer, arbejdsformer, regler, værdier mv. Identificering - I har pligt til at undre jer og reagere med det samme Aftal, hvordan I skal reagere, hvis I oplever jer selv eller andre blive udsat for sprogbrug eller opførsel, der er på grænsen af den almindelige omgangstone. Ved at stille undrende spørgsmål til de involverede personer enten direkte eller ved hjælp af en kollega eller leder, kan man få afmystificeret, en hændelse og hensigten bag en bestemt opførsel. Hvis man bare lader episoden ligge, kan problemet vokse sig større, end det egentlig er. Og jo større problemet er, des sværere kan det være at gå i clinch med det senere. Veje til at opdage mobning er for eksempel: Trivselsmålinger og APV Systematisk registrering af episoder Drøftelse af mobning og chikane i forbindelse med de årlige arbejdsmiljørapporter Løbende drøftelse af mobning og chikane fx til MUS-samtaler, på personalemøder og i det almindelige arbejdsmiljøarbejde. 3

76 Hvordan er jeres humor? Vær opmærksom på arbejdspladsens humor. De fleste af os trives bedst med humor, og det skal der selvfølgelig være plads til. Humoren kan inkludere, skabe god stemning, skabe sammenhold og accept i fællesskabet. Men humor kan også ekskludere, stemple, latterliggøre, fremkalde skam, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet. Det kan den, fordi humoren kan være med at gøre det upassende for acceptabelt fx gennem udsagn som det er jo bare for sjov eller han skal da kunne tåle lidt spøg. Forebyggelse af mobning og chikane I retningslinjerne kan I forholde jer til, hvordan I vil sikre: klar organisering af arbejdet, så arbejdshverdagen bliver håndterbar klare beskrivelser og forståelser af roller og opgaver tydelig ledelse og klar ledelsesstrategi faglig anerkendelse og stolthed, og at den enkelte oplever, at arbejdet er meningsfuldt fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes og den adfærd, som ikke tolereres på arbejdspladsen at alle ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tager ansvar for at bidrage til god trivsel, gode samarbejdsrelationer, en respektfuld omgangstone og tryghed på arbejdspladsen at lederen tager ansvar for at forebygge og håndtere konflikter hensigtsmæssigt at alle bidrager til konstruktiv konfliktløsning at lederen tager ansvar for at håndtere og følge op på episoder med mobning og/ eller chikane. 4

77 Håndtering hvis mobning og chikane alligevel opstår Forsøg i jeres retningslinjer at skabe tydelighed i forhold til: hvilken arbejdspladskultur I ønsker, og hvordan I vil forholde jer, hvis virkeligheden viser sig ikke at leve op til jeres idealbillede klare aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i forbindelse med en konkret hændelse hvor på arbejdspladsen man kan få hjælp og støtte, hvis man enten er krænket, eller har oplevet andre blive udsat for krænkende adfærd hvordan man skal reagere på antagelser eller formodninger om mobning, fx at man stiller undrende spørgsmål, inden man anklager at der i de situationer, hvor det er relevant, bliver foretaget konfliktløsning mellem parterne hvilken hjælp og støtte den krænkede om nødvendigt kan få hvornår der skal følges op med en formel samtale med den eller de personer, som krænker hvordan I forholder jer til medarbejdere som berettiget eller uretmæssigt anklages for chikane eller mobning, og derfor kan have behov for at genetablere forholdet til kollegerne. Mobning medfører søvnproblemer, symptomer på stress og paradoksalt nok både sygefravær og sygenærvær Hyppigheden af mobning er højere på arbejdspladser, der er domineret af det ene køn 5

78 HVIS I HAR BRUG FOR MERE VIDEN OM MOBNING Mobning er et komplekst fænomen, som udvikler sig lettere på arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er dog sjældent muligt at finde entydige årsager til mobningen, og det gør fænomenet svært at arbejde med. Hvor og hvorfor opstår mobning? Der findes ikke en enkeltstående årsag til, at mobning opstår. Arbejdspladens historie, kultur, normer og sociale mønstre kan medvirke til, om der er grobund for mobning. Normerne, for hvad der er acceptabelt, kan for eksempel rykke sig, hvis arbejdspladsen er under pres. Det kan være høj travlhed, sparekrav, sygdom, samarbejdsvanskeligheder, forandringer og lignende. På samme måde kan toneangivende medarbejdere være med til at sætte en enten positiv eller negativ dagsorden og skabe inkluderende eller ekskluderende fællesskaber. Tjekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel Sørger I for både at tage vare på de medarbejdere, der er har brug for hjælp her og nu OG for at tage et grundigt kig på kulturen på jeres arbejdsplads? Støtter jeres indsats produktionen af værdighed eller giver den snarere rum for øget foragt? Hvordan er det sociale og det faglige adresseret i jeres initiativ? Formår I at sammentænke de to elementer? Tager indsatsen højde for, at genopbygge tilliden mellem alle på arbejdspladsen? Ser I og håndterer I den mobbede medarbejders dilemmaer godt nok? Hvordan genopbygger I de mislykkede relationer? Hvordan bringer I værdighed, anerkendelse og prestige tilbage? 6

79 Hurtig involvering frem for at tærske langhalm Det er ikke altid befordrende for arbejdet mod mobning og negativ adfærd at bruge lang tid på at diskutere problemer og konflikter i fællesskab. I stedet bør man løse uoverensstemmelser med de involverede efterhånden som de opstår, så de ikke vokser sig store eller udvikler sig til mobning. Hvad er mobning? Mobning kan forstås som en udstødelse af fællesskabet for eksempel gennem nedvurdering, bagtalelse, tilbageholdelse af vigtig information, udelukkelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, udelukkelse fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter. Mobning kan dog samtidig markere et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige til at være en del af fællesskabet, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Som oftest vil nogen udøve mobningen eksplicit, mens andre ser stiltiende til eller prøver at forsvare den mobbede, men opgiver da det føles nytteløst. Hermed er der skabt en kultur, hvor alle holder øje med hinanden, vogter på hinanden, og hvor små fejl kan være afgørende for, om man er anerkendt af fællesskabet eller ej. I sådan en kultur er der et højt niveau af social eksklusionsangst, det vil sige, at frygten for at blive udstødt af fællesskabet hele tiden er i spil, og ved at producere foragt for andre, vil nogen forsøge at minimere andres betydning for fællesskabet til et omfang, der trods alt er mindre end ens eget. Hvem oplever mobning? Det er ikke mangler, svagheder eller en særlig sårbarhed i en bestemt mennesketype, som bevirker, at man er udsat i forhold til mobning, og det er ikke en særlig aggressiv mennesketype, som mobber. Mobning er en negativ social dynamik, hvor der er mange ting på spil. Derfor må indsatser mod mobning både fokusere på at ændre arbejdspladsens kultur OG tage vare på de mennesker, der er særligt i klemme. 7

80 Definition fra Arbejdstilsynet: Mobning og seksuel chikane At-vejledning D.4.2: 1.1. Mobning Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej. Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme Seksuel chikane Seksuel chikane er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane. 8

81 HVAD STÅR DER OM MOBNING I PERSONALE- POLITIKKEN? I Norddjurs personalepolitik står følgende: At mobbe en kollega er uforeneligt med det at være ansat i Norddjurs Kommune. Åbenhed, ligeværdighed og dialog er et udtryk for alt det som mobning ikke er. Mobning tolereres på ingen måde. Det betyder, at vi alle har pligt til at påtale mobning, hvis vi oplever det eller ser andre blive udsat for det, eller i det hele taget oplever nogen blive udsat for opførsel eller sprogbrug, vi ikke umiddelbart vurderer som i orden. Det er af afgørende betydning, at det ikke bliver tabu at tale om mobning. Det kan være meget svært både som medarbejder og leder at se sig selv som en del af en arbejdsplads, hvor der foregår mobning. Men hvis det eksisterer, og vi ikke vil se det i øjnene, så vil det højst sandsynligt forblive og måske endda vokse. Eksempler på seksuel chikane Uønskede berøringer Uønskede opfordringer til seksuelt samkvem Sjofle vittigheder Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner. Eksempler på mobbehandlinger Tilbageholdelse af vigtig information Sårende bemærkninger og drillerier Usaglig fratagelse af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Skældud og latterliggørelse Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Nedvurdering af job, arbejdsindsats, kompetencer, alder eller køn. 9

