Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København Studienævn for Landinspektøruddannelsen School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab vedrører fag, der knytter sig til planlægning og styring af are- alanvendelsen i byer og på landet. De centrale fagområder er: landmåling og kortlægning, geografisk informa- tion og infrastruktur for geografisk information samt arealforvaltning og planlægning. Uddannelsens studieordning: Studieordning for bachelorforløbet i landinspektørvidenskab 2

3 Indhold Opsummering: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab... 5 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 5 Uddannelsens opbygning... 6 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 8 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 8 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 9 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

4 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Indledning Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:

5 Opsummering: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Prioritering af ny-ansættelser Frafald i København Gennemførelse Karaktergennemsnit ved eksamen i matematik Opbygning og forløb Justering af adgangskrav vedr. matematik Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Undervisning via videokonferencesystem Fysiske forhold 3.1 og Forskningsdækning og -miljøer Visse forskningsmiljøer er sårbare Pædagogik of pædagogisk kompetenceudvikling - 6. Nøgletal for relevans - 7. Dialog med dimittender Justering af studieordning Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Justering af studieordning 8.1 og 8.2 5

6 Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner Geografisk information steder, data og modeller 5 B/IB Intern 10 7-trinsskala Intern Lineær Algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 B/IB Intern Landmåling og rumlige modeller 5 B/IB Intern 2 Fast ejendom og udvikling af det bebyggede miljø 15 7-trinsskala Ekstern Kalkulus 5 7-trinsskala Intern Grundfaglig teori og metode videnskabsteori og geografisk informationsvidenskab 5 B/IB Intern Juridisk og geografisk analyse af områder 5 B/IB Ekstern 3. Byernes planlægning og arealforvaltning 15 7-trinsskala Intern By- og kommuneplanlægning 5 B/IB Intern Bygeografiske metoder 5 B/IB Intern Planjura og arealreguleringssystemet 5 7-trinsskala Intern 4 Det åbne lands planlægning og forvaltning 10 7-trinsskala Intern Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning 5 B/IB Intern Detaljeret opmåling 5 7-trinsskala Intern Landmåling og kortkonstruktion 5 7-trinsskala Intern Landmålingens fejlteori og det matematiske grundlag for kortprojektioner 5 B/IB Intern 5. Kortlægning og afsætning 15 7-trinsskala Ekstern Dataindsamling og modellering 5 B/IB Intern Databearbejdning og vurdering 5 7-trinsskala Ekstern 6

7 6. Bachelorprojekt (Matrikulær sagsudarbejdelse) Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar 20 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern Udvikling og omsætning af fast ejendom 5 B/IB Intern Særlige landinspektørarbejder: fast ejendom ejendomsretlige aspekter 5 7-trinsskala Intern SUM 180 7

8 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 1 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Tabel 1A: KOT- optag på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg og København Uddannelse Landinspektørvidenskab, Aalborg Landinspektørvidenskab, København (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab i Aalborg og København har været svingende over de seneste fem år. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand i efteråret 2014 blev optaget på bacheloruddannelserne drøftet. Det har været studienævn og skoles ambition at tiltrække flere studerende, hvilket er lykkedes ved optaget i Dette kan tilskrives flere forhold, såsom: 1. Skolen for Arkitektur, Design og Planlægnings markedsføringskampagne 2. Landinspektørbranchens mere generelle brandingkampagne 3. Regeringens politik vedr. de videregående uddannelser 4. De gode beskæftigelsesmuligheder Hvis det stigende optag fortsætter, kan der opstå problemer i forhold til forskningsdækningen af fagområder- ne. Fagområderne; ejendomsjura og landmåling bør forstærkes. På mødet blev det foreslået at inddrage Institut for Jura i forbindelse med dækningen på fagområdet ejendomsjura. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at supplere, og følge op på ovenstående. Kommentar studieleder og studienævnsformand Institut for Planlægning bør efter studienævnets opfattelse snarest muligt prioritere ny- ansættelser inden for fagområderne: ejendomsjura, fotogrammetri og landmåling. Ansættelserne skal dels sikre driften af uddannelsen i både Aalborg og København dels sikre et generations- skifte på de nævnte fagområder. For så vidt angår København er der for nylig indledt et samarbejde med Københavns Universitet v./ professor Peter Mortensen mhp. i hvert fald midlertidigt at få dækket noget af undervisningen lokalt på en faglig for- svarlig måde. På tilsvarende måde er der indledt et samarbejde med Institut for Jura v./ lektor Louise Faber, som fast til- knyttes landinspektøruddannelsen i nærmere bestemt omfang. 1 Definitionen af KOT- optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende opta- get gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes defi- nitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af ind- gange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var ind- skrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

