Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993.

Transkript

1 I b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i Man To ( ) rn i 1996 og ucerer ravab skal ses pi le 5.:ngde. Kapitel 9: Budgetter I modsretning til regnskaber bygger budgetter pa forventninger og planer, da de vedrorer fremtideii. PA den baggrund vil vi beskrive el budget pa f6lgende made: De fleste virksomheder opstiller hvert ar et budget for det kommende ar i et forsog pa at forudsige den okonomiske udvikring i virksomheden. Hvis udsigterne ikke ser ud til at vrere tilfredsstillende, er der grund til at overveje, om der kan foretages rendringer i virksomheden, sa udviklingen kan pavirkes i gunstig retning. Mange af kalkulationerne, som vi sa i kapitel z er udarbejdet som led i budgetarbejdet. Ligeledes kan beregninger af den optimale salgspris, som blev gennemgaet i kapitel 6 benyttes ved budgettering. Udgangspunktet for budgetarbejdet vil dog ofte vrere regnskabet for 6ret for. selv om dette regnskab ikke er frerdigt, n6r budgetarbejdet starter, vil man normalt med stor sikkerhed kunne forudsige, hvordan regnskabet i store trak vil komme til at se ud. Man vil dog vrere bedre stillet, hvis man ud over budgetter for et helt ar ogsa udarbejder budgetter for kortere perioder end et ar. Mange virksomheder udarbejder manedsbudgetter, kvartalsbudgetter eller halvarsbudgetter, da man sa hurtigere kan gribe ind, hvis udviklingen former sig anderledes end forventet. I dette kapitel vil vi beskreftige os med fglgende budgetter: 1,. Resultatbudget 2. Likviditetsbudget Resultatbudgettet er et udtryk for virksomhedens forventninger til et fremtidigt overskud. Et resultatbudget opstilles pa samme made som en resultatopgorelse. 93

2 9 Budgetter Hvis hele resultatbudgettet vises samlet, er der tale om et hovedbudget. Hvis derimod kun en del af budgettet vises, er der tale om et delbudget. Hovedbudget I hovedbudgettet kan storrelsen af det forventede overskud eller underskud ses. NAr et budget skal udarbejdes, ser man ofte pa hvilke rendringer, der ma forventes i forhold til sidste 6rs regnskab, men der findes ogs6 andre m6der at udarbejde et budget pa. Eksempel9.l I tojbutikken "Hos Mette" har man ud fra den forventede resultatopg6relse for 1998 udarbejdet et resultatbudget for De forventer, at omsretningen vil stige med 102o, hvis bruttofortjenesten holdes ph 407o af omsretningen. Dette medfbrer, at vareforbruget vil udggre 607o (L00-40) af omsretningen. De variable omkostninger forventes at stige l}vo i takt med omsetningen. Derimod forventes de kontante kapacitetsomkostninger at vaere uandrede. PA grund af nyinvesteringer forventes afskrivninger at stige med kr., mens renteomkostningerne vil v re uandrede. Den forventede resultatopgorelse for 1998 og resultatbudgettet for 1999 vises nedenunder i hele kr. Bq-dget 1999 Delbu Mange eksem budget se spec Et ekse Eksem Atdel urendrr detalje J t--'-- I Kontan G"*. m I fr"g1o" r---'--:-tr- I gwisde ff:: I Pers$ila tffi I i*it l 'i; Som del ningsar 6r blive Etr f z0: ::4,m' ' FormAlt heden r linger. I 94

3 et hoveder tale om skud eller rndringer, ler findes ) r rtatb rttofortjet varefor-, variable rgen. Derrere urenrr at stige Crede. gettet for l-bl'd-"] I leee r I I ^^q 3 I dlso I 330,310 L sr*o 330 I I ' I4e0 I Budgetter 9 Delbudget Mange virksomheder deler dere$ budgetter mere op, end vist i eksempel 9.1. Men i stedet for at indsrette alt for mange tal i hovedbudgettet udarbejder man ofte nogle tilleg til budgettet. Det er disse specifrkationer, der kaldes delbudgetter. Et eksempel pa et delbudget vises i f6lgende eksempel. Eksempel9.2 At de kontante kapacitetsomkostninger i eksempel 9.1 vil vrere uendrede i 1999 i forhold til 1998, bygger naturligvis pa en mere detaljeret vurdering, som fglgende opstilling viser:.'tttl Lokaleomkostninger Frastomkostninser 'r.f33'*, ' : n&uetab ::*:**.:*= Som det ses, er der tale om betydelige forskelle i de enkelte omkostningsarters udvikling, og det er en tilfreldighed, at summen begge 6r bliver L.420kr. FormAlet med at lave et likviditetsbudget er at sikre, at virksomheden r6der over tilstrrekkeligt med penge til de lobende udbetalinger ?Iwji;ge omkostnineer 270 Stimine pd kr. Personaleomkostninger 480 En stisnine oi 5% Kontante kapacitetsomkostninger 80 Etfail pkp}vo StrminspAZVo Uendret L i alt t

