Vigtigt! Information om linjevalg

Transkript

1 Vigtigt! Information om linjevalg

2 Indhold 1 Introduktion 2 2 Hvorfor linjevalg på første år? Vanskeligt at vælge så tidligt? Lidt baggrundsviden ECTS-point Blokstruktur Dine muligheder Specialisering i statistik Hvad nu? 6 6 Matematikkurserne 7 7 Matematik-Fysik Kursusbeskrivelser En studerende om at have fysik som linjefag Matematik-Kemi Kursusbeskrivelser En studerende om at have kemi som linjefag Matematik-Datalogi Kursusbeskrivelser En studerende om at have datalogi som linjefag Matematik-Økonomi Kursusbeskrivelser En studerende om at have økonomi som linjefag Matematik-Matematik Kursusbeskrivelser En studerende om at have matematik som linjefag FAQ 17 1

3 1 Introduktion Som matematikstuderende skal du foretage en række valg, der drejer dit uddannelsesforløb i netop den retning, du ønsker. Det skal jo helst passe med dine behov og fremtidsplaner. Langt de fleste af disse valg skal du først foretage på dit andet år eller endnu senere. Der er dog et vigtigt valg, du skal tage på første år og det allerede i løbet af din første uge som matematikstuderende. Valget omhandler det såkaldte linjevalg, som blev nævnt i det første brev, du modtog fra dine rusvejledere. Det er nemlig sådan på matematikstudiet, at du skal tage mindst 30 og højest 60 ECTS point svarende til henholdsvis et halvt og et helt års studier uden for matematikken på din 3-årige bacheloruddannelse. Hvordan, du vil fordele disse point er helt op til dig, men i denne mappe vil vi skitsere en række forslag, der vil give dig et sammenhængende og meningsfyldt uddannelsesforløb. Tidligere tog studerende altid deres valgfrie kurser på andet eller tredje studieår, men fra og med 2009 har det fungeret ganske anderledes. Såfremt du ønsker at tage disse inden for matematik-økonomi, datalogi, fysik eller kemi, kan og bør du nemlig gøre dette allerede på første studieår. Hvis du derimod ønsker at bruge din valgfrihed inden for et andet studium (fx filosofi eller statskundskab), skal du udelukkende følge matematikkurser første år. Du kan så tage dine valgfrie kurser på andet eller tredje studieår. Ved at gennemlæse denne mappe bliver du forhåbentligt lidt klogere på, hvordan du vil tilrettelægge dit studieforløb valget skal du nemlig som sagt tage allerede i løbet af første uge på studiet. Hovedessensen omkring linjevalget er altså, at vi gerne vil have dig til at se dig selv med et sidefag i enten fysik, kemi, datalogi eller økonomi. Hvis du kan det, skal du vælge en af de fire grundlinjer: Matematik-Fysik Matematik-Kemi Matematik-Datalogi Matematik-Økonomi Hvis du slet ikke kan se dig selv på en af disse grundlinjer, er der også en restlinje, der hedder Matematik-Matematik Herunder vil vi prøve at forklare, hvorfor vi synes det er smart med disse grundlinjer. 2 Hvorfor linjevalg på første år? Den vigtigste grund, til at vi gerne vil have dig ind på en af grundlinjerne, er, at det giver dig et bedre matematikforløb. Man læser matematik, fordi det er sjovt! Men hos de fleste opstår der hurtigt et behov for at føle, at det, man lærer, kan bruges til noget. I matematikundervisningen gør vi selvfølgelig, hvad vi kan for, at du får en fornemmelse af, at det kan bruges. Men erfaringen viser, at den følelse opnås endnu bedre ved, at du tager kurser, der rent faktisk anvender matematikken til noget. I matematik beskæftiger vi os blandt meget andet med differentialligninger. Vi finder på løsningsmetoder, og vi prøver at forstå løsningen. Vi prøver også at sige så meget som muligt 2

4 i de mange, mange tilfælde, hvor vi ikke kan opskrive en formel, der løser ligningen. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at løse differentialligninger? Og er det vigtigt at løse alle differentialligninger, eller er der nogle, der er vigtigere at få has på end andre? Det diskuterer vi ikke så udførligt i matematiktimerne. Men læser man fx fysik sideløbende med matematik, så er det nemt at få det rigtige perspektiv på, hvorfor man beskæftiger sig med differentialligninger, for fysikkens love ER simpelthen formuleret som differentialligninger. For eksempel er Newtons anden lov, der beskriver, hvordan legemer opfører sig, når de påvirkes af en kraft, en såkaldt andenordens differentialligning. Den er for generel i sin formulering til, at man kan sige ret meget, men hvis man indsætter konkrete udtryk for kraften, så kan man begynde at regne på den. Hvis man vil finde ud af, hvordan et mekanisk system opfører sig, så skal man identificere hvilke kræfter, der virker på systemet, og man skal bruge Newtons anden lov til at opstille den relevante differentialligning. Dernæst skal man løse differentialligningen, og til sidst skal man oversætte løsningen tilbage til virkeligheden og sige så stiller tippetoppen sig på hovedet eller hvad det nu kan være. For en fysiker er den tid, han bruger på at løse differentialligningen, kun bøvl og besvær, for så længe han skal bruge sin tid på matematik, er han forhindret i at fokursere på det, HAN synes er spændende nemlig det fysiske. En matematiker har det sikkert lige omvendt. Men som matematiker forstår man først for alvor, hvor vigtigt det, man laver, er, hvis man ind i mellem prøver at stille sig i fysikerens sted. Pointen er, at man bliver bedre til matematik af at læse fysik! For man får et meget klarere billede af, hvad det hele går ud på man bliver bedre til at få øje på skoven midt mellem alle træerne. Præcis det samme kan siges om de andre grundlinjefag datalogi, kemi og økonomi. De skaber et perspektiv på, hvad der er vigtigt, og dette perspektiv gør ikke bare tilegnelsen af matematik nemmere, men det gør også, at matematikken hænger bedre fast. Der er andre grunde til, at vi foretrækker linjemodellen. En grund er, at det er vanskeligt at vænne sig til at læse matematik på fuld tid. Mon ikke matematik var dit sjoveste fag i gymnasiet, og mon ikke du ønskede dig, at alle timerne i underlige fag (ingen nævnt, ingen glemt) blev erstattet af matematik? Sådan er vi i hvert fald mange, der havde det. Men det er et af de ønsker, man skal passe på med: hvis det bliver opfyldt, er det ikke altid så godt, som man håber på. Man kan lære at læse matematik på fuld tid - men for de fleste er det bedst at skrue trinvist op for omfanget af matematiktimer frem for at springe ud på det dybe vand med det samme. En tredje grund til at foretrække linjemodellen blev nævnt i starten. Der er nemlig et lovkrav om, at monofaglige studier (som matematik) SKAL kombineres med noget andet: der er et krav om, at mindst et halvt år af bachelorstudiet tages i et andet fagområde. Det kaldes obligatorisk tilvalg. Så på et eller andet tidspunkt i din bacheloruddannelse skal du finde noget at kombinere med. Det kan sagtens være på andet år eller på tredje år. Men på matematik synes vi, at det er synd, at man skal tvinges til at lave noget andet, når man er kommet op i gear. Vi kan få meget mere ud af fuldtidsmatematikundervisning på tredje år, end vi kan få ud af det på første år. Og derfor vil vi gerne skabe mulighed for, at du kan få det obligatoriske tilvalg fra hånden allerede fra starten. En fjerde grund er lidt i forlængelse af grund nummer tre. Det omtalte obligatoriske tilvalg gør, at du som sagt SKAL kombinere med noget andet på et eller andet tidspunkt. I de fleste 3