9 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 2 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Frafald på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,2% 25 86,2% 4 13,8% 0 0,0% ,0% 15 60,0% 10 40,0% 0 0,0% ,9% 9 52,9% 8 47,1% 0 0,0% ,9% 13 61,9% 6 28,6% 2 9,5% ,0% 7 70,0% 2 20,0% 1 10,0% ,0% 0 0,0% 2 13,3% 13 86,7% ,0% 0 0,0% 7 28,0% 18 72,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 24 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald for bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg viser, at frafaldet på ud- dannelsen ikke har været over den fakultetsfastsatte grænseværdi for frafald for de seneste fem startårgange, hvor frafaldet ikke må overstige 30 % eller være over det gennemsnitlige frafald på fakultetets bachelorud- dannelser på campus Aalborg 3. Total Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene for frafald for bacheloruddannelsen i Aalborg jf. tabel 1B. Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Frafald på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,8% 18 81,8% 3 13,6% 1 4,5% ,8% 12 75,0% 4 25,0% 0 0,0% ,0% 6 75,0% 2 25,0% 0 0,0% ,4% 4 36,4% 7 63,6% 0 0,0% ,6% 5 35,7% 7 50,0% 2 14,3% ,0% 0 0,0% 7 26,9% 19 73,1% ,0% 0 0,0% 6 35,3% 11 64,7% ,0% 0 0,0% 1 4,0% 24 96,0% 25 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Total 2 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studie- nævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennem- ført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 3 Frafaldet på fakultetets bacheloruddannelser på campus Aalborg: 2012: 27,2 %, 2011: 32,5 %, 2010:32 %, 2009: 31,8 %, 2008: 33 % og 2007: 35,9 %. 9

10 Nøgletallene for frafald på bacheloruddannelsen i København indikerer, at frafaldet på uddannelsen for start- årene 2010, 2011 og 2013 har overskredet den af fakultetet fastsatte grænseværdi, idet frafaldet for disse startårgange overskrider 30 % (og for startårene 2010 og 2011 ligger frafaldet over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelserne på campus København 4 ). I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand blev frafaldet drøftet. Studienævnet antager, at årsagerne til frafald kan være flere, f.eks. følgende: 1. De studerende har valgt forkert uddannelse 2. At vilkårene for gruppearbejde ikke lever op til forventningerne, når det gælder grupperummenes fy- siske indretning samt tilstedeværelsen af fastknyttede undervisere/vejledere 3. At uddannelsen har skiftet adresse flytning fra Ballerup til Sydhavnen 4. At de studerende i København har andre vilkår end de studerende i Aalborg, når det gælder økonomi, afstand mellem bopæl og studiested, mm. Studienævnet har spurgt de studerende om frafaldsårsager, hvor tilbagemeldingen fra de studerende har været, at de frafaldne har valgt forkert. For at undersøge frafaldet nærmere vil Lise Schrøder følge de første semestre af uddannelsen i København tæt. Skolen og studienævnet vil gennemgå markedsføringsmaterialet igen, i den forbindelse vil der også blive inddraget studerende. Desuden anvendes der studiestartsundersøgel- ser. Dette for at sikre, at uddannelsen sigter mod de rigtige studerende. Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til frafaldet jf. tabel 1C, samt følge op på ovenstående. Kommentar studieleder og studienævnsformand Skolen har gennemgået markedsføringsmaterialet generelt mhp. at sikre, at vi ikke lokker potentielle stude- rende til at vælge uddannelsen på forkerte forudsætninger. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 5 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Gennemførelse Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg Andelen af studerende som gennemfører uddannelsen på normeret tid plus et år ligger for de seneste tre opgjorte år ( ), jf. tabel 1B, på hhv. 60 %, 52,9 % og 61,9 %. Nøgletallene for gennemførelse indike- rer, at gennemførelsesandelen for startårgangene ligger under den fakultetsfastsatte grænsevær- di, hvor andelen af studerende som gennemfører en bacheloruddannelse indenfor normeret tid plus et år ikke må ligge under 66 %. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at forholde sig til nøgletallene for gennemførelse jf. tabel 1B. 4 Frafaldet på fakultetets bacheloruddannelser på campus København: 2012: 30,8 %, 2011:40,6 %, 2010: 42,2 %, 2009: 49,2 %, 2008: 51,2 % og 2007: 26 %. 5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 10

11 Kommentar studieleder og studienævnsformand En mulig forklaring på at gennemførelsesandelen er under fakultetets grænseværdi på 66 % for studerende med studiestart 2008, 2009 og 2010 kan være, at en ny studieordning indføres fra og med 2010, se figur 1. Ordningen indebærer blandt andet, at alle kurser og projekter eksamineres. De studerende skal med andre ord vænne sig til en ny kultur. For studerende med studiestart 2011 er gennemførelsesandelen atter over 66 %. Fakultetets redegørelse Gennemførelse Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København Andelen af studerende som gennemfører uddannelsen på normeret tid plus et år ligger for de seneste tre opgjorte år ( ), jf. tabel 1C, på hhv. 75 %, 75 % og 36,4 %. Nøgletallene for gennemførelse indikerer, at gennemførelsesandelen for startårgang 2010 ligger under den fakultetsfastsatte grænseværdi for gennem- førelse, hvor andelen af studerende som gennemfører en bacheloruddannelse indenfor normeret tid plus et år, ikke må ligge under 66 %. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at forholde sig til nøgletallene for gennemførelse jf. tabel 1C. Kommentar studieleder og studienævnsformand En mulig forklaring på at gennemførelsesandelen falder fra 75 % for studerende med studiestart 2008 og 2009 og til 36,4 % i 2010 kan være, at en ny studieordning indføres fra og med 2010, se figur 1. Ordningen indebæ- rer blandt andet, at alle kurser og projekter eksamineres. De studerende skal med andre ord vænne sig til en ny kultur. Den meget lave gennemførelsesandel i 2010 og 2011 skyldes det ekstra store frafald på de pågældende år- gange. Figur 1: Indfasning af ny studieordning. 11

12 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 45, ,90 11/12 35, ,91 12/13 37, ,93 13/14 44, ,82 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg indikerer, at de stu- derendes effektivitet har ligget på niveau med eller over fakultetets gennemsnitlige effektivitet for bachelor- uddannelser på campus Aalborg 7. Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene for effektivitet jf. tabel 1D. Fakultetets redegørelse Tabel 1E: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 26, ,86 11/12 22, ,42 12/13 28, ,83 13/14 33, ,77 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København indikerer, at ef- fektiviteten for 2011/12 (0,42) ligger under fakultetets fastsatte grænseværdi for effektivitet, idet effektivite- ten for en uddannelse ikke må være mere end 10 procentpoint under fakultetets gennemsnitlige effektivitet på uddannelsesniveauet på pågældende campus de seneste opgjorte år 8. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at forholde sig til effektiviteten for 2011/12 jf. tabel 1E. Kommentar studieleder og studienævnsformand Den meget ringe effektivitet for 2011/12 skyldes en fejl ved registrering af P0 eksamen vedr. 26 studerende med opstart Hvis de 26 lades ude, er effektiviteten på samme niveau som andre år. (22,33/(53-26) = 0.83 ) 6 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressource- udløsende studerende. 7 Gennemsnitlige effektivitet for bacheloruddannelser på campus Aalborg: 10/11: 0,86 11/12:0,83, 12/13: 0,84, 13/14: 0,82. 8 Gennemsnitlige effektivitet for bacheloruddannelser på campus København: 2010/11: 0,78, 2011/12: 0,74, 2012/13: 0,78 og 2013/14: 0,80. 12

13 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Figur 2: Karaktergennemsnit ved eksaminer på landinspektøruddannelsens bachelordel. Studerende optaget 2012 [Qlikview, januar 2015]. Karaktergennemsnittet er meget lavt ved kursusmodulerne: Lineær Algebra, Calculus, Landmåling og kortkon- struktion samt Databearbejdning og vurdering. Reeksaminationer forår 2015 vedr. kursusmodulerne: Landmåling og kortkonstruktion samt Databearbejdning og vurdering kan rette lidt op på resultatet. Dette har medført, at studienævnet på et møde i marts diskuterede muligheden for at indføre et adgangskrav vedr. karakter i matematik (p.t. er kravet blot matematik A). Diskussionen er ikke afsluttet, men genoptages i august Studienævnet vil fremover løbende overvåge karaktergennemsnittet. 13

14 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Optagelse på bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er jf. adgangsbekendtgørelsen: - Bestået adgangsgivende eksamen (stx, hf, htx, hhx, Adgangskursus eller tilsvarende) - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Hovedparten af den anvendte litteratur er skrevet på dansk. Visse elementer dækkes af litteratur skrevet på engelsk. På uddannelsens kandidatdel er det omvendt. Projektmodulerne afrapporteres på dansk. På uddannelsens kandidatdel er projekterne som hovedregel skre- vet på engelsk. Undervisningen i matematik (Lineær Algebra og Calculus) på uddannelsens indledende semestre er tilrettelagt således, at niveau og indhold matcher adgangskravet vedr. matematik. Som nævnt under afsnit 1.5 er karaktergennemsnittene i de matematiktunge fag dog relativt lave, hvorfor det overvejes at indføre et specifikt adgangskrav i matematik A fx karakteren 4 eller 7 for at skabe endnu bed- re sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens (ønskede højere) faglige niveau. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progressi- on og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner Geografisk information steder, data og modeller 5 B/IB Intern 10 7-trinsskala Intern Lineær Algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 B/IB Intern Landmåling og rumlige modeller 5 B/IB Intern 2 Fast ejendom og udvikling af det bebyggede miljø 15 7-trinsskala Ekstern Kalkulus 5 7-trinsskala Intern Grundfaglig teori og metode videnskabsteori og geografisk informationsvidenskab 5 B/IB Intern Juridisk og geografisk analyse af områder 5 B/IB Ekstern 14

15 3. Byernes planlægning og arealforvaltning 15 7-trinsskala Intern By- og kommuneplanlægning 5 B/IB Intern Bygeografiske metoder 5 B/IB Intern Planjura og arealreguleringssystemet 5 7-trinsskala Intern 4 Det åbne lands planlægning og forvaltning 10 7-trinsskala Intern Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning 5 B/IB Intern Detaljeret opmåling 5 7-trinsskala Intern Landmåling og kortkonstruktion 5 7-trinsskala Intern Landmålingens fejlteori og det matematiske grundlag for kortprojektioner 5 B/IB Intern 5. Kortlægning og afsætning 15 7-trinsskala Ekstern Dataindsamling og modellering 5 B/IB Intern Databearbejdning og vurdering 5 7-trinsskala Ekstern 6. Bachelorprojekt (Matrikulær sagsudarbejdelse) Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar 20 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern Udvikling og omsætning af fast ejendom 5 B/IB Intern Særlige landinspektørarbejder: fast ejendom ejendomsretlige aspekter 5 7-trinsskala Intern SUM 180 Figur 3: Uddannelsesoversigt Uddannelsen er tilrettelagt med en klar progression inden for de enkelte fagområder: - landmåling og kortlægning, - geografisk information og infrastruktur for geografisk information samt - arealforvaltning og planlægning Det matematiske fundament for landmåling og kortlægning opbygges i løbet af 1. og 2. semester sideløbende med en introduktion til den mere praktiske side af fagområdet. Derpå følger kurser og projektarbejde på ud- dannelsens 4. og 5. semester, som yderligere opbygger såvel den praktiske som teoretiske side af fagområdet. På tilsvarende vis bygges et fundament vedrørende arealforvaltning og planlægning på de indledende seme- stre, hvorpå følger kurser og projektarbejde, som uddyber fagområdet på 3., 4. og 6. semester. 15

16 Fagområdet geografisk information og infrastruktur for geografisk information indgår som et element i flere kursus- og projektmoduler på 1., 2., 3., 4., 5. og 6. semester. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna- siale skoler? Spørgsmålet er ikke relevant. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Input fra censorformandskabet (og censorerne i øvrigt) har gennem de seneste 5-6 år fortrinsvist bestået af et årligt møde mellem studieledelsen (og en række yderligere repræsentanter fra fagmiljøet på AAU) i janu- ar/februar. Først i 2014, hvor censorkorpset for Landinspektøruddannelsen fik en ny formand, er der blevet udarbejdet en årsberetning. I årsberetningen fra 2014 nævner censorformanden, at 4 censorer har indberettet et ikke tilfredsstillende fagligt niveau. Dette giver dog ikke umiddelbart anledning til at overveje ændringer i tilrettelæggelsen af un- dervisning og eksamen. Der er konstateret en uensartet praksis med hensyn til håndtering af indberetninger fra censorer. Fremover vil semestersekretærerne følge en mere ensartet praksis. På de ovenfor nævnte møder mellem studieledelsen og censorformandskabet tages der normalt ikke referat. En undtagelse er dog mødet i Møderne har mere karakter af uformel erfaringsudveksling. Et af de tilba- gevendende punkter på møderne er censorformandskabets ønske om en mere jævn fordeling i brugen af alle medlemmer i censorkorpset, hvilket dog kan være vanskeligt på en lille uddannelse, hvor mange censoropga- ver knytter sig til projektarbejdet, og der som følge af svingninger i trends og de studerendes emnevalg kan være perioder, hvor der mest naturligt trækkes mere på visse censorer end på andre. Men for at imødekom- me udfordringen bedst muligt har studienævnet efter mødet 30. januar 2015 lagt en oversigt/statistik over brugen af de enkelte censorer ind i Moodle, hvori det fremadrettet forventes, at studiesekretærer og eksami- nator forlods orienterer sig, inden der overvejes censorer i forbindelse med nye censoropgaver. På møderne er et tilbagevendende emne desuden kvaliteten af uddannelsen målt på censorernes oplevede studenterpræ- stationer og karakterer på bacheloruddannelsens 6. semester. På mødet var det især et diskussions- punkt, at hele 4-5 (svarende til omkring 20-25%) af de studerende dumpede til eksamen i bachelorprojektet på 6. semester i Aalborg. Efter en længere diskussion med mange forskellige bud på årsagerne blev den mest oplagte konklusion, at der med årets score nok er tale om et enkeltstående tilfælde med et større mængde studerende, der ikke helt havde indset, hvilke markante faglige krav uddannelsen stiller til dem. 16

17 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 9 - og semestereva- lueringerne 10, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? De studerende har flere gange de seneste år gjort opmærksom på, at brug at videokonferencesystemer for- ringer undervisningen. Problemerne er løbende rapporteret til Institut for Planlægning, ITS m.fl. De studerende har endvidere påpeget, at studerende i Aalborg i det daglige har mere direkte adgang til un- derviserne end de studerende i København. Dette mærkes f.eks. i forbindelse med opgaveregning ved kurser på uddannelsens 5. semester. Men det er også et mere generelt fænomen, idet der til daglig kun sidder et par faste lærere tilknyttet fagmiljøet og dermed studiemiljøet i København. Dermed er det så som så med de studerendes mulighed for tæt kontakt til VIP er. Der er store problemer med det tekniske udstyr, som anvendes i forbindelse med øvelser og projektarbejde i fotogrammetri på 5. semester. Dette har i 2014 medført, at visse øvelser og dele af projektarbejdet ikke har kunnet gennemføres. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 11 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvik- ling? Af de seneste års uddannelsesevalueringer (der gennemføres sammen med undervisningsevalueringen på 6. semester) fremgår det, at alle studerende føler, at de i høj grad (2014: 83% i AAL; 40% i CPH) eller i hvert fald i nogenlunde grad (2014: 17% i AAL; 60% i CPH) er i stand til at leve op til de krav, som stilles til dem, jf. uddan- nelsens kompetenceprofil. Uddannelsen har generelt også levet op til de studerendes forventninger, lige som de alt overvejende finder det faglige niveau tilfredsstillende. Uddannelsesevalueringen fra 2014 viser med andre ord, at der er generel tilfredshed med uddannelsen, om- end tilfredsheden synes større i Aalborg end i København, jf. også procentsatserne ovenfor. Enkelte skriftlige kommentarer fra de studerende antyder, at dette kan have noget at gøre med, at der er meget lidt fast un- dervisningspersonale tilknyttet uddannelsen på campus i København, som de studerende har daglig adgang til, og som dermed kan være med til at opbygge en solid faglig identitet hos de studerende. Der er også forhold, som kan forbedres, når det gælder sammenhæng og studiebelastning. Undersøgelsen viser at: - 50% af de studerende i København finder, at sammenhængen i uddannelsen er dårlig eller meget dårlig. - 75% af de studerende i København finder, at fordelingen af studiebelastningen i hele uddannelsesforløbet er ujævn eller meget ujævn. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og - udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisnings- evalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert seme- ster en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitte- rende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittender- ne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannel- sens kompetenceprofil er opfyldt. 17

18 Problemet med sammenhæng kan være udtryk for, at lærerkræfterne hovedsageligt er stationeret i Aalborg og ikke i København. Problemet med manglende sammenhæng og at studiebelastningen opleves ujævn kan måske skyldes, at flere studerende i København ofte har job ved siden af studierne. Dette fremgår af en dimittendundersøgelse fra 2014 (Afsnit 2. Studiejobbets, praktikforløbets og projektsamarbejdets betydning). Blandt studerende dimitteret i 2012 fra København har 63 % haft studierelevant studiejob. 50 % har haft mere end 8 timers studierelevant arbejde om ugen. 67 % har haft mere end 8 timers ikke studierelevant arbejde om ugen. Blandt studerende dimitteret 2010, 2011 og 2012 fra Aalborg har 66 % haft studierelevant studiejob. 17 % har haft mere end 8 timers studierelevant arbejde om ugen. 37 % har haft mere end 8 timers ikke studierelevant arbejde om ugen. Stort set alle (88-92 %), som har haft studiejob vurderer, at det ikke har forlænget studierne. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Flere semesterkoordinatorer har i semesterevalueringsrapporter gjort opmærksom på, at brug af videokonfe- rencesystemer forringer undervisningen. Problemerne er løbende rapporteret til Institut for Planlægning, ITS m.fl. Det påpeges endvidere, at undervisningen i fotogrammetri skal forbedres. Undervisningen vil i 2014 ho- vedsagelig være baseret på eksterne undervisere med begrænset erfaring i at undervise. Studieordningen er under revision. Revisionsarbejdet blev indledt i 2014 dels på baggrund af ministeriets fo- kus på små uddannelser, dels på grund af et ønske fra undervisere på ingeniøruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning. Undervisere indenfor energiplanlægning vil gerne, at faget energiplanlægning oppriorite- res. Dette får indflydelse på landinspektøruddannelsen, fordi hele 3. semester og en række kurser er fælles på de to uddannelser. Den nye ordning forventes at træde i kraft fra og med 1/9 2016, og vil blandt andet betyde en øget samlæs- ning mellem Landinspektørvidenskab, By-, energi og miljøplanlægning samt Geografiuddannelsen, således at de tre små uddannelser hver især og tilsammen også er økonomisk bæredygtige på sigt. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddan- nelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide- reudvikling? De studerende i København har flere gange gjort opmærksom på, at de fysiske forhold i forbindelse med grupperum i Sydhavnen ikke er optimale. Der er problemer med udluftning, støj, rengøring og plads. Der er endvidere problemer med udluftning i de grupperum og undervisningslokaler, der benyttes på 1. og 2. seme- ster i Aalborg. Problemerne er rapporteret til Institut for Planlægning, lige som de har været påpeget gentag- ne gange i forbindelse med de seneste års centralt gennemførte studiemiljøvurderinger. 18

19 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner for Planlægning 1. Geografisk information ste- der, data og modeller for Planlægning. Energi og Miljø (EM), Statens Bygge- forskningsinstitut. Ekstern lektor, Jens Christensen (tidli- gere PLAN ansat) 1. Lineær Algebra Institut for Matematiske Fag 1. Problembaseret læring i viden- skab, teknologi og samfund PBL in Engineering Education Research Group, Institut for Planlægning 1. Landmåling og rumlige model- ler 2. Fast ejendom og udvikling af det bebyggede miljø for Planlægning. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg for Planlægning. Energi og Miljø (EM), Statens Bygge- forskningsinstitut. Ekstern lektor, Jens Christensen (tidli- gere PLAN ansat) 2. Kalkulus Institut for Matematiske Fag 2. Grundfaglig teori og metode videnskabsteori og geografisk informationsvi- denskab for Planlægning 2. Juridisk og geografisk analyse af områder 3. Byernes planlægning og areal- forvaltning for Planlægning. Statens Byggeforskningsinstitut for Planlægning. By, Bolig og Ejendom (BBE) og Energi og Miljø (EM), Statens Byggeforskningsinstitut 3. By- og kommuneplanlægning for Planlægning. Center for Mobilitet og Urbane Studier (C- MUS), Institut for Arkitektur og Medieteknologi. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byggeforskningsinstitut 3. Bygeografiske metoder for Planlægning. Center for Mobilitet og Urbane Studier (C- MUS), Institut for Arkitektur og Medieteknologi. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byggeforskningsinstitut 3. Planjura og arealreguleringssy- 19

20 stemet 4. Det åbne lands planlægning og forvaltning 4. Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning for Planlægning. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. Juridisk institut for Planlægning for Planlægning 4. Detaljeret opmåling for Planlægning 4. Landmåling og kortkonstruktion for Planlægning 4. Landmålingens fejlteori og det Institut for Matematiske Fag matematiske grundlag for kortprojektioner 5. Kortlægning og afsætning for Planlægning 5. Dataindsamling og modellering for Planlægning. På dele af kurset (godt 1/3) for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet fotogrammetri - trækkes der på eksterne undervisere fra Zeiss. Under- visningsassistent, Claus Nørr Lorentzen (Brock & Michel- sen, Zeiss) 5. Databearbejdning og vurdering for Planlægning. Institut for Matematik. På dele af kurset (ca. halvdelen) for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet fotogrammetri - trækkes der på eksterne undervisere fra Geodatastyrelsen. Undervisningsassi- stent, Eskil Kjærshøj Nielsen (Geodatastyrelsen). Under- visningsassistent, Andrew Christopher Flatman (Geodata- styrelsen) 6. Bachelorprojekt (Matrikulær sagsudarbejdelse) 6. Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar 6. Udvikling og omsætning af fast ejendom 6. Særlige landinspektørarbejder: fast ejendom ejendomsretlige aspekter for Planlægning. Ekstern lektor, Marie Kristine Klaustrup (CK Landinspektørerne A/S). Ekstern lektor, Morten Ørtved (LE34). for Planlægning. for Planlægning. Ekstern lektor, Lars Anton Jensen (Prak- tiserende landinspektør) for Planlægning. Ekstern lektor, Lars Emil Vindfeld Møller 20

21 (LE34). Ekstern lektor Marie Kristine Klaustrup (CK Land- inspektørerne A/S) Tabel 4.1B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, København Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner for Planlægning 1. Geografisk information ste- der, data og modeller for Planlægning. Energi og Miljø (EM), Statens Bygge- forskningsinstitut. Ekstern lektor, Jens Christensen (tidli- gere PLAN ansat) 1. Lineær Algebra Institut for Matematiske Fag 1. Problembaseret læring i viden- skab, teknologi og samfund PBL in Engineering Education Research Group, Institut for Planlægning 1. Landmåling og rumlige model- ler 2. Fast ejendom og udvikling af det bebyggede miljø for Planlægning. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg. for Planlægning. Energi og Miljø (EM), Statens Bygge- forskningsinstitut. Ekstern lektor, Jens Christensen (tidli- gere PLAN ansat) 2. Kalkulus Institut for Matematiske Fag 2. Grundfaglig teori og metode videnskabsteori og geografisk informationsvi- denskab for Planlægning 2. Juridisk og geografisk analyse af områder 3. Byernes planlægning og areal- forvaltning for Planlægning. Statens Byggeforskningsinstitut for Planlægning. By, Bolig og Ejendom (BBE) og Energi og Miljø (EM), Statens Byggeforskningsinstitut 3. By- og kommuneplanlægning for Planlægning 3. Bygeografiske metoder for Planlægning 3. Planjura og arealreguleringssy- stemet for Planlægning. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. Juridisk institut 4. Det åbne lands planlægning og 21

22 forvaltning for Planlægning 4. Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning for Planlægning 4. Detaljeret opmåling for Planlægning 4. Landmåling og kortkonstruktion for Planlægning 4. Landmålingens fejlteori og det Institut for Matematiske Fag matematiske grundlag for kortprojektioner 5. Kortlægning og afsætning for Planlægning 5. Dataindsamling og modellering for Planlægning. På dele af kurset (ca. 1/3) for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet fotogrammetri - trækkes der på eksterne undervisere fra Zeiss. Under- visningsassistent, Claus Nørr Lorentzen (Brock & Michel- sen, Zeiss) 5. Databearbejdning og vurdering for Planlægning. Institut for Matematik. På dele af kurset (ca. halvdelen) for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet fotogrammetri - trækkes der på eksterne undervisere fra Geodatastyrelsen. Undervisningsassi- stent, Eskil Kjærshøj Nielsen (Geodatastyrelsen). Under- visningsassistent, Andrew Christopher Flatman (Geodata- styrelsen) 6. Bachelorprojekt (Matrikulær sagsudarbejdelse) 6. Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar 6. Udvikling og omsætning af fast ejendom 6. Særlige landinspektørarbejder: fast ejendom ejendomsretlige aspekter for Planlægning. Ekstern lektor, Marie Kristine Klaustrup (CK Landinspektørerne A/S). Ekstern lektor, Morten Ørtved (LE34). for Planlægning. for Planlægning. Ekstern lektor, Lars Anton Jensen (Prak- tiserende landinspektør) for Planlægning. Ekstern lektor, Lars Emil Vindfeld Møller (LE34). Ekstern lektor Marie Kristine Klaustrup (CK Land- inspektørerne A/S) 22

23 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? I tabel 4.2A kan de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion opgøres for de seneste tre år baseret på følgende VIP er fra hvert forskningsmiljø: Kai Borre, Lars Bolet, Erik Kjems, Darius Plausinaitis, Jan Kloster Staunstrup. Henning Sten Hansen, Line Træholt Hvingel, Morten Fuglsang, Christian Aunsborg, Finn Kjær Christensen, Carsten Jahn Han- sen, Henrik Harder, Mia Hesselkjær, Anne Lise Schrøder, Michael Tophøj Sørensen, Thomas Balstrøm, Brian Albinius Graugaard, Esben Dalsgaard Johansen, Charlotte Glümer, Catrine Gylling, Liva Kaugure, Rikke Lynge Storgaard, Karin Haldrup, Erik Stubkjær, Anders Knørr Lyseen, Bente Schmidt Nielsen, Christian Nøhr. Stig Enemark, Daniel Galland, Anne Lorentzen, Jørgen Møller, Hans Peter Therkildsen, Lars Brodersen, Esben Munk Sørensen, Bo Vagnby, Niels Agerholm, Bahar Araghi, Kasper Klitgaard Berthelsen, Anna- Grethe Bloch, Esben Norby Clemens, Kim Højgaard- Hansen, Jens Juhl, Harry Spaa- bæk Lahrmann, Svend Tøfting, Nerius Tradidauskas, Teresa Næss, Christian Sejer Pedersen, Steffen Pedersen, Henrik Møller, Carsten Bech, Patrick Arthur Driscoll, Jens Peter Cederholm, Rasmus Øster- gaard Nielsen, Sten Rasmussen, Karsten Jensen, Lea Louise Holst Laursen. Tabel 4.2A: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 12 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau Forskningsmiljø Danish 1 GPS Center Peer reviewed bogbidrag (1 VIP på campus Peer reviewed konferencebidrag Aalborg) niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 1 Øvrige 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 3 Forskningsmiljø Geoinformatik (8 VIP er på campus København og 1 VIP på campus Aalborg) niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 3 niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 12 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. 23

24 Forskningsmiljø Land Management & Geoinformatics (21 VIP er på campus Aalborg og 2 VIP er på campus København) 1 Peer reviewed bogbidrag 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 1 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 1 Øvrige 3 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 2 niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 5 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 3 1 Peer reviewed bogbidrag 7 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 2 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige 15 7 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange under- visere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Tabel 4.3A: opgørelse over undervisningsaktiviteter (2013/14), bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab, Aalborg og København Antal VIP-årsværk 4,52 Antal VIP-undervisere 33 Antal DVIP 13 -årsværk 0,29 Antal DVIP-undervisere 10 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 15,6 Antal ressourceudløsende studerende Studerende/VIP-ratio (personer) 54 1,64 13 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæ- ser (honorar), ekstern klinisk lektor. 24

25 Den seneste opgjorte VIP/DVIP- ratio på hovedområde på landsplan ligger på 6,9 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2014). Selv om der undervises på to campi (Aalborg og København), så skelnes der ikke mellem, hvor underviserne sidder. Al undervisning planlægges samlet og rekvireres på tværs af Aalborg og København. Det giver en større fleksibilitet og giver mulighed for at stille med en større del af undervisningen som forskningsbaseret. Det giver til gengæld flere rejseudgifter for instituttet og stiller større krav til mobiliteten blandt underviserne. Visse forskningsmiljøer inden for landinspektørområdet er sårbare (navnlig Land Management i København og Surveying and Mapping i Aalborg) i hvert fald potentielt. 14 VIP/DVIP- ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP- ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og ma- ster). 25

26 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relati- on til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Sektionslederne i instituttets 6 sektioner har til opgave at afholde MUS for alle videnskabelige medarbejdere og ved den lejlighed diskuteres den pædagogiske kompetenceudvikling altid med medarbejderen. Når det gælder medarbejdere på ph.d.- stipendiatniveau så vil de blive vejledt af lektorer og professorer i forbindelse med at de deltager i undervisningen. De får også gennem ph.d.- skolen tilbud om at opkvalificere deres under- visningskompetence. Når det gælder medarbejdere på postdoc- og adjunktniveau får de altid tilbud om at deltage i et længerevarende adjunktpædagogikumforløb over 3 semestre. Dette forløb (eller et lignende for- løb taget eksternt) er en forudsætning for en ansættelse som lektor eller professor ved instituttet. Hvis ikke det er på plads inden fastansættelse, så kræver det, at et alternativt pædagogisk opkvalificeringstilbud gives den pågældende medarbejder. Derudover er der ved instituttet (UC PBL) udviklet kursustilbud for pædagogisk opkvalificering, som mange medarbejdere har benyttet sig af. De medarbejdere der selv finder relevante for- løb og kurser vil altid få en positiv behandling af ledelsen og økonomisk hjælp til gennemførelse af disse selv- stændige initiativer. Det er dog påkrævet, at nærmeste leder i form af sektionslederne godkender dis- se initiativer. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvik- ling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Ved MUS udarbejdes der altid handlingsplaner for medarbejdernes udviklingsmuligheder. Disse handlingspla- ner er netop lavet med henblik på en opfølgning, hvor resultaterne og implementeringen af resultaterne eva- lueres. Det er sektionsledernes og medarbejdernes fælles ansvar at følge op på de aftaler, der bliver indgået under en MUS. Der har i de foregående år været særligt fokus på opkvalificeringen af de medarbejdere, der ikke tidligere har undervist med udgangspunkt i en PBL kontekst og det gælder især institut- tets medarbejdere i København. Her har der været arrangeret konkrete efteruddannelsesinitiativer for disse medarbejdere, som de er blevet kraftigt opfordret til at deltage i. I forbindelse med anvendelse af videokonferenceudstyr i undervisningen har der været afholdt seminarer, hvor dette emne er ble- vet konkret behandlet, og underviserne har fået en mulighed for at prøve sig selv af under forhold, der kræver avanceret audio/visuelt (A/V) udstyr. Det skal også nævnes, at der i de foregående år er gjort meget ud af at opkvalificere medarbejdernes kompetencer på Moodle. Her har der også været afholdt flere kursusforløb for både undervisere såvel som for de administrative medarbejdere beskæftiget med undervisning og undervis- ningskompetencer. 26