1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport"

Transkript

1 Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport 1 Om kurset Alle bilister, der på grund af spirituskørsel har fået kørselsforbud eller ubetinget frakendelse af kørekortet, har siden 1. marts 2002 skullet gennemgå et kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus), før de har kunnet generhverve deres kørekort. Fra d. 1. september 2005 kom dette også til at gælde bilister med betingede frakendelser. DTU Transport har efter anmodning fra Justitsministeriet foretaget en evaluering af disse kurser. I evalueringen ses der på kursernes indhold, form og organisation, generhvervelsen af kørekortet og recidiv til spirituskørsel efter kurset. Det overordnede formål med A/T kurserne er ifølge Rigspolitichefens undervisningsplan fra 2002 at give kursisterne: indsigt i og forståelse for de fysiske, psykiske og sociale forhold omkring alkohol og trafik et større kendskab til grænserne for indtagelse af alkohol i forbindelse med kørsel bevidsthed om risikoforhold i trafikken, så de kan køre under fornødent hensyn til andre. Man sigter på at mindske risikoen for spirituskørsel ved at påvirke kursistens samlede forbrug af alkohol, så det reduceres, ligesom man ønsker at lære kursisten andre strategier i forhold til sammenblandingen af alkohol og trafik. Til brug ved undervisningen er der fra Rigspolitiet udsendt en række slides, der er obligatorisk undervisningsmateriale. Dette er blevet revideret et par gange siden kursernes start senest i begyndelsen af Underviserne kan selv supplere med andet relevant materiale. Der er lagt op til en undervisningsmetode baseret på psykoedukation, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at tilegnelsen af stoffet udover gennemgang af slides for en stor del skal ske via gruppediskussioner med udgangspunkt i deltagernes egen situation. Kurset består af 4 lektioner à 2 ½ time med en uge mellem hver lektion, og strækker sig således over 4 uger. Kurset koster 2000 kr. som skal betales af kursisten. Nedenfor beskrives hver lektion kort: Lektion 1 indeholder bl.a. statistik om spiritusuheld og dræbte og tilskadekomne, regler for og konsekvenser af - spirituskørsel samt myter og virkelighed i forhold til spirituskørsel. Lektion 2 indeholder information om alkohols indvirkning på kroppen og psyken, om beregning og forbrænding af genstande, om uheldsrisiko samt filmen Eksperimentet, som bl.a. illustrerer tunnelsyn og konsekvenserne heraf i praksis. 3. lektion handler om, hvordan man kan undgå at køre spirituskørsel, om forbrug af alkohol mere generelt, hvorfor man drikker, samt alkoholmisbrug og behandlingsmuligheder. I 4. lektion gives kursisterne konkret kendskab til forskellige forhold i relation til, at de skal op til teori- og køreprøve, herunder informeres de også om de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 2 Undersøgelsens metode og datagrundlag Undersøgelsen omfatter fokusgruppeinterviews med 13 undervisere, individuelle interviews med 19 kursister umiddelbart efter kurset, samt opfølgende interviews med 11 af disse efter ca. 2-5 mdr. De 19 interviewpersoner er fordelt på 15 mænd og fire kvinder. Elleve af dem havde tidligere fået bøder - de fleste havde fået en eller flere fartbøder, nogle havde også fået bøder i forbindelse med spirituskørsel. Seks af interviewpersonerne havde tidligere frakendelser af kørekortet. Tre af disse var ubetingede frakendelser, tre var betingede. Det antal genstande, som interviewpersonerne oplyste, at de indtog dagligt varierede fra et par genstande om ugen og op til genstande om måneden (3 personer). Desuden er 8871 evalueringsskemaer, som er udfyldt af kursisterne ved afslutningen af kurset i perioden , blevet bearbejdet, Af disse evalueringsskemaer var 10% besvaret af kvinder. I forhold til frakendelsestype havde 9% af de 8871 fået kørselsforbud, 50% havde fået en ubetinget frakendelse og 41% havde fået en betinget frakendelse. Endelig er der er foretaget en statistisk før-efter undersøgelse af personer med ubetingede frakendelser for spirituskørsel. Af metodiske grunde er det ikke muligt at lave tilsvarende analyser for personer med betingede frakendelser og kørselsforbud 3 Underviseres og kursisters holdning til kurset I det følgende behandles resultaterne fra interviewene sammen med resultaterne fra evalueringsskemaerne, idet sidstnævnte i mange tilfælde støtter det, som kom frem ved interviewene. Selv om evalueringsskemaerne som er afkrydsningsskemaer - i sig selv kun forholder sig til, hvor tilfredse kursisterne har været med hhv.kurset som sådan, undervisningsmaterialerne og præsentationen af materialerne, og om de føler, at de har fået ny viden, rummede de også mulighed for at komme med en række kommentarer, hvilket mange har benyttet sig af. 3.1 Undervisningsmateriale og undervisningsform Flere kursister har i evalueringsskemaet givet udtryk for, at undervisningsmaterialet er for tyndt til, at det kan bære 4 undervisningsgange. Man mener derfor, at kurset med fordel kan kortes ned fx til en uge, en weekend eller lignende. Underviserne fremhæver dog vigtigheden af, at undervisningen strækker sig over flere uger, idet det er nødvendigt at have tid til at bearbejde stoffet ind imellem, så det bedre sætter sig fast. Også underviserne er dog af den opfattelse, at det obligatoriske materiale i sig selv er for tyndt, hvis der kun er tale om envejskommunikation, men det fremgår såvel af Undervisningsplanen, som af den kontrakt kursisterne underskriver, at kursisterne skal deltage aktivt i undervisningen. Alle de interviewede undervisere inddrager da også kursisterne aktivt i undervisningen, bl.a. via gruppediskussioner, hvilket de føler giver en bedre læring. Desuden anvender de supplerende, relevant materiale. Underviserne erkender dog, at det sparsomme materiale kan være et problem, hvis man sidder med hold, hvor kursisterne ikke er særligt aktive. Nogle vil derfor gerne have mere materiale fra centralt hold, som man kan trække på, når det er nødvendigt. Et forhold, som går igen ved alle interviews med underviserne, og som også kritiseres af kursisterne, er, at der går for lang tid, før materialet bliver opdateret. Det er meget vigtigt at materialet holdes ajourført. Det er ubehageligt for underviserne at stå med gammelt materiale, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 ligesom kursisterne betaler mange penge for kurset og derfor med rette kan forvente, at materialet er i orden. Alle interviewpersonerne er tilfredse med selve undervisningsformen, hvor man veksler mellem slides og gruppediskussioner. Gruppediskussionerne er blevet oplevet som relevante, og det har været godt at dele historier, meninger og viden med de andre. For meget fokus på alkoholmisbrug Den væsentligste kritik i forhold til selve undervisningsindholdet både fra undervisere og kursister er, at der er for stort fokus på alkoholmisbrug. Kurset er rettet mod alle, der har kørt spirituskørsel, og det er kun en ret begrænset del af kursisterne, der er alkoholikere. Derfor kan nogle føle sig stødt af, at misbrug på forskellig vis fylder så meget. En del af kursisterne er blevet standset med en promille på 0.5 eller 0.6, og de har haft svært ved at identificere sig med denne del af stoffet. Det foreslås, at der i stedet lægges mere vægt på risikoen for at køre alkoholkørsel dagen derpå, hvilket mange er blevet overrasket over, ligesom man med fordel kan kigge mere på det lille overforbrug, som mange danskere har i dag. For lidt for de unge Underviserne og nogle af interviewpersonerne efterlyser mere i materialet, som kan fænge de unge. I dag er det kun filmen Eksperimentet, der direkte handler om unge, men der må gerne være mere, som rammer ned i de problemstillinger, de unge møder i forhold til trafik og alkohol. Den enkelte underviser kan selv gøre mere ud af det i sin undervisning, men dette er en lidt tilfældig måde at inddrage det på. Et eksempel på noget, der kan være meget relevant i forhold til de unge og som der også er kommet lovgivning om - er information om virkningen af narkotiske stoffer i forhold til bilkørsel. 3.2 Ny viden Overordnet har mange af interviewpersonerne været tilfredse med kurset, hvilket støttes af evalueringsskemaerne, hvor mellem 50 og 60% erklærer sig meget eller endda særdeles tilfredse. Tilfredsheden har været stigende i de 3 år evalueringsskemaerne dækker. En del foreslår også, at kurset eller dele af det burde indgå i den almindelige teoriundervisning ved køreuddannelsen. Derudover tilkendegav 75% i evalueringsskemaerne, at de havde fået ny viden. Flere ting fremhæves i den forbindelse såvel af underviserne, interviewpersonerne samt i evalueringsskemaerne. Fra alle tre kilder fremhæves det, at forbrændingstider og beregning af promiller er noget som har optaget de fleste kursister meget og givet et stort udbytte; herunder er det nyt for mange, at man også dagen efter at man har drukket alkohol kan have en ulovlig promille. Kursisterne er meget engagerede og der er en høj grad af refleksion og debat omkring disse forhold. Forbrændingstider nævnes i 25% af kommentarerne i evalueringsskemaerne som et emne, der har givet ny viden, beregning af promillen i omkring 15%, hvortil kommer godt 5%, der uspecifikt nævner, at de har lært noget nyt om promiller. Også filmen Eksperimentet som viser en gruppe unge, der kører på bane med og uden alkohol i blodet, har givet overraskende og ny viden; samtidig er det som tidligere nævnt det eneste materiale, der er decideret rettet til de unge. Underviserne efterlyser da også mere relevant materiale for denne gruppe. Det blev også foreslået, at noget af indholdet omkring de nævnte forhold indgår allerede i selve køreuddannelsen. I omkring 15% af kommentarerne i evalueringsskemaerne nævnes også, at man har lært noget nyt om alkohol en del nævner specifikt her alkoholens generelle virkning på kroppen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 især f.eks. dens indvirkning på reaktionstiden og på synet (f.eks. tunnelsyn). Også nogle af de interviewede undervisere og kursister er inde på disse forhold. Endelig skal det nævnes, at der også gives udtryk for, at man har lært noget nyt om regler. Det nævnes i ca. 15% af kommentarerne. De fleste nævner det generelt, men nogen fremhæver f.eks. klippekortreglerne eller regler for frakendelse (især reglerne for frakendelse i gentagelsestilfælde). 3.3 Sammensætningen på de enkelte hold De fleste af Interviewpersonerne synes, det var godt med blandede hold, da man kan lære af hinanden. Enkelte ønsker dog hold direkte rettet mod unge, eller direkte for alkoholikere det afspejler meget ens egen situation. Underviserne mener også, at blandede hold generelt er en fordel. Der er både unge og ældre, og mange er på forskelligt intellektuelt og uddannelsesmæssigt niveau. Det er et bredt udsnit af befolkningen. Derudover har kursisterne forskellige former for frakendelser med sig. Forskellighederne medfører, at de kan lære af hinanden, så de blandede hold kan have en præventiv effekt. Der kan dog være grupper, som det vil være formålstjenligt at udskille: De meget belastede alkoholmisbrugere, som evt. også er gengangere, kan man overveje at give særskilte tilbud, som fokuserer mere målrettet på denne gruppe. Der dog i gennemsnit kun 1 eller 2 alkoholikere på et hold, så det kan måske være vanskeligt at realisere. Udlændinge, som har svært ved at tale og forstå dansk, får nok et meget begrænset udbytte af undervisningen. De psykisk syge, som har det meget dårligt. De rigtig gamle og konfuse. 3.4 Kursernes præventive effekt Kursernes faktiske præventive effekt vil blive omtalt i afsnittet om recidiv. Her skal blot kort nævnes nogle af de forhold, som undervisere og kursister anså for præventive, og som derfor kan give et indtryk af, hvad der bl.a. kan ligge bag statistikken over recidiv. Underviserne nævner flere ting, der kan påvirke kursisternes holdninger og adfærd i positiv retning. Det handler bl.a. om beregning af promiller og forbrændingstider, ikke mindst i forhold til dagen derpå. Underviserne påpegede, at det var deres indtryk fra diskussionerne på kurset, at en del kursister i forbindelse med deres spirituskørsel havde taget beslutningen om at køre ud fra en forkert/manglende viden. Andre ting, der nævnes, er myter og virkelighed i forbindelse med forbrænding af alkohol, alkoholkultur samt alkohols skader på kroppen. Kursisterne er som tidligere nævnt en meget blandet flok og det er klart, at der er såvel positive som negative holdninger i forhold til kursernes effekt. 13 af de 19 interviewede kursister mente umiddelbart efter kurset, at det ville have en præventiv effekt på såvel kort som lang sigt. Fem af de 11 kursister, som blev interviewet 2-5 måneder efter kurset mente stadig, at kurset kunne være med til at forhindre, at de kørte spirituskørsel. Af de 11 kursister havde 7 generhvervet kørekortet, og ingen af dem havde kørt spirituskørsel efter kurset; hvis de havde drukket, tænkte de over promillen, inden de kørte. Men derudover kan også andre forhold have en præventiv effekt. En del af de interviewede kursister peger således på, at deres ændringer i holdninger og adfærd ikke skyldes indholdet af kurset, men snarere de negative konsekvenser af frakendelsen i form af problemer med job, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 skamfølelse, udgifter og tidsforbrug ved kurset, udgifter til køretimer og køreprøver samt frygt for at miste deres arbejde. De mere negative holdninger der kommer til udtryk handler om, at man ser kurset som en ekstra straf og stiller sig tvivlende overfor om det virker. Der var 2 af interviewpersonerne, som ikke mente at kurset ville have nogen effekt på dem, de ville køre spirituskørsel igen på et tidspunkt. 4 Generhvervelse af kørekortet Et af de spørgsmål, undersøgelsen har set på, er hvor stor en andel, der ikke generhverver deres kørekort efter en frakendelse, og om der er sket en ændring efter indførelsen af kurset. Opgørelsen baserer sig i første omgang på den statistiske før-efter undersøgelse. Eftergruppen er de personer, der har fået en ubetinget frakendelse for spirituskørsel i De har alle skullet gennemgå kurset, før de har kunnet generhverve kørekortet. De sammenlignes med dem, der fik ubetingede frakendelser i 2001, dvs. før kursets indførelse. Materialet er en lang række statistiske oplysninger om den danske befolkning (f.eks. kriminalitet, bopæl, familie, husstand, uddannelse, beskæftigelse), som DTU Transport via Danmarks Statistiks forskningsservice har adgang til. DTU Transport har endvidere fået mulighed for at inddrage en del af kørekortregistret (fra 1998 til 2008) i opgørelserne. De baggrundsfaktorer (alder, indtægt mv.), der bliver anvendt, er dem, der var gældende for personen i det år han/hun kørte spirituskørsel. Personernes tidligere kriminalitet er registreret i en periode på seks år forud for udvælgelsesåret. Personernes generhvervelse følges i en periode, der for eftergruppen strækker sig til 1. juli 2008, som er det seneste tidspunkt, der har været tilgængelige kørekortdata for. Tilsvarende vil opfølgningsperioden for førgruppen strække sig til 1. juli Før- og eftergruppen er stort set lige store førgruppen er på 6993 og eftergruppen er på 6894 personer. Grupperne ligner hinanden meget, når man sammenligner på en række baggrundsfaktorer. Frakendelsens længde er stort set ens i de to grupper, som det fremgår af figur 1. % 30,0 25,0 20,0 15,0 før efter 10,0 5,0 0,0 ½-1 år 1½-2 år 2½-3 år 4-5 år over 5 år permanent Figur 1. Den aktuelle frakendelses længde. Fordelt på før- og eftergruppe. Ca. 8% i hver af grupperne har senere fået forlænget frakendelsen typisk som følge af yderligere afgørelser for spirituskørsel i frakendelsesperioden. En stor del i alt 26% - har incl. forlængelser fået frakendelser, der er så lange, at de ikke kan generhverve kørekortet inden opfølgningsperiodens ophør. Det er en lige stor andel i såvel før- som eftergruppe. De kommer således ikke til at indgå i opgørelserne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Førgruppen skal som udgangspunkt ikke gennemgå kurset. En undtagelse er de personer, der efter 1. marts 2002 er blevet taget for spirituskørsel i frakendelsestiden og evt. har fået forlænget deres frakendelse på den baggrund. For at undgå, at dette forhold får indflydelse på resultaterne, er personer, der senere er blevet taget for spirituskørsel i frakendelsestiden, udeladt af undersøgelsen. Selv om ca. 12% i begge grupper har afgørelser for spirituskørsel i frakendelsestiden, er det imidlertid kun få af dem, der udelades af undersøgelsen på grund af dette, da langt størstedelen i forvejen havde fået så lange frakendelser, at de ikke kunne indgå i opfølgningen. Figur 2 viser andelen, der har generhvervet kørekortet, fordelt på frakendelsens længde. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 ½-1 år 1½-2 år 2½-3 år 4-5 år over 5 år Figur 2. Andel med tidsbegrænsede frakendelser, der har generhvervet kørekortet, fordelt på den samlede frakendelses længde Jo længere frakendelse, jo kortere tid har personerne til rådighed til at generhverve kortet inden opfølgningsperiodens udløb. Figuren viser da også, at der med stigende frakendelseslængde er en faldende andel, der har taget kortet igen. Der er imidlertid en konsekvent lavere generhvervelse i eftergruppen end i førgruppen (p<0,0001), og den slår igennem for såvel kortere som længere frakendelser. Ser man samlet på de personer, hvis frakendelse udløb inden opfølgningsperiodens afslutning, har 64% af førgruppen og 59% af eftergruppen generhvervet deres kørekort. Men ikke alene tager eftergruppen sjældnere kortet igen, de gør det også senere end førgruppen (p<0,0001). Den største forskel ligger indenfor de første 3 måneder: Mens 53% af førgruppen generhverver kortet indenfor 3 måneder er det kun 46% af eftergruppen, der gør det. En regressionsanalyse, der sammenligner generhververe og ikke-generhververe, viser, at der er forskelle på grupperne. I analysen indgår en række baggrundsfaktorer, og der tages hensyn til den tid, der er til rådighed mellem frakendelsens afslutning og opfølgningsperiodens slutdato. Analysen viser bl.a. følgende: Mænd generhverver oftere end kvinder, og personer i parforhold oftere end enlige. Med stigende alder er der faldende frekvens af generhvervelse. Der er også klare sociale skævheder: Personer, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse/kontanthjælp det år, de kørte spirituskørsel, og personer med lavere indtægt har lavere frekvens af generhvervelse. Det har også personer med tidligere straffelovseller særlovsafgørelser. Til gengæld har personer med tidligere færdselslovsafgørelser højere generhvervelsesfrekvens. før efter Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 Endelig bekræftes det i regressionen, at førgruppen oftere generhverver deres kørekort end eftergruppen også når der er taget højde for de øvrige forskelle. Det er muligt, at denne forskel i generhvervelse kan have at gøre med A/T-kurserne, idet prisen for kurset for nogen kan have betydning for, at man undlader at generhverve kortet eller udskyder generhvervelsen. Denne fortolkning understøttes af den sociale skævhed, der er forbundet med generhvervelsen af kørekortet. Det at man skal nå at tage kurset inden man må gå op til køreprøve, kan også i et vist omfang udskyde prøvetidspunktet. 5 Recidiv Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel, og om der er sket en ændring i dette recidiv til spirituskørsel efter indførelsen af kurset. Gruppernes senere afgørelser for spirituskørsel er registreret i fire år efter udvælgelsesåret. 30% af dem, der fik ubetingede frakendelser i 2001 og 2003 fik frakendelser, der var så lange, at de rakte ud over denne opfølgningsperiode, og de er derfor ikke relevante for denne evaluering personer, som har generhvervet deres kørekort efter frakendelsen, indgår i analysen 3223 i førgruppen og 2877 i eftergruppen. Af disse har 260 (8,1%) i førgruppen og 137 (4,8%) i eftergruppen afgørelser for spirituskørsel efter generhvervelsen. Ligesom ved generhvervelsen inddrages baggrundsvariable her i en regressionsanalyse, hvor den tid, der er til rådighed fra generhvervelsen til opfølgningsperiodens udløb tages med for at tage højde for, at eftergruppen har generhvervet deres kørekort lidt senere end førgruppen. Regressionsanalysen viser, at kvinder har mindre tilbagefald end mænd, og at personer, der har modtaget kontanthjælp/arbejdsløshedsunderstøttelse, har flere afgørelser end andre efter generhvervelsen. Det vigtigste resultat af regressionsanalysen i denne sammenhæng er imidlertid, at den forskel, der er på antallet af personer med afgørelser for spirituskørsel efter generhvervelsen i før- og eftergruppe, er statistisk signifikant (p<0,0001). Der således en nedgang i recidivet fra før til efter. relativ frekvens 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 før Figur 3. Relativ frekvens af afgørelser for spirituskørsel i perioden efter generhvervelsen. Værdien for eftergruppen er sat til 1. efter Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Figur 3 viser forskellen i den relative frekvens af personer med afgørelser for spirituskørsel i de to grupper, når der er taget højde for baggrundsvariablene: For hver person med recidiv til spirituskørsel i eftergruppen er der 1,8 personer i førgruppen, der er faldet tilbage (med beregningsusikkerheden ligger værdien mellem 1,4 og 2,2). Dvs. en nedgang på godt 40%. En sådan nedgang kan have andre årsager end indførelsen af A/T-kurserne. Der kan f.eks. være tale om en generel nedgang i afgørelser for spirituskørsel fra før til efterperiode. Derfor er generhververne blevet sammenlignet med andre grupper, hvis recidiv også burde blive påvirket af sådanne ændringer. Ser man på de personer, der ikke har generhvervet kørekortet (men som har haft muligheden), finder man imidlertid ikke forskel på antallet af afgørelser for spirituskørsel i perioden efter frakendelsens ophør. Både i før og eftergruppen har 11% afgørelser for spritkørsel efter frakendelsens udløb. Som yderligere sammenligning er der foretaget en tilsvarende analyse af personer, der i 2001 og 2003 har fået betingede frakendelser for spirituskørsel, og hvoraf ingen efter de da gældende regler skulle deltage i A/T-kurser. Heller ikke her finder man en nedgang i antallet af senere afgørelser for spirituskørsel. En sammenligning mellem personer med betingede frakendelser for spirituskørsel og generhververne efter ubetingede frakendelser viser imidlertid nogle væsentlige forskelle: Personer med betingede frakendelser er generelt lidt ældre, de havde en lavere indtægt det år, de fik frakendelsen, og de har oftere tidligere straffe- og særlovsovertrædelser. Det er altså personer med en større kriminel belasting. Til gengæld har de sjældnere tidligere afgørelser for spirituskørsel, hvilket jo er en del af baggrunden for, at de kun får en betinget frakendelse. Denne gruppe afviger således fra generhververne i samme retning som ikke-generhververne, og man kunne argumentere for, at ændringer i perioden i højere grad ville påvirke generhververne end de mere belastede grupper, som der er sammenlignet med. Derfor er det valgt at analysere en undergruppe af personer med betingede frakendelser, nemlig dem, der ikke har tidligere straffelovskriminalitet (3/4 af personer med betingede frakendelser). Dette er en gruppe, der i højere grad ligner generhververne, og som i visse henseender afviger positivt fra dem. Heller ikke i denne mindre belastede gruppe er der imidlertid forskel på recidivet i før og eftergruppen. Nedgangen ses således kun i den gruppe, der har generhvervet kørekortet efter en ubetinget frakendelse, og som har gennemgået et A/T-kursus. Man må imidlertid være opmærksom på den lavere generhvervelsesgrad i eftergruppen. Det er sandsynligt at det frafald, der sker i eftergruppen (men ikke i førgruppen) i denne sammenhæng, er skævt, og at recidivhyppigheden blandt eftergruppens generhververe alene af den grund bliver lidt lavere end førgruppens. Det er beregnet, at dette kan være en mindre del, men absolut ikke hele forklaringen på faldet i recidivhyppighed. Det vurderes således som sandsynligt, at kurset har en betydning for en stor del af nedgangen i recidivet. 6 Diskussion og konklusion Kursernes form og indhold ser generelt ud til at fungere godt. De fleste kursister er tilfredse eller endda meget tilfredse med kurserne og mange synes, at de har fået ny viden. Dette svarer til udenlandske erfaringer. I en ny spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere på tilsvarende kurser i 8 europæiske lande fandt man dels stor tilfredshed og dels, at deltagerne på flere områder mente, at de havde fået udbytte af undervisningen (Bukasa et al., 2008). Der var som nævnt hyppig kritik fra deltagerne af kursets længde. Kurset var imidlertid fra starten lagt som et forløb over flere uger, fordi forskning havde fundet, at det gav bedre resultater, når læringen sker over en vis periode, og tiden mellem lektionerne kan bruges til at bearbejde stoffet en ændring i holdning og adfærd tager tid. Det er da også undervisernes Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 holdning til det. En gennemgang i EU-projektet ANDREA af resultaterne af en række udenlandske kurser har bekræftet, at sådanne kurser bør forløbe over flere uger (Bartl, 2002). ANDREA-undersøgelsen anbefaler også, at man tilpasser kurset til målgruppen og om nødvendigt opretter separate kurser for f.eks. begynderbilister og erfarne bilister. I den foreliggende undersøgelse havde underviserne imidlertid gode erfaringer med blandede hold, og oplevede at deltagere med forskellig baggrund lærte noget af hinanden. Det skønnes derfor, at der ikke er et umiddelbart behov for at foretage en opdeling. Problemet med, at der ikke var så meget af kursets materiale, der fængede de unge deltagere, bør medføre, at der udvikles nyt materiale, der tager højde for dette. Det vil nok være hensigtsmæssigt at nedtone den megen fokus på misbrugsproblematikken, hvis man ønsker at få de centrale budskaber igennem. Når misbrugsproblematikken fylder meget på kurset, kan det i værste fald skabe modstand hos nogle kursister mod at forholde sig til emnet. Hvis man ønsker at fremme overvejelser vedrørende eget alkoholforbrug, er det vigtigt at præsentere emnerne vedrørende alkoholforbrug på en måde, der er relevant og vedkommende for kursisterne. I ANDREA-projektet konkluderes det, at metoderne i kurset, hvis det skal have en effekt, skal være selv-refleksion snarere end regulær undervisning. Dette er også i overensstemmelse med den teoretiske referenceramme psykoedukation som undervisningsplanen for A/Tkurserne anviser. Det må derfor anses for positivt, at det netop er en side, som underviserne siger, at de lægger stor vægt på. Mange udenlandske undersøgelser af rehabiliteringskurser viser effekt på recidivet. I en gennemgang af en række af disse undersøgelser i EU-projektet DRUID (Boets et al, 2008) konkluderes det, at kurserne har medført reduktioner i recidivet på mellem 15% og 72% (Boets et al, 2008). En del af de kurser, der her er tale om, inkluderer dog psykoterapeutiske elementer, og analysen tyder på, at dette giver en større effekt (Bartl et al, 2002). Også den foreliggende undersøgelse peger som nævnt på en effekt, idet den statistiske førefter undersøgelse viser, at recidivet blandt generhververne i eftergruppen (der har været på kursus) er mindre end blandt generhververne i førgruppen (der ikke har været på kursus). Nedgangen er på ca. 40%, og et tilsvarende fald kunne ikke konstateres i andre grupper af spiritusbilister. Det er så et spørgsmål, i hvilken udstrækning effekten er en pædagogisk konsekvens af kursets indhold. En del af de interviewede kursister peger som nævnt på, at deres ændringer i holdninger og adfærd ikke skyldes indholdet af kurset, men snarere de negative konsekvenser af frakendelsen i form af problemer med job, skamfølelse, udgifter til køretimer og køreprøver og i denne sammenhæng ikke mindst udgifter og tidsforbrug ved kurset. Der er dog også forhold, der taler for, at ændringen eller dele af den kan skyldes det, kursisterne har lært på kurset. For det første tyder flere af kursisternes udtalelser på, at dele af indholdet i kurset har gjort indtryk på dem, og at de selv har oplevet en præventiv effekt. Og underviserne påpegede, at det var deres indtryk, at manglende viden f.eks. om forbrændingstider og promilleberegning havde spillet en rolle for spirituskørslen hos en del kursister. Ny viden vil ikke altid føre til, at man handler i overensstemmelse med denne viden, men den kan være en forudsætning for, at man får mulighed for at ændre adfærd. På baggrund af ovenstående må det anses for sandsynligt, at ændringen i recidiv for størstedelens vedkommende kan henføres til kurset. Det skal dog understreges, at der i denne undersøgelse kun er set på recidivet for personer med ubetingede frakendelser, og man kan Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 10 ikke uden videre generalisere resultaterne til personer med betingede frakendelser eller kørselsforbud. Referencer Bartl, G., Assailly, J.-P., Chatenet, F., Hatakka, M., Keskinen, E. & Willmes-Lenz, G.: EU- Project ANDREA. Analysis of Driver Rehabilitation Programmes. Kuratorium für Verkehrssicherheit (KfV), Wien, Boets, S., Meesmann, U., Klipp, S., Bukasa, B., Braun, E., Panosch, E., Wenninger, U., Rösner, S., Kraus, L. & Assailly, J.-P.: State of the art on driver rehabilitation: Literature analysis & provider survey. DRUID, deliverable 5.1.1, Kuratorium für Verkehrssicherheit, Bukasa, B et al.: Good practice: In-Depth Analysis on Recidivism Reasons & Analysis of Change Process and Components in driver Rehabilitation Courses. DRUID D Kuratorium für Verkehrssicherheit, Gitte Carstensen & Lotte Larsen: Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T-kurser). DTU transport, Rapport 1, Maj Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL FRA 2015 ER DER INDFØRT EN ALKOLÅSORDNING SOM SUPPLEMENT TIL DE EKSISTERENDE SANKTIONER FOR SPIRITUSKØRSEL Du er omfattet af alkolåsordningen, hvis du har fået frakendt førerretten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Undervisningsplan for A/T-kursus.

Undervisningsplan for A/T-kursus. Rigspolitichefen Undervisningsplan for A/T-Kursus 24. januar 2002 0-1 B I L A G INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING... 0-4 0.1 Undervisningsplanens indhold...0-5 0.2 Præstationskrav...0-6 0.3 Undervisningens

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Asger Weber Sagsnr.: 2013-801-0015 Dok.: 991994 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 7. juni 2012. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) 1. juni 2012. Nr. 520.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 7. juni 2012. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) 1. juni 2012. Nr. 520. Lovtidende A 2012 Udgivet den 7. juni 2012 1. juni 2012. Nr. 520. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) I medfør af 60, stk. 4, og efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

OMTRYK 2. 4. I 118, stk. 1, nr. 1, ændres» 60, stk. 5, 60 a, stk. 5«til:» 60 d«.

OMTRYK 2. 4. I 118, stk. 1, nr. 1, ændres» 60, stk. 5, 60 a, stk. 5«til:» 60 d«. Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2009-10 OMTRYK Ministerens navn rettet Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske.

Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske. Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske. Kom godt i gang med dit kørekort Hvad skal du have med? 1. Lægeerklæring med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Civil- og Politiafdelingen Dato: 27. juli 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-801-0027 Dok.: HAA40808 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Din Ankeinstans: - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Porto 8,- kr. Høvejen 22, Vorup 8940 Randers SV Den rette vej til kørekortet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Bekendtgørelse om kørekort 1)

Bekendtgørelse om kørekort 1) Bekendtgørelse om kørekort 1) I medfør af 56-62, 63 a, 64, stk. 5, 88 a, stk. 1, 118, stk. 8, 124 a-c, 124 q, 130, stk. 1 og 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005 med

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer:

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer: Lektionsplan Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Kildemarksvej 37 4700 Næstved 28 117 117 ens lektionsplan ens lektionsplan navn Adresse Tlf Startdato Postnr./By E-mail Slutdato : Mikael Kastrup Hansen Kalbyrisvej

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård.

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. HVALSØ BOLIGSELSKAB 15. december 2014 Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. Deltagere: Gitte Geertsen, Troels Andersen, Maria Larsen, Charlotte Nielsen, Bettina

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

Sikker senior - bag rattet

Sikker senior - bag rattet Sikker senior - bag rattet Side 1 Side 2 Sikker bag rattet Bare fordi du er kommet lidt op i årene, har du ikke nødvendigvis problemer som bilist. Men det kan være rart at vide, hvad du kan gøre for at

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere