ÅRSBERETNING for 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING for 2001"

Transkript

1 ÅRSBERETNING for 2001 Pengeinstitutankenævnet

2

3 ÅRSBERETNING for 2001 København marts 2002

4

5 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Formandens bemærkninger Ankenævnet, medlemmer og medarbejdere Ankenævnets kompetence Statistik Fejl i boligberegninger Oversigt over emner, der har været behandlet i tidligere årsberetninger Domme afsagt i 2001, hvor Pengeinstitutankenævnet tidligere har afsagt kendelse Udvalgte kendelser afsagt i Bilag: Ankenævnets vedtægter...75

6

7 5 1. Formandens bemærkninger Af de statistiske oplysninger i årsberetningens afsnit 5 fremgår, at Pengeinstitutankenævnet i 2001 modtog 458 klager. Dette er et fald i forhold til 2000, hvor antallet var 502. Antallet af modtagne klager har været bemærkelsesværdigt stabilt gennem de senere år, idet det i perioden fra 1996 til 2001 har svinget omkring 500 (mellem 458 og 529). Set i forhold til antallet af kunder, engagementer og enkelttransaktioner må dette niveau siges at være forholdsvis beskedent. En del af forklaringen må antages at være, at et stort antal sager løses internt i de enkelte pengeinstitutter på en for kunden tilfredsstillende måde, således at de ikke bliver til klagesager ved Ankenævnet. Som det ligeledes fremgår af de statistiske oplysninger, var 330 sager til behandling i selve nævnet. I disse sager fik klageren helt eller delvis medhold i 107 sager eller 32% af sagerne. Dette ligger på det sædvanlige niveau. Det må tages i betragtning, at klageren også har fået helt eller delvis medhold i de 102 sager, der er registreret som opfyldt/forligt under sagens behandling ved nævnets sekretariat. I de i alt 464 sager, som blev afsluttet i 2001, fik klageren således helt eller delvis medhold i tilsammen 209 sager eller 45% af sagerne. Ved vurderingen må det dog yderligere tages i betragtning, at delvis medhold ikke helt sjældent dækker over, at klageren får medhold på et i forhold til klagen som helhed forholdsvis ubetydeligt punkt. I de 107 sager, hvor klageren helt eller delvis fik medhold ved nævnet, har pengeinstituttet i 9 tilfælde givet underretning om, at det ikke ønsker at være bundet af nævnets kendelse, jf. vedtægternes 11, stk. 2. Der er således fortsat tale om en tilfredsstillende lav ikke-efterlevelses-procent. Pengeinstitutankenævnet har nu fået sin egen hjemmeside, der findes på Her kan man bl.a. finde samtlige kendelser afsagt af nævnet siden oprettelsen i En nærmere omtale findes i årsberetningens afsnit 4. I årsberetningen for 1999 omtalte jeg, at antallet af klager vedrørende kautionsforpligtelser fortsat er betydeligt. Denne årsberetning indeholdt endvidere en nærmere gennemgang af Ankenævnets praksis vedrørende bestemmelsen i bank- og sparekasselovens 41 om pengeinstituttets pligt til at underrette kautionisten om skyldnerens misligholdelse, herunder af det behov for en lovgivningsmæssig opstramning af bestemmelsen, som nævnets praksis havde afdækket. Forbrugerrådet og Finansrådet udsendte den 14. september 2001 i fællesskab et dokument betegnet Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning til regler for privat kaution. Det fremgår heraf, at organisationerne er enige om, at der på en række væsentlige punkter er behov for at forbedre kautionistens retsstilling ved at ændre gældende regler eller indføre nye regler, enten ad lovgivningens vej eller i pengeinstitut-

8 6 ternes praksis. Der er således bl.a. enighed om, at pengeinstituttet ved kautionsaftalens indgåelse på nærmere angiven måde skal informere kautionisten om skyldnerens økonomi, at der ikke bør stilles kaution for gammel gæld, at brugen af alskyldserklæringer bør afskaffes, at kautionsforpligtelser højst skal være gældende i 10 år, for kassekreditter højst i 5 år, medmindre pengeinstituttet har rejst krav inden fristens udløb, at kautionisten hvert år skal have skriftlig meddelelse om størrelsen af den sikrede gæld, og at bank- og sparekasselovens 41 bør ændres som foreslået i nævnets årsberetning for De sidste 4 punkter er medtaget i et udkast til ændring af bank- og sparekasseloven (ny 41 a), som Finanstilsynet har udsendt til høring den 13. februar Det er glædeligt, at de erfaringer, der gøres i nævnets praksis, på denne måde kan danne grundlag for gennemførelse af bedre regler og praksis på flere niveauer. Jeg synes også, at det er værd at bemærke sig, at det har været muligt for Forbrugerrådet og Finansrådet at nå frem til en fælles holdning, der i høj grad vil bidrage til at sikre kautionisterne en bedre beskyttelse. Pengeinstitutankenævnet har gennem alle årene løbende modtaget klager vedrørende fejl i boligberegninger. En boligberegning er en konsekvensberegning vedrørende et påtænkt hus- eller lejlighedskøb, som skal vise, om kunden har råd til købet. Antallet af klager vedrørende fejl begået af pengeinstitutterne i sådanne beregninger er steget gennem de senere år, og jeg har derfor i år valgt at gennemgå nævnets praksis på dette område, jf. årsberetningens afsnit 6.

