Fokus på læse- og skrivevanskeligheder

Transkript

1 Fokus på læse- og skrivevanskeligheder Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev September 2010 Fokus på læse- og skrivevanskeligheder øger trivslen Af Henriette Hall-Andersen At der i Danmark findes op mod flere hundrede tusinde ansatte, som har problemer med at læse og skrive, er ikke en nyhed men den daglige udfordring stiger hele tiden i takt med den øgede skriftlighed i den daglige kommunikation og de dokumentationskrav, som i disse år øges i alle sektorer også indenfor arbejdsområder, som før i tiden ikke stillede de store krav til læse-/skrivekompetencer. Der findes i dag ikke arbejde i Danmark, som kan udføres fuldt ud uden at kunne læse og skrive. Vi omgiver os alle med f.eks. skriftlige instruktioner, vejledninger eller bare alm. personaleopslag om julefrokoster eller leje af virksomhedens sommerhus. For ansatte med læse-/skrivevanskeligheder er det en daglig udfordring at blive konfronteret med disse krav og for flere, løses dagens skriftlige opgaver med overspringshandlinger for at dække over de manglende kompetencer på dette område. Det pres, som dette lægger på den enkelte, kan også ses i statistikkerne, og bl.a. Forebyggelsesfonden har haft fokus på, at der er en større grad af førtidigt arbejdsophør blandt medarbejdere med læse- /skrivevanskeligheder. Men det er faktisk muligt at gøre noget ved denne problemstilling både til gavn for den enkelte, for virksomheden og for samfundet. Der er f.eks. mange tekniske løsninger, som kan hjælpe både i hverdagen og i forbindelses med læringsforløb, og der er ingen naturlove der siger, at man kun kan lære at læse og skrive, mens man er mellem 6-16 år. Erfaringerne fra læse-/skriveforløb for voksne er meget positive, og den sværeste barrierer er ofte, at mange af de personer, som har problemer med at læse og skrive, har dårlige erfaringer med at sidde på skolebænken. Hvordan læse-/skrivekoden knækkes kan dog være meget forskelligt fra person til person og her kommer muligheden for forskellige læringsformer og f.eks. samspil 1

2 mellem de almene og de faglige efteruddannelser ind i billedet: Hvis det, de nye kompetencer skal bruges til, også er noget, som fanger i en anden sammenhæng, så er engagementet og initiativet større. Som det kan læses i artiklen Succes med læseundervisning på Toms, har det for medarbejderen i artiklen betydet et helt andet gå på mod med hensyn til både udfordringer på arbejdet men også i forhold til privatlivet mulighederne er simpelthen blevet flere og trivslen bedre. For virksomheden er gevinsterne også til at få øje på som nævnt øger det medarbejderens trivsel og selvværd, og som beskrevet i Arbejdslivs seneste nyhedsbrev medvirker dette også til en bedre produktivitet. Men også udbyttet af faglig efteruddannelse øges. Mange gange oplever virksomheder at medarbejdere værger sig ved efteruddannelse, og her kan det være de manglende læse-/skrivekompetencer, som er på spil. Samfundsbetydningen, af at arbejdsstyrkens ressourcer kan udnyttes, kommer i de kommende år til at spille en stor rolle for bevarelsen af vores velfærdsstat, hvor der bliver brug for alle hænder og hoveder. Så også ud fra dette perspektiv er det vigtigt, at vi får gjort noget ved dette kendte men ofte oversete problem, og når løsningerne og muligheder så endda findes, er det svært at se begrundelserne for ikke at gå i gang. Så skab åbenhed omkring læse-/skrivevanskeligheder, og giv medarbejderne mulighed for at udvikle deres potentiale til gavn for alle. I Arbejdsliv har vi mange års erfaring med dels implementering og brug af teknologier som f.eks. taleteknolog, e-læring og andre visualiseringsværktøjer, som kan hjælpe læse- /skrivesvage i hverdagen men også med at udarbejde individuelle og virksomhedstilpassede læringsforløb bl.a. i samarbejde med VUC og AMU. Har din arbejdsplads ikke en handlingsplan for at hjælpe de læse-/skrivesvage så ring til Arbejdsliv, vi er klar til at hjælpe lige på den måde, som passer bedst til jer. Henriette Hall-Andersen Telefon: hha@teknologisk.dk 2

3 Borgmester ser på taleteknologi på plejecenter Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), var for nylig på besøg på plejecentret Huset William i Valby, for at se på den taleteknologi, der bliver afprøvet i samarbejde med Center for Arbejdsliv. Af Toke Skou Larsen I to timer blev Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), vist rundt på gangene på plejecentret Huset William, for at se nærmere på hvordan medarbejderne bruger et nyt talegenkendelsesprogram i den daglige dokumentation. - Jeg synes, det har været meget spændende at se. Det er rigtig godt, når det hele kan gå op i en højere enhed, hvor man gør tingene lettere og øger arbejdsglæden. Det er jo ikke alle medarbejdere, der har lige let ved at skrive, og de kan komme til at stresse over deres dokumentationsopgaver, og så er det jo godt, at de kan tale oplysningerne ind frem for at skrive dem, siger hun. Huset William er sammen med områdecenter Hedelund i Esbjerg med i et projekt, hvor taleteknologien bliver afprøvet. Konsulenter fra Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut leder projektet, der har til formål at forbedre medarbejdernes trivsel. Når medarbejderne bruger talegenkendelsesprogrammet, har de mulighed for at få læst teksten op, mens de arbejder ved computeren. På den måde kan de øve sig i at læse og skrive, mens de arbejder. - Vi håber, at taleteknologien kan hjælpe de medarbejdere, der har svært ved at skrive. Flere medarbejdere føler, at de ikke har tilstrækkelige forudsætninger til at løse den skriftlige del af deres arbejde, og det påvirker deres psykiske arbejdsmiljø. Så ved at give dem det her redskab, kan vi lette den del af deres arbejde og øge medarbejdernes mulighed for at lave et kvalificeret stykke arbejde, de kan være stolte af, siger konsulent Henrik Vejen Kristensen fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut. En af de medarbejdere, der er rigtig glad for det nye udstyr, er sosu-hjælper Tina Sahiner, der ikke længere med møje og besvær skal stave sig igennem lange og besværlige sætninger, men derimod blot kan indtale oplysninger til en computer, der laver de talte ord om til tekst. 3

4 Tina Sahiner er nemlig ordblind, så for hende er den daglige dokumentationsopgave et frustrerende stykke arbejde, som hun ikke ser frem til. - Det er ikke en rar opgave. Jeg er ordblind, så jeg får nogle gange mine kolleger til at skrive i journalerne for mig. Når jeg skal formulere mig, bruger jeg de lette ord, som jeg føler mig mest tryg ved at bruge. Det kan jo betyde, at det ikke altid er helt præcis, det jeg tænker, som jeg får skrevet, siger sosu-hjælper Tina Sahiner fra plejecentret Huset William. Omkring 30 procent af medarbejderne, der udfører dokumentationsarbejde, oplever vanskeligheder, når de skal formulere sig skriftligt, og da kravene til dokumentationen er steget både i omfang og kvalitet, er dokumentationsarbejdet blevet en svær opgave for mange. I forbindelse med projektet bliver der i Center for Arbejdsliv desuden udviklet et e- læringsredskab, der består af små film og øvelser, der støtter op om indlæringen af den ny teknologi. Når projektet er afsluttet, kan e-læringsredskabet anvendes af kommunerne til at nå en målgruppe på omkring medarbejdere i København og Esbjerg kommuner alene. Projektet startede op ude på arbejdspladserne i begyndelsen af 2010 og løber frem til juli TV2/Lorry var også på besøg på plejecentret Huset William for at se nærmere på taleteknologien - se TV2/Lorrys indslag her. Fakta Projektet Trivsel med Taleteknologi har til formål at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte i ældreplejen, der dokumenterer oplysninger i den elektroniske omsorgsjournal (EOJ) og i særdeleshed de 30 procent af medarbejderne, der har læse/skrive problemer. Medarbejdere fra afdelingen Frejaparken på områdecenter Hedelund og tre afdelinger fra Huset William deltager i projektet. Projektet ledes af konsulenter fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut og Prolog Development Center leverer computerprogrammet. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden. 4

5 Sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (th.), var for nyligt på besøg på plejecentret Huset William, hvor sosu-assistent Malene Holt demonstrerede den taleteknologi, der bliver afprøvet i samarbejde med Center for Arbejdsliv. (Foto: Toke Skou Larsen) Henrik Vejen Kristensen Telefon: hvk@teknologisk.dk Succes med læseundervisning på Toms Adskillige medarbejdere har tilmeldt sig finansieret skrive- og læseundervisning på Toms. Det populære projekt skal forbedre medarbejdernes trivsel. Af Toke Skou Larsen Samtlige medarbejdere på chokoladefabrikken Toms har fået tilbudt gratis læse- og skriveundervisning i arbejdstiden, og det er hurtigt blevet en stor succes. - Inden for de første 14 dage havde over 150 medarbejdere deltaget i en vurdering, der viser, hvilket niveau de skal undervises på. Vi kan se, at folk er på meget forskelligt niveau. Nogle er ordblinde, mens andre har svært ved at læse eller læser meget langsomt, men alle kan have glæde af at blive endnu bedre, siger projektleder Eva-Carina Nørskov fra Center for Arbejdsliv. Det er undervisere fra VUC, der står for undervisningen, og for at gøre det lettere for medarbejderne er de rykket ind på fabrikken, hvor de gennemfører undervisningen. Større arbejdsglæde De to første hold var igennem et undervisningsforløb allerede før sommerferien, og udbyttet af 5

6 projektets indledende faser og de første undervisningsforløb er evalueret blandt andet gennem interviews. En af de produktionsmedarbejdere, der var med, er Susanne Simonsen, der er ordblind. - Det har været rigtig, rigtig godt. Det har givet mig meget mere selvtillid. Nu tør jeg hoppe ud i noget, jeg før krøb udenom. Hvis jeg får en mail, så prøver jeg virkelig at læse den, og kan jeg bare ikke, så ruller jeg ned i bunden og ser, hvem der har skrevet den, og så ringer til ham. Tidligere ville jeg spørge en af mine kolleger, fordi jeg ikke kunne lide, at der var mange, der vidste, jeg er ordblind, men jeg er blevet meget mere åben om det, og det er dejligt. Min verden er åben nu, siger Susanne Simonsen. Susanne Simonsen fik undervisning i godt to timer to gange om ugen, og nu er kurset slut, men det er Susanne Simonsens appetit på undervisning ikke. - Jeg skal gå på aftenskole og lære mere. Jeg har købt en computer, og jeg har lige fået taget kørekort, så nu er der ingen undskyldning længere, siger hun. Det er ikke kun medarbejderne, der opnår en bedre trivsel, også virksomheden får udbytte af, at medarbejderne bliver bedre til at læse og skrive. - Vi får alle sammen utrolig mange informationer blæst i hovedet hver dag, og vi vil gerne gøre det nemmere for alle medarbejdere at tage imod de informationer, vejledninger og instruktioner og hvad vi ellers gør brug af. Og det mener vi, det her projekt er rigtig godt til, siger HR manager Pia Fabricius. Formålet med projektet er at styrke medarbejdernes trivsel. Alle medarbejdere i produktionen, på værkstedet eller i administrationen skal dagligt læse og skrive mange gange. Det kan være s, noter på opslagstavler, manualer eller informationer på intranettet. - Vi tror på, at medarbejderne opnår en bedre trivsel, når de har lettere ved at læse og skrive. At de bliver gladere, når de ikke skal kæmpe sig igennem de daglige læse og skriveopgaver, siger projektleder Eva-Carina Nørskov. Fakta Projektet Læs og skriv på Toms startede januar 2010 og forventes at slutte til juni

7 Det er VUC, der står for undervisningen, der foregår på Toms. To hold har gennemført et undervisningsforløb: Et ordblindehold på fem deltagere og et FVUforløb (Forberedende Voksenundervisning) med syv deltagere. Målsætningen for projektet er, at 150 medarbejdere skal deltage i vurdering, og denne målsætning er allerede opfyldt. Næste mål er, at 75 af de 150 testede personer melder sig til et undervisningshold, og dette mål er også på vej til at blive opfyldt, da de næste to undervisningshold netop er startet. Projektet ledes af HR konsulent Stig Vinther, der står i spidsen for en aktiv og velfungerende projektgruppe bestående af både medarbejdere og ledere på Toms. Projektet får konsulenthjælp af Eva-Carina Nørskov fra Center for Arbejdsliv og Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR. Forebyggelsesfonden har støttet projektet med 2,3 millioner kroner, så Toms Gruppen A/S blandt andet kan frikøbe medarbejdernes timer til undervisningen. Toms Gruppen A/S bidrager desuden selv til projektet ved at finansiere projektledelsens tidsforbrug i projektet. Eva-Carina Nørskov Telefon: ecn@teknologisk.dk Ny Grøn Smiley sætter fokus på både arbejdsmiljø og miljø En Grøn Smiley, der samler arbejdspladsens fokus på miljø og arbejdsmiljø, har øget trivslen, nedsat fraværet og fået medarbejdere til at spare på energien og sortere affaldet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, viser ny evaluering af Center for Arbejdsliv. Af Toke Skou Larsen En række arbejdspladser i Sundheds- og Omsorgsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har siden 2007 kunnet gøre sig fortjent til at få en Grøn Smiley ved at professionalisere arbejdet med miljø og arbejdsmiljø. 7

8 Konsulenter fra Center for Arbejdsliv har netop evalueret ordningen og kan blandt andet konkludere, at det store fokus på miljøet har gjort en forskel for medarbejderne på de undersøgte arbejdspladser. - Vi kan se, at medarbejderne tænker meget konkret på miljøet og får det trukket helt ned på jorden. Nogle steder har de for eksempel sat sedler op på toilettet, hvor de minder folk om at slukke lyset, og et sted fortælles det, at medarbejderne var så omhyggelige med at slukke lyset, at de til sidst blev bange for at falde over møblerne, siger seniorkonsulent Eva-Carina Nørskov, som har evalueret ordningen. Foruden det nye fokus på miljøet har ordningen også skabt en større professionalisme omkring arbejdet med miljø og arbejdsmiljø. - Arbejdet med arbejdsmiljø er ikke længere noget, der ligger nede i en skuffe, men noget der bliver prioriteret og præsenteret centralt, så både ledelse og medarbejdere er involverede, siger Eva-Carina Nørskov. Fokusset på miljø og arbejdsmiljø er synligt på mange af arbejdspladserne, hvor der blandt andet bliver trykt på begge sider af papiret, affaldet bliver sorteret, og der er blevet uddannet vejledere til at foretage forflytninger af borgere. - Den form for synlig omtanke for miljø og arbejdsmiljø giver en tryghed for både medarbejdere og udefrakommende, og det virker som en arbejdsplads, der har tjek på tingene, siger seniorkonsulenten. Selvom der har været mange gevinster at hente i Grøn Smiley ordningen, har der dog også været nogle ulemper, for både medarbejdere og ledere melder om et stort administrativt arbejde i bestræbelserne efter den grønne smiley. - Der bruges mange ressourcer på det, og det har været tidsmæssigt omfattende. Dokumentationsopgaven var stor. Det krævede meget ( ) Det er godt med systematikken, men det var hårdt i starten, siger en af deltagerne i evalueringen. På baggrund af evalueringen og øvrige erfaringer gennemfører Sundheds- og Omsorgsorgsforvaltningen nu nogle ændringer i organiseringen af Grøn Smiley og man har udgivet en formidlingspjece om de gode erfaringer med Grøn Smiley. 8

9 Fakta Grøn Smiley organiseres af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og startede i Ordningen omfatter alle forvaltningens arbejdspladser. For at få en Grøn Smiley skal arbejdspladsen igennem en ekstern audit som er en test af arbejdspladsens viden om og dokumentation af arbejdsmiljø og miljø. I forbindelse med audit skal der blandt andet skrives tre rapporter: Selvevaluering, ledelsens gennemgang og miljøog arbejdsmiljøkortlægning. Har I på din arbejdsplads et ønske om at arbejde mere konstruktivt med miljø og arbejdsmiljø, så kontakt Center for Arbejdsliv. Eva-Carina Nørskov Telefon: ecn@teknologisk.dk Kombination af faglige kurser og danskundervisning styrker motivationen Der kan være store gevinster at hente, hvis man kombinerer faglige kurser i AMU-regi med danskkurser i VUC-regi, viser ny undersøgelse foretaget af Center for Arbejdsliv for Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet (EPOS). Når kortuddannede medarbejdere fra landets arbejdspladser deltager i efteruddannelse, er det ofte enten på et AMU-kursus eller et VUC-kursus, der henholdsvis fokuserer på at styrke de faglige kompetencer og de almene kompetencer som skrivning, læsning og regning. Begge typer af kurser er relevante, men for mange medarbejdere vil det være ekstra motiverende, 9

10 hvis de to former for kurser kombineres, så indsatsen mod læsning og skrivning bliver koblet tæt til medarbejderens jobfunktioner og til den faglige opkvalificering, fortæller seniorkonsulent Lene Wendelboe fra Center for Arbejdsliv. Stigende krav Gode læse- og skrivefærdigheder er i stigende grad en forudsætning for, at medarbejderne inden for det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet kan leve op til kompetencekravene på jobbet. I plejesektoren har der mange steder været en samtalekultur, hvor medarbejderne snakkede sammen og mundtligt overleverede de oplysninger om beboerne, som var nødvendige, frem for at dokumentere plejen skriftligt. Men i takt med de stigende krav om dokumentation i plejen øges behovet for at styrke medarbejderne danskkompetencer. På et af plejecentrene i undersøgelsen har flere af medarbejderne ingen uddannelse udover 9. eller 10. klasse, og flere af dem har vanskeligt ved at læse og skrive dansk. Konsekvensen af det blev, at en del af medarbejdere helt undgik at skrive. Så hvis centret skulle gøre op med at have skriver-karle og ikke-skrivende medarbejdere, var der behov for at sætte målrettet ind med dansk og faglige kurser. - Vi har gode medarbejdere med respekt for de mennesker, som de møder. Men flere af vores medarbejdere har vanskeligt ved at læse og skrive, og vi oplever, at der er behov for at igangsætte kompetenceudviklingsinitiativer for at fremme og sikre en tilstrækkelig dokumentation af plejen, siger de i undersøgelsen. Det er mange steder tabubelagt at have læse- og skrivevanskeligheder, og mange medarbejdere har brugt det meste af deres arbejdsliv på at undgå at skrive. Derfor er det ofte et skjult problem på mange arbejdspladser, og udviklingen af medarbejdernes læse- og skrivefærdigheder er derfor sjældent i fokus i den kompetenceudvikling, der iværksættes på den enkelte arbejdsplads. Det kan i værste fald føre til, at der ikke bliver igangsat den kompetenceudvikling, der er brug for eller at arbejdspladserne ikke får det udbytte af kurserne, som de forventer. Kontakt til arbejdspladserne Hvis man vil hjælpe de medarbejdere, der har svært ved at skrive, er det vigtigt at få sat læseog skriveudfordringer på dagsordenen på arbejdspladserne. Det kan AMU-udbyderne være med til at gøre sammen med VUC, da skolerne kan supplere hinanden på en konstruktiv måde. 10

11 For at udbrede kendskabet til, hvad AMU-centrene rent faktisk kan tilbyde, er det vigtigt, at centrene bliver bedre til at tage direkte kontakt til flere arbejdspladser. Derfor har undersøgelsen også resulteret i fem gode råd til, hvorfor arbejdspladserne skal sørge for efteruddannelse til deres medarbejdere: 5 gode argumenter for undervisning: Medarbejderne: - får større arbejdsglæde- og tilfredshed - får et højere udbytte af den faglige kompetenceudvikling, de deltager i - får styrket motivationen for uddannelse - bliver bedre og hurtigere til at læse arbejdsinstrukser og informationer, som arbejdspladsen giver dem - bliver bedre og hurtigere til at dokumentere Fakta Undersøgelsen af AMU-centrene på SOSUområdet og det pædagogiske område er lavet i samarbejde mellem Center for Arbejdsliv og Mærsk-Nielsen HR. På baggrund af undersøgelsen er der lavet et inspirationskatalog med ideer til, hvordan AMUudbyderne kan øge samarbejdet med arbejdspladserne om udviklingen af AMUmålgruppens læse- og skrivekompetencer. Det er Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet (EPOS), der har bestilt undersøgelsen, og den kan findes her. Lene Wendelboe Johannsen Telefon: lwl@teknologisk.dk 11

12 To projekter på konference med Forebyggelsesfonden Center for Arbejdsliv præsenterede hele to projekter på Forebyggelsesfondens store konference den 6. september De to projekter, der blev præsenteret på Forebyggelsesfondens konference, var dels et projekt om sundhedsfremme i Favrskov Kommune og dels et projekt med teknologi i ældreplejen på fem plejecentre. Begge projekter har været meget succesfulde, og de har været med til at ændre hverdagen for en række medarbejdere, der har opnået et bedre arbejdsmiljø og større sundhed. På konferencen var der stor interesse for projekterne, og beskæftigelsesminister Inger Støjberg henviste i sin tale på konferencen flere gange til det vellykkede projekt med ny teknologi i ældreplejen. Sundhed i Favrskov Medarbejderne fra 12 offentlige og private virksomheder i Favrskov Kommune har i over et år haft motion og sundhed på dagsordenen, og formålet har blandt andet været at skabe en kultur, hvor det sunde valg er det naturlige valg samt at skabe et netværk for de deltagende arbejdspladser. Med blandt andet oplæg af sundhedscoach Chris MacDonald, forskellige motionstilbud i Hammel Idrætscenter og meget andet har medarbejderne på arbejdspladserne fået viden og redskaber til at kunne ændre deres hverdag i en sundere retning. Teknologi i ældreplejen Projektet med teknologi i ældreplejen introducerede 11 nye teknologier på fem plejecentre landet over, og disse 11 teknologier har alle medvirket til at aflaste medarbejderne for hårde og opslidende opgaver og forbedret trivslen på de forskellige arbejdspladser. Der har blandt andet været robotstøvsugere, en sækkevogn, der kan gå på trapper, nye alarmsystemer og en strygerobot, der alt sammen har været med til at fjerne hårde opgaver for personalet, så der er blevet bedre tid til den menneskelige kontakt og omsorg. I forbindelse med projektet blev der produceret en række små videoer, der viser otte af teknologierne og fordelene ved dem. Et udpluk af disse videoer blev vist på konferencen, og de kan alle ses her. På konferencen var der dels fælles oplæg og dels workshops, hvor de forskellige projekter blev præsenteret. Projektet med teknologi i ældreplejen var en del af den mest populære workshop med mere end 90 tilmeldte deltagere. På konferencen den 6. september præsenterede de to projektledere Charlotte Færch Lotz og Susanne Rasmussen sammen med hovedansøgerne de to projekter. Har du lyst til at afprøve ny teknologi på din arbejdsplads, så kontakt konsulent i Center for Arbejdsliv, Susanne Rasmussen på srn@teknologisk.dk eller på telefon

13 Husassistent Marlene Davidsen fik i projektet med Teknologi i Ældrepleje en strygerobot, der fritager hende for fem timers hårdt strygearbejde hver uge. Susanne Rasmussen Telefon: srn@teknologisk.dk Ny centerchef i Center for Arbejdsliv Den 1. juli i år overtog Henriette Hall-Andersen stillingen som centerchef i Center for Arbejdsliv efter Nomi Skovgaard, der havde valgt at søge nye udfordringer. Henriette kommer fra Center for Byggeproces på Teknologisk Institut, hvor hun har været centerchef siden Henriette har været på Teknologiske Institut i 5 år og har i denne periode været projektleder for en række større projekter bl.a. BygSoL (Samarbejde og Læring i Byggeriet) og opførelsen af EnergyFlexHouse. Det er også Henriette der har sikret at Teknologisk Institut er blevet godkendt som Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver af Arbejdstilsynet, og senest er hun den 1. juni 2010 blevet netværksleder for netværket InnoBYG. Henriette er uddannet akademiingeniør (bygning) og har arbejdet både som rådgiver i offentligt og privat regi med bl.a. bygge- og projektledelse på sygehuse, daginstitutioner, samt i renoverings- og byfornyelsessager. Derudover har Henriette været ansat 5 år i Byggeriets Uddannelser og har herfra bl.a. erfaring med uddannelsesområdet og et godt netværk til organisationer og uddannelsesinstitutioner. Hovedoversrifterne på Henriette interessefelter er inddragelse af medarbejdernes kompetencer, lean-processer, udvikling af lærende, nysgerrige 13

14 og innovative organisationer og medarbejdere, samt arbejdsmiljø og trivsel med hovedfokus på medinddragelse og holdningsarbejde. Henriette Hall-Andersen Telefon: Invitation til konference om Nanopartikler i arbejdsmiljøet Industriens Branchearbejdsmiljøråd og Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning afholder den 25. oktober 2010 en konference om hvordan man sikrer sikker håndtering af nanopartikler i produktion og laboratoriearbejde. Konferencen er arrangeret af Center for Arbejdsliv og deltagelse er gratis, men husk tilmelding. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her Henrik Vejen Kristensen Telefon: hvk@teknologisk.dk 14