82 MENINGSMETODEN - EN METODE TIL AT SKABE NYT FOKUS Meningsmetoden er et bud på, hvordan man kommer i gang med en kulturændring på arbejdspladsen. En kultur, hvor arbejdsfællesskabet lykkes, er præget af accept, anerkendelse, inddragelse og det er en kultur, hvor medarbejderne oplever værdighed, meningsfuldhed og har følelsen af gøre en positiv forskel professionelt og menneskeligt. Over en årrække kan en arbejdsplads imidlertid måske snigende og til dels ubevidst - opbygge en kultur, som er langt mindre positiv, og hvor den enkeltes relationer, magtpositioner og dispositioner får en destruktiv indflydelse på hele arbejdsfællesskabet. I en sådan kultur kan man opleve udelukkelse, foragt, usynliggørelse, man kan opleve at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet og ensom, men også følelser som afmagt, skam, selvforagt, vrede og hævntrang kan følge med. Fokus på både faglighed og trivsel Der kan være forskellige veje til at ændre en kultur, det vigtigste i denne forbindelse er at finde en metode, som både bringer det faglige arbejde og medarbejdernes trivsel i spil. En sådan metode er for eksempel Meningsmetoden, hvor man i én bevægelse får fat i to kernedagsordener: Faglig kvalitet og medarbejdernes motivation og trivsel. Ofte behandles de to adskilt: Fx faglig udvikling og medarbejdertrivsel som to forskellige punkter på en dagsorden. Spørger vi: hvordan har du det? Så bliver det meget individuelt. Spørger vi: Hvordan brænder du for at skabe mening for og med brugerne og hvordan kan vi få mere af det? Så får trivsel og kvalitetsudvikling en stor fællesflade, og herigennem kan kulturen udvikles. Hvad giver mening for medarbejderne? Meningsmetoden handler om at finde ind til de komponenter, der skaber mening på den enkelte arbejdsplads. Udgangspunktet er medarbejdernes gyldne øjeblikke det er de konkrete situationer, hvor medarbejderne særligt tydeligt skaber mening for brugerne. Det kan være situationer, som har gjort én fagligt stolt. Ved at opnå en fælles forståelse af, hvad arbejdspladsens gyldne øjeblikke består af, får man afsættet for systematisk udvikling. Derfor skal de gyldne øjeblikke beskrives i meget konkrete detaljer. Man laver en præcis beskrivelse af et meningsfuldt hjørne af virkeligheden, et lille hjørne, der rummer elementer, som er alment gyldige for den mangefacetterede opgave, arbejdspladsen skal løse. Situationer, hvor man gør en forskel Meningsmetoden tager udgangspunkt i konkrete situationer hvor man gør en særlig forskel for brugerne. Hvad er det for et indtryk vi gerne vil sætte, og hvad er der for et aftryk, vi gerne vil efterlade? Både når vi er vores professionelle jeg, og når vi er vores følelsesmæssige jeg. Gyldne øjeblikke handler ikke om kollegaerne, men om øjeblikke, der har brugerne i fokus, og om hvorfor man som arbejdsplads er vigtig for brugerne. De afdækkes gennem fælles analyse af medarbejdernes egne bedste eksempler. 10

83 Lær af de gyldne øjeblikke Meningsmetoden er en proces i seks faser: 1. Deltagerkredsen Alle medarbejdere deltager med deres bud på, hvordan man skaber mening i hverdagen. Lederens rolle i denne fase er at være på sidelinjen at være observatør og give plads til medarbejdernes bidrag. 2. De gyldne øjeblikke De gyldne øjeblikke er meningsprocessernes råstof. Medarbejderne sætter spot på de situationer, der lykkes rigtig godt. Gyldne øjeblikke involverer hele mennesker med faglighed, følelser, oplevelser. Her er det vigtigt at tale om det, der virker. 3. Det bevidstgørende sprog Sammen vender medarbejderne nye sten i den fælles praksis. Med enkle og konkrete beskrivelser af personer, følelser, steder ikke faglige tolkninger. 4. Meningsprofilen Arbejdspladsens meningsprofil opsummerer den nye fælles bevidsthed om, hvad der særligt gør en forskel. Den indeholder medarbejdernes prioriterede bud på, hvordan man bedst løser den fælles opgave, og den indkredser hvilken form for mening, man er særligt fokuseret på at skabe for brugerne. Tre parametre er centrale: Resultaterne for brugerne Medarbejdernes konkrete handlinger, der er centrale for at skabe mening De betingelserne, der er udslagsgivende for, at medarbejderne kan skabe resultater og gøre en forskel. 5. Varemærket Beskriver det, I gerne vil være kendt for. Overvej, hvordan I kan kommunikere de tre væsentligste elementer fra meningsprofilen. Se varemærket som en invitation til samarbejde med omverdenen. 6. Mikro-eksperimenter Den effektive vej til at justere praksis og gennem handlinger få mere mening i hverdagen. Hvilke små ting kan vi ændre? Hvordan kan vi rutinemæssigt eksperimentere og rapportere? 11

84 HVIS I HAR BRUG FOR HJÆLP Har I brug for viden om mobning, hjælp til temadag, proces eller andet, så kan I kontakte arbejdsmiljøkonsulenten: Trine Kjær Poulsen tkp@norddjurs.dk Telefon: Hvis du oplever mobning og ikke ser andre muligheder for at håndtere det sammen med fx arbejdsmiljørepræsentant, leder, kolleger, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljøkonsulent, så kan du kontakte kommunaldirektøren: Jesper Kaas Schmidt jeks@norddjurs.dk Telefon: Kilder Charlotte Larsen, Steen Hildebrandt, Trine Beckett: Lær af de gyldne øjeblikke. Akademisk Forlag Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. Hans Reitzels Forlag. Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) Janne Glerup (red.) Bladet fra munden mod og vilje til et godt arbejdsliv. Dansk Sygeplejeråd s NOVEMBER 2016 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

85 Bilag: 3.6. Skabelon arbejdsmiljoerapport lokaludvalg til omraadeudvalg Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21934/17

86 Arbejdsmiljørapport fra lokaludvalg til områdeudvalg Jeres beskrivelser af arbejdsmiljøet indgår i arbejdsmiljødrøftelserne i områdeudvalget og hovedudvalget. Rapporten er opbygget, så I kan lave den i forbindelse med jeres lokale årlige arbejdsmiljødrøftelse. For yderligere information se personalepolitikken og MEDaftalen eller spørg HR-afdelingen. Husk at indsende rapporten i god tid inden områdeudvalgets møde i 2. kvartal. Arbejdsplads: Dato for sidste APV: Dato for sidste besøg af arbejdstilsynet: Har arbejdstilsynet givet påbud til arbejdspladsen og i så fald hvilke? Arbejdsmiljøgruppens medlemmer d.d.: Arbejdsmiljøet i det forløbne år Beskriv de ting i jeres arbejdsmiljø, der fungerer godt:

87 Beskriv de arbejdsmiljømæssige udfordringer, I er stødt på: Hvordan vurderer I jeres arbejdsmiljøindsats det forgangne år har I nået det, I ønskede? Arbejdsmiljømål for det kommende år Hvilke dele af jeres arbejdsmiljø ønsker I at fastholde og hvordan?

88 Hvilke dele af jeres arbejdsmiljø ønsker I at udvikle og hvordan? Arbejdsbetinget sygefravær Har der været arbejdsbetinget sygefravær på arbejdspladsen i indeværende år? Hvordan forebygger I arbejdsbetinget sygefravær? Arbejdsulykker Har der været arbejdsulykker på arbejdspladsen i indeværende år? Hvordan forebygger I arbejdsulykker?