9 7 2. Ankenævnet, medlemmer og medarbejdere Pengeinstitutankenævnet blev stiftet i 1988 af Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening (nu Finansrådet), Sammenslutningen Danske Andelskasser og Forbrugerrådet. Nævnet påbegyndte sin virksomhed den 1. august Ankenævnet er i medfør af forbrugerklagenævnslovens 12, stk. 2, godkendt af Forbrugerklagenævnet til at behandle klager i overensstemmelse med 2 i sine vedtægter, jf. nærmere nedenfor. Ankenævnets vedtægter er optrykt som bilag til årsberetningen. Ankenævnets formand er højesteretsdommer, dr. jur. Peter Blok. Næstformænd er landsdommer John Mosegaard, Østre Landsret, og landsdommer Lars Lindencrone Petersen, Østre Landsret. Ankenævnets medlemmer er udpeget af Finansrådet (efter aftale med Sammenslutningen Danske Andelskasser) og af Forbrugerrådet. I den enkelte sags behandling deltager foruden formanden eller en næstformand to medlemmer udpeget af pengeinstitutsektoren og to medlemmer udpeget af Forbrugerrådet. Ankenævnets medlemmer har i 2001 været følgende: Udpeget af Finansrådet: Chefjurist Karin Duerlund, Spar Nord Bank Juridisk Chef Karen Frøsig, Sydbank (fra 1. april 2001) Juridisk chef Peter Stig Hansen, Jyske Bank Vicedirektør Niels Bolt Jørgensen, Nordea Bank Danmark Afdelingsdirektør Allan Pedersen, Danske Bank (indtil 1. maj 2001) Underdirektør Bjarne Lau Pedersen, Danske Bank Chefjurist Ole Reinholdt, Lokale Pengeinstitutter Vicedirektør Erik Sevaldsen, Danske Bank Deputy Chief Legal Officer Ole Simonsen, Nordea Bank Danmark Udpeget af Forbrugerrådet: Rådsmedlem Lisbeth Baastrup, Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd Afdelingschef Villy Dyhr, Forbrugerrådet Cand.polit. Timme B. Døssing, Forbrugerrådet (indtil 6. februar 2001) Cand.polit. Kåre Klein Emtoft, Forbrugerrådet Cand.jur. Mette Frøland, Forbrugerrådet Rådsmedlem, cand.polit. Inge Frølich, Forbundet af Offentligt Ansatte Forbundskonsulent Jette Kammer Jensen, AOF Cand. jur. Sonny Kristoffersen, Forbrugerrådet

10 8 Cand. scient. pol. Grit Munk, Forbrugerrådet (fra 6. Februar 2001) Civiløkonom Leif Nielsen Direktør, cand. oecon. Jørn Ravn, Boligselskabet BSB Ankenævnets sekretariat har i 2001 beskæftiget følgende medarbejdere: Sekretariatschef, cand. jur. Henrik Davidsen Fuldmægtig, cand. jur. Heidi Egger Sekretær Ulla Dam-Amby Sekretær Heidi Due

11 9 3. Ankenævnets kompetence Som nævnt ovenfor er Ankenævnet oprettet i medfør af forbrugerklagenævnsloven. Bestemmelserne om Ankenævnets kompetence findes i vedtægternes 2-5 og 7. Efter 2, stk. 1, behandler Ankenævnet klager over "danske pengeinstitutter og deres herværende datterselskaber". Ankenævnet er også kompetent til at behandle klager over pengeinstitutter, der ikke er medlem af nogen af stifterorganisationerne, hvilket gælder visse mindre sparekasser og andelskasser. Ankenævnets kompetence omfatter ikke pengeinstitutter, der er hjemmehørende i Grønland og på Færøerne. Klager over grønlandske pengeinstitutter kan indbringes for Forbrugerklageudvalget, Grønlands Hjemmestyre. På Færøerne er der ikke etableret ordninger for udenretslig behandling af tvister mellem pengeinstitutter og deres kunder. Med hensyn til datterselskaber af danske pengeinstitutter kan nævnes, at Ankenævnet behandler klager over bl.a. finansieringsselskaber. Nævnet kan tillige behandle klager over danske filialer af udenlandske pengeinstitutter. Også udenlandske filialer af danske pengeinstitutter må som udgangspunkt anses for omfattet af Ankenævnets kompetence, medens dette derimod ikke gælder udenlandske datterselskaber af danske pengeinstitutter. Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold, jf. 2, stk. 2. Klager fra erhvervsdrivende kan dog behandles, såfremt de ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private kundeforhold. Efter Ankenævnets faste praksis behandler man ikke klager fra aktie- eller anpartsselskaber. En betingelse for Ankenævnets kompetence, som ikke er nævnt i vedtægterne, men som følger af sammenhængen med forbrugerklagenævnsloven, er, at klagen skal angå en konkret formueretlig tvist. Dette indebærer, at forespørgsler og klager af anden art, herunder om tilsidesættelse af god pengeinstitutpraksis, ikke realitetsbehandles, medmindre der foreligger en naturlig sammenhæng med en konkret formueretlig tvist. Finanstilsynet, som indtil Ankenævnets etablering behandlede klager over pengeinstitutter, behandler ikke længere klagesager, men vil fortsat besvare spørgsmål, der som led i forberedelsen af en retssag stilles med rettens godkendelse. Efter vedtægternes 5 kan Ankenævnet bl.a. ikke behandle klager vedrørende sager, som er afgjort ved endelig dom. Ankenævnet vil i reglen også afvise klager vedrørende sager, i hvilken en fogedret har truffet afgørelse. Med hensyn til klager vedrørende sager, som verserer ved domstolene, gælder efter retsplejelovens 361, at vedkommende ret på begæring kan træffe bestemmelse om

