Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS

Transkript

1 Erfaringsopsamling Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010 Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Beskrivelse af børnegruppeforløbet... 6 Erfaringsopsamlingens design... 7 Erfaringsopsamling på familiesamtalerne... 8 Indledende samtaler forventninger... 8 Afsluttende samtaler indfrielse af forventninger... 9 Sammenfatning af erfaringer fra familiesamtalerne Børnenes spørgeskemabesvarelser Fokusgruppeinterview med børn Fokusgruppeinterview med gruppeledere Bilag 1: Spørgeskema til børn Bilag 2: Fokusgruppe interviewguide. Gruppeledere Bilag 3: Fokusgruppe interviewguide. Børn Bilag 4: Spørgsmål til første familiesamtale Bilag 5: Spørgsmål til tredje og sidste familiesamtale Bilag 6: Praktisk information om Børnegruppen Bilag 7: PR-flyer for børnegruppen

3 Indledning Denne erfaringsopsamling er udført af Socialt Udviklingscenter SUS for Ballerup Kommune som afslutning på et forsøgsforløb med en børnegruppe for børn, hvor den ene eller begge forældre havde psykiske vanskeligheder og/eller problemer med alkohol. Børnegruppeforløbet er udført som en del af Ballerup Kommunes indsats i forbindelse med implementeringen af dele af BTI-modellen. Indsatsen har været økonomisk støttet af Servicestyrelsen via puljen Bedre Tværfaglig Indsats. Se mere om Bedre Tværfaglig Indsats på Børnegruppeforløbet er kun én af de aktiviteter, som kommunen modtog støtte til. Børnegruppeforløbet har fundet sted fra oktober 2009 til januar 2010 med 10 samlinger, en familiesamtale inden børnegruppeforløbet, en ca. midtvejs i forløbet og en efter sidste samling i børnegruppen. Samlingerne har (med enkelte undtagelser) fundet sted hver 14. dag på Fredegården. Der deltog otte børn i forløbet, 3 drenge og 5 piger i aldersgruppen 9-13 år. Det var oprindeligt planen, at børnegruppen skulle bestå af børn fra familier, som ikke var kendte i forvaltningen i forvejen. Rent praktisk endte det dog med, at kun ét barn tilhørte denne kategori. De øvrige børn og deres familier var alle i forvejen kendte i forvaltningen. Børnegruppeforløbet og familiesamtalerne blev ledet og gennemført af Jørgen Fjeldsøe, Fredegården og Lone Denker, psykolog v. PPR. Desuden var der knyttet to suppleanter til forløbet: Socialrådgiver Pernille Vestergaard og sundhedsplejerske Marianne Emcken. Ved hvert gruppemøde deltog de to faste personer samt én af suppleanterne. Inden børnegruppeforløbet startede op, havde de fire tilknyttede personer deltaget i et kursus for børnegruppeledere. Erfaringsopsamlingen er udført fra oktober 2009 til februar 2010 af chefkonsulent Bjarne Møller og studentermedarbejder Ida Rausch, Socialt Udviklingscenter SUS. Ud over at nærværende erfaringsopsamling viser at børnegruppeforløbet - af såvel børn, forældre og gruppeledere - vurderes positivt, tilvejebringer den et godt udgangspunkt for Ballerup Kommunens eventuelle etablering af yderligere børnegruppeforløb. 3

4 Resume Denne erfaringsopsamling baserer sig på informationer fra tre drenge og fem piger i alderen 9 til 13 år der har deltaget i et børnegruppeforløb, som Ballerup Kommune har gennemført fra oktober 2009 til januar 2010 forældre til de otte børn fire ansatte i Ballerup Kommune som har været ansvarlige for gruppeforløbet. Erfaringerne er indsamlet gennem et spørgeskema til børnene, tre familiesamtaler med deltagelse af barn, forælder og gruppeledere samt to fokusgruppeinterview med henholdsvis børnene og de fire gruppeledere. Målgruppen for børnegruppeforløbet var børn (og familier) hvor den ene eller begge forældre havde psykiske vanskeligheder og/eller problemer med alkohol. Formålet med forløbet er i en flyer til forældre m.fl. beskrevet som: At jævnaldrende børn kan tale sammen om svære og sjove oplevelser i deres liv, som har været vigtige for dem. Desuden tale med familien om hvordan de kan hjælpe sig selv og hinanden, hvis tingene bliver vanskelige i en periode. Formålet er at give både barn og familie en oplevelse af ikke at være alene om at bære oplevelser og erfaringer, der kan være svære. I børnegruppen vil vi tale med hinanden, fortælle hinanden historier og lave forskellige ting sammen. Det er vores mål, at det både skal være alvorligt og sjovt at deltage i en børnegruppe. Børnene som informanter Seks af de otte børn vurderer, at det har været meget godt eller godt at være med i børnegruppen. To vurderer, at det har været hverken godt eller dårligt at være med. Fem børn vurderer, at de har fået en større forståelse af problemerne i deres familier. Seks børn vurderer, at det har hjulpet dem at være med i børnegruppen. Et barn vurderer, at situationen er uforandret. En gennemgående vurdering i fokusgruppeinterviewet er, at det har været godt at tale med nogen om de svære ting i hjemmet selvom flere også giver udtryk for, at det er svært at tale om netop disse ting. Samlet set vurderer vi, at børnene både har profiteret af at møde andre i samme situation som dem selv og at børnegruppen har været et godt afsæt for at kunne åbne op og tale om egne - og familiernes - vanskeligheder. Forældrene som informanter En af de gennemgående forventninger til børnegruppeforløbet som forældrene udtrykte ved første familiesamtale var, at børnene ville få nogen at tale med og at de ville opleve, at de ikke var alene med deres problemer. Flere forældre udtrykte også ønske om, at børnene ville blive mere åbne, mindre sårbare og bedre til at tackle problemer. Flere havde også forventninger til, at børnenes deltagelse i gruppen kunne være med til at skabe bedre forhold i familien. Ved den afsluttende familiesamtale gav forældrene overvejende udtryk for, at deres forventninger til børnegruppeforløbet var blevet indfriet. Samlende kan det konstateres, at forløbet stort set kun bliver vurderet i positive vendinger af forældrene. Også familiesamtalerne omtales med en enkelt undtagelse som værdifulde, ligesom samarbejdet med gruppelederne beskrives som positivt. Gruppelederne som informanter Samlet set vurderer gruppelederne det gennemførte forløb som særdeles godt. Der er også enighed om, at såvel familier som børn har haft positivt udbytte af både gruppeforløb og familiesamtaler. Gruppelederne oplever, at børnene generelt er blevet bedre til at sætte ord på deres følelser 4

