Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 12. maj 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:25 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Betina Svinggaard (A) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Freja Södergran (O) Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Indgåelse af lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) Kulturpolitik for Helsingør Kommune høring Statustal for flygtninge og indvandrerindsatsen Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget orientering Meddelelser/Eventuelt...23 Bilagsliste...24

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27553 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg, Freja Södergran Der var afbud fra Philip Læborg (C). Dagsordenen godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6485 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1 Beskrivelse af driftskorrektioner pdf Bilag 2:Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 Bilag 3: Beskrivelser af opgaver i ring 1 og ring 2 på 722 Beskæftigelse.pdf Bilag 4: Driftønske 826 Jobrotation der virker.pdf Bilag 5: Driftsønske 826 tidlig sygedagpenge indsats.pdf Bilag 6: Områdebeskrivelse budgetområde 722 Beskæftigelse Bilag 7 Notat om refusionsreform Indledning/Baggrund Som led i budgetprocessen skal Beskæftigelsesudvalget behandle udvalgets budgetforslag for med henblik på at udvalgets budgetforslag skal indgå i det samlede budgetmateriale til budgetforhandlingerne for Byrådet vil få tilsendt det samlede materiale medio juni Beskæftigelsesudvalgets budgetforslag indeholder en beskrivelse af driftskorrektionerne på udvalgets område, fordelingen af udvalgets opgaver i ring 1 og 2, en beskrivelse af opgaverne i ring 1 og ring 2 samt en områdebeskrivelse for udvalgets budgetområde. Udvalget skal tage stilling til driftskorrektionerne og fordelingen i ring 1 og ring 2. Beskrivelserne af udvalgets opgaver i ring 1 og ring 2 og områdebeskrivelserne er vedlagt til orientering. Områdebeskrivelserne vil efter budgetvedtagelsen til oktober blive opdateret og indgå i Budgetbogen for Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, de nye pris og lønskøn samt lov og cirkulæreprogrammet er først endeligt kendt i starten af juli, og vil herefter blive indarbejdet i budgetforslaget. Budgetforslaget for er udarbejdet af Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Repræsentant for Center for Økonomi og Ejendomme deltager under punktet. Næstformanden i CMED i Center for Job og Uddannelse er inviteret til punktet. Retsgrundlag Den kommunale Styrelseslov samt Byrådets budgetproces for budget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske politik. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget har følgende budgetområder: Budgetområde 722 Forslaget til budget på budgetområderne omfatter:

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 4 1. Driftskorrektioner Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 3. Beskrivelser af opgaver i ring 1 og 2 4. Forslag til nye servicedriftsopgaver på Budgetområdebeskrivelser 1. Driftskorrektioner Center for Økonomi og Ejendomme har i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet driftskorrektioner til Beskæftigelsesudvalgets foreløbige budget i budgetoverslagsårene Driftskorrektionerne bygger på foreløbige skøn og beregninger, som kan ændre sig når der foreligger opdateret data for mængder og varigheder. Nedenstående er således på nuværende tidspunkt det bedste bud for driftskorrektioner til budget Basisbudgettet for 722 stiger fra 2016 til 2017 og frem med kr. Det skyldes en allerede indarbejdet tilgang til ressourceforløb, som derfor ikke fremgår af driftskorrektionerne. Fra 2013 til 2017 har der været tilgang til ressourceforløb. Fra 2017 forventer Center for Økonomi og Ejendomme at antallet vil stagnere, hvorfor basisbudget ikke hæves fra 2017 og frem. Samlet set er der på Beskæftigelsesudvalgets område udarbejdet driftskorrektioner på kr. i 2016, kr. i 2017, kr. i 2018 og kr. i Af den totale driftskorrektion på kr. i 2016 er kr. budgetneutral omplacering fra budgetområde 620 (Enkeltudgifter og Hjælp til udlændinge). Driftskorrektionerne Enkeltudgifter og Hjælp til udlændinge er således omplaceringer mellem budgetområder. Det betyder at det for disse ikke er nødvendigt at foretage kassetræk. Driftskorrektionerne for budgetområde 722 i 2016 medfører således et kassetræk på kr. Tabel 1: Driftskorrektioner fordelt på budgetområder kr Basisbudget Servicedrift: 722 Beskæftigelse Midlertidige boliger til flygtninge Nytteindsats (ren by) Ikke servicedrift: 722 Beskæftigelse Integration Sygedagpenge Kontanthjælp/Uddannelseshjælp Forsikret ledige Revalidering Fleksjob/ledighedsydelse Ressourceforløb Beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordning Enkeltudgifter fra 620 til

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 5 Hjælp til udlændinge fra 620 til Driftskorrektioner i alt Budgetforslag Kommunerne bliver kompenseret via bloktilskuddet og ændringer i udligningssystemet. De foreløbige udmeldinger for dette betyder at Helsingør Kommune efter udligning forventeligt får medudgifter for kr. i 2016 og kr. i Pris og lønskønnet fra marts er ikke indarbejdet i de enkelte budgetter, men kun på et overordnet niveau. Budgetforslaget vil blive korrigeret for den endelige pris og lønfremskrivning, som aftales i juli i forbindelse med økonomiaftalen for I budget skyldes de væsentligste ændringer: 1.1. Refusionsreform Driftskorrektionerne på budgetområde 722 skyldes i høj grad omlægningen af refusionen af forsørgerydelserne. Refusionsreformen indfører fra 4. januar 2016 nye refusionssatser af kommunernes udgifter til forsørgerydelser. De nye refusionssatser vil i fremtiden falde i takt med varigheden, som borgeren har haft på en forsørgerydelse. Refusionssatsen falder gradvist fra 80 % de første fire uger til 20 % efter 52 uger. Varigheden går på tværs af ydelser, således at borgere, der skifter mellem ydelser beholder deres anciennitet. Dette illustreres nedenfor. Samlet varighed på offentlig ydelse 04 uger 526 uger 2752 uger Over 52 uger Refusionssats 80 % 40 % 30 % 20 % Den samlede refusionsprocent af udgifterne til forsørgerydelser afhænger således af hvor stor tilgang og afgang der er på givne refusionstrin. Som udgangspunkt vil det medføre højere kommunal finansieringsandel af forsørgerydelserne. Det er dog vanskeligt at give et præcist skøn for hvor stor den gennemsnitlige refusionssats for de enkelte ydelser, kommunen kan forvente at få. Konsekvenserne af refusionsreformen uddybes yderligere i bilag Mængdeudvikling I forbindelse budgetforslaget for har Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme fortaget mængdejusteringer for antallet af borgere på forskellige ydelser. Den væsentligste mængdeændring er på integrationsområdet, hvor der opjusteres fra 65 til 130 fuldtidspersoner, hvilket svarer til kr. inkl. de nye refusionssatser. For de øvrige ydelser er der i høj grad tale om omfordeling. Mængdejusteringerne for de enkelte ydelser uddybes i bilag Flytning af budget til enkeltudgifter og Hjælp til udlændinge Budgettet til enkeltudgifter og hjælp til udlændinge flyttes fra budgetområde 620 Anden Social Service under Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Størstedelen af udgifterne bevilges i dag af budgetområde 722 Beskæftigelse, Center for Job og Uddannelse. For at få budgetansvar og bevillingskompetence til at følges ad, flyttes budgettet på kr. til enkeltudgifter og kr. til hjælp til udlændinge. Enkeltudgifter omfatter bl.a. hjælp til sygebehandling, starthjælp, tilskud til tandpleje, efterlevelseshjælp og støtte til huslejeudgifter.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 Hjælp til udlændinge omfatter bl.a. udgifter i forbindelse med integrationsprogrammet og kan være hjælp til transportudgifter til uddannelsessted samt arbejdstøj og øvrige udgifter der relatere sig til integrationsprogrammet. 2. Fordeling og beskrivelse af opgaverne i ring 1 og 2 Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har sammen med Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet en fordeling af udvalgets budgetforslag i ring 1 og ring 2. Ring 1 indeholder udvalgets lovpligtige opgaver, mens ring 2 indeholder udvalgets øvrige opgaver, dvs. opgaver hvor serviceniveauet ligger udover det lovpligtige. Den detaljerede fordeling af opgaverne i ring 1 og ring 2 fremgår af bilag 2. Det samlede budget på Beskæftigelsesudvalgets område er på kr. i 2016 fordelt med kr. i ring 1 og kr. i ring 2, jf. tabel 2. Fordelingen i budgetoverslagsårende kan ses i bilag 2. Der kan være forskelle i fordelingen mellem ring 1 og 2 mellem årene. Tabel 2: Fordeling af Beskæftigelsesudvalgets budget i ring 1 og kr. Budget 2016 ring 1 Budget 2016 ring 2 Samlet budget 2016 Ring 1 i % af samlet budget Ring 2 i % af samlet budget 722 Beskæftigelse ,9 0,1 Udvalget i alt ,1 0,1 Der er udarbejdet beskrivelser på alle opgaverne i ring 1 og ring 2. Beskrivelserne er vedlagt i bilag Forslag til nye serviceopgaver For budgetområde 722, beskæftigelse er der ikke nye serviceopgaver i budget Men for budgetområde 826, administration er der nye serviceopgaver, som forventeligt vil have konsekvenser for budgetområde 722, beskæftigelse. Det drejer sig om forslagene: 1. Jobrotation der virker 2. Tidlig sygedagpengeindsats Disse er vedlagt som bilag Budgetområdebeskrivelser Der er udarbejdet budgetområdebeskrivelser udvalgets budgetområde. Beskrivelsen fremgår af bilag 6. Budgetområdebeskrivelsen vil efter budgetvedtagelsen til oktober blive opdateret og indgå i Budgetbogen for Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til selvstændig høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 1. at driftskorrektionerne i udvalgets budgetforslag godkendes. 2. at fordelingen af udvalgets budgetforslag i ring 1 og 2 godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Indstillingerne godkendt. Beskæftigelsesudvalget anmoder Center for Job og Uddannelse om at udarbejde en udtalelse, hvori det fremgår, at det nuværende udligningssystem ikke er forsvarligt, set i forhold til flygtningeindsatsen. Udtalelsen sendes til godkendelse i Byrådet.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Indgåelse af lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7430 Byrådet Indledning/Baggrund Uddannelsesindsatsen overfor de uddannelsesparate unge i Center for Job og Uddannelse, Team Unge, har siden februar 2014 været forankret på Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9. Ungeindsatsen i Center for Job og Uddannelse har således siden været delt på to fysiske adresser: Prøvestenen og Rasmus Knudsens Vej. Det er uhensigtsmæssigt både ud fra et borgerperspektiv og ud fra et medarbejderperspektiv. Hvis ungeindsatsen samles et sted på Erhvervsskolen Nordsjælland vil det skabe mulighed for en bedre og mere sammenhængende vejledning og rådgivning af unge i Helsingør Kommune. Samtidig sikres intentionerne i kontanthjælpsreformen om at indsatsen skal forgå i et uddannelsesmiljø. En samling af ungeindsatsen giver yderligere muligheder for at udvide samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og den Kombinerede Ungdoms Uddannelse (KUU) der begge har og får adresse på Rasmus Knudsens Vej. Der er indledt drøftelser og indledende forhandlinger med Erhvervsskolen Nordsjælland om mulighederne for at Center for Job og Uddannelse kan få stillet mere plads til rådighed på Rasmus Knudsens Vej. Erhvervsskolen er meget indstillet på at udvide samarbejdet og dermed også at udvide lejemålet i forhold til de lokaler, som Center for Job og Uddannelse ønsker. Områdeleder Esben Outzen, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Derudover understøtter sagen strategikortet i Center for Job og Uddannelse i forhold til fokusområderne Sammenhængende uddannelses og beskæftigelsesindsats og Arbejdsglæde. Sagsfremstilling På nuværende tidspunkt har 8 ud af 21 medarbejdere i Team Unge arbejdsplads på Erhvervsskolen. Samlingen på Erhvervsskolen betyder derfor etablering af 13 nye arbejdspladser. En samling af ungeindsatsen vil give en endnu mere sammenhængende ungeindsats og dermed øge sandsynligheden for, at flere unge bringes ud af offentlig forsørgelse. Et konservativt estimat viser, at det vil give en samlet økonomisk besparelse på kr. frem til Den samlede ungeindsats betyder samtidig, at kvaliteten og service overfor de unge forberedes, da de unge i Helsingør Kommune fremover kun skal henvende sig et sted. For medarbejdere i Team Unge betyder samlingen, at de undgår meget spild tid på landevejen