5 tilfælde vil man selvfølgelig kombinere med førsteårskurser fra det pågældende fag. Det er de færreste, der kaster sig ud i at tage 2. års-kemikurser uden at have taget dem, der hører til første år. Når du har læst på universitetet et år, vil det være utroligt meget nemmere at tage førsteårskurser også selvom det måske ikke er inden for dit bedste fagområde. Dette lyder sikkert vældig attraktivt. Hvem vil ikke gerne have nemme kurser? Det er dog ikke så sjovt, som det lyder. Som studerende på andet eller tredje år vil du simpelthen komme til at føle, at det hele går for langsomt. Måske ligefrem at du spilder din tid. Og det er det sidste, vi er interesserede i! Så for at du får mest muligt ud af dit sidefag, bør du altså tage det på første år. 2.1 Vanskeligt at vælge så tidligt? Er det ikke meget tidligt at bede folk om at vælge en linje allerede i studieintroduktionen? Jo. Det skaber en vis usikkerhed hos mange. De har glædet sig til, at de skal ind og læse matematik og så får de at vide, at de skal læse noget andet, og det skal vælges pronto! Men vi kan ikke skubbe valget til senere: hvis man skal ind på fysik-forløbet, så er man nødt til at være med, når toget kører. Hvis vi lavede vores egne fysikkurser, så kunne man godt tage det lidt afslappet, men det gør vi ikke: studerende på matematik-fysik-linjen skal følge fysikernes fysik-kurser. Alternativet til at foretage valget med det samme er skubbe det til starten af andet år, men så taber vi de fleste af gevinsterne. Vi prøver at løse op for denne usikkerhed ved at informere grundigt om linjevalget og ved at bruge en betydelig del af campusdagene til at vejlede om det. 3 Lidt baggrundsviden Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan du kan bruge din valgfrihed, har du lige brug for lidt baggrundsviden om studiestrukturen. Hvis du ønsker at læse mere om blokstruktur, eksaminer og undervisningsformer, er dette at finde i rusmappen. 3.1 ECTS-point Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf bliver 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen fylder 120 ECTS-point, heraf bliver 30 benyttet til specialet. Men hvad er ECTS-point? ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret enhed til udmåling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret årsværk er fastsat til 60 ECTS-point. Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5 ECTS-point. 3.2 Blokstruktur Studieåret er opdelt i fire blokke af hver 9 uger, og derudover er der et par vejledningsuger i løbet af året. I en blok følger du typisk to sideløbende kurser, der altså tilsammen giver et udbytte på 15 ECTS-point. Hvert kursus har type (skemagruppe) A, B eller C; skemagruppen fastlægger undervisningstidspunktet for kurset. Man kan altså ikke følge to kurser i samme blok, med mindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus. Til gengæld er der garanti 4

6 for, at to kurser af forskellig type ikke lapper over. Skemagruppernes placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag B A C A B C B C A Denne inddeling af skemagrupperne gør, at du altid har fri en dag om ugen. Det betyder selvfølgelig ikke, at du kan tage dig en velfortjent slapper. Nej, det er blot en dag, hvor du ikke har undervisning, men derimod har en hel dag til at studere selv. Hvis du eksempelvis tager mat-fys-forløbet, så skal du have Introduktion til Matematik (MatIntro) i skemagruppe A og Mekanik 1 i skemagruppe B. 4 Dine muligheder På dit første studieår skal du følge de fire matematikkurser MatIntro, LinAlg, An0 og An1. Derudover skal du følge endnu fire kurser. Hvis du ønsker at benytte din valgfrihed inden for et af grundlinjefagene, vil vi som nævnt kraftigt råde dig til at påbegynde dit valgfag allerede på første studieår. Ellers skal du udelukkende læse matematik på første studieår. Dit første studieår ser derfor således ud: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 An1 hvor * markerer de valgfrie kurser. Disse kan så udfyldes med en af følgende strenge Fysik Mek1 Mek2 Termo EM1 Datalogi IP OOPD DBW AD Kemi KemiIntro KemiO1 KemiO2 KemiF1 Økonomi ØkIntro SS OR1 MikØk1 Matematik Dis SS Alg1 Geom1 Hver række kaldes en streng. Den øverste streng vil være ens for alle fem linjer (ses i den øverste tabel), det er den såkaldte matematikstreng. Det er de kurser ALLE matematikere har. Disse kurser vil du altså have sammen med alle dine medstuderende, uanset hvilket linjevalg de har. De strenge, du kan kombinere med, er dem, der er specielle for netop din linje. Den såkaldte fagstreng. Kurserne i denne streng vil du have sammen med de studerende, der vælger den samme linje som dig og sammen med de studerende, der læser den rene form af det fag, du 5