5 og at de har fået en bedre forståelse af forældrenes misbrug eller sindslidelse. Det er endvidere deres opfattelse, at der generelt er skabt større åbenhed i familierne. Der er enighed blandt gruppelederne om, at det gennemførte forløb har haft en vis forsøgskarakter med f.eks. nye kolleger og en ny metode i arbejdet. Den uddannelse som gruppelederne gennemførte inden opstart og den løbende supervision vurderes som særdeles væsentlige forudsætninger for den samlede succes. 5

6 Beskrivelse af børnegruppeforløbet Som nævnt i indledningen har børnegruppeforløbet bestået af to hovedelementer: Tre familiesamtaler samt 10 samlinger for deltagerne i børnegruppen. Familiesamtalerne Familiesamtalerne er gennemført henholdsvis inden gruppeforløbets start, cirka midtvejs i forløbet samt efter gruppeforløbets afslutning. Ved familiesamtalerne har typisk en forælder, barnet samt gruppelederne og en gruppeledersuppleant deltaget. Målet med familiesamtalerne har været gensidig orientering om familiens og barnets situation samt indholdet i og forventninger til børnegruppeforløbet. Det anses som en væsentlig forudsætning for børns udbytte af et gruppeforløb, at forældrene er vidende om indholdet i forløbet og at de - i børnenes påhør - udtrykker accept af børnenes deltagelse. Endvidere er erfaringen, at familiesamtaler kan være et godt afsæt for at etablere en bedre kommunikation i familierne. Midtvejs-familiesamtalen har haft til formål at opsamle de foreløbige erfaringer med gruppeforløbet med henblik på eventuelle justeringer af indholdet i de resterende samlinger. Afslutningsvist har der været en tredje familiesamtale. Her er der blandt andet blevet drøftet med forælder og barn, om de udtalte forventninger (ved første familiesamtale) er blevet indfriet. Endelig har denne samtale også haft et mere fremadrettet og langsigtet fokus. Børnegruppesamlingerne Forløbet har været planlagt med 10 samlinger. Formen har varieret igennem forløbet efterhånden som gruppeledere og suppleanter har høstet erfaringer. I starten havde man f.eks. en ide om, at det ville være godt for børnene ved samlingernes start - at komme ud og lave noget fysisk. Erfaringen viste dog hurtigt, at det medførte megen uro i gruppen. En fast bestanddel i samlingerne har været en række kreative aktiviteter. Disse aktiviteter har været brugt som indgangsvinkel til at tale om forskellige emner, f.eks. det at være føle sig anderledes. De kreative aktiviteter er foregået i et lokale, hvor der normalt er børnehave. Det har givet umiddelbar adgang til masser af legetøj og muligheder for kreative og legende aktiviteter. Desuden har børnegruppen gjort brug af et mere traditionelt lokale - uden legetøj og andre forstyrrende elementer når tiden var inde til mere traditionelle samtaler om fx følelser. Formålet med børnegruppe og familiesamtaler er formuleret på følgende vis: At jævnaldrende børn kan tale om svære og sjove oplevelser i deres liv, som har været vigtige for dem. Desuden tale med familien om, hvordan de kan hjælpe sig selv og hinanden, hvis tingene bliver vanskelige i en periode. Formålet er at give både barn og familien oplevelse af ikke at være alene om at bære oplevelser og erfaringer, der kan være svære. Fra PR-flyer om børnegruppen, til familier. Børnene er søgt imødekommet der, hvor de var, og det har været deres behov, der har været i centrum. Det har således ikke været en målsætning, at børnene skulle lære om deres forældres misbrug eller sygdom, hvis ikke det har været det, de havde brug for. 6

7 Erfaringsopsamlingens design Formålet med nærværende erfaringsopsamling har været at samle op på, hvad der har fungeret godt og mindre godt set i forhold til, hvad børnene og familierne har fået ud af forløbet. Ønsket har endvidere været at skabe et grundlag at bygge videre på, hvis det skulle blive aktuelt at starte nye børnegruppeforløb i Ballerup Kommune. Til erfaringsopsamlingen er der benyttet følgende kilder: Gruppeledernes noter fra familiesamtalerne. Udover at være en del af selve forløbet har familiesamtalerne også været tilrettelagt med henblik på at afdække familiernes og børnenes forventninger til og udbytte af børnegruppen. Til første og tredje (sidste) familiesamtale har gruppelederne anvendt en spørgeguide. Se Bilag 4 og Bilag 5 I gruppeledernes materiale fra familiesamtalerne er der primært fokus på forældrenes udtalelser, idet de er mest fremtrædende i materialet, selv om børnene i de fleste tilfælde også var til stede ved samtalerne. Ud over en forælder og (i de fleste tilfælde) et barn deltog der to gruppeledere i familiesamtalerne. Fokusgruppeinterview med børn som har deltaget i børnegruppeforløbet. Alle børn deltog i fokusgruppeinterviewet. Endvidere deltog tre gruppelederne samt referent fra Socialt Udviklingscenter SUS. Se Bilag 3. Fokusgruppeinterview med gruppelederne. I fokusgruppeinterviewet deltog de fire gruppeledere, en referent og en interviewer fra Socialt Udviklingscenter SUS. Endvidere deltog to projektledere fra Ballerup Kommune som observatører. Se Bilag 2. Et spørgeskema til de børn som har deltaget i børnegruppeforløbet. Til individuel besvarelse. Introduktionen til spørgeskemaerne og støtte under udfyldelsen blev givet af gruppelederne. Se Bilag 1. Stafetlog (redskab udviklet i Projekt Bedre Tværfaglig Indsats) I stafetloggen har gruppelederne løbende noteret oplysninger for de enkelte børn. Informationer fra stafetloggen er inddraget i erfaringsopsamlingen, hvor det blev fundet relevant. Alle data er indsamlet, bearbejdet og præsenteret i denne erfaringsopsamling af studentermedarbejder Ida Rausch og chefkonsulent Bjarne Møller begge Socialt Udviklingscenter SUS. 7

8 Erfaringsopsamling på familiesamtalerne I dette afsnit præsenteres de udsagn, som er indsamlet under henholdsvis første og tredje (sidste) familiesamtale. Udsagn fra anden (midtvejs-) familiesamtale indgår ikke direkte i materialet, idet disse samtaler primært havde til formål at justere resten af børnegruppeforløbet efter, hvad familierne havde brug for. Tilgængelige data fra de indledende og de afsluttende samtaler er i det følgende skrevet sammen i punktform under de enkelte spørgsmål som familierne blev stillet, jvf. de udarbejdede interviewguides. Indledende samtaler forventninger En sammenskrivning af de indledende samtaler lyder således: På hvilken måde tænker du, at det vil være hjælpsomt for dit barn at deltage i gruppen? At barnet har nogen at tale med. At barnet taler med andre, som har samme problemer. At barnet oplever, at andre børn kan være i lignende situationer. At barnet kan tale med nogen om de ting, hun ikke taler med sin mor om (det har mor selv savnet som barn). At barnet bliver i stand til at være mere åben omkring, hvordan det har det. At barnet bliver mindre sårbart, græder mindre. At barnet bliver bedre til at græde. At barnet bliver bedre til at sige fra overfor far. At høre om andres problemer. At blive bedre til at tackle problemer. Hvad tror du især, at dit barn har brug for at tale med andre om? Svigt, brudte aftaler. Forholdet mellem barnet og moderen. Hvordan det er at have en forælder, som er i et alkoholmisbrug. Hvilken betydning forestiller du dig, at det kan have for dit barn at møde andre børn, hvis mor eller far har lignende vanskeligheder? At barnet har nogen at snakke med. At barnet har nogen at dele sine oplevelser med. At opleve, at andre har det som barnet. At barnet får en bedre forståelse af, hvad det er mor kæmper med. Barn: Jeg vil gerne lære nogle nye at kende. På hvilken måde tænker du, at det vil være hjælpsomt for jeres familie, at dit barn deltager i gruppen? At vi får det bedre sammen derhjemme. Barn: At man ville få det bedre derhjemme. Barn: At man bedre ville forstå, hvad der sker. Barn: At man ville vide mere om det (alkoholisme). 8

9 Afsluttende samtaler indfrielse af forventninger En sammenskrivning af de afsluttende samtaler lyder således: Har børnegruppen været nyttig for dit barn? Ja, barnet har glædet sig hver gang. Når der ikke har været børnegruppe, har barnet savnet det. Barnet har fortalt om, hvordan de voksne kom hen og sagde goddag og spurgte til, hvordan barnet havde det hver gang. Ja, det har været vigtigt for barnet at kunne tale med ligesindede. Barn: Det har været godt at snakke om det med de andre børn, især det om ens bekymringer. Kan du mærke nogen forandring hos dit barn og i familien fra før børnegruppen til efter børnegruppen? Barnet er blevet bedre til at kunne udtrykke sine følelser. Før blev barnet altid vred og lukkede af og smækkede med døren, nu siger barnet nogle gange, hvordan det har det. Vi er blevet mere åbne omkring det, at mor har en sygdom. Deltagelsen i børnegruppen har ikke ført til mere snak derhjemme. Barnet er blevet mere åbent omkring sine følelser. Barnet taler mere om det, der er svært i forhold til mors sygdom. Tidligere var familien lukket land, der er nu meget mere åbenhed. Der sættes ord på følelser og det ser ud til, at det er noget, der fortsætter også efter børnegruppen er stoppet. Barnet har fået meget mere ro på, men mor kan ikke skille det fra andre ting, som er sket barnet har bl.a. skiftet skole under børnegruppeforløbet. Barnet var gladere under forløbet, men er ikke så glad mere. Familien snakker mere sammen nu. Der bliver talt om at hjælpe hinanden og om følelser også de varme følelser for hinanden. Barnet er blevet mere forstående overfor mig, hvis jeg er lettere irritabel og jeg kan også bedre sige det til barnet. Barnet synes, at det har været spændende, at man lavede noget nyt hver gang dette motiverede barnet til at komme (også det kreative element). Der er kommet mere snak om, hvad der sker og hvad der skal ske, når mor har det dårligt. Det er ikke hemmeligt mere, at mor er psykisk syg. Barnet er blevet rolig, glad og udadvendt. Det er længe siden, at barnet har set far fuld. Mor mener, at det kan hænge sammen med, at barnet tager hjem til mor, hvis far er fuld. Barnet har fået et godt udbytte af børnegruppen i forhold til målene. Hvad synes du om de familiesamtaler, som vi har holdt med Jer? Der kunne godt kunne have været et par samtaler mere. Undervejs kunne jeg godt have brugt mere information om, hvad I lavede, fordi barnet fortæller så lidt. Hvis jeg havde vidst noget mere, kunne jeg måske have fulgt op på noget. Jeg har følt mig godt behandlet og forstået. Det har været et godt samarbejde. På familiemøderne kom man godt omkring problemerne i familien. Familiesamtalerne har ikke haft den store betydning. Den første samtale var forvirrende, da mor var optaget af, at børnene skulle opføre sig ordentligt. Der er tilfredshed med samarbejdet mellem gruppelederne og familien. Vil du anbefale andre forældre, at deres børn skal deltage i en børnegruppe? 9