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 mellem de to adresser, når indsatsen for en ung skal koordineres og aftales eller deltagelse i interne møder kræver transport mellem de to adresser. 526 unge modtager indsats fra Team Unge. Halvdelen af disse er de åbenlys uddannelsesparate og uddannelsesparate unge, som modtager indsatsen på Erhvervsskolen allerede. Med samlingen vil også de aktivitetsparate unge modtage indsatsen på Erhvervsskolen. Antallet af unge på uddannelses og kontanthjælp i Helsingør er faldet med ca. 20 % i Nedgangen i antallet af unge på offentlig forsørgelse omfatter dog kun den halvdel, som har været omfattet af indsatsen på Erhvervsskolen. Potentialet med en samling af ungeindsatsen er derfor et yderligere fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse både for den målgruppe, der allerede er omfattet af indsatsen på Erhvervsskolen, men også for den målgruppe ca. 200 aktivitetsparate der fremover muligvis vil modtage indsatsen på Erhvervsskolen. Erfaringerne fra indsatsen med uddannelsesparate unge er, at når en ung møder et uddannelsesmiljø fremfor kommunen, er det næste skridt i retning af at begynde på en uddannelse i højere grad taget. Samme erfaring gælder i et vist omfang også for medarbejderne: Når vejledningen og samtalerne gennemføres i et uddannelsesmiljø, vil der automatisk være større fokus på uddannelse. Det forventes derfor, at antallet af aktivitetsparate unge vil falde. De aktivitetsparate har dog i udgangspunktet flere barrierer i forhold til at begynde en uddannelse og derfor er der regnet med et mindre fald i antallet af aktivitetsparate unge end for de uddannelsesparate. Der regnes med et fald på 10 % det første år og herefter et fald på 5 % i de efterfølgende år. Samarbejde med relevante samarbejdspartnere Der foregår meget samarbejde mellem centrene og med eksterne samarbejdspartnere i forhold til ungeindsatsen. I dag foregår det på Prøvestenen eller på Erhvervsskolen afhængig af om den unge er uddannelses eller aktivitetsparat. På nuværende tidspunkt er det ikke planlagt, at kolleger fra Ydelsescentret, HelsingUng eller andre eksterne samarbejdspartnere skal have fast arbejdsplads på Erhvervsskolen. I det tilfælde, at Team Unge bliver samlet på Erhvervsskolen er det dog et ønske at få et mere systematisk samarbejde, hvor relevante samarbejdspartnere kan have mødetider på Erhvervsskolen. Økonomi/Personaleforhold Omkostningerne i forbindelse med ombygningen af lokaler på Erhvervsskolen i 2015 er indhentet fra Årstidernes Arkitekter. Der er tilføjet en buffer på kr. til uforudsete udgifter i forhold til IT og sikkerhed. Huslejen til Erhvervsskolen vil stige fordi Team Unge mere end fordobler det anvendte areal fra 152 m² til 358 m. Besparelsen på forsørgelsesydelserne i indsatsen beregnes på baggrund af et fald i antallet af unge. For 2015 er anvendt det antal unge, der var gældende med udgangen af 2014 i Jobindsats. Fremskrivningen for årene er et forsigtigt, konservativt skøn med en forventet nedgang på 10 unge pr. år (fuldtidspersoner). Den årlige pris for en ung uddannelsesparat på uddannelseshjælp for Helsingør Kommune er kr. Denne pris tager højde for de statslige refusioner, som Helsingør kommune

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 10 modtager. Kilden er en netop udgivet rapport fra KL om konsekvenserne af refusionsreformen udarbejdet af konsulentfirmaet Mploy. Den tilsvarende pris for en ung aktivitetsparat på uddannelseshjælp er tilsvarende skønnet til kr. pr. år. For de aktivitetsparate er der regnet med en relativ større nedgang i antallet af unge det første år, der svarer til en tilsvarende nedgang i antallet af uddannelsesparate efter flytningen af dele ungeindsatsen til Erhvervsskolen. Endelig er der lavet et skøn på omkostningerne ved at arbejde på to adresser. Ved sammenlægningen bliver denne omkostning en indtægt for Team Unge. Den samlede besparelse frem til 2019 bliver jf. tabel kr. Tabel 1: Overblik over udgifter, indtægter og samlet besparelse 1000 kr Total for Ombygning Rådgivning Inventar Husleje Depositum Øvrig etablering i alt Afgang fra ydelse Årlig gennemsnitspris Besparelse på ydelser Besparelse på transport i alt Samlet besparelse Note: + angiver kommunal udgift, angiver kommunal indtægt/besparelse Tabel 2 viser behovet for tillægsbevillinger i 2015 og korrektioner til budget I 2015 er der behov for en tillægsbevilling på kr. til budgetområde 825, Ejendomsadministration og Udvikling. I budget 2016 skal der samlet korrigeres for kr., fordelt med en opjustering af budgetområde 825 på kr. og en nedjustering af budgetområde 722 på kr. For budget er skal der samlet korrigeres kr., fordelt med en opjustering på kr. til budgetområde 825 og en nedjustering på kr. på budgetområde 722. Således laves kassetræk i 2015, mens der i samlet laves en positiv likviditetspåvirkning af kassen. Tabel 2: Tillægsbevilling for budget 2015 og korrektioner til budget Tillægsbevilling budget 2015 / korrektioner til budget kr. Budgetområde Ejendomsadministration og Udvikling/drift Beskæftigelse Korrektioner i alt (Nettovirkning på

11 Beskæftigelsesudvalget kassebeholdning) Mødedato Side 11 Opstart/ ikrafttrædelse, den Note: + angiver kommunal udgift, angiver kommunal indtægt/besparelse Under normale omstændigheder bør der deponeres, men pga. en regel i lånebekendtgørelsen omkring modregning kan dette undgås. Senere på året vil blive opsagt et lejemål på St Georgsvej, hvori modregningen kan foretages. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at Helsingør Kommune lejer yderligere lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland, Rasmus Knudsens Vej at der på Budgetområde 825 Ejendomsadministration og Udvikling, drift, gives en tillægsbevilling til betaling af leje og drift af lejede lokaler på Rasmus Knudsens Vej 9 på kr. i 2015 og kr. i at der i 2015 på Budgetområde 825 Ejendomsadministration og Udvikling, anlæg, gives en tillægsbevilling på kr. til ombygning og indretning af lokaler på Rasmus Knudsens Vej at der i 2016 på budgetområde 722 Beskæftigelse gives en negativ tillægsbevilling på kr. og for 2017 og frem gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Ad 1, 2 og 4 Indstillingerne anbefales. Ad 3 Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 2. mio. kr. til ombygning og indretning af lokaler på Rasmus Knudsensvej 9. at der tages kontakt til Erhvervsskolen Nordsjælland med henblik på afdækning af muligheder for fælles finansiering af projektet.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 12

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8083 Byrådet Bilag fra KKR Hovedstaden til behandling i kommunalbestyrelsen vedr. beskæftigelsesområdet.pdf Indledning/Baggrund Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder. En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har på opdrag fra KKR Hovedstaden udarbejdet et oplæg fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet (vedlagt). Centerchef for Job og Uddannelse Mette Gregersen har deltaget i arbejdsgruppen. KKR Hovedstaden godkendte på seneste møde oplægget og anbefalede, at politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at status på anbefalingerne årligt behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR. I nærværende sagsfremstilling og bilaget er pejlemærkerne og anbefalingerne beskrevet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse på KKRmødet den 23. februar Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker: Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst Understøtte et velfungerende arbejdsmarked Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft Understøtte en effektiv indsats, der virker Sikre samarbejde på tværs af kommuner.

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 14 De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden. På flere områder er der behov at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland. Med reformen forudsættes et tættere samarbejde mellem kommunerne. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder: Virksomhedsrettede indsatser Borgerrettede indsatser Opkvalificering af medarbejdere Dokumentation af effekt af indsats. Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i regionen. Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde. Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem skal og kan forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR. Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne: Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende. Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2årigt sigte. Model for afrapportering til den enkelte kommunalbestyrelse I bilaget er der udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. Denne skabelon kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering. Center for Job og Uddannelse er ansvarlig for fremdriften og afrapportering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller,

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder drøftes og godkendes. 2. at der årligt i januar/februar drøftes status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for samarbejdet i hele regionen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Indstillingerne anbefales med bemærkningen om, at udvalget overlader det til Center for Job og Uddannelse at prioritere rækkefølgen af indsatsen.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Kulturpolitik for Helsingør Kommune høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11466 Beskæftigelsesudvalget Oplæg til Kulturpolitik april 2015 høringsdokument Indledning/Baggrund På møde i Kultur og Turismeudvalget den 18. juni 2014 blev det besluttet at iværksætte en proces med at udarbejde en ny kulturpolitik for Helsingør Kommune. Den seneste kulturpolitik med titlen En skarpere kulturpolitik blev vedtaget i Politikkens mål er i høj grad blevet opfyldt, og Helsingør Kommune er indenfor de seneste år blevet toneangivende på kulturområdet. Dette skyldes såvel den kommunale som den frivillige kulturindsats samt tilstedeværelsen af en række andre stærke kulturelle aktører med et både lokalt og nationalt/internationalt aktivitetsfelt. Kultur og Turismeudvalget iværksatte en proces, som havde til formål at understøtte et fælles ejerskab til den kommende kulturpolitik. På udvalgets møde blev centrets oplæg til et kulturpolitisk oplæg godkendt, og dette oplæg var grundlaget for den debat, som herefter har kørt i perioden november 2014 til og med februar Processen har omfattet debat på Facebookside, i Helsingør Dagblad og ved 3 særlige kulturpolitiske arrangementer. Kultur og Turismeudvalget godkendte på sit møde den 13. april 2015, at vedlagte udkast til Kulturpolitik for Helsingør Kommune sendes i høring. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Kulturpolitikkens opbygning Det udarbejdede oplæg består af 5 afsnit det politiske forord en ny kulturpolitisk dagsorden Kulturpolitikken og Helsingør Kommunes vision 4 grundlæggende værdier for kulturpolitikken 8 indsatsområder De 4 grundlæggende værdier er 1. Samarbejde på kryds og tværs 2. Ægthed og kvalitet 3. Kultur skaber værdi 4. Kulturelt demokrati De 8 indsatsområder er 1. Kulturens fællesskaber

