Områdeudvalg socialområdet REFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg socialområdet REFERAT Sted: Skovstjernen Tove Ditlevsens vej 4, 8500 Grenaa Medarbejdersiden holder formøde mellem kl til Mødet afsluttes med frokost. Dato: Tirsdag den 6. december 2016 Start kl.: 8:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Hanne Nielsen Bo Lindballe Frode Lerdahl Annette Kristensen Annette Bro Rask-Vestergaard Hanne Helt Kevy (SL) Karoline Bergkvist Søgaard (SL) Berit Lauritsen (FOA) Tina Nicolajsen (FOA) Frode Lerdahl Karoline Bergkvist Søgaard (SL) Tina Nicolajsen (FOA) Liv Gro Jensen (AC) Liv Gro Jensen (AC) Tinne Christiansen (BUPL) Henrik Fuglsang (AMR) Bente Udby (HK) Britt Sloth Andreasen (SL) Tina Pleman Madsen(SL) Anna Marie Dorf Olsen (DSR) Jens Boe Christensen(AMR) Tinne Christiansen (BUPL) Britt Sloth Andreasen (SL) Anna Marie Dorf Olsen (DSR) Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg socialområdet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra den 8. september Arbejdsmiljø Evaluering af arbejdsmiljødagen Status på Sygefraværsprojektet Sunde arbejdspladser Socialområdets DNA Orientering fra Hovedudvalget Mødeplan Information fra medarbejderne Information fra ledelsen Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg socialområdet Godkendelse af dagsorden A00 13/8333 Åben sag OUS Sagsfremstilling Godkendelse af dagorden Indstilling Formanden indstiller at dagsorden godkendes. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Dagsorden godkendt. Formanden bød velkommen til Tina Pleman Madsen samt Jens Boe Christensen, der begge er nye i udvalget. Jens Boe Christensen og Henrik Fuglsang er nyvalgte AMR repræsentanter for de kommende 2 år. 1

4 Områdeudvalg socialområdet Godkendelse af referat fra den 8. september A00 13/8335 Åben sag OUS Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra mødet i Område MED den 8. september Indstilling Formanden ønsker drøftelse af beslutningen på sidste møde vedr. Område MED. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den I forlængelse af sidste møde i område MED på socialområdet slås det fast, at der er 1 LMU for hvert ledelsesområde. 2

5 Områdeudvalg socialområdet Arbejdsmiljø G01 13/21134 Åben sag OUS Sagsfremstilling I henhold til MED-aftalen planlægger, leder og koordinerer Hovedudvalget det overordnede arbejdsmiljøarbejde. Hovedudvalget afholder fast den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse på det ordinære møde i tredje kvartal, hvor der samles op på arbejdsmiljørapporter fra Områdeudvalgene. Derudover behandler Hovedudvalget kvartalsvise sygefraværs-og arbejdsskadestatistikker. Arbejdsulykkestatistik Vedlagt dagsordenen findes arbejdsulykkestatistikken for 3. halvår Som det fremgår af oversigten på side et i arbejdsskadestatistikken er der registreret 174 skader i perioden, mod 208 i samme periode i af de registrerede ulykker har resulteret i sygefravær, mens de resterende 124 ulykker ikke har medført sygefravær. Nærvedhændelser Siden arbejdsmiljødagen d. 6. juni 2016 har Norddjurs kommunes interne system til registrering af nærvedhændelser været i funktion. Der er indtil nu kun registreret tre hændelser. Der er i perioden registreret to nærvedhændelser i Easy. Det er fortsat meget tidligt at sige noget konkret om de indsamlede dato, da mængden er så lille. HR fortsætter med løbende at vurdere indkomne hændelser, og arbejdsmiljørepræsentanterne i hovedudvalget har mulighed for at få indblik i materialet. Fraværsstatistik Der er udarbejdet en fraværsstatistik, der vedlægges dagsordenen som bilag. Materialet består af en samlet fraværsstatistik, individuelle fraværsstatistikker for Områdeudvalgene samt et faktaark, der beskriver, hvorledes de enkelte elementer i statistikken er fremkommet. 3

6 Områdeudvalg socialområdet Af hensyn til at sikre, at enkeltpersoner ikke kan identificeres er små enheder på under fem medarbejdere samlet i en særskilt række under hvert direktørområde. Det er aftalt, at Hovedudvalgets arbejdsmiljørepræsentanter til en hver tid kan henvende sig til HR og få oplyst hvilke enheder, der er opgjort på denne måde. I nærværende fraværsstatistik sammenlignes perioden 1. januar til 30. september 2016 med den tilsvarende periode for Det kan konstateres, at sygefraværet, samlet set, fortsat er faldet en anelse sammenlignet med samme periode i Guide om mobning På Hovedudvalgsmødet i maj 2016 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på, hvordan man kan støtte arbejdspladsernes arbejde med krænkende adfærd, særligt mobning, herunder ikke mindst, hvordan det forebyggende arbejde kan understøttes. Arbejdsgruppen har udarbejdet en guide, som er tænkt som inspiration og værktøjskasse til arbejdet med at forebygge og håndtere mobning. Der er fire hovedafsnit i guiden, som skal gøre det nemt for arbejdspladserne at læse de dele, der er relevante for netop dem. Der er hjælp at hente, hvis man skal udarbejde/ajourføre retningslinjer: hvis man har brug for viden om mobning: relationen til personalepolitikken samt et forslag til en metode, hvis en arbejdsplads har brug for nyt fokus for at komme i gang med en kulturændring. Guiden er godkendt i Hovedudvalget og sendes nu ud til alle arbejdspladser. Reviderede skabeloner til arbejdsmiljørapporter fra Lokaludvalg til Områdeudvalg På hovedudvalgets augustmøde besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på arbejdsmiljørapporternes udformning, og vurdere om en revision af skabelonerne kunne medføre et mere retvisende billede af arbejdsmiljøet. Arbejdsgruppen har revideret formen på skabelonerne, så de i højere grad kommer omkring alle aspekter af det lokale arbejdsmiljø, og dermed er medvirkende til, at såvel Områdeudvalg som Hovedudvalg, får et bedre indblik i det lokale arbejdsmiljø, og dermed bedre kan igangsætte målrettede initiativer. 4

7 Områdeudvalg socialområdet Skabelonerne er godkendt nu godkendt på sidste møde i Hovedudvalget og sendes nu ud til alle arbejdsplader. Vejledning vedr. forebyggelse af vold uden for arbejdstid På hovedudvalgsmødet i august blev det besluttet, at HR skulle udarbejde et forslag til vejledning om vold mod ansatte uden for arbejdstid. Det er centralt med hensyn til vold uden for arbejdstid, at arbejdsgiveren gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse skal forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold. Bestemmelsen er relevant, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er en risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Risikoen skal vurderes løbende. Hvis det vurderes, at der er en risiko har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at der fastsættes regningslinjer for og vejledes i, hvordan de ansatte på hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. De ansatte er ikke forpligtede til at følge vejledningen, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelser over de ansatte di deres fritid. Der er udarbejdet et materiale som beskriver de grundlæggende regler: indeholder inspiration til de forebyggende arbejde samt inspiration til den konkrete vejledning af de ansatte. Materialet er nu godkendt på sidste møde i Hovedudvalget og sendes nu ud til alle arbejdspladser. Indstilling Formanden indstiller At alle punkterne drøftes 5

8 Områdeudvalg socialområdet Bilag: 1 Åben Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf /16 2 Åben Fravær 3 kvt 2016.pdf /16 3 Åben Fravær 3 kvt 2016.XLS /16 4 Åben Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf /16 5 Åben Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.pdf /16 6 Åben Folder mobning 2016.pdf /16 Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Områdeudvalget drøftede nærvedhændelser i forbindelse med de vedlagte statistikker. I forhold til registreringen af nærvedhændelser opfordres der til at arbejdsgangen bliver drøftet og støvet af i alle LMUèr samt i AMR grupperne. Der blev givet et eksempel på en måde at håndtere opgaven på. Den medarbejder der har været involveret, noterer straks hændelsen ned på papir. Derefter registreres hændelsen på EASY af leder eller AMR. Arbejdsmiljøgruppen har en central rolle i den opgave. Områdeudvalget opfordrer til, at arbejdsrelateret vold bliver drøftet, så der kan tages hånd om det på forkant. Det har betydning for trivslen, at det bliver italesat. Det vedlagte materiale kan evt. bruges ude på områderne. Områdeudvalget beslutter, at sætte materialet omkring mobning på næste møde i område MED igen til drøftelse. 6

9 Områdeudvalg socialområdet Evaluering af arbejdsmiljødagen G01 14/13127 Åben sag OUS Sagsfremstilling Den årlige arbejdsmiljødag på Socialområdet blev i år afholdt den 29. september 2016, hvor emnet var: Perspektiver på travlhed og stress. Materiale fra arbejdsmiljødagen er vedhæftet dagsorden som bilag. På dette møde i Område MED evalueres arbejdsmiljødagen, herunder drøftes om der eventuelt skal følges op på arbejdsmiljødagen og dens tema. Indstilling Formanden indstiller at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Oplæg arbejdsmiljødag travlhed og stress.pdf /16 Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Stor tilfredshed med arbejdsmiljødagen. Områdeudvalget opfordrer til at stresstrappen bliver taget op i de lokale LMU`er. Det er et godt og anvendeligt redskab. 7

10 Områdeudvalg socialområdet Status på Sygefraværsprojektet P05 13/8343 Åben sag OMU Sagsfremstilling Der gøres status på Sygefraværsprojektet, herunder status for det videre forløb med projektet, idet det er besluttet at forlænge det i yderligere 2 år fra 1. november Indstilling Formanden indstiller at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Til den nye styregruppen på tværs af velfærdsforvaltningen, med deltagelse af sundhed- og omsorg, skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet, er fra socialområdet valgt: Henrik Fuglsang, Hanne Helt Kevy, Annette Bro-Rask Vestergaard. Socialchef Hanne Nielsen er formand for gruppen 8

11 Områdeudvalg socialområdet Sunde arbejdspladser G01 16/19227 Åben sag OUS Sagsfremstilling På fællesmødet mellem Velfærdsdirektøren og alle Område MED på Velfærdsdirektørens område i juni måned 2016, blev det aftalt, at der på det næste fælles møde for alle Område MED på Velfærdsdirektørens område i 2017 skulle sættes et særligt fokus på Sunde arbejdspladser Det er aftalt, at dette næste fællesmøde med de øvrige Område MED på Velfærdsdirektørens område afholdes den 17. marts Hvert Område MED skal i den forbindelse bl.a. bidrage med hvordan vi hver især arbejder med Sunde arbejdspladser Indstilling Formanden indstiller at punktet drøftes, herunder forbereder bidrag til det kommende møde i marts 2017 med de øvrige Område MED på Velfærdsdirektørens område.. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Områdeudvalget drøftede hvad Socialområdets Område MED kan bidrage med til det kommende fælles mødet den 17. marts 2017, i forhold til temaet Sunde arbejdspladser. Der kom følgende forslag og der er enighed om, også at drøfte det på det næste møde i område MED, som er planlagt forud for fællesmødet i marts. At bruge hinanden på tværs At have et tydeligt billede af hvem vi er( vi er ikke alene ) At kende visionerne, at kende målet 9

12 Områdeudvalg socialområdet Åbenhed Lighed Dialog Medansvar for opgaveløsningen KRAMM - faktorene Kost Rygning Alkohol Motion Mental sundhed Søvn mangel på søvn kan medføre alvorlige lidelser Den gode historie om sundhed blev drøftet, rygeforbud giver effekt også i samarbejdet med borgeren. 10

13 Områdeudvalg socialområdet Socialområdets DNA G01 16/19231 Åben sag OUS Sagsfremstilling Hvordan har Socialområdets DNA det? Formanden og næstformanden ønsker at tage pulsen på det samlede Socialområde. Herunder med et særligt fokus på, hvad Område MED eventuelt kan bidrage med? Indstilling Formanden indstiller at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Alle på hele Socialområdet inviteres til nytårskur i januar 2017, hvor vi i et par timer at gå på opdagelse hos os selv og hinanden og få indblik i hvem er vi hver især? Desuden bliver der mulighed for her bl.a. også, at præsentere det resultat der indtil videre er kommet ud af lederudviklingstiltaget der aktuelt pågår på socialområdet, med at skabe det nyt Vi. Et af formålene med tiltaget er bl.a. at samarbejdet på tværs af organisationen skal styrkes og udvikles/afprøves yderligere. Forslag om, at gå fra VI til VOS. Område MED kom med et forslag om, at afholde fælles julefrokost for hele Socialområdet i

14 Områdeudvalg socialområdet Orientering fra Hovedudvalget A00 13/8347 Åben sag OUS Sagsfremstilling Orientering om relevante drøftelser fra Hovedudvalgets møde den 14. november Der henvises til Hovedudvalgets dagsorden/referat. Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Der henvises til Hovedudvalgets dagsorden/referat. Der er ikke særlige opmærksomhedspunkter/emner 12

15 Områdeudvalg socialområdet Mødeplan G01 13/21138 Åben sag OUS Sagsfremstilling Drøftelse af temaer for de kommende møder i Område MED i Vedlagt dagsorden årshjul Indstilling Formanden indstiller at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Årshjul /16 2 Åben Mødeplan /16 Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Områdeudvalget drøftede i forbindelse med årshjulet 2017, muligheden for at anvende formøderne på en anden måde og dermed afskaffe formøderne. I stedet anvende tiden til evt. at forlænge møderne, eller lægge et ekstra møde ind. Dette ud fra et ønske om, at involvere område MED i nogle af de forskellige udviklingstiltag der er og skal igangsættes på en anden måde end det sker i den nuværende måde at afholde møderne i område MED på. Der blev endvidere drøftet muligheden for at gøre formøderne mere variable og fleksible. Der kan evt. aftales forskellige temaer for hvert møde, så der skal ske en grundig forberedelse af de forskellige temaer.. 13