10 Ville helt sikkert anbefale andre, at deres børn skal deltage i børnegruppe. Alle er enige om, at børnegrupper er en god ide og de håber, at andre børn kan få glæde af et gruppeforløb. Barnet ville gerne deltage i en gruppe en anden gang (med jævnaldrene) og både mor og barn vil gerne anbefale andre at deltage i en børnegruppe. Andre kommentarer? Det er vigtigt, at det er en stabil og tryg kørsel til og fra børnegruppen. Der var et ønske om en udvidelse af mødetiden og at der var mere tid til hygge hygge er et vigtigt element. Sammenfatning af erfaringer fra familiesamtalerne En gennemgående forventning til børnegruppeforløbet var, at børnene ville få nogen at tale med og at de ville opleve, at de ikke var alene med deres problemer. Disse forventninger opfyldes gennem selve konceptet for børnegrupper og det havde derfor været ønskeligt, at det i højere grad var specificeret konkret, hvordan det at tale med andre og opleve, at andre har samme problemer, kunne hjælpe børnene. I materialet er der dog også eksempler på forventninger, som er mere konkrete. Der blev f.eks. udtrykt forventning om, at barnet ville blive mere åbent og bedre til at snakke om følelser, hvilket ifølge flere udtalelser er blevet opfyldt. Der fremkom også forventninger om, at familien ville få det bedre sammen en formulering, der ikke direkte går igen i de afsluttende samtaler. Dog udtalte flere forældre, at der var kommet en større åbenhed i familien om følelser og det, der er svært - samt om fars eller mors problem. Der blev også udtrykt forventninger om, at barnet ville blive bedre til at forstå forældrenes problemer. En enkelt udtalelse bekræfter, at det er sket. En større forståelse kan dog også tænkes at være indeholdt i udtalelserne om større åbenhed i familien, selv om der i de sammenhænge ikke blev nævnt direkte, at barnet forstod mere. Desuden blev der nævnt forventninger i retning af, at barnet ville lære at handle anderledes for at håndtere sin situation f.eks. udtrykt som forventning om, at barnet ville blive bedre til at tackle problemer og bedre til at sige fra overfor sin far. Dette er der også eksempler på blev indfriet. Det gælder f.eks. et barn, der havde besluttet ikke at ville være hos sin far, hvis han var fuld og i stedet tage hjem til moderen. Udover de forventninger, der blev udtrykt ved første familiesamtale, er der flere eksempler på positivt udbytte, som børnene har fået af at være med i børnegruppen. Flere børn er angiveligt blevet gladere og mere rolige. Et barn beskrives som mere udadvendt efter at have deltaget i børnegruppen. Under familiesamtalerne fremkom der ingen negative udtalelser om forløbet og kun få, der ikke er direkte positive. Det drejer sig bl.a. om en udtalelse om, at forløbet ikke havde ført til mere åbenhed og snak i hjemmet. Det fremgår dog ikke, om barnet har fået andet udbytte af forløbet i stedet, ligesom det heller ikke fremgår, om der i det konkrete tilfælde var et åbenlyst behov for større åbenhed i hjemmet. En enkelt forælder beskrev at barnet havde været gladere under forløbet, men at det var aftaget igen efter gruppeforløbet. Det kan tyde på, at der er behov for yderligere støtte til barnet/familien. En anden forælder angav, at familiesamtalerne ikke havde haft nogen stor betydning for familiens trivsel. Det fremgår ikke, om der har været andet udbytte af forløbet. 10

11 Samlende kan det konstateres, at børnegruppeforløbet stort set kun omtales i rosende vendinger, og at der - udover de overordnede forventninger om at børnene skulle få nogen at tale med samt opleve, at andre har samme problemer - er adskillige eksempler på konkret udbytte af forløbet. Der er endvidere eksempler på positivt udbytte ud over de udtalte forventninger. 11

12 Børnenes spørgeskemabesvarelser Gennem børnenes individuelle besvarelser af spørgeskemaerne afdækkes i dette afsnit, hvad de oplever at have fået ud af børnegruppeforløbet. I spørgeskemaet har børnene besvaret følgende spørgsmål: 1. Hvordan var det at være med i børnegruppen? 2. Hvad var det bedste ved at være med i børnegruppen? 3. Hvad var det dårligste ved at være med i børnegruppen? 4. Synes du, at børnegruppen skal mødes flere gange, end I har gjort? 5. Forstår du bedre de problemer, I kan have i din familie, efter du har været i børnegruppen? 6. Synes du, det har hjulpet dig at være med i en børnegruppe? 7. Synes du, at andre børn skal gå i en børnegruppe, hvis de har problemer i deres familie? 8. Ved du, hvor du kan få hjælp, hvis du får brug for det? 9. Andre kommentarer For alle spørgsmål på nær 2, 3 og 9 er der faste svarkategorier, hvor der blot skal sættes et kryds. Svarmulighederne fremgår af de grafiske fremstillinger herunder. 12

13 13

14 Samlet set viser resultaterne, at børnene generelt har været meget glade for at være med i børnegruppen. 6 ud af de 8 børn siger således, at der har være godt eller meget godt at være med og der er ingen, som synes det har været dårligt eller meget dårligt. Dette afspejler sig også i svarene på spørgsmålet om, hvorvidt børnegruppen skulle mødes flere gange alle på nær en svarer her ja. I forhold til det mere konkrete udbytte af børnegruppen er det også flertallet af børnene, der svarer ja (enten meget eller lidt) på spørgsmålene om, hvorvidt de bedre forstår de problemer, der kan være i familien, og om, hvorvidt det har hjulpet dem at være med i børnegruppen. Når børnene skal tage stilling til, om andre børn skal gå i en børnegruppe, hvis de har problemer i familien, svarer et flertal også ja. Et af de børn, som svarer ved ikke, har tilføjet det skal jeg ikke blande mig i. På spørgsmålet om hvorvidt børnene ved, hvor de skal gå hen, hvis de har brug for hjælp, svarer 6 børn ja, 1 barn nej, og et barn har sat kryds i begge bokse. Det er dog ikke muligt ud fra materialet at se, om det er en effekt af børnegruppen, at de fleste af børnene ved, hvor de kan søge hjælp, eller om de også vidste det inden børnegruppeforløbet. Spørgsmål 2, 3 og 9, som ikke er repræsenteret grafisk, giver børnene mulighed for selv at skrive et par linjer. På spørgsmålet om, hvad det bedste ved børnegruppen har været, fordeler børnenes svar sig på følgende indhold: At sidde på førstesalen og snakke At vi talte om sygdom At man får nye venner At få mad når vi starter At høre om andres problemer Det hele! På spørgsmålet om, hvad det værste ved børnegruppen havde været, svarede børnene: Når der var meget larm Når folk kom med smarte bemærkninger At sidde på førstesalen og snakke Siden sidst At det kun er 10 gange Kun ét barn har benyttet sig af muligheden for at skrive ekstra kommentarer i spørgsmål 9. Kommentaren lyder Jeg synes, det har været rigtig godt at være med i en børnegruppe. Sammenfattende kan det konstateres, at børnene har været særdeles glade for at deltage i børnegruppen og at de har fået konkret udbytte ud af forløbet. De føler sig generelt hjulpet og forstår lidt mere af de problemer, der er i deres familier. Desuden oplever de, at de har fået nye venner og at det har været positivt at tale om forældrenes sindslidelse eller misbrug og at høre om andre gruppedeltageres problemer. Det intime rum på førstesalen opfattes både som det bedste og det værste ved børnegruppen. 14

15 Fokusgruppeinterview med børn Fokusgruppeinterviewet fandt sted på Fredegården i det intime rum på førstesalen, som også blev brugt til børnegruppen, når man skulle snakke uden at blive forstyrret. I forhold til spørgeskemaernes bundne form satte børnene i fokusgruppeinterviewet mange flere ord på, hvad børnegruppen har betydet for dem hvad der har været godt ved det og hvad de har lært. Her følger et udpluk af citater: Det var meget vigtigt, at vi snakkede om sygdommen. Jeg har aldrig haft nogen at snakke med om det. Det har været rart at snakke om det her. Jeg kan godt lide de gange, hvor vi har siddet heroppe og snakket. Der er lidt mere stille og så er det rart, når vi snakker om problemerne ( ) i stedet for at gå og holde det inde. Så kan man genkende det hos de andre. Selv om man godt ved, at man ikke er den eneste, der har det sådan, så er det rart at snakke om det med andre, der også har det sådan. Det er vigtigt at have gode venner, for hvis man har nogen, der ikke forstår det, så er det ikke så sjovt. Det har vi snakket meget om og man har fået venner i børnegruppen. Jeg lærte noget om at være udenfor ved at fortælle om det. Jeg har lært bedre ting end bare at stå og råbe og skrige andre ind i hovedet. Så er det bedre bare at gå sin vej. Jeg har også lært at tale mere om det, ikke med alle, men nogle gange. Jeg har lært, at man ikke skal tænke på det så meget, for så får jeg det dårligere og dårligere og til sidst har jeg det helt vildt dårligt. Når jeg er hjemme hos min far, er jeg ekstra opmærksom på de ting, han gør, om han er fuld eller hvad, for hvis han er det, så gider jeg ikke sove der. Flere af børnene udtrykker, at det af og til kan være svært at tale om de følsomme emner, som typisk berøres i børnegrupper: Det kan godt være svært at sige noget. Meget tit. Hvis man ved, at man kan blive ked af det. Så siger man det ikke alligevel. Andre udtrykker, at det kan være rart bare at lytte til de andre og mærke, at andre har det ligesom en selv: Hvis man ikke har lyst til at fortælle selv om nogle problemer, man har derhjemme, så kan man høre på de andre og så kan man genkende det indeni sig selv. En del af børnene har en relativ stor åbenhed i forhold til familiens situation: jeg snakker med nogen om mine forældre og mig selv [i børnegruppen]. Alle dem jeg kender, de ved det også. Jeg har fortalt, at min mor har haft meningitis, da hun var lille og så har hun haft en hjerneskade, og så har hun fået en depression. I fokusgruppeinterviewet blev der også spurgt til, hvad der skulle have været mere af i børnegruppen. Her er et udpluk af svar: Vi kunne godt have lært noget mere om at tale om det og om at være lidt mere åben. Det her er det alvorlige rum, man kunne godt bruge mere tid på det alvorlige. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde set nogle film om det. Vi så en film om mobning ovre i skolen, det gjorde, at der ikke var så meget mobning mere. 15

16 Det skulle vare længere og så skulle man have en pause, så man kunne gå udenfor og få noget frisk luft. Jeg synes, det kunne være sjovt at komme hjem til hinanden, uden forældrene var der. Det ville være bedre med lidt mere samme alder som en selv. Ude i skoven og lave snobrød, det ville være en god ide. Og man skal lave pandekager og snobrød med Nutella. Og lege fangeleg og klatre i træer! Samlet set viser kommentarerne, at børnene både har profiteret af at møde andre børn i samme situation som dem selv, men at de også i høj grad oplever, at de i børnegruppen har haft et forum, hvor de kunne åbne op og tale om ting, de ikke normalt taler om. Flere af børnene giver udtryk for, at de har fået en bedre forståelse af deres forældres situation og problemer, og de har lært nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere deres problemer/frustrationer på. 16

17 Fokusgruppeinterview med gruppeledere Generelt er der enighed blandt de fire gruppeledere (pædagog, socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske) om, at børnegruppeforløbet og familiesamtalerne samlet set har fungeret godt. Aktiviteter Som fast aktivitet på børnegruppesamlingerne har børnene fået lidt let at spise hver gang. Ligeledes har børnene haft mulighed for at vælge et humøransigt at sætte på trøjen alt efter, hvordan de havde det den pågældende dag. Humøransigtet dannede så udgangspunkt for en snak om, hvordan børnene havde det. Gennem hele forløbet har kreative aktiviteter også spillet en central rolle. Disse aktiviteter har dannet afsæt for at tale om forskellige temaer. Endelig har samtaler i det intime/alvorlige rum været et fast indslag. Formen på samlingerne er blevet justeret undervejs. F.eks. blev det droppet, at børnene selv skulle fortælle om, hvordan deres uge var gået. Grunden hertil var, at børnene ikke kunne holde fokus på dette element. I stedet gik vi over til, at vi gav tilbagemelding til dem om, hvad vi havde oplevet ved forrige gruppesamling, hvad vi oplevede at var svært for dem, hvad de var gode til osv. Som udgangspunkt havde gruppelederne planlagt, at der ved gruppesamlingernes start skulle indgå nogle fysiske aktiviteter. Erfaringen var imidlertid at det skabte for meget uro. Derfor blev ideen droppet. Af aktiviteter, som har fungeret godt, nævnes bl.a.: De kreative ting har børnene været rigtig glade for. ( ) Den første gang tegnede børnene hinandens kroppe og skulle placere forskellige følelser i kroppen. Vi har også ladet os inspirere af, hvad der foregår ude i verden, f.eks. til Halloween, hvor vi snakkede om at være bange. Det kunne være at være bange, når mor ikke kommer hjem som aftalt, når mor er ked af det osv. En god øvelse var ekspertpanelerne, hvor de blev delt i to grupper og så skulle svare på nogle breve, som vi legede, de havde fået. Det kunne være fra både børn og voksne, som beskrev et problem. Først skulle den ene gruppe komme med forslag til, hvad man kunne gøre og så kunne den anden gruppe komme med deres råd. Det var de rigtig gode til, det med at hjælpe andre. Vi fandt ud af, at det er lettere for dem at tale om andre end sig selv, så det kunne vi have brugt mere. Vi havde også nogle kort, hvor de skulle skrive tre gode ting om hinanden, som de fik bagefter. Dem var de meget glade for og sagde bagefter, at det var helt mærkeligt at høre nogle gode ting om sig selv. De hænger hjemme på køleskabet nu i flere af familierne. Rammer og regler Ved den første samling i børnegruppen blev der snakket om, hvilke rammer og regler der skulle være i børnegruppen. En af reglerne var, at de voksne ikke skældte ud, hvilket gruppelederne fremhæver som meget vigtigt for børnene. 17

18 En anden regel var, at alle havde tavshedspligt. Det tog børnene så alvorligt, at det var nødvendigt at tale med dem om, at man f.eks. godt måtte tale med sin mor og far om, hvad man havde lavet i børnegruppen. Gruppesammensætningen Omkring sammensætningen af gruppen siger gruppelederne: Der var kun et barn på niveau 1, og der var tydelig forskel på hende og så de andre. Det bemærkede børnene også selv de syntes, hun var meget moden og klog. Man skal overveje en anden gang, om det er en god ide at have søskende i gruppen. Storebror passede helt klart på lillebror og fyldte så meget i gruppen, at man ikke lagde mærke til lillebror. ( ) Til en anden gang er det måske en god ide at skille dem ad i hver sin gruppe, eller i hvert fald undersøge nøje, hvordan deres søskendeforhold er. Grundtanken med børnegruppen er jo, at de skal væk fra familien og have deres eget rum. Det er også godt at bruge tid på at sammensætte den rigtige gruppe børn. en god ide, at man selv sad med visitation og planlægning af datoer. ( ) Især visitationen her var de allerede visiteret ved den første samtale. Gruppeledernes opfattelse af børns og familiers udbytte Der er blevet etableret en kommunikation, især i en af familierne, hvor de er begyndt at snakke mere om følelser både om mors sygdom, men også om de varme følelser, de har for hinanden. De kan også lære meget af at lytte til hinanden. Det var f.eks. meget vigtigt for et af børnene at høre, at de andres mødre også var ordineret piller. Det var en stor lettelse ( ) Det kan være vigtigt at få nogle ord at sætte på, så det ikke bare handler om, at mor ligger på sofaen, men at hun faktisk har en depression. Flere af forældrene er også blevet mere opmærksomme på at fortælle om, hvordan de har det. Der var også eksempler på, at børnene var blevet mere tolerante over for, når forældrene havde det svært. Familiesamtalerne Familiesamtalerne er et vigtigt element i forløbet og har flere forskellige funktioner. Dels som information til forældrene, men også til gavn for både gruppeledere og børn: Det er helt afgørende at have de tre familiesamtaler i forløbet, hvor man kan få afklaret, hvad det er for nogle familier, børnene kommer fra. Så har man et bedre billede af, hvad det handler om, når børnene fortæller et eller andet eller reagerer på noget. Der var også en af drengene, som ikke sagde særlig meget i gruppen om de svære ting men godt kunne til familiesamtalerne. ( ) Han blomstrede op i forløbet og til den sidste samtale snakkede vi om, at han havde fået flere ord på, hvordan han havde det. Det havde moderen oplevet derhjemme. Det ville være meget problematisk bare at have en børnegruppe uden at inddrage familierne.( ) Det der foregår i gruppen hænger også meget sammen med, hvad der foregår hjemme i familien. 18

19 Gruppeledernes uddannelse og supervision Til støtte for de fire gruppeledere har de, inden de skulle fungere som gruppeledere, deltaget i et kursus om børnegruppeledelse. Endvidere har de under børnegruppeforløbet modtaget løbende supervision. Supervision har været både godt og nødvendigt, især i starten. Der var mange frustrationer, fordi gruppen rummede andre børn end planlagt. De havde større individuelle behov end forventet. På uddannelsen fik vi masser af metoder og lege osv., som vi gerne ville lave, men det fungerede ikke direkte, fordi børnene havde større vanskeligheder, end vi havde regnet med. Vi måtte lave det om, så det passede til de børn, vi havde. ( ) Det med at sidde og have en samtale og så skifte til en leg med nogle simple regler, det kunne de ikke. Selv lege som prikkeleg og navneleg gik helt i ged. Uden vor kursusdeltagelse (inden vi skulle fungere som gruppeledere) tror jeg ikke, vi havde kunnet gennemføre det. Gruppeledere og suppleanter Af de fire gruppeledere var de to faste, som var til stede hver gang. De to øvrige fungerede som suppleanter og deltog på skift i samlingerne. Om denne ordning siger gruppelederne: Det har ikke været optimalt at have den rolle [som suppleant], især fordi man ikke er der hver gang. Der går nogle informationer tabt, fordi vi har haft delt børnene imellem os. Det ville være bedre, at der var 3 på sådan en børnegruppe, som så var der hver gang. Så kunne man godt rumme det, hvis en er syg. I så fald skulle man også være 3 med til familiesamtalen. Det betyder meget at have den samme information og de samme oplevelser med familierne. Der kunne godt have været mere forberedelse omkring, hvad suppleantens rolle egentlig var. Det var frustrerende ikke at vide det. Forslag til justeringer ved kommende børnegruppeforløb Den rent praktiske side af børnegruppeforløbet med planlægning og strukturering blev også vendt under interviewet. Her havde gruppelederne flere forslag til, hvad der kunne gøres bedre en anden gang: Der skulle være mere tid til planlægning inden forløbet startes. ( ) Det er en god ide med en fast struktur med indlagt tid til at mødes undervejs. Der kunne også bruges mere tid til at snakke mere om og med hinanden for at afklare roller. Man oplever og tolker børnenes adfærd forskelligt, så det havde været rigtig godt med tid til at evaluere efter hvert møde bedre end vi fik gjort. Det kunne også være godt med et formaliseret værktøj, man skulle udfylde for hver gang. Man kunne mødes hver anden uge i gruppen, og hver uge med gruppelederne og planlægge. Det ville også være godt for børnene, at møderne ligger kontinuerligt i stedet for uregelmæssigt. 19

20 Det er lidt ærgerligt ikke at have skrevet de mundtlige evalueringer ned undervejs. Skriftligheden er med til at belyse udviklingen i gruppen rigtig godt, så det kunne der være mere af. Samlet set vurderer gruppelederne det gennemførte forløb som særdeles godt. På de væsentligste områder, nemlig selve børnegruppens indhold og børnenes og deres familiers udbytte af den, er vurderingerne udelukkende positive. Gruppelederne beskriver, at der har været en række gode aktiviteter og de vurderer samstemmende, at såvel børn som familier har fået noget ud af både gruppeforløb og familiesamtaler. Gruppelederne oplever, at børnene generelt er blevet bedre til at sætte ord på deres følelser og at de har fået en bedre forståelse af forældrenes problemer. Det er endvidere deres opfattelse, at der generelt er skabt en større åbenhed i familierne. Familiesamtalerne har både fungeret som forum for information til forældrene og som kilde til indsigt i familierne og deres indbyrdes dynamikker. 20

21 Bilag 1: Spørgeskema til børn Vi vil gerne høre, hvad du synes om at være med i børnegruppen. Dine svar kan hjælpe os med at blive bedre til vort arbejde med børn og unge. TAK for din hjælp! Hvordan var det at være med i børnegruppen? Sæt et kryds i en af de 5 bokse. Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Hvad var det bedste ved at være i børnegruppen? Skriv her: Hvad var det dårligste ved at være i børnegruppen? Skriv her: Synes du, at børnegruppen skal mødes flere gange end I har gjort? Sæt et kryds i en af de 2 bokse. Ja Nej det var tilpas med 10 gange Flere spørgsmål på bagsiden Forstår du din mors eller fars problemer bedre, efter du har været i børnegruppen? 21

22 Sæt et kryds i en af de 4 bokse. Ja - meget Ja - lidt Nej - det er som før Det ved jeg ikke Har du fået det bedre af at være med i børnegruppen? Sæt et kryds i en af de 4 bokse. Ja - meget Ja - lidt Nej - det er som før Det ved jeg ikke Synes du, at andre børn skal gå i en børnegruppe, hvis deres forældre har problemer? Sæt et kryds i en af de 3 bokse. Ja Nej Det ved jeg ikke Ved du nu nok om, hvor du kan få hjælp, hvis du får brug for det? Sæt et kryds i en af de 2 bokse. Ja Nej TAK for dine svar! Her kan du skrive andre kommentarer, men du behøver det ikke: 22

23 Bilag 2: Fokusgruppe interviewguide. Gruppeledere Faktuelle spørgsmål Beskriv rammerne for gruppeforløbet (antal samlinger, samlingernes varighed o.l.). Var der dele af rammerne som fungerede særlig godt? Hvordan? Hvorfor? Var der dele af rammerne som fungerede dårligt? Hvordan? Hvorfor? Giv en kort beskrivelse af hvilke børn der deltog i gruppeforløbet. Beskriv hvilke aktiviteter der foregik i gruppen fra gang til gang. Hvilke øvelser/aktiviteter fungerede særlig godt? Hvordan var fremmødet? Effekt Tilegnede børnene sig den viden om forældrenes problemstillinger, som I prøvede at give dem? Kunne der undervejs i gruppeforløbet spores ændringer i børnenes personlige trivsel? Hvor og hvordan? Udviklede børnene en bedre evne til at tackle de sociale og personlige problemstillinger, der kan opstå hos barnet i samværet med en psykisk syg, misbrugende forælder? Har gruppeforløbet (inkl. familiesamtaler) medført større åbenhed i familierne om forælderens problemer? Blev forældrenes indledende forventninger og behov indfriet? Hvilke især? Hvilke ikke? Har børnene fået skabt nogen nye positive relationer i gruppen, gennem gruppeforløbet? Gruppelederne Hvor har jeres funktion som gruppeledere fungeret godt? Hvilke justeringer kunne med fordel gennemføres ved et næste gruppeforløb? Hvilke erfaringer har I med suppleant-ordningen? Hvordan fungerede samarbejdet mellem de fire gruppeledere? 23

24 Bilag 3: Fokusgruppe interviewguide. Børn Indholdet i børnegrupperne Er der noget af det vi har lavet eller talt om i børnegruppen, som har været særlig vigtig for Jer? Hvad? Hvorfor? Synes I, der er noget som skulle have været anderledes i børnegruppen? Har der været for meget eller for lidt leg? Har de voksne snakket for meget eller for lidt? Var møderne for lange, for korte eller tilpas? Hvad tror I, I vil huske fra børnegruppen om 3 år? Børnegruppens umiddelbare effekt Hvad er det vigtigste, I har lært af at være med i børnegruppen? Er der noget, der er blevet anderledes for Jer, efter at I har været med i børnegruppen? I forhold til Jeres forældre? Hvad? I forhold til skolen? Hvad? I forhold til venner og kammerater? Hvad? Hvad tror I det skyldes? Har I lært noget nyt om Jeres forældres problemer? Hvad? Vil I gerne lære mere? Om hvad? Hvorfor? Har I fået snakket nok om det der kan være svært, når forældre har problemer? Fremtidens børnegrupper Vil I anbefale andre børn at deltage i en børnegruppe? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvis I nu forestiller Jer, at I skulle fortælle et andet barn om gruppen, hvad vil I så fortælle? Hvordan skal fremtidens børnegrupper se ud for at være rigtig gode? 24

25 Bilag 4: Spørgsmål til første familiesamtale Deltagere i første familiesamtale: På hvilken måde tænker du, at det vil være hjælpsomt for dit barn at deltage i gruppen? Barnet inviteres til at supplere forældrenes svar Hvad tror du især, at dit barn har brug for at tale med andre om? Barnet inviteres til at supplere forældrenes svar Hvilken betydning forestiller du dig, at det kan have for dit barn at møde andre børn, hvis mor eller far har lignende vanskeligheder? Barnet inviteres til at supplere forældrenes svar På hvilken måde tænker du, at det vil være hjælpsomt for jeres familie, at dit barn deltager i gruppen? Barnet inviteres til at supplere forældrenes svar 25

26 Bilag 5: Spørgsmål til tredje og sidste familiesamtale Inden familiesamtalen gennemlæses noterne fra den pågældende families 1. familiesamtale. Ved starten af sidste familiesamtale udleveres en kopi af noterne til familien og de gennemgås (sammen med familien). I relevant omfang spørges ind til hvorvidt og hvordan de udtalte forventninger er blevet indfriet. Efterfølgende stilles forældrene overfor flg. spørgsmål (hvis en besvarelse ikke allerede er sket i den indledende samtale). Børnegruppens umiddelbare effekt på barnet Har børnegruppen været nyttig for dit barn? Hvordan? Hvordan kan du se det? Kan du mærke nogen forandring hos dit barn fra før børnegruppen til efter børnegruppen? Hvilke? Tror du der er noget i børnegruppen som især har haft betydning for dit barn? Hvad? Har Jeres barns deltagelse i børnegruppen ført til mere snak blandt Jer og barnet? Fremtiden Tror du at dit barn har brug for mere støtte/hjælp, når gruppen stopper? Hvis; hvilken hjælp kunne så hjælpe ham/hende? Om familiesamtalerne Hvad synes du om de familiesamtaler som vi har holdt med Jer? Har der været for mange eller for få? Har I savnet noget i samtalerne? Har I følt jer godt behandlet og