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Oplevelser og begivenheder 3. Kultur til lands, til vands og i luften 4. Helsingør i verden verden i Helsingør 5. Helsingørs historier 6. Det for børn eventyrernes by 7. Kulturens laboratorier 8. Synlighed og tilgængelighed Efter vedtagelsen af en ny kulturpolitik vil Kultur og Turismeudvalget tage stilling til kulturel handlingsplan i 4. kvartal Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Oplægget sendes i offentlig høring indtil 20. maj. I høringsperioden vil alle via offentlig annoncering få mulighed for at afgive bemærkninger og komme med forslag. Der vil blive rettet særskilt henvendelse til berørte råd og nævn, til samarbejdsinstanser indenfor bl.a. turisme og erhverv samt til det kulturelle netværk omfattende kulturinstitutioner og frivillige foreninger og grupperinger. Oplægget er desuden sendt i høring i: Børne og Uddannelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Socialudvalget Sundheds, Idræts og Fritidsudvalget Teknik, Miljø og Klimaudvalget Kultur og Turismeudvalget behandler endeligt forslag til Kulturpolitik den 8. juni til efterfølgende forelæggelse for Byrådet den 22. juni Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udvalget afgiver eventuelle bemærkninger til det foreliggende oplæg til Kulturpolitik for Helsingør Kommune. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Beskæftigelsesudvalget ønsker at det fremgår af Kulturpolitikken, at den skal bidrage til øget beskæftigelse.

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Statustal for flygtninge og indvandrerindsatsen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8691 Beskæftigelsesudvalget Præsentation til møde med Integrationsrådet 18. marts 2015 Bilag om nuværende og ønskede indsatser på flygtningeområdet.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget ønskede på sit møde den 15. april 2015 at få et taloplæg til en dybere drøftelse af flygtninge og indvandrerindsatsen i Helsingør Kommune. Oplægget er en samling af de tal, der tidligere har været præsenteret for Beskæftigelsesudvalget på udvalgets møde den 18. februar 2015 samt på Beskæftigelsesudvalgets og Integrationsrådets fællesmøde den 18. marts Herudover er der udarbejdet et skema, der viser hvilke aktiviteter, der er på flygtninge og indvandrerområdet, og hvilke aktiviteter der foreslås videreført eller igangsat. Områdeleder Birgitte Kongsted deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats. Sagsfremstilling Tal præsenteret for beskæftigelsesudvalget 18. februar 2015: I nedenstående skelnes mellem flygtninge, der modtager kontanthjælp under integrationsloven og ikkevestlige indvandrere omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1. Flygtninge omfattet af integrationsloven I Helsingør Kommune var 100 flygtninge omfattet af integrationsloven og modtog kontanthjælp i perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal I Klyngen (sammenlignelige kommuner med samme rammevilkår) har der i gennemsnit været 94 personer i gruppen, dog er der meget stort udsving i forhold til, hvor mange flygtninge hver kommune i Klyngen har haft. Antallet spænder fra 8 flygtninge i Glostrup til 221 i Odense. I Helsingør Kommune har 33 % af flygtningene været i virksomhedsrettede forløb; 8 i løntilskud og 23 i virksomhedspraktik. I Klyngen har knap 30 % i gennemsnit været i virksomhedsrettede forløb Helsingør anvender med andre ord virksomhedsrettede forløb i videre omfang end kommunerne i Klyngen. I Helsingør Kommune var flygtningenes varighed på kontanthjælp i perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 i gennemsnit 36 uger pr. person. I Klyngen var gennemsnittet 30 uger pr. person. Flygtningene i Helsingør modtager med andre ord kontanthjælp i væsentlig længere tid end i de sammenlignelige Kommuner. I Helsingør har 39 personer udløst resultattilskud ved at bestå danskprøve, 16 personer er kommet i ordinært arbejde og 3 personer er kommet i ordinær uddannelse i Effekterne af indsatsen har tilsammen udløst et resultattilskud på kr

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 19 Der kan ikke trækkes tal for de øvrige kommuner, og tallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med indsatsen i Klyngen. 2. Ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp Der var i perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp i Helsingør Kommune. Heraf var 385 personer, svarende til 81 % aktivitetsparate og 91 personer svarende til 19 % jobparate. 81 % af de ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp i Helsingør er med andre ord langt fra arbejdsmarkedet. Sammenlignes med den øvrige gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Helsingør Kommune var personer på kontanthjælp. Heraf er 767, svarende til 59 % aktivitetsparate og 529, svarende til 41 % jobparate. Det vil sige, at der var 22 % flere ikkevestlige indvandrere, der var aktivitetsparate og langt fra arbejdsmarkedet end i gruppen af øvrige kontanthjælpsmodtagere. I Klyngen er andelen af aktivitetsparate ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere 71 %, hvilket er 10 % færre aktivitetsparate end i Helsingør. I Helsingør Kommune har 33 % af de ikkevestlige indvandrere været i virksomhedsrettede aktivering. I gruppen af øvrige kontanthjælpsmodtagere har 51 % af borgerne været i virksomhedsrettede aktivering. I Klyngen har 28 % af de ikkevestlige indvandrere været i aktivering og i gruppen af øvrige kontanthjælpsmodtagere har 55 % været i virksomhedsrettede aktivering. Sammenfattende betyder det, at Helsingør Kommune aktiverede indvandrere med ikkevestlig oprindelse mere (5 %)virksomhedsrettede end Klyngen, og Helsingør aktiverede gruppen af øvrige kontanthjælpsmodtagere mindre (4 %) end Klyngen. Endelig viser tallene, at gruppen af ikkevestlige indvandrere aktiveres markant mindre virksomhedsrettede end de øvrige kontanthjælpsmodtagere. En væsentlig forklaring på den lavere andel aktiverede er, at der er 22 % flere ikkevestlige indvandrere der er aktivitetsparate og væsentligt længere fra arbejdsmarkedet end gruppen med de øvrige kontanthjælpsmodtagere. I Helsingør Kommune var varigheden for ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp i perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014 i gennemsnit 38 uger pr. person. I Klyngen var gennemsnittet 39 uger pr. person. Helsingør Kommune har dermed en lidt kortere varighed end gennemsnittet i Klyngen. I Helsingør Kommune var varigheden på kontanthjælp for borgere med dansk oprindelse i perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014 i gennemsnit 37 uger pr. person. I Klyngen var gennemsnittet 36 uger pr. person. Helsingør Kommune har dermed en uge længere varighed end gennemsnittet i Klyngen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter og beslutter, hvilke flygtninge og indvandrerindsatser,

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 der skal arbejdes videre med fremover. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg, Freja Södergran Udvalget drøftede nuværende og ønskede indsatser på flygtninge indvandrerområdet, og administrationen noterede sig udvalgets forslag til nye indsatser, herunder fokus på Sprog Fritid Selvstændigt erhverv/iværksætteri Ordinært job som supplement til praktikforløb Udvalget ønsker at drøfte flygtninge og indvandrerindsatsen 4 gange om året.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27558 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Udbud i Center for Ejendomme orientering Økonomi og Ejendomme Hvert kvt. Forslag til mødeoplæg for fællesmøde med arbejdsmarkedets parter Turismeuddannelsen forankring i Beskæftigelsesudvalget Job og Uddannelse Primo 2015 Job og Uddannelse Godkendelse af effektiviseringsforslag Økonomi og Ejendomme Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april 2015 Økonomi og Ejendomme Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Evaluering af fagudvalgsmøder 2014/2015 Erhverv, Politik og Organisation Beskæftigelsesreformen og dens elementer Job og Uddannelse Dialogmøde/borgermøde i forhold til modtagelse af flygtninge Job og Uddannelse HHHandleplan 2016 Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie 2015 Job og Uddannelse/ Kultur, Idræt og Byudvikling Erhverv, Politik og Organisation Temamøde med Integrationsrådet om beskæftigelse Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august 2015 Job og Uddannelse Økonomi og Ejendomme Orientering om vedtaget budget Økonomi og Ejendomme Årligt møde mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget Kultur, Idræt og Byudvikling Primo 2016

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Evaluering af Beskæftigelsesudvalgets studietur Job og Uddannelse DM i Skills til Helsingør Kommune Job og Uddannelse Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg, Freja Södergran Orientering foretaget. Ny sag Drøftelse af flygtninge Indvandrerindsatsen (jf. beslutnings i sag nr. 6) 4 gange om året.

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27943 Beskæftigelsesudvalget Brev fra RARHovedstaden til kommunens udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet Brev fra RAR Hovedstaden til kommunens udvalg på beskæftigelsesområdet.pdf Indskærpelsesbrev til kommunerne om integration_maj_2015.pdf Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg, Freja Södergran Klager vedr. Beskæftigelsesudvalgets områder På baggrund af henvendelse fra Dansk Metal sendt til byrådet/borgmesteren meddelte Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø), at han ønsker, at klager der fremsendes til Byrådet, som vedr. Beskæftigelsesudvalgets sagsområder, også sendes til udvalgsmanden. Brev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd til kommunens udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet Orientering v/konsulent Mimi Myhre, Center for Job og Uddannelse. Indskærpelsesbrev til kommunerne om integration Kommunaldirektør Stine Johansen orienterede udvalget om Rigsrevisionens brev og oplyste, at Helsingør Kommune, under borgerens 3årige integrationsforløb: Sørger for at opstille mål for beskæftigelse og/eller uddannelse Overholder fristen alle kontrakter indgås inden for 30 dage de fleste indenfor 14 dage Følger op på kontakten minimum hver 3. måned. Beskæftigelsesudvalget udtrykte ros til Integrationsteamet i Center for Job og Uddannelse for indsatsen. Konstituering af Centerchef for Center for Job og Uddannelse Kommunaldirektør Stine Johansen meddelte, at Centerchefstillingen er i genopslag og at områdeleder Jan Henriksen konstitueres som Centerchef.