16 Områdeudvalg socialområdet Det besluttes at ovenstående temaer sættes på til nærmere drøftelse på næste møde i Område MED. 14

17 Områdeudvalg socialområdet Information fra medarbejderne A00 13/8338 Åben sag OUS Sagsfremstilling Medarbejderne informerer om aktuelle emner. Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Medarbejdersiden informerede om at Ungnorddjurs i 2017 indleder et samarbejde med integrationsafdelingen omkring sprogundervisning. 15

18 Områdeudvalg socialområdet Information fra ledelsen A00 13/8340 Åben sag OUS Sagsfremstilling Ledelsen informerer om aktuelle emner herunder: Der skal vælges ny repræsentant til planlægning af temadag om aftalestyring. Nyt fælles borgerjournalsystem der skal i udbud. Hvordan kan MED-organisationen understøtte de udviklingstiltag der er iværksat efter den seneste omorganisering på Socialområdet? Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den Formanden informerede om kommende udbud af fælles borgerjournalsystem. 16

19 Områdeudvalg socialområdet Eventuelt G00 14/18089 Åben sag OUS Sagsfremstilling Eventuelt. Indstilling Beslutning i Områdeudvalg socialområdet den

20 Områdeudvalg socialområdet Bilagsoversigt 3. Arbejdsmiljø 1. Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf (157231/16) 2. Fravær 3 kvt 2016.pdf (157235/16) 3. Fravær 3 kvt 2016.XLS (157238/16) 4. Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf (157241/16) 5. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.pdf (157246/16) 6. Folder mobning 2016.pdf (157244/16) 4. Evaluering af arbejdsmiljødagen 1. Oplæg arbejdsmiljødag travlhed og stress.pdf (161696/16) 9. Mødeplan Årshjul 2017 (157255/16) 2. Mødeplan 2017 (157256/16) 18

21 Områdeudvalg socialområdet Underskriftsside Hanne Nielsen Bo Lindballe Frode Lerdahl Annette Kristensen Annette Bro Rask-Vestergaard Hanne Helt Kevy (SL) Karoline Bergkvist Søgaard (SL) Berit Lauritsen (FOA) Tina Nicolajsen (FOA) Liv Gro Jensen (AC) Tinne Christiansen (BUPL) Henrik Fuglsang (AMR) Bente Udby (HK) Britt Sloth Andreasen Tina Pleman Madsen(SL) Anna Marie Dorf Olsen (DSR) Jens Boe Christensen(AMR) 19

22 Bilag: 3.1. Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

23 Arbejdsulykkestatistik 2016 Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Sygedage i alt Fordeling af sygemeldinger kvartal kvartal kvartal kvartal i alt under 1 dag dage dage dage dage dage 1-3 måneder måneder 6 måneder død Ulykkekategorien psykisk har særlig bevågenhed, og antal ulykker, hvor der er vold involveret. 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Antal af Ulykker med vold Fordeling af ulykker opgjort på type 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Briller Ben Arme Ryg Overkrop Underkrop Allergi/udslæt 1 1 Finger Forbrænding 1 1 Hals 1 1 Hofte 1 1 Hoved Kroppen Nakke 2 2 Ribben 1 1 Skulder Stikulykke Sårulykke Tandulykke Tå Øjenulykke 1 1 Død Ulykker i alt

24 Arbejdsulykkestatistik - fordeling af ulykker Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Ulykker i alt Psykisk Antal af Ulykker med vold Andet 3. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen (tom) Kontor 0 0 Erhverv og miljø Lars Toft Pedersen (tom) Kontor 1 1 Myndigheds- og visitationsenhed Vakant Glesborg Kontor Virksomhed, integration og beskæftigeerik Holck Hansen Praktikant Andet 1 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 2 2 Serviceområdet Total 2 2 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Pædagog 1 1 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skolen Undervisning Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Undervisning 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning Kattegatskolen Allan Vestrup (tom) Andet 1 1 Område Auning Doris Bang Støtte Korps Vest Pædagog 1 1 Område Auning Doris Bang Mælkevejen Pædagog 2 2 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven GymnasievePædagog 1 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Pædagog 2 2 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Åkunden Pædagog 1 1 Tandplejen Susanne Byg Kattegatskolen Andet 1 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Plus 2 Pædagog 1 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel (tom) Plejen 1 1 Socialområdet Total 4 4 (tom) (tom) (tom) (tom) (tom) 0 0 (tom) Total 0 0 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard (tom) Plejen 2 2 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Andet 1 1 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Allingåbro Plejen 3 3 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Glesborg Plejen 1 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecenter Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 1 Plejecenter Violskrænten og GrønnegåAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 2 Plejecenter Violskrænten og GrønnegåAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Pædagog 1 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

25 Arbejdsulykkestatistik - sygedage/intervaller Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage dage dage 1-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder død 3. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen (tom) Kontor Erhverv og miljø Lars Toft Pedersen (tom) Kontor 1 Myndigheds- og visitationsenhed Vakant Glesborg Kontor 1 Virksomhed, integration og beskæftig Erik Holck Hansen Praktikant Andet 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 1 1 Serviceområdet Total 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Pædagog 1 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skolen Undervisning 1 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Undervisning 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning 2 Kattegatskolen Allan Vestrup (tom) Andet 1 Område Auning Doris Bang Støtte Korps Vest Pædagog 1 Område Auning Doris Bang Mælkevejen Pædagog 2 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven Gymnasiev Pædagog 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Pædagog 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Åkunden Pædagog 1 Tandplejen Susanne Byg Kattegatskolen Andet 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Plus 2 Pædagog 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel (tom) Plejen 1 Socialområdet Total 3 1 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard (tom) Plejen 2 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Andet 1 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen 3 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 6 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen 2 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecentekarina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Pædagog 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

26 Bilag: 3.2. Fravær 3 kvt 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

27 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Samlet Senest opdateret 17/10/ Arbejdsmarkedsdirektørens område antal medarbejdere Fravær i pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefrav pr. medarb. ær i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær antal (<= 14 dg) i sygdom (> medarbejder Fravær i pct. 14 dg) i pct. e pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefravær pr. medarb. i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær (<= 14 dg) i sygdom (> pct. 14 dg) i pct. Arbejdsmarkedsdirektørens område i alt 161,9 1,33% 2,5 3,36% 6,4 2,07% 1,29% 157,9 2,04% 3,9 5,58% 10,6 2,64% 2,94% Arbejdsmarkeds- og borgerservice 52,9 2,23% 4,2 8,04% 15,0 3,19% 4,85% Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Borgerservice 10,2 2,78% 5,2 6,27% 11,7 5,32% 0,95% Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Udbetalingscenter 16,7 4,83% 9,3 7,94% 15,3 2,52% 5,43% Arbejdsmarkedssekretariat 2,3 0,32% 0,6 1,32% 2,5 1,32% 0,00% 6,7 1,04% 1,8 0,40% 0,7 0,40% 0,00% Borgerservice og udbetaling 47,7 2,74% 5,2 5,88% 11,2 2,87% 3,01% 19,4 3,40% 6,5 3,77% 7,3 3,19% 0,58% IT 11,8 0,56% 1,1 1,82% 3,6 1,35% 0,48% 12,8 0,26% 0,5 1,34% 2,6 1,34% IT-afdeling IT-Afdelingen Job 26,4 1,59% 3,0 1,75% 3,3 1,75% 0,00% 7,1 0,92% 1,7 1,05% 1,9 1,05% og Udvikling 0,00% Ungeindsats og UU Djursland Unge-jobcenter 17,2 0,63% 1,2 2,82% 5,4 2,54% 0,28% 7,6 1,12% 2,1 10,40% 19,7 2,22% 8,18% Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland 5,7 0,51% 0,9 0,51% 12,3 0,10% 0,2 1,13% 2,1 1,13% UU - Djursland Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland UU - Norddjurs 6,0 1,10% 2,1 10,37% 20,3 1,36% 9,01% 2,5 1,68% 3,3 3,21% 6,3 1,53% 1,68% Ungeindsats og UU Djursland UU - Djursland UU - Syddjurs 4,8 1,21% 2,3 1,21% 1,7 0,46% 0,9 0,46% Virksomhed, integration og beskæftigelse 31,4 0,41% 0,8 2,34% 4,5 2,34% 0,00% 8,7 0,53% 1,0 6,66% 13,0 3,03% 3,63% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 4,2 0,10% 0,2 0,10% 3,9 0,49% 1,0 0,49% 0,00% Kommunaldirektørens område antal medarbejdere Fravær i pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefrav pr. medarb. ær i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær antal (<= 14 dg) i sygdom (> medarbejder Fravær i pct. 14 dg) i pct. e pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefravær pr. medarb. i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær (<= 14 dg) i sygdom (> pct. 14 dg) i pct. Kommunaldirektørens område i alt 94,9 2,59% 4,7 2,70% 4,9 2,19% 0,51% 88,3 4,10% 7,4 2,61% 4,7 1,78% 0,83% Direktionssekretariatet Direktionssekretariat Direktionssekretariat & HR 44,7 0,65% 1,1 1,78% 3,1 1,30% 0,48% 42,5 4,57% 7,8 2,25% 3,8 1,42% 0,83% Økonomisk sekretariat Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse 22,0 4,26% 8,2 2,25% 4,3 2,25% 0,00% 23,5 5,55% 10,8 1,30% 2,5 1,30% 0,00% Økonomisk sekretariat Løn,opkrævning og bogholderi Løn,opkrævning og bogholderi 21,6 4,66% 8,7 5,04% 9,4 3,87% 1,16% 22,3 1,68% 3,1 4,70% 8,8 2,96% 1,74% Økonomisk sekretariat Indkøb og Dataanalyse 5,8 2,95% 5,8 0,93% 1,9 0,93% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 0,4 1,14% 2,3 1,14% Udviklingsdirektørens område antal medarbejdere Fravær i pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefrav pr. medarb. ær i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær antal (<= 14 dg) i sygdom (> medarbejder Fravær i pct. 14 dg) i pct. e pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefravær pr. medarb. i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær (<= 14 dg) i sygdom (> pct. 14 dg) i pct. Udviklingsdirektørens område i alt 222,1 1,29% 2,0 4,07% 6,4 1,99% 2,08% 199,5 1,40% 2,4 3,40% 5,8 2,25% 1,15% Afd. for planlægning, kultur og natur 5,0 0,03% 0,1 0,03% 0,00% 5,6 0,08% 0,1 0,31% 0,5 0,31% Kulturafdelingen Grenaa Egnsarkiv Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Bibliotek 27,4 2,19% 3,6 3,20% 5,2 1,93% 1,27% 27,8 3,23% 5,4 4,06% 6,8 2,87% 1,19% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Kulturskole 20,2 1,78% 1,1 0,50% 1,28% 22,9 1,79% 0,9 1,16% 0,63% Afd. for planlægning, kultur og natur Naturområdet 9,6 0,27% 0,5 4,28% 8,2 2,09% 2,18% 6,2 0,19% 0,4 0,93% 1,8 0,93% 0,00% Afd. for planlægning, kultur og natur Udviklingsafdelingen 12,7 0,32% 0,6 5,09% 9,7 1,87% 3,22% 16,8 0,36% 0,7 2,21% 4,2 2,21% 0,00% Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøafdeling Erhverv og miljø 30,9 2,37% 4,4 2,76% 5,1 2,40% 0,36% 31,7 2,01% 3,8 2,97% 5,6 2,37% 0,61% Sekretariat Sekretariat 13,8 0,08% 0,1 3,61% 6,9 2,19% 1,42% 11,5 0,13% 0,3 5,15% 10,1 1,47% 3,68% Vej- og ejendomsafdelingen Vej- og ejendomsafdeling Vej og ejendom 100,3 1,32% 2,0 5,26% 7,9 2,13% 3,13% 75,9 1,31% 2,5 3,94% 7,6 2,48% 1,46% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 2,2 0,17% 0,3 0,17% 0,00% 1,