12 10 sagens forelæggelse for Ankenævnet. En klage, der er indsendt af en part uden rettens tilladelse, vil blive afvist. De i 2-5 nævnte forhold påses af Ankenævnets sekretariat, som efter vedtægternes 6 kan afvise klager, der af en af de nævnte grunde utvivlsomt falder uden for Ankenævnets kompetence. Efter 7 kan Ankenævnet - men ikke sekretariatet - afvise sager, der på grund af usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde findes uegnede til behandling i Ankenævnet. Såfremt en forsvarlig stillingtagen til sagen ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, herunder navnlig parts- og vidneforklaringer, vil sagen blive afvist. Det sker relativt ofte, at Ankenævnet ser sig nødsaget til at afvise en sag af denne grund. Parternes afvigende opfattelse af et hændelsesforløb vil imidlertid ikke i sig selv afskære Ankenævnet fra at realitetsbehandle sagen under anvendelse af sædvanlige bevisbyrderegler, hvis man anser dette for forsvarligt.

13 Primo december 2001 blev Ankenævnets hjemmeside åbnet. På hjemmesiden omtales Ankenævnets grundlag, sammensætning og arbejdsform. Der er en vejledning vedrørende indgivelse af klage, og klageskema kan enten printes direkte ud fra siden eller bestilles elektronisk, hvorefter sekretariatet fremsender klageskema. På hjemmesiden er der uddrag af Ankenævnets årsberetninger med statistiske oplysninger samt gengivelse af formandens indlæg. Via hjemmesiden er der adgang til at søge i de over kendelser, som Ankenævnet hidtil har afsagt. Søgning kan ske via fritekstsøgning, eller der kan søges via et emneregister. Søgning kan endvidere tidsbegrænses. De kendelser, som pågældende pengeinstitut har valgt ikke at følge, jf. Ankenævnets vedtægters 11, stk. 2, er markeret særskilt, ligesom kendelser, der er udvalgt til offentliggørelse i Ankenævnets årsberetning, også er markeret. For tiden arbejdes der på at foretage en markering af de kendelser, hvor der foreligger en efterfølgende domstolsafgørelse. Denne vil blive tilgængelig via hjemmesiden, medmindre afgørelsen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, hvortil der i så fald vil blive henvist. Endelig er der links til andre godkendte ankenævn og til relevante offentlige myndigheder. I samme forbindelse kan der være anledning til at gøre opmærksom på der er etableret af Finansrådet. På denne side kan der ses en oversigt over pengeinstitutternes rentesatser på ind- og udlån.

14 12

15 13 5. Statistik Antallet af modtagne klagesager har siden nævnets etablering den 1. august 1988 udviklet sig således: 1988: : : : : : : : : : : : : : 529 Af de i 2001 modtagne 458 sager verserede ved årets udgang 152 sager. De resterende 306 sager, tillige med 158 af de pr. 1. januar 2001 verserende 159 sager indkommet i , eller i alt 464 sager blev færdigbehandlet i Af de 464 behandlede sager bortfaldt 102 sager i medfør af vedtægternes 8, stk. 4, om opfyldelse eller forlig. 32 sager blev afsluttet ved sekretariatets afvisning efter en eller flere af bestemmelserne i vedtægternes 2-5 eller af ordensmæssige grunde (manglende indbetaling af gebyr m.v.). Ankenævnet behandlede i alt 330 sager i Sagernes udfald fremgår af nedenfor gengivne skema, hvor tallene for er medtaget til sammenligning: Overført fra året før Modtagne i året Til behandling Afsluttet ved kendelse: Heraf: Klager fuldt medhold Klager delvist medhold Pengeinstituttet medhold Afvist Afsluttet af sekretariatet: Heraf: Opfyldt/forligt Afvist I alt afsluttede: Under forberedelse/afventer nævnsbehandling: I de sager, der har været behandlet i 2001, har det indklagede pengeinstitut i 9 tilfælde givet underretning om, at det ikke ønsker at være bundet af en kendelse, som har

16 14 givet klageren helt eller delvist medhold, jf. herved vedtægternes 11, stk. 2. Klagere har i ingen af disse sager begæret bistand til sagens indbringelse for domstolene, jf. forbrugerklagenævnslovens 10, stk. 2.