7 vælger. Vælger du fx datalogi som dit linjevalg, vil du have datalogifagene sammen med de ægte datalogistuderende. Dit første år som matematikstuderende har du altså kun halvdelen af din undervisning sammen med de andre matematikstuderende. På dit andet studieår vil du have matematik på fuld tid. Nu vil du have al din undervisning sammen med alle de andre matematikstuderende (bortset fra dem, der har valgt matematik som linjefag de er forhåbentlig gået igang med deres sidefag nu, og derfor har du kun halvdelen af dine kurser med dem). Dit andet og tredje studieår skal du også selv sammensætte, og dine muligheder kommer naturligvis til at afhænge af, hvad du har valgt på første år. Har du eksempelvis valgt at tage datalogi sideløbende med matematik det første år, så har du mulighed for at fortsætte med at tage datalogi sideløbende med matematik på enten andet eller tredje år. Alternativt kan du vælge at fortsætte udelukkende med matematik. Har du omvendt valgt kun at læse matematik det første år, så skal du begynde på et sidefag på andet eller tredje studieår. Der er dog nogle krav for, hvordan du bruger din valgfrihed. Det ene krav har vi allerede nævnt; du skal have mindst 30 og højst 60 ECTS-point uden for matematik. Desuden er der en række obligatoriske kurser, som du skal nå igennem i løbet af din bacheloruddannelse. Uanset hvilken linje du vælger, så vil de matematikkurser, du får, være blandt de obligatoriske kurser. Derfor behøves du først bekymre dig om dette senere hen i studiet. Vi undlader at komme ind på detaljerne her, men du skal nok komme til at høre meget mere om dette senere. 4.1 Specialisering i statistik Endeligt har du mulighed for at læse matematik med specialisering i statistik. Statistikkurserne hører dog til under fagområdet matematik, så du skal alligevel optjene mindst 30 ECTS-point uden for studiet. Dette kan du selvfølgeligt gøre, som du vil, men matematik-økonomi-linjen er en oplagt mulighed; dels er der et naturligt samspil mellem økonomi og statistik, dels får du kurset SS på første år. I så tilfælde skal du vælge en række statistikkurser på andet og tredje studieår. 5 Hvad nu? Allerede i løbet af første uge på studiet vil du blive afkrævet et svar angående dit linjevalg. Hvis du tager med på rustur, skal du træffe dit valg torsdag d. 1. september om formiddagen, og du har således rig mulighed for at diskutere det med dine medstuderende og rusvejledere dagene forinden. Tager du ikke med på rusturen, skal du tilmelde dig din ønskede linje på senest onsdag d. 31. august, og du bør derfor få opklaret alle uklarheder på campusdagene, mandag og tirsdag. Uanset hvad er det vigtigt, at du nu gør dig nogle tanker om dit studieforløb. Du kan selvfølgelig altid spørge os dine vejledere til råds. Mange af os har været i samme situation og har gjort os nogle erfaringer på de andre studier. Det vigtigste er, at du har tænkt grundigt over det, når du starter efter ferien. Herunder vil følge en lille forklaring på hver linje. Der vil være en meget kort kursuspræsentation og en fortælling fra en studerende, der har haft den respektive linje. 6

8 6 Matematikkurserne For at det skal gå ordentligt til, vil vi dog starte ud med en kort beskrivelse af matematikkurserne: MatIntro Introduktion til matematik. Et introducerende kursus i matematik, som lægger ud, hvor gymnasiet slutter. LinAlg Lineær algebra. Her lærer du om begrebet matricer. Kurset generaliserer og formaliserer vektorregningen fra gymnasiet, så den geometriske intuition, der anvendes i gymnasiet, bliver overflødig. An0 Analyse 0. Dette kursus handler om differential- og integralregning med vægt på funktioner i flere variable. Matematisk analyse er en af grundpillerne i matematikken, og har desuden utallige anvendelser både inden for andre dele af matematikken og andre fag som eksempelvis fysik. An1 Analyse 1. Dette kursus har blandt andet til formål at lære dig at argumentere stringent og i et matematisk sprog. Pensum omfatter regning med uendelige summer, indledende teori for Fourierrækker og en introduktion til metriske rum. 7 Matematik-Fysik På fysik- og kemi-linjerne er der et krav, før du kan få lov at starte. På den måde adskiller de sig fra de andre linjer. Dette krav skyldes, at du reelt starter på et af disse fag. Du bliver indskrevet som ny studerende, og derfor skal du selvfølgelig opfylde de samme adgangskrav som de rigtige studerende. Krav: Kem A og Fys B eller Fys A og Kem B 7.1 Kursusbeskrivelser Mek1 Mekanik 1. Her introduceres den klassiske mekanik, og dele af pensum vil være kendt fra gymnasiet. De første seks uger studerer man stive, ikke-roterende legemer, og i de sidste tre bliver Einsteins relativitetsteori præsenteret. Mek2 Mekanik 2. Et kursus der tager fat, hvor Mekanik 1 slap. Pensum omhandler primært studiet af stive, roterende legemer. Termo Termodynamik. Termodynamik eller varmelære undersøger begreberne temperatur, arbejde, energi og entropi, og hvordan disse forholder sig til hinanden. Derudover bruges en del tid på et selvstændigt projekt inden for et valgfrit emne (ikke nødvendigvis termodynamik). EM1 Elektromagnetisme 1. Her benyttes partielle differentialligninger til at beskrive elektriske og magnetiske fænomener. Det store samspil mellem matematik og fysik kommer tydeligt til udtryk her. 7

9 7.2 En studerende om at have fysik som linjefag Op til studiestart stod jeg over for valget: skulle jeg læse matematik eller fysik på universitetet? Da det endte med matematik, var det derfor ikke svært for mig at vælge linjefag, da tiden kom til det. Alle Ernsts (red: studielederen på matematik) brandtaler om fordelene ved ikke at læse ren matematik det første år gjorde mig også kun mere sikker i mit valg. Dog kom hans famøse idé om synergien mellem studierne på det Naturvidenskabelig Fakultet først rigtigt til udtryk sidst på året i kurset Elektromagnetisme. Her fik vi virkelig anvendt den matematik, som vi havde arbejdet med i det tidligere matematikkursus Analyse 0. Fra gymnasiet kender de fleste selvfølgelig både matematikken og fysikken som to forskellige fag. De bliver dog oftest begge kategoriseret som naturvidenskab og tankegangen bag fagene er da også nogenlunde identisk i den forstand, at de, der er gode til det ene, oftest også er gode til det andet. Men en sjov observation er, at på universitetet er der en tendens til, at de fleste fysikere har svært ved matematikken, og de fleste matematikere har svært ved fysikken. Her kommer forskellen mellem studierne altså i højere grad til udtryk; på matematik er der stor fokus på at lære de nye studerende at formulere sig stringent og koncist, mens man på fysik mere udnytter den studerendes fysiske intuition. Når det er sagt, bør det også nævnes, at fysikkens anvendelse af matematikken faktisk bidrager til en bredere forståelse af, hvad vi egentlig studerer! Året starter med kurset Mekanik 1, som er delt i to emner: en introduktion til den klassiske mekanik, som den kendes fra gymnasiet, samt en introduktion til den specielle relativitetsteori. Gennem kurset bruges bogen University Physics og noter fra forelæseren. Der vil være to prøver i løbet af kurset, som samler op på hver af emnerne. Den teoretiske undervisning, dvs forelæsninger og regneøvelser, foregår hovedsageligt på HCØ ligesom matematikundervisningen. Herudover er der hver uge afsat tre timer til laboratorieøvelser, som foregår på Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej - en 10 minutters gang over Fælledparken - og her vil alle få kendskab til databehandlingsprogrammet MatLab. I modsætningen til al anden undervisning er der mødepligt til disse øvelser! Der lægges vægt på, at de studerende arbejder effektivt i løbet af de tre timer, og at der bliver skrevet en kort journal med beskrivelse af forsøget samt svar på spørgsmål til hver øvelse. Gennem hele kurset skal der også laves Mastering Physics to gange om ugen. MP er teoretiske øvelser, som besvares over internettet. Sammen med de to prøver, vil det samlede resultat fra alle MP-øvelserne udgøre den endelige karakter. Strukturen i det efterfølgende kursus Mekanik 2 er identisk med Mek1. Der vil stadig være både forelæsninger, regneøvelser og laboratorieøvelser sammen med de jævnlige MP-opgaver. I de første uger vil teorien fra den indledende mekanik udvides til også at gælde roterende legemer, og her vil det ikke være nødvendigt at købe nye bøger; det er stadig University Physics, der bruges. Senere i kurset vil undervisningen dreje sig om Newtons gravitationsteori, bølger og svingninger. Sidst i blokken vil der være en skriftlig prøve, som sammen med MP vil afgøre den endelige karakter. I Termodynamik bruges bogen Thermal Physics. Undervisningen forløber som tidligere med en skriftlig eksamen, dog uden MP. Sammen med dette kursus skal alle førsteårsstuderende skrive et førsteårsprojekt. Af denne grund vil der ikke være obligatoriske laboratorieøvelser. Projektet er en enestående mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne og at komme i 8