28 Velfærdsdirektørens område antal medarbejdere Fravær i pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefrav pr. medarb. ær i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær antal (<= 14 dg) i sygdom (> medarbejder Fravær i pct. 14 dg) i pct. e pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefravær pr. medarb. i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær (<= 14 dg) i sygdom (> pct. 14 dg) i pct. Velfærdsdirektørens område i alt 2.993,4 2,33% 3,9 5,45% 9,1 2,71% 2,74% 3.022,3 2,41% 4,1 5,82% 9,8 2,72% 3,10% Skole- og dagtilbudsområdet Daginstitutionsafdeling Daginstitutioner. 8,1 0,18% 0,2 2,56% 3,2 2,56% 8,0 1,01% 1,3 5,23% 6,8 5,23% 0,00% Skole- og dagtilbudsområdet Daginstitutionsafdeling Daginstitutionsafdeling 1,6 35,95% 70,7 0,98% 1,9 0,98% 24,4 2,45% 4,6 8,74% 16,3 4,35% 4,38% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen PPR 30,7 2,98% 5,5 4,31% 8,0 1,06% 3,25% 29,3 3,83% 6,8 2,17% 3,9 1,78% 0,39% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Skole- og dagtilbudsafdelingen 15,7 0,44% 0,8 2,27% 4,1 1,74% 0,53% 5,0 1,18% 2,2 1,56% 2,9 1,56% 0,00% Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet 1,0 12,1 0,59% 1,1 1,77% 3,2 1,77% 0,00% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner 10. klasse center Djursland 14,9 3,36% 6,0 1,39% 1,98% 15,9 0,30% 0,6 1,46% 2,7 1,41% 0,05% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Auning Skole 115,8 3,32% 5,8 7,26% 12,7 2,96% 4,29% 124,8 3,89% 7,0 8,67% 15,5 3,57% 5,10% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Allingåbro 46,4 2,42% 4,5 8,90% 16,5 3,20% 5,69% 46,3 3,18% 5,9 4,97% 9,3 3,00% 1,97% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Anholt 10,8 0,14% 0,2 0,34% 0,4 0,14% 0,19% 10,2 0,24% 0,4 0,32% 0,5 0,32% 0,00% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Glesborg 47,7 0,19% 0,3 6,53% 11,2 1,74% 4,78% 50,3 1,11% 1,9 6,30% 10,6 3,02% 3,28% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Mølleskolen 70,1 1,97% 3,2 5,09% 8,2 2,71% 2,38% 68,4 1,68% 2,7 3,27% 5,2 2,33% 0,95% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Toubro 43,3 2,03% 3,4 3,61% 6,1 1,58% 2,02% 46,4 2,51% 4,3 4,57% 7,9 2,10% 2,48% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Ørum 92,4 1,37% 2,4 4,89% 8,4 3,24% 1,65% 95,6 0,98% 1,7 3,77% 6,7 2,36% 1,41% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Djurslandsskolen 139,7 1,85% 3,3 7,62% 13,5 4,97% 2,64% 146,5 2,71% 4,9 7,93% 14,4 4,40% 3,53% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Kattegat Skole 116,7 2,15% 3,9 5,13% 9,2 3,47% 1,66% 116,1 2,10% 3,8 8,71% 15,8 3,76% 4,96% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Auning 73,0 3,52% 6,9 4,30% 8,4 3,20% 1,10% 78,6 5,39% 10,2 5,87% 11,1 2,90% 2,97% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Grenaa 180,3 1,95% 3,9 5,02% 10,0 2,41% 2,61% 154,4 1,63% 3,3 5,47% 10,9 1,94% 3,53% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vestre Skole 95,3 1,81% 3,2 4,75% 8,4 3,67% 1,08% 102,7 2,20% 3,9 5,53% 9,7 3,55% 1,98% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vivild Børneby 66,8 1,81% 3,1 4,30% 7,3 1,63% 2,67% 66,9 2,95% 5,2 4,56% 8,0 2,09% 2,47% Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Ørsted Børneby 57,6 4,19% 7,6 5,34% 9,7 2,41% 2,93% 61,6 2,43% 4,5 5,44% 10,2 2,74% 2,70% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa Nærheden 18,2 0,62% 1,1 4,09% 7,6 2,83% 1,26% 19,1 0,96% 1,8 5,05% 9,2 1,79% 3,26% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa STU Norddjurs - Ravnholtskolen 21,2 0,84% 1,4 11,30% 18,5 8,11% 3,19% 22,6 0,82% 1,5 6,16% 10,9 3,91% 2,25% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Familiehuset, Allingåbro 41,3 0,91% 1,6 5,43% 9,4 2,81% 2,62% 38,4 1,43% 2,5 4,24% 7,3 1,90% 2,33% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Sundhedsplejen 13,9 0,81% 1,3 2,16% 3,6 2,14% 0,02% 14,2 0,49% 0,8 11,10% 18,6 2,41% 8,69% Socialområdet Forebyggelse og tidlig indsats Børn og U Kløvervang 12,4 0,69% 1,2 4,91% 8,8 3,95% 0,96% 12,4 1,11% 2,2 6,63% 12,9 2,30% 4,33% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndigheds- og visitationsenheden 59,8 2,63% 4,4 3,28% 5,5 2,15% 1,13% 55,6 2,83% 5,1 5,99% 10,7 2,51% 3,48% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndighedsstab børn og unge 6,2 12,83% 24,1 1,70% 11,13% 6,0 10,14% 19,6 4,71% 5,44% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndighedsstab voksen 4,0 1,97% 3,4 1,97% 0,00% 3,9 2,46% 4,2 0,99% 1,47% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Norddjurs Børne- og Ungecenter 42,2 3,32% 5,8 2,96% 5,2 2,64% 0,31% 42,3 4,29% 7,5 4,39% 7,7 2,30% 2,09% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Unghuset 2 21,6 5,49% 8,8 1,53% 2,5 1,17% 0,36% 18,9 4,62% 7,3 0,49% 0,8 0,49% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Område Allingåbro 26,8 0,37% 0,7 3,93% 7,3 2,57% 1,36% 32,4 0,30% 0,5 3,93% 7,2 3,22% 0,70% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Team 16-25/30 Vest 22,8 0,29% 0,5 8,25% 13,6 3,08% 5,17% 21,8 1,33% 2,1 10,54% 16,7 4,53% 6,02% Socialområdet Område Grenå Bofællesskaberne 10,7 0,05% 0,1 8,33% 15,4 2,19% 6,14% 11,6 0,84% 1,6 2,05% 3,8 0,86% 1,19% Socialområdet Område Grenå Skovstjernen 40,7 0,72% 1,2 6,25% 10,4 2,59% 3,65% 50,9 1,18% 1,8 7,22% 11,1 2,61% 4,62% Socialområdet Område Ørsted Kærvang 35,1 0,06% 0,1 18,04% 31,6 1,69% 16,35% 19,6 0,04% 0,1 9,89% 16,0 2,02% 7,87% Socialområdet Område Ørsted Skovvang 1,0 100,00% 7,5 100,00% 11,8 0,06% 0,1 7,68% 12,8 2,96% 4,72% Socialområdet Område Ørsted Ørsted Aktivitets Center 13,7 2,68% 4,3 2,58% 4,1 1,96% 0,62% 13,6 6,66% 10,1 3,05% 4,6 1,89% 1,16% Socialområdet Område Ørum Bofællesskabet Kornvænget 4,0 10,18% 14,5 2,00% 8,18% 3,6 4,72% 7,0 4,72% 0,00% Socialområdet Område Ørum Bofællesskabet Åparken 3,7 3,39% 6,1 1,89% 1,50% 4,1 0,38% 0,7 16,97% 29,6 2,15% 14,82% Socialområdet Område Ørum Ørum Bo- og Aktivitetscenter 42,9 0,32% 0,5 4,78% 7,5 3,28% 1,50% 48,8 3,11% 4,9 6,93% 11,0 4,49% 2,43% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Auning-Glesborg 18,3 0,18% 0,3 6,07% 11,1 2,72% 3,35% 22,3 0,41% 0,7 6,16% 10,5 2,44% 3,72% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Grenaa 57,0 0,49% 0,8 7,46% 11,5 1,91% 5,55% 52,5 1,40% 2,5 8,77% 15,4 2,54% 6,23% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Rusmiddelcenteret 8,0 11,82% 21,7 2,82% 5,2 2,82% 0,00% 10,8 8,11% 14,7 1,98% 3,6 1,15% 0,83% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Skolebakken 5,0 10,27% 14,2 0,63% 0,9 0,63% 0,00% 4,2 3,95% 5,7 2,15% 3,1 2,15% 0,00% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Vestre skole 5,0 0,21% 0,4 1,85% 3,2 1,85% 0,00% 5,1 0,82% 1,4 3,03% 5,1 1,22% 1,81% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Ørum skole 5,2 30,25% 46,0 0,22% 0,3 0,22% 0,00% 4,0 5,81% 8,5 2,52% 3,7 2,52% 0,00% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Åboulevarden 7,6 0,61% 0,9 4,30% 6,2 2,98% 1,32% 8,1 1,09% 1,7 7,89% 12,1 3,26% 4,63% Socialområdet TAP- gruppen 13,0 0,78% 1,3 1,69% 2,9 1,07% 0,62% 12,9 0,97% 1,7 2,10% 3,6 1,59% 0,51% Socialområdet UngNorddjurs Heltidsundervisning 10,4 0,09% 0,2 4,71% 8,7 2,84% 1,87% 9,5 0,09% 0,2 3,45% 6,4 1,48% 1,97% Socialområdet UngNorddjurs Juniorklub 11,7 12,94% 17,7 1,21% 1,6 1,21% 0,00% 12,4 3,18% 4,0 4,54% 5,7 2,66% 1,88% Socialområdet UngNorddjurs Kontakten* 30,8 2,51% 1,5 0,64% 1,87% 18,8 0,04% 0,0 0,91% 0,8 0,78% 0,13% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsklub 29,8 1,25% 0,3 1,09% 0,16% 30,8 1,06% 0,2 1,42% 0,3 1,42% 0,00% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsskolen 9,2 1,97% 2,2 1,38% 0,59% 7,3 5,25% 6,2 0,44% 4,81% Socialområdet UngNorddjurs UngNorddjurs 15,2 3,44% 6,5 0,73% 1,4 0,31% 0,42% 17,6 2,89% 5,4 0,71% 1,3 0,71% 0,00% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Administration og udvikling. 17,8 6,46% 12,5 2,27% 4,4 2,16% 0,11% 24,1 6,28% 11,4 5,89% 10,7 2,58% 3,31% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Social- og sundhedsassistentelev 23,9 10,39% 20,2 3,95% 7,7 3,20% 0,75% 11,4 3,26% 6,3 8,29% 16,1 4,09% 4,20% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demenscenter 8,9 0,07% 0,1 7,19% 10,7 1,38% 5,81% - Sundheds- og omsorg Demenscentret Demensteam 72,3 1,19% 1,7 5,58% 8,1 2,39% 3,20% 82,2 1,02% 1,5 6,82% 10,2 2,63% 4,19% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Glesborg. 68,9 2,41% 3,8 5,90% 9,3 2,71% 3,19% 72,4 2,03% 3,1 6,88% 10,6 3,50% 3,38% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Hjemmehjælp og - sygepleje Allingåbro/Gl 110,7 1,97% 3,2 4,93% 7,9 2,13% 2,79% 112,8 2,21% 3,6 6,05% 9,8 2,57% 3,49% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa 31,4 3,63% 6,2 1,88% 3,2 1,64% 0,24% 32,8 2,25% 3,7 3,18% 5,3 1,94% 1,25%

29 Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa/Anholt 169,2 1,83% 2,9 5,55% 8,8 3,14% 2,41% 171,6 2,02% 3,2 5,62% 9,0 3,00% 2,63% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Specialteam 5,9 7,94% 12,3 4,82% 7,4 3,40% 1,43% - Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken 9,8 2,59% 4,1 8,04% 12,7 1,80% 6,23% - Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken, Team 89,9 1,89% 3,0 6,34% 10,0 2,13% 4,22% 110,3 5,17% 8,2 6,10% 9,7 2,12% 3,98% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Glesborg, Team 61,9 1,31% 2,1 5,70% 9,1 2,62% 3,08% 70,4 3,12% 5,0 7,08% 11,3 2,22% 4,86% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten-Grønnegaarden 9,4 3,20% 4,9 9,15% 13,9 3,25% 5,90% - Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten og Grønnegården 106,0 3,94% 6,1 6,14% 9,5 2,54% 3,60% 115,9 3,91% 6,1 4,81% 7,5 2,22% 2,58% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter-Violskrænten og Grønnegården 9,0 5,71% 8,2 5,13% 7,4 2,71% 2,42% - Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Farsøhthus 67,3 1,33% 2,1 4,63% 7,2 2,16% 2,46% 67,1 1,90% 2,9 7,38% 11,2 2,38% 4,99% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Møllehjemmet. 46,0 8,18% 11,9 7,77% 11,3 2,36% 5,40% 46,0 0,43% 0,6 2,98% 4,3 2,07% 0,92% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Ambulant Auning 36,8 3,71% 5,3 4,94% 7,0 4,21% 0,74% 36,3 1,40% 2,0 4,72% 6,8 2,19% 2,53% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Ambulant 49,4 6,35% 9,6 7,26% 11,0 3,42% 3,83% 47,6 4,45% 7,0 7,04% 11,0 2,88% 4,17% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Døgn 13,2 0,67% 1,1 5,32% 8,4 3,97% 1,35% 12,8 1,31% 2,0 3,78% 5,8 3,78% 0,00% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Sundhedsskolen 12,9 0,70% 1,1 2,42% 3,8 1,78% 0,64% 2,9 1,37% 2,5 1,57% 2,9 1,57% Sundheds- og omsorg Sundheds- og omsorg 2,6 19,7 0,23% 0,4 5,94% 11,3 2,98% 2,95% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitationen 13,0 0,48% 0,9 3,37% 6,1 3,37% 0,00% 12,1 4,55% 8,3 3,96% 7,3 2,71% 1,26% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitation og hjælpemidler 20,3 0,45% 0,7 4,87% 7,4 3,45% 1,41% 19,8 0,53% 0,8 3,59% 5,8 2,70% 0,89% Velfærdssekretariatet 5,8 1,09% 2,1 2,05% 4,0 2,05% 0,00% 6,0 2,71% 5,3 0,25% 0,5 0,25% 0,00% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 35,0 1,12% 1,8 4,37% 7,2 1,21% 3,16% 16,6 0,00% - 1,80% 2,7 1,21% 0,60% antal medarbejdere Fravær i pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefrav pr. medarb. ær i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær antal (<= 14 dg) i sygdom (> medarbejder Fravær i pct. 14 dg) i pct. e pct sygefrav fraværsdag ærsdage e pr. Sygefravær pr. medarb. i pct medarb. Kort fravær Langt sygdom fravær (<= 14 dg) i sygdom (> pct. 14 dg) i pct. Norddjurs Kommune, Samlet 3.472,3 2,22% 3,7 5,18% 8,6 2,62% 2,56% 3.468,0 2,38% 4,0371 5,6% 9,5 2,67% 2,92%

30 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Administration Arbejdsmarkedsdirektørens område antal medarbejder e Fravær i pct 2016 fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejder Fravær i e pct Arbejdsmarkedsdirektørens område i alt 162,9 1,33% 2,5 3,36% 6,4 2,07% 1,29% 157,9 2,04% 3,9 Arbejdsmarkeds- og borgerservice Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen 52,9 2,23% 4,2 Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Borgerservice 10,2 2,78% 5,2 Arbejdsmarkeds- og borgerservice Borgerservicecenter Udbetalingscenter 16,7 4,83% 9,3 Arbejdsmarkedssekretariat 6,7 1,04% 1,8 0,40% 0,7 0,40% 0,00% 2,3 0,32% 0,6 Borgerservice og udbetaling 47,7 2,74% 5,2 5,88% 11,2 2,87% 3,01% 19,4 3,40% 6,5 IT IT-afdeling IT-Afdelingen 11,8 0,56% 1,1 1,82% 3,6 1,35% 0,48% 12,8 0,26% 0,5 Job og Udvikling 26,4 1,59% 3,0 1,75% 3,3 1,75% 0,00% 7,1 0,92% 1,7 Ungeindsats og UU Djursland 33,7 0,43% 0,8 3,73% 7,2 1,40% 2,32% 24,0 0,73% 1,4 Virksomhed, integration og beskæftigelse 31,4 0,41% 0,8 2,34% 4,5 2,34% 0,00% 8,7 0,53% 1,0 Øvrige enheder med få ansatte, i alt 5,2 0,10% 0,2 0,10% 3,9 fraværsdag e pr. medarb Kommunaldirektørens område antal medarbejder e Fravær i pct fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejder Fravær i e pct fraværsdag e pr. medarb. Kommunaldirektørens område i alt 94,9 2,59% 4,7 2,70% 4,9 2,19% 0,51% 88,3 4,10% 7,4 Direktionssekretariatet Direktionssekretariat Direktionssekretariat & HR 44,7 0,65% 1,1 1,78% 3,1 1,30% 0,48% 42,5 4,57% 7,8 Økonomisk sekretariat Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse 22,0 4,26% 8,2 2,25% 4,3 2,25% 0,00% 23,5 5,55% 10,8 Økonomisk sekretariat Løn,opkrævning og bogholderi Løn,opkrævning og bogholderi 21,6 4,66% 8,7 5,04% 9,4 3,87% 1,16% 22,3 1,68% 3,1 Økonomisk sekretariat Indkøb og Dataanalyse 5,8 2,95% 5,8 0,93% 1,9 0,93% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 0,4 1,14% 2,3 1,14% 2016

31 Udviklingsdirektørens område antal medarbejder e Fravær i pct fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejder Fravær i e pct fraværsdag e pr. medarb. Udviklingsdirektørens område i alt 169,4 1,24% 2,1 4,42% 7,4 2,12% 2,29% 143,1 1,20% 2,3 Afd. for planlægning, kultur og natur Naturområdet 9,6 0,27% 0,5 4,28% 8,2 2,09% 2,18% 6,2 0,19% 0,4 Afd. for planlægning, kultur og natur Udviklingsafdelingen 12,7 0,32% 0,6 5,09% 9,7 1,87% 3,22% 16,8 0,36% 0,7 Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøafdeling Erhverv og miljø 30,9 2,37% 4,4 2,76% 5,1 2,40% 0,36% 31,7 2,01% 3,8 Sekretariat Sekretariat 13,8 0,08% 0,1 3,61% 6,9 2,19% 1,42% 11,5 0,13% 0,3 Vej- og ejendomsafdelingen Vej- og ejendomsafdeling Vej og ejendom 100,3 1,32% 2,0 5,26% 7,9 2,13% 3,13% 75,9 1,31% 2,5 Øvrige enheder med få ansatte, i alt 2,2 0,17% 0,3 0,17% 0,00% 1, Velfærdsdirektørens område antal medarbejder e Fravær i pct fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejder Fravær i e pct fraværsdag e pr. medarb. Velfærdsdirektørens område i alt 107,8 1,85% 2,9 5,34% 8,4 2,39% 2,95% 122,4 1,89% 3,0 Skole- og dagtilbudsområdet Daginstitutionsafdeling Daginstitutioner. 8,1 0,18% 0,2 2,56% 3,2 2,56% 8,0 1,01% 1,3 Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Skole- og dagtilbudsafdelingen 15,7 0,44% 0,8 2,27% 4,1 1,74% 0,53% 5,0 1,18% 2,2 Socialområdet Myndigheds og visitationsenhe Myndigheds- og visitationsenheden 59,8 2,63% 4,4 3,28% 5,5 2,15% 1,13% 55,6 2,83% 5,1 Socialområdet Myndigheds og visitationsenhedmyndighedsstab børn og unge 6,2 12,83% 24,1 1,70% 11,13% 6,0 Velfærdssekretariatet 5,8 1,09% 2,1 2,05% 4,0 2,05% 0,00% 6,0 2,71% 5,3 Øvrige enheder med få ansatte, i alt 12,2 1,60% 2,7 3,81% 6,4 0,91% 2,89% 41,8 0,00% - Områdeudvalget for administration antal medarbejder e Fravær i pct fraværsdag e pr. Sygefravæ medarb. r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejder Fravær i e pct Områdeudvalg, Samlet 535,0 1,75% 3,0 3,95% 6,8 2,19% 1,76% 511,7 2,30% 4,2 fraværsdag e pr. medarb.

32 opdateret 17/10/ Sygefravæ r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 5,58% 10,6 2,64% 2,94% 8,04% 15,0 3,19% 4,85% 6,27% 11,7 5,32% 0,95% 7,94% 15,3 2,52% 5,43% 1,32% 2,5 1,32% 0,00% 3,77% 7,3 3,19% 0,58% 1,34% 2,6 1,34% 1,05% 1,9 1,05% 0,00% 3,80% 7,3 1,33% 1,33% 6,66% 13,0 3,03% 3,03% 0,49% 0,49% 2015 Sygefravæ r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 2,61% 4,7 1,78% 0,83% 2,25% 3,8 1,42% 0,83% 1,30% 2,5 1,30% 0,00% 4,70% 8,8 2,96% 1,74% 2015

33 sygefravær Sygefravæ sdage pr. r i pct medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 3,47% 6,6 2,26% 1,21% 0,93% 1,8 0,93% 0,00% 2,21% 4,2 2,21% 0,00% 2,97% 5,6 2,37% 0,61% 5,15% 10,1 1,47% 3,68% 3,94% 7,6 2,48% 1,46% 2015 Sygefravæ r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 5,66% 9,1 2,53% 3,13% 5,23% 6,8 5,23% 0,00% 1,56% 2,9 1,56% 0,00% 5,99% 10,7 2,51% 3,48% 10,14% 19,6 4,71% 5,44% 0,25% 0,5 0,25% 0,00% 1,80% 2,7 1,21% 0,60% Sygefravæ r i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 4,33% 5,1 265,71% 1,95%

34 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Kultur- og udv Udviklingsdirektørens område 2016 antal medarbejd Fravær i ere pct fraværsdag e pr. Sygefrav medarb. ær i pct sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Områdeudvalget for Kultur- og udviklingsområdet i alt 52,7 1,51% 1,9 2,55% 3,1 1,43% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Grenaa Egnsarkiv 5,0 0,03% 0,1 0,03% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Bibliotek 27,4 2,19% 3,6 3,20% 5,2 1,93% Afd. for planlægning, kultur og natur Kulturafdelingen Norddjurs Kulturskole 20,2 1,78% 1,1 0,50% Øvrige enheder med få ansatte, i alt

35 viklingsområdet Senest opdateret 17/10/ Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejd Fravær i ere pct fraværsdag e pr. medarb. Sygefra vær i pct sygefraværsda ge pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 1,12% 56,3 2,23% 2,7 3,15% 3,8 2,22% 0,93% 0,00% 5,6 0,08% 0,1 0,31% 0,5 0,31% 1,27% 27,8 3,23% 5,4 4,06% 6,8 2,87% 1,19% 1,28% 22,9 1,79% 0,9 1,16% 0,63%

36 Fravær og sygefravær Norddjurs kommune, Områdeudvalget for Skole- og dag Velfærdsdirektørens område 2016 antal medarbejde Fravær i re pct fraværsdag e pr. sygefravær Sygefrav sdage pr. medarb. ær i pct medarb. Områdeudvalget for Skole- og dagtilbudsområdet i alt 1.206,1 2,16% 3,9 5,57% 10,0 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner 10. klasse center Djursland 14,9 3,36% 6,0 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Auning Skole 115,8 3,32% 5,8 7,26% 12,7 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Allingåbro 46,4 2,42% 4,5 8,90% 16,5 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Anholt 10,8 0,14% 0,2 0,34% 0,4 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Glesborg 47,7 0,19% 0,3 6,53% 11,2 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Mølleskolen 70,1 1,97% 3,2 5,09% 8,2 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Toubro 43,3 2,03% 3,4 3,61% 6,1 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Distrikt Ørum 92,4 1,37% 2,4 4,89% 8,4 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Djurslandsskolen 139,7 1,85% 3,3 7,62% 13,5 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Kattegat Skole 116,7 2,15% 3,9 5,13% 9,2 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Auning 73,0 3,52% 6,9 4,30% 8,4 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Område Grenaa 180,3 1,95% 3,9 5,02% 10,0 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vestre Skole 95,3 1,81% 3,2 4,75% 8,4 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Vivild Børneby 66,8 1,81% 3,1 4,30% 7,3 Skole- og dagtilbudsområdet Skoler og institutioner Ørsted Børneby 57,6 4,19% 7,6 5,34% 9,7 Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen PPR 30,7 2,98% 5,5 4,31% 8,0 Øvrigeenheder med få ansatte, i alt 4,7 5,51% 10,4 6,57% 12,3

37 gtilbudsområdet Senest opdateret 17/10/16 Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejde Fravær i re pct fraværsdag e pr. medarb. Sygefra vær i pct 2015 sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 3,01% 2,56% 1.214,1 2,47% 4,5 6,05% 10,9 2,97% 3,08% 1,39% 1,98% 15,9 0,30% 0,6 1,46% 2,7 1,41% 0,05% 2,96% 4,29% 124,8 3,89% 7,0 8,67% 15,5 3,57% 5,10% 3,20% 5,69% 46,3 3,18% 5,9 4,97% 9,3 3,00% 1,97% 0,14% 0,19% 10,2 0,24% 0,4 0,32% 0,5 0,32% 0,00% 1,74% 4,78% 50,3 1,11% 1,9 6,30% 10,6 3,02% 3,28% 2,71% 2,38% 68,4 1,68% 2,7 3,27% 5,2 2,33% 0,95% 1,58% 2,02% 46,4 2,51% 4,3 4,57% 7,9 2,10% 2,48% 3,24% 1,65% 95,6 0,98% 1,7 3,77% 6,7 2,36% 1,41% 4,97% 2,64% 146,5 2,71% 4,9 7,93% 14,4 4,40% 3,53% 3,47% 1,66% 116,1 2,10% 3,8 8,71% 15,8 3,76% 4,96% 3,20% 1,10% 78,6 5,39% 10,2 5,87% 11,1 2,90% 2,97% 2,41% 2,61% 154,4 1,63% 3,3 5,47% 10,9 1,94% 3,53% 3,67% 1,08% 102,7 2,20% 3,9 5,53% 9,7 3,55% 1,98% 1,63% 2,67% 66,9 2,95% 5,2 4,56% 8,0 2,09% 2,47% 2,41% 2,93% 61,6 2,43% 4,5 5,44% 10,2 2,74% 2,70% 1,06% 3,25% 29,3 3,83% 6,8 2,17% 3,9 1,78% 0,39% 1,91% 4,66%

38 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Socialområdet Velfærdsdirektørens område 2016 antal medarbejde Fravær i re pct fraværsd age pr. medarb. Sygefrav ær i pct Områdeudvalget for socialområdet i alt 678,9 2,67% 4,2 7,46% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa Nærheden 18,2 0,62% 1,1 4,09% Socialområdet Aktivitet og uddannelse, Grenaa STU Norddjurs - Ravnholtskolen 21,2 0,84% 1,4 11,30% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Familiehuset, Allingåbro 41,3 0,91% 1,6 5,43% Socialområdet Familiehuset/Sundhedsplejen Sundhedsplejen 13,9 0,81% 1,3 2,16% Socialområdet Forebyggelse og tidlig indsats Børn og U Kløvervang 12,4 0,69% 1,2 4,91% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndigheds- og visitationsenheden 59,8 2,63% 4,4 3,28% Socialområdet Myndigheds og visitationsenhed Myndighedsstab børn og unge 6,2 12,83% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Norddjurs Børne- og Ungecenter 42,2 3,32% 5,8 2,96% Socialområdet Norddjurs Børne- og Ungecenter Unghuset 2 21,6 5,49% 8,8 1,53% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Område Allingåbro 26,8 0,37% 0,7 3,93% Socialområdet Område Auning/Allingåbro Team 16-25/30 Vest 22,8 0,29% 0,5 8,25% Socialområdet Område Grenå Bofællesskaberne 10,7 0,05% 0,1 8,33% Socialområdet Område Grenå Skovstjernen 40,7 0,72% 1,2 6,25% Socialområdet Område Ørsted Kærvang 35,1 0,06% 0,1 18,04% Socialområdet Område Ørsted Ørsted Aktivitets Center 13,7 2,68% 4,3 2,58% Socialområdet Område Ørum Ørum Bo- og Aktivitetscenter 42,9 0,32% 0,5 4,78% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Auning-Glesborg 18,3 0,18% 0,3 6,07% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Psykiatriområde Grenaa 57,0 0,49% 0,8 7,46% Socialområdet Psykiatri og Rusmidler Rusmiddelcenteret 8,0 11,82% 21,7 2,82% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Skolebakken 5,0 10,27% 14,2 0,63% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Vestre skole 5,0 0,21% 0,4 1,85% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Ørum skole 5,2 30,25% 46,0 0,22% Socialområdet Tandplejen Tandplejen, Åboulevarden 7,6 0,61% 0,9 4,30% Socialområdet TAP- gruppen 13,0 0,78% 1,3 1,69% Socialområdet UngNorddjurs Heltidsundervisning 10,4 0,09% 0,2 4,71% Socialområdet UngNorddjurs Juniorklub 11,7 12,94% 17,7 1,21% Socialområdet UngNorddjurs Kontakten* 30,8 2,51% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsklub 29,8 1,25% Socialområdet UngNorddjurs Ungdomsskolen 9,2 1,97% Socialområdet UngNorddjurs UngNorddjurs 15,2 3,44% 6,5 0,73% Øvrige enheder med få ansatte, i alt 23,2 0,54%