17 15 6. Fejl i boligberegninger Indledning Af Peter Blok En boligberegning er en konsekvensberegning vedrørende et påtænkt hus- eller lejlighedskøb, som skal vise, om kunden har råd til købet. I praksis anvendes også andre betegnelser, eksempelvis økonomiberegning, boligøkonomirapport, rådighedsberegning eller blot konsekvensberegning. I beregningen indgår ikke alene de faste udgifter vedrørende boligen, herunder prioritetsydelser, ejendomsskatter og forsikringer de såkaldte ejerudgifter, som i reglen fremgår af ejendomsmæglerens salgsopstilling men også andre faste udgifter, husstandens indtægter og den beregnede skat, og beregningen skal således vise, hvad der bliver tilbage som rådighedsbeløb, dvs. til mad, tøj, fornøjelser m.v. Det siger næsten sig selv, at sådanne beregninger rummer mange muligheder for fejl, fejlskøn eller forglemmelser, som efterfølgende kan føre til skuffelser for kunden. Klager over fejl i boligberegninger er da også en velkendt sagstype i Pengeinstitutankenævnet, og antallet af sådanne klager har været stigende gennem de senere år. Således er der i årene afsagt i alt 18 kendelser vedrørende klager over fejl i boligberegninger, hvilket er næsten lige så mange som i de foregående 10 år tilsammen (i alt 21 kendelser). Årsagen til stigningen i antallet af klager er næppe, at fejlprocenten er steget, men snarere, at det er blevet mere og mere almindeligt, at pengeinstitutter udfører disse beregninger for deres kunder. I en af de tidlige sager, sag 212/1989, påberåbte pengeinstituttet sig bl.a., at det normalt ikke hørte til den pågældende afdelings forretningsområde at udføre beregninger af denne karakter. Pengeinstitutankenævnet fandt, at dette var uden betydning for sagens afgørelse. I dag er boligberegninger blevet så almindelige, at en tilsvarende undskyldning for en begået fejl næppe kan tænkes fremført. Det forekommer ofte, at kundens anmodning om udarbejdelse af en boligberegning følges op af en anmodning om, at pengeinstituttet i givet fald medvirker ved restfinansieringen af boligkøbet ved at yde et boliglån til indfrielse af sælgerpantebrevet eller ud over dette. I disse tilfælde indgår boligberegningen i pengeinstituttets kreditvurdering og udføres således ikke alene i kundens, men også i pengeinstituttets egen interesse. I nogle tilfælde udføres boligberegningen af et pengeinstitut, som kunden påtænker at skifte til i forbindelse med flytning. De netop nævnte forhold er formentlig en del af forklaringen på, at det vistnok er sædvanligt, at pengeinstituttet ikke beregner sig gebyr for udarbejdelsen af en boligberegning. I sag 209/1998 havde klageren fået udarbejdet en boligberegning i sit pengeinstitut, men hun og hendes samlever valgte efterfølgende at optage det ønskede boliglån i samleverens pengeinstitut. Da klagerens pengeinstitut blev bekendt hermed, debiterede det klagerens konto et gebyr for udarbejdelse af boligberegning

18 16 på kr. svarende til ca. 2 timers arbejde. Det var ubestridt, at klageren ikke forud for udførelsen af boligberegningen var gjort opmærksom på, at pengeinstituttet ville kræve betaling for beregningen i tilfælde af, at det ikke efterfølgende skulle medvirke ved finansieringen, og Ankenævnet fandt heller ikke, at klageren måtte påregne dette. Nævnet fandt derfor, at debiteringen var uberettiget. Ansvarsgrundlag Et erstatningsansvar for pengeinstituttet forudsætter, at pengeinstituttets medarbejder ved udarbejdelsen af boligberegningen har begået en fejl, der kan tilregnes den pågældende som uagtsom. Af væsentlig betydning i denne forbindelse er, at medarbejderen i almindelighed må kunne lægge de oplysninger, som bliver givet af kunden, til grund. Der kan derfor som udgangspunkt ikke pålægges pengeinstituttet ansvar, hvis det senere viser sig, at disse oplysninger ikke var rigtige. Erstatningsansvar kan i disse tilfælde kun komme på tale, hvis medarbejderen efter oplysningens karakter eller af andre særlige grunde burde have indset, at oplysningen var forkert. Et typetilfælde er forkerte oplysninger om størrelsens af kundens indtægt (husstandens samlede indtægt), jf. sagerne 162/1995, 350/1999, 370/1999, 424/1999, 473/1999, 475/1999 og 50/2000. Bortset fra, at pengeinstituttet i sag 424/1999 erkendte en mindre fejl ved registreringen af den ene samlevers indtægt, blev pengeinstituttet i disse sager frifundet med henvisning til, at det måtte lægges til grund, at oplysningerne vedrørende indtægtsforholdene hidrørte fra kunderne selv. I almindelighed må det anbefales, at pengeinstituttet anmoder om forevisning af årsopgørelse, forskudsregistrering eller lønsedler, men det kan som udgangspunkt ikke anses for ansvarspådragende, at pengeinstituttet forlader sig på mundtlige oplysninger fra kunden. Selv om skriftligt materiale til dokumentation af indtægtsforholdene er forevist, kan der opstå fejl, som ikke kan bebrejdes pengeinstituttet, fordi forholdene har ændret sig, uden at dette oplyses af kunden, eller fordi kunden har undladt at oplyse om andre forhold af betydning, eksempelvis om pensionsbidrag, der opkræves af arbejdsgiveren. Påberåber kunden sig, at der ikke er taget højde for mundtligt meddelte supplerende oplysninger, eksempelvis om indtægtsnedgang i forhold til de oplysninger, der er indeholdt i en forevist årsopgørelse, vil kunden alligevel have svært ved at trænge igennem med et erstatningskrav, dels på grund af den bevisusikkerhed, som typisk vil foreligge, dels fordi det må påhvile kunden at gennemgå den udarbejdede boligberegning og i denne forbindelse i rimeligt omfang at kontrollere de oplysninger, som er lagt til grund, jf. nedenfor. Alt i alt må det konstateres, at efterfølgende skuffelser med hensyn til rådighedsbeløbets størrelse, som skyldes, at den faktiske indtægt ikke svarer til det, der er lagt til grund i boligberegningen, kun undtagelsesvis vil kunne begrunde et erstatningsansvar for pengeinstituttet. Det samme kan næppe overraskende siges om efterfølgende skuffelser, som skyldes, at de faste udgifter viser sig at udgøre et større samlet beløb end forudsat i