4 I I Budgetter EksemPel9.3 Hos Roskilde' getarbejdet fc ge i lgbet af 6 de hos kunde ge en smule. Hvis en virksomhed i lobet af 6ret ikke kan betale sine regninger eller betale lgn til de ansatte, er det en alvorlig sag. Det kan resultere i, at virksomheden ma lukke. En virksomhed skal bruge penge til mange ting, og pengebehovet er iser stort i perioder, hvor virksomheden vokser. Aktiverne viser som bekendt, hvad virksomheden har bundet penge i. Hvis en virksomhed planlagger stigninger i sine aktiver, skal der bruges penge til denne stigning. Det vil med andre ord forringe virksomhedens likviditet. Hvis virksomheden optager lan eller udskyder nogle betalinger, vil dette medfgre en forbedring af likviditeten. I fglgende oversigt vises, hvordan rendringer i en rakke poster i balancen vil pivirke virksomhedens likviditet. Et "+'i skemaet betyder, at likviditeten bliver forbedret. Et "-" i skemaet betyder, at likviditeten bliver forringet. Tallene Primr tallene ultim Virksomhede Varelager Varedebito Varekredit Samlet lik Som det ses, og varedebit Som fglge he Efterfolgenc udarbejde t ningsforsk5 OvenstAende viser bl.a., at ndlrtvirksomhedens lager bliver stprre, vil det krave likviditet, og den likvide beholdning bliver mindre. Omvendt vil en stigning i en geldspost medfgre en forbedring i den Iikvide beholdning. Fig.9.1. Lik' 96

5 Budgetter 9 Eksempel9.3 Hos Roskildevejens Tommerhandel er man i forbindelse med bud_ getarbejdet for 1999 kommet frerp til, at varelagerets vrerdi vil sti_ ge i lgbet af aret. Derimod forventes virksomhedens tilgodehavende hos kunderne at falde, mens grelden til varekredifurlrne vil sti_ ge en smule. 1e regnrnger :t kan resulgebehovet er bundet penlkr rr, skal ortforringe ltalinger, vil rke poster i rt. t. Tallene primo 1999 kender man fra balancen pr ggg, mens tallene ultimo 1999 er udtryk for virksomhedens forventninger. virksomheden har valgt at vise likviditetsvirkningen saledes: Primo 1999 llltimo 1999 Likviditetsrendring i l99g Varelager Varedebitorer Varekreditorer Samlet likviditetsvirkning som det ses, er likviditeten isrer pavirket af andringerne i varelager og varedebitorer og i mindre grad af endringe.ne i varekreditorer. som folge heraf forbedres virksomhedens tit<vialtet med kr. Efterfglgende opstilling kan benybtes, n6r en virksomhed skal udarbejde et likviditetsbudget. opstillingen kaldes for beholdningsforskydningsmodellen. - finansielfe - privatforbrug iver stgrre, rer mindre. :dring i den = liln id Likviditetsbudgettets opbygning

6 rl 9 Budgetter Vi starter arbejdet med likviditetsbudgettet med at se pa, om virksomheden forventer at tjene nogle penge. Det kan vi se i resultatbudgettet. Da afskrivningerne ikke pavirker likviditeten, vil vi starte med indtjeningsbidraget, som netop er overskuddet fgr afskrirminger. Selv om et positivt indtjeningsbidrag vil give virksomheden en bedre likviditet, er det dog npdvendigt at tage hensyn til rendringer i stonelsen afvarelageret, varedebitorerne mv. NAr der er taget hensyn til disse andringer, kan vi beregne tikviditetsvirkningen fra driften. Virksomhedens likviditet kan ogsa forbedres pa andre mader. Vi kan f.eks. fa nogle renteindtregter og optage lan mv. I foranstaende model kaldes disse poster med et frelles ord for frnansielle indbetalinger. Ekse Erik regn 199 Bale opst Nu skal der imidlertid ogs6. bruges penge til forskellige ting. Ud over at kobe inventar, skal der ogsa bruges penge til renteomkostninger, afdrag pa lan osv. Det er disse poster, vi kalder frnansielle udbetalinger. Hvis ejeren indskyder somhedens likviditet. somhedens likviditet. ny kapital, vil det naturligvis forbedre virk- Derimod vil privatforbruget forringe virkt Ved f6lge 98

7 , om virkresultat- med indrger.,n en bedrdringer i aget heningen fta Budgetter 9 Eksempel9.4 Erik Nielsen, der driver en handelsvirksomhed, har netop afsluttet regnskabet for Han har ogsi udarbejdet et resultatbudget for Balancen pr og resultatbudgettet for 19g9 vises her opstillet i hele kr. e"hn; br;!i;,i* :'?,* s4s 350 : 623,2gg ffi n6der. Vi ns+ ".nde inllbetating. Ud eomkostransielle Resultatbudget for 1999 (1.m0 kr.) , ?39,' 158 dre virk- Lge virk- 581 L2 62 Resultat 531 Ved udarbejdelse af likviditetsbudgettet skal der tages hensyn til folgende budgetforventninger : 99

8 I l!> I I I 9 Budgetter Forventede beholdninger pr : Varelager kr' Varedebitorer kr. Varekreditorer kr. Andre kreditorer kr. Kob af nyt inventar for kr. Kassekredit maksimum nedsrettes med 50'000 kr' Privatforbrug i 1999 anslas til kr' Ud fr en fo til at Atbt bete s& er *) Likvid beholdning primo: Kassebeholdning 22W. Kassekredit disponibel t50 kr. 100 I att 72W.

9 Budgetter 9 ud fra likviditetsbudgettet kan det ses, at virksomheden forventer en forbedret likviditet pa b6.000 kr. i lobet af 1ggg, s6 der er grund til at tro, at virksomhedens planer ksdgennemfgres. At budgettet viser en likvid beholdning pa 12g.000 kr., kan nok ikke betegnes som en god likviditet i en virksomhed af denne storrelse. sa en vis forsigtighed vil vere nodvendig. 101