89 Viden om arbejdsmiljø Hvordan sikrer I, at I har de nødvendige kompetencer til at varetage arbejdsmiljøarbejdet (AMR og arbejdsleder)? Har I ønsker til bestemte emner for den supplerende arbejdsmiljøuddannelse? Gode erfaringer og idéer Er der noget, I særligt kan fremhæve som en succes/gevinst for jeres arbejdsmiljø? Dato: Lederens underskrift Arbejdsmiljørepræsentantens underskrift

90 Bilag: 3.7. Kommissorium arbejdsmiljøgruppen Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27119/17

91 Sundheds- og omsorgsområdet feb Kommissorium Arbejdsmiljøgruppen Baggrund og formål Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet har den 24. januar 2017 besluttet, at nedsætte en arbejdsmiljøgruppe under områdeudvalget. Gruppen har til opgave løbende at forholde sig til arbejdsmiljøarbejdet, konkrete opgaver om arbejdsmiljøhåndbogen samt at forberede og lægge op til drøftelser i områdeudvalget. Konkret betyder det eksempelvis, at der ikke vil være faste arbejdsmiljø statistikker på områdeudvalgets dagsorden, med mindre arbejdsgruppen vurderer, at der er emner der skal drøftes på baggrund af statistikkerne. Arbejdsgruppen vil i så fald lægge op til en drøftelse af det emne, der udspringer af statistikken. Faste opgaver - Planlægning af arbejdsmiljødag på Sundheds- og omsorgsområdet Arbejdsgruppen er ansvarlig for planlægning af den årlige arbejdsmiljødag i november. Arbejdsmiljødagen vil blive drøftet på arbejdsgruppens møde i maj. - Udarbejdelse af den årlige arbejdsmiljørapport til HMU Gruppen modtager alle aftaleenheders arbejdsmiljørapporter og udarbejder herefter den samlede årsrapport til hovedudvalget. Årsrapporten godkendes på maj mødet inden fremsendelse til Hovedudvalget. - Gennemgang og drøftelser af statistik: arbejdsulykkestatistik og fraværsstatistik Gruppen modtager, når statistikkerne forelægger, statistikkerne på mail fra sekretæren for OMU. Gruppen gennemgår forud for områdeudvalgets møder statistikkerne med det fokus, at undersøge om der er særlige opmærksomhedspunkter og giver statistikkerne anledning til at gruppen mødes. Er der ingen kommentarer fra gruppen til statistikkerne vedlægges de områdeudvalgets dagsorden til orientering. Årsstatistik-rapporterne vil fortsat blive dagsordenssat og gruppen vil fremlægge særlige opmærksomhedspunkter. - Arbejdsmiljøhåndbogen Medlemmer Søs Fuglsang, formand OMU Anette Hjelm, ledelsesrepræsentant 1

92 Anita Hartmann Jensen, arbejdsmiljørepræsentant Laila Franciska Rygaard Christensen, arbejdsmiljørepræsentant Anja Dam Hedegaard, arbejdsmiljørepræsentant Mødeaktivitet Arbejdsgruppen mødes fast 3 gange årligt samt ad hoc ved behov. 1. møde afholdes i januar Der planlægges et møde i forbindelse med årsrapporterne for arbejdsulykkestatistik og fraværsstatistik. 2. møde afholdes i maj Der planlægges et møde i maj måned, hvor den årlige arbejdsmiljørapport til Hovedudvalget udarbejdes og arbejdsmiljødagen på Sundheds- og omsorgsområdet planlægges. 3. møde afholdes i september Formål er planlægning af den årlige arbejdsmiljødag på Sundheds- og omsorgsområdet. Får gruppen andre opgaver fra OMU, sættes rammen af områdeudvalget (Formål, tidsforbrug, deadline osv.). Udspringer der nye opgaver fra gruppens arbejde, vil OMU også blive bedt om, at sætte rammen for opgaven. 2

93 Bilag: 3.8. Den sunde arbejdsplads Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31856/17

94 Notat - Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget feb Sundhed- og omsorgsområdet 1

95 Indhold Indledning...3 Baggrund for arbejdsmiljøarbejdet på Sundheds- og omsorgsområdet...3 Sundhedstrappen...4 Illustration af tankerne bag Sundheds- og omsorgsområdets trappe...5 Sundhed- og omsorgsområdet 2

96 Indledning På Sundheds- og omsorgsområdet har vi en målsætning om, at borgeren mødes af medarbejdere, der har kompetencer, fæ og overskud til at være i mødet med borgeren. Det medfører, at borgeren oplever medarbejdere, der ser det som en glæde at gå på arbejde og som trives i de relationer og de fællesskaber, der er på arbejdspladsen. En sund arbejdsplads anses derfor at være en arbejdsplads, hvor kerneopgaven løses, sunde medarbejderne trives og der er balance mellem krav og ressourcer. Kerneopgaven er et væsentligt element i den sunde arbejdsplads. På Sundheds- og omsorgsområdet anses netop fokus på kerneopgaven som værende medvirkende til, at skabe den sunde arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Bliver spørgsmålet, Hvad er den sunde arbejdsplads for medarbejderne? stillet, kommer der også hurtigt mange tilbagemeldinger som eksempelvis: Godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, god ledelse, gode kolleger, anerkendelse ros, tryghed sikkerhed, ingen mobning, god omgangstone, følelse af at man har udført sit arbejde ordentligt, trivsel, udnyttelse af ens kompetencer, at blive hørt. Baggrund for arbejdsmiljøarbejdet på Sundheds- og omsorgsområdet Et godt resultat er afhængigt af vores evne til at give plads, og at borgeren forstår, tager ansvar for og træffer sine egne beslutninger. Det indebærer også selverkendelse hos den enkelte medarbejder i forhold til at vide, hvem der bedst kan løse opgaven. I vores arbejde med borgeren, støtter vi det enkelte menneske i at skabe rammerne for deres eget liv. Det betyder, at vi ser og anerkender det enkelte unikke menneske med dets individuelle livshistorie, normer, vaner og behov. Derfor er vi nysgerrige og undersøgende på, hvad borgeren efterspørger og har brug for. Det vil sige, at vi søger at forstå borgerens problem og med afsæt i vores faglighed og kommunens serviceniveau sikrer, at borgeren får den rigtige hjælp, rådgivning og vejledning. Det kan betyde, at borgeren ikke nødvendigvis vil modtage det, der bliver efterspurgt i starten, men dét der reelt er brug for, og som vi kan hjælpe med. At kunne se og handle på denne måde kræver kendskab til den enkelte borger og indsigt i, hvad livskvalitet er for den enkelte. I bund og grund arbejder vi for: LIGE DET; DER ER BRUG FOR +. + handler om, hvordan vi løser opgaverne sammen med såvel kollegerne som borgeren. Sammen gør vi en forskel! Vi flytter noget, når det sker i fællesskab. Borgerens tilfredshed og oplevelse af + kommer, når vedkommende har fået løst sit reelle problem måske på en overraskende måde. Der er plads og rammer til, at vi kan skabe den lille overraskelse hos den enkelte borger. Muligheden for at kunne give lidt ekstra er samtidig også med til at skabe arbejdsglæde. Sundhed- og omsorgsområdet 3

97 Sundheds- og omsorgsområdet har tidligere anvendt Sundhedsstyrelsens sundhedstrappe 1 i arbejdsmiljøarbejdet, hvoraf KRAMS og dobbelt KRAM faktorerne er en vigtig del. Arbejdsmiljøarbejdet med afsæt i Sundhedsstyrelsens sundhedstrappe, har fungeret rigtig godt og der er igangsat mange nye initiativer på den baggrund, der både indeholder den sundhedsfremmende og forebyggende tankegang. Seneste tilbagemeldinger på arbejdsmiljøet og den sunde arbejdsplads, fra aftaleenhederne, viser også et formaliseret arbejdsmiljøarbejde, der hele tiden forsøger at være i bevægelse og lytte til organisationen og styrke fællesskabet. Medansvar, medindflydelse og medinddragelse på beslutningerne går igen i aftaleenhedernes beskrivelse af arbejdsmiljøarbejdet! Sundhedstrappen Netop bevægeligheden og det at bevæge sig på og op ad sundhedstrappen, har været drøftet. Arbejdet med sundhedstrappen rummer ikke længere hele den bevægelse, som området ønsker ift. arbejdsmiljøarbejdet og derfor arbejdes med at videreudvikle og tilpasse sundhedstrappen. I arbejdet med at videreudvikle sundhedstrappen, er spørgsmålet "Hvad er forudsætningen for en sund arbejdsplads?", blevet stillet. Fundamentet for en sund arbejdsplads har fundet inspiration i Aaron Antonovskys perspektiv om det sunde menneske, hvor begreberne meningsfuld, begribelighed og håndterbar bliver anvendt. Maslows behovspyramide er ligeledes understøttende for arbejdet for en sund arbejdsplads. Maslow beskriver menneskets behov ud fra fem behov der fremgår af Maslows behovspyramide; fysiske behov, sikkerhed/tryghedsbehov, sociale behov, påskønnelse/anerkendelse og selvrealisering. De fysiske behov kan eksempelvis være behov, der medvirker til et godt arbejdsmiljø. Sikkerhedsbehovene kan være behov der dækker over ansættelse og gode vilkår. De sociale behov kan være initiativer målrettet en god atmosfære på arbejdspladsen og et venligt miljø. Derudover er vigtigheden af anerkendelse samt mulighed for at udfolde sin kreativitet og personlig fremgang også en del af menneskets behov og altså understøttende for arbejdet for en sund arbejdsplads. Som nævnt er formålet med at viderefortolke sundhedstrappen, at det store arbejde der sker i området, og som danner rammen for det sunde arbejdslivet, fortsat er i bevægelse. Det betyder, at en aftaleenhed sagtens kan bevæge sig op ad tappen uden nødvendigvis at have igangsat initiativer, der dækker alle fem behov. Det vigtigste er, at der er en hensigtserklæring om, at sikre arbejdet med arbejdsmiljøet og fortsat have fokus på trivsel og herunder fysisk og psykisk velvære. 1 Sundhedsstyrelsen, Sundhed og trivsel på arbejdspladsen, 2010 Sundhed- og omsorgsområdet 4

