1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport"

Transkript

1 Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport 1 Om kurset Alle bilister, der på grund af spirituskørsel har fået kørselsforbud eller ubetinget frakendelse af kørekortet, har siden 1. marts 2002 skullet gennemgå et kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus), før de har kunnet generhverve deres kørekort. Fra d. 1. september 2005 kom dette også til at gælde bilister med betingede frakendelser. DTU Transport har efter anmodning fra Justitsministeriet foretaget en evaluering af disse kurser. I evalueringen ses der på kursernes indhold, form og organisation, generhvervelsen af kørekortet og recidiv til spirituskørsel efter kurset. Det overordnede formål med A/T kurserne er ifølge Rigspolitichefens undervisningsplan fra 2002 at give kursisterne: indsigt i og forståelse for de fysiske, psykiske og sociale forhold omkring alkohol og trafik et større kendskab til grænserne for indtagelse af alkohol i forbindelse med kørsel bevidsthed om risikoforhold i trafikken, så de kan køre under fornødent hensyn til andre. Man sigter på at mindske risikoen for spirituskørsel ved at påvirke kursistens samlede forbrug af alkohol, så det reduceres, ligesom man ønsker at lære kursisten andre strategier i forhold til sammenblandingen af alkohol og trafik. Til brug ved undervisningen er der fra Rigspolitiet udsendt en række slides, der er obligatorisk undervisningsmateriale. Dette er blevet revideret et par gange siden kursernes start senest i begyndelsen af Underviserne kan selv supplere med andet relevant materiale. Der er lagt op til en undervisningsmetode baseret på psykoedukation, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at tilegnelsen af stoffet udover gennemgang af slides for en stor del skal ske via gruppediskussioner med udgangspunkt i deltagernes egen situation. Kurset består af 4 lektioner à 2 ½ time med en uge mellem hver lektion, og strækker sig således over 4 uger. Kurset koster 2000 kr. som skal betales af kursisten. Nedenfor beskrives hver lektion kort: Lektion 1 indeholder bl.a. statistik om spiritusuheld og dræbte og tilskadekomne, regler for og konsekvenser af - spirituskørsel samt myter og virkelighed i forhold til spirituskørsel. Lektion 2 indeholder information om alkohols indvirkning på kroppen og psyken, om beregning og forbrænding af genstande, om uheldsrisiko samt filmen Eksperimentet, som bl.a. illustrerer tunnelsyn og konsekvenserne heraf i praksis. 3. lektion handler om, hvordan man kan undgå at køre spirituskørsel, om forbrug af alkohol mere generelt, hvorfor man drikker, samt alkoholmisbrug og behandlingsmuligheder. I 4. lektion gives kursisterne konkret kendskab til forskellige forhold i relation til, at de skal op til teori- og køreprøve, herunder informeres de også om de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 2 Undersøgelsens metode og datagrundlag Undersøgelsen omfatter fokusgruppeinterviews med 13 undervisere, individuelle interviews med 19 kursister umiddelbart efter kurset, samt opfølgende interviews med 11 af disse efter ca. 2-5 mdr. De 19 interviewpersoner er fordelt på 15 mænd og fire kvinder. Elleve af dem havde tidligere fået bøder - de fleste havde fået en eller flere fartbøder, nogle havde også fået bøder i forbindelse med spirituskørsel. Seks af interviewpersonerne havde tidligere frakendelser af kørekortet. Tre af disse var ubetingede frakendelser, tre var betingede. Det antal genstande, som interviewpersonerne oplyste, at de indtog dagligt varierede fra et par genstande om ugen og op til genstande om måneden (3 personer). Desuden er 8871 evalueringsskemaer, som er udfyldt af kursisterne ved afslutningen af kurset i perioden , blevet bearbejdet, Af disse evalueringsskemaer var 10% besvaret af kvinder. I forhold til frakendelsestype havde 9% af de 8871 fået kørselsforbud, 50% havde fået en ubetinget frakendelse og 41% havde fået en betinget frakendelse. Endelig er der er foretaget en statistisk før-efter undersøgelse af personer med ubetingede frakendelser for spirituskørsel. Af metodiske grunde er det ikke muligt at lave tilsvarende analyser for personer med betingede frakendelser og kørselsforbud 3 Underviseres og kursisters holdning til kurset I det følgende behandles resultaterne fra interviewene