Rapport. Den aktuelle udvikling på fleksjobområdet

Transkript

1 Rapport Den aktuelle udvikling på Maj 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ 3 2. FORORD 5 3. BEVÆGELSER I OVERFØRSELSINDKOMSTER 7 4. FLEKSJOBLOVGIVNINGEN UDVIKLINGEN PÅ FLEKSJOBOMRÅDET TILGANGEN TIL FLEKSJOBORDNINGEN VISITEREDE BORGERE OG OPRETTEDE FLEKSJOB FASTHOLDELSE PÅ KOMMUNALE ARBEJDSPLADSER MYNDIGHEDSUDØVELSE PÅ FLEKSJOBOMRÅDET ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG INDSATS

3 1. Resumé Udviklingen på Fleksjob er et meget populært arbejdsmarkedspolitisk redskab, som nyder stor opbakning blandt lokale fagforeninger, virksomheder og kommunale myndighedsudøvere i Århus Kommune. Fleksjobordningen anvendes hyppigt og i voksende omfang. Siden 2001 har der årligt været en akkumuleret tilvækst i antallet af borgere, som visiteres til et fleksjob 1. Parallelt hermed har der været en tilvækst i antallet af oprettede fleksjob. Men ikke en vækst, der svarer til væksten i visitationer. Samtidig ophører de oprettede fleksjob med jævne mellemrum, og nogle af disse personer bliver i systemet på ledighedsydelse, kontanthjælp eller anden ydelse. Antallet af ophørte fleksjob er også stigende i de senere år. Der sker således en ophobning i systemet, men stigningstakten er dog faldende over tid. Størstedelen af disse borgere overgår til ledighedsydelse. Århus Kommune har indfriet de politisk satte måltal på 350 nyoprettede fleksjob om året i perioden Godt og vel. Mérproduktionen i forhold til måltallet er procentvis øget fra år til år. I 2004 med 144 % (svarende til 553 ekstra fleksjob). Den procentvise stigning i antal fleksjob i Århus Kommune har i samme periode været større end på landsplan (126 % mod 92 %). Tilvæksten skal ses i lyset af, at kommunen har visiteret stadigt flere borgere til fleksjob. Mht. visitationer er der ikke fra politisk hold opstillet måltal for indsatsen. Tilgangen til fleksjobordningen ¾ af fødekæden til kommer fra det kommunale system. Først og fremmest fra sygedagpengeområdet og i mindre omfang fra kontanthjælpsområdet. ¼ af alle visitationer gives ved arbejdspladsfastholdelse altså i situationer, hvor der er et arbejdsforhold. Der argumenteres i rapporten for, at det især er i forhold til disse nye delvist selvforsørgende klienter, som tidligere har været fuldt selvforsørgende, at kommunen vil kunne påvirke tilgangen til. Bl.a. ved at sikre større afklaring og afprøvning mhp. selvforsørgelse, inden der bevilges et fleksjob. Og ved at sikre større fokus på og anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler. 1 Borgere, som er visiteret til fleksjob, er berettiget til et fleksjob, men de bliver ikke altid ansat i et fleksjob med det samme. De kan være i fleksjob, eller de kan være på ledighedsydelse, kontanthjælp eller anden ydelse, mens de venter på deres første eller endnu et fleksjob

4 Profiler af visiterede borgere og oprettede fleksjob 2 Den generelle profil af visiterede borgere sandsynliggør, at fleksjob især oprettes til kvinder, oftest midaldrende. I begrundelsen for fleksjob optræder fysiske indikatorer hos 70 %, psykiske hos 46 % og sociale hos 8 %. Hos ¼ indgår flere forskellige forhold i begrundelsen for fleksjob. Profilen sandsynliggør, at diagnosen udbrændthed ofte kombineret med depression er i vækst, især blandt pædagoger. Uddannelsesmæssigt har de visiterede en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse (oftest mellemlang). 30 % har udelukkende en folkeskolebaggrund (svarer til befolkningen som helhed). De har generelt megen ordinær joberfaring hele 41 % har mere end 20 års joberfaring. Den generelle profil af fleksjob vidner om, at fleksjob i Århus Kommune hyppigst anvendes til at indsluse borgere på en ny arbejdsplads (68 %). I 32 % anvendes fleksjob til at fastholde en medarbejder på samme arbejdsplads. Fleksjob oprettes lidt hyppigere på det private arbejdsmarked (58 %), mens 42 % oprettes på offentlige arbejdspladser, heraf godt halvdelen på kommunale arbejdspladser. 74 % af fleksjob oprettes med 2/3 løntilskud. Den procentvise andel af fleksjob med 2/3 løntilskud har været stigende siden Tallene for 2003 viser desuden, at andelen med 2/3 tilskud er større i Århus end på landsplan (66,1 % mod 54,4 %). Desuden rummer rapporten en profil af fastholdelses-fleksjob på det kommunale område. Profilen viser bl.a., at det især er faggrupper som folkeskolelærere, hjemmehjælpere og pædagoger. Langt hyppigst kvinder og oftest midaldrende. I forlængelse af profilerne diskuteres arbejdspladsfastholdelse på det kommunale område. Desuden problematiseres sammenhængen mellem løntilskud og skånehensyn. Der sættes spørgsmålstegn ved den fortsatte vækst i 2/3 løntilskud til arbejdsgivere. Og det påpeges, at deltid er blevet et næsten uomgængeligt skånehensyn, når der etableres fleksjob. Myndighedsudøvelse på I dette afsnit kortlægges myndighedsudøvelsen på, herunder arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedscentrene (AMC) og Arbejdsmarkedsnetværk (AMN). Omkring etablering af fleksjob, herunder fastsættelse af løntilskud, kan sagsbehandleren uddelegere myndighedsbeføjelser til AMN. Siden fleksjobordningen blev indført, har AMN oprettet 54 % af alle fleksjob, hyppigst på det private arbejdsmarked og oftest med 2/3 løntilskud. Sagsbehandlerne er altid myndighedsudøvere i forbindelse med afklaring og afprøvning af borgeren forud for en evt. visitation til fleksjob. Her samarbejder de bl.a. med AMN, men også med andre aktører som fx revalideringsinstitutioner, sociallægeinstitutionen, kommunale projekter og private udbydere. I rapporten sandsynliggøres det, at afklaring og afprøvning i forhold til fortsat fuld selvforsørgelse kan forbedres ved arbejdsfastholdelse. Desuden påpeges et generelt dilemma nemlig sammenstødet mellem sociallovgivningen og den ar- 2 Profilerne bygger på tal og kvalitative data indsamlet i

5 bejdsmarkedsrettede indsats. Og der diskuteres muligheder for at overvinde denne kulturkløft. Desuden problematiseres myndighedsudøvernes begrænsede indsigt i overenskomsternes sociale kapitler. Der argumenteres for, at øget indsigt og ansvar for, at de sociale kapitler bringes på dagsordenen ved arbejdspladsfastholdelse, sandsynligvis vil kunne påvirke tilgangen af tidligere selvforsørgende til fleksjobordningen. Anbefalinger til fremtidig indsats Afslutningsvist gives en række anbefalinger til den fremtidige indsats på. Anbefalingerne forholder sig til de tre hovedstrømninger i rapporten: Hvordan styre presset på fleksjobordningen? Hvordan kvalificere/optimere praksis på? Hvordan sikre bedre styring af løntilskudsdelen ved oprettelse af fleksjob? 2. Forord Århus Kommune oplever på lige fod med andre kommuner en forholdsvis kraftig stigning i antallet af fleksjob og i antallet af personer på ledighedsydelse, som afventer et fleksjob. Der er ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på udviklingen. I byrådet er man opmærksom på denne udvikling. Derfor er det besluttet i rapportform at udarbejde en særlig analyse af den aktuelle udvikling på. Rapporten indgår i en generel redegørelse for udviklingen i udgifter til overførselsindkomster i Århus Kommune. Rapportens datagrundlag Nærværende rapport trækker i stort omfang på en kvalitativ undersøgelse af Århus Kommunes visitationspraksis på (uddybes i nedenstående). De begrænsede kvantitative data i denne undersøgelse har betydet, at vi i denne rapport også trækker på nøgletal fra Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune. Dels vedr. kommunens overførselsindkomster generelt og dels vedr. specifikt. Undersøgelse af Århus Kommunes praksis på Den kvalitative undersøgelse er rekvireret af Faglig Service, Arbejdsmarkedsafdelingen, og den er støttet af kommunens koordinationsudvalg. Rådgivningsfirmaet DISCUS er ansvarlig for undersøgelsen, som er påbegyndt i Rapporten er endnu ikke helt færdig, men foreligger medio juni Undersøgelsen består af i alt 4 dele: 1. Kortlægning af de 200 seneste fleksjobvisitationer pr Kommunen udtrækker anonymiserede data fra Arbejdsmarkedsafdelingens databaser over dels borgere, som er visiteret til fleksjob, men som endnu ikke har fået et, dels borgere, som er ansat i fleksjob. Dataene indeholder bl.a. op

6 lysninger om borgerens køn, alder og etnicitet; begrundelser for godkendelse til fleksjob; uddannelse og joberfaring samt tidligere forsørgelsesgrundlag. Desuden indeholder de oplysninger om fleksjobbet (arbejdspladsfastholdt/indsluset, virksomhedstype, løntilskuddets størrelse). DISCUS udformer frekvenstabeller på alle dataudtræk samt krydstabeller i det omfang, tematikkerne ønskes yderligere belyst. 2. Gennemgang af 40 sagsakter, tilfældigt udvalgte blandt de 200. DISCUS har ikke journalindsigt og gennemgår derfor alle akter i den enkelte sag med den sagsbehandler, som har fungeret som myndighedsudøver ved visitationen. Her afdækkes forhold omkring afklaringsforløbet forud for visitationen, kriterierne for selve visitationen samt tiden efter, herunder evt. fleksjobansættelse. Som supplement til sagsgennemgangen interviewes sagsbehandlerne om, hvilke barrierer og udfordringer de måtte være stødt ind i under sagsbehandlingen. I alt drejer det sig om 31 sagsbehandlere, som har været myndighedsudøvere i de 40 sager. Alle oplysninger fra de interviewede sagsbehandlere behandles anonymt. 3. Interview med afklaringsfaglige samarbejdspartnere og virksomheder. DISCUS interviewer udvalgte afklaringsfaglige samarbejdspartnere (jobkonsulenter, revalideringsinstitutioner, private aktører, sociallægeinstitutionen samt fagforeninger), der har været inddraget i de 40 visitationssager. Formålet med disse interview er at undersøge samarbejdspartnernes tilgang og rolleopfattelse i vurderingen af samarbejdet med kommune og borger. Desuden interviewes virksomheder, der har fastholdt en medarbejder i fleksjob, og magistrater, som har en partnerskabsaftale med kommunen omkring arbejdsfastholdelse. Formålet med disse interview er at afdække, hvilke overvejelser arbejdspladsen gør sig forud for etablering af fleksjob, hvorvidt man undersøger andre muligheder for fastholdelse i henhold til de sociale kapitler samt arbejdspladsens vurdering af samarbejdet med kommunen. 4. Rapport med konklusioner og anbefalinger. Undersøgelsen er afsluttet. Som supplement til nærværende rapport vil der i juni måned udkomme en mere detaljeret rapport om undersøgelsen, som Koordinationsudvalget for Århus Kommune skal drøfte. Der har været nedsat en følgegruppe, som har udarbejdet rammerne for undersøgelsen og løbende diskuteret resultaterne. Følgegruppen har bestået af: Bjarne Andersen, ekspeditionssekretær, Faglig Service Ann Thomsen, fuldmægtig, IT og Økonomi Peer Dahl Junker, centerchef, Arbejdsmarkedscenter Syd Hans Bach, direktør, Iben Grønbæk, udviklingskonsulent, Den valgte undersøgelsesmetode er langt overvejende kvalitativ med undersøgelsens del 2 som den tungest vejende del. Sigtet har været at komme tættere på den aktuelle godkendelsespraksis og få kortlagt denne navnlig i et sagsbehandlerperspektiv

7 3. Bevægelser i overførselsindkomster I dette afsnit vises de overordnede procentvise bevægelser i udgifter til overførselsindkomster fra 1998 til Bevægelserne er medtaget i denne rapport om, fordi der er en række sammenhænge mellem disse overordnede bevægelser og udviklingen på. Fordeling pr. år er vist i lagkagemodeller for såvel udviklingen i brutto- som nettoudgifter. Der er som nævnt tale om procentvise bevægelser. Det vil sige, at modellerne illustrerer de enkelte års fordeling af udgifterne på de forskellige overførselsindkomster. Forskellen i udvikling for netto- og bruttoudgifterne opstår hovedsageligt på grund af ændrede refusionsregler. Samlet har udviklingen været som følger: Udgifter opført i tusinder til overførselsindkomster. Faste priser Brutto Netto Som det fremgår, er der tale om en vækst i såvel samlede brutto- som nettoudgifter til overførselsindkomster

8 Fordelingen af udgifter til overførselsindkomster (brutto) % 4% 12% % 2% 10% % 10% 5% 8% 8% 8% 56% 57% 55% 19% 19% 19% Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) kr kr % 11% 9% 5% 51% % 5% 8% 5% 12% 12% 45% 9% 7% 42% 20% 23% 26% Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) kr kr Kontanthjælp og revalidering 11% 7% Førtidspension 36% Aktivering 14% Sygedagpenge 5% Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob 27% Udgift til revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværdstilbud og beskæftigelsesordninger Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) - 8 -

9 Fordelingen af udgifter til overførselsindkomster (netto) % 0% 12% 6% 0% 12% 1% 8% 8% 55% 8% 55% 13% 8% 51% 19% 19% 19% Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) kr kr % 1% 14% 9% 48% 2% 7% 14% 8% 44% 4% 7% 14% 7% 39% 21% 25% 29% Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) kr kr % 7% 7% 34% Kontanthjælp og revalidering Førtidspension Aktivering Sygedagpenge 5% Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob 32% Udgift til revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværdstilbud og beskæftigelsesordninger Udgifter i alt (1000 kr.) kr. (faste priser) - 9 -

10 Der er som nævnt en række sammenhænge mellem udviklingen i udgifter til de forskellige overførselsindkomstområder. Sådanne sammenhænge er resultaterne af forskellige politiske og administrative indsatsprioriteringer, lovændringer og ikke mindst generelle samfundsudviklinger. Disse sammenhænge omtales også ofte som bule-ud-bule-ind effekter. Det vil sige, at en opstramning på et område giver en reduktion i udgifter til netop dette område, men der er stor risiko for, at det samtidig medfører en forøgelse af udgifterne på et andet område. Eksempelvis er der, som det vil fremgå senere, sket en kraftig reduktion i udgifter til kontanthjælp og revalidering, men samtidig har det tilsyneladende og ikke overraskende været medvirkende til en forøgelse af udgifterne til førtidspension. Langt fra alle sammenhænge mellem udgifter til de forskellige overførselsindkomster vil blive kommenteret. Her vil kun være tale om kommentarer til nogle ganske få overordnede sammenhænge, der relaterer sig til bevægelser mellem de enkelte overførselsindkomstområder og til tilgangen/afgangen til/fra overførselsindkomstområderne. I det følgende er der taget afsæt i bruttotallet med mindre andet er nævnt. Fra kontanthjælp og revalidering til førtidspension Der er sket en markant reduktion i kontanthjælpen og revalideringens procentvise andel af udgifterne fra 56 % i 1998 til 36 % Det er der mange grunde til. En af dem er, at der er sket en oprydning i kontanthjælpssagerne i form af en afklaring af borgeres arbejdsevne med deraf følgende indsats. Kontanthjælpsmodtagerne er naturligvis gået mange steder hen. Nogle er blevet selvforsørgende, ofte via aktivering eller revalidering, nogle er påbegyndt på uddannelser osv. Der er imidlertid ingen tvivl om, at en stor del er overgået til andre former for overførselsindkomster. Førtidspension har haft en markant procentvis stigning gennem årene fra 19 % i 1998 til 27 % i Udgifterne til henholdsvis kontanthjælp og revalidering samt førtidspension har således markante udsving. Lægger man de to procenter sammen, viser der sig en mere moderat bevægelse. Samlet set er der tale om et fald fra 75 % i 1998 til 63 % i Fra midlertidige til varige ydelser Man kan også anskue det fra en anden vinkel. Man kan se på, hvor stor en del af udgifterne der går til de såkaldte varige ydelser. Ovennævnte bevægelse fra kontanthjælp til førtidspension er en bevægelse fra en midlertidig til en varig ydelse. De varige ydelser er først og fremmest førtidspension og løntilskud til fleks- og skånejob. Udgifterne til førtidspension og løntilskud til fleks- og skånejob har udviklet sig fra 20 % i 1998 til 38 % i Det betyder, at der er en forholdsvis permanent forsørgelsesforpligtigelse over for betydeligt flere borgere. Det betyder også, at betydeligt flere borgere har en mere permanent afklaring af forsørgelsesgrundlaget, end tilfældet var tidligere. Færre hænger, så at sige, fast i systemet

11 Fra selvforsørgelse til sygedagpenge Der er sket en stigning i bruttoudgifterne til sygedagpenge fra 12 % i 1998 til 14 % Væksten er større, når der ses på nettotal, fordi refusionen er faldet. Her er der tale om en vækst fra 12 % til 15 %. Væksten i udgifter til sygedagpenge skyldes sjældent, at borgere er gået fra en ydelse til en anden. Der er tale om borgere, som bevæger sig fra selvforsørgelse til overførselsindkomst. Undtaget herfra er borgere, der bevæger sig fra arbejdsløshedsunderstøttelse til sygedagpenge. For mange af disse borgere kan der være tale om en kortvarig ydelse, og de giver ikke nogen permanent tilgang til systemet. For nogle, og især borgere med langvarige sygedagpengeforløb, vil der imidlertid være tale om en permanent tilgang til systemet. Tilvæksten i udgifter til løntilskud til borgere i fleksjob og skånejob Udgifterne til løntilskud til fleksjob og skånejob er steget markant fra 1 % i 1998 til 11 % i 2004 (nettoudgifter fra 0 % til 7 %). Der er overvejende tale om løntilskud i fleksjob. Helt overordnet er der i langt de fleste tilfælde tale om borgere, som bevæger sig fra fuld offentlig forsørgelse til delvis selvforsørgelse. Men det er også borgere, som bevæger sig fra en midlertidig offentlig ydelse til en forholdsvis permanent ydelse, som ofte vil strække sig over mange år. Der er oftest tale om, at borgere bevæger sig fra enten kontanthjælp eller sygedagpenge til fleksjob. Ofte via korte revalideringsforløb. Det er blandt andet disse bevægelser, der beskrives uddybende og nuanceret i denne rapport. Helt overordnet er det sådan, at borgere, der bevæger sig fra kontanthjælp til fleksjob, oftest har en mangeårig offentlig forsørgelse som baggrund; de har ikke tidligere været selvforsørgende. Det er altså borgere, som bevæger sig fra en langvarig fuld offentlig forsørgelse til delvis selvforsørgelse. Borgere, der bevæger sig fra sygedagpenge til fleksjob, har som oftest været selvforsørgende gennem lang tid, og de bevæger sig via et sygedagpengeforløb til fleksjob. Der er ofte tale om arbejdspladsfastholdelse. Det er altså borgere, som kun forholdsvis kortvarigt har været offentligt forsørgede. Altså en bevægelse fra selvforsørgelse til delvis offentlig forsørgelse

12 4. Fleksjoblovgivningen Fleksjobordningen blev indført i januar Fleksjob afløste den tidligere 50/50 ordning. Loven er siden blevet revideret i flere omgange. Bl.a. ved indførelse af fleksydelse og ledighedsydelse i Lovgivningen på indgår i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (her i uddrag): 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. 2, nr. 7, har mulighed for 1. ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter 70 eller 2. støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger 3, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 19, stk. 2, i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne 4 samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob. 71. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne. 72. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. 3 Fx afklaring, arbejdsprøvning, revalidering, aktivering eller behandling. 4 Arbejdsevnemetoden anvendes til at klargøre om personen kan opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver mhp. at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, fra Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

13 Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune 5. Udviklingen på Den akkumulerede udvikling Borgere, som er visiteret til fleksjob, er berettiget til et fleksjob, men de bliver ikke altid ansat i et fleksjob med det samme. Det kan være, at der først skal findes en arbejdsgiver. Eller måske skal jobmatchet afklares yderligere. Fx hvilken arbejdstid, hvilke skånehensyn eller hvilke arbejdsopgaver, der matcher den pågældende person. Hvis personer, som er visiteret til fleksjob, ikke er ansat i et fleksjob, er de på ledighedsydelse, kontanthjælp eller anden ydelse, mens de venter på fleksjob. I perioden har der årligt været en akkumuleret tilvækst i antallet af borgere, som visiteres til et fleksjob 5. Ultimo 2001 var der visiterede borgere, og ultimo 2004 var tallet steget til borgere, se nedenstående Figur A. A. Borgere, som er visiteret til fleksjob Ultimo 2001 Ultimo 2002 ultimo 2003 ultimo 2004 Den akkumulerede tilvækst sker både blandt borgere, som er ansat i fleksjob og blandt borgere, der afventer et fleksjob, se nedenstående Figur B. 5 Tabellen omfatter ikke de ca. 200 personer, som efter visitationsdatoen er tilkendt pension, er fraflyttet kommune, er gået på fleksydelse eller er døde. 6 Tal i dette afsnit baserer sig på datakørsler fra Økonomi og IT, hvis ikke andet anføres

14 B. Visiterede opdelt på borgere, som afventer* og borgere, som er i fleksjob Afventer fleksjob Ansat i fleksjob Ultimo 2001 Ultimo 2002 ultimo 2003 ultimo 2004 * Omfatter både personer på ledighedsydelse og personer på kontanthjælp, som afventer fleksjob. I 2004 har den akkumulerede vækst i fleksjob i Århus Kommune været på 25 % (fra til personer), mens den på landsplan har været på 26 % (fra personer). Hvad angår ledigheden, ses en akkumuleret tilvækst i Århus Kommune (jfr. Figur B), men den procentvise stigningstakst har ikke været konstant stigende. Ledigheden er ganske vist steget fra 18,8 % (svarende til 255 personer) i 2001 til 20,9 % (svarende til 408 personer) i 2002 og igen til 22,4 % (svarende til 580 personer) i Ved udgangen af 2004 er procentdelen imidlertid faldet igen til 20,3 % (svarende til 639 personer), se nedenstående Figur C. C. Procentdel af visiterede borgere, som afventer et fleksjob 22,4 % 20,9 % 20,3 % 18,8 % Ultimo 2001 Ultimo 2002 ultimo 2003 ultimo 2004 Der sker i hele perioden en stigning fra 255 til 639 personer, som afventer et fleksjob i det kommunale system. Til gengæld er stigningstaksten faldende fra ca. 60 % imellem 2001 og 2002 til ca. 10 % imellem 2003 og

15 Den løbende udvikling I maj 2005 er der aktive fleksjob i Århus Kommune. Ifølge de politisk fastsatte måltal for Århus Kommunes fleksjobindsats skal der oprettes 350 nye fleksjob årligt i perioden I Århus Kommune er der i perioden årligt oprettet 8 : 646 nye fleksjob i nye fleksjob i nye fleksjob i nye fleksjob i de første 4 måneder af Altså en løbende tilvækst i nyoprettede fleksjob fra år til år, som langt overstiger de politiske måltal. Århus Kommune har i perioden (inklusiv) indfriet de politiske måltal på 350 nyoprettede fleksjob pr. år godt og vel. Merproduktionen i forhold til måltallet er procentvis øget fra år til år. I 2002 med 85 % i, i 2003 med 101 % og i 2004 med 144 %. I Århus Kommune har den procentvise tilvækst i hele perioden været større end på landsplan (126 % mod 92 %). Fra januar 2002 til ultimo 2004 er antallet af fleksjob i Århus Kommune steget fra til 2.507, hvilket svarer til en stigning på 126 %. På landsplan er antallet i samme periode steget fra fleksjob, hvilket svarer til en stigning på 92 % 9. Ultimo 2004 udgjorde fleksjobansatte borgere i Århus Kommune en større procentandel af den lokale arbejdsstyrke, end borgere i fleksjob gjorde på landsplan (1,6 % mod 1,2 %). Der var fleksjobansatte i Århus Kommune ud af en samlet arbejdsstyrke på borgere i alderen år. Fleksjobansatte udgjorde 1,6 % af den lokale arbejdsstyrke. På landsplan var der på samme tidspunkt fleksjobansatte ud af en samlet arbejdsstyrke på Fleksjobansatte på landsplan udgjorde 1,2 % af den samlede arbejdsstyrke. Sagsgennemstrømningen Både det årlige antal visitationer til fleksjob og det årlige antal nyoprettede fleksjob har været støt stigende i Århus Kommune, siden fleksjobordningen blev indført 12, se nedenstående Figur D. 7 Kilde: Virksomhedsplan 2004 for Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune. 8 Hvis ikke andet anføres, bygger talopgørelser i dette afsnit på kommunens egne datakørsler fra Arbejdsmarkedsafdelingens Økonomi og IT. 9 Procenter beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 10 Tal for arbejdsstyrken i Århus er opgjort pr. 4. kvartal 2004, Danmarks Statistik 11 Tal for arbejdsstyrken på landsplan er opgjort pr. 4. kvartal 2004, Danmarks Statistik 12 Tallene for 1998, hvor fleksjobordningen blev indført, er ikke medtaget her, da 98- tallene ikke er opdelt på hhv. visitationer og etablerede fleksjob

16 Umiddelbart matcher søjlerne hinanden pænt (for hhv. den årlige antal visiterede borgere og nyoprettede fleksjob). Men hvor den årlige tilvækst i visiterede borgere hele tiden fører nye personer til, så oprettes fleksjob i et vist omfang også til personer, som tidligere har været ansat i et eller flere andre kommunale fleksjob. Som vi så i Figur B, er der en akkumuleret tilvækst af personer, som venter i systemet heraf altså en del gengangere. Der findes ikke tal for, hvor mange gengangere, der venter på et nyt fleksjob. D. Udvikling i antal visitationer og antal nyoprettede fleksjob pr. år visiterede borgere oprettede fleksjob Nedenstående Figur E viser udviklingen i antal ophørte fleksjob pr. år i den periode, hvor fleksjobordningen har eksisteret. Antallet af ophørte fleksjob er stigende fra år til år over hele perioden og mest markant i E. Udvikling i antal ophørte fleksjob pr. år Ophørte fleksjob Der vil være en del borgere, som går igen også i ophørte fleksjob da de kan have flere afbrudte fleksjob bag sig. Der findes ikke tal for, hvor stor andelen af gengangere er

17 Ledighedsydelse I alt er fleksjob ophørt i perioden januar 1998 maj Hvor mange personer, der går igen i disse fleksjob, ved vi ikke. 31 % har umiddelbart efter fleksjobbets ophør forladt det kommunale system. De er enten døde, fraflyttet kommunen, gået på pension, påbegyndt ordinært arbejde eller overgået til fleksydelse. 13 % har påbegyndt et nyt fleksjob. 10 % er overgået til sygedagpenge og står ikke til rådighed for fleksjob i hvert fald i en periode. De resterende 46 % afventer i en kortere eller længere periode et nyt fleksjob. De 31 % på ledighedsydelse og de resterende 15 % fordeler sig næsten ligeligt på kontanthjælp og revalidering. Udviklingen i antal borgere på ledighedsydelse i Århus Kommune fremgår af nedenstående Figur F Der har været en vækst i antal borgere på ledighedsydelse i Århus Kommune fra gennemsnitligt 77 helårspersoner i 2001 til gennemsnitligt 498 helårspersoner i Tallet for kontanthjælpsmodtagere, som afventer fleksjob i Århus Kommune, er ikke opgjort. F. Udvikling i antal borgere på ledighedsydelse Borgere på ledighedsydelse Antallet af borgere, som afventer deres første fleksjob, er i marts 2005 opgjort til 644 borgere i Århus Kommune. 47 % venter på ledighedsydelse 28 % venter på kontanthjælp/revalidering 13 % venter på ikke kommunal forsørgelse (fx ordinær løn i opsigelsesperiode) 12 % venter på sygedagpenge. 13 Økonomi og IT har opgjort tallene som gennemsnitstal for helårspersoner

18 Antallet af borgere, som venter mellem fleksjob i Århus Kommune, er ikke opgjort. Fordelingen på hhv. nyvisiterede og borgere, som venter mellem fleksjob, kan derfor ikke kortlægges her. Fleksjob er blevet en attraktiv arbejdsmarkedspolitisk ordning Ovenstående talgennemgang viser, at de politiske måltal for fleksjobindsatsen i Århus Kommune langt overgås af det faktiske antal nyetablerede fleksjob. Den markante vækst i fleksjob viser, at det er blevet en meget attraktiv arbejdsmarkedspolitisk ordning. Såvel i Århus Kommune som på landsplan, hvor væksten også har været markant. Der er pt. bred opbakning til fleksjobordningen blandt lokale fagforeninger, virksomheder og kommunale myndighedsudøvere, som har deltaget i den kvalitative undersøgelse. Begrundelserne er bl.a. at: fleksjob giver borgeren mulighed for at bevare, opnå eller genopnå en tilknytning til arbejdsmarkedet på næsten ordinære vilkår - på trods af en nedsat arbejdsevne fleksjob oprettes i henhold til overenskomsten på de overenskomstdækkede områder, hvilket sikrer, at den fleksjobansatte opnår tilnærmelsesvis samme rettigheder som kollegerne fleksjob giver mulighed for at oppebære en fuldtidsløn takket være det offentlige løntilskud fleksjob kan være en sidste mulighed for at opnå delvis selvforsørgelse inden førtidspension fleksjob er oftest en vinder-vinder situation - især i forbindelse med arbejdspladsfastholdelse. Men udviklingen på kan også anskues under en mere problematisk synsvinkel. Bl.a. kan man stille følgende spørgsmål: Er fleksjobordningen blevet for økonomisk gunstig for borgere, når de ikke længere overvejer deltidsjob som fuld selvforsørgelse? Er ordningen blevet for økonomisk attraktiv for virksomheder, når de ikke overvejer at anvende andre fastholdelsesmuligheder i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne? Rammer fleksjobordningen altid de rigtige borgere, eller kompenserer ordningen af og til for manglende seniorpolitik eller dårligt arbejdsmiljø? Nøgletallene fra rapportens afsnit 4 vidner desuden om, at en fortsat vækst i godkendelser til fleksjob - især i det omfang, godkendelserne omfatter borgere, som tidligere var selvforsørgende vil betyde en yderligere belastning af de kommunale budgetter

19 6. Tilgangen til fleksjobordningen Vi har tidligere i rapporten vist bevægelser i udgifter til overførselsindkomster. Vi har i den sammenhæng vurderet, at tilgangen af borgere til i vidt omfang sker fra sygedagpengeområdet og fra tidligere selvforsørgelse. Mens tilgangen til førtidspensionsområdet i vidt omfang sker fra kontanthjælpsområdet. Den kvalitative undersøgelse understøtter sådanne vurderinger. Tilgangen fra sygedagpengeområdet Kortlægningen af 200 visitationer fra 2004 har vist, at 74 % umiddelbart før visitationen til fleksjob har været på overførselsindkomst. Heraf de 35 % på revalidering, de 26 % på sygedagpenge og 8,5 % på kontanthjælp. De 35 % på revalidering kan vi ikke entydigt placere i forhold til hhv. sygedagpenge og kontanthjælp, idet revalidenderne kan komme fra begge disse grupper. Blandt de 40 visitationssager, som vi har undersøgt særligt grundigt, har flertallet udviklet sig til langvarige sygedagpengesager. Borgerne har måske været sygemeldt af flere omgange, inden de godkendes til fleksjob, og en del nærmer sig de 52 uger + evt. 2 x 13 uger, hvorefter den statslige refusionsdel helt bortfalder. 14 Kvindelig SOSU-medhjælper i 50 erne sygemeldes pga. kronisk seneskedehindebetændelse i begge håndled. Hun ønsker ikke at blive i samme branche og visiteres derfor af sagsbehandleren til AMN mhp. afprøvning til et nyt erhvervsområde. Kvinden har snart været på sygedagpenge i 52 uger. Sagsbehandler beslutter at forlænge sygedagpengeperioden med først 13 uger og siden med endnu 13 uger. Sagsbehandler og jobkonsulent hos AMN 15 beslutter sammen med kvinden, at hun skal visiteres til et kursusforløb hos Firmastewardesserne. Ved midtvejsevalueringen fremgår det, at det går godt, men kvinden har lidt problemer ved at anvende PC. Kvinden færdiggør dog forløbet. AMN taler med borgeren om evt. fleksjob og henviser hende til et formaliseret introduktionsforløb i et supermarked, som AMN samarbejder med i egen butikslinie. Bagerafdelingen her viser sig at være indstillet på at oprette fleksjob til kvinden. Kvinden arbejdsprøves først 25 t/u og senere 20 t/u. Sygedagpengene udløber efter i alt 78 uger, og sagsbehandleren visiterer kvinden til fleksjob. Herefter optrænes kvinden på revalideringsydelse mhp. fleksjob. Snart opstår problemer, som betyder, at kvinden ikke møder på arbejde, og arbejdsprøvningen afbrydes. I forbindelse med flytning til ny bopæl skifter kvinden både sagsbehandler/arbejdsmarkedscenter og jobkonsulent hos AMN. Hendes fagforening FOA presser på for at få en handlingsplan. Revalideringsydelsen forlænges, mens kvinden afventer, at den nye jobkonsulent skal finde et nyt afprøvningssted, hvor hun kan fortsætte afprøvningen til et fleksjob. Som sagsgennemgangen peger på, er sygedagpengesagerne ofte komplekse, bl.a. hvad angår helbredsforhold. I ¾ af sagerne sker en afklaring/afprøvning til selvforsørgelse, inden indslusning i et fleksjob overvejes. Hos resten skønnes det udsigtsløst, og her bringes fleksjob tit på banen som en sidste mulighed for delvis selvforsørgelse inden en førtidspension. 14 De cases, som indgår i rapporten, er forløbsbeskrivelser fra sagsgennemgangen. 15 AMN står for Arbejdsmarkedsnetværk, hvor kommunens jobkonsulenter er ansat

20 Kortlægningen af de 200 sager viser, at 26 % af borgerne overgår til ledighedsydelse umiddelbart efter visitationen, da borgerne ikke har en arbejdsgiverrelation længere. Ofte efter langvarige forløb, hvor kontakten til arbejdsmarkedet gradvist er smuldret på grund af sygdom, psykiske lidelser eller depressioner, viser sagsgennemgangen. Flere af interviewpersonerne rejser spørgsmålet, om sagsbehandlingen til tider er så lang, at helbredssituationen når at blive forværret, hvorved borgeren måske i sidste instans ender på ledighedsydelse eller førtidspension. Det kan være vanskeligt at opgøre, nøjagtigt hvor stor fødekæden fra sygedagpengeområdet til er, da vi ikke ved, om borgere på revalidering kommer fra sygedagpengeområdet. Men det synes klart, at sygedagpegeområdet bidrager væsentligt til fødekæden. Regeringen har for nyligt fremsat et lovforslag med henblik på at forbedre den kommunale opfølgning i sygedagpengesager. Et lovforslag, som bl.a. foreslår en ny visitations- og opfølgningsindsats. Samt at den statslige refusion fra 27. uge nedsættes eller helt ophører, hvis kommunen ikke foretager den fastsatte opfølgning. En sådan opstramning på sygedagpengeområdet vil forhåbentligt kunne bringe flere borgere tilbage i ordinært arbejde, men ikke nødvendigvis påvirke tilgangen til. Tilgangen fra kontanthjælpsområdet Den kvalitative undersøgelse sandsynliggør, at fødekæden fra kontanthjælpsområdet er relativt begrænset. Kortlægningen af de 200 sager viser, at kun 8,5 % kommer herfra umiddelbart ført visitationen til fleksjob. Men igen er det usikkert, hvor stor en del af de 35 %, som kommer fra revalidering, der oprindeligt kommer fra kontanthjælpsområdet. Inddrages resultaterne fra sagsgennemgangen, er der en del, som tyder på, at kun en begrænset del af revalidenderne oprindeligt er fra kontanthjælpsområdet. Ligeledes viser gennemgangen en tendens til, at de langvarige kontanthjælpsmodtagere kun kortvarigt befinder sig på, fordi de ikke kan fungere i et fleksjob og derfor påbegynder en førtidspensionsansøgning. Ung kvinde i 30 erne har været passiv kontanthjælpsmodtager i mange år. Hendes joberfaring er meget begrænset. Hendes situation er præget af såvel fysiske, psykiske som sociale problemer. Hun er høreskadet, har haft bækkenløsning under graviditet samt fødselsdepression. Hun lider desuden af allergi, har sceneskedehindebetændelse og begyndende leddegigt. Hun er psykisk skrøbelig og lever forholdsvist isoleret som alenemor. Hun bliver visiteret til et særligt projektafsnit for de tungere kontanthjælpssager i et af arbejdsmarkedscentrene, hvor hendes sagsbehandler samarbejder tæt med kommunens familieafdeling, som kvinden også er tilknyttet. I projektet gennemfører kvinden først et tre ugers introforløb, der sigter på at afklare hendes ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Kvinden har bl.a. tidligere beskæftiget sig med lydteknik og kender i den forbindelse ejeren af et lokalt lydstudie. Her påbegynder hun en arbejdsprøvning på deltid i meget trygge og kendte rammer, og både hun og arbejdsgiveren er tilfredse med forløbet. Sagsbehandleren visiterer kvinden til fleksjob på baggrund af en varigt nedsat arbejdsevne. En vurdering, som også den igangværende arbejdsprøvning understøtter. Uddannelsesrevalidering vil desuden aldrig kunne komme på tale, vurderer sagsbehandleren. Planen er, at der skal oprettes et fleksjob i lydstudiet med 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren

21 Arbejdsgiveren siger imidlertid fra, da det viser sig, at kvinden ikke kan arbejde så mange timer, at et 2/3 løntilskud er økonomisk rentabelt. Kvinden overgår igen til kontanthjælp. Herefter påbegyndes afklaring til førtidspension. Sagsbehandleren vurderer, at hvis førtidspension bliver en realitet, vil kvinden kunne få et skånejob hos samme arbejdsgiver

22 Tilgangen fra tidligere selvforsørgende Kortlægningen af de 200 sager har vist, at 26 % kommer direkte fra ordinær beskæftigelse og undgår opsigelse, inden et fleksjob kommer på plads. Sagsgennemgangen viser, at personen i flere tilfælde bliver i arbejde på nedsat tid med delvis sygedagpengerefusion. Ligeledes er der eksempler på, at borgeren ikke er sygemeldt, men selv henvender sig hos kommunen og forhører sig om fleksjob. Sagsgennemgangen viser desuden, at afprøvning mhp. fuld selvforsørgelse sker yderst sjældent og aldrig på andre arbejdspladser end der, hvor borgeren siden fastholdes i fleksjob. Baggrunden kan være, at sagsbehandleren/jobkonsulenten har skønnet, at uddannelsesrevalidering, revalidering til andet arbejde o.l. ikke vil bedre personens beskæftigelsesmuligheder. Det kan også skyldes, at afprøvning af personen på en anden arbejdsplads - som ikke fører til beskæftigelse - kan vanskeliggøre en tilbagevenden til den tidligere arbejdsplads. Fastholdelse i aftalebaserede job på særlige vilkår har kun været på dagsordenen i ganske få tilfælde, men har aldrig været forsøgt anvendt i praksis. Baggrunden herfor kan være, at arbejdsgiver, arbejdstager og fagforening måske ikke har incitamenter til at anvende sådanne løsninger. Eller at sagsbehandleren/jobkonsulenten ikke har et tilstrækkeligt kendskab til de forskellige anvendelsesmuligheder i henhold til de sociale kapitler. En 58-årig sygehjælper er blevet fastholdt i fleksjob på en stor, offentlig arbejdsplads. Kvinden har arbejdet i samme afdeling i 32 år. Arbejdspladsen ansøger kommunen om et fleksjob. Baggrunden er fysiske helbredsproblemer i form af bl.a. bevægeapparatlidelser. Kvinden er ikke sygemeldt. I det halvårige sagsforløb afholdes rundbordssamtale på arbejdspladsen, hvor også FOA deltager. Muligheder for aftalebaserede job på særlige vilkår er aldrig på dagsordenen. Sagsbehandleren vurderer, at revalidering eller omskoling er udelukket pga. kvindens alder og mangeårige tilknytning til samme arbejdsplads. Kvinden søges ikke omplaceret, og hun arbejdsprøves ikke med henblik på fleksjob. Afdelingen udformer en arbejdsbeskrivelse på baggrund af mange års samarbejde med kvinden. Fleksjobgodkendelsen baserer sig på helbredsforhold og gives med inddragelse af sociallægens vurdering. I det oprettede fleksjob er den aftalte arbejdstid på 16 t/u med supplerende skånehensyn. Løntilskud til arbejdsgiveren er på 2/3. Opbakningen til arbejdspladsfastholdelse via fleksjob er stor hos såvel arbejdspladser, fagforeninger som sagsbehandlere og jobkonsulenter i den kvalitative undersøgelse. Den generelle erfaring er, at fleksjob til arbejdspladsfastholdelse er mindre problemfyldte, nyder større opbakning på arbejdspladsen og afbrydes sjældnere. Der er desuden interviewpersoner, som påpeger, at arbejdspladsfastholdelse kan være med til at forebygge de langvarige sygedagpengeforløb. Interviewpersonerne er dog opmærksomme på, at tilstrømningen af stærkere borgere, som måske kunne have været fastholdt med andre midler, kan betyde, at de svagere ender på ledighedsydelse med reel risiko for, at de demotiveres i takt med ventetiden. Fødekæden fra tidligere selvforsørgende borgere skaber nye klienter på overførselsindkomster. Det er derfor oplagt men også yderst relevant, viser undersøgelsen at forsøge at stramme op på praksis her. Både mht. afklaring, behandling, omplacering, revalidering og anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler med henblik på aftalebaserede job på særlige vilkår inden fastholdelse sker via fleksjob

23 7. Visiterede borgere og oprettede fleksjob I dette afsnit karakteriseres de borgere, som visiteres til fleksjob, samt de fleksjob, som oprettes til nogle af de visiterede 16. Profil af borgere, som visiteres til fleksjob Køn, alder og etnicitet Der er en overvægt af kvinder (62,5 %) blandt visiterede til fleksjob. Antallet af visiterede personer stiger jo ældre aldersgruppen er: 13,5 % er under 30 år, 23 % år, 29 % år, 34 % år og 0,5 % er over 60 år. Kvindernes gennemsnitsalder er højere end mændenes. Mændene fordeler sig relativt jævnt på alle aldersgrupper op til 60 år. Kvindernes antal er jævnt voksende, jo ældre aldersgruppen er, mens antallet af kvinder under 30 år er markant lavere end i de øvrige aldersgrupper. Der er blandt de visiterede en lille overhyppighed af personer med anden etnisk herkomst end dansk i forhold til befolkningen som helhed (11 % mod 7 %). Dog ikke en forskel, som indikerer, at fleksjob er blevet et særligt redskab til integration af flygtninge/indvandrere på arbejdsmarkedet. Uddannelse og joberfaring 30 % af de visiterede har udelukkende en folkeskolebaggrund. Her adskiller de sig ikke fra befolkningen som helhed (33 %). De faglærte har først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse (38 %), mens 22 % har en videregående uddannelse - oftest mellemlang. Et flertal af de visiterede har mange års ordinær joberfaring 41 % har mere end 20 år, mens 17 % har års ordinær joberfaring. 11 % har meget begrænset eller ingen joberfaring. De visiterede kommer lidt hyppigere fra det private arbejdsmarked end fra det offentlige. I deres seneste ordinære job har 37 % været beskæftiget inden for overenskomstområder med mange ufaglærte og kortuddannede 25 % inden for 3F og 12 % inden for FOA. 19 % har senest været beskæftiget på HK-området, 7 % inden for BUPL og 5 % inden for DL. 16 Personprofilerne tegnes på baggrund af det datagrundlag, som indgår i den kvalitative undersøgelse. Fleksjobprofilen derimod baserer sig på dataudtræk fra Økonomi og IT

24 Begrundelser for visitation til fleksjob Visitationen til fleksjob kan være begrundet med enten fysiske, psykiske og/eller sociale indikationer. Hos ¼ indgår flere indikationer i begrundelsen. Fysiske indikatorer optræder hos 70 % af personerne. Psykiske indikatorer optræder hos 46 % og sociale hos 8 %. Der er altid en overvægt af kvinder, hvad enten fysiske eller psykiske helbredsproblemer indgår i begrundelserne for visitation til fleksjob. Fysiske helbredsproblemer optræder hyppigere, jo ældre personen er og langt oftest hos personer i 50 erne. Hos knap 2/3 af alle visiterede kvinder over 50 år er visitationen udelukkende fysisk begrundet. Psykiske problemer optræder lige hyppigt i alle aldersgrupper. I gruppen under 30 år indgår psykiske problemer næsten altid i begrundelsen for visitation til fleksjob hos de visiterede mænd. Psykisk syg kvinde i 20 erne flytter i 2003 til Århus. Hun har lidt af depressioner siden barndommen og plages af sociale fobier. Hun har kun lidt spredt joberfaring. Ved overflytning til Århus Kommune sygemeldes hun og visiteres til behandling på Psykiatrisk Hospital. Sagsbehandleren henviser kvinden til et kortvarigt, kommunalt ungdomsprojekt, som hun gennemfører. Hun tilkendes herefter revalideringsydelse og påbegynder HF på VUC, men må kort efter afbryde uddannelsen og overgår igen til kontanthjælp. Hun er i fortsat medicinsk behandling og frekventerer jævnligt Psykiatrisk Hospital. Sagsbehandleren visiterer kvinden til Jobcenter Århus Syd med henblik på afklaring, men her er ventetid. Hun påbegynder derfor et IT-kursus på daghøjskole, men stopper efter nogen tid. Efter godt en måneds ventetid påbegynder hun introduktionsforløb på Jobcenter Århus Syd med efterfølgende intern afprøvning og derefter ekstern praktik i en lille håndværkervirksomhed 4 t /dagen. Jobcentret vurderer på baggrund af en arbejdsprøvning, at kvinden max. kan arbejde 20 t/u med supplerende skånehensyn og at hun ikke kan revalideres til ordinært arbejde. Sagsforløbet har desuden allerede vist, at hun ikke kan klare et uddannelsesforløb. Kvinden påbegynder herefter optræning til fleksjob i håndværkervirksomheden på revalideringsydelse. Optræningen går rigtig godt, og sagsbehandleren godkender kvinden til fleksjob. Arbejdsgiveren har imidlertid alligevel ikke økonomisk mulighed for at ansætte hende. Jobkonsulenten finder hurtigt en ny mindre VVS-virksomhed, hvor arbejdsprøvning igangsættes. Afprøvningen forløber godt. Jobcenter Århus Syd opretter derfor fleksjob til kvinden på 20 t/u i trygge rammer med overskuelige og strukturerede opgaver og med 2/3 løntilskud. De 40 tilfældigt udvalgte sagsakter, som er blevet undersøgt nærmere, indikerer, at følgende diagnoser er hyppigt forekommende hos personer, som visiteres til fleksjob: bevægeapparatslidelser, bl.a. forårsaget af nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet fysiske sygdomme (fx hjerte/kar, sclerose, astma eller allergi) psykiske lidelser (fx skizofreni, borderline eller Asbergers Syndrom) udbrændthed - ofte kombineret med en midlertidig depression Sagsgennemgangen tyder på, at især sidstnævnte diagnose er i vækst. Sammenholdes de ofte forekommende diagnoser med øvrige forhold i personprofilen tyder meget på, at især midaldrende kvinder visiteres til fleksjob pga. ned

25 slidning eller andre fysiske helbredsproblemer. Hvorimod de yngre personer oftere visiteres til fleksjob pga. alvorlige psykiske helbredsproblemer. Udbrændthed og midlertidig depression I sagsgennemgangen er hoveddiagnosen hos 1/8 af personerne udbrændthed ofte kombineret med en midlertidig depression, hvilket tyder på, at denne diagnose er hyppigt forekommende. Personerne er i 50 erne, næsten altid kvinder og de har tidligere været beskæftiget som pædagoger - tit i ledende stillinger. Det er i flere tilfælde samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, som er skyld i, at de sygemeldes. Midaldrende kvinde i 50 erne har for år tilbage fået en arbejdsskade, som giver ryg- og knæproblemer. Hun er uddannet pædagog og arbejder i en SFO på fuld tid, da hun sygemeldes med diagnosen depression og udbrændthed, bl.a. forårsaget af samarbejdsproblemer. Hun bliver senere fyret fra sin arbejdsplads. Kvinden bevilges samtaler med psykolog og henvises til AMN med henblik på arbejdsprøvning til ordinært arbejde inden for eget fagområde. Det sker i en skovbørnehave, hvor hun på revalideringsydelse afprøves 20 t/u med supplerende skånehensyn til ryg og knæ. Tilbagemeldinger fra psykolog og praktiksted er positive, og optræningsforløbet forlænges. I perioden søges timetallet øget - uden succes - og fleksjob kommer på tale. Den pågældende børnehave kan ikke ansætte kvinden, men optræningen forlænges, mens AMN finder en nyt praktiksted. Efter ca. 1½ måned opretter en ny jobkonsulent hos AMN et fleksjob til kvinden på 22 t/u med supplerende skånehensyn og med 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren i en ny børnehave. I alt varer sagsforløbet frem til fleksjobgodkendelsen godt og vel 1 ½ år. I den kvalitative undersøgelse er såvel sociallæger som pædagogernes fagforening BUPL opmærksomme på tilvæksten i diagnosen udbrændthed/depression blandt pædagoger og folkeskolelærere. Som mulige forklaringer nævnes vanskeligheder ved at følge med, manglende værdsættelse af det pædagogiske arbejde og et stadigt voksende pres på området grundet besparelser og omorganiseringer. Begge parter stiller spørgsmålstegn ved, om arbejdsevnen ved sådanne diagnoser kan defineres som varigt nedsatte (jfr. lovgivningen). Eller om der ved diagnoser, som ikke nødvendigvis giver permanente helbredsproblemer, burde foretages jævnlige revurderinger af borgerens restarbejdsevne. Pt. finder sådanne revurderinger ikke sted i nævneværdigt omfang, vurderer de samstemmende. Hertil kunne tilføjes, at i de tilfælde hvor der fx er tale om problemer forårsaget af dårligt arbejdsmiljø eller samarbejdsproblemer i det tidligere job, kunne det måske være mere relevant at tænke i andre løsninger end fleksjob. Måske kunne en midlertidig orlov evt. kombineret med revalidering til arbejde i anden branche afprøves først. Hos BUPL er man af den opfattelse, at et brancheskift er uomgængeligt, hvis et midaldrende medlem er brændt ud som pædagog