98 Illustration af tankerne bag Sundheds- og omsorgsområdets trappe Note til illustration: De fem angivne behov, der er indsat på hver trappetrin svarer til lagene i Maslows behovspyramide. Tanken er at en aftaleenhed, kan have opfyldt eksempelvis fire ud af fem behov på et trappetrin og alligevel bevæge sig op ad trappen, da aftaleenheden fortsat udvikler og bevæger arbejdsmiljøet fremad. Trivselsundersøgelsen: Målsætningen er at trivselsundersøgelsen bliver justeret til, så den understøtter det igangværende arbejdsmiljøarbejde og giver mulighed for, at måle på om arbejdsmiljøarbejdet bærer frugt og der sker en bevægelse op ad sundhedstrappen. Sundhed- og omsorgsområdet 5

99 Bilag: 3.9. Stikord til notat om den sunde arbejdsplads Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31859/17

100 Stikord til gruppearbejde om den sunde arbejdsplads Dejlige kolleger Arbejdsglæd e er noget du skaber Trivsels og humør barometer Mindre ledelse Faglig sparring Gode relationer og humor giver gode arbejdsdage faglighed smil Arbejdsglæde er individuel. Det er mit ansvar at informere om hvad der giver/ikke giver mig arbejdsglæde Tillid Humør er vedvarende energi Årsager til stress Tid til hinanden kerneopgaven Arbejdsgglæd e giver bedre projektforløb og skaber bedre resultater videndeling Væk fra topstyring åbenhed Selvstændig indflydelse på planlægning. Ansvar Vær opmærksom me på de unødvendige bekymringer Vi kan være vores egen blokering i at få det bedre Anerkendende kommunikation Spændende udfordringer Samarbejde med andre grupper flødeskum Et godt arbejdsmilj ø Flere seniordage Ledelsen giver plads til Massage x4 Vælg din holdning Den kærlige dimension Husk at give ros og anerkendelse Godt samarbejde Dyr rundt om borgerne giver liv til medarbejder e og borgere ressourcer zoneterapi Tryghed i gruppen Frugtordning Travlhed kan man arbejde sig ud af Vis nærvær og oprigtig interesse for hinanden Kender borgerne Bedre personaleforho ld på Flere kolleger God atmosfære Positiv god planlægning Fælles projekter giver

101 det bliver man ikke syg af arbejdspladsen giver arbejdsglæde arbejdsglglæd e Klædt på til opgaverne Sæt struktur på den tid, der er til rådighed Vejen mod arbejdsglæde og livsglæde starter ved bevidstheden om egen rolle i samspillet med andre Dejligt at blive set Gode oplevelser med borgerne Forståelse for hinanden Tykt lag glasur Arbejdsgglæ de er godt for mit helbred Arbejdsmæng de passer til tiden Sig ordentlig godmorgen til dine kolleger og farvel når du går Stress kan man ikke arbejde sig ud af. Overblikket er mistet man laver fejl får fysiske symptomer Føler tryghed Gode opgaver Når en bestemt kollega er på arbejde Kommunikati on Godt samspil mellem borger og medarbejde r Vi bruger hinanden til sparring og kollegial hjælp Festlige julefrokoster God smag sammensætni ng Lidt af det hele Hjælp med a skabe overblik skriv det ned relationer Tid til omsorg Lydhør ledelse respekt Vi fejrer succeser og vigtige milepæle grin energi indflydelse Når man får skibet i haven summemøder Møde positiv på arbejde og være fleksibel Hvis man glæder sig, så sig det højt Gøre en forskel føle sig velkommen Hvis noget irriterer dig, så ret din konstruktive kritik til den, som kan gøre noget ved det Homogene grupper Gode historier fra borgerne Ved hvor, jeg skal henvende mig ærlighed God essens Husk at rydde op efter dig selv, så andre Fælles mål Tage hensyn til de ting, man kan Bruge vores faglighed Løn som fortjent Prioritere socale aktiviteter i

102 ikke skal gøre det for dig og uden for arbejdstiden Arbejdsglæde er i høj grad et tilvalg som jeg selv er ansvarlig for Vi er produktive med udfordrende og lærerige opgaver som giver mening og som vi kan identificere os med information prøvehandling er Gennemsigtigh ed tydelige veje Der er stor sammenhæng mellem arbejdsglæde og livsglæde Glæden ved, at rehabiliteri ng lykkes Forståelse fra ledelsen Grøn og rød tråd gennem hele organisatione n Vokse og lære Find mening Vær fri Vær positiv Vær dig selv Vis omsorg og interesse Opnå resultater Meningsfuldt arbejde Begribeligtkan se og forstå, hvor min opgave indgår i den samlede løsning af kerneopgave n hos den enkelte borger og generelt Håndterbart Jeg har de nødvendige kompetencer, den nødvendig indsigt, de nødvendige forudsætninger, samarbejdspartne re og tid til at løse opgaven

103 Bilag: 4.1. Strategipapir for OMU på Sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28141/17

104 Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet Opgaver og formål for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet Dette dokument er områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdets strategipapir og beskriver rammen for udvalgets arbejde. Strategipapiret skal fungere som bindeled mellem områdets vision, der er beskrevet i virksomhedsgrundlaget, og områdeudvalgets forretningsorden og den årlige arbejdsplan (se illustration under bilag). Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet er en del af kommunens MED-system. Formålet med MED-systemet er at styrke muligheden for medindflydelse og medbestemmelse på arbejdsforhold og rammerne for arbejdet. Områdeudvalget har til opgave at drøfte emner, der har betydning for hele områdets funktion og udvikling, samt at drøfte væsentlige udviklingstendenser indenfor området generelt. Igennem dette arbejde er områdeudvalget med til at skabe den røde tråd i hele organisationen - at skabe sammenhæng mellem områdets mange aktiviteter. Områdeudvalget har derudover til opgave at formidle og koordinere information mellem lokaludvalgene på eget område og hovedudvalget. Herigennem bliver områdeudvalget talerør for hele organisationen, både til politikerne og til hovedudvalget. Baggrund Med henblik på at videreudvikle det strategiske samarbejde i områdeudvalget, samt at målrette indsatsen for områdeudvalgets arbejde, holdt områdeudvalget en temadag den 24. november 2016 med overskriften hvor er vi på vej hen? Omdrejningspunktet for temadagen var arbejdet med at formulere de overordnede strategiske spor og målsætninger for områdeudvalgets arbejde, herunder udarbejdelsen af et strategipapir, hvis formål er at præcisere rammerne for udvalgets arbejde. Strategipapiret skal ses som et bindeled mellem områdeudvalgets visioner/målsætninger og dets årlige arbejde. Mission og vision for Sundheds- og omsorgsområdet Side 1 af 6