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 Bilagsliste 2. Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget 1. Bilag 1 Beskrivelse af driftskorrektioner pdf (141417/15) 2. Bilag 2:Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 (138972/15) 3. Bilag 3: Beskrivelser af opgaver i ring 1 og ring 2 på 722 Beskæftigelse.pdf (139332/15) 4. Bilag 4: Driftønske 826 Jobrotation der virker.pdf (139329/15) 5. Bilag 5: Driftsønske 826 tidlig sygedagpenge indsats.pdf (138962/15) 6. Bilag 6: Områdebeskrivelse budgetområde 722 Beskæftigelse (138935/15) 7. Bilag 7 Notat om refusionsreform (94570/15) 4. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) 1. Bilag fra KKR Hovedstaden til behandling i kommunalbestyrelsen vedr. beskæftigelsesområdet.pdf (140336/15) 5. Kulturpolitik for Helsingør Kommune høring 1. Oplæg til Kulturpolitik april 2015 høringsdokument (136555/15) 6. Statustal for flygtninge og indvandrerindsatsen 1. Præsentation til møde med Integrationsrådet 18. marts 2015 (141419/15) 2. Bilag om nuværende og ønskede indsatser på flygtningeområdet.pdf (141418/15) 8. Meddelelser/Eventuelt 1. Brev fra RARHovedstaden til kommunens udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet Brev fra RAR Hovedstaden til kommunens udvalg på beskæftigelsesområdet.pdf (141543/15) 2. Indskærpelsesbrev til kommunerne om integration_maj_2015.pdf (145724/15)

25 Bilag: 2.2. Bilag 2:Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

26 Fordeling af budget i ringe 722 Beskæftigelse Budget (netto) i kr. Budgettet fordelt mellem ring 1 og 2 (netto i kr.) Afledte udgifter Nr. Ydelser/serviceopgaver: Ring 1 Ring 2 Afledte Ring 1 Ring 2 Ring 1 Ring 2 Ring 1 Ring 2 ja (=X) Bemærkninger udgifter for Budgetområde 722 Beskæftigelse eksisterende opgaver: ring 2 på Rammestyret: konto 6 (826) Boliger til midlertidige boligplacering Løn til forsikrede af flygtninge ledige ansat i kommuner Lægeerklæringer Nytteindsat (ren by ) Integrationsrådet Ikke rammestyret: Seniorjob Ydelser Integrationsprogram og introduktionsforløb Sygedagpenge mv Kontanthjælp/Uddanelseshjæl prevalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb/jobafklaringsf og personer i løntilskud orløb Enkelt udgifter Beskæftigelsestilskud Dagpenge til forsikrede ledige/ Midlertidig Beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsydelse forsikrede Beskæftigelsesordninger ledige Drift arbejdsmarkedsydelse Driftsudgifter til den kommunale Mentor udgifter beskæftigelsesindsats Løn til kontanthjælpsmodtagere Hjælpemidler (arbejdstøj ansat mv.) i Befordring kommunen Jobrotation Beskæftigelse (eksisterende opgaver) i alt: Budgetområde: 722 Beskæftigelse nye opgaver: Rammestyret: Ikke rammestyret: Beskæftigelse (nye opgaver) i alt:

27 Bilag: 2.3. Bilag 3: Beskrivelser af opgaver i ring 1 og ring 2 pã 722 Beskà ftigelse.pdf Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

28 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Kommunerne har pligt at sikre midlertidige boligplaceringer til flygtninge indtil der kan tilbydes en permanent bolig. Budgettet er fastlagt på baggrund af det antal af flygtninge, som Helsingør Kommune vil skulle boligplacere i midlertidige boliger, herunder hoteludgifter. 21 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Ja

29 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører løn til forsikrede ledige, som er ansat i kommunen (løntilskud). 26 Nr: Det er ikke lovpligtigt at aktivere forsikrede ledige i løntilskud. Der er dog gode beskæftigelsesresultater ved anvendelse af Løntilskudsordningen. Fra 2016 falder statsrefusionen på ydelsen i takt med ledighedslængden, hvorfor der er god økonomisk ræson i at aktivere med løntilskud til forsikrede ledige. Budgettet er blevet tilpasset ved seneste budgetforhandling, hvor der blev overført 2 mio. i ring 2. Det nuværende budget i ring 1 på kr svarer til en nødvendig indsats i forhold til anvendelse af løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Ja

30 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Lægeerklæringer Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er lovpligtigt at indhente lægeerklæringer. 29 Nr: Siden 2011 er budgettet til lægeerklæringer halveret, hvorfor det nuværende budget på kr. 3.5 mio. er det rette niveau. Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Ja

31 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Ydelsen er lovpligtig og vedrører udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 31 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

32 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Sygedagpenge Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører alle udgifter og indtægter til sygedagpenge. Efter 22 uger på sygedagpenge vurderer Team Sygedagpenge om borgeren er berettiget til at forsætte på ydelsen. Såfremt dette ikke er tilfældet, overgår borgeren til jobafklaringsforløb, hvor der udbetales jobafklaringsydelse. 709 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

33 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Kontanthjælp/Uddannelseshjælp Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører de forskellige udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp og uddannelseshjælp til unge. 710 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

34 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Revalidering Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter og indtægter vedrørende revalidering, dvs. udgifter til ordinær uddannelse, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter og udgifter i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne. 711 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

35 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Personer i fleksjob og personer i løntilskud Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob, personer der er visiteret til fleksjob, som er ledige og løntilskudsstillinger til førtidspensionister. 712 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

36 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Ny 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Jobafklaringsforløb/ressourceforløbsydelse Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører jobafklaringsydelse til borgere, der har modtaget sygedagpenge og efter 22 uger ikke er berettiget til forlængelse på sygedagpenge. Borgeren overgår således til jobafklaringsforløb, hvor der udbetales jobafklaringsydelse, der svarer til niveauet for kontanthjælp, men er uafhængig af formue og ægtefælles indtægt. Budgettet omfatter også ressourceforløbsydelse til borgere, der er bevilget ressourceforløb. Ydelsen svarer til niveauet for kontanthjælp, men er uafhængig af formue og ægtefælles indtægt. 714 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

37 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Dagpenge til forsikrede ledige Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsydelse. 20 Nr: Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

38 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører private og offentlige løntilskud til forsikerede ledige samt handicaphjælpemidler og assistance til forsikrede ledige. 715 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

39 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Ved budgetprocessen blev budgettet til aktivering reduceret med kr. 3.5 mio., og ved budgetprocessen blev det yderligere reduceret med kr. 2.5 mio. Kommunen har med andre ord allerede reduceret aktiveringsbudgettet med 6 mio. kr. Det er lovpligtigt at aktivere ledige borgere, der modtager forsørgelsesydelser. Budgettet hertil er udlagt i ring 1. Den lovgivningsmæssige aktivering vedrører kontanthjælps, uddannelseshjælps og adagpengemodtagere. Helsingør Kommune aktiverer udelukkende ud fra lovgivningen og aktiverer selv med det nuværende budget i langt mindre grad end gennemsnittet i de øvrige kommuner. Der aktiveres ud fra betragtningen om rette tilbud til rette tid og ikke ud fra tankegangen om aktivering for aktiveringens skyld. Som følge af Kontanthjælps og Beskæftigelsesreformen skal kommunerne i endnu højere grad end tidligere sikre en individuel og differentieret indsats over for ledige borgere med det formål at få flere i job og uddannelse. Individuelle forløb er dyrere end gruppeforløb. Med ovennævnte reformer er der kommet ændringer i refusionsreglerne, hvilket har betydet, at kommunerne får mindre i refusion for sine aktiveringsudgifter. Det er derfor blevet væsentligt dyrere at aktivere i 2014 og Kommunens aktiveringsgrad forventes derfor umiddelbart at falde, da der er færre midler at aktivere for. Der er ikke lovkrav til, at sygedagpenge og ledighedsydelsesmodtagere aktiveres, men der er gode beskæftigelseseffekter af den nuværende aktivering. Særlige forløb med fysisk træning har gode effekter, hvor mere end 50 pct. af de sygemeldte bliver raskmeldt efter endt aktiveringsforløb. Helsingør Kommune rangerer primært på baggrund af en aktiv sygedagpengeindsats som 19. bedste kommune ud af landets 98 kommuner, når der måles på antal sygedagpengeforløb for borgere, der har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger. Ud fra en menneskelig og økonomisk betragtning giver det derfor rigtig god mening at fastholde den nuværende sygedagpengeindsats, hvor der investeres i aktiveringsforløb for sygemeldte borgere. Generelt er der god økonomi i at have en aktiv beskæftigelsesindsats. I nedenstående følger 2 væsentlige begrundelser for dette: 1. Set i forhold til de 27 kommuner, som Helsingør er i klynge med, rangerer Helsingør som 5. bedste kommune i forhold til kommunale udgifter til forsørgelse pr årige borger. Denne placering skyldes bl.a. en rettidig aktiveringsindsats. 2. Med Refusionsreformen, der træder i kraft pr. 1. januar 2016, vil refusionen, som kommunen modtager på forsørgelsesydelser mindskes i takt med borgernes varighed på ydelse. Det tilskynder til endnu tidligere indsats over for ledige end i dag og til en bedre styring af aktiveringsindsatsen med øget fokus på, hvilke aktiveringsforløb, der har størst beskæftigelses og uddannelseseffekt. 22 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

40 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Mentorudgifter Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det nuværende budget er fastlagt på et niveau, der svarer til ret og pligt mentorer som følge af Kontanthjælpsreformen. 30 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder 722 Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej ,00 1,00 1,00 1,00

41 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Løn til kontanthjælpsmodtagere ansat i kommunen Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører løn til kontanthjælpsmodtagere ansat i kommunen (løntilskud). 28 Nr: Det er ikke lovpligtigt at aktivere kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. Der er dog gode beskæftigelsesresultater ved anvendelse af løntilskudsordningen. Indsatsen er nødvendig, hvorfor budgettet i ring 1 fastholdes. Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

42 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Hjælpemidler (arbejdstøj mv.) Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter til betaling af nødvendige hjælpemidler til gennemførelse af aktivering. 24 Nr: Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

43 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Befordring Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter til betaling af nødvendig befordring til gennemførelse aktivering. 18 Nr: Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

44 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Seniorjob Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedr. kommunens lønudgifter til personer, der er ansat i et kommunalt seniorjob. Borgere i alderen 5559 år har krav på job(seniorjob) i bopælskommunen, når deres ret til dagpenge fra Akassen ophører. Staten yder et tilskud på ca kr. pr seniorjob i kommunen. 680 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Budgette Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

45 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Jobrotation Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Lønudgift til vikarer i jobrotationsordning. 796 Nr: Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

46 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Driftudgifter til arbejdsmarkedsydelse Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Aktiveringsudgifter til borgere på arbejdsmarkedsydelser. 797 Nr: Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