39 Senest opdateret 17/10/16 sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejde Fravær i re pct 2015 fraværsdage Sygefravær i pr. medarb. pct sygefraværsdag e pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 7,8 2,13% 5,33% 682,1 1,77% 2,9 0,1 5,31% 8,8 2,27% 3,04% 7,6 2,83% 1,26% 19,1 0,96% 1,8 5,05% 9,2 1,79% 3,26% 18,5 8,11% 3,19% 22,6 0,82% 1,5 6,16% 10,9 3,91% 2,25% 9,4 2,81% 2,62% 38,4 1,43% 2,5 4,24% 7,3 1,90% 2,33% 3,6 2,14% 0,02% 14,2 0,49% 0,8 11,10% 18,6 2,41% 8,69% 8,8 3,95% 0,96% 12,4 1,11% 2,2 6,63% 12,9 2,30% 4,33% 5,5 2,15% 1,13% 55,6 2,83% 5,1 5,99% 10,7 2,51% 3,48% 24,1 1,70% 11,13% 6,0 10,14% 19,6 4,71% 5,44% 5,2 2,64% 0,31% 42,3 4,29% 7,5 4,39% 7,7 2,30% 2,09% 2,5 1,17% 0,36% 18,9 4,62% 7,3 0,49% 0,8 0,49% 7,3 2,57% 1,36% 32,4 0,30% 0,5 3,93% 7,2 3,22% 0,70% 13,6 3,08% 5,17% 21,8 1,33% 2,1 10,54% 16,7 4,53% 6,02% 15,4 2,19% 6,14% 11,6 0,84% 1,6 2,05% 3,8 0,86% 1,19% 10,4 2,59% 3,65% 50,9 1,18% 1,8 7,22% 11,1 2,61% 4,62% 31,6 1,69% 16,35% 19,6 0,04% 0,1 9,89% 16,0 2,02% 7,87% 4,1 1,96% 0,62% 13,6 6,66% 10,1 3,05% 4,6 1,89% 1,16% 7,5 3,28% 1,50% 48,8 3,11% 4,9 6,93% 11,0 4,49% 2,43% 11,1 2,72% 3,35% 22,3 0,41% 0,7 6,16% 10,5 2,44% 3,72% 11,5 1,91% 5,55% 52,5 1,40% 2,5 8,77% 15,4 2,54% 6,23% 5,2 2,82% 0,00% 10,8 8,11% 14,7 1,98% 3,6 1,15% 0,83% 0,9 0,63% 0,00% 4,2 3,95% 5,7 2,15% 3,1 2,15% 0,00% 3,2 1,85% 0,00% 5,1 0,82% 1,4 3,03% 5,1 1,22% 1,81% 0,3 0,22% 0,00% 4,0 5,81% 8,5 2,52% 3,7 2,52% 0,00% 6,2 2,98% 1,32% 8,1 1,09% 1,7 7,89% 12,1 3,26% 4,63% 2,9 1,07% 0,62% 12,9 0,97% 1,7 2,10% 3,6 1,59% 0,51% 8,7 2,84% 1,87% 9,5 0,09% 0,2 3,45% 6,4 1,48% 1,97% 1,6 1,21% 0,00% 12,4 3,18% 4,0 4,54% 5,7 2,66% 1,88% 1,5 0,64% 1,87% 18,8 0,04% 0,0 0,91% 0,8 0,78% 0,13% 0,3 1,09% 0,16% 30,8 1,06% 0,2 1,42% 0,3 1,42% 0,00% 2,2 1,38% 0,59% 7,3 5,25% 6,2 0,44% 4,81% 1,4 0,31% 0,42% 17,6 2,89% 5,4 0,71% 1,3 0,71% 0,00% 0,8 0,54% 0,00% 37,6 0,0% - 1,21% 2,0 0,85% 0,37%

40

41 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Sundheds- og om Velfærdsdirektørens område 2016 antal medarbejdere Fravær i pct fraværsd age pr. Sygefrav medarb. ær i pct Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet i alt 1.069,4 3,39% 5,4 6,47% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Administration og udvikling. 17,8 6,46% 12,5 2,27% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Social- og sundhedsassistentelev 23,9 10,39% 20,2 3,95% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demenscenter 8,9 0,07% 0,1 7,19% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demensteam 72,3 1,19% 1,7 5,58% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Glesborg. 68,9 2,41% 3,8 5,90% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Hjemmehjælp og - sygepleje Allingåbro/Gl 110,7 1,97% 3,2 4,93% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa 31,4 3,63% 6,2 1,88% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa/Anholt 169,2 1,83% 2,9 5,55% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Specialteam 5,9 7,94% 12,3 4,82% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken 9,8 2,59% 4,1 8,04% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken, Team 89,9 1,89% 3,0 6,34% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Glesborg, Team 61,9 1,31% 2,1 5,70% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten-Grønnegaarden 9,4 3,20% 4,9 9,15% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter Violskrænten og Grønnegården 106,0 3,94% 6,1 6,14% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten/Grønnegården Plejecenter-Violskrænten og Grønnegården 9,0 5,71% 8,2 5,13% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Farsøhthus 67,3 1,33% 2,1 4,63% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Møllehjemmet. 46,0 8,18% 11,9 7,77% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Ambulant Auning 36,8 3,71% 5,3 4,94% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Ambulant 49,4 6,35% 9,6 7,26% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Døgn 13,2 0,67% 1,1 5,32% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Sundhedsskolen 12,9 0,70% 1,1 2,42% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitationen 13,0 0,48% 0,9 3,37% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitation og hjælpemidler 20,3 0,45% 0,7 4,87% SØvrige enheder med få ansatte, i alt 15,4 0,80% 0,2 2,33% 15,4

42 msorgsområdet Senest opdateret 17/10/16 sygefravær sdage pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. antal medarbejd Fravær i ere pct 2015 fraværs dage pr. Sygefrav medarb. ær i pct sygefra værsda ge pr. medarb. Kort fravær sygdom (<= 14 dg) i pct. Langt fravær sygdom (> 14 dg) i pct. 10,2 3,16% 3,31% 1.068,3 2,07% 3,5 4,68% 6,7 2,66% 2,73% 4,4 2,16% 0,11% 24,1 6,28% 11,4 5,89% 10,7 2,58% 3,31% 7,7 3,20% 0,75% 11,4 3,26% 6,3 8,29% 16,1 4,09% 4,20% 10,7 1,38% 5,81% - 8,1 2,39% 3,20% 82,2 1,02% 1,5 6,82% 10,2 2,63% 4,19% 9,3 2,71% 3,19% 72,4 2,03% 3,1 6,88% 10,6 3,50% 3,38% 7,9 2,13% 2,79% 112,8 2,21% 3,6 6,05% 9,8 2,57% 3,49% 3,2 1,64% 0,24% 32,8 2,25% 3,7 3,18% 5,3 1,94% 1,25% 8,8 3,14% 2,41% 171,6 2,02% 3,2 5,62% 9,0 3,00% 2,63% 7,4 3,40% 1,43% - 12,7 1,80% 6,23% - 10,0 2,13% 4,22% 110,3 5,17% 8,2 6,10% 9,7 2,12% 3,98% 9,1 2,62% 3,08% 70,4 3,12% 5,0 7,08% 11,3 2,22% 4,86% 13,9 3,25% 5,90% - 9,5 2,54% 3,60% 115,9 3,91% 6,1 4,81% 7,5 2,22% 2,58% 7,4 2,71% 2,42% - 7,2 2,16% 2,46% 67,1 1,90% 2,9 7,38% 11,2 2,38% 4,99% 11,3 2,36% 5,40% 46,0 0,43% 0,6 2,98% 4,3 2,07% 0,92% 7,0 4,21% 0,74% 36,3 1,40% 2,0 4,72% 6,8 2,19% 2,53% 11,0 3,42% 3,83% 47,6 4,45% 7,0 7,04% 11,0 2,88% 4,17% 8,4 3,97% 1,35% 12,8 1,31% 2,0 3,78% 5,8 3,78% 0,00% 3,8 1,78% 0,64% 2,9 1,37% 2,5 1,57% 2,9 1,57% 6,1 3,37% 0,00% 12,1 4,55% 8,3 3,96% 7,3 2,71% 1,26% 7,4 3,45% 1,41% 19,8 0,53% 0,8 3,59% 5,8 2,70% 0,89% 3,92 0,98% 1,35% 19,7 0,23% 0,4 5,94% 11, ,98% 2,95%

43 Seneste opdatering Fraværsstatistikkens definitioner og afgrænsninger Statistikken viser (øverst) datoen for seneste opdatering. Afgrænsning i personkreds Generelt vil nye oplysninger (= ny lønperiode) være tilgængelige omkring den 5./6. i måneden efter den måned, lønnen vedrører. Hvis datoen fx er 10/05/13 indeholder statistikken oplysninger til og med april. Hvis datoen fx er 03/10/13 indeholder statistikken oplysninger til og med august. I lønsystemet er alle personer, som Norddjurs Kommune udbetaler løn til (herunder fx honorar, vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, lommepenge m.v.) indplaceret på en organisatorisk enhed i LOS. LOS afspejler kommunens organisatoriske struktur. Organisatoriske enheder med 5 personer eller færre vises ikke særskilt i fraværsstatistikken af hensyn til at undgå identifikation af enkeltpersoner. Disse små enheder (vises som tomme linjer) er slået sammen og vises som en sum med betegnelsen "Øvrige enheder med få ansatte". Som noget nyt er der i statistikken for 2014 for sammenligningens skyld også medtaget oplysninger for tilsvarende periode fra BEMÆRK at på områder, hvor der er sket organisationsændring, vil sammenligning af data fra hhv og 2013 sandsynligvis ikke give mening. Ikke alle personer er relevante i forhold til fraværsstatistikken. Følgende sorteringer er foretaget: - Kun personer, der er ansat under hhv. Kommunaldirektør-, Udviklingsdirektør-, Velfærdsdirektør- og Økonomidirektørområdet er medtaget. Dette medfører, at personer som Norddjurs Kommune er lønadministrerende for - fx DjursMad, Brand og Redning, RenoDjurs m.fl. - ikke er omfattet af statistikken. Yderligere afgrænsninger Aflønningsform: - Kun månedslønnede (forud/bagud) er omfattet af statistikken Medarbejderkreds: - Folkevalgte - Honorar/Vederlag - Tabt arbejdsfortjeneste - Efterindtægt af løn - Løntilskudspersoner er IKKE medtaget i statistikken Stillinger: - Tabt arbejdsfortjeneste - Familiepleje - Arbejdsdusør - Lommepenge/beklædning - Medhjælper - Kommunalbestyrelsesmedlem - Diæter er IKKE medtaget i statistikken Stillingskategorier: - Personlig hjælper - Handicapledsager er IKKE medtaget i statistikken Beregning af gennemsnitligt antal medarbejdere Gennemsnittet er opgjort som det antal medarbejdere (jf. ovenstående begrænsninger), der er udbetalt løn til, i den periode statistikken dækker - divideret med antallet af måneder i perioden

44 Fravær Sygdom Beregning af fraværs- og sygefraværsprocent Beregning af gns. antal fraværs- hhv. sygefraværsdage pr. medarbejder Korttids- hhv. langtidsfravær vedr. sygdom Følgende fraværsårsager er medtaget i statistikken: - Alvorligt sygt barn - Barsel - Barsel fædre - Barsel drypvis - Barsel delvis genoptaget arbejde - Barsel uden løn - Barsel udskudt - Graviditetsgener - Hjemmeboende barn syg - Nedsat tjeneste graviditetsgene - Omsorgsdage - Sygdom med 56-aftale Følgende fraværsårsager vedr. sygdom er medtaget i statistikken: - Arbejdsskade - Delvist syg - Nedsat tjeneste - Sygdom Begge fraværsprocenter er opgjort som det konstaterede fraværstimetal, jf. ovenstående fraværsårsager divideret med antal nærværstimer*. * Nærværstimer er planlagt normaltid fratrukket søgne- og helligdage. Gennemsnittet er opgjort som det faktiske antal fraværs- hhv. sygefraværstimer, der har været i den periode statistikken dækker - divideret med gns. antal medarbejdere - divideret med 7,4 Er opgjort som det konstaterede sygefravær i procent fordelt på varighed på hhv dage og derunder - 15 dage og derover

45 Bilag: 3.3. Fravær 3 kvt 2016.XLS Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16 Fusion ID: Bilag Fravær 3 kvt 2016.XLS kunne desværre ikke findes.