105 Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet vedtog i september 2016 et nyt virksomhedsgrundlag. Virksomhedsgrundlaget sætter fokus på områdets berettigelse og formål og skaber en rød tråd mellem mission-vision, rammer, politikker og konkrete handlinger. Med vedtagelsen af virksomhedsgrundlaget er missionen for området, at der arbejdes for lige det der er brug for+ for den enkelte borger, mens visionen er, at vi har en rehabiliteringskultur 1. Sundhedsog omsorgsområdets mission og vision er fundamentet for arbejdet i områdeudvalget, ligesom områdeudvalget er den bærende kraft i implementeringen og udviklingen af virksomhedsgrundlaget. Områdeudvalget varetager den overordnede arbejdsmiljøindsats vedrørende områdets arbejdspladser, blandt andet med afholdelse af en årlig arbejdsmiljødag med arbejdsmiljøgrupperne indenfor området. Sunde arbejdspladser fremmer et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Områdeudvalget vil derfor aktivt bidrage til at sikre sunde arbejdspladser. Områdeudvalget arbejder videre med at definere begrebet den sunde arbejdslads. Områdeudvalgets 4 fokusområder På baggrund af ovenstående har områdeudvalget valgt at sætte fokus på følgende fire områder: - Et fremsynet og aktivt områdeudvalg. - Et synligt områdeudvalg som spiller sammen med de øvrige MED-niveauer. - Fælles kultur og fællesfaglighed. - Indflydelse og medbestemmelse. Et fremsynet og aktivt områdeudvalg Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet vil være et aktivt områdeudvalg, der er på forkant og med til at præge de beslutninger i kommunen, som har indflydelse på områdets kerneopgave. Vi vil være med til at sikre indflydelse rettidigt og lokalt samtidig med, at de emner der er generelle og har betydning for andre end Sundheds- og omsorgsområdet bringes videre til Hovedudvalget. Forandringsprocesser sker i dag så hurtigt og er så mangfoldige, at det kan være svært at følge med. Det høje forandringstempo er et grundvilkår. Med områdeudvalgets ambition og forventning om, at 1 Sundheds- og omsorgsområdets virksomhedsgrundlag kan findes på Norddjurs Kommunens hjemmeside. Side 2 af 6

106 vi aktivt skal være med til at præge beslutningerne i kommunen, fungerer den nuværende beslutningsproces i områdeudvalget ikke længere. Derfor vil vi i områdeudvalget have en mødestruktur, hvor vi tilstræber, at vi kan arbejde fremadrettet og planlægge forud, hvor det er muligt. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at planlægge fremad, skal mødestrukturen bevirke, at vi er i en situation, hvor vi kan tage afsæt i de ting, der sker omkring os. Med variation i mødeafviklingen vil vi understøtte muligheden for at kunne tænke kreativt og innovativt. Derudover vil vi i områdeudvalget have en dagsorden, som skaber rum for drøftelse, og hvor der er fokus på aktuelle og fremtidige beslutninger. Dette betyder konkret: - Møderne afholdes rettidigt for at understøtte muligheden for at være på forkant og kunne tage afsæt i de ting, der sker omkring os. - Hele mødet holdes samlet for at åbne op for fælles problemløsende drøftelser af emner. - Flere drøftelser sættes på dagsordenen. - Klare og præcise dagsordenspunkter, hvor emner er belyst tilstrækkeligt til, at alle kan deltage i drøftelsen, og hvor omfanget af bilag begrænses, så informationsmængden bliver overskuelig, så mødedeltagerne har mulighed for at sætte sig grundigt ind i emnerne. - Dagsordenspunktets indstilling skrives i overskriften for at præcisere formålet med punktet. - Forventning om at alle bidrager med oplæg eller emner til drøftelse. - Nedsættelse af (faste/skiftende) arbejdsgrupper. - Vi har fokus på, at berørte parter involveres Et synligt områdeudvalg som spiller sammen med de øvrige MED-niveauer Et af områdeudvalgets hovedformål er at være med til at sikre, at vi i fællesskab er opmærksomme på missionen i organisationen at vi er til for borgerne. Hvis vi ikke skal udvikle os skævt, er læring og relation på tværs af organisationen vigtigt. I områdeudvalget understøtter vi derfor helhedstænkningen omkring borgeren, så vi skaber sammenhæng mellem områdets mange aktiviteter og sørger for, at vi udvikler os i samme retning. I områdeudvalget har vi fokus på de store udfordringer, og at vi kan løfte disse. Når tingene spidser til, kan områdeudvalget rettidigt principdrøfte udfordringerne, så de bliver nemmere at håndtere lokalt i organisationen. Side 3 af 6

107 For at sikre dialog ønsker områdeudvalget at være mere synligt og få organisationen i tale, samt at få spredt budskabet om, hvad områdeudvalget beskæftiger sig med. Det skal være spændende at være en del af områdeudvalget, så man får lyst til at deltage og engagere sig i områdets arbejde. Det skal være attraktivt at være en del af områdeudvalget, og det skal være respekteret, at bruge arbejdstid på at påtage sig et ansvarsfuldt arbejde på alles vegne. Dette betyder konkret: - Områdeudvalgets møder afholdes rundt i organisationen. - Områdeudvalget vil tilstræbe, at alle LMU er er repræsenteret i OMU. - Områdeudvalget vil sikre repræsentativ deltagelse i arbejdsgrupper i og uden for OMU-regi. - Områdeudvalget vil udbrede kendskabet til udvalgets arbejde gennem Sundheds- og omsorgsområdets nyhedsbrev. Fælles kultur og fællesfaglighed Områdeudvalget vil arbejde for en styrkelse af samarbejdskulturen, så der skabes én fælles kultur. Der skal være fokus på fællesfaglighed frem for tværfaglighed. Tillid er afgørende for et godt samarbejde. Relationerne i områdeudvalget skal være af en sådan karakter, at der er tillid til at indgå i de svære dialoger. Områdeudvalget vil understøtte en læringskultur, hvor man er i dialog, og hvor ting afprøves. For at få en positiv læringsspiral, hvor områdeudvalgets møders kvalitet fortsat udvikles, vil områdeudvalget årligt reflektere over, hvordan det går i udvalget, og om noget kan gøres bedre. Vi vil derfor have en mødestruktur, der understøtter dialog og samspil på tværs. Vi vil have variation i vores mødeafvikling, hvor vi arbejder i forskellige grupper og arbejdsdage, hvor vi kommer tættere på hinanden end på et almindeligt møde. For at skabe tillid til hinanden, vil vi arbejde systematisk med at styrke vores relationer i områdeudvalget, og vi vil udarbejde produkter, som skaber én fælles kultur. Konkret betyder det: - I områdeudvalgets arbejdsplan vil vi have relationsstyrkende aktiviteter. Side 4 af 6

108 - I områdeudvalget vil vi udarbejde og udvikle konkrete redskaber, som styrker den fælles kulturdannelse, og som gør os stolte af vores arbejde i områdeudvalget. Fx vil vi udarbejde en fælles arbejdsmiljøhåndbog for sundheds- og omsorgsområdet, og vi vil udvikle sundhedstrappen, så den i højere grad understøtter vores arbejde med den sunde arbejdsplads. Medindflydelse, medbestemmelse og medansvar Medindflydelse, medbestemmelse og medansvar går hånd i hånd. I områdeudvalget skal alle dele være til stede. Kun på den måde finder vi de bedste løsninger og fastholder de trufne beslutninger. Hermed indgår alle aktivt i ledelsesrummet. Ledelsesrummet er åbent for dialog og indflydelse og det er ønskværdigt at nå frem til enighed. Al erfaring viser dog, at det ikke altid er muligt. Ledelsesretten og pligten er derfor garant for, at beslutninger træffes rettidigt og på så oplyst et grundlag som muligt Medindflydelse forpligter begge parter. Ledelse og medarbejdere er gensidigt forpligtede til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Medlemmer af områdeudvalget skal arbejde problemløsende og forpligter sig til at være saglige og sætte sig ordentligt ind i tingene. Alle er ansvarlige for at lede egen indsats i dialog med og respekt for andre. Områdeudvalget vil være kulturbærere for, hvad det vil sige at være i dialog og påtage sig det ansvar, der følger med at have medindflydelse. Konkret betyder dette - Emner belyses og drøftes så alles synspunkter kommer frem. Der træffes beslutninger når der er opnået enighed, eller når dialogen er udtømt, og der ikke længere fremføres nye synspunkter. - Drøftelserne bidrager til en opkvalificering af beslutningerne. - Alle er loyale over for drøftelsen og de trufne beslutninger, og bidrager til udbredelse og implementering - Når et punkt færdigbehandles, evalueres det: Er punktet relevant i forhold til det, områdeudvalget ønsker at beskæftige sig med? Har der været indflydelse? Har alle bidraget? Har den nødvendige information været til stede, så alle kunne deltage? - Områdeudvalgets medlemmer udpeges til på skift at have ansvar for at evaluere punkterne. Side 5 af 6

109 Bilag Illustration jf. indledning Side 6 af 6

110 Bilag: 5.1. Tids- og handleplan - Rehabiliterende kultur i hjemmeplejen Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28126/17

111 Implementering af en rehabiliterende kultur I hjemmeplejen Oversigt tids- og handleplan Fase 1 Startskud Hvornår Aktivitet Hvem Styregruppen: Drøftelse af udkast til tids- og handleplan Styregruppen Indslag om startskuds-arrangementet i nyhedsbrevet Projektgruppen OMU: Drøftelse af udkast til tids- og handleplan OMU, Sundhed og Omsorg Uge 9 Udarbejde oplæg med info om arrangementet til hjpl. lederne. Projektgruppen Formidling af arrangement til medarbejderne i hjpl. Hjpl. lederne Uge 9 Udarbejde definition af begrebet lokale ildsjæle, som skal samarbejde med leder omkring implementering af div. tiltag ang. rehabilitering. Sendes til hjpl. lederne senest den Projektgruppen Indslag om startskuds-arrangementet i nyhedsbrevet Projektgruppen Uge 8 og 9 Udarbejde plakater til ophæng ude i hjemmeplejen. Projektgruppen Plakater hænges op ude hos hjemmeplejen. Projektgruppen Lokale ildsjæle udpeges, og listen sendes til projektledere Hjpl. lederne Uge 13 Opstartsmøde med de lokale ildsjæle Projektgruppen Fase 3 Arrangementet Startskuddet 14. marts 2017 Arrangementet gennemføres hos hjemmeplejen i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hvornår Aktivitet Hvem Uge 8, 9, 10 Roll up bannere (6. stk./2 stk. hvert sted) Projektgruppen Uge 8, 9, 10 Kuglepenne med slogans? Projektgruppen Uge 8, 9, 10 Postkort med borger/team-udsagn (design virksomhedsgrundlag) Projektgruppen Uge 8, 9, 10 Visualisering af den brændende ambition Projektgruppen

112 Fase 3 Efter startskuds-arrangementet Hvornår Aktivitet Hvem Leder-temamøde om rehabilitering Ledelses-seminar med rehabilitering som case Løbende drøftelser i de lokale MED-udvalg Projektgruppen Katrine Schumann

113 Bilag: 6.1. Budget 2017 på aftaleholderniveau Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27751/17

114 Budget 2017 på aftaleholderniveau: Herunder er budgetterne for 2017 sammenlignet med budgetterne for 2016 fraregnet overførslerne fra året før. Aftaleholder Oprindeligt budget 2016 Budget 2017 Anette Hjelm VPU Anette Overgaard Eriksen VPU Anne Aastrup VPU serviceramme VPU uden for servicerammen ØK Dorthe Bitsch VPU Hanne Winterberg VPU Helle Thomsen VPU Inge Bukart VPU Jeanette Rokbøl VPU ØK AU Karina Kreutzfeld VPU Lene Ballegaard VPU Sundhed og Omsorg I budgetterne er der indarbejdet følgende overordnede justeringer: Dokumentationsansvarlig 0,5 mio. kr.: Halvdelen dækkes af fælleskontoen. Den anden halvdel dækkes ligeligt af aftaleholderne ( kr. per aftaleholder). Rehabiliteringsteam 3,0 mio. kr.: Rehabiliteringsteamet finansieres ved overførsel af én fysioterapeut fra træningsområdet (0,5 mio. kr.), samt overførsel af ressourcer og personale fra hjemmeplejen (2,5 mio. kr. fordelt ligeligt mellem aftaleholderne). Beløbet er ud fra en foreløbig beregning af personalet i rehabiliteringsteamet. Besparelse pga. rehabilitering i budget 2016: Besparelsen på rehabilitering blev i 2016 øget med 1 mio. kr. I 2016 blev den, ligesom de tidligere besparelser, dækket af fælleskontoen. I 2017 indarbejdes en besparelse på yderligere 2 mio. kr., som dækkes af hjemmeplejen (Fordelt ligeligt mellem aftaleholderne). Besparelsen stiger med yderligere 1 mio. kr. i hhv og Besparelse på kopi og telefoni 0,3 mio. kr: Er fordelt efter relativ størrelse. Besparelse på Djurs Mad 0,5 mio. kr: Er fordelt efter relativt størrelse mellem fælleskontoen og plejecentrene. Tildelingsmodellen for plejecentrene er dog kompenseret, så besparelsen neutraliseres. Der er en række målrettede budgetudvidelser, som endnu ikke er udmøntet.

115 Anette Hjelm Det samlede aftaleholderbudget for 2017 er: Udgangspunktet for budgettet er: (Svarende til budget 2016 med prisfremskrivning) kr kr. Herudover er der følgende justeringer af budgettet: - Besparelse på rehabilitering Besparelse på velfærdsteknologi fra budget Besparelse telefoni og kopi Medfinansiering dokumentationsansvarlig Overførsel af opgaver til rehabiliteringsteam Budgettet fordelt på enheder: Hjemmepleje Grenaa Hjemmepleje Anholt Specialteams* Hjemmesygepleje Grenaa Hjemmesygepleje Anholt * Der kan komme en budgettilpasning på området i forbindelse med justeringer i opgaveløsning af hhv. 95, 94 og respirationspatienter.

116 Anne Aastrup Aftaleholderbudget fordelt på udvalg: VPU med overførselsadgang: VPU uden overførselsadgang: ØK: kr kr kr. Fordeling af budget på VPU med overførselsadgang: Administration og Udvikling Herunder udvidelse projektleder rehabilitering Herunder udvidelse trivselskonsulent Herunder medfinansiering dokumentationsansvarlig Fælles udgifter: Herunder pulje til dækningsfradrag plejecentre Herunder overførsel til nødkald Herunder boliger og tomgangsleje Herunder medfinansiering dokumentationsansvarlig Herunder indtægtsbudget værdighedspulje Herunder Uddannelsesområdet Vanskeligt styrbare områder: Herunder specialiseret genoptræning Herunder Mellemkommunal afregning Herunder Frit valg og Herunder plejevederlag og hospice Uudmøntede budgetposter: Herunder fasttilknyttede læger til plejecentre Kompetence løft ældre medicinsk patient Handlingsplan ældre medicinsk patient Kronikere og lungesatsning Klippekortsordning: Besparelse velfærdsteknologi b Etablering af rehabiliteringsteam Budgetkorrektion lederafgang Møllehjemmet

117 Dorte Bitsch Det samlede aftaleholderbudget for 2017 er: Udgangspunktet for budgettet er: (Svarende til budget 2016 med prisfremskrivning) kr kr. Herudover er der følgende justeringer af budgettet: - Rehabiliteringsteam Overførsel til rehabiliteringsteam fysioterapeut Besparelse på velfærdsteknologi fra budget Besparelse telefoni og kopi Medfinansiering dokumentationsansvarlig Udvidelse diætist sundhedsskolen Udvidelse sundhedskonsulent sundhedsskolen Budgettet fordelt på enheder: Træning Auning Træning Posthaven Sundhedsskolen Rehabiliteringsteam

118 Hanne Winterberg Det samlede aftaleholderbudget for 2017 er: kr. Udgangspunktet for budgettet er: (Svarende til budget 2016 med prisfremskrivning) kr. Herudover er der følgende justeringer af budgettet: - Besparelse på rehabilitering Besparelse på velfærdsteknologi fra budget Besparelse telefoni og kopi Medfinansiering dokumentationsansvarlig Overførsel af opgaver til rehabiliteringsteam Budgettet fordelt på enheder: Hjemmepleje Allingåbro Hjemmepleje Glesborg Hjemmesygepleje Allingåbro Hjemmesygepleje Glesborg

119 Jeanette Rokbøl Budgettet for aftaleholdere fordelt på udvalg er: VPU: AU: ØK: kr kr kr. Budgetterne på AU og ØK er budget 2016 inklusiv lønfremskrivning. Udgangspunktet for budgettet på VPU er (Budget 2016 samt lønfremskrivning) Herudover er der følgende justeringer til budgettet: - Besparelse telefoni og kopi Udvidelse risikomanager Udvidelse dokumentationsansvarlig Egenfinansiering dokumentationsansvarlig Overførsel af nødkald til hjælpemidler Budgettet fordelt på enheder: Hjælpemidler Hjælpemidler administration + visitation konto Hjælpemiddeldepot AU Visitation konto

120 Budget 2017 Plejecentre: Den samlede budgetramme for tildelingsmodellen er: Udgangspunktet for rammen for er: (Svarende til budget 2016 med prisfremskrivning) kr. Herudover er der følgende justeringer af budgettet: - Udvidelse af Grønnegården til to etager: Nattevagt Grønnegården (½ rul): Besparelse på Djurs Mad: Kompensation for besparelse på Djurs Mad: Besparelse på it og telefoni: Plejecentrenes finansiering til dokumentation Husleje midlertidige boliger FSG Fordelt på aftaleholdere: Anette Overgaard Eriksen Violskrænten + Grønnegården Helle Thomsen Demenscentret Inge Bukart Digterparken Karina Kreutzfeld Farsøhthus + Møllehjemmet Lene Ballegaard Glesborg Udover ovenstående justeringer til rammen er der afsæt en pulje på sundhed og omsorg fælles på til dækning af belægningsjustering for ægtepar. I 2016 har belægningsfradraget ikke kunnet dække udgiften til tomgangsleje pga. for stigende antal ægtepar. I 2017 forventes belægningsfradraget at udgøre en nettoudgift for området pga. få ledige boliger. Puljen nedsættes således for at undgå at budgetrammen for plejecentrene skal reduceres i løbet af året.

121 Bilag: 7.1. Hygiejnestrategi Norddjurs Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 28. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24611/17

122 Sundhed og Omsorg HYGIEJNESTRATEGI NORDDJURS KOMMUNE Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf: Opdateret Februar 2017

123 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi Indhold 1. INDLEDNING OG FORMÅL MED HYGIEJNESTRATEGI Mål Organisering ORGANISERING Kommissorium for Hygiejnekoordinationsudvalget Kommissorium for hygiejneudvalgene Funktionsbeskrivelse for nøgleperson Kompetenceudvikling af nøglepersoner Socialområdet FOREKOMST AF SMITSOMME SYGDOMME GRUNDET MANGELFULD HYGIEJNE TAL/STATISTIK PÅ SUNDHED I KOMMUNEN Omkostninger forbundet med mangelfuld hygiejne INDSATSOMRÅDER; LØBENDE OPGAVER Generel indsats Hjemmepleje, plejecentre, midlertidige boliger og bosteder mv....6 Uniformsetikette Dagtilbud, skoler mv Information og undervisning Infektionshygiejniske retningslinjer Sundhedsstyrelsens opgaver i forhold til smitsomme sygdomme Smitteberedskab Region Midtjylland LITTERATUR IDÉKATALOG VEJLEDNINGER. LINK...10 Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange mennesker...10 ARBEJDSBILAG: RELEVANTE KONTAKTER...11 Kontaktoplysninger, Sundhed og Omsorg...11 Kontaktoplysninger Dagtilbud...12 Kontaktoplysninger, Skoler...13 Hygiejneudvalg...14 Side 1

124 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi 1. INDLEDNING OG FORMÅL MED HYGIEJNESTRATEGI Hygiejnestrategiens formål er at forebygge infektion blandt borgere og medarbejdere. Det gør vi ved at koordinere den fælles infektionshygiejniske indsats i Norddjurs Kommune, samt ved en tværsektorielhygiejneorganisation, der sikrer, at nyttig viden og erfaring deles og bruges på tværs. Mangelfuld hygiejne er årsag til udbredelsen af infektioner. For den særligt sårbare borger kan smittespredning og infektionssygdomme have alvorlige konsekvenser, og en samfundsmæssig konsekvens kan være en belastning i form at øget sygefravær og tabt arbejdsevne. " Norddjurs Kommunes indsats på hygiejneområdet udfordres af udvikling indenfor en række områder: Kortere indlæggelse og accelererede patientforløb på sygehusene har betydet, at kommunerne varetager flere opgaver, der tidligere har været varetaget af sygehusene og deres infektionshygiejniske beredskab Centrale myndigheders rådgivnings- og beredskabsindsats indskrænkes Forekomsten af bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika vokser, hvilket rummer udfordringer såvel ved sunde menneskers kontakt med hinanden som ved den professionelle indsats over for immunsvækkede og/eller syge mennesker Kommunerne forventes at kunne indgå i kvalitetssikrende samarbejde med det regionale sygehusvæsen om infektionshygiejnen. Udbredelsen af MRSA(Methicillin resistente Staphylococcus aureus) bakterien 1.1 Mål Hygiejnestrategien skal bidrage til: Forebyggelse af smitsomme sygdomme Sikring af høj kvalitet i arbejdet med hygiejne Skabe sammenhæng med sundhedsberedskabet Have særligt fokus på MRSA bakterien Hygiejnestrategien skal desuden understøtte samarbejdet på tværs af kommunale forvaltninger, med sygehuse og med praktiserende læger. 1.2 Organisering Der er i Norddjurs Kommune nedsat en styregruppe. Arbejdet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Hygiejne. Styregruppens medlemmer er: Ninna Thomsen, Anette Hjelm, Hanne Winterberg, Dorthe Bligaard, Pia Christensen og Bente Lauersen Hygiejneorganisationen kan: Bistå med kompetenceudvikling af medarbejdere Rådgive i udarbejdelse af hygiejnerutiner, afpasset opgaveansvaret i den pågældende driftsinstitution Være rådgivningsorgan på kommuneniveau og bindeled til rådgivning fra centrale myndigheder i konkrete hygiejneproblematikker Være den etablerede kommunale beredskabsorganisation ved udbrud af smitsom sygdom på kommunale institutioner Være rådgivende omkring beslutninger af relevans for hygiejneindsatsen Være rådgivende og deltagende i forhold til kommunens samarbejde med regionen, embedslægeinstitution og andre aktører på hygiejneindsatsområdet Være rådgivende, deltagende og initiativtagende i forhold til forebyggelsesaktiviteter på hygiejneområdet i forhold til befolkningen i Norddjurs Kommune Medvirke til at udbrede en god hygiejnekultur som en del af virksomhedskulturen i Norddjurs Kommune. Side 2

125 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi 2. ORGANISERING Hygiejnekoordinationsudvalg Ninna Thomsen, Konsulent Sundhed og Omsorg Anette Hjelm, Leder, Hjemmeplejen Grenaa Hanne Winterberg, Leder, Hjemmeplejen Allingåbro- Glesborg Dorthe Bligaard, Afdelingsleder, Sundhedsskolen Bente Lauersen Afdelingsleder Dagtilbud Allingåbro Børneby Pia Christensen, Udviklingskonsulent, Socialområdet Hygiejneudvalg Sundheds- og omsorgsområdet Hjemmeplejen Plejecentre Træningscentre Hygiejneudvalg Skole og dagtilbud Skoler, børnehaver, vuggestuer og dagplejere Nøglepersoner: 1 person/plejecenter 1-2 personer/hjemmeplejen Nøglepersoner: 1 nøgleperson/aftaleenhed 2.1 Kommissorium for Hygiejnekoordinationsudvalget Hygiejnekoordinationsudvalgets opgave er at understøtte samarbejdet mellem de forvaltninger i kommunen, der har med hygiejneområdet at gøre, samt at have kontakt til almen praksis. Udvalget har ansvaret for at ajourføre kommunens hygiejnestrategi og for at prioritere og tilrettelægge lokale indsatser. Opgaver: Kommunens hygiejneorganisation er ansvarlig for at organisere, planlægge, udvikle og monitorere hygiejneområdet i kommunen. At informere samtlige nøglepersoner om opgaver og nye initiativer, eksempelvis gennem nyhedsmail. Mødehyppighed: hvert ½ år Side 3

126 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi 2.2 Kommissorium for hygiejneudvalgene Udvalgene består af udvalgte nøglepersoner. Opgaver for udvalgenes medlemmer er: At medvirke til at sikre, de infektionsforebyggende tiltag efterleves og eventuelle infektionsforebyggende problemer løses. Det kan fx ske i samarbejde med andre nøglepersoner, Regionshospitalet Randers eller hygiejnesygeplejerske fra Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby. At være ansvarlig for at holde sig opdateret om den nyeste viden om hygiejneområdet. I samarbejde med øvrige hygiejneudvalg, at planlægge kommunalt initiativ i forbindelse med den landsdækkende hygiejneuge (uge 38). Mødehyppighed: hvert kvartal afholdes møde af ca. 2 timers varighed. I hvert udvalg udpeges en ansvarlig med følgende opgaver: Mødeindkaldelse Udarbejdelse af dagsorden Fordeling af ansvar/opgaver i udvalget 2.3 Funktionsbeskrivelse for nøgleperson Nøglepersonen er den medarbejder, som kollegaer i det daglige kan rette henvendelse til, hvis de har spørgsmål omkring infektionsforebyggende problemstillinger i deres daglige arbejde. Opgaver: Nøglepersonen har til opgave, at infektionsforebyggende retningslinjer og procedurer ajourføres og formidles til kolleger Nøglepersonen er ansvarlig for at nye medarbejdere bliver vidende om kommunens hygiejnestrategi og introduceret til den infektionsforebyggende indsats. 2.4 Kompetenceudvikling af nøglepersoner Der arbejdes på at finde passende kompetenceudviklingskurser til nøglepersoner. 2.5 Socialområdet Socialområdet har ikke etableret et hygiejneudvalg, men holder i stedet en årlig hygiejne temadag hvor koordinationsudvalget deltager. Socialområdet deltager med en repræsentant i Hygiejne koordinationsudvalget. Norddjurs Kommunes hygiejnestrategi bliver implementeret i Socialområdet. Side 4

127 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi 3. FOREKOMST AF SMITSOMME SYGDOMME GRUNDET MANGELFULD HYGIEJNE 1 Infektionssygdomme er årsag til stor sygdomsforekomst i alle aldre og er en af de hyppigste årsager til akut sygdom hos børn. En epidemi med sæsoninfluenza skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning med øget dødelighed til følge. Overdødeligheden på grund af sæsoninfluenza forekommer overvejende hos borgere over 65 år. Særligt borgere med kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes er i højrisikogruppe danskere dør hvert år af følgevirkninger til influenza under en influenzasæson Hos børn i alderen 0-15 år er infektioner, som fx forkølelse, influenza og mellemørebetændelse, den hyppigste årsag til akut sygdom (13 procent). Mave-tarm-infektion er den næsthyppigste årsag til akut sygdom Der er en social ulighed i forekomsten af smitsomme sygdomme, hvor børn af mindre velstillede/kortuddannede forældre har flere sygdomsepisoder end børn af mere velstillede forældre I de seneste år er set en øget spredning af Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) primært udenfor hospitalerne med lokale udbrud på plejehjem og andre institutioner Smitsomme sygdomme og infektioner kan være hyppige og alvorlige hos borgere, der er særligt sårbare, fx borgere med nedsat immunforsvar, børn, gravide, ældre, hjemløse, misbrugere og borgere med visse kroniske sygdomme. Borgere med permanent anlagte katetre er også særligt udsatte for infektion 4. TAL/STATISTIK PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 2 I en gennemsnitskommune med indbyggere estimeres det, at: Der på en tilfældig dag vil være personer, som har akut infektion med diarre og/eller opkastning Der vil forekomme tilfælde af infektion med diarre og/eller opkastning om året Børn under fem år har ca tilfælde af infektion med diarre og/eller opkastning årligt, som medfører 40 hospitalsindlæggelser Tilsvarende estimater på baggrund af udenlandske undersøgelser indikerer, at: Blandt hjemmeboende ældre over 60 år vil der årligt være ca øvre luftvejsinfektioner, fx forkølelse, som medfører sygedage hos de ældre, mere end lægebesøg, og flere end af de ældre kan have behov for assistance til vask, indkøb og madlavning På en given dag vil i alt borgere bosat på plejecentre have en infektion, hyppigst en urinvejsinfektion Øvre luftvejsinfektioner hos voksne, fx forkølelse, medfører ca tabte arbejdsdage pr. år 4.1 Omkostninger forbundet med mangelfuld hygiejne Sygefravær på grund af infektioner: Små børns infektioner er påvist som årsag til ca. 40 procent af forældres fravær fra arbejde Hver forkølelsesepisode resulterer i gennemsnitligt 8,7 tabte arbejdstimer, både pga. egentligt sygefravær, nedsat ydeevne på arbejdet og pasning af syge børn Amerikanske tal oversat til danske forhold svarer til ca. 3,3 millioner tabte arbejdsdage pr. år pga. øvre luftvejsinfektioner hos voksne Ved et mindre håndhygiejne-interventionsprojekt blandt danske skolebørn sparede hver elev i interventionsperioden på tre måneder samfundet for kr. på grund af færre sygedage Det er vanskeligt at estimere, hvad mangelfuld håndhygiejne har af samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog skønnet, at korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne kan spare samfundet for et trecifret millionbeløb. 1 Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for Hygiejne 2 Tallene er hentet fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for Hygiejne Side 5

128 Norddjurs Kommune Hygiejnestrategi 5. INDSATSOMRÅDER; LØBENDE OPGAVER 5.1 Generel indsats Rengøring og håndhygiejne Kommunen sikrer god rengøringsstandard og håndhygiejne på kommunale arbejdspladser og institutioner, inkl. bosteder. Inspiration til handling: Hygiejne i daginstitutioner Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inde for hygiejne, miljø og sikkerhed, Gode råd på Informationer om korrekt håndhygiejne Smitterisiko ved rengøring (BAR-service materiale 2011) Rådgivning vedr. god hygiejne Kommunen bistår egne virksomheder og institutioner, som ikke er del af hygiejneorganisationen, med information og rådgivning om implementering af god hygiejne, herunder korrekt udført håndhygiejne og syge- og raskmelding efter udarbejdet vejledning. Inspiration til handling: Gode råd på Hjemmepleje, plejecentre, midlertidige boliger og bosteder mv. Pleje af særligt sårbare og svækkede borgere I pleje- og omsorgsopgaver over for svækkede borgere arbejder personalet efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til svækkede borgere. Dette gælder for opgaverne såvel i i borgerens hjem som på institution. Det kan fx dreje sig om ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom. Inspiration til handling: Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, (Smitteberedskab, Infektionshygiejne). Sundhedsstyrelsens Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren, Hjælpemidler og udstyr I forbindelse med genbrug af hjælpemidler, fx hospitalssenge, trykaflastende madrasser og kørestole, arbejder kommunerne med udgangspunkt i de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, når det gælder transport og genbehandling. Kommunens udstyr, som fx vaske- og opvaskemaskiner, er hygiejnisk forsvarlige, og relevant personale er i stand til at rengøre og desinficere udstyret. Inspiration til handling: Forebyggelse af spredning af MRSA. Vejledning, og Desinfektion i sundhedssektoren, Forebyggende hjemmebesøg Vejlede og rådgive ældre over 75 der ikke bor på plejecenter, eller som ikke er visiteret til både rengøring og personlig pleje. Vejledning til hvordan smitte i hjemmet kan undgås. Inspiration til handling: Gode råd på Uniformsetikette Ansigt. Side 6 - Vi har ikke piercinger, som udgør en hygiejnemæssig risiko.

129 Norddjurs Kommune Hår. - Hygiejnestrategi Vi har ikke løsthængende langt hår, mens vi arbejder. En evt. hovedbeklædning, holdes i ensfarvede, neutrale farver. Hovedbeklædningen dækker kun håret, ikke øjne og mund. Ører. - Smykker i ører er diskrete. Hals. - Arm. - Vi anvender ikke lange ærmer ved kontakt med borgerne. Hænder og fingre. - Vore negle er rene og kortklippede. Vi bruger ikke neglelak, kunstige negle eller parfume (allergi). Vi bærer ikke ringe, armbåndsur, armlænker eller andre smykker på hænder og underarme. Generelt. - Vi er velsoignerede og opretholder en god alm hygiejne. Vi overholder gældende retningslinjer om hygiejne. Vi bruger ikke store løshængende halssmykker eller tørklæder. Påklædning Vi anvender arbejdspladsens beklædning i arbejdstiden ikke i fritiden. Arbejdsdragten holdes lukket foran. Vi bruger overtrækskittel eller et forklæde ovenpå arbejdsdragten, hvor vi ser en risiko for forurening af tøjet med urin, afføring, opkast, pus eller blod. Vi skifter arbejdsdragt, hvis den bliver forurenet eller snavset. Vi har Id-kort, som skal vises de borger, som ønsker det. Vi bruger ikke privat mobiltelefon i arbejdstiden. Fødder. - Vi bruger skiftesko eller skrid sikre overtræksfutter, hvor det er påkrævet. Opdateret 13 januar Dagtilbud, skoler mv. Side 7