47 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 1 Det lovpligtige og nødvendige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Enkeltudgifter (social service) Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet dækker blandt andet hjælp til sygebehandling, starthjælp, tilskud til tandpleje, efterlevelseshjælp og støtte til huslejeudgifter. Budgettet er de seneste år reduceret væsentligt. 799 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej

48 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 2 Det ønskelige Eksisterende 7 Beskæftigelsesudvalget 722 Beskæftigelse Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Titel: Nr: Integrationsrådet Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er ikke lovpålagt, at kommunerne skal have et Integrationsråd, men Byrådet besluttede i april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden Der har i foråret 2014 været gennemført valg til Integrationsrådet, og rådet er konstitueret pr. 1. april Rådet har i forbindelse med Budget fået reduceret sit budget med kr. Integrationsrådets budget dækker Integrationsrådsvalg (opspares), Rådets egne aktiviteter og arrangementer, støtte til diverse integrationsindsatser i fx foreninger og boligområder samt udgifter til møder, diæter, seminarer mm. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer, at Integrationsrådets mulighed for at uddele økonomisk støtte i høj grad understøtter dialogen med foreninger, borgere og andre aktører på integrationsområdet. Derfor vil et mindre budget alt andet lige forringe denne dialog. Hvis Integrationsrådet ikke længere kan støtte arrangementer over eget budget, må det forventes, at ansøgerne vil rette henvendelse andet sted, fx søge 18midler eller støtte gennem Kulturudvalget. Ligeledes må det forventes, at presset på Forenings og Fritidsudvalgets støttemidler vil vokse. 257 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Ja

49 Bilag: 2.4. Bilag 4: Driftà nske 826 Jobrotation der virker.pdf Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

50 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 2 Det ønskelige Ny 8 Økonomiudvalget 826 Administration og planlægning Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Jobrotation der virker 826JU03 Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Jobrotationsindsatsen i Helsingør Kommune startede i august 2012, hvor Det Lokale Beskæftigelsesråd ansatte en projektleder. I forbindelse med budgetprocessen blev der bevilget midler til 2 årsværk i 2 år ( ). På trods af nye ændringer af jobrotationsordningen pr , der gør det mindre attraktivt at anvende jobrotation, oplever centret forsat samme efterspørgsel fra virksomheder. Der er et stort potentiale i at få kontaktet flere virksomheder for at oplyse om de muligheder, jobrotationsindsatsen giver, Herunder bedre muligheder for at uddanne medarbejdere og skabe vækst. Samtidig får de ledige borgere en bedre chance for at komme ind i virksomhederne og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er aktuelt nye aftaler med Boliggården, Trelleborg, LO skolen, der også gælder for Effekterne af indsatsen: Jobrotation understøtter Helsingør Kommunes vision om Livslang læring, da ca. 120 medarbejdere på private og offentlige virksomheder i Helsingør Kommune i 2014 har været på efteruddannelse. Mange af disse medarbejdere er bosat i Helsingør Kommune. Herudover har jobrotationsordningen gode besparelses og beskæftigelsesmæssige effekter: I 2014 har 90 ledige fra Helsingør Kommune fået arbejde i jobrotationsvikariater. 3 måneder efter endt jobrotationsvikariat er 30 ledige i enten ordinært job eller uddannelse. Det giver en succesrate på 30 %. I 2015 og årene frem forventes der etableret 100 vikariater, og fastholdelse af succesraten på 30 %. Positive sideeffekter i form af tættere kontakt til og mere synlighed overfor virksomheder er mærkbar. Flere af centrene i Helsingør Kommune har fået uddannet deres medarbejdere og har haft jobrotationsvikarer ansat. Der er allerede indgået aftaler, hvor der er behov for ca. 13 fuldtidspersoner i jobrotationsvikariat i Det betyder, at Helsingør Kommune får 100 % refusion på udgiften til jobrotation, da aftalen er indgået med fuld refusion. Jobrotationsindsatsen forudsætter fremover og effekten er: Ansættelse af 2 permanente årsværk svarende til kr. 1 mio. Effekten af indsatsen med en realistisk succesrate på 30 % vil konservativt sat være: I 2016 besparelse på forsørgelsesydelse på kr (de 13 fuldtidspersoner som ligger i den tidligere aftale) + kr (på 15 personer som gennemfører en jobrotationsansættelse på 6 måneder i 2016) i alt en besparelse på kr I 2017 og årene frem vil besparelsen på forsørgelsesydelser blive kr Dvs. en nettobesparelse i 2016 på kr og i 2017 og i de følgende år kr årligt. Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) 802 Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet 826 Årsværk, andre budgetområder Nej ,00 2,00 2,00

51 Bilag: 2.5. Bilag 5: Driftsà nske 826 tidlig sygedagpenge indsats.pdf Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

52 Beskrivelse af opgave, Budget Ring Eksisterende eller ny? Udvalg Budgetområde Center 2 Det ønskelige Ny 8 Økonomiudvalget 826 Administration og planlægning Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Tidlig sygedagpengeindsats 826JU01 Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Ifølge Sygedagpengeloven skal sygemeldte borgere først indgå i dialog med jobcentret senest efter 8 ugers sygemelding og herefter skal der følges op i form af personlige samtaler. Alle undersøgelser samt tidligere erfaringer viser, at jo tidligere kontakt jobcentret har med de sygemeldte borgere og deres arbejdsgivere, jo større sandsynlighed er der for, at den sygemeldte kommer hurtigere tilbage i arbejde. Testperiode: I perioden 14. april frem til 15. juli 2015 gennemføres en testperiode, hvor en Jobrotationsvikar har ringer til borgere som forventes raskmeldt inden 8 uger, samt til borgere som selv har angivet at de forventer at være sygemeldte i mere end 8 uger. Formålet er få afklaret, hvornår borgeren forventer, at kunne genoptage sit arbejde helt eller delvist og om borgeren og/eller arbejdsgiveren har brug for råd og vejledning, besøg på arbejdspladsen eller lign I perioden har indsatsen bevirket at 7 borgere er blevet raskmeldt. Effekterne af indsatsen: Økonomisk forventes det, at den tidlige indsats vil bidrage til, Team Sygedagpenge fra 2016 vil opnå en større refusion i forhold til den kommende refusionsreform. Indsatsen vil ligge inden for den periode, hvor der gives den høje statsrefusion. Ud fra et kvalitets og servicemæssigt hensyn vil indsatsen styrke den tidlige indsats og de sygemeldte borgere og arbejdsgiverne vil føle sig inddraget langt tidligere i deres forløb. Det forventes, at den tidlige indsats bevirker, at der kan raskmeldes 2 3 borgere pr. uge inden for de første 4 uger. Den tidlige sygdagpengeindsats forudsætter fremover: Ansættelse af 1 årsværk svarende til kr Effekten af indsatsen vil konservativt sat årligt give besparelser på kr. i forsørgelsesudgifter. Det forventes at når arbejdsrutinerne er indarbejdet, at antallet af borgere som kan raskmeldes vil kunne øges. Besparelsen forventes således i at blive på kr. 806 Opgavens sammenhæng med andre budgetopgaver (på eget eller andres budgetområder) Er opgaven omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Nej ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

53 Bilag: 2.6. Bilag 6: Omrà debeskrivelse budgetomrã de 722 Beskà ftigelse Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

54 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er at fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse og uddannelse. Området består af følgende områder: forsørgelsesydelser, aktive arbejdsmarkedsog uddannelsesforanstaltninger og lægeerklæringer. Center for Job og Uddannelse er områdets administration og består af Ydelsescenter samt Jobcenter. Jobcentret administrerer den beskæftigelses og uddannelsesrettede indsats, og Ydelsescentret udbetaler forsørgelsesydelser inden for Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og sygedagpenge. Budgetforslag 2016 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2016 i det vedtagne budget 2015 (inklusiv det tilpassede pris og lønniveau for 2016).

55 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PLniveau 2015 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Budgetoverslagsår Administration U I Midlertidige bolige flytninge U Nytteindsats (ren by) U Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U I Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogramme U I Repatriering U I Sygedagpenge U I Sociale formål (eneklt udgifter) U I Kontanthjælp U I Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U I Dagpenge til forsikrede ledige U Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydels U I Revalidering U I Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U I Ressourceforløb/ Jobafklaringsforløb U I Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U I Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige U I Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U I Seniorjob til personer over 55 år U I Beskæftigelsesordninger U I Sekretariat og forvaltninger U I Integrationsrådet U I 144

56 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budgetområde 722 er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Budgettet er samlet set på netto kr. jf. tabel 1. Tabel 2: Driftsbevillingsoplysninger Budgetområde: 722 Administration i årets priser, Regnskab Oprindeligt Budget Budget Budget Budget i P/L Budget overslag overslag overslag niveau I kr. Rammestyret Ikke rammestyret Total Budgetområde 722 består af en række totalrammer, og de enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. jf. tabel 3. Tabel 3: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2016, i kr. Rammestyret Ikke rammestyret I alt 722 Beskæftigelse Øvrig beskæftigelse Ydelser Beskæftigelsestilskud Aktivering Integrationsrådet I alt Lovgrundlaget Lovgrundlaget for beskæftigelsesområdet er fordelt på en række større love, samt nogle mindre. De større love er Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Ændringerne på det ikke rammestyrede område (ydelser samt udgifter til forsikret ledig) er uddybet under pkt. 4 Budgetforudsætninger.

57 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budgettet til aktivering og mentorudgifter er placeret under Aktivering. Under Øvrig beskæftigelse er lægeerklæringer og budgettet til Seniorjobbere ansat i kommunen placeret. Integrationsrådets budget dækker Integrationsrådsvalg (opspares), Rådets egne aktiviteter og arrangementer, støtte til diverse integrationsindsatser i f.eks. foreninger og boligområder samt udgifter til møder, diæter, seminarer mm. Aktivering Helsingør Kommune anvender en bred vifte af forskellige aktiveringstilbud i den beskæftigelsesrettede indsats. Aktiveringstilbud gives ud fra tankegangen om rette tilbud til rette tid. Det betyder, at aktiveringsindsatsen igennem årene er blevet mere individuel og målrettet den enkelte borgers behov. De beskæftigelsesrettede indsatser er ud fra strategiske og økonomiske overvejelser i høj grad virksomhedsrettede tilbud som f.eks.: Virksomhedspraktikker, herunder virksomhedscentre Løntilskudsjob Virksomhedspraktik er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed mellem 4 13 uger. Under praktikken fortsætter borgeren med at modtage offentlige forsørgelsesydelse. Løntilskud er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed. Ved løntilskud i en offentlig virksomhed ansættes borgeren på overenskomstmæssige vilkår, men kommunen fortsætter med at modtage sin løntilskudsandel. Ved ansættelse i en privat virksomhed modtager borgeren minimum overenskomstmæssig løn. Helsingør Kommune har indgået flere aftaler om etablering af virksomhedscentre hos både offentlige og private virksomheder, hvor primært aktivitetsparate borgere kommer i praktik. Helsingør Kommune har derudover flere aftaler med private aktører på beskæftigelsesområdet. Aktørerne arbejder individuelt med den enkelte borger og sikrer en virksomhedsrettet aktivering. Uddannelsesindsatsen er blevet stadig vigtigere og særligt med den nye kontanthjælpsreform, hvor unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal stå til rådighed for uddannelse og ikke job. Vejledning og opkvalificering samt de virksomhedsrettede foranstaltninger anvendes til den lovpligtige aktivering, således at Helsingør Kommune overholder rettidigheden og dermed øger adgangen til job og uddannelse for ledige borgere. Indsatser indenfor rådighedsbeløbet Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering og udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for et givent rådighedsbeløb. Driftsloftet er delt i to. Der er ét ledighedsrelateret driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, selvforsørgende og uddannelseshjælp samt forsikrede ledige, der deltager i seks ugers jobrettet uddannelse. Samt ét driftsloft, der omfatter aktivering af revalidender (inkl. forrevalidender) og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Det betyder, at der først ved årets afslutning er fuldstændig sikkerhed omkring størrelsen på de to samlede rådighedsbeløb. Der ydes ikke refusion af driftsudgifter for de

58 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse første 24 måneders ledighed for jobklare kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2015 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. I tabel 4 er vist en oversigt over de indarbejdede ændringer. Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. 722 Beskæftigelse Budget Budget Budget Budgetoverslags overslags overslags Rammestyret Midlertidig boliger til flytninge Nytteindsats (ren by) Rammestyret, i alt Ikkerammestyret Integration Sygedagpenge Kontanthjælp/Uddannelseshjælp Forsikret ledige Revalidering Fleksjob/ledighedsydelse Ressourceforløb Beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordning Enkeltudgifter fra 620 (BID) Hjælp til udlændinge fra 620(BID) 2. kke rammestyret i alt I alt

59 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budgetkorrektionerne skyldes hovedsagligt refusionsreformen, som pr. 1. januar 2016 ændrer den refusionssats, kommunen får fra staten ved udbetaling af forsørgerydelser og dels mængdekorrektioner, som beskrives nedenfor. Refusionsreformens indhold og konsekvenser uddybes i bilag 6, Notat om refusionsreformen. 4. Budgetforudsætninger Budgettet omfatter sygedagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, dagpenge til forsikrede ledige samt løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Tabel 5 giver et overblik over det faktiske antal personer i 2014 samt i 2015 (til og med marts) sammenholdt med det forventede antal helårspersoner i 2016 til Budgetterne for er beregnet på baggrund af nedenstående forventning til antal helårspersoner. Tabel 5: Mængder Helårspersoner Regnskab 2014 Genne msnit i 2015 pr Vedtag et budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Introduktionsydelse SDP 552 uger* SDP > 52 uger Jobafklaringsydelse* Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forrevalidering Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Forsikrede ledige incl Arbejdsmarkedsydelse * Sygedagpengreformen forventes være fuld Implementeret i 2016 frem Der er mængdeændringer fra budget 2015 til budget 2016 på områderne for introduktionsydelse, jobafklaringsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, fleksjob, ressourceforløb, forsikrede ledige og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. For introduktionsydelse, jobafklaringsydelse, kontanthjælp, fleksjob og ressourceforløb er der tale om en opjustering. For uddannelseshjælp, revalidering, forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der tale om en nedjustering. Antallet af borgere på introduktionsydelse forventes at stige. Kvoten, for hvor mange flygtninge Helsingør Kommune skal modtage, er steget, og på den baggrund opjusteres mængden med 65 helårspersoner i Antallet af borgere på sygedagpenge forventes at være det samme i budget , som i det vedtaget budget for 2015.

60 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Antallet af borgere på jobafklaringsydelse er i 2015 budgetlagt til 130 helårspersoner. Det forventes i 2016 at stige til 150 helårspersoner i takt med, at der igangsættes flere jobafklaringsforløb. Antallet af borgere i forrevalidering er i 2015 budgetlagt til 50 helårspersoner. Det forventes i 2016 forsat at være 50 helårspersoner. Antallet af borgere på revalidering er i 2015 budgetlagt til 75 helårspersoner. Det forventes i 2016 at falde til 65 helårspersoner. Antallet af borgere på kontanthjælp/uddannelseshjælp er steget i I 2015 forventes flere kontanthjælpsmodtagere. Budget 2015 blev budgetlagt med 1600 kontanthjælp og uddannelseshjælpsmodtagere. På nuværende tidspunkt har udviklingen i 2015 dog vist, at dette er for lavt sat for kontanthjælpsmodtagere og for højt sat for uddannelseshjælpsmodtagere. På bagrund af udviklingen i 2015 opjusteres mængden af kontanthjælpsmodtagere med 50 helårspersoner, mens mængden af uddannelseshjælpsmodtagere nedjusteres med 25 helårspersoner. Antallet af borgere på ledighedsydelse forventes at være det samme, som i det vedtaget budget for Antallet af borgere i fleksjob er i 2015 budgetlagt til 425 helårspersoner. På baggrund af udviklingen i 2014 med en øget tilgang til fleksjob forventes antallet i 2016 at stige til 440 helårspersoner. Antallet af borgere i ressourceforløb er i 2015 budgetlagt til 78 helårspersoner. Det forventes i 2016 at stige til 102 helårspersoner. Årsagen til stigningen skyldes, at ressourceforløb er lovpligtigt, og nu er fuldt integreret i Jobcentrets tilbudsvifte. Antallet af forsikrede ledige samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse er faldet i 2014 denne udvikling forventes at forsætte i 2015 på baggrund af en forventet positiv konjunkturudvikling på arbejdsmarkedet, samt at ordningen af borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, stopper 4. juli 2016, og der herefter ikke kommer nye borgere på ydelsen. I budget 2015 er der budgetteret med 978 helårspersoner. Her forventes et fald til 900 helårspersoner i Anlæg Der er ingen anlæg på budgetområdet.

61 Bilag: 2.1. Bilag 1 Beskrivelse af driftskorrektioner pdf Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

62 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Kontanthjælp, uddannelseshjælp og forrevalidering Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 15 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For kontanthjælp, uddannelseshjælp og forrevalidering skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 23 pct. For budget 2016 opjusteres mængden af kontanthjælpsmodtagere med 50 fra til 1.200, hvilket primært skyldes, at den gensidige forsørgerpligt for samboende ophæves. For uddannelseshjælp nedskrives mængden med 25 fra 450 til 425, da dette er bedre i overensstemmelse med den faktiske udvikling i første kvartal i For forrevalidering fastholdes mængden på 50. De samlede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægning og mængdejustering er for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og forrevalidenter en merudgift på kr., hvilket primært skyldes en lavere refusionsindtægter på kontanthjælp på kr., lavere refusionsindtægt på uddannelseshjælp på kr. og højere udgifter til kontanthjælp på kr. Antal Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Sats Budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Kontanthjælp Refusion 23 pct Uddannelseshjælp Refusion 23 pct Forrevalidering Refusion 23 pct Andet i alt i alt I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 1 af 11

63 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Sygedagpenge Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 17 Beskrivelse Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For sygedagpenge skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 36 pct. For budget 2016 fastholdes mængden af sygedagpengemodtagere på 631. Den økonomiske konsekvens af refusionsomlægningen er for sygedagpenge en mindreudgift på kr., hvilket skyldes højere refusion. Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Budget Antal Sats 2016 Sygedagpenge Refusion 36 pct Andet I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 2 af 11

64 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Integration Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 18 Beskrivelse Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For integrationsydelse skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver på 28 pct. For budget 2016 opjusteres antallet af borgere, der modtager integrationsydelse fra 65 til 130. Det skyldes de stigende flygtningekvoter, som medfører flere flygtninge til kommunen. Derudover forventer Center for Økonomi og Ejendomme flere udgifter til danskuddannelse, som er en del af integrationsprogrammet. Som følge af det stigende antal flygtninge, forventer Center for Økonomi og Ejendomme at modtage grundtilskud for 250 flygtninge, mod de oprindeligt budgetlagte 109. De økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen og det øgede antal flygtninge vil samlet medføre en merudgift på kr. Det skyldes primært øgede udgifter til integrationsydelse, lavere refusionssats og øgede udgifter til danskuddannelse på kr.. hvoraf der gives 50 pct. i refusion, hvilket svarer til kr. Kommunen forventer endvidere at modtage kr. mere i grund og resultattilskud, end oprindeligt budgetteret. Antal Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Sats Budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Integrationsydelse Refusion ydelse 28 pct Grundtilskud og resultattilskud Danskuddannelse Refuson danskuddannelse 50 pct Beboelse i alt i alt I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Beskæftigelse Ram Side 3 af 11

65 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Udgiftsneutral omplacering af ydelsesområdet enkeltudgifter fra 620 (BID) til 722 (JU) Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 20 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Udgiftsområdet enkeltudgifter er i dag budgetlagt på budgetområde 620 Anden Social Service (BID). Enkeltudgifter omfatter bl.a. hjælp til sygebehandling, starthjælp, tilskud til tandpleje, efterlevelseshjælp og støtte til huslejeudgifter. Størstedelen af udgifterne bevilges i dag af budgetområde 722 Beskæftigelse (JU). Budgetansvar og bevillingskompetence følges således ikke ad. Som følge heraf anbefales det at flytte budgettet til (JU) 722 fra (BID) 620. Nettoudgifterne på området Enkeltudgifter udgør i ,8 mio. kr. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 4 af 11

66 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Udgiftsneutral omplacering af ydelsesområdet hjælp til udlændinge fra 620 (BID) til 722 (JU). Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 22 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Udgiftsområdet hjælp til udlændinge er i dag budgetlagt på Budgetområde 620 Anden Social Service (BID). Hjælpen omfatter bl.a. udgifter i forbindelse med integrationsprogrammet og kan være hjælp til transportudgifter til uddannelsessted samt arbejdstøj og øvrige udgifter der relatere sig til integrationsprogrammet. Størstedelen af udgifterne bevilges i dag af budgetområde 722 Beskæftigelse (JU). Budgetansvar og bevillingskompetence følges således ikke ad. Som følge heraf anbefales det at flytte budgettet til (JU) 722 fra (BID) 620. Nettoudgifterne på området hjælp til udlændinge udgør i ,3 mio. kr. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 5 af 11

67 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Forsikret ledige Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 31 Beskrivelse Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For løntilskud skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 24 pct. For budget 2016, fastholdes mængden af dagpengemodtagere på 788. For arbejdsmarkedsydelse nedjusteres mængden fra 120 til 60. Antallet af løntilskud nedskrives fra 70 til 52, da dette er bedre i overensstemmelse med den faktiske udvikling for første kvartal i De samlede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægning og mængdejustering er for forsikrede ledige en merudgift på kr. Det skyldes en større kommunal medfinansieringsgrad af dagpenge, som medfører en merudgift på kr. samt lavere refusion af løntilskud, som giver en merudgift på kr. Disse merudgifter modsvares delvist af lavere udgifter til arbejdsmarkedsydelse på kr. og løntilskud på kr. Mængde Budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Sats Budget Refusionssats Nyt Antal 2016 budget Regulering Dagpenge pct Arbejdsmarkedsydelse pct Løntilskud pct Refusion Andet Refusion pct i alt i alt I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 6 af 11