19 17 boligberegningen, fordi visse poster er ansat til for lave beløb eller helt er glemt, jf. sagerne 258/1996 (bl.a. ikke taget højde for udgiften til et billån), 104/2000 (udgifter til el, vand, varme, ejendomsskatter og børnepasning ansat for lavt), 265/2000 (udgifter til faglige kontingenter, telefon, sygekasse og børnepasning ansat for lavt, andre faste udgifter ikke medregnet) og 251/2001 (en række faste udgifter ikke medregnet). Ansvar vil navnlig kunne komme på tale, hvis der er tale om udgiftsposter, som pengeinstituttet har et særligt kendskab til eller ansvar for, jf. 104/2000 (for så vidt angår en stigning på 350 kr. om måneden i ydelse på et lån hos pengeinstituttet, som skyldtes en aftalt låneforhøjelse) og 103/2001 (præmie til ejerskifteforsikring og ejendomsforsikring tegnet hos et koncernforbundet forsikringsselskab ansat for lavt, da der ikke var taget højde for ejendommens kælderareal). I sag 232/1995 havde pengeinstituttet i boligberegningen anvendt tallene i en salgsopstilling udarbejdet af ejendomsmægleren. Heri var for et af realkreditlånene ved en fejl angivet et negativt beløb i årligt afdrag, således at den årlige ydelse var angivet med et beløb, der var godt kr. for lavt. Ankenævnets flertal fandt, at pengeinstituttets medarbejder burde have indset, at der måtte være en fejl i salgsopstillingen, idet der ikke kunne være tale om et negativt afdrag, og at medarbejderen derfor begik en ansvarspådragende fejl ved uden nærmere undersøgelse af lægge salgsopstillingens tal til grund for boligberegningen. Mindretallet ville frifinde pengeinstituttet, allerede fordi klagerne og/eller deres advokat forud for handelens indgåelse selv burde havde opdaget fejlen (på dette punkt henviste flertallet til, at egen skyld ikke var gjort gældende). De konsekvenser, flertallet drog af den begåede fejl, er omtalt nedenfor i afsnittet vedrørende spørgsmålet om tab. Som nævnt aftales det ofte i forbindelse med udarbejdelsen af boligberegningen, at pengeinstituttet skal yde et lån til restfinansiering af kundens udgifter i forbindelse med huskøbet. Ydelserne på dette lån indgår herefter i boligberegningen. Viser det sig, at det bliver nødvendigt for kunden at optage et større lån end oprindeligt forudsat, fordi nettoprovenuet ved salg af en tidligere ejendom bliver mindre end forudsat, eller fordi der er større ekstraudgifter end forudsat i forbindelse med flytningen og indretningen af det nye hus, kan pengeinstituttet naturligvis som udgangspunkt ikke pålægges ansvar herfor, jf. bl.a. sag 146/2000. Det er ligeledes klart, at pengeinstituttet som udgangspunkt ikke kan være ansvarligt for, at det beregnede rådighedsbeløb viser ikke at holde stik, fordi der efter huskøbet sker forhøjelse af faste udgifter, stiftes nye faste udgifter eller indtræder andre ændringer, som ikke kunne forudses, jf. eksempelvis sag 258/1996 (efterfølgende familieforøgelse) og sag 21/1998 (stigning i fællesudgifter vedrørende boligen og fald i nettoindtægt). Er der ikke begået fejl i boligberegningen, men viser denne et lille rådighedsbeløb, kan man spørge, om pengeinstituttet kan blive erstatningsansvarligt som følge af, at det ikke har frarådet kunden at købe ejendommen. Dette er ikke udelukket, hvis det