46 Bilag: 3.4. Arbejdsulykkestatistik 3. kvartal 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 Arbejdsulykkestatistik 2016 Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Sygedage i alt Fordeling af sygemeldinger kvartal kvartal kvartal kvartal i alt under 1 dag dage dage dage dage dage 1-3 måneder måneder 6 måneder død Ulykkekategorien psykisk har særlig bevågenhed, og antal ulykker, hvor der er vold involveret. 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Antal af Ulykker med vold Fordeling af ulykker opgjort på type 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk Briller Ben Arme Ryg Overkrop Underkrop Allergi/udslæt 1 1 Finger Forbrænding 1 1 Hals 1 1 Hofte 1 1 Hoved Kroppen Nakke 2 2 Ribben 1 1 Skulder Stikulykke Sårulykke Tandulykke Tå Øjenulykke 1 1 Død Ulykker i alt

48 Arbejdsulykkestatistik - fordeling af ulykker Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Ulykker i alt Psykisk Antal af Ulykker med vold Andet 3. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen (tom) Kontor 0 0 Erhverv og miljø Lars Toft Pedersen (tom) Kontor 1 1 Myndigheds- og visitationsenhed Vakant Glesborg Kontor Virksomhed, integration og beskæftigeerik Holck Hansen Praktikant Andet 1 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 2 2 Serviceområdet Total 2 2 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Pædagog 1 1 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skolen Undervisning Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Undervisning 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning Kattegatskolen Allan Vestrup (tom) Andet 1 1 Område Auning Doris Bang Støtte Korps Vest Pædagog 1 1 Område Auning Doris Bang Mælkevejen Pædagog 2 2 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven GymnasievePædagog 1 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Pædagog 2 2 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Åkunden Pædagog 1 1 Tandplejen Susanne Byg Kattegatskolen Andet 1 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Plus 2 Pædagog 1 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel (tom) Plejen 1 1 Socialområdet Total 4 4 (tom) (tom) (tom) (tom) (tom) 0 0 (tom) Total 0 0 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard (tom) Plejen 2 2 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Andet 1 1 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Allingåbro Plejen 3 3 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, AHanne Winterberg Glesborg Plejen 1 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecenter Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 1 Plejecenter Violskrænten og GrønnegåAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 2 Plejecenter Violskrænten og GrønnegåAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Pædagog 1 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

49 Arbejdsulykkestatistik - sygedage/intervaller Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage dage dage 1-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder død 3. kvartal 2016 Administrationen Vej og ejendom Kim T. Jensen (tom) Kontor Erhverv og miljø Lars Toft Pedersen (tom) Kontor 1 Myndigheds- og visitationsenhed Vakant Glesborg Kontor 1 Virksomhed, integration og beskæftig Erik Holck Hansen Praktikant Andet 1 Administrationen Total Serviceområdet Vej og park Kim T. Jensen (tom) Andet 1 1 Serviceområdet Total 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Pædagog 1 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skolen Undervisning 1 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Undervisning 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Pædagog 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Djursvej Undervisning 2 Kattegatskolen Allan Vestrup (tom) Andet 1 Område Auning Doris Bang Støtte Korps Vest Pædagog 1 Område Auning Doris Bang Mælkevejen Pædagog 2 Område Grenaa Bente Have Børnehuset Regnbuen Pædagog 1 Område Grenaa Bente Have Børnehaven Gymnasiev Pædagog 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Pædagog 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Åkunden Pædagog 1 Tandplejen Susanne Byg Kattegatskolen Andet 1 UngNorddjurs Henrik Larsen Plus 2 Pædagog 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel (tom) Plejen 1 Socialområdet Total 3 1 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard (tom) Plejen 2 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Andet 1 Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen 3 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 6 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen 2 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecentekarina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Pædagog 1 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

50 Bilag: 3.5. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

51 Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold både i og uden for arbejdstid. Forebyggelsen skal sikre, at ansatte ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår den krænkende adfærd finder sted. Hvem er det relevant for? Reglerne om at forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden er relevante for arbejdspladser, hvor ansatte udfører et arbejde, der kan medføre risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Der vil typisk være tale om arbejdspladser, hvor der i forvejen dvs. i arbejdstiden - er risiko for vold. Ved vurdering af om der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden bør følgende indgå: Er der ansatte, der har været udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden? Er det kendt, at borgere kan blive vrede fx over de ansattes handlinger eller beslutninger, og at disse ansatte kan forvente at møde borgerne uden for arbejdstiden? Er der ansatte, der i arbejdstiden er blevet udsat for trusler om vold uden for arbejdstiden? Krav til arbejdsgiveren Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så denne risiko forebygges. Vurderingen skal foretages i forbindelse med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet, fx i APV-arbejdet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Risikoen for arbejdsrelateret vold skal vurderes løbende. Dette indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen af arbejdsrelateret vold både i og uden for arbejdstid, fx efter konkrete episoder med vold i eller uden for arbejdstid. Inspiration til arbejdet med forebyggelse Arbejdsgiveren skal følge de samme forebyggelsesprincipper, som gælder inden for arbejdstid, for i mange tilfælde vil forebyggelse af vold, der finder sted i 1

52 arbejdstiden også kunne forebygge vold, der finder sted uden for arbejdstiden. Fx vil en hensigtsmæssig konflikthåndtering mindske risikoen for, at borgere udøver vold mod medarbejdere, både i og uden for arbejdstiden. I nogle jobtyper vil det også være muligt at indføre særlige tiltag, der specifikt går ud på at mindske risikoen for, at ansatte udsættes for vold uden for arbejdstiden. Det kan fx ske ved, at borgerne ikke får kendskab til medarbejdernes efternavne, så det bliver vanskeligere for dem at opspore ansatte uden for arbejdstid. Vigtige elementer i forebyggelsen er: Løbende vurdering af hvor og hvornår der er risiko for voldsepisoder Vurdering af hvem der kan blive udsat Vurdering af hvilke typer af vold der kan være tale om, og hvor alvorlige voldsepisoderne kan være Kontinuerligt arbejde med at reducere forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder mest muligt Oplæring og instruktion af medarbejderne i forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Særlig grundig instruktion til nyansatte og elever Udvikling af medarbejdernes konflikthåndterings-kompetencer Analyser af konkrete hændelser og handlingsplaner som forebygger gentagelser Udarbejdelse af og kendskab til kriseplaner og muligheder for hjælp og førstehjælp Opmærksomhed på hvordan borgerinddragelse, indretning af arbejdspladsen, supervision, kollegaskab, arbejdstempo, systematik, fælles faglige metoder, ledelsesmæssig støtte mv. kan bidrage til at reducere arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden. Forebyggelse gennem fokus på faglighed Man kan gøre meget for at forebygge, at borgeres vrede udvikler sig til konflikt, trusler og vold. Som myndighedsperson har man et særligt professionelt ansvar for at samtalen med borgeren så vidt muligt ikke udarter til en konflikt. Voldsforebyggelse bør derfor ses som en integreret del i udvikling af det sociale arbejdes kerneydelse, metoder, kommunikation, osv. Voldsforebyggelse er ikke kun en arbejdsmiljøopgave, men er også i høj grad indbygget i den faglige tilgang og metode. Forebyggelse gennem fokus på konflikthåndtering Medarbejderne bør have stærke kompetencer i konflikthåndtering og anerkendende kommunikation. Supervision er en god måde at vedligeholde kompetencerne på dette område. Viden om konfliktnedtrappende kommunikation og kropssprog kan gøre medarbejderne i stand til at sende tydelige signaler til borgeren om at medarbejderne er professionelle, fagligt dygtige, kompetente og i stand til at hjælpe borgeren med det problem. Udtænk en måde at genoprette en positiv relation til den borger, der har været aggressiv eller kommet med trusler eller været voldelig. Medarbejderen skal have god tid til at forklare negative afgørelser, de bør ikke være stressede, og 2

53 der skal være god ledelsesmæssig og kollegial støtte. Afhold jævnligt øvelser, hvor personalegruppen træner og evaluerer håndtering af aggressive borgere. Forebyggelse gennem samarbejde Samarbejdet mellem de medarbejdere og de faggrupper, der har opgaver i forhold til den samme borger skal være stærkt og solidt. Det tværfaglige samarbejde skal bygge på fælles mål for kerneydelsen, og der skal være kendskab til og tillid til hinandens kompetencer og tro på at de andre faggrupper gør et godt stykke arbejde, så man ikke kommer til at sende negative signaler til borgeren om kvaliteten af de andres arbejde. Det er med til at gøre borgeren utryg, og det øger risikoen for konflikter. Planlæg og strukturer arbejdsgangene, så samarbejdsrelationerne fungerer optimalt. Forebyggelse gennem risikovurdering En grundig gennemgang af arbejdspladsen udgør grundlaget for at vurdere hvor og hvordan der skal sættes ind med særlige forebyggelsestiltag og sikkerhedssystemer. Dette skal ske ud fra tankegangen om, at hvis risikoen for vold i arbejdstiden nedsættes, så vil risikoen for vold uden for arbejdstiden også blive mindre. Er der særlige risikofyldte arealer? Er der funktioner der i særlig grad kan vække aggression hos borgerne? Er der afdelinger, hvor der er mange borgere med en ringe grad af selvkontrol, f.eks. misbrugere og psykisk syge? Det skal også være muligt for den enkelte medarbejder dagligt at foretage en konkret risikovurdering af de borgere, vedkommende kommer i kontakt med, herunder kunne vurdere sin egen relation til og kommunikation med borgeren. Arbejdspladsen bør derfor rette risikovurderingen i to retninger: den risiko borgere kan udgøre og den risiko medarbejderen, medarbejderens kompetencer og arbejdsbetingelser kan udgøre. Forebyggelse gennem evaluering Evaluering af tidligere situationer med vold, trusler og konflikter er et godt redskab, herunder en grundig analyse af årsagerne til at det gik galt. Det skal være nemt for den enkelte medarbejder at kunne foretage registrering af situationer med konflikter, trusler og vold, både med henblik på anmeldelse og med henblik på erfaringsopsamling for arbejdsmiljøgruppen. Forebyggelse gennem fokus på trygge rammer Tryghed er et nøgleord både for borger og for medarbejder. Borgeren skal føle sig godt modtaget og i trygge hænder i forhold til at få hjælp med sit problem. Medarbejderen skal føle sig tryg ved at det er muligt at slippe ud af en farlig situation, at kunne få hjælp hvis en konflikt eskalerer, men også tryg ved at der er omsorg og støtte at få, når skaden er sket. Rummene kan med fordel indrettes, så de signalerer både professionalisme samt en rolig og rar atmosfære. Hvis der er behov for adgangskontrol, overvågning, vagtpersonale, så indret det så diskret som muligt. Møder med borgere, hvor der er risiko for vold, bør fortages i særlige møderum (tæt på udgangen), der diskret er sikret med 3

54 overvågning, alarmer og flugtveje for både medarbejder og borger. Alle løse, tunge og spidse genstande skal fjernes. Hav aftale om, hvornår man som kollega skal blande sig/hjælpe. Vejledning af de ansatte Hvis der er risiko for, at de ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at der fastsættes retningslinjer for og vejledes i, hvordan de ansatte på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverens vejledning kan fx handle om: Hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation Hvordan medarbejderne kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere Konkret adfærd under optrappede arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden Hensigtsmæssig håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, fx i sms, på , hjemmesider eller sociale medier Tilbud om krisehjælp og førstehjælp. Selvom de ansatte har fået vejledningen, er de ikke forpligtede til at følge denne, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelser over de ansatte i deres fritid. Det vil sige, at arbejdsgiveren ikke skal instruere medarbejderen om fx private forhold eller ageren i fritiden, herunder medarbejderes valg af transportvej, boligforhold, indkøbsvaner, hobby, familieforhold eller lignende. Vejledning om hvordan man som ansat kan håndtere tilløb til og episoder med vold uden for arbejdstid En del af den fælles vejledning bør handle om, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre, og hvem det er hensigtsmæssigt at kontakte ved vold og trusler uden for arbejdstid. 1. Ved optræk til vold: I mange tilfælde prøver voldsmanden først at starte en diskussion. På dette tidspunkt skal fokus være på at undgå, at tingene udvikler sig. Det vigtigste er, at man ikke hidser sig op, lader sig provokere eller bliver grebet af panik. Gode råd er desuden: Undgå en højrøstet diskussion og forsøg at virke rolig og positiv i dit kropssprog og udtryk Lad være med at vise, at du er bange Hids dig ikke op Glid af, glat ud og vær neutral Undgå videre diskussion Lad være med at svare igen Lad være med at skubbe igen 4

55 Hvis der er andre omkring dig, så henvend dig til dem og lad dem forstå din situation Hvis alt andet glipper, og du har muligheden, så forlad stedet Informér din leder om, hvad der er sket, og følg jeres kriseplan. 2. Hvis andre bliver truet: Mange er usikre på, hvad de skal gøre, hvis de ser andre mennesker blive truet eller udsat for vold. Problemet er, at man nemt kan komme til at tilspidse situationen eller selv blive offer, hvis man blander sig. Men samtidig har vi alle et ansvar for hinandens sikkerhed. Gode råd, hvis du ser, at en situation er ved at udvikle sig voldeligt: Hold dig på afstand af situationen, men lad voldsmanden se, at du er tilstede, og at du er opmærksom på, hvad der foregår Prøv at påkalde andres opmærksomhed, og lad voldsmanden se, at der er mange, som samlet lægger mærke til, hvad der sker Tilkald andre, hvis det er muligt. Har du en mobiltelefon, så ring til politiet og fortæl dem, hvor overfaldet finder sted Prøv eventuelt at tale med voldsmanden. Fortæl at politiet er på vej Informér din leder om, hvad der er sket, og følg jeres kriseplan. 3. Hvis overfaldet sker: Hvis voldsmanden bevæger sig imod dig, så bevæg dig væk. Løb hvis det bliver nødvendigt, men hold dig til områder, hvor der er andre mennesker Kontakt altid politiet, hvis du har oplevet eller overværet et overfald Følg aldrig efter voldsmanden, så udsætter du dig bare for yderligere vold. Læg i stedet mærke til, hvordan voldsmanden ser ud, og hvor han løber hen Sørg straks for hjælp til den, der er blevet overfaldet. Er det dig selv, så få andre til at hjælpe dig Informér din leder om, hvad der er sket, og følg jeres kriseplan. Hvad skal en kriseplan indeholde? En velfungerende kriseplan tager højde for lokale forhold som arbejdsvilkår, fysiske rammer, traditioner, brugere, medarbejdere mv. Som oftest bør kriseplanen indeholde: Vigtige telefonnumre og beskrivelse af i hvilke situationer de bruges. Fx at ledelsen underrettes hurtigst muligt. En konkret beskrivelse af, hvad der skal gøres efter en voldsepisode, og hvem der skal gøre det. En liste over de kolleger, man ønsker hjælp fra i en krisesituation. Evt. kan alle medarbejdere indgår i et netværk, hvor man efter et beskrevet system træder til som støtte for den kollega, der har været udsat for vold. En liste over, hvilke familiemedlemmer, venner eller andre der skal kontaktes i tilfælde af vold. Inklusiv telefonnumre. 5

56 En vejledning i, hvordan man yder kollegial førstehjælp til en kollega. En beskrivelse af, hvor I vurderer, om den voldsramte har behov for lægehjælp og psykologbistand Angivelse af hvem der har ansvaret for registreringer og indberetninger fx til politi og Arbejdstilsyn Plan for orientering af samtlige medarbejdere om voldsepisoder Beskrivelse af hvordan lederen følger op på episoden gennem løbende samtaler med den voldsramte. Hjælp til politianmeldelse Hvis en voldsepisode finder sted uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet. En arbejdsgiver, der har fået kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har dog pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til at politianmelde voldsepisoden, hvis den ansatte ønsker det. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at være opsøgende i forhold til at få kendskab til, om episoderne har fundet sted. Lokale retningslinjer De lokale retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen - jf. personalepolitikken s. 15 skal også omhandle vold og trusler uden for arbejdstid. Her finder I regler og AT-vejledninger Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Bekendtgørelse nr af 4. december 2015 om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Ændringer i bekendtgørelser Bekendtgørelse nr af 13. november 2015 om ændring af bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Bekendtgørelse nr af 4. december 2015 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr af 4. december 2015 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. At-vejledning om vold Vold - D ændring - januar 2016 Yderligere inspiration Arbejdsmiljøviden.dk Voldsomudtryksform.dk voldsomudtryksform.dk/metoder/forebyggelse/ Det kriminalpræventive råd 6

57 Bilag: 3.6. Folder mobning 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

58 Ingen mobning eller chikane En guide til arbejdspladser

59 Baggrund og formål Denne guide er tænkt som inspiration og værktøjskasse til arbejdet med at forebygge og håndtere mobning og chikane på arbejdspladserne. Guiden udspringer af drøftelser i hovedudvalget og en enighed om, at mobning og chikane aldrig skal have lov til at blive en del af kulturen på arbejdspladserne i Norddjurs Kommune. I personalepolitikken side 15 er der et krav om, at alle arbejdspladser skal udarbejde retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Langt de fleste arbejdspladser har allerede retningslinjerne, men enkelte mangler at få dem udarbejdet. I guiden kan I få hjælp til at få udarbejdet eller ajourføre den del af retningslinjerne, der vedrører mobning. Hvordan læser I guiden? Guiden er delt op i fire hovedoverskrifter: Hvis I har behov for at udarbejde eller ajourføre jeres retningslinjer Hvis I har brug for mere viden om mobning Hvad står der i personalepolitikken om mobning Meningsmetoden - en metode til at skabe nyt fokus Det er ikke meningen, at I skal læse guiden fra ende til anden, men at I kan læse de afsnit, som passer på jeres situation. Viden om mobning og alvorlige konflikter gør det nemmere for ansatte at tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø 2

60 HVIS I HAR BEHOV FOR AT UDARBEJDE EL- LER AJOURFØRE JERES RETNINGSLINJER Mobning handler oftest om kulturen på arbejdspladsen, mens vold primært handler om udefrakommende adfærd. Derfor er det en god ide at dele det op og lave retningslinjer for vold og trusler og retningslinjer for mobning og chikane. Inden I går i gang En åben og tillidsfuld grundstemning er helt afgørende for at forebygge og identificere mobning eller optræk til mobning, i god tid inden man står med et alvorligt problem, der gennemsyrer hele arbejdspladsen. Det er ofte godt at nedsætte en arbejdsgruppe med som minimum arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og en ledelsesrepræsentant, men involver gerne flere eller om muligt hele arbejdspladsen undervejs. I retningslinjerne skal I som minimum forholde jer til identificering, håndtering og forebyggelse af vold, mobning og chikane. Det er oplagt at have de indledende drøftelser i MED-udvalget. Snak sammen om, hvilke konkrete vilkår, der gælder på arbejdspladsen, som er vigtige at have med i overvejelserne. Det kan være kulturer, arbejdsformer, regler, værdier mv. Identificering - I har pligt til at undre jer og reagere med det samme Aftal, hvordan I skal reagere, hvis I oplever jer selv eller andre blive udsat for sprogbrug eller opførsel, der er på grænsen af den almindelige omgangstone. Ved at stille undrende spørgsmål til de involverede personer enten direkte eller ved hjælp af en kollega eller leder, kan man få afmystificeret, hvad der skete og hensigten bag en bestemt opførsel. Hvis man bare lader episoden ligge kan problemet vokse sig større, end det egentlig er. Og jo større problemet er, des sværere kan det være at gå i clinch med det senere. Veje til at opdage mobning er for eksempel: Trivselsmålinger og APV Systematisk registrering af episoder Drøftelse af mobning og chikane i forbindelse med de årlige arbejdsmiljørapporter Løbende drøftelse af mobning og chikane fx til MUS-samtaler, på personalemøder og i det almindelige arbejdsmiljøarbejde. 3

61 Hvordan er jeres humor? Vær opmærksom på arbejdspladsens humor. De fleste af os trives bedst med humor, og det skal der selvfølgelig være plads til. Humoren kan inkludere, skabe god stemning, skabe sammenhold og accept i fællesskabet. Men humor kan også ekskludere, stemple, latterliggøre, fremkalde skam, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet. Det kan den, fordi humoren kan være med at gøre det upassende for acceptabelt fx gennem udsagn som det er jo bare for sjov eller han skal da kunne tåle lidt spøg. Forebyggelse af mobning og chikane I retningslinjerne kan I forholde jer til, hvordan I vil sikre: klar organisering af arbejdet, så arbejdshverdagen bliver håndterbar klare beskrivelser og forståelser af roller og opgaver tydelig ledelse og klar ledelsesstrategi faglig anerkendelse og stolthed, og at den enkelte oplever, at arbejdet er meningsfuldt fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes og den adfærd, som ikke tolereres på arbejdspladsen at alle ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tager ansvar for at bidrage til god trivsel, gode samarbejdsrelationer, en respektfuld omgangstone og tryghed på arbejdspladsen at lederen tager ansvar for at forebygge og håndtere konflikter hensigtsmæssigt at alle bidrager til konstruktiv konfliktløsning at lederen tager ansvar for at håndtere og følge op på episoder med mobning og/ eller chikane. 4

62 Håndtering hvis mobning og chikane alligevel opstår Forsøg i jeres retningslinjer at skabe tydelighed i forhold til: hvilken arbejdspladskultur I ønsker, og hvordan I vil holde jer, hvis virkeligheden viser sig ikke at leve op til jeres idealbillede klare aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i forbindelse med en konkret hændelse hvor på arbejdspladsen man kan få hjælp og støtte, hvis man enten er krænket, eller har oplevet andre blive udsat for krænkende adfærd hvordan man skal reagere på antagelser eller formodninger om mobning, fx at man stiller undrende spørgsmål, inden man anklager at der i de situationer, hvor det er relevant, bliver foretaget konfliktløsning mellem parterne hvilken hjælp og støtte den krænkede om nødvendigt kan få hvornår der skal følges op med en formel samtale med den eller de personer, som krænker hvordan I forholder jer til medarbejdere som berettiget eller uretmæssigt anklages for chikane eller mobning, og derfor kan have behov for at genetablere forholdet til kollegerne. Mobning medfører søvnproblemer, symptomer på stress og paradoksalt nok både sygefravær og sygenærvær Hyppigheden af mobning er højere på arbejdspladser, der er domineret af det ene køn 5

63 HVIS I HAR BRUG FOR MERE VIDEN OM MOBNING Mobning er et komplekst fænomen, som udvikler sig lettere på arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er dog sjældent muligt at finde entydige årsager til mobningen, og det gør fænomenet svært at arbejde med. Hvor og hvorfor opstår mobning? Der findes ikke en enkeltstående årsag til, at mobning opstår. Arbejdspladens historie, kultur, normer og sociale mønstre kan medvirke til, om der er grobund for mobning. Normerne, for hvad der er acceptabelt, kan for eksempel rykke sig, hvis arbejdspladsen er under pres. Det kan være høj travlhed, sparekrav, sygdom, samarbejdsvanskeligheder, forandringer og lignende. På samme måde kan toneangivende medarbejdere være med til at sætte en enten positiv eller negativ dagsorden og skabe inkluderende eller ekskluderende fællesskaber. Tjekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel Sørger I for både at tage vare på de medarbejdere, der er har brug for hjælp her og nu OG for at tage et grundigt kig på kulturen på jeres arbejdsplads? Støtter jeres indsats produktionen af værdighed eller giver den snarere rum for øget foragt? Hvordan er det sociale og det faglige adresseret i jeres initiativ? Formår I at sammentænke de to elementer? Tager indsatsen højde for, at genopbygge tilliden mellem alle på arbejdspladsen? Ser I og håndterer I den mobbede medarbejders dilemmaer godt nok? Hvordan genopbygger I de mislykkede relationer? Hvordan bringer I værdighed, anerkendelse og prestige tilbage? 6

64 Hurtig involvering frem for at tærske langhalm Det er ikke altid befordrende for arbejdet mod mobning og negativ adfærd at bruge lang tid på at diskutere problemer og konflikter i fællesskab. I stedet bør man løse uoverensstemmelser med de involverede efterhånden som de opstår, så de ikke vokser sig store eller udvikler sig til mobning. Hvad er mobning? Mobning kan forstås som en udstødelse af fællesskabet for eksempel gennem nedvurdering, bagtalelse, tilbageholdelse af vigtig information, udelukkelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, udelukkelse fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter. Mobning kan dog samtidig markere et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige til at være en del af fællesskabet, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Som oftest vil nogen udøve mobningen eksplicit, mens andre ser stiltiende til eller prøver at forsvare den mobbede, men opgiver da det føles nytteløst. Hermed er der skabt en kultur, hvor alle holder øje med hinanden, vogter på hinanden, og hvor små fejl kan være afgørende for, om man er anerkendt af fællesskabet eller ej. I sådan en kultur er der et højt niveau af social eksklusionsangst, det vil sige, at frygten for at blive udstødt af fællesskabet hele tiden er i spil, og ved at producere foragt for andre, vil nogen forsøge at minimere andres betydning for fællesskabet til et omfang, der trods alt er mindre en ens eget. Hvem oplever mobning? Det er ikke mangler, svagheder eller en særlig sårbarhed i en bestemt mennesketype, som bevirker at man er udsat i forhold til mobning, og det er ikke en særlig aggressiv mennesketype, som mobber. Mobning er en negativ social dynamik, hvor der er mange ting på spil. Derfor må indsatser mod mobning både fokusere på at ændre arbejdspladsens kultur OG tage vare på de mennesker, der er særligt i klemme. 7

65 Definition fra Arbejdstilsynet: Mobning og seksuel chikane At-vejledning D.4.2: 1.1. Mobning Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej. Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme Seksuel chikane Seksuel chikane er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane. 8

66 HVAD STÅR DER OM MOBNING I PERSONALE- POLITIKKEN? I Norddjurs personalepolitik står følgende: At mobbe en kollega er uforeneligt med det at være ansat i Norddjurs Kommune. Åbenhed, ligeværdighed og dialog er et udtryk for alt det som mobning ikke er. Mobning tolereres på ingen måde. Det betyder, at vi alle har pligt til at påtale mobning, hvis vi oplever det eller ser andre blive udsat for det, eller i det hele taget oplever nogen blive udsat for opførsel eller sprogbrug, vi ikke umiddelbart vurderer som i orden. Det er af afgørende betydning, at det ikke bliver tabu at tale om mobning. Det kan være meget svært både som medarbejder og leder at se sig selv som en del af en arbejdsplads, hvor der foregår mobning. Men hvis det eksisterer, og vi ikke vil se det i øjnene, så vil det højst sandsynligt forblive og måske endda vokse. Eksempler på seksuel chikane Uønskede berøringer Uønskede opfordringer til seksuelt samkvem Sjofle vittigheder Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner. Eksempler på mobbehandlinger Tilbageholdelse af vigtig information Sårende bemærkninger og drillerier Usaglig fratagelse af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Skældud og latterliggørelse Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Nedvurdering af job, arbejdsindsats, kompetencer, alder eller køn. 9

67 MENINGSMETODEN - EN METODE TIL AT SKABE NYT FOKUS Meningsmetoden er et bud på, hvordan man kommer i gang med en kulturændring på arbejdspladsen. En kultur, hvor arbejdsfællesskabet lykkes, er præget af accept, anerkendelse, inddragelse og det er en kultur, hvor medarbejderne oplevelser værdighed, meningsfuldhed og har følelsen af gøre en positiv forskel professionelt og menneskeligt. Over en årrække kan en arbejdsplads imidlertid måske snigende og til dels ubevidst - opbygge en kultur, som er langt mindre positiv, og hvor den enkeltes relationer, magtpositioner og dispositioner får en destruktiv indflydelse på hele arbejdsfællesskabet. I en sådan kultur kan man opleve udelukkelse, foragt, usynliggørelse, man kan opleve at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet og ensom, men også følelser som afmagt, skam, selvforagt, vrede og hævntrang kan følge med. Fokus på både faglighed og trivsel Der kan være forskellige veje til at ændre en kultur, det vigtigste i denne forbindelse er at finde en metode som både bringer det faglige arbejde og medarbejdernes trivsel i spil. En sådan metode er for eksempel Meningsmetoden, hvor man i én bevægelse får fat i to kernedagsordener: Faglig kvalitet og medarbejdernes motivation og trivsel. Ofte behandles de to adskilt: Fx faglig udvikling og medarbejdertrivsel som to forskellige punkter på en dagsorden. Spørger vi: hvordan har du det? Så bliver det meget individuelt. Spørger vi: Hvordan brænder du for at skabe mening for og med brugerne og hvordan kan vi få mere af det? Så får trivsel og kvalitetsudvikling en stor fællesflade, og herigennem kan kulturen udvikles. Hvad giver mening for medarbejderne? Meningsmetoden handler om at finde ind til de komponenter, der skaber mening på den enkelte arbejdsplads. Udgangspunktet er medarbejdernes gyldne øjeblikke det er de konkrete situationer, hvor medarbejderne særligt tydeligt skaber mening for brugerne. Det kan være situationer, som har gjort én fagligt stolt. Ved at opnå en fælles forståelse af, hvad arbejdspladsens gyldne øjeblikke består af, får man afsættet for systematisk udvikling. Derfor skal de gyldne øjeblikke beskrives i meget konkrete detaljer. Man laver en meget konkret og præcis beskrivelse af et meningsfuldt hjørne af virkeligheden, et lille hjørne, der rummer elementer, som er alment gyldige for den mangefacetterede opgave, arbejdspladsen skal løse. Situationer, hvor man gør en forskel Meningsmetoden tager udgangspunkt i konkrete situationer hvor man gør en særlig forskel for brugerne. Hvad er det for et indtryk vi gerne vil sætte, hvad er der for et aftryk, vi gerne vil efterlade både når vi er vores professionelle jeg, og når vi er vores følelsesmæssige jeg. Gyldne øjeblikke handler ikke om kollegaerne, men om øjeblikke, der har brugerne i fokus, og om hvorfor man som arbejdsplads er vigtige for brugerne. De afdækkes gennem fælles analyse af medarbejdernes egne bedste eksempler. 10

68 Lær af de gyldne øjeblikke Meningsmetoden er en proces i seks faser: 1. Deltagerkredsen Alle medarbejdere deltager med deres bud på, hvordan I skaber mening i hverdagen. Lederens rolle i denne fase er at være på sidelinjen at være observatør og give plads til medarbejdernes bidrag. 2. De gyldne øjeblikke De gyldne øjeblikke er meningsprocessernes råstof. Medarbejderne sætter spot på de situationer, der lykkes rigtig godt. Gyldne øjeblikke involverer hele mennesker med faglighed, følelser, oplevelser. Her er det vigtigt at tale om det, der virker. 3. Det bevidstgørende sprog Sammen vender medarbejderne nye sten i den fælles praksis. Med enkle og konkrete beskrivelser af personer, følelser, steder ikke faglige tolkninger. 4. Meningsprofilen Arbejdspladsens meningsprofil opsummerer den nye fælles bevidsthed om, hvad der særligt gør en forskel. Den indeholder medarbejdernes prioriterede bud på, hvordan man bedst løser den fælles opgave, og den indkredser hvilken form for mening, man er særligt fokuseret på at skabe for brugerne. Tre parametre er centrale: Resultaterne for brugerne Medarbejdernes konkrete handlinger, der er centrale for at skabe mening De betingelserne, der er udslagsgivende for, at medarbejderne kan skabe resultater og gøre en forskel. 5. Varemærket Beskriver det, I gerne vil være kendt for. Overvej, hvordan I kan kommunikere de tre væsentligste elementer fra meningsprofilen. Se varemærket som en invitation til samarbejde med omverdenen. 6. Mikro-eksperimenter Den effektive vej til at justere praksis og gennem handlinger få mere mening i hverdagen. Hvilke små ting kan vi ændre? Hvordan kan vi rutinemæssigt eksperimentere og rapportere? 11

69 HVIS I HAR BRUG FOR HJÆLP Har I brug for viden om mobning, hjælp til temadag, proces eller andet, så kan I kontakte arbejdsmiljøkonsulenten: Trine Kjær Poulsen tkp@norddjurs.dk Telefon: Hvis du oplever mobning og ikke ser andre muligheder for at håndtere det sammen med fx arbejdsmiljørepræsentant, leder, kolleger eller arbejdsmiljøkonsulenten, så kan du kontakte kommunaldirektøren: Jesper Kaas Schmidt jeks@norddjurs.dk Telefon: Kilder Charlotte Larsen, Steen Hildebrandt, Trine Beckett: Lær af de gyldne øjeblikke. Akademisk Forlag Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. Hans Reitzels Forlag. Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) Janne Glerup (red.) Bladet fra munden mod og vilje til et godt arbejdsliv. Dansk Sygeplejeråd s OKTOBER 2016 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

70 Bilag: 4.1. Oplæg arbejdsmiljødag travlhed og stress.pdf Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

71 Perspektiver på travlhed og stress

72 Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD, DSM). Stress er en tilstand ikke en sygdom

73 Pia Ryom oplæg: Hvad er stress? Arbejdspsykolog Pia Ryom præsenterer stressbegrebet og de tre stresssystemer. v=8k4qrt_7cyq&feature=youtu.be

74 Travlhed og stress Travlhed Stress Travlhed kaldes stress Stress kaldes travlhed Hvad er temperaturen på din stress? Hvordan har din krop det / hvordan har dit hoved det? Hvad kan du sige fra overfor Bruge ordet NEJ

75 Hvad er stress Stress er en naturlig reaktion på en potentiel fare eller overbelastning Stress opstår når kravene overstiger de ressourcer, vi vurderer at have til rådighed (eller..) Stress opstår, når der sker noget andet end det, vi havde forventet. Stress er godt! Hvis ikke det varer for længe og er for voldsomt

76 Stress handler om to ting Hvordan man har det (rammer/vilkår) Krav, indflydelse, social støtte, mening, forudsigelighed, belønning Hvordan man ta r det (coping) Vurdering, fortolkning, evne til at ændre ved stressbelastninger, tænke anderledes om sit job, evnen til at koble fra, holde pauser, evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt, evne til at acceptere det der ikke kan ændres.

77

78 Forskel på travlhed og stress At have travlt: Du skynder dig, men når det du skal inden for den normale arbejdstid. At være belastet: Du løber stærkere end normalt. Du mærker nogle stress-symptomer, men er i stand til at koble fra, når det er nødvendigt. At være stresset: Du føler dig belastet af arbejdsmængden og mærker forskellige stress-symptomer for eksempel: Hjertebanken, søvnbesvær, problemer med at huske, ondt i maven

79 Refleksion Hvordan forstår I travlhed/stress på jeres arbejdsplads? Har I afklaret det, og er I enige? Hvordan taler i sammen om belastninger og stress i hverdagen? I hvor høj grad er I på forkant og fanger det i opløbet, når I ser tegn på øget belastning hos en kollega?

80 Stresstrappen

81 Refleksion / temperaturmåling Hvor henne befinder I jer på stresstrappen i jeres afdeling og på arbejdspladsen som helhed? Hvad har gjort, at I befinder jer der i dag? Prøv at præcisere hvilke konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver varmere samt konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver koldere? Hvad gør I for at sikre, at I bliver på den venstre side af stresstrappen? Kan I gøre noget andet eller mere? Hvilke gode forslag vil I realisere ultimo 2016 i forhold til at blive på eller komme tilbage til - venstre side af trappen?

82

83

84 Coping positive forventninger Coping handler om at skabe positive forventninger tro på, at vi kan klare eller ændre situationen Stresshåndtering sker gennem at fremme mulighederne for coping Vedvarende negative forventninger kan udvikle sig til helbredsproblemer

85 PAUSE

86 Hvorfor skal stress løses i fællesskab? Der er en tendens til, at stress på arbejdspladsen bliver gjort til den enkelte medarbejders problem. Men stress kan hurtigt blive et problem for hele arbejdspladsen, hvis ikke det løses i fællesskab. Kilde: Eskildsen, A; Psykolog, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, Anita-Eskildsen/Hvorforskalstressloesesifaellesskab

87 Afstem forventninger til hinanden

88 To håndtag, at skrue på Rammer og vilkår Krav forventningsafstemning (indflydelse) Forudsigelighed Social støtte og anerkendelse Retning (mening) Tanker, tolkninger og handlinger Vurdering, fortolkning, evne til at ændre ved stressbelastninger, evt. tænke anderledes om en arbejdsopgave. Være opmærksom på den indre arbejdsgiver.

89 Refleksion i gruppen: Sunde arbejdsrytmer Hvordan taler vi om og organiserer arbejdet, så vi sikrer sunde arbejdsrytmer Hvad betyder bevidsthed om kerneopgaven ift. oplevede belastninger og bruger vi det aktivt? Hvordan håndterer vi de vilkår, der er rammen for vores arbejde

90 Ærlig snak er første skridt mod sunde arbejdsrytmer

91 IGLO vores indsats for sundere arbejdsrytmer Iglo er et værktøj til at forstå sin arbejdsplads, en måde at synliggøre roller, ansvar og opgaver (forventninger) Her kan man gå fra usynlighed til synlighed på en konstruktiv måde Al erfaring viser, at alle skal deltage i arbejdet med at forebygge stress og fremme af trivsel.

92

93 Individniveau den ansvarlige medarbejder Medarbejdere har selv et stort ansvar for deres eget stressniveau og skal være opmærksom på deres symptomer Medarbejdere skal lære at kende deres grænser og respektere dem det er ikke flovt at være presset. At sige til og fra. Medarbejdere har selv et ansvar for at melde ud! Medarbejdere bør søge viden om stresshåndtering Skab overblik over hvad der stresser læg en strategi Hold pauser motion egentid / mindfulness Sig pyt

94 Gruppeniveau - den ansvarlige gruppe Fælles mål for trivsel og sunde arbejdsrytmer. Opmærksomhed på hinandens trivsel. Legitimere at tale om stress og trivsel. Fokus på kerneopgaven Klar rolle-og ansvarsfordeling - god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Feedback-kultur - Fokus på at fejre successer Opbygge sociale relationer Spilleregler for kommunikation og samarbejde Omsorgsgrupper / kollegastøtteordning

95 Ledelse - den ansvarlige leder Har styr på egen arbejdsbelastning og stress Accepterer, at sikre sunde arbejdsrytmer er en vedvarende udfordring Opsøger viden om stress og trivsel Er rollemodel og går forrest som det gode eksempel Sikre god planlægning og prioritering ud fra kerneopgaven italesætte rammer og vilkår Giver medarbejderne feedback - forventningsafstemning Udøver anerkendende ledelse Tager ALTID henvendelser om stress alvorligt

96 Organisation den ansvarlige organisation Stress og forebyggelse er genstand for en fokuseret indsats Åbenhed Kendt procedurer Kompetenceudviklingsplaner / fokus på faglighed Aktiv politik for sunde arbejdsrytmer hvor trivsel anses som en værdi for virksomheden APV og trivslsundersøgelser Dialogmøder Ressourcepersoner på stress og trivselsområdet Aktiv og tydelig AMO tør udfordre det der trykker Løbende opfølgninger

97 Ejerskab og kultur (ved belastning) Svært at snakke om det går nok over Det forpligter, at sige det højt Hvordan spotte det i tide legalisere, at holde øje med / spørge ind til hinanden Åbenhed der bliver handlet på det Tydelighed og klare linjer i prioriteringer Gå aldrig tilbage til en fuser Se på arbejdstid / arbejdsopgaver fritag for det der belaster Opfølgning Klar udmelding ift. resten af medarbejdergruppen

98 Lokaludvalget og TRIOéns SÆRLIGE opgave Hvordan kan vi i lokaludvalget understøtte arbejdet med at sikre sunde arbejdsrytmer og forebygge belastninger og stress? Hvordan sikrer vi trivslen for de resterende medarbejdere, når én eller flere kolleger er sygemeldte? Hvordan får vi en sygemeldt medarbejder godt tilbage på jobbet igen. Hvilken indsats vil vi prioritere her?

99 Afsluttende refleksion Hvad har formiddagen bragt jer? Hvad kan I gøre anderledes i forhold til arbejdet med sunde arbejdsrytmer på jeres arbejdsplads? Hvad skal I gøre først? Hvad skal I gøre bagefter? Hvem skal involveres? Hvornår går I igang?

100 Held og lykke med arbejdet omkring sunde arbejdsrytmer..

101 Bilag: 9.1. Årshjul 2017 Udvalg: Områdeudvalg socialområdet Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

102 Område MED på socialområdet - Årshjul 2017 Hoved-MED Område-MED Hoved-MED Område-MED kvartal kvartal kvartal kvartal 2017 Hoved-MED Område-MED Arbejdsmiljødag Hoved-MED Område-MED 01.06