sammen med resultaterne fra evalueringsskemaerne, idet sidstnævnte i mange tilfælde støtter det, som kom frem ved interviewene. Selv om evalueringsskemaerne som er afkrydsningsskemaer - i sig selv kun forholder sig til, hvor tilfredse kursisterne har været med hhv.kurset som sådan, undervisningsmaterialerne og præsentationen af materialerne, og om de føler, at de har fået ny viden, rummede de også mulighed for at komme med en række kommentarer, hvilket mange har benyttet sig af. 3.1 Undervisningsmateriale og undervisningsform Flere kursister har i evalueringsskemaet givet udtryk for, at undervisningsmaterialet er for tyndt til, at det kan bære 4 undervisningsgange. Man mener derfor, at kurset med fordel kan kortes ned fx til en uge, en weekend eller lignende. Underviserne fremhæver dog vigtigheden af, at undervisningen strækker sig over flere uger, idet det er nødvendigt at have tid til at bearbejde stoffet ind imellem, så det bedre sætter sig fast. Også underviserne er dog af den opfattelse, at det obligatoriske materiale i sig selv er for tyndt, hvis der kun er tale om envejskommunikation, men det fremgår såvel af Undervisningsplanen, som af den kontrakt kursisterne underskriver, at kursisterne skal deltage aktivt i undervisningen. Alle de interviewede undervisere inddrager da også kursisterne aktivt i undervisningen, bl.a. via gruppediskussioner, hvilket de føler giver en bedre læring. Desuden anvender de supplerende, relevant materiale. Underviserne erkender dog, at det sparsomme materiale kan være et problem, hvis man sidder med hold, hvor kursisterne ikke er særligt aktive. Nogle vil derfor gerne have mere materiale fra centralt hold, som man kan trække på, når det er nødvendigt. Et forhold, som går igen ved alle interviews med underviserne, og som også kritiseres af kursisterne, er, at der går for lang tid, før materialet bliver opdateret. Det er meget vigtigt at materialet holdes ajourført. Det er ubehageligt for underviserne at stå med gammelt materiale, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 ligesom kursisterne betaler mange penge for kurset og derfor med rette kan forvente, at materialet er i orden. Alle interviewpersonerne er tilfredse med selve undervisningsformen, hvor man veksler mellem slides og gruppediskussioner. Gruppediskussionerne er blevet oplevet som relevante, og det har været godt at dele historier, meninger og viden med de andre. For meget fokus på alkoholmisbrug Den væsentligste kritik i forhold til selve undervisningsindholdet både fra undervisere og kursister er, at der er for stort fokus på alkoholmisbrug. Kurset er rettet mod alle, der har kørt spirituskørsel, og det er kun en ret begrænset del af kursisterne, der er alkoholikere. Derfor kan nogle føle sig stødt af, at misbrug på forskellig vis fylder så meget. En del af kursisterne er blevet standset med en promille på 0.5 eller 0.6, og de har haft svært ved at identificere sig med denne del af stoffet. Det foreslås, at der i stedet lægges mere vægt på risikoen for at køre alkoholkørsel dagen derpå, hvilket mange er blevet overrasket over, ligesom man med fordel kan kigge mere på det lille overforbrug, som mange danskere har i dag. For lidt for de unge Underviserne og nogle af interviewpersonerne efterlyser mere i materialet, som kan fænge de unge. I dag er det kun filmen Eksperimentet, der direkte handler om unge, men der må gerne være mere, som rammer ned i de problemstillinger, de unge møder i forhold til trafik og alkohol. Den enkelte underviser kan selv gøre mere ud af det i sin undervisning, men dette er en lidt tilfældig måde at inddrage det på. Et eksempel på noget, der kan være meget relevant i forhold til de unge og som der også er kommet lovgivning om - er information om virkningen af narkotiske stoffer i forhold til bilkørsel. 