20 18 beregnede rådighedsbeløb efter almindelige erfaringer må anses for urealistisk lavt, men udgangspunktet må være, at kunden selv må tage stilling til, hvorvidt det beregnede rådighedsbeløb er tilstrækkeligt. Man må i denne forbindelse have for øje, at kravet til rådighedsbeløbets størrelse i vidt omfang beror på individuelle forhold, vaner og prioriteringer. Ankenævnet har så vidt ses endnu ikke fået forelagt denne problemstilling, hvilket vel kan tages som udtryk for, at kunderne er klar over, at selve afgørelsen om, hvorvidt det beregnede rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, som udgangspunkt er deres egen. Tilbage bliver tilfælde, hvor pengeinstituttets medarbejder har modtaget korrekte og fyldestgørende oplysninger, og hvor der heller ikke er tale om efterfølgende ændringer, men hvor rådighedsbeløbet bliver mindre end beregnet, fordi medarbejderen har overset en oplysning, har indtastet et beløb forkert eller på anden måde har begået fejl ved behandlingen af de modtagne oplysninger. I disse tilfælde vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag, idet der ved vurderingen af spørgsmålet om uagtsomhed må anlægges en relativt streng målestok, når der som her er tale om bistand, der ydes af en professionel part. I følgende sager fandt Ankenævnet, at der var begået en ansvarspådragende fejl af den nævnte type: 186/1991 (lejeværdien af egen bolig var fradraget i positiv kapitalindkomst), 464/1993 (prioritetsydelser var ikke medregnet blandt de faste udgifter), 50/2000 (renteudgiften vedrørende et realkreditlån var anført med et for højt beløb), 153/2000 (ikke taget højde for et pensionsbidrag, som fremgik af foreviste lønsedler), 497/2000 (værdien af fri bil og fri telefon var medregnet som en egentlig indtægt) og 103/2001 (bl.a. ikke taget højde for skat af en lejeindtægt). At der er begået en ansvarspådragende fejl, er imidlertid ikke ensbetydende med, at det kan pålægges pengeinstituttet at betale erstatning, idet dette efter omstændighederne kan være udelukket som følge af, at kunden selv burde have opdaget fejlen, ligesom også de øvrige betingelser for erstatningspligt årsagsforbindelse, påregnelighed og tab skal være opfyldt, jf. de følgende afsnit. Hvis pengeinstituttet vel har medvirket i forbindelse med kundens skift af bolig, men ikke har udarbejdet en boligberegning, vil der i almindelighed ikke være grundlag for rådgivningsansvar. I sag 81/1992 havde klageren solgt en ejerlejlighed og købt en andelslejlighed, idet pengeinstituttet i forbindelse hermed havde stillet garanti for købesummen vedrørende andelslejligheden. Efter boligskiftet var klagerens rådighedsbeløb mindre end hidtil, og hun gjorde gældende, at hun var gået ud fra, at pengeinstituttet havde udarbejdet et budget som grundlag for rådgivningen. Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at pengeinstituttet havde begået ansvarspådragende fejl. Kundens kontrol af boligberegningen Som allerede nævnt må der i et vist rimeligt omfang stilles krav om, at kunden gennemgår boligberegningen og kontrollerer, at de oplysninger, som er lagt til grund, er

21 19 rigtige og fyldestgørende. Er der tale om fejl, som burde have været opdaget ved en sådan kontrol, foreligger der egen skyld, hvilket typisk indebærer, at et erstatningskrav ikke kan gøres gældende. Da udgangspunktet i disse tilfælde er, at der er begået en fejl af den professionelle part, bør der anvendes en relativt lempelig målestok ved vurderingen af, om det kan bebrejdes kunden, at fejlen ikke blev opdaget. Som almindelig retningslinie kan vel siges, at det må kunne forlanges, at kunden kontrollerer rigtigheden af de oplysninger om indtægtsforholdene, som er lagt til grund, og kontrollerer, at de væsentligste poster blandt de faste udgifter er medtaget, medens det i øvrigt, herunder med hensyn til størrelsen af de enkelte udgiftsposter, må bero på et skøn, om egen skyld bør statueres. I dette skøn indgår også karakteren og grovheden af den fejl, der er begået af pengeinstituttet. Kravene til kontrollen må nok skærpes noget i det omfang, oplysningerne er meddelt mundtligt, jf. bemærkningen herom i sag 50/2000. Er der tale om beregningsfejl, herunder fejl ved beregningen af skat, sammentællingsfejl eller lignende, vil der i almindelighed ikke være grundlag for at fastslå, at kunden burde have opdaget fejlen. Ankenævnet har kun i enkelte tilfælde afskåret erstatningskrav alene med den begrundelse, at fejlen burde have været opdaget af kunden. Nævnes kan sag 508/1993 (klageren havde været klar over, at ydelsen på et billån ikke var medtaget i boligberegningen) og sag 50/2000 (ikke taget højde for pensionsbidrag og forkert skattemæssig værdi af firmabil, oplysninger meddelt mundtligt). I en række tilfælde har Ankenævnet frifundet pengeinstituttet med henvisning dels til, at det måtte lægges til grund, at beregningerne var korrekte ud fra de oplysninger, pengeinstituttet havde modtaget fra kunden, dels til, at det måtte påhvile denne at kontrollere beregningens angivelser vedrørende lønindtægt m.v., jf. sagerne 350/1999, 473/1999, 475/1999 og 265/2000. Er der tvist om, hvilke oplysninger kunden har givet pengeinstituttet, vil der jo også være den sammenhæng mellem spørgsmålet om bevis for fejl fra pengeinstituttets side og kundens pligt til at gennemgå beregningen, at manglende indsigelse fra kunden vedrørende de anvendte tal skaber en formodning for, at disse stemmer med de oplysninger, der er givet. Endelig har Ankenævnet i andre tilfælde frifundet pengeinstituttet med henvisning dels til, at kunden ikke havde lidt et (egentligt) tab om dette spørgsmål nærmere nedenfor dels til, at kunden burde have kontrolleret de anvendte oplysninger om lønindtægt m.v., jf. sagerne 16/1992, 153/2000 og 497/2000. I sag 464/1993 havde pengeinstituttet glemt prioritetsydelser på årligt ca kr. ved opgørelsen af de faste udgifter. Ankenævnet fandt ikke, at klageren burde have indset, at der forelå en fejl ved beregningen. Denne afgørelse er udtryk for en meget mild bedømmelse af kundens forhold. Sagen blev indbragt for by- og landsret. Byretten frifandt pengeinstituttet med den begrundelse, at kunden selv burde have opdaget fejlen, mens landsretten frifandt med den begrundelse, at der ikke var ført bevis for årsagsforbindelse mellem fejlen og købsbeslutningen, jf. det følgende afsnit.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jesper Struckmann Frederiksborggade 24 3600 Frederikssund Nævnet har modtaget klagen den 11. juli 2011. Klagen angår bl.a.

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Assens ApS Østergade 45 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne ikke overholdt 6-dages fristen for fortrydelse

Læs mere

Klagerne. København, den 25. maj 2009 KENDELSE. ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup

Klagerne. København, den 25. maj 2009 KENDELSE. ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup 1 København, den 25. maj 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klagerne samt fortabe sit

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede har givet fejlagtige omlysninger om varmeudgiften og derfor skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede har givet fejlagtige omlysninger om varmeudgiften og derfor skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Torben og Niels Hald Torvet 1 4293 Dianalund Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede har givet fejlagtige omlysninger

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse til klagerne. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Susanne Juul Østergade 44 5500 Middelfart Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ]

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ] 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Place2live Høegh Bolig A/S v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 19. september 2012. Klagen angår

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig Fyn A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede som følge af fejlagtige oplysninger i salgsopstillingen

Læs mere

Retten i Århus DOM. afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling. i sagen BS /2003. mod. Sagens baggrund, påstande

Retten i Århus DOM. afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling. i sagen BS /2003. mod. Sagens baggrund, påstande Retten i Århus DOM afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling i sagen BS 5.3024/2003 mod Sagens baggrund, påstande I 1998 kautionerede sagsøgte,., for et billån, som hans tidligere samlever,

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal betale

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Poul Erik Bech A/S v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 14. maj 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Amaliegade 8 B, 2., Postboks 9029, 1022 København K Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104. ÅRSBERETNING for 2013

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Amaliegade 8 B, 2., Postboks 9029, 1022 København K Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104. ÅRSBERETNING for 2013 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Amaliegade 8 B, 2., Postboks 9029, 1022 København K Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104 ÅRSBERETNING for 2013 København Marts 2014 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0241 UL/bib. København, den 14. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør

Klager. J.nr. 2010-0241 UL/bib. København, den 14. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør 1 København, den 14. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør Nævnet har modtaget klagen den 7. oktober 2010. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0112 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0112 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Olesen v/tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 31. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klagerne. København, den 27. maj 2008 KENDELSE. ctr. Kaarde, Præstmark & Erland ApS Ahlgade 3 Postboks 173 4300 Holbæk

Klagerne. København, den 27. maj 2008 KENDELSE. ctr. Kaarde, Præstmark & Erland ApS Ahlgade 3 Postboks 173 4300 Holbæk 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Kaarde, Præstmark & Erland ApS Ahlgade 3 Postboks 173 4300 Holbæk Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at tinglysningsfristen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Klager. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. Siesbye Kapsch ApS Gothersgade 43 1123 København K

Klager. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. Siesbye Kapsch ApS Gothersgade 43 1123 København K 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klager ctr. Siesbye Kapsch ApS Gothersgade 43 1123 København K Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger i forbindelse med klagers afgivelse

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A. København, den 6. maj 2014 Sagsnr. 2013 1581/8KR/CBW 6. og 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke gennemførte det

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager i forbindelse med dennes indfrielse

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde udarbejdet salgsopstilling den 25. april 2008. Det fremgår af salgsopstillingen bl.a.:

KENDELSE. Indklagede havde udarbejdet salgsopstilling den 25. april 2008. Det fremgår af salgsopstillingen bl.a.: 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. BoligRingen af 2005 ApS v/ DAHL Viborg Advokatpartnerselskab Lundborgvej 18 8800 Viborg Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2010. Klagen angår

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Nævnet har modtaget klagen den 9. marts 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0171 li/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg

Klagerne. J.nr. 2012-0171 li/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 3. september 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0140 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0140 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 6. maj 2010. Klagen

Læs mere

Klagerne. København, den 26. oktober 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens

Klagerne. København, den 26. oktober 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget,

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Martin Skovbæk Johansen og Michael Stryz Solrød Strandvej 84 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Ida og Peter Frølich Hovedgaden 85 4420 Regstrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup v/chartis Insurance Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget klagen den 24. november 2010.

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms i sagen.

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms i sagen. København, den 19. februar 2013 Sagsnr. 2011 2893/HCH/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation ved i

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 4. oktober 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Ellen Johnsrud ApS v/advokat Mikael E. Krüger Allehelgensgade 19 Postboks 180 4000 Roskilde Ifølge retsbogsudskrift af 16. juli 2009 fra Retten

Læs mere

Jeg formoder at de hårde hvidevarer mine døtre så i lejligheden, følger med i salget og at der ikke overtages gæld ud over købesummen.