68 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Revalidering Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 33 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For revalidering skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 21 pct. For budget 2015 justeres mængden af revalidender fra 75 til 65. De samlede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægning og mængdejustering er for revalidering en merudgift på kr. Det skyldes mindre refusion på kr., som delvist modsvares af mindreudgifter på ydelsen på kr. Antal Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Sats Budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Revalidering Refusion 21 pct I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 7 af 11

69 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Fleksjob og ledighedsydelse Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 34 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For ledighedsydelse skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 21 pct. Der er lavet en særlig overgangsordning for fleksjob til den nye refusionsmodel, som betyder at der forsat vil være fleksjobbere, hvor kommunen modtager 65 pct. i refusion. For nye tilkendegivelser og fleksjobbere der skifter job, vil der dog som udgangspunkt være 20 pct. i refusion. Der vil således løbende være afgang fra den gamle ordning med 65 pct. refusion til den nye ordning med 20 pct. refusion. For budget 2016 fastholdes antallet på ledighedsydelse på 125. For fleksjobbere forventes en afgang fra 425 til 340, mens der til fleksjobbere på ny ordning forventes en tilgang på 100. De samlede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen og mængdejusteringen er en merudgift kr. Det skyldes primært mængdeændringen fra gammel ordning med høj refusion til den nye ordning med lav refusion. Antal Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Sats Budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Ledighedsydelse Refusion 21 pct Fleksjob, gammel ordning Refusion 65 pct Fleksjob, ny ordning Refusion 20 pct i alt i alt I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 8 af 11

70 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Ressource og jobafklaringsforløb Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 35 Beskrivelse Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Som følge af refusionsreformen bliver refusionssatserne ændret og det er vanskeligt at give et præcist skøn for, hvor stor refusionssatsen bliver. For ressource og jobafklaringsforløb skønner Center for Økonomi og Ejendomme at den gennemsnitlige refusionssats i 2016 bliver 22 pct. For budget 2016 fastholdes antallet på ressourceforløb på 102. Antallet af jobafklaringsforløb opskrives fra 130 til 150. De samlede økonomiske konsekvenser for ressource og jobafklaringsforløb er en merudgift på kr. Det skyldes primært lavere refusionsindtægter for ressourceforløb på kr. og merudgifter til jobafklaringsforløb på kr. Det modsvares delvist af en reduktion i budgettet til drift på kr., hvor der ville have været 50 pct. i refusion, svarende til kr. Mængde for budget 2016 Forventet mængde for budget 2016 Nyt budget 2016 Regulering Budget Antal Sats 2016 Ressoruceforløb Refusion 22 pct Jobafklaringsforløb Refusion 22 pct Drift Refusion i alt i alt I alt Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 9 af 11

71 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Beskæftigelsesordninger Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 36 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse I forbindelse med beskæftigelsesreformen, ændres refusionssatsen for jobrotation fra 100 pct. til 60 pct. og timesatsen for løntilskud forhøjes med 35 kr. Det betyder, at Helsingør Kommune fra 2016 får refusion af 60 pct. af bruttoudgiften til jobrotation på Det giver en øget udgift på kr. Forhøjelsen af timesatsen for løntilskud medfører en merudgift på kr. Samlet giver det en korrektion på kr. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 10 af 11

72 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Flytning af budget til Nytteindsats (Ren by) Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 37 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgettet til Nytteindsats (Ren by) har tidligere ligget under det ikke rammestyrede område. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har præciseret at udgiften til Nytteindsats skal ligge på det omkostningssted, hvor aktiviteten finder sted. Budgettet til Nytteindsats (Ren by) flyttes derfor til servicedrift. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Beskæftigelse Ram Side 11 af 11

73 Bilag: 2.7. Bilag 7 Notat om refusionsreform Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 94570/15

74 Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Indledning Reform af refusionerne af kommunernes udgifter til forsørgerydelser træder i kraft d. 4. januar 2016 og vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet. Reformen påvirker kun den refusion kommunerne får fra staten ved udbetaling af forsørgerydelser til borgerne og ikke niveauet af den udbetalte ydelse. Ved uændret mængder vil de kommunale bruttoudgifter derfor være de samme, mens nettoudgifterne på grund af ændret refusion, vil ændre sig. Med den nye model for statsrefusion vil kommunerne over tid bære en større del af udgiften i takt med varigheden, som borgeren har haft på en forsørgerydelse. Refusionsprocenten går fra 80 % de første 4 uger til 20 % efter 1 år. Den nye model træder i kraft d. 4. januar Modellen vises nedenfor i tabel 1. Tabel 1 Ny statsrefusionsmodel for forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet fra d. 4. januar 2016 Samlet varighed på 04 uger 526 uger 2752 uger Over 52 uger offentlig ydelse Refusionsprocent 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Da refusionen falder over tid, har kommunerne et økonomisk incitament til at gøre en indsats, der afkorter hvor længe borgerne modtager ydelsen. Modellen vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet, dvs. adagpenge, fleksjob og ledighedsydelse, førtidspension, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse og sygedagpenge. Eksisterende sager vil som udgangspunkt følge den nye ordning. Undtagelser herfra er dog førtidspension samt fleksjob og ledighedsydelse, hvor det kun er sager bevilget efter d. 1. juli 2014, der vil følge den nye ordning. Eksisterende sager vil for disse to områder følge den nuværende ordning. Den nye refusionsmodel går på tværs af ydelserne. Varigheden, der måles, er således borgerens samlede tid på en forsørgerydelse. Den effektive refusionsprocent Til at sammenligne den gamle refusionsmodel med den nye model, har Center for Økonomi og Ejendomme beregnet den effektive refusionsprocent, for den gamle og nye model. Den effektive refusionsprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af de kommunale bruttoudgifter til forsørgerydelser, kommunen faktisk har fået eller 1

75 forventeligt får refusion for. Bagudrettet kan dette beregnes præcist, da udgifter og indtægter er kendte, mens der er usikkerhed forbundet med at beregne den effektive refusionsprocent fremadrettet. Usikkerhed og forbehold Usikkerheden skyldes primært, at det er vanskeligt at lave en opgørelse over forløbsvarigheder, som de ville se ud under den nye model. Derfor har Center for Økonomi og Ejendomme taget udgangspunkt i en rapport fra Mploy og KL. Tallene i rapporten fra Mploy og KL er fra 2013, hvilket betyder, at der er yderligere usikkerhed forbundet med at bruge dem til at lave en prognose for På baggrund af rapporten fra Mploy og KL, har Center for Økonomi og Ejendomme foretaget skøn for den forventede effektive refusionsprocent i Det skal understreges at, der er usikkerhed forbundet med dette skøn, men at det på nuværende tidspunkt er det bedste eksisterende bud på de effektive refusionsprocenter i De økonomiske konsekvensberegninger bygger på den effektive refusionsprocent, hvilket betyder, at også disse er behæftet med betydelig usikkerhed. Dog er det Center for Økonomi og Ejendommes vurdering, at tallene er retvisende i den forstand, at de påpeger en retning for den forventede udvikling og derved kan bruges til at påpege fremtidige indsatsområder for Helsingør Kommune. De effektive refusionsprocent under den gamle og nye model Figur 1 viser grafisk den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune under den gamle og nye refusionsmodel. 2

76 Figur 1 Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, gammel model Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, ny model 0 Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse Adagpenge Revalidering I alt De blå søjler viser den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i 2016 såfremt den gamle model for refusioner fortsat var gældende. De røde søjler viser den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i 2016 under den nye model for refusioner. Det ses således, at der for alle ydelser undtagen ledighedsydelse og sygedagpenge forventes lavere refusion under den nye ordning. I alt er der også et fald i den effektive refusionsprocent. Tabel 2 viser numerisk de effektive refusionsprocenter for Helsingør Kommune under den gamle og den nye model i Samlet viser den et forventet fald i den effektive refusionsprocent fra 39 pct. til 31 pct. 3

77 Tabel 2 Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel Ydelse Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, gammel model Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, ny model Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse Adagpenge Revalidering I alt Økonomiske konsekvenser Tabel 3 viser de økonomiske konsekvenser af forskellene i refusionsprocent under den gamle og nye model for Helsingør Kommune i I tabel 3 er der ikke taget højde for mængdejusteringer, hvorfor det alene er konsekvenserne af refusionsreformen der vises. Tabel 3 Økonomiske konsekvenser ved den nye refusionsmodel, 1000 kr. Ydelse Nettoudgifter i 2016, gammel model Nettoudgifter i 2016, ny model Difference Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse Adagpenge Revalidering I alt Tabel 3 viser at de samlede økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune som følge af refusionsomlægningen i 2016 bliver en merudgift på kr. De væsentlige årsager hertil er merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og forrevalidering på kr., adagpenge på kr. og fleksjob på kr. På grund af stigende refusion, vil der være mindreudgifter til ledighedsydelse på kr. og til sygedagpenge på kr. 4

78 Tilpasninger i udligningssystemet I forbindelse med aftalen om reform af refusionssystemet for forsørgerydelser, besluttede forligskredsen, at der skulle laves tilpasninger af det kommunale udligningssystem til at afbøde de økonomiske konsekvenser for de hårdest ramte kommuner. De foreløbige udmeldinger, viser at Helsingør Kommune netto som følge af refusionsreformen efter udligning maksimalt vil have en merudgift på kr. i 2016 og kr. i

79 Bilag: 4.1. Bilag fra KKR Hovedstaden til behandling i kommunalbestyrelsen vedr. beskã ftigelsesomrã det.pdf Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget Mødedato: 12. maj 2015 Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

80 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd har 21 medlemmer, hvoraf 5 repræsenterer Kommunekontaktrådene. Kommunerne har en interesse i at sikre et velfungerende arbejdsmarked og en interesse i, at jobcentrene har de bedste forudsætninger for at kunne løse de beskæftigelsespolitiske opgaver. KKR Hovedstaden drøftede og godkendte på mødet den 23. februar overordnede pejlemærker og udkast til anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. KKR godkendte samtidig følgende proces: De politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Status på anbefalingerne behandles årligt i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR. Den 9. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: HGB@kl.dk Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/12 Pejlemærker for kommunernes arbejde i RAR Der foreslås følgende overordnede pejlemærker for kommunernes arbejde i RAR: Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst Beskæftigelsespolitikken skal tænkes tæt sammen med den fokuserede vækstdagsorden, som kommuner og regioner på Sjælland under det overordnede brand Greater CoPENHAGEN har tilsluttet sig. Ligeledes skal fokusområderne i den regionale vækst og udviklingsstrategi understøttes af indsatserne på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at de kommunale repræsentanter i RAR både skal understøtte koordinering ift. rekruttering og op

81 kvalificering i hovedstadsområdet og medvirke til en løbende koordination i forhold til initiativer i den samlede metropolregion. Understøtte et velfungerende arbejdsmarked Et velfungerende arbejdsmarked bygger bl.a. på, at virksomhederne og offentlige arbejdspladser har kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Kommunerne har som arbejdsgivere en stor interesse i at kunne rekruttere dygtige medarbejdere med de rette kvalifikationer. Kommunerne har samtidig interesse i, at ledige borgere matches med det rette job. Det handler bl.a. om, at jobcentrene skal være i stand til at imødekomme virksomhedernes behov efter den rette arbejdskraft. Hovedstaden er ét arbejdskraftsopland, og det kræver samarbejde og koordination mellem jobcentrenes jobformidling og virksomhedsindsats at kunne leve op til det. Kommunerne har endvidere interesse i at sikre, at der forsat sker en overvågning af arbejdsmarkedet. Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job Der er brug for en differentieret indsats for at sikre, at flere unge kommer i uddannelse og job og væk fra offentlig forsørgelse. Der skal sikres forberedende forløb og gode overgange til uddannelsesinstitutionerne for de uddannelsesparate unge, tværfaglige indsatser for udsatte unge og en jobrettet indsats for de allerede uddannede unge. Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft En del af den ledige arbejdskraft mangler de kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Og en del vil komme til at mangle kvalifikationer på fremtidens arbejdsmarked. Kommunerne har stor interesse i at koordinere større opkvalificeringsindsatser og medvirke til, at uddannelsesinstitutionerne kan levere de kurser og uddannelser, der måtte efterspørges. Understøtte en effektiv indsats, der virker Beskæftigelsesindsatsen har brug for større viden om, hvad der virker i indsatsen. Kommunerne har interesse i at drøftelserne i RAR bygger på viden, metoder, effekter og omkostninger. Sikre samarbejde på tværs af kommuner For at løfte beskæftigelsesindsatsen er der brug for samarbejde ud over den enkelte kommunes grænser. Et øget tværkommunalt samarbejde skal imødekomme nogle af de udfordringer, som findes på beskæftigelsesområdet. Anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet: Et øget tværkommunalt samarbejde skal imødekomme nogle af de udfordringer, som findes på beskæftigelsesområdet. 2

82 Det drejer sig fx om: Virksomhedsrettede service og jobformidling. For den enkelte virksomhed er det afgørende at få formidlet kandidater med de rette kvalifikationer. Mange virksomheder tiltrækker derfor medarbejdere fra et stort område. Her er det væsentligt, at jobcentrene evner at koordinere på tværs og fremfor at være begrænset af kommunegrænser sikrer en hurtig og smidig jobformidling på tværs af kommunegrænser. Målrettet hjælp til opkvalificering af borgere herunder koordination af opkvalificeringsindsatser og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Behovet for arbejdskraft ændrer sig, og jobcentrene skal evne at være på forkant, så de ledige kan understøttes i at tilegne sig de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det gælder fx i forbindelse med de mange store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes i hovedstadsområdet. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Akasser. Både uddannelsesinstitutionerne og Akasserne arbejder på tværs af kommunegrænser. Hvis kommunerne ikke evner at koordinere eksempelvis uddannelsesbehov, giver det problemer i forhold til uddannelsesinstitutionernes mulighed for fleksibelt at kunne imødekomme kommunernes behov for uddannelse og opkvalificering af ledige. IT understøttelse af jobformidlingsopgaven. Den systemmæssige understøttelse af jobformidlingsprocessen er ikke optimal på tværs af kommunegrænser. Det er i dag ikke muligt at udsøge ledige til virksomheder på tværs af jobcentrenes itsystemer. Der er endvidere væsentligt, at et øget tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet er med til at understøtte den fokuserede vækstdagsorden, som kommuner og regioner på Sjælland har tilsluttet sig under det overordnede brand Greater Copenhagen. Ligeledes skal fokusområderne i den regionale vækst og udviklingsstrategi Grøn, Sund, Smart og Kreativ vækst være væsentlige pejlemærker for jobcentrenes arbejde. Disse forskellige vækstinitiativer og dagsordner skal understøttes af den uddannelses og opkvalificeringsindsats for unge og ufaglærte borgere, som jobcentrene står for. Endvidere skal jobcentrene via deres rekrutteringsindsats være med til at understøtte væksten via internationalisering af hovedstadens arbejdsmarked. På baggrund af ovenstående udfordringer og med udgangspunkt i arbejdsgruppens kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder er udarbejdet nedenstående anbefalinger, som KKR Hovedstaden har tilsluttet sig og anbefalet sendt til godkendelse i alle kommunalbestyrelser: Anbefalingerne er kategoriseret under fire områder: 3

83 Virksomhedsrettede indsatser Borgerrettede indsatser Opkvalificering af medarbejdere Dokumentation af effekt af indsats Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i Region Hovedstaden. Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde og sætte retning for samarbejdet. Der skal årligt i januar/februar følges op på anbefalingerne og herunder også drøftes, om der er behov for en øget konkretiseringsgrad i forhold til nogle af områderne. Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem skal og kan forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning til anbefalingerne forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge. Virksomhedsrettede indsatser Virksomhederne skal opleve, at jobcentrene evner at levere jobformidling på højt niveau. Det betyder også, at jobcentrene skal evne at arbejde på tværs, så virksomhedens behov også kan blive opfyldt i situationer, hvor det enkelte jobcenter ikke selv har ledige med de efterspurgte kompetencer. Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft. Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.). Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation. Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Fælles overblik over og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser. Borgerrettede indsatser Alle kommuner skal evne at give den enkelte borger en individuel indsats, som svarer til borgerens behov. Det betyder, at kommunerne skal have en 4

84 bred pallette af tilbud. For at styrke kvaliteten af disse tilbud er det i mange tilfælde en fordel, at disse tilbud etableres i samarbejde med andre kommuner. Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes. Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner. Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov. Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfordringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Opkvalificering af medarbejdere Hvis såvel virksomheder som borgere skal opleve de kommunale jobcentre som værdifulde medspillere, forudsætter det dygtige medarbejdere i hvert eneste jobcenter. For at sikre at der på alle jobcentre er dygtige medarbejdere, som kan understøtte intentionerne i reformerne på beskæftigelsesområdet, er der behov for et løbende fokus på opkvalificering af medarbejderne. Indsatsen på dette område kan med fordel fra starten planlægges som en tværkommunal indsats. Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015: Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret. Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling. Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: 5

85 Medvirker til at der skabes et overblik over efter og videreuddannelsesmuligheder og tiltag i kommunerne i regionen. Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne. Dokumentation af effekt af indsats Indsatsen på beskæftigelsesområdet skal være præget af fokus på effekt og viden om, hvad der virker. På en række områder er der behov for at kommunerne bliver bedre til at dokumentere og synliggøre effekten af indsatsen og aggregere disse resultater, så kommunerne samlet får et bedre overblik over, hvad der virker på de forskellige områder. Dette skal ikke indebære nye centralt fastsatte dokumentationskrav til kommunerne men i stedet ske via bedre overblik over eksisterende viden og tværkommunale dokumentationsprojekter. Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt på tværs af kommunerne i løbet af 2015: Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet. Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres. Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområd I skemaet nedenfor er der udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. et for at fremme læring på tværs af kommunerne. Skemaet kan anvendes som skabelon i forbindelse med den årlige afrapportering. Administrativ organisering og understøttelse af RAR medlemmer For at understøtte et tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet fremadrettet, er der behov for en organisering som løbende kan føde ind i KKR s drøftelser herom. KKR Hovedstaden besluttede en administrativ organisering af arbejdet, som bygger på det eksisterende embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse. Embedsmandsudvalget drøfter og godkender oplæg til 6

86 drøftelse i KKR og drøfter løbende de mere strategiske problemstillinger på beskæftigelsesområdet herunder koblingen med initiativer vedrørende vækst og uddannelse. Embedsmandsudvalget har nedsat en koordinationsgruppe bestående af en direktør og jobcenterchefer sammensat bl.a. af hensyn til at sikre en geografisk og politisk spredning. Koordinationsgruppen har bl.a. til opgave løbende at sikre et opdateret overblik over de eksisterende samarbejder og følge op på udmøntningen af KKR beslutninger vedr. beskæftigelsesområdet. Endelig deltager koordinationsgruppen deltager i understøttelsen af de kommunale repræsentanter i RAR Hovedstaden. 7

87 BILAG Fremdriftsskema for anbefalinger Virksomhedsrettede indsatser Grøn/gul/rød 0 punkt status i Helsingør Bemærkninger SKALinitiativer i 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft. Rød Der er taget initiativer til dette centralt fra i forhold til store virksomheder med stor efterspørgsel. I det daglige arbejde er samarbejdet ikke formaliseret. Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.). Grøn Deltager i formaliseret arbejde med de sjællandske kommuner. Kbh. Jobcenter er tovholder. Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation. Grøn Der er et formaliseret samarbejde mellem de nordsjællandske kommuner. Helsingør Kommune er tovholder. KANinitiativer i

88 Fælles overblik over og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser. Rød Helsingør indgår ikke pt i et sådant samarbejde. Borgerrettede indsatser Grøn/gul/rød 0 punkt status i Helsingør Bemærkninger SKALinitiativer i 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes. Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner. KANinitiativer i 2015 Gul Gul Helsingør Kommune samarbejder med Erhvervsskolen Nordsjælland om opkvalificering. Samarbejder bør udbygges med Erhvervsskolen og med andre udbydere af opkvalificering. Samarbejder med Erhvervsskolen, Fredensborg, Hillerød og Halsnæs om brobygningsforløb. Der kan etableres flere samarbejder. Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov. Rød Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfor 9

89 dringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Rød Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede Rød forløb. Opkvalificering af medarbejdere Grøn/gul/rød 0 punktsstatus i Helsingør Bemærkninger SKALinitiativer i 2015: Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret. Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling. Grøn Gul Der er udarbejdet en strategi i Helsingør i samarbejde med CMED. Der har været og vil fortsat være en omfangsrig opkvalificering af medarbejdere i jobcentret. Der er ved at blive etableret samarbejde med ekstern leverandør om kursusforløb. KANinitiativer i 2015 Medvirker til at der skabes et overblik over efter og videreuddannelsesmuligheder og tiltag i kommunerne i regionen. Rød 10

90 Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne. Gul Der har været etableret fælles uddannelsesforløb med nordsjællandske kommuner inden for rehabiliteringsområdet. Dokumentation af effekt af indsats Grøn/gul/rød 0 punktsstatus i Helsingør Bemærkninger SKALinitiativer i 2015: Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet. Rød KANinitiativer i 2015: Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres. Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområdet for at fremme læring på tværs af kommunerne. Rød Rød 11

91 KKR HOVEDSTADEN Den 9. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/12