3.2 Ny viden Overordnet har mange af interviewpersonerne været tilfredse med kurset, hvilket støttes af evalueringsskemaerne, hvor mellem 50 og 60% erklærer sig meget eller endda særdeles tilfredse. Tilfredsheden har været stigende i de 3 år evalueringsskemaerne dækker. En del foreslår også, at kurset eller dele af det burde indgå i den almindelige teoriundervisning ved køreuddannelsen. Derudover tilkendegav 75% i evalueringsskemaerne, at de havde fået ny viden. Flere ting fremhæves i den forbindelse såvel af underviserne, interviewpersonerne samt i evalueringsskemaerne. Fra alle tre kilder fremhæves det, at forbrændingstider og beregning af promiller er noget som har optaget de fleste kursister meget og givet et stort udbytte; herunder er det nyt for mange, at man også dagen efter at man har drukket alkohol kan have en ulovlig promille. Kursisterne er meget engagerede og der er en høj grad af refleksion og debat omkring disse forhold. Forbrændingstider nævnes i 25% af kommentarerne i evalueringsskemaerne som et emne, der har givet ny viden, beregning af promillen i omkring 15%, hvortil kommer godt 5%, der uspecifikt nævner, at de har lært noget nyt om promiller. Også filmen Eksperimentet som viser en gruppe unge, der kører på bane med og uden alkohol i blodet, har givet overraskende og ny viden; samtidig er det som tidligere nævnt det eneste materiale, der er decideret rettet til de unge. Underviserne efterlyser da også mere relevant materiale for denne gruppe. Det blev også foreslået, at noget af indholdet omkring de nævnte forhold indgår allerede i selve køreuddannelsen. I omkring 15% af kommentarerne i evalueringsskemaerne nævnes også, at man har lært noget nyt om alkohol en del nævner specifikt her alkoholens generelle virkning på kroppen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 især f.eks. dens indvirkning på reaktionstiden og på synet (f.eks. tunnelsyn). Også nogle af de interviewede undervisere og kursister er inde på disse forhold. Endelig skal det nævnes, at der også gives udtryk for, at man har lært noget nyt om regler. Det nævnes i ca. 15% af kommentarerne. De fleste nævner det generelt, men nogen fremhæver f.eks. klippekortreglerne eller regler for frakendelse (især reglerne for frakendelse i gentagelsestilfælde). 3.3 Sammensætningen på de enkelte hold De fleste af Interviewpersonerne synes, det var godt med blandede hold, da man kan lære af hinanden. Enkelte ønsker dog hold direkte rettet mod unge, eller direkte for alkoholikere det afspejler meget ens egen situation. Underviserne mener også, at blandede hold generelt er en fordel. Der er både unge og ældre, og mange er på forskelligt intellektuelt og uddannelsesmæssigt niveau. Det er et bredt udsnit af befolkningen. Derudover har kursisterne forskellige former for frakendelser med sig. Forskellighederne medfører, at de kan lære af hinanden, så de blandede hold kan have en præventiv effekt. Der kan dog være grupper, som det vil være formålstjenligt at udskille: De meget belastede alkoholmisbrugere, som evt. også er gengangere, kan man overveje at give særskilte tilbud, som fokuserer mere målrettet på denne gruppe. Der dog i gennemsnit kun 1 eller 2 alkoholikere på et hold, så det kan måske være vanskeligt at realisere. Udlændinge, som har svært ved at tale og forstå dansk, får nok et meget begrænset udbytte af undervisningen. De psykisk syge, som har det meget dårligt. De rigtig gamle og konfuse. 3.4 Kursernes præventive effekt Kursernes faktiske præventive effekt vil blive omtalt i afsnittet om recidiv. Her skal blot kort nævnes nogle af de forhold, som undervisere og kursister anså for præventive, og som derfor kan give et indtryk af, hvad der bl.a. kan ligge bag statistikken over recidiv. Underviserne nævner flere ting, der kan påvirke kursisternes holdninger og adfærd i positiv retning. Det handler bl.a. om beregning af promiller og forbrændingstider, ikke mindst i forhold til dagen derpå. Underviserne påpegede, at det var deres indtryk fra diskussionerne på kurset, at en del kursister i forbindelse med deres spirituskørsel havde taget beslutningen om at køre ud fra en forkert/manglende viden. Andre ting, der nævnes, er myter og virkelighed i forbindelse med forbrænding af alkohol, alkoholkultur samt alkohols skader på kroppen. Kursisterne er som tidligere nævnt en meget blandet flok og det er klart, at der er såvel positive som negative holdninger i forhold til kursernes effekt. 