Jeg formoder at de hårde hvidevarer mine døtre så i lejligheden, følger med i salget og at der ikke overtages gæld ud over købesummen. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Anette Uttenthal Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge af, at

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2015 blev der i sag 247 2013 AA [Adresse] [By] mod Ejendomsmægler Børge Storm Hansen [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler Børge

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. John Frandsen A/S Århusvej 109 8960 Randers SØ Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 19. maj 1998 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Lisbet Wandel, Lodberg og Mette Sørensen (kst.». 19. afd. a.s. nr. B-3295-96 : (Advokat H ) mod

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0033 UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød

Klagerne. J.nr. 2011-0033 UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 16. februar 2011. 2 Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Storegade 19 8850 Bjerringbro Sagen angår spørgsmålet, om indklagede indgik aftale om berigtigelse af handlen

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 1 Nævnet er oprettet af Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HORESTA, og Forbrugerrådet. 2 Nævnets kompetence Ankenævnet for hotel, restaurant

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. Dan Risør Slotsgade 65 3400 Hillerød

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. Dan Risør Slotsgade 65 3400 Hillerød 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. Dan Risør Slotsgade 65 3400 Hillerød Sagen angår spørgsmålet, om klager har krav på at få forrentet indklagedes afregningsbeløb, når indklagede ikke straks

Læs mere

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber K E N D E L S E afsagt den 6. februar 2007 Østerbrogade 62, 4. 2100 København Ø Telefon 3543 2506 Fax 3543 7104 HE/DUE KLAGER: INDKLAGEDE: Difko Børs A/S, Fondsmæglerselskab KLAGEEMNE: LEDETEKST: Salg

Læs mere

Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen for 1. advokatkreds:

Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen for 1. advokatkreds: 6 København, den 10. januar 2008 J.nr. 02-0301-07-0445 mry/ahe K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jørgen Hedegaard Madsen Strandvejen 55, Lønstrup 9800 Hjørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal betale godtgørelse til klager.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal betale godtgørelse til klager. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. Tony Robinsson Valby Langgade 211 2500 Valby Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Klager. København, den 10. november 2009 KENDELSE. ctr. EDC My House A/S under konkurs v/kurator Michael Serring Langelinie Allé 35 2100 København K

Klager. København, den 10. november 2009 KENDELSE. ctr. EDC My House A/S under konkurs v/kurator Michael Serring Langelinie Allé 35 2100 København K 1 København, den 10. november 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC My House A/S under konkurs v/kurator Michael Serring Langelinie Allé 35 2100 København K Sagen angår spørgsmålet, om klager skal betale bl.a.

Læs mere

Tilbagebetaling med frigørende virkning

Tilbagebetaling med frigørende virkning AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Tilbagebetaling med frigørende virkning Nævnets sammensætning: FORMAND P.G. Jensen UDPEGET AF FORBRUGERRÅDET Jette Kammer

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Kim Søndergård Jægersborg Allé 6 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 14. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Morten Dahl Skomagergade 1 9240 Nibe Nævnet har modtaget klagen den 7. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagedes

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede. 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede

Læs mere

UDSKRIFT A F DOMBOGEN

UDSKRIFT A F DOMBOGEN UDSKRIFT A F DOMBOGEN FOR KØBENHAVNS BYRETS AFDELING G Den 7. januar 1997 blev i sag nr. G 524/1995, mod afsagt sålydende D 0 M : Under denne sag har sagsøgerne, G J, påstået sagsøgte,, dømt til at betale

Læs mere

Ankenævnet for Bedemandsbranchen. Årsberetning for 2013

Ankenævnet for Bedemandsbranchen. Årsberetning for 2013 Ankenævnet for Bedemandsbranchen Årsberetning for 2013 Indhold Nævnsformandens forord... 3 Ankenævnet, medlemmer og sekretariat... 4 Ankenævnets virksomhed... 4 Statistiske oplysninger 2013... 6 2 Nævnsformandens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 Sag 39/2016 Haderslev Kommune (advokat Jesper Bang) mod Nordea Bank Danmark A/S og Nordea Bank Finland Plc. (advokat Peter Schradieck for begge)

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde og derfor skal fortabe sit salær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde og derfor skal fortabe sit salær. 1 København, den 17. marts 2009 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ideelle anpart af en ejendom. Klager har oplyst, at hendes anpart udgjorde 45,45 % af ejendommen.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ideelle anpart af en ejendom. Klager har oplyst, at hendes anpart udgjorde 45,45 % af ejendommen. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 5. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Ernsø og Kenneth Thiemke Hovedgaden 514 2640 Hedehusene Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0007 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. EDC Blåvand ApS Blåvandvej 23 6857 Blåvand

Klagerne. J.nr. 2012-0007 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. EDC Blåvand ApS Blåvandvej 23 6857 Blåvand 1 København, den 11. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Blåvand ApS Blåvandvej 23 6857 Blåvand Nævnet har modtaget klagen den 18. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav betaling af salær og dokumentationsomkostninger,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Anne Crone A/S Hovedvejen 126 2600 Glostrup Nævnet har modtaget klagen den 12. oktober 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg Sagen angår spørgsmålet, om der på handelstidspunktet gjaldt en skriftlig

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede ikke foretog kurssikring for klager.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede ikke foretog kurssikring for klager. 1 København, den 5. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Louise Lillelund Østergade 16 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 10. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om

Læs mere