10 direkte kontakt med aktuelle forskere, der vil fungere som vejledere for den opgave, der skal skrives. Til sidst vil der være en kort mundtlig prøve, hvor opgaven skal forsvares. I Elektromagnetisme begynder den matematiske teori at blive mere krævende og mere interessant for matematikeren. Her bliver der arbejdet meget med fladeintegraler samt divergens og rotation til beskrivelsen af bl.a. elektrostatikken. Kurset arbejder systematisk frem mod at udlede Maxwell s ligninger, der næsten fuldstændigt beskriver elektromagnetismen. Igen vil der være obligatoriske laboratorieøvelser, der især hjælper til at skabe overblik over teorien. Disse foregår på HCØ. Undervisningen følger Griffith s Introduction to Electrodynamics, en svær men god bog. Også her er der en skriftlig eksamen. Undervisningsmaterialet til alle fysikkurserne er desværre lidt dyrt, da de alle benytter sig af amerikansk litteratur. 8 Matematik-Kemi På fysik- og kemi-linjerne er der et krav, før du kan få lov at starte. På den måde adskiller de sig fra de andre linjer. Dette krav skyldes, at du reelt starter på et af disse fag. Du bliver indskrevet som ny studerende, og derfor skal du selvfølgelig opfylde de samme adgangskrav som de rigtige studerende. Krav: Kem A og Fys B eller Fys A og Kem B 8.1 Kursusbeskrivelser KemiIntro Introduktion til kemi. Et bredt introduktionskursus om hvad kemi er, og hvilken rolle det spiller i samfundet. KemiO1 Organisk kemi 1. Et indledende kursus i organisk kemi med vægt på både teoretisk og eksperimentelt arbejde. Organisk kemi kræver en tankegang, der er beslægtet med diskret matematik og algebra. KemiO2 Organisk kemi 2. En fortsættelse af KemiO1. Spektroskopi, hvor man identificerer komplekse molekyler ud fra deres evne til at absorbere forskellige former for stråling, kræver kombinatoriske evner. KemiF1 Fysisk kemi 1. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Matematisk set trækker kurset på matematisk analyse. 8.2 En studerende om at have kemi som linjefag Med kemi som sidefag får du et lille afbræk fra den ellers meget matematiske hverdag. Dit første fag, Kemi Intro, er en god og hurtig opsummering af, hvad der blev gennemgået på kemi A i gymnasiet, hvor der samtidig bliver gået lidt mere i dybden med nogle af de ting, som man hurtigt løb over i gymnasiet så som bindningsenergier og krystalgitre. Dernæst følger henholdsvis Organisk kemi 1 og 2 (forkortet O1 og O2), hvor der slet ikke bliver lagt vægt på matematik. Som alternativ til O2 er det måske muligt at få lov til at tage 9

11 KemiBin i stedet, hvor der skulle være mere matematik indblandet. O1 gennemgår i starten af kurset det samme stof som, man lærte på gymnasiet med navngivning af stoffer og en kort gennemgang af diverse stofklasser som alkoholer, alkaner og en masse andre. Senere i kurset tager man nogle af de dybere aspekter af den organiske kemi op og undersøger det, der foregår bag kulisserne og får reaktionerne til at forløbe, som de gør. O2 fortsætter, hvor O1 slap og bliver en del mere vanskeligt. Men bryder man sig om den organiske kemi, vil man nemt kunne fordybe sig i de mange reaktionsmekanismer og lidt mere komplicerede tilgange til emnet. Til sidst vil du støde på Fysisk kemi 1, som drejer sig meget om regning på energier, der er påkrævet for at bringe en væske på gasform eller smelte et fast stof til en væske med andre ord faseovergange. Hvis du når hertil og har savnet det matematiske i O1 og O2, kommer det tilbage for fuld kraft i F1 (Fysisk kemi 1). Du vil blive introduceret til et hav af formler og en masse forskellige måder at udregne de samme ting på. Så det handler om at holde tungen lige i munden og se, hvad man kender, og hvad man så kan udlede fra de data. I kemi vil du blive bedt om at købe 3 bøger. En til Kemi Intro, en til O1 og O2 og til sidst en til Fysisk Kemi. Disse bøger vil alle være på engelsk. Udover forelæsninger og øvelsestimer, vil der være nogle obligatoriske laboratorieøvelser, man skal tage til i løbet af kurset. Efter disse vil man blive bedt om at skrive en rapport over det netop overståede forsøg, som så skal afleveres til godkendelse næste gang, du skal i laboratoriet. Grundigheden af disse rapporter varierer meget. I Kemi Intro og Fysisk Kemi skal der lægges stor vægt på disse og de skal gennemarbejdes grundigt. Hvorimod O1- og O2-rapporterne forholdsvis hurtigt kan skaffes af vejen. Eksamen varierer også meget i de 4 kurser. I Kemi Intro vil der være en prøve halvvejs i- gennem kurset, som kommer til at stå for halvdelen af karakteren, og derudover vil der være en mundtlig fremlæggelse i slutningen af kurset, der vil stå for den anden halvdel af din karakter. I O1 vil du få et opgavesæt meget i stil med dem, du har fået i løbet af kurset, som du så vil få en uge til at løse og derefter indlevere på HCØ. I O2 derimod bliver eksamen straks værre. Her vil du blive præsenteret for en 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler, og dette vil klart være den sværeste af de 4 kemieksaminer, du bliver præsenteret for. I F1 er der ligeledes skriftlig eksamen, men her er alle hjælpemidler dog tilladt, og da faget drejer sig meget om matematiske udregninger, vil det nok ikke være den eksamen, du har sværest ved. En kort og hurtig gennemgang af, hvordan det er at læse kemi på første år. Men hvis der er noget, man finder svært, skal man ikke være bange for at spørge en kemiker eller to. De synes som regel, det er hyggeligt at sidde med en matematiker, fordi de fleste ikke er klar over, at der også er andre end dem og biokemikere, der tager kurserne. 9 Matematik-Datalogi 9.1 Kursusbeskrivelser IP Introduktion til programmering. Indledende kursus i programmering. Det er kodesproget SML, der benyttes, og du vil her få prøvet kræfter med et rigtigt programmeringssprog. 10

12 OOPD Objektorienteret programmering og design. Kurset beskæftiger sig med, hvordan man bygger programmer op på en måde, så de kan genbruges i andre sammenhænge, end de oprindeligt var tiltænkt. DBW Databaser og webdesign. Spørgsmålet, om hvordan databaser opbygges, så de tillader hurtige og effektive søgninger, fører til interessant matematik. AD Algoritmer og datastrukturer. Handler blandt andet om, hvilke algoritmer der vil være fornuftigst at bruge set ud fra, at kørselstiden skal minimeres. 9.2 En studerende om at have datalogi som linjefag At have datalogi, som sidefag kræver ikke nødvendigvis nogen tidligere erfaring med programmering eller dybere forståelse for, hvordan en computer virker. Selv klarede jeg mig igennem hele det første år uden nogen forudsætninger af denne art. Det skader dog ikke at have en vis interesse for emnet, da manglende motivation godt kan gøre kurserne svære at komme igennem. Hvis du i forvejen har interesse for datalogi, kan dette anbefales som sidefag, da det vil give en god forståelse for, hvad det fx betyder at skrive god kode til forskel fra en mere selvlært kode, som kan være unødigt kompliceret. Faget kan også anbefales til dig, som ikke ved, hvilket sidefag du skal vælge, eller om du overhovedet skal have et sidefag på første år. De fire kurser, du får på første år, giver en grundlæggende forståelse for programmering, samt hvordan databaser og søgealgoritmer (computerens fremgangsmåde ved eksempelvis en søgning i en database) virker. Derudover vil mange af de jobs, som matematikere oftest får i det private erhvervsliv, være tæt forbundet med computermodeller og en smule programmering, og så kan det jo være rart at have stiftet bekendtskab med det tidligere. Hvis du vælger datalogi som sidefag på dit første år, vil du skulle igennem fire kurser. De to første vil fokusere på at lære forskellige typer programmeringssprog, og de to sidste vil være mere teoretiske i den forstand, at der vil være mere fokus på, hvordan de forskellige softwarestrukturer virker. Introduktion til programmering (IP) beskæftiger sig med funktionsprogrammering, eksemplificeret ved sproget SML. Dette sprog kan bruges til at skrive små korte programmer, der kan løse meget simple opgaver. Man vil ikke her opleve at have programmer, man vil kunne åbne op i eget vindue og bruge som et almindeligt program. Det vil i stedet være små funktioner, som du vil kunne give et tal eller et ord og som så vil give dig et resultat af en art afhængigt af koden. Det kan fx være et krypteringsprogram, som tager et ord og bytter hvert bogstav ud med det bogstav, der findes ti pladser længere henne i alfabetet. Dette kursus er en relativ blød start, og selv hvis du ikke har prøvet at programmere før, vil du opleve at være på nogenlunde lige fod med de fleste andre af dine medstuderende, da funktionsprogrammering og SML ikke er særligt udbredt blandt folk, der programmerer i deres fritid. Eksamenen i IP er en 48 timers tag-hjem eksamen, hvor man så skal skrive en række små programmer, der kan løse de eksamensopgaver, der bliver stillet. 11

13 Det næste kursus er Objektorienteret programmering og design (OOPD), der beskæftiger sig med objektorienteret programmering, i form af sproget Java, og her vil der (til forskel fra IP) være mulighed for til sidst at lave programmer, der minder om det, vi kender fra vores computere. Tidligere eksamensopgaver har eksempelvis været at lave et skakspil eller et lille labyrintspil, hvor en eventyrer skal finde vej til målet gennem en labyrint. Objektorienteret programmering giver nemlig bedre muligheder for at lave større programmer, hvor flere forskellige objekter kan gemme data og kommunikere med hinanden for på den måde at skabe et stort program. Eksempler på objekter i ovennævnte skakspil kunne fx være en af brikkerne, det kunne være forprogrammeret computerstrategi, til når man spiller mod computeren. Kurset byder derudover også på lidt design, forstået på den måde at man vil lære at lave vinduer, knapper og scrollbars til sine programmer. Programmering i Java (eller lign.) er dog noget, en god del af de datalogistuderende har prøvet før, så de vil være et skridt foran. Dette skal dog ikke skræmme dig væk, da faget starter helt fra bunden, så folk uden erfaring med programmering kan være med. Så selv om nogle af dine medstuderende virker til at være langt foran dig, kan man sagtens nå at lære det selv. Eksamenen i OOPD er som IP en tag-hjem-eksamen, dog en uge denne gang. Der vil her formentlig blive stillet en opgave om at færdiggøre noget kode, så det til sidst vil tage form som fx et spil. Databaser og Webprogrammering (DBW) opleves som et meget opdelt kursus. Den første halvdel fokuserer på databaser og den anden halvdel fokuserer på webprogrammering, hvor forbindelsen mellem disse to dele først ses til sidst i kurset. Den første del af kurset handler meget om, hvordan man kommunikerer med en database, dvs. hvordan man henter og tilføjer informationer, eller måske skal omorganisere noget af det data, der ligger i databasen. Denne del af kurset er meget matematisk opbygget, og efter et halvt år på matematikstudiet virker dette nogle gange nemmere for matematikere end dataloger. Den anden del af kurset vender sig dog hurtig mod mere traditionel programmering, og her bliver sprogene (hovedsageligt PHP) ikke gennemgået så grundigt som i IP og OOPD, og det kræver derfor lidt mere selvstændigt arbejde for at blive god til denne del. Har man dog interesse for dette eller måske tidligere erfaring, burde dette ikke være noget problem. Eksamensformen i DBW er to afleveringer i løbet af kurset, hvor den ene hovedsageligt fokuserer på databaser og den anden på webprogrammering. Karakteren bliver så givet ud fra en samlet bedømmelse. Algoritmer og Datastrukturer (AD) er det sidste kursus på første år, hvis du vælger datalogi som sidefag. Dette kursus er meget teoretisk og bekymrer sig ikke meget om programmering. Her fokuseres der i stedet på forskellige algoritmer, og hvordan man kan optimere dem, så de kan gennemføre arbejdet hurtigere. Det kunne fx være at gennemsøge en liste af navne eller at omordne en liste af tal, så de står i stigende orden. Til disse situationer vil der være forskellige fremgangsmåder (uafhængigt af programmeringssprog), som har forskellige fordele og ulemper, og man skal derfor lære, hvornår man skal bruge de forskellige algoritmer. Derudover lærer man om datastrukturer, det vil sige måden hvorpå data organiseres. Dette hænger sammen med algoritmer i den forstand, at forskellige datastrukturer favoriserer forskellige algoritmer. Dette kursus anses som værende et af de sværeste for datalogistuderende på deres bachelor, 12

14 men de fleste matematikere synes at have nogenlunde styr på faget. Som sagt vil jeg anbefale datalogi som sidefag til dig, hvis faget interesserer dig eller hvis du gerne vil have et sidefag, men ikke gider nogle af de andre. Dog skal det være sagt (som tidligere), at hvis man ikke har nogen interesse for kurserne, kan det nemt blive svært. Personligt havde jeg en kamp med DBW, da jeg ikke havde motivation til at sætte mig ned selvstændigt og blive god til et nyt programmeringssprog. Derudover er der en tendens til, at kursrene er noget mere ustrukturerede end de kurser, du har på matematikstudiet. Om dette skyldes dårlig strukturering på datalogi eller ualmindelig god struktur på matematik, ved jeg dog ikke, men det kan give anledning til nogle små frustrationer en gang i mellem. Disse er dog ikke værre end, at de hurtigt glemmes igen. 10 Matematik-Økonomi Denne linje må ikke forveksles med studiet Matematik-Økonomi. På første år er kurserne dog de samme. Forskellen er, at du vil fortsætte med at tage rene matematikfag, hvorimod dem der studerer Matematik-Økonomi vil fortsætte med flere økonomifag. Med økonomi som linjefag er der en lille ændring i strukturen i forhold til de andre linjefag. Det skyldes, at kurset Sandsynlighedsregning og Statistik (SS) er obligatorisk for alle matematikere. Det tæller derfor ikke som et fag udenfor matematik. De studerende, der vælger en anden linje, skal have dette kursus på deres andet år. På dit andet år skal du altså have et andet fag i blok to (da du jo ikke skal have kurset to gange). Det er derfor oplagt at tage et økonomikursus på dette tidspunkt. Du har et hul i dit skema og du mangler netop et kursus. De fleste tager enten Mikroøkonomi 2 (MikØk2) eller Makroøkonomi 1 (MakØk1) på dette tidspunkt Kursusbeskrivelser ØkIntro Introduktion til økonomi. En række grundbegreber i økonomi præsenteres. Simple modeller for hvordan to personer interagerer økonomisk vil blive opstillet og diskuteret. SS Sandsynlighedsregning og statistik. Se kursusbeskrivelsen under Matematik- Matematik. OR1 Operationsanalyse 1. Operationsanalyse handler i høj grad om optimering. Et eksempel kunne være ruteplanlægning for et flyselskab ud fra nogle betingelser om, at hvert fly skal være hjemme mindst én gang i døgnet. Der bruges ofte computere til at løse problemerne, så en lille smule programmering vil der også blive tid til. MikØk1 Mikroøkonomi 1. Mikroøkonomi handler om privatpersoners og virksomheders økonomi, og benytter den del af matematikken, som kaldes diskret matematik. Dette skal ses som modsætning til makrookønomi, som bl.a. beskriver nationalokønomi og bedst beskrives ved differentialregning. 13

15 10.2 En studerende om at have økonomi som linjefag Økonomi handler om at se på de valg forbrugere og virksomheder tager. Man ser på den nytte, som forbrugere kan opnå ved givne valg, og målet er så at maksimere nytten. Her lærer man så metoder til at udtale sig om nytteniveauet og maksimere det. Der er fint samspil mellem det matematik, man lærer på første år, og det økonomi, man har. Man bruger nogle af de resultater, der bliver vist i de matematikkurser, man har. Alt det, man viser, er dog under nogle forudsætninger, som kan være lidt underlige og ikke altid virker lige realistiske. Det første kursus man har er ØkIntro. Her er det centrale begreb nytte. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om penge, men om hvor meget nytte man har af noget. Man ser en del diagrammer, der illustrerer det i to dimensioner, altså i et koordinatsystem med 1. og 2. akse. Det giver en fin forståelse af, hvordan det forholder sig. Det generelle mål er at maksimere nytten, hvor man så lærer forskellige metoder, som man sideløbende også lærer om i MatIntro. Det er skønt, når man kan mærke synergien mellem ens linjevalg og de matematikkurser, man har, og det sker ofte, hvis man har økonomi. Man bruger en 500 siders amerikansk bog, Varian: Intermediate microecenomics, der faktisk er en rigtig god og pædagogisk introduktion til mikroøkonomi generelt. Vores eksamensform var fire afleveringer i løbet af kurset, der alle skulle godkendes med mulighed for genaflevering (pånær den sidste), så kurset er et bestået/ ikke bestået -kursus. Det næste kursus er SS. Det kan du læse en beskrivelse af i udtalelsen fra en matematikmatematik-studerende. I OR lærer man metoder (såkaldte algoritmer) til at finde maksimum henholdsvis minimum for linære funktioner af mange variable givet nogle betingelser, som skal være opfyldte. Det er det, der hedder lineær programmering, og det fylder % af kurset. Man lærer gudskelov lidt om, hvordan man kan gøre det på computer, da det tager en krig uden. Her brugte vi programmet R, der også bruges i Sandsynlighedsregning og Statistik. Man lærer også nonlineær programmering, som så er med ikke-lineære ligningssystemer. Vi havde en 700 siders amerikansk bog, som jeg synes var noget langsommelig. Eksamensformen var 50 % fra to obligatoriske opgaver og 50 % fra en tre timers skriftlig eksamen. Det sidste kursus er MikØk1. Her er det godt og vel Introduktion til Økonomi om igen, bare meget mere stringent og pænt stillet op. Vi brugte en bog på dansk skrevet af vores forelæser, som selvfølgelig var noget sværere end den bog fra Introduktion til Økonomi, men stadig et godt fundament for kurset. I kurset bruger man også noget af det, man lærer i Analyse 0 (matematikkurset i blok 3), så man er faktisk oppe og bruge en ganske god del matematik og kan derved også vise nogle ret seje ting, når de rigtige forudsætninger er på plads. En forudsætning kunne fx være, at en forbruger altid vil foretrække et gennemsnit af to varer fremfor kun én af dem. I løbet af kurset havde vi to obligatoriske opgaver, der skulle godkendes for at kunne gå til eksamen, som er en tre timers skriftlig prøve, der er ganske udfordrende. Alt i alt vil jeg sige, at økonomi er et godt valg, hvor man bruger meget af det matematik, man lærer sideløbende. Desuden kræver det ingen forudsætninger udover interesse og lyst til at lære om, hvordan noget af verden kan opfattes og beskrives. 14

16 11 Matematik-Matematik Denne linje adskiller sig meget fra de andre linjer. På denne linje har du matematikkurser hele dit første år. Dvs. du skal ud og have et sidefag på andet eller tredje år i stedet. Ved at tage matematikkurser hele første år kommer du til at have halvdelen af dine kurser (kurserne i din fagstreng) sammen med studerende på andet år. Disse studerende vil være dem, der valgte en af de andre linjer på deres første år Kursusbeskrivelser DisRus Diskret matematik for russer Kurset indeholder en del mængdelære, kombinatorik og et emne, som du formentlig ikke har hørt om før: grafteori. Diskret matematik er især anvendeligt inden for datalogi. SS Sandsynlighedsregning og statistik Kurset er todelt: første halvdel om sandsynlighedsregning og anden halvdel om statistik, hvori sandsynlighedsregning spiller en stor rolle. Alg1 Algebra 1 Algebra er studiet af aksiomatisk definerede strukturer og kan forstås som en slags abstrakt regning. Det er en af de store grene i matematikken og finder anvendelse inden for helt andre områder. I Alg1 introduceres du til begrebet grupper, der er en af de simpleste algebraiske struktur af interesse. Geom1 Geometri 1 I dette kursus møder man differentialgeometrien, som beskæftiger sig med geometrien af kurver og (krumme) flader. Arealbestemmelse og krumning er nogle af hovedpunkterne En studerende om at have matematik som linjefag Jeg er en af dem, hvor det med linjefag kom som et lyn fra en skyfri himmel. Jeg havde slet ikke forventet, at jeg skulle tage en beslutning som denne. Bare det, at jeg havde taget beslutningen om, at jeg ville læse matematik, var vild nok i sig selv. Jeg var derfor meget opsat på bare at tage mat-mat-linjen. Efter campusdagene og utallige opfordringer fra studieleder og rusvejledere om ikke at tage denne linje blev jeg alligevel lokket til at tage fysik. Man vil jo helst gøre, som man har fået besked på. Men men men... som du nok kan gætte, så endte det alligevel ikke sådan. Situationen er nemlig den, at jeg hverken har fysik eller kemi på A-niveau fra gymnasiet, så det var ikke en mulighed. Jeg vidste med mig selv, at jeg i hvert fald ikke skulle have økonomi og datalogi derfor måtte det jo blive matematik. Jeg blev altså presset lidt ud i det, men jeg har ikke fortrudt det et øjeblik. Det første kursus man har som mat-mat-studerende (udover MatIntro som alle jo har) er DisRus. Dette er et vældig hyggeligt kursus. Her lærer man primært om induktionsbeviser og relationer. En del af pensum er drejet lidt i datalogiretningen, da man har halvdelen af kurset sammen med dataloger. De har et kursus, der hedder Dims. Halvdelen af pensum er det samme, og derfor har man det altså sammen med dem. Den anden halvdel af kurset ca. bliver straks lidt mere abstrakt. Her møder man begrebet gruppe. Denne sidste halvdel af kurset er primært en opvarming til det senere kursus Algebra 1, der følger i blok 3. 15

17 Eksamensformen i dette kursus er todelt. Den består for det første af to multiple-choiceprøver og for det andet af tre skriftlige afleveringer. Karakteren bliver givet for en samlet vurdering af disse fem ting. Med bare en smule glæde for matematik burde dette kursus ikke være videre svært at komme igennem. Da dette er det første kursus, man har som universitetsstuderende, har man det kun sammen med folk fra sin egen årgang i modsætning til de næste fag. Til de andetårsstuderende, der valgte et sidefag på første år, bliver oprettet et andet Dis-kursus. Det næste kursus man har er SS - Sandsynlighedsregning og Statistik. Her bliver det straks værre for en del matematikere. Der er en tendens til, at mange finder dette kursus virkelig svært i starten af kurset heldigvis når nogle at se lyset til sidst i kurset. Mit bedste råd til dig er, at du ikke skal lade dig slå ud, hvis du ikke forstår det det er der alligevel heller ikke så mange andre, der gør! Eksamensformen er en skriftlig eksamen på 3 timer. For at få lov at gå til eksamen er der en gruppeaflevering eller to, der skal godkendes. Disse kan godt være rimelig svære, men man får mulighed for at genaflevere (hvilket ca. alle altid skal!) og man får meget hjælp. De fleste matematikere synes ikke videre godt om dette kursus, for mange skal det bare overståes. Men hvis man har evnen til ikke at lade sig frustrere, når der er noget, man ikke forstår, så er det slet ikke så slemt igen. Dette kursus vil du have sammen med førsteårsstuderende fra Matematik-Økonomi, førsteårsstuderende fra aktuar, dine medstuderende, der har valgt økonomi som sidefag, og andetårsstuderende fra matematik (dem der valgte fysik, kemi eller datalogi på første år som sidefag). Der er altså primært førsteårsstuderende og derfor bliver niveauet også lagt derefter. Kursus nummer 3 er Algebra 1, hvilket jeg allerede har været inde på. Her møder du for første gang rigtig matematik. Du har dette fag sammen med matematikstuderende på andet år, og det kan godt mærkes på niveauet det bliver nemlig sat noget i vejret her. Personligt synes jeg, det var et rigtig spændende kursus, men virkelig svært pga niveauet, og at det er rigtig abstrakt. Du vil helt sikkert opleve, at nogle af dine medstuderende virkelig har flair for dette, mens andre skal kæmpe virkelig meget for at følge med. Det er et svært kursus at følge som førsteårsstuderende, så her skal man stramme sig en del op. Men hvis man bare bliver ved og følger med så godt man kan, så skal det nok gå. Eksamen er nemlig en del nemmere end kurset generelt. Det er en skriftlig eksamen på 3 timer, og opgaverne er lettere end dem, der er blevet stillet til øvelsestimerne. Hvis man hænger i og følger med, så er det altså et fag, man uden de helt store problemer godt kan komme igennem. Det sidste kursus på første år er Geometri 1. De første par uger er virkelig nemme, da meget af pensum overlapper lidt med noget, man lige har lært i Analyse 0 i blokken før. Man skal dog passe på med ikke at få lullet sig selv i søvn af dette, for pludselig går det stærkt. Generelt er det et ret regnetungt kursus, hvilket kan være lidt svært at vænne sig til igen, når man har gået en blok helt uden regning. Kurset føles ikke så svært, men eksamen har de sidste par år været ret svær, så det skal man ikke lade sig snyde af. Dette kursus vil du også have sammen med ældre studerende. Det kan godt gøre, at man ind i mellem føler sig ret dum. Hvis man kan leve med dette, så er det virkelig ikke noget problem. Eksamensformen er også her en skriftlig eksamen på 3 timer. 16

18 Nu har jeg fortalt meget kort om hvert kursus. Og som du måske kan høre, så er det ikke helt en dans på roser. Hvis du vælger matematik som dit linjevalg, så skal du være klar på at knokle lidt. Man kan sagtens sagtens komme igennem, men man skal være klar på, at niveauet pludselig bliver skruet op. Du skal dog ikke lade dig skræmme. Det kan sagtens lade sig gøre, og fordelen ved at have kurser sammen med ældre studerende er jo, at der er nogen, man kan spørge om hjælp. Til sidst vil jeg opfordre alle, der på nogen vis kan se sig selv på en af de andre linjer, til at tage den linje. Ikke fordi Mat-Mat er en dårlig linje eller fordi den er alt for svær, men lige så meget fordi man får mere ud af sine matematikkurser senere hen i stedet for at have dem på første år. Hvis du dog slet ikke kan se dig selv på en af de andre linjer, så tag denne linje. Du skal ikke tvinge dig selv ud i noget, du ikke har lyst til. Så ender man jo bare med ikke at gennemføre og det er jo trods alt meget værre. Så mit råd til alle er altså: Gør det, du brænder for, på den måde kommer du lettest og bedst igennem! 12 FAQ Er der forskel på matematik-indholdet af linjerne? Nej, matematikkurserne er præcis de samme det er blot tidspunktet for, hvornår man tager dem, der afviger. Specielt vigtigt er det at slå fast, at matematik-matematiklinjen ikke giver mulighed for mere matematik end de øvrige linjer. Man får blot matematikkurserne tidligere på denne linje. Hvor længe skal man læse på linjerne? Det naturlige er at læse hele første år på en af linjerne. Hvis man har lyst til at fortsætte med det andet fag, så er der veldefinerede forløb på andet år, som man kan benytte sig af. I så fald vil man efter to års studier være lige langt i fx matematik og fysik, og man kan selv bestemme, hvilket af fagene man vil færdiggøre. Binder linjevalget? Nej, det kan altid lade sig gøre at skifte. Hvis du finder ud af, at dit linjevalg ikke var, hvad du havde ønsket dig, så kan du skifte til matematik-matematik-linjen. De matematikkurser, der hører til på denne linje, afhænger ikke ret meget af hinanden, så man kan på hvert givet tidspunkt hoppe ind. (Det er en lille tilsnigelse: Alg1 i blok 3 trækker på, at man har haft i hvert fald en del af DisRus i blok 1 - hvis den forudsætning ikke er opfyldt, skal man læse noget op selv. Men kravet er ikke værre end, at det er lykkedes for mange.) Kræver linjerne forudsætninger? Ja, nogle af dem gør. Fysik- og kemi-linjerne kan ses som veje ind på de rigtige fysikog kemi-studier, og derfor er disse linjer underlagt samme adgangsbetingelser som disse studier: det såkaldte AAB-krav. Udover at have gymnasialt A-niveau i matematik, skal man også have A-niveau i enten fysik eller kemi, og B-niveau i det andet af disse fag (det må gerne være i kemi, man har sit A-niveau, selv om det er fysik, man vil læse og 17

19 omvendt). Datalogi- og økonomi-linjerne kræver ikke specielle forudsætninger. Hvis man ikke opfylder AAB-kravet, kan man godt komme til at læse fysik eller kemi alligevel, men det må vente til, man har bestået hele første år på matematik. Hvad hvis man ønsker at kombinere med et fag uden egen linje? Der er mange andre naturlige fag at kombinere med end dem, der har fået deres egen linje. Populære fag er idræt, filosofi, musik og psykologi. Men listen over fag der kombineres er næsten uendelig lang. De formelle forhold tillader dog ikke, at man kaster sig ud i disse kombinationer fra starten. Det må udskydes til senere. Første år må man derfor læse efter matematik-matematik-linjen. Hvad hvis man ønsker en 2-fags gymnasielærer-kombination? En gymnasielærerstilling kræver traditionelt, at man kan undervise i to fag. Hvis man sigter på at blive gymnasielærer i matematik og fysik eller i matematik og kemi, er det naturligvis oplagt, at man vælger en af disse to linjer. Hvis man derimod sigter på at blive gymnasielærer i en anden kombination, så skal man læse førte år efter matematikmatematik-linjen og tidligst tage det andet fag på andet år. Hvad hvis man ikke ved, hvad man vil? Hvis man ikke kan se sig selv på en af de fire linjer, eller hvis man gerne vil udskyde valget af, hvad man skal kombinere med til senere (hvor man jo forhåbentlig er blevet ældre og klogere...), så skal man vælge matematik-matematik-linjen. Er matematik-matematik linjen svær at følge? Efter vores egen opfattelse giver matematik-matematik-linjen et forløb, der er lidt for koncentreret til at være helt vellykket. Men det er slet ikke sådan, at det kræver overmenneskelige evner at følge med. Indtil linjerne blev indført for få år siden blev ALLE studerende sat til at følge et studieprogram, der stort set svarer til matematik-matematiklinjen. Så det kan sagtens lade sig gøre. Men motivationen for at indføre linjerne var, at vi mente, at udbyttet kunne øges ved at ændre timingen i forløbet, og ved at knytte an til nabofagene. Og det mener vi stadigvæk. Matematik-matematik-linjen er god - men de andre linjer er bedre... 18