13 af de 19 interviewede kursister mente umiddelbart efter kurset, at det ville have en præventiv effekt på såvel kort som lang sigt. Fem af de 11 kursister, som blev interviewet 2-5 måneder efter kurset mente stadig, at kurset kunne være med til at forhindre, at de kørte spirituskørsel. Af de 11 kursister havde 7 generhvervet kørekortet, og ingen af dem havde kørt spirituskørsel efter kurset; hvis de havde drukket, tænkte de over promillen, inden de kørte. Men derudover kan også andre forhold have en præventiv effekt. En del af de interviewede kursister peger således på, at deres ændringer i holdninger og adfærd ikke skyldes indholdet af kurset, men snarere de negative konsekvenser af frakendelsen i form af problemer med job, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 skamfølelse, udgifter og tidsforbrug ved kurset, udgifter til køretimer og køreprøver samt frygt for at miste deres arbejde. De mere negative holdninger der kommer til udtryk handler om, at man ser kurset som en ekstra straf og stiller sig tvivlende overfor om det virker. Der var 2 af interviewpersonerne, som ikke mente at kurset ville have nogen effekt på dem, de ville køre spirituskørsel igen på et tidspunkt. 4 Generhvervelse af kørekortet Et af de spørgsmål, undersøgelsen har set på, er hvor stor en andel, der ikke generhverver deres kørekort efter en frakendelse, og om der er sket en ændring efter indførelsen af kurset. Opgørelsen baserer sig i første omgang på den statistiske før-efter undersøgelse. Eftergruppen er de personer, der har fået en ubetinget frakendelse for spirituskørsel i De har alle skullet gennemgå kurset, før de har kunnet generhverve kørekortet. De sammenlignes med dem, der fik ubetingede frakendelser i 2001, dvs. før kursets indførelse. Materialet er en lang række statistiske oplysninger om den danske befolkning (f.eks. kriminalitet, bopæl, familie, husstand, uddannelse, beskæftigelse), som DTU Transport via Danmarks Statistiks forskningsservice har adgang til. DTU Transport har endvidere fået mulighed for at inddrage en del af kørekortregistret (fra 1998 til 2008) i opgørelserne. De baggrundsfaktorer (alder, indtægt mv.), der bliver anvendt, er dem, der var gældende for personen i det år han/hun kørte spirituskørsel. Personernes tidligere kriminalitet er registreret i en periode på seks år forud for udvælgelsesåret. Personernes generhvervelse følges i en periode, der for eftergruppen strækker sig til 1. juli 2008, som er det seneste tidspunkt, der har været tilgængelige kørekortdata for. Tilsvarende vil opfølgningsperioden for førgruppen strække sig til 1. juli Før- og eftergruppen er stort set lige store førgruppen er på 6993 og eftergruppen er på 6894 personer. Grupperne ligner hinanden meget, når man sammenligner på en række baggrundsfaktorer. Frakendelsens længde er stort set ens i de to grupper, som det fremgår af figur 1. % 30,0 25,0 20,0 15,0 før efter 10,0 5,0 0,0 ½-1 år 1½-2 år 2½-3 år 4-5 år over 5 år permanent Figur 1. Den aktuelle frakendelses længde. Fordelt på før- og eftergruppe. Ca. 8% i hver af grupperne har senere fået forlænget frakendelsen typisk som følge af yderligere afgørelser for spirituskørsel i frakendelsesperioden. En stor del i alt 26% - har incl. forlængelser fået frakendelser, der er så lange, at de ikke kan generhverve kørekortet inden opfølgningsperiodens ophør. Det er en lige stor andel i såvel før- som eftergruppe. De kommer således ikke til at indgå i opgørelserne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Førgruppen skal som udgangspunkt ikke gennemgå kurset. En undtagelse er de personer, der efter 1. marts 2002 er blevet taget for spirituskørsel i frakendelsestiden og evt. har fået forlænget deres frakendelse på den baggrund. For at undgå, at dette forhold får indflydelse på resultaterne, er personer, der senere er blevet taget for spirituskørsel i frakendelsestiden, udeladt af undersøgelsen. Selv om ca. 12% i begge grupper har afgørelser for spirituskørsel i frakendelsestiden, er det imidlertid kun få af dem, der udelades af undersøgelsen på grund af dette, da langt størstedelen i forvejen havde fået så lange frakendelser, at de ikke kunne indgå i opfølgningen. Figur 2 viser andelen, der har generhvervet kørekortet, fordelt på frakendelsens længde. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 ½-1 år 1½-2 år 2½-3 år 4-5 år over 5 år Figur 2. Andel med tidsbegrænsede frakendelser, der har generhvervet kørekortet, fordelt på den samlede frakendelses længde Jo længere frakendelse, jo kortere tid har personerne til rådighed til at generhverve kortet inden opfølgningsperiodens udløb. Figuren viser da også, at der med stigende frakendelseslængde er en faldende andel, der har taget kortet igen. Der er imidlertid en konsekvent lavere generhvervelse i eftergruppen end i førgruppen (p<0,0001), og den slår igennem for såvel kortere som længere frakendelser. Ser man samlet på de personer, hvis frakendelse udløb inden opfølgningsperiodens afslutning, har 64% af førgruppen og 59% af eftergruppen generhvervet deres kørekort. Men ikke alene tager eftergruppen sjældnere kortet igen, de gør det også senere end førgruppen (p<0,0001). Den største forskel ligger indenfor de første 3 måneder: Mens 53% af førgruppen generhverver kortet indenfor 3 måneder er det kun 46% af eftergruppen, der gør det. En regressionsanalyse, der sammenligner generhververe og ikke-generhververe, viser, at der er forskelle på grupperne. I analysen indgår en række baggrundsfaktorer, og der tages hensyn til den tid, der er til rådighed mellem frakendelsens afslutning og opfølgningsperiodens slutdato. Analysen viser bl.a. følgende: Mænd generhverver oftere end kvinder, og personer i parforhold oftere end enlige. Med stigende alder er der faldende frekvens af generhvervelse. Der er også klare sociale skævheder: Personer, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse/kontanthjælp det år, de kørte spirituskørsel, og personer med lavere indtægt har lavere frekvens af generhvervelse. Det har også personer med tidligere straffelovseller særlovsafgørelser. Til gengæld har personer med tidligere færdselslovsafgørelser højere generhvervelsesfrekvens. før efter Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 Endelig bekræftes det i regressionen, at førgruppen oftere generhverver deres kørekort end eftergruppen også når der er taget højde for de øvrige forskelle. Det er muligt, at denne forskel i generhvervelse kan have at gøre med A/T-kurserne, idet prisen for kurset for nogen kan have betydning for, at man undlader at generhverve kortet eller udskyder generhvervelsen. Denne fortolkning understøttes af den sociale skævhed, der er forbundet med generhvervelsen af kørekortet. Det at man skal nå at tage kurset inden man må gå op til køreprøve, kan også i et vist omfang udskyde prøvetidspunktet. 5 Recidiv Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel, og om der er sket en ændring i dette recidiv til spirituskørsel efter indførelsen af kurset. Gruppernes senere afgørelser for spirituskørsel er registreret i fire år efter udvælgelsesåret. 30% af dem, der fik ubetingede frakendelser i 2001 og 2003 fik frakendelser, der var så lange, at de rakte ud over denne opfølgningsperiode, og de er derfor ikke relevante for denne evaluering personer, som har generhvervet deres kørekort efter frakendelsen, indgår i analysen 3223 i førgruppen og 2877 i eftergruppen. Af disse har 260 (8,1%) i førgruppen og 137 (4,8%) i eftergruppen afgørelser for spirituskørsel efter generhvervelsen. Ligesom ved generhvervelsen inddrages baggrundsvariable her i en regressionsanalyse, hvor den tid, der er til rådighed fra generhvervelsen til opfølgningsperiodens udløb tages med for at tage højde for, at eftergruppen har generhvervet deres kørekort lidt senere end førgruppen. Regressionsanalysen viser, at kvinder har mindre tilbagefald end mænd, og at personer, der har modtaget kontanthjælp/arbejdsløshedsunderstøttelse, har flere afgørelser end andre efter generhvervelsen. Det vigtigste resultat af regressionsanalysen i denne sammenhæng er imidlertid, at den forskel, der er på antallet af personer med afgørelser for spirituskørsel efter generhvervelsen i før- og eftergruppe, er statistisk signifikant (p<0,0001). Der således en nedgang i recidivet fra før til efter. relativ frekvens 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 før Figur 3. Relativ frekvens af afgørelser for spirituskørsel i perioden efter generhvervelsen. Værdien for eftergruppen er sat til 1. efter Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Figur 3 viser forskellen i den relative frekvens af personer med afgørelser for spirituskørsel i de to grupper, når der er taget højde for baggrundsvariablene: For hver person med recidiv til spirituskørsel i eftergruppen er der 1,8 personer i førgruppen, der er faldet tilbage (med beregningsusikkerheden ligger værdien mellem 1,4 og 2,2). Dvs. en nedgang på godt 40%. En sådan nedgang kan have andre årsager end indførelsen af A/T-kurserne. Der kan f.eks. være tale om en generel nedgang i afgørelser for spirituskørsel fra før til efterperiode. Derfor er generhververne blevet sammenlignet med andre grupper, hvis recidiv også burde blive påvirket af sådanne ændringer. Ser man på de personer, der ikke har generhvervet kørekortet (men som har haft muligheden), finder man imidlertid ikke forskel på antallet af afgørelser for spirituskørsel i perioden efter frakendelsens ophør. Både i før og eftergruppen har 11% afgørelser for spritkørsel efter frakendelsens udløb. Som yderligere sammenligning er der foretaget en tilsvarende analyse af personer, der i 2001 og 2003 har fået betingede frakendelser for spirituskørsel, og hvoraf ingen efter de da gældende regler skulle deltage i A/T-kurser. Heller ikke her finder man en nedgang i antallet af senere afgørelser for spirituskørsel. En sammenligning mellem personer med betingede frakendelser for spirituskørsel og generhververne efter ubetingede frakendelser viser imidlertid nogle væsentlige forskelle: Personer med betingede frakendelser er generelt lidt ældre, de havde en lavere indtægt det år, de fik frakendelsen, og de har oftere tidligere straffe- og særlovsovertrædelser. Det er altså personer med en større kriminel belasting. Til gengæld har de sjældnere tidligere afgørelser for spirituskørsel, hvilket jo er en del af baggrunden for, at de kun får en betinget frakendelse. Denne gruppe afviger således fra generhververne i samme retning som ikke-generhververne, og man kunne argumentere for, at ændringer i perioden i højere grad ville påvirke generhververne end de mere belastede grupper, som der er sammenlignet med. Derfor er det valgt at analysere en undergruppe af personer med betingede frakendelser, nemlig dem, der ikke har tidligere straffelovskriminalitet (3/4 af personer med betingede frakendelser). Dette er en gruppe, der i højere grad ligner generhververne, og som i visse henseender afviger positivt fra dem. Heller ikke i denne mindre belastede gruppe er der imidlertid forskel på recidivet i før og eftergruppen. Nedgangen ses således kun i den gruppe, der har generhvervet kørekortet efter en ubetinget frakendelse, og som har gennemgået et A/T-kursus. Man må imidlertid være opmærksom på den lavere generhvervelsesgrad i eftergruppen. Det er sandsynligt at det frafald, der sker i eftergruppen (men ikke i førgruppen) i denne sammenhæng, er skævt, og at recidivhyppigheden blandt eftergruppens generhververe alene af den grund bliver lidt lavere end førgruppens. Det er beregnet, at dette kan være en mindre del, men absolut ikke hele forklaringen på faldet i recidivhyppighed. Det vurderes således som sandsynligt, at kurset har en betydning for en stor del af nedgangen i recidivet. 6 Diskussion og konklusion Kursernes form og indhold ser generelt ud til at fungere godt. De fleste kursister er tilfredse eller endda meget tilfredse med kurserne og mange synes, at de har fået ny viden. Dette svarer til udenlandske erfaringer. I en ny spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere på tilsvarende kurser i 8 europæiske lande fandt man dels stor tilfredshed og dels, at deltagerne på flere områder mente, at de havde fået udbytte af undervisningen (Bukasa et al., 2008). Der var som nævnt hyppig kritik fra deltagerne af kursets længde. Kurset var imidlertid fra starten lagt som et forløb over flere uger, fordi forskning havde fundet, at det gav bedre resultater, når læringen sker over en vis periode, og tiden mellem lektionerne kan bruges til at bearbejde stoffet en ændring i holdning og adfærd tager tid. Det er da også undervisernes Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 holdning til det. En gennemgang i EU-projektet ANDREA af resultaterne af en række udenlandske kurser har bekræftet, at sådanne kurser bør forløbe over flere uger (Bartl, 2002). ANDREA-undersøgelsen anbefaler også, at man tilpasser kurset til målgruppen og om nødvendigt opretter separate kurser for f.eks. begynderbilister og erfarne bilister. I den foreliggende undersøgelse havde underviserne imidlertid gode erfaringer med blandede hold, og oplevede at deltagere med forskellig baggrund lærte noget af hinanden. Det skønnes derfor, at der ikke er et umiddelbart behov for at foretage en opdeling. Problemet med, at der ikke var så meget af kursets materiale, der fængede de unge deltagere, bør medføre, at der udvikles nyt materiale, der tager højde for dette. Det vil nok være hensigtsmæssigt at nedtone den megen fokus på misbrugsproblematikken, hvis man ønsker at få de centrale budskaber igennem. Når misbrugsproblematikken fylder meget på kurset, kan det i værste fald skabe modstand hos nogle kursister mod at forholde sig til emnet. Hvis man ønsker at fremme overvejelser vedrørende eget alkoholforbrug, er det vigtigt at præsentere emnerne vedrørende alkoholforbrug på en måde, der er relevant og vedkommende for kursisterne. I ANDREA-projektet konkluderes det, at metoderne i kurset, hvis det skal have en effekt, skal være selv-refleksion snarere end regulær undervisning. Dette er også i overensstemmelse med den teoretiske referenceramme psykoedukation som undervisningsplanen for A/Tkurserne anviser. Det må derfor anses for positivt, at det netop er en side, som underviserne siger, at de lægger stor vægt på. Mange udenlandske undersøgelser af rehabiliteringskurser viser effekt på recidivet. I en gennemgang af en række af disse undersøgelser i EU-projektet DRUID (Boets et al, 2008) konkluderes det, at kurserne har medført reduktioner i recidivet på mellem 15% og 72% (Boets et al, 2008). En del af de kurser, der her er tale om, inkluderer dog psykoterapeutiske elementer, og analysen tyder på, at dette giver en større effekt (Bartl et al, 2002). Også den foreliggende undersøgelse peger som nævnt på en effekt, idet den statistiske førefter undersøgelse viser, at recidivet blandt generhververne i eftergruppen (der har været på kursus) er mindre end blandt generhververne i førgruppen (der ikke har været på kursus). Nedgangen er på ca. 40%, og et tilsvarende fald kunne ikke konstateres i andre grupper af spiritusbilister. Det er så et spørgsmål, i hvilken udstrækning effekten er en pædagogisk konsekvens af kursets indhold. En del af de interviewede kursister peger som nævnt på, at deres ændringer i holdninger og adfærd ikke skyldes indholdet af kurset, men snarere de negative konsekvenser af frakendelsen i form af problemer med job, skamfølelse, udgifter til køretimer og køreprøver og i denne sammenhæng ikke mindst udgifter og tidsforbrug ved kurset. Der er dog også forhold, der taler for, at ændringen eller dele af den kan skyldes det, kursisterne har lært på kurset. For det første tyder flere af kursisternes udtalelser på, at dele af indholdet i kurset har gjort indtryk på dem, og at de selv har oplevet en præventiv effekt. Og underviserne påpegede, at det var deres indtryk, at manglende viden f.eks. om forbrændingstider og promilleberegning havde spillet en rolle for spirituskørslen hos en del kursister. Ny viden vil ikke altid føre til, at man handler i overensstemmelse med denne viden, men den kan være en forudsætning for, at man får mulighed for at ændre adfærd. På baggrund af ovenstående må det anses for sandsynligt, at ændringen i recidiv for størstedelens vedkommende kan henføres til kurset. Det skal dog understreges, at der i denne undersøgelse kun er set på recidivet for personer med ubetingede frakendelser, og man kan Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 10 ikke uden videre generalisere resultaterne til personer med betingede frakendelser eller kørselsforbud. Referencer Bartl, G., Assailly, J.-P., Chatenet, F., Hatakka, M., Keskinen, E. & Willmes-Lenz, G.: EU- Project ANDREA. Analysis of Driver Rehabilitation Programmes. Kuratorium für Verkehrssicherheit (KfV), Wien, Boets, S., Meesmann, U., Klipp, S., Bukasa, B., Braun, E., Panosch, E., Wenninger, U., Rösner, S., Kraus, L. & Assailly, J.-P.: State of the art on driver rehabilitation: Literature analysis & provider survey. DRUID, deliverable 5.1.1, Kuratorium für Verkehrssicherheit, Bukasa, B et al.: Good practice: In-Depth Analysis on Recidivism Reasons & Analysis of Change Process and Components in driver Rehabilitation Courses. DRUID D Kuratorium für Verkehrssicherheit, Gitte Carstensen & Lotte Larsen: Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T-kurser). DTU transport, Rapport 1, Maj Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL FRA 2015 ER DER INDFØRT EN ALKOLÅSORDNING SOM SUPPLEMENT TIL DE EKSISTERENDE SANKTIONER FOR SPIRITUSKØRSEL Du er omfattet af alkolåsordningen, hvis du har fået frakendt førerretten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

Undervisningsplan for A/T-kursus.

Undervisningsplan for A/T-kursus. Rigspolitichefen Undervisningsplan for A/T-Kursus 24. januar 2002 0-1 B I L A G INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING... 0-4 0.1 Undervisningsplanens indhold...0-5 0.2 Præstationskrav...0-6 0.3 Undervisningens

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 7. juni 2012. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) 1. juni 2012. Nr. 520.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 7. juni 2012. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) 1. juni 2012. Nr. 520. Lovtidende A 2012 Udgivet den 7. juni 2012 1. juni 2012. Nr. 520. Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) I medfør af 60, stk. 4, og efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2013/1 LSV 113 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-801-0015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2014 Forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2009/1 LSV 179 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2009-801-0029 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T-kurser)

Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T-kurser) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 06, 2015 Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T-kurser) Carstensen, Gitte; Larsen, Lotte Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Asger Weber Sagsnr.: 2013-801-0015 Dok.: 991994 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven LOV nr 154 af 18/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-801-0021 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Bilag 2 Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Beskrivelse af sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1421. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret

Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret Nu og i fremtiden Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus Mindst 29 lektioner

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER 2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2009/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2009-801-0029 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2013-14 Fremsat den 15. januar 2014 af Justitsministeren Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.) 1 I færdselsloven,

Læs mere

Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske.

Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske. Når du skal til at tage kørekort, dukker der sikkert en masse spørgsmål op. På denne side finder du svar på de mest typiske. Kom godt i gang med dit kørekort Hvad skal du have med? 1. Lægeerklæring med

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012 Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet

Læs mere

Evaluering af Familieiværksætterne

Evaluering af Familieiværksætterne 2016 Evaluering af Familieiværksætterne Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune Center for Børn & Undervisning Indhold 1. Indledning...2 1.1. Hvad er Familieiværksætterne i Faxe Kommune?...2 1.2. Hvordan

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere