3 - VIDENSKABSTEORI...

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER FIGURER I PROJEKTET...3 LISTE OVER LIGNINGER...4 LISTE OVER TABEL I PROJEKTET INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE ANALYSENS UDGANGSPUNKT OG MÅL VALG AF CASESTUDIE EMPIRISK AFGRÆNSNING TEORETISK AFGRÆNSNING ANALYSESTRATEGI METODE TIL REGRESSION PROJEKTDESIGN Analysedesign VIDENSKABSTEORI VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV: KRITISK REALISME Ontologi Epistemologi TEORIENS PLADS I CASESTUDIET Teoretiske modeller UDVIKLING OG NORMATIVITET INTRODUKTION TIL ZAMBIA INTRODUKTION ZAMBIAS NYERE HISTORIE ZAMBIAS NUVÆRENDE PROBLEMER Lav produktivitet Lav human kapacitet Politisk ineffektivitet ZAMBIAS NUVÆRENDE POLITIK OG PRSP INTRODUKTION TIL ØKONOMISK VÆKST OPSPARING Analyse af Zambias investeringer og kapitalapparat BEFOLKNINGSTILVÆKST Analyse af Zambias befolkningstilvækst TEKNOLOGISK UDVIKLING DELKONKLUSION STRUKTUREL ANALYSE AF ZAMBIAS ØKONOMI ARTHUR LEWIS ØKONOMISKE MODEL ANALYSE AF ZAMBIAS STRUKTURELLE PRODUKTIONSFORHOLD Zambia og Lewis-modellens antagelser Industrisektoren i Zambia Landbrugssektoren i Zambia DELKONKLUSION ENDOGENE VÆKSTMULIGHEDER I ZAMBIA DEN TEORIHISTORISKE BAGGRUND INTRODUKTION TIL ENDOGEN VÆKSTTEORI HUMAN KAPITAL

2 7.4 - SUNDHED OG SUNDHEDSSEKTOREN HIV/AIDS UDDANNELSE Analfabetisme INFRASTRUKTUR DELKONKLUSION POLITISKE BARRIERER FOR VÆKST I ZAMBIA NEOPATRIMONIALISME OG KLIENTELISME Korruptionens betydning for investeringsklimaet Klientelisme og korruption i Zambia STATSKAPACITET Zambias statskapacitet Dataindsamling i Zambia BISTANDENS KONSERVERENDE EFFEKT Bistand i forhold til Zambia DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING KONKLUSIONEN SET I ET LÆNGERE TIDSPERSPEKTIV SUPPLERENDE SOCIOLOGISK PERSPEKTIV PÅ UDVIKLING I ZAMBIA LITTERATURLISTE BØGER PUBLIKATIONER ARTIKLER INTERNETSIDER

3 Liste over figurer i projektet Figur 2.1: Projektdesign 22 Figur 4.1: Nøgletal 31 Figur 4.2: Zambia 31 Figur 5.1: Cobb-Douglas produktionsfunktion 39 Figur 5.2: Produktion, forbrug og investering 41 Figur 5.3: Investering 42 Figur 5.4: Investering, afskrivning og steady state 43 Figur 5.5: Regression mellem investeringer (% af BNP) og BNP per capita (USD, priser) i perioden Figur 5.6: Udviklingen i indekseret investeringer (% af BNP) og BNP per capita (basisår = 1975) i perioden Figur 5.7: Regression mellem investering (% af BNP) og BNP per capita (USD, priser) i perioden undtagen 1991, 1993 og Figur 5.8: Steady state med befolkningstilvækst. 51 Figur 5.9: Stigning i befolkningstilvækst. 51 Figur 5.10: Indeks over udviklingen i totale BNP (USD, 1990-priser) og befolkning i perioden (basisår = 1970). 52 Figur 5.11: Indeks over udviklingen i befolkningstilvækst og BNP per capita i perioden (basisår = 1975). 53 Figur: 5.12: Regression mellem befolkningstilvækst (% per år) og BNP per capita (USD, 1990-priser) i perioden Figur 6.1: Subsistenssektoren 59 Figur 6.2: Industrisektoren 59 Figur 6.3: Udvikling i industriproduktion per menneske afhængig af sektorerne industri og service og BNP per capita (USD, 1990-priser) i perioden Figur 6.4: Landbrugsbefolkningen (% af den talte befolkning) i perioden Figur 6.5: Udviklingen i landbrugsproduktion, industriproduktion og BNP (mio. USD, 1990-priser) i perioden Figur 6.6: Regression mellem industri (% af BNP) og BNP per capita (USD, 1990-priser) i perioden

4 Figur 6.7: Indeks over industriproduktionen og BNP per capita (basisår = 1975) i perioden Figur 6.8: Regression mellem industri (% af BNP) og BNP per capita (USD, 1990-priser) i perioden Figur 6.10: Udviklingen i landbrugs og den totale produktion per capita (USD, 1990-priser) i perioden Figur 6.11: Udvikling i landbrugsproduktionen (basisår = 1975) i perioden Figur 6.12: Udvikling i import og eksport af landbrugsvarer (basisår = 1975) i perioden Figur 7.1: Endogen vækstmodel 77 Figur 7.2: Stigende produktionsmuligheder som følgende af stigning i human kapital 80 Figur 7.3: Udvikling i elever i primær skole som % af 7-14 årige. 83 Liste over ligninger ( xi x)( yi y) i= 1 Ligning 2.1: b = n 2 ( x x) n i= Ligning 2.2: a= y bx...19 Ligning 2.3: n ( xi x)( yi y) 2 i= 1 n n 2 2 [ ( xi x)][ ( yi y)] i= 1 i= 1 r = Ligning 5.1: Y = F( K, L, T)...37 Ligning 5.2: Y = F( K, L) Ligning 5.3: Y = K α L α Ligning 5.4; Y / L= F( K/ L,1)...38 Ligning 5.5: y = f( k)...38 Ligning 5.6: y = c+ i...40 Ligning 5.7: c= (1 s) y...40 Ligning 5.8: y = (1 s) y+ i

5 Ligning 5.9: i = sy...40 Ligning 5.10: i = sf( k)...41 Ligning 5.11: k = i+ δ k...42 Ligning 5.12: k = sf( k) δ k...42 Ligning 5.13: k = i ( δ + n) k...49 Ligning 5.14: k = sf( k) ( δ + n) k Ligning 5.15: Y K AL α 1 α = ( )...55 Ligning 7.1: yt = Akt...78 Ligning 7.2: [ ] 1 y = Ak uh, 0< u < σ σ t t t Liste over tabel i projektet Tabel 7.1: Socialt og privat afkast ved investeringer i uddannelse 85 5

6 6

7 1 - INDLEDNING I dette første kapitel af vores projektrapport vil vi introducere rapportens problemstilling og de problematikker, som den behandler. Det vil vi gøre i problemfeltet, hvor vi gennem en introduktion til den udbredte fattigdom i verden indkredser vores valgte case - Zambia. Afslutningsvis vil vi forme projektets problemformulering Problemfelt Denne projektrapport vil undersøge de grundlæggende mekanismer, der skal igangsættes for at skabe den nødvendige økonomiske vækst i Afrika. For at kunne analysere denne problemstilling, mener vi, at det er nødvendigt at konkretisere undersøgelsen, hvilket vi har gjort gennem et casestudie af Zambia. I projektet peger vi på, at ulandenes problemer i første omgang er af økonomisk art. Dermed er det centralt, hvordan den nødvendige økonomiske vækst, som kan trække Zambia ud af landets fattigdomsproblem, skabes. Vi mener dog ikke hermed, at løsningen på problemet kun er økonomisk, da både sociale og politiske forhold spiller ind. I dette projekt vil vi dog afgrænse os til udelukkende at kombinere vores overordnet makroøkonomiske perspektiv med et politologisk perspektiv og her se på institutionelle problemer i Zambia, som kan være hæmmende for den økonomiske vækst. Vi vil her beskrive de overordnede problemstillinger i ulande, som vores interesse udspringer fra, hvorefter vi vil se mere konkret på vores genstandsfelt, Zambia. I de sidste 150 år har verden oplevet en voldsom økonomisk vækst, som har løftet mange mio. mennesker ud af fattigdom (Todaro, 2002). Selvom verden har set en stor økonomisk vækst, har væksten været meget ulige fordelt over verdens forskellige regioner, og opdelt verden i henholdsvis ilande og ulande (Thirlwall, 2003: 25). Denne proces kan betragtes ud fra to faktorer, nemlig den omtalte enorme økonomiske ulighed mellem i- og ulande og den øgede globalisering af verdensøkonomien. Disse faktorer har både ændret ulandenes levevilkår, og spillereglerne som økonomisk vækst kan skabes indenfor. Derfor vil vi se nærmere på de to faktorer herunder. Den enorme ulighed mellem i- og ulande, siden mange af disse gik fra at være kolonier til uafhængige nationalstater efter 2. Verdenskrig, er ikke en enkelt historie, men en udvikling med både gode og dårlige eksempler. I eksempelvis Sydkorea er mange mio. mennesker blevet løftet ud af absolut fattigdom, mens fattigdommen i Zambia er blevet dybere. Uligheden mellem verdens lande kan groft karakteriseres som værende et skel mellem nord og syd. Den mest brugte opdeling 7

8 af verdens økonomier sker dog på baggrund af Verdensbankens klassifikation af lande i kategorierne lavindkomstlande, middelindkomstlande og højindkomstlande (Thirwall, 2003: 25). Uligheden kan umiddelbart forstås ved at se på indkomsten per capita i dette spænd. Her er gennemsnitsindkomsten per indbygger (per capita) 420 USD per år i lavindkomstlandene (2000), mens det er hele USD i højindkomstlandene (2000). Dette vil sige, at mennesker i højindkomstlande gennemsnitligt er 65 gange rigere end mennesker i lavindkomstlande (ibid.). Men hvis man ser på forholdet mellem de fattigste i lavindkomstlandene og de rigeste i højindkomstlandene, bliver uligheden endnu større. De 5 % rigeste i verden er omkring 110 gange rigere end de 5 % fattigste i verden (ibid.: 29). Disse tal fokuserer på, at der er en enorm økonomisk ulighed i verden, men alligevel finder vi ikke, at dette er det væsentligste problem. Vi mener, at i vækstøkonomi er ulighed ikke et problem i sig selv en relativ ulighed illustrerer jo ikke det absolutte udgangspunkt for de fattigste. Dette er det normative udgangspunkt, som projektet baseres på, hvormed dets mål er at undersøge, hvordan økonomisk vækst kan skabes i Zambia. Til at vurdere denne absolutte fattigdom anvender vi her den standard, som bruges af både af FN og Zambias regering, nemlig en fattigdomsgrænse på 1 USD dagligt per person i indkomst (ibid.: 43). Den anden vigtige faktor bag ulandenes nuværende situation er den udvikling, som er sket mod en mere globaliseret verdensøkonomi. Globaliseringen er baseret på den øgede interdependens mellem de enkelte økonomier i verden, hvor der er en arbejdsdeling mellem landene (Thirlwall: 2004). I et fattigdomsperspektiv kan det siges, at der er en interdependens mellem ilande og ulande, hvor ulandene er afhængige af ilandenes teknologi, mens ilandene er afhængige af ulandenes råstoffer. Denne interdependens i mellem landene er sket på baggrund af flere faktorer, såsom tiltagende international handel, nedbrydning af handelsbarriere, voksende direkte udenlandske investeringer, faldende transportomkostninger, spredningen af teknologi og etableringen af internationale økonomiske institutioner (ibid.: 14-15). Den globaliserede økonomi har ændret rammerne for ulandenes vækstmuligheder. Et eksempel på dette er, at Zambia for at forbedre levevilkårene i landet, har optaget store lån gennem forskellige internationale økonomiske institutioner, hvilket har skabt en voksende gældskrise (PRSP, 2000). Den værste økonomiske fattigdom findes i Afrika (Thirlwall, 2004). Selvom der er skabt en generel vækst i Afrika over de sidste 30 år, har denne været for lille til at opretholde de fattiges levevilkår pga. en høj befolkningstilvækst. Det vurderes, at det kræver en økonomisk vækst på 5 % per år i 8

9 Afrika for bare at opretholde de fattiges nuværende levevilkår. Dette skal holdes i forhold til, at den nuværende vækst i de afrikanske lande syd for Sahara er på omkring 2,5 % (Verdensbanken Afrika). Siden 1960erne og 1970erne, da de afrikanske kolonier blev selvstændige nationer, har den økonomiske vækst per indbygger i mange tilfælde været negativ. Derfor har regionen gennemgået en absolut forværring af fattigdommen over de sidste fire årtier, mens alle andre dele af verden har oplevet positiv udvikling. De 47 afrikanske lande syd for Sahara har igennem perioden været vidne til en fordobling af antallet af absolut fattige fra 164 mio. mennesker i 1981 til 314 mio. i dag (ibid.). Dette skal dog ses i forhold til den markante befolkningsvækst på kontinentet, hvormed tallet relativt set modereres. Alligevel ligger 34 af verdens 40 fattigste lande i verden i Afrika syd for Sahara. Afrika har som kontinent ikke fået del i de sidste 50 års omfattende økonomiske vækst. Dette skyldes i høj grad, at Afrika endnu ikke er blevet integreret i det globale økonomiske system. Med 11 % af verdens befolkning, står Afrika i dag kun for 1 % af verdens produktion. Bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger i Afrika er faldet med 13 % siden 1981, og Afrikas andel i verdens eksport er faldet fra mere end 3,5 % i 1970 til omkring 1,4 % i 2002 (ibid.). Den økonomiske udvikling i Afrika har gjort kontinentet meget sårbart. Herunder er Afrikas sundhedsproblemer alvorlige. 18 mio. mennesker er allerede døde af AIDS i Afrika, mens 28 mio. mennesker i dag lever med virusset, og omkring fire mio. bliver smittet hvert år (ibid.). I 15 afrikanske lande er mere end hver tiende voksne smittet af sygdommen, mens det i enkelte steder er helt op til en tredjedel af den voksne befolkning (EIU, 2004). Samtidig med HIV/AIDS-epidemien, som hærger kontinentet, dør afrikanske børn af malaria hver måned (Verdensbanken Afrika). Følgerne for Afrikas demografi har været hårde, hvor den gennemsnitlige levealder i landene syd for Sahara er på omkring 45 år og i enkelte lande under 40 år (ibid.). Zambia er et af verdens mest fattige lande. Landets produktion per indbygger (capita) har været faldende lige siden 1960erne, hvor landet blev selvstændigt efter mange års engelsk kolonistyre. Det vurderes, at 58 % af befolkningen lever for under en USD om dagen (ibid.). Derudover er landet hårdt ramt af regionens HIV/AIDS-epidemi, og 16 % af landets befolkning er smittet (ibid.). HIV/AIDS, malaria og den generelle dårlige sundhedstilstand har sænket gennemsnitslevealderen til kun 39 år. I den statistik tæller det desuden, at omkring 1/5 af alle børn dør, før de bliver fem år 9

10 gamle (EIU, 2004). Disse fakta viser, hvor afgørende økonomi kan være for mennesker. Det er også vores indgangsvinkel til dette projekt, at vi vil forstå, hvordan teori på området kan hjælpe til løsningen af de sociale problemer i lande som Zambia. Zambias økonomiske situation er fremkommet, selvom Zambia i forhold til afrikanske standarder har været forskånet for uro i form af fx krige, konflikter og anden politiske ustabilitet (Holm, 1997). Som case er Zambia derfor i vores øjne interessant, da man trods de betragtelige økonomiske problemer har haft en nogenlunde stabil politisk udvikling. Der er et i afrikanske forhold minimalt niveau af eksogene faktorer, som fx krig, til stede i landet. Dermed mener vi, at Zambia umiddelbart burde have haft mulighed for at skabe en vis forbedring af levevilkårene gennem vækst, men dette er ikke sket. På denne baggrund mener vi, at et casestudie af Zambia kan give os et indblik i, hvordan mange af de ovenstående generelle problemstillinger konkret udspiller sig. Dermed regner vi dog ikke med at kunne generalisere vores case, da der er for mange specifikke faktorer i det enkelte land. Vi vil definere denne rapports genstandsfelt ud fra en empirisk analyse af den zambianske økonomi, hvor vi vil behandle følgende tre grundlæggende problemer: Lav produktivitet, manglende human kapacitet grundet i et lav uddannelsesniveau og dårlig sundhedstilstand samt politisk ineffektivitet og korruption. For en yderligere gennemgang af dette henvises til kapitel 4, Introduktion til Zambia. Som det blev skrevet i starten, vil vi behandle problemstillingerne henholdsvis makroøkonomisk og politologisk. Projektet er primært makroøkonomisk, hvor vi gennem forskellige vækstøkonomiske modeller vil analysere de faktorer, der er determinerende for Zambias økonomiske vækst. I disse analyser vil der blive anlagt et overordnet perspektiv, hvorved det ikke kan undgås, at en del faktorer, såsom eksistensen af et marked, tages for givet. Ovenpå den makroøkonomiske konstruktion vil der blive bygget en politologisk del. Denne analyse ser på faktorer som korruption og ineffektivitet i statsapparatet i Zambia og sådanne faktorers eventuelle betydning for den økonomiske vækst i landet. Med dette analysedesign håber vi at kunne indkredse nogle af de væsentligste faktorer i forhold til økonomisk vækst i Zambia. 10

11 1.2 - Problemformulering I problemfeltet har vi skitseret rapportens problemstillinger, og den vinkel vi vil anlægge på disse. I forlængelse af det er projektrapportens problemformulering som følger: Hvordan forbedres grundlaget for vækst i den zambianske økonomi? For at organisere vores analyse har vi valgt at gøre brug af følgende arbejdsspørgsmål. Disse bruges til at identificere de mekanismer, som kan skabe grundlaget for økonomisk vækst. Arbejdsspørgsmålene skal tilsammen besvare problemformuleringen: Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan ser Zambias makroøkonomiske situation ud, og hvad er de grundlæggende problemer for økonomisk vækst? Arbejdsspørgsmål 2: Hvordan kan investeringer, befolkningstilvækst og teknologisk udvikling skabe påvirke økonomisk vækst i Zambia? Arbejdsspørgsmål 3: Hvordan kan strukturelle ændringer i produktionsformerne bidrage til økonomisk vækst i Zambia? Arbejdsspørgsmål 4: Hvordan kan investeringer i human kapital og infrastruktur gavne økonomisk vækst i Zambia? Arbejdsspørgsmål 5: Hvilke politiske barrierer for økonomisk vækst findes i Zambia? En nærmere gennemgang af brugen af arbejdsspørgsmål kan findes i afsnittet om analysedesign i metodekapitlet. 11

12 12

13 2 - METODE I dette kapitel vil vi fremlægge projektets metode og de underliggende metodiske overvejelser. Vi vil indlede med at fastsætte vores udgangspunkt og projektets mål. Derefter ses der på baggrunden for vores valg af casestudie, hvorefter vi ser nærmere på den empiriske og teoretiske afgrænsning af projektet. Vi vil også fremlægge baggrunden for vores metodiske analysestrategi bag konstruktionen af projektets analyse, hvorefter vi til sidst gennemgår vores analysedesign Analysens udgangspunkt og mål Baggrunden for valget af projektets problemstilling har været to-sidet. For det første har overvejelserne været faglige, da vi i projektgruppen har ønsket at udbygge vores makroøkonomiske forståelse. Vi startede derfor projektforløbet med en meget basal forståelse for økonomisk teori og modeller, men vi håbede at forbedre dette ved at dedikere et projekt til processen. For det andet valgte vi problemstillingen ud fra en tematisk interesse for ulandenes problemer og løsningen af disse. Dette betyder, at vinklingen af problemstillingen er bestemt ud fra disse to interesser. Dog mener vi samtidig, at denne vinkling er videnskabeligt forsvarlig, da vi ser økonomisk vækst som den eneste langsigtede løsning på ulandenes problemer. Udgangspunktet for projektet er altså været, at vi ønsker at forbedre vores viden indenfor de områder, som vi vinkler problemstillingen til. Målet er selvsagt derfor at forbedre vores forståelse af makroøkonomiske begreber og modeller samt ulandenes problemer. Hvordan, vi gennem dette projekt vil komme fra udgangspunktet til målet, fremgår nedenunder i dette kapitel Valg af casestudie Vi vil her se på baggrunden for vores valg af casemetoden og vores specifikke casevalg. Til vores konkrete metodiske arbejde med selve casevalget er vi blevet inspireret af (Flyvbjerg /1991). Det er dog væsentlig at understrege, at denne inspiration er afgrænset til dette metodiske problem, hvor vi har gjort brug af nogle af Flyvbjergs begreber, da den videnskabsteoretiske baggrund for hans arbejde ingen relation har til dette projekt. Overordnet er baggrunden for valget af case-metoden, at den i sin natur egner sig godt til eksplorativt studie (Flyvbjerg, 1991: ). Vi ønsker at gå i dybden med et mere specifikt afgrænset område. Metoden er nemlig i særdeleshed velegnet til kunne gå i dybden med komplekse problemstillinger, som fx projektet her, der tilsigter at beskrive noget så komplekst som et lands økonomiske vækstpotentiale. 13

14 En af de problematikker, der åbenlyst kan være forbundet med brug af casemetoden som samfundsvidenskabelig studier, er dens manglende evne til at kunne generalisere den viden, som produceres (ibid.: ). Vi er meget opmærksomme på, at casemetoden har en begrænsning for graden af mulig generalisering. Vi forsøger dog at imødegå denne problematik gennem en strategisk udvælgelse af en kritisk case (ibid.: 149). Målet med en sådan udvælgelse er at opnå den størst mulige informationsmængde om den valgte problemstilling. Valget baseres selvfølgelig på den ønskede problemstilling, men overordnet kan det siges, at hvis man ønsker, at undersøge om der kan være et problem, udvælger man et best case scenario. Det giver alle muligheder for at undersøge, om noget kan gå galt. Hvis man ønsker at undersøge, om der er en mulighed for forbedring, vælger man et worst case scenario. Her er man sikker på, at problemerne er til stede, da det giver alle muligheder for at se mulighederne i problemerne. Dette har vi valgt at gøre ved at fokusere på en slags økonomisk worst case scenario. Zambia er på mange måder et worst case scenario, hvor alle ønskede delproblematikker er i spil. Landets økonomi er som sagt i problemfeltet forringet voldsomt siden dets selvstændighed, selvom landet har haft en rolig udvikling efter afrikanske standarder. Videre har den zambianske stat i hvert fald udadtil forsøgt at skabe nogle økonomiske reformer, der kunne forbedre landets økonomiske vækst samt indvilget i at samarbejde med internationale økonomiske institutioner såsom IMF og Verdensbanken (Holm, 1997: 91). Selvom Zambia er et worst case scenario er det nødvendige potentiale for vækst, specielt i landbrugssektoren, dog til stede, hvilket gør landet til en interessant case for økonomisk vækst i ulande. Valget af et økonomisk worst case scenario sikrer, at der i vores casestudie er information om alle de problemstillinger, vi ønsker at undersøge - både teoretiske og praktiske. Det har været mere problematisk end først antaget, hvilket vi vil komme tilbage til i afsnit Empirisk afgrænsning I den indledende projektfase valgte vi at tage udgangspunkt i et uland, og at kriteriet for landet måtte være, at det økonomisk set var underudviklet, hvorfor Afrika var et oplagt område at undersøge. Grundet vores ønske om at angribe problemstillingen økonomisk har vi primært baseret vores empiri på kvantitative data. Dette indebærer, at vores empiri i høj grad består af statistiske nøgletal. Her betyder vores økonomiske perspektiv, at vores data mest omhandler Zambias makroøkonomi. 14

15 Disse økonomiske nøgletal vil vi bruge til at analysere vores teoretiske modellers gyldighed samt at vurdere hvordan Zambia kan forbedre grundlaget for vækst. Mere sociale faktorer vil derfor heller ikke blive behandlet gennem analyserne. Sociale faktorer er derved umiddelbart udenfor dette projekts perspektiv, men vi vil dog nævne sådanne problemstillinger i det omfang, de har indflydelse på vores konklusioners værdi. Når man analyserer problemstillinger i ulande er indsamling af data en væsentlig udfordring. I forhold i ilande er der ikke samme mængde og detaljegrad af statistisk data i ulande pga. ressourcemæssige begrænsninger i disse lande. Det største problem er, at de data, som findes, i høj grad er baseret på skøn i stedet for viden. Dette betyder, at statistiske data nemmere kan påvirkes til fremvise bestemte konklusioner. Derfor bliver datakritik meget væsentligt i studier af ulande, jf. kapitel 2.5. I vores analyse har vi tilstræbt at grundlægge vores arbejde på data fra internationale organisationer, da vi har erfaret, at Zambias egen statistiske opgørelser afviger meget fra andre statistikker. Vi har således vurderet, at internationale organisationerm, såsom FN, IMF og Verdensbanken, er mere valide. Med hensyn til vores politologiske del har vi også et kvalitativt element i empirien, hvilket primært består af skriftligt materiale om korruption og den politiske udvikling i Zambia. Herunder vil vi supplere med andre kvalitative data vedrørende institutionelle forhold fra The Economist Intelligence Unit Teoretisk afgrænsning I projektet ønsker vi teoretisk at inddrage fagene økonomi og politologi. Dette medfører, som før omtalt, at projektet undlader at analysere de sociologiske vinkler på ulandenes problemer. Dette sker ikke fordi, at vi opfatter disse som uvæsentlige, men nærmere pga. af studiemæssige krav og de føromtalte mål med projektarbejdet. Vores økonomiske teori omhandler primært landets interne forhold, for at kunne analysere Zambias problemer indefra. Mere specifikt omhandler den økonomiske teori Robert Solows klassiske model for, hvordan der generelt kan skabes vækst i en økonomi. Videre vil vi se på Arthur Lewis ligeledes klassiske model, for hvordan strukturelle ændringer og fremmelse af kapitalistisk produktionsmåder kan skabe økonomisk vækst i ulande ved antagelsen om ubegrænset udbud af 15

16 arbejdskraft. Derudover vil vi også inddrage en nyere økonomisk model indenfor endogen vækstteori. Al vores økonomiske teori er økonomiske modeller, som på forskellige måder bygger videre på hinandens antagelser. Vores politologiske teorikonstruktion er mindre omfangsrig end vores økonomiske. Vi mener dog, at den er væsentlig for at forstå, hvorfor Zambia ikke kan skabe økonomisk vækst. Her vil vi gennemføre vores analyser ud fra Nicolas van de Walles teorier i bogen African Economies and the Politics of Permanent Crisis. Vi vil i vores politologiske analyse undersøge den zambianske stat og korruptionen i landet. Van de Walle peger på tre områder, som er afgørende for regeringens indflydelse på landets økonomiske situation, nemlig klientelisme, lav statskapacitet og beslutningstagernes ideologiske præferencer. Ud fra disse tre referencepunkter vil vi kort analysere det politiske systems indflydelse på den økonomiske udvikling. Alt i alt mener vi, at vores teoretiske valg giver en tværfaglig model til at kunne forstå mulighederne for økonomisk vækst i Zambia Kildekritik I studiet af ulande er problemer, som opstår i forbindelse med dataindsamling, hyppige. Den ønskede data kan ikke i alle tilfældes generes, og deres validitet kan endda i sidste ende betvivles. Udarbejdelse af statistikker og andre undersøgelser er ganske omkostningsfulde, hvilket er en betragtelig barriere for de fleste udviklingslande, som ikke har de fornødne ressourcer. Ofte vil man, i de tilfælde man ikke kan få adgang til de ønskede information, være henvist til skøn for at anslå tallenes størrelse. Ulande har desuden sjældent en særligt god eller udviklet infrastruktur, som besværliggør dataindsamling. Med hensyn til fysisk- og human kapital er udviklingslandene ofte ekstremt dårligt stillet. Da der er mangel på helt basale hjælpemidler som fx IT-udstyr og uddannet personale, forstærkes dataindsamlings- og behandlingsproblemerne yderligere. De institutioner, der udarbejder undersøgelser, kan desuden anvende forskellige metoder til at behandle de indsamlede data. Konsekvensen heraf er, at det foreliggende statistiske materiale er behæftet med stor usikkerhed, og ofte vil man kunne finde forskellige tal for de samme størrelser. Eksempelvis angiver FN, EIU 1 og 1 The Economist Intelligence Unit udgiver årligt rapporter for 185 lande, hvori deres økonomiske data og aktuelle politiske udvikling oplyses,

17 FAO 2 forskellige tal for andelen af befolkningen, som er afhængig af landbrugsproduktionen. For andre centrale nøgletal, BNP og befolkningstal, er der desuden mindre uoverensstemmelser mellem de tal, IMF, FN, FAO og EIU angiver. For et udviklingsland som Zambias kan det være problematisk, at der ikke er fuldt overblik over samfundet. Hvis ikke befolkningstallet er kendt, kan fx arbejdsløsheden være svær at fastslå. Vores analyser, som bygger på statiske data, må således forventes at være behæftet med en vis grad af usikkerhed, der ikke nødvendigvis ville være til stede i studiet af et moderne, udviklet samfund. Alle konklusioner må derfor ses i lyset af de forbehold, vores data er omfattet af. Vores informationsgrundlag vedrørende korruption og politik bygger primært på kvalitative data. I den forbindelse har vi primært gjort brug af country reports og contry profiles fra The Economist Intelligence Unit, som overordnet betragtet er validt og anerkendt. Det skal dog tilføjes, at vi er bevidste omkring, at de oplysninger, vi finder i rapporterne, bygger på eksperters fortolkninger af virkeligheden. Hermed er der reelt mulighed for, at de kan være behæftet med fejlopfattelser eller misforståelser. I værste fald kan det føre til fejlkonklusioner i vores analyse Analysestrategi I følgende afsnit præsenteres projektets analysestrategi og baggrunden for denne. Udgangspunktet har været at opbygge analysen sådan, at den fremhæver de positive træk ved casestudier, nemlig at kontekstuafhængig teoretisk viden konfronteres med kontekstafhængig empiri. Dette sker ved at opbygge en teoretisk konstruktion til at identificere baggrunden for udviklingen i Zambias økonomi. Denne konstruktion vil så vidt muligt opbygges ved at analysere vores enkelte teorier efter hinanden og konfronterer disse med primært statistisk kvantitativ data, men også i mindre grad kvalitative data og derudfra analysere teoriernes forklaringsgrad. På den måde vil der blive bygget på teorikonstruktionen gennem hele vores analyse, så Zambias økonomiske problemer bedst muligt kan beskrives. Rækkefølgen af teorierne i vores analyse er bestemt ud fra teoriens specifikke kvantitative testbarhed. Derfor starter vi med at analysere Solows økonomiske vækstmodel, som vi tester gennem statistiske regressionsanalyser. Vi undersøger, hvor 2 Food and Agricultural Organization er en institution, der hører under FN,

18 meget denne teori kan forklare. Videre giver denne model også en introduktion til den økonomiske begrebsverden, som bruges i resten af analysen. Derefter prøver vi at forøge vores forklaringskraft ved hjælp af Lewis model for strukturel ændring af økonomien i ulande. Vores teorikonstruktion udbygger vi yderligere gennem en analyse med endogen vækstøkonomisk teori, hvor vi ser på det mere diffuse begreb human kapital og statens rolle i vækstprocessen. Disse tre modeller skaber tilsammen en økonomisk konstruktion, og ud fra kvantitative data analyseres dens forklaringsgrad. Men en så kompleks størrelse som et samfunds økonomi er også i høj grad påvirket af landets politik. Derfor er den samlede analyse et udtryk for en tværfaglig teorikonstruktion med van de Walles politologiske teori, i centrum. Men politik er ikke på samme måde testbart som specielt Solows model. På denne måde bygges analysen op ved at starte med grundlæggende kvantificerbare emner til at bevæge sig mod mere uhåndterbare og specifikke emner, som også har afgørende betydning for en økonomi. Dermed bliver det også sværere at bestemme forklaringsgraden af vores teori, jo længere frem vi kommer i analysen, da der bygges mere og mere åbne problematikker på konstruktionen. Specielt er sidste analysekapitel om de politiske problematikker i Zambia udtryk for, at vi ønsker at problematisere de lukkede økonomiske modellers forståelse af problemerne, da det for os er klart at vækstproblematikken skal løses ud fra en tværdimensional faglighed. Videre er van de Walles teori også en metateori konkret vinklet på afrikansk politik, mens de økonomiske modeller er generelle i deres udgangspunkt. Vi mener, at den beskrevne analysestrategi giver den bedste mulighed for at teste vores teori og opbygge den naturligt. Videre gives der vid mulighed for at opnå selvstændig behandling af vores empiri gennem statistisk analyse, hvilket er et formkrav til projektrapporten. De problemstillinger, som vi vælger at undersøge nærmere med vores teorier, er bestemt ud fra Zambias unikke situation. Her bygger vi på andre rapporter, som har peget på et stort potentiale for Zambias landbrug, vigtigheden af at øge den enkelte arbejders produktivitet gennem teknologisk udvikling samt statens problemer med at gennemføre reformer. Afsnit 8.2 vil konkretisere disse strategiske overvejelser i projektets analysedesign. 18

19 2.7 - Metode til regression I analysen er der gjort brug af forskellige regressioner for at kunne illustrere og vurdere eventuelle sammenhænge mellem forskellige faktorer i Zambia. Variablerne ordnes i et datasæt med henholdsvis y- og x-variabler. Y-variablen er den afhængige variabel, også kaldt en responsvariabel, som ønskes forklaret. X-variablen er den forklarende variabel, som altså forklarer den afhængige y-variabel. Hermed bruges igennem projektet forskellige forklarende faktorer, hvorved det ønskes at forøge den samlede forklaringskraft. Der vil dog i regressioner altid være et vist restled, som ikke kan forklares af regressionen. Dette restled kan være sammensat af såvel systematiske som tilfældige komponenter (Andersen et al., 2001: 369). Systematiske fejlkomponenter opstår, hvis fx den strukturelle relation mellem faktorerne ikke kan beskrives gennem den lineære sammenhæng, hvormed konklusionerne forvrænges systematisk. Tilfældige fejlkomponenter kan være målefejl i forhold til dataindsamling. Det må vurderes, at tilfældige fejl uundgåeligt er en del af økonomiske ulandsanalyser, da datamaterialet er meget sparsomt og svært at samle. De enkelte datasæt for de to variabler sættes ind i et koordinatsystem, hvorefter den linie, kaldet regressionslinien, der passede med punkterne blev tegnet ind. Denne antages i dette projekt at være en ret linie. Dog er der i kapitel og figur 5.12 gjort brug af en eksponentiel regressionslinie, hvilken er udregnet ved brug af dataprogrammet Excel. Regressionslinien illustrerer sammenhængen mellem de to variable. Formlen for en sådan ret linie er y = a+ bx. Herefter benyttes matematiske formler til at bestemme de konstante a og b i regressionslinien. Disse er givet ved: b = n i= 1 ( x x)( y y) n i i= 1 i ( x x) 2 Ligning 2.1 a= y bx Ligning

20 Efterfølgende blev de relevante data indsat i formlerne, hvorved de blev udregnet, og resultater blev som fremført. Metoden bag udregningen af regressionslinien kaldes mindste kvadraters metode. Kort fortalt udregnes regressionslinien ud fra den linie som giver det mindste samlede kvadrerede afvigelse i forhold til dataværdierne. Denne udregningsmetode gør, at ekstreme værdier har meget stor indflydelse på udformningen af regressionslinien, hvilket er væsentlig at inddrage i den grafiske analyse af resultatet (Andersen et al., 2001: 445). Hermed kan en grafisk vurdering af den konkrete sammenhæng anlægges, men i projektet gør vi videre brug af udregningen af en r 2 -værdi. r 2 - værdien skal fortolkes som den andel af den totale variation i responsvariablen, der kan beskrives ved en lineær funktion (ibid.: 384). Udregningen af r 2 sker på følgende måde: r n ( xi x)( yi y) = n n 2 2 [ ( xi x)][ ( yi y)] i= 1 i= 1 2 i= 1 2 Ligning 2.3 Som det fremgår, er tælleren i udregningen af r 2 -værdien den samme som i udregningen af b, hvorfor der er en sammenhæng mellem r 2 -værdien og regressionsliniens hældning. En meget horisontal regressionslinie medfører derfor en lav r 2 -værdi, og omvendt (ibid.: 400). Når man benytter sig af en regressionsanalyse, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er visse faldgrupper forbundet hermed. Desuden er der begrænsninger i regressionens forklaringsforklaringskraft. Eksempelvis er det centralt, at der forefindes et vist teoretisk belæg for at kunne sammenkøre de to variable. Med alt sandsynlighed vil man være i stand til at finde sammenhænge, der principielt ikke eksisterer. I praksis kan alle mulige sammenhænge findes ved hjælp af regressioner, men dette betyder ikke, at disse nødvendigvis indebærer nogen kausal sammenhæng. Derfor er det afgørende, at opbygningen af regressionsanalyser er baseret på en teoretiske model for de kausale sammenhænge, som undersøges (ibid.: 399). Ved dragning af konklusioner ud fra regressioner er det væsentligt at understrege, at disse reelt ikke kan sige noget om værdier udenfor datamængden. Hermed må der udvises stor forsigtighed, når samfundsvidenskabelige regressioner bruges til forudsigelser langt udenfor datamængden. 20

21 Regressionslinien ofte kun vil beskrive y indenfor det område, der dækkes af de observerede x- værdier (Andersen et al., 2001: 393). Det kan dog forsvares at bruge regressioner til forudsigelser på baggrund af en solid teoretisk model. 21

22 2.8 - Projektdesign Nedenstående figur 2.1 beskriver, hvorledes vi har valgt at opbygge projektet og har til formål give læseren et overblik over projektopbygningen og projektets design. Figur 2.1: Projektdesign Problemfelt og problemformulering Metode Videnskabsteori Casestudie - Zambia Analyse, del 1 Analyse, del 2 Analyse, del 3 Analyse, del 4 Introduktion til økonomisk vækst - Solow Strukturel analyse af Zambias økonomi - Lewis Endogene vækstmuligheder i Zambia Politiske b arrierer for økonomisk vækst i Zambia Konklusion Perspektivering Analysedesign Vi vil nu gennemgå det faktiske design af vores analyse baseret på den ovenstående analysestrategi. Analysen er, som beskrevet i afsnittet om problemformuleringen, baseret på en række arbejdsspørgsmål, som hvert analysekapitel skal besvare. 22

23 Kapital 4 - Introduktion til Zambia Dette kapitel skal besvare arbejdsspørgsmål 1: Hvordan ser Zambias makroøkonomiske situation ud, og hvilken betydning har dette for befolkningen? Dette kapitel er ikke en teoretisk analyse, men nærmere en organiseret gennemgang af Zambias makroøkonomi, væsentligste sociale konsekvenser og den førte økonomiske politik. Kapitlet skal give læseren en empirisk forståelse af de problemer i Zambia som er væsentligst i forhold til problemstilling. Kapitel 5, analysedel 1 - Introduktion til økonomisk vækst Dette kapitel skal besvare arbejdsspørgsmål 2: Hvordan kan investeringer, befolkningstilvækst og teknologisk udvikling skabe påvirke økonomisk vækst i Zambia? Dette kapitel analyserer Solows teoretiske forståelse af, hvordan økonomisk vækst skabes i et samfund og derved uddybe forståelsen af Zambias makroøkonomiske problemer. Videre skal Solows model introducere de væsentlige begreber indenfor klassisk vækstøkonomi, hvilket er nødvendig for at kunne uddybe analysen af Zambia. Kapitel 6, analysedel 2 Strukturel analyse af Zambias økonomi Dette kapitel indeholder størstedelen af vores økonomiske analyse, og skal overordnet svare på arbejdsspørgsmål 3: Hvordan kan strukturelle ændringer i produktionsformerne bidrage til økonomisk vækst i Zambia? Dette kapitel vil starte med en mere konkret økonomisk model af Arthur Lewis, om hvordan strukturel udvikling i ulande kan skabe vækst. Denne model bygger i høj grad på forståelse af økonomisk vækst i Solows model. Herefter vil vi samenholde modellen til Zambias empiriske virkelighed, hvorved flere problemer med modellen vil blive identificeret. Disse problemer søges forklaret gennem en analyse af, hvordan Zambia kan forhøje landets produktivitet Kapitel 7, analysedel 3 Endogene vækstmuligheder i Zambia Denne analysedel vil supplere analyse del 2 og søge at svare på arbejdsspørgsmål 4: Hvordan kan investeringer i human kapital og infrastruktur gavne økonomisk vækst i Zambia? En analyse ud fra den nyere økonomiske teoriretning, endogen vækst, peger på væsentligheden af human kapital. Kapitel 8, analysedel 4 - Politiske barrierer for økonomisk vækst i Zambia Dette kapitel vil se på vores problemstilling i et andet perspektiv gennem en besvarelse af vores femte arbejdsspørgsmål: Hvilke politiske barrierer for økonomisk vækst findes i Zambia? Denne delanalyse vil se på vækstproblematikken gennem en politologisk vinkel, hvor vi ser på de 23

24 specifikke problematikker, som præger afrikanske politik, og hvordan disse påvirker den zambianske økonomi. Kapitel 9 Konklusion I kapitlet samles trådene ud fra de erfaringer, vi har gjort os gennem projektforløbet. Konklusionen følger op på delkonklusionerne fra de enkelte analysekapitler. Hermed vil vi gennem en besvarelse af de enkelte arbejdsspørgsmål besvare projektets problemformulering. Kapitel 10 Perspektivering Konklusionen vurderes i et fremtidigt perspektiv for at kunne vurdere deres anvendelighed. Videre understreges det, at andre analyser ud fra andre samfundsvidenskabelige discipliner ville kunne supplere vores projekts konklusioner. Eksempelvis ses på muligheden for at anlægge et sociologisk perspektiv på transformationen af Zambia. 24

25 3 - VIDENSKABSTEORI I kapitlet vil projektets videnskabsteoretiske overvejelser blive bygget oven på det forrige metodiske kapitel. Indledningsvis vil der blive set overordnet på generelle videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til dette projekt. Derefter ses der på de videnskabsteoretiske overvejelser ved casestudier Videnskabsteoretisk perspektiv: Kritisk realisme I dette projekt har vi valgt at anlægge en kritisk realistisk tilgang til projektarbejdet (Jespersen, 2004: ). Flere af vores teorier bygger på modeller og betragtninger med baggrund i vestlige økonomier. I studiet af et uland bør teoriernes forklaringskraft sættes i perspektiv med konteksten. Vores case er således ikke et lukket system, og teorierne skal derfor ses i relation til en bredere ulandskontekst, som oftest ligger udenfor de generelle forhold omkring modelbaserede økonomiske teorier, jf. afsnit 2.4. Det afspejler sig desuden i vores teorier, som har til hensigt at være komplementære. Analysen er nemlig ifølge kritisk realisme bestemt af ontologien, som ikke kan sidestilles med den systematiserede viden om genstandsfeltet. I stedet skal man derfor anlægge et åbent helhedsperspektiv på genstandsfeltet (ibid.: ) Ontologi Med valget af et kritisk realistisk perspektiv baserer vi os på en realistisk ontologi. Hermed forstår vi virkeligheden og projektets genstandsfelt som eksisterende forud for og uden vores bevidsthed (Koch: 2004, 81). For vores casevalgs vedkommende betyder det, at vi i princippet kan betragte en virkelighed, der fremstår uafhængigt af vores opfattelse af den. Genstandsfeltets strukturer, fx politiske og økonomiske institutioner, eksisterer derfor i sig selv, men dermed ikke sagt, at det er uproblematisk at opnå viden herom. Det vil blive behandlet nærmere på i gennemgangen af vores epistemologi. Det vil videre være umuligt at konstatere, om der er tale om sandheden eller vores opfattelse af den, hvorved det teoretisk mulige fund af sandheden i bund og grund vil være baseret på held (Jespersen, 2004: ). Yderligere gælder det ifølge kritisk realisme, at samfundet er foranderligt og åbent, hvormed genstandsfeltet karakteriseres ved en stor grad af usikkerhed og foranderlighed. Hvad der er sandt i dag, behøver ikke være sandt i morgen. I faget økonomi opereres der med en række begreber og institutioner, der tages for givet (Knudsen: 1994). Disse suppleres ofte med statiske data, hvis troværdighed må bygge på omhyggelig og 25

26 korrekt metode. Særligt i udviklede, vestlige lande forefindes en ganske omfattende datamængde til beskrivelse og sammenligning af samfundene. For ulandenes vedkommende, herunder Zambia, er adgangen til troværdigt statistisk data som sagt begrænset og til tider behæftet med stor usikkerhed (Todaro: 2001). Dermed kan projektets genstandsfelt være problematisk at opnå viden om, på trods af at de studerede størrelser umiddelbart er givet ved sig selv. I praksis er vores genstandsfelt casen, som omfatter den zambianske samfundsøkonomi på makroniveau, hvilken bliver gennemgået nærmere i kapitel 5. Vi vil studere økonomien med udgangspunkt i nøgletal og politiske institutioner baseret på et strukturelt perspektiv. Analysen vil derfor bygge på data primært omkring investeringer, befolkningstal, human kapital og korruption i Zambia, da de ifølge vores teorier er relevante for skabelsen af økonomisk vækst. Hermed afgrænses der fra mere socioøkonomiske aspekter, jf. afsnit 2.3. Med hensyn til de økonomiske teorier er vi bevidste omkring deres generelle karakter. Når disse overføres på dette projekts genstandsfelt må dette forhold derfor naturligvis tages i betragtning. Vores økonomiske teori er modelbaserede teorier, hvis ontologi bygger på isolerede overvejelser. I praksis er disse betragtninger derfor ikke i alle tilfælde helt kompatible med selve projektets genstandsfelt. Dette forhold vil blive diskuteret nærmere i afsnit Epistemologi Roy Bhaskar, som ofte karakteriseres som den kritiske realisme fader, kritiserer empirismen for dens kausale forklaring, der alene knytter sig til kontrollerede og lukkede eksperimenter (Knudsen: 1994). I praksis vil empiristen udelukkende anerkende viden baseret på observerbare sammenhænge indenfor det lukkede system. Det skaber et sikkert vidensgrundlag, om end forklaringskraften overfor mange aspekter i åbne systemer vil være meget begrænset. Virkelighedens samfund er dog langtfra et lukket system, men tværtimod åbent med sammenhænge og begivenheder skabt under påvirkning af talrige variabler. I stedet bør man ifølge Bhaskar kunne acceptere love og kausaliteter uden for lukkede systemer, selvom det i praksis vil begrænse lovmæssighederne i åbne systemer til såkaldte tendenslove (ibid.). Man må derfor acceptere usikkerheden, som karakteriserer den viden, der kan generes om et konstant forandrende, komplekst og åbent samfund. Dette problem er meget aktuelt i projektet, da al viden om Zambia er åbenlyst usikker. Videre er der, som det senere vil ses i analyserne, mange faktorer i spil på en gang, hvormed der kan skabes uforudsigelige hændelser. 26

27 Disse problemstillinger må projektets konklusioner derfor forholde sig til og kun pege på tendenser til, at specifikke faktorer alt andet lige kan have betydning. Vidensmæssigt opererer kritisk realisme med tre niveauer: det empiriske, det aktuelle og det dybe (Jespersen, 2004: ). De to første niveauer omfatter henholdsvis, den erfarede databaserede viden samt generelle love og tendenser indenfor de observerede fænomener. Det tredje niveau er hændelser, som ikke har en deduktiv forklaring, hvormed man er nødsaget til at skabe teorier om disse underliggende strukturer. Optimalt set bør samfundsvidenskabelig forskning basere sig på alle tre. Analyserne i dette projekt forsøger at få alle vidensniveauer i spil, da empirisk data behandles ud fra nuværende teorier for at skabe en samlet teoretisk konstruktion, der på det dybe niveau kan forklare projektet specifikke genstandsfelt. Herved vil projektet også forsøge at leve op til den kritiske realismes metodiske fremgangsmåde, hvor den induktive metode kombineres med den deduktive i en såkaldt retroduktion (ibid.: 156). Her anvendes dataindsamling sammen med generelle, deduktive metoder, så i praksis vil man på samme tid se empiri sat i relation til teorien. Dette betyder, at forskningsprocessen vil bestå af en i princippet uendelig række af teoretiske konfrontationer og tilpasninger ved hjælp af empiriske data. Viden er kontekstafhængig og sandheden findes ikke i absolut form grundet det åbne system. Det betyder på den anden side et meget vagt sandhedsbegreb, der ikke kan rangordnes kvalitativt. De konklusioner, vi når frem til, vil derfor være modereret set i lyset af dette videnskabsteoretiske perspektiv. Som ovenover nævnt kan det primært være tendenser og ikke universelle lovmæssigheder. I forhold til vores projekt betyder vores videnskabsteoretiske valg, at vores teorier konstant må ses i sammenhæng med vores case. Vores metode afspejler således, at vi kombinerer de generelle og deduktive teorier med empiri og politologisk teori, som tager udgangspunkt i det konkrete. De modelbaserede teorier vil igennem vores analyser blive sat i relation til virkeligheden. Dermed vil opnå at få en kontekstafhængig generering af ny viden. For yderligere beskrivelse af vores analysestrategi henvises der til afsnit Teoriens plads i casestudiet Teorier skaber ifølge kritisk realisme nyttigt rammen for analyse og forståelse af et fænomens strukturer og egenskaber (Danermark et al., 2002: ). Teorier indeholder nemlig generaliseringer, som gennem analyse og systematiseringer kan medvirke til at skabe forståelse for 27

28 et givent genstandsfelt. Det forventes dog, at teorier kan udvikle sig, og der indenfor samme genstandsfelt kan eksistere komplementære eller konkurrerende teorier. I dette projekt bliver de forskelligartede teoriretninger indenfor vækstøkonomi, henholdsvis Solow-modellen og den endogene vækstmodel, taget op som komplementerende for hinanden. Disse to teoriretninger er dog eksempler på et forskningsområde, hvor der ingen konsensus findes, hvorved der findes forskellige teorier indenfor det enkelte felt. Derudover ses anvendelsen af teoriernes sprog og begreber som en forudsætning for analysen (ibid., ). Samfundet består af en række sociale relationer og strukturer, som sjældent fremstår helt klart, men ved brugen af generaliserede termer antages forståelsen af dem at blive bedre. Sproget, som disse termer bygger på, bygger således på den viden, der forefindes på område. Metodisk gælder det således om at kunne sondre mellem et empirisk og et teoretisk niveau. I sig selv har virkelighedens observation lille værdi uden teoretiske begreber, der kan bringe indsigt i genstandsfeltet dybere strukturere. Teorier er i sig selv kontekstuafhængige lovmæssigheder, og det er først i mødet med den kontekstafhængige praksis at der kan skabes reelle samfundsvidenskabelige analyser. Denne problemstilling omhandler også sondringen mellem det partikulære og det universelle. Her menes det, at teorier er universelle, mens praktiske undersøgelser er partikulære. Denne diskussion har også i høj grad præget den nyere litteratur omhandlende udvikling i ulandene: The enhanced knowledge about the conditions obtaining in developing countries, revealed in rapidly increasing number of empirical studies, disclosed so varied and multifarious a picture that all theories claiming validity for Third World countries as a whole necessarily had to be questioned (Martinussen, 1997: 351). På denne måde er diskussionen om det partikulære overfor det universelle meget aktuel i forhold til vores case. I nyere udviklingsteori har man til en vis grad taget konsekvensen af dette og udviklet såkaldte teorier på et mellemniveau, som i højere grad tager hensyn til den bestemte kontekst (Martinussen, 1997: 353). Disse teorier kræver ikke universel ret, men peger selv på, at de kun er gældende indenfor fx Afrika. Et eksempel på en sådan teoridannelse er projektets politologiske teori, som specifikt omhandler afrikansk politik og dets institutionelle forhold. Videre fokuseres der i højere grad på at identificere tendenser og ikke påstå at have fundet egentlige universelle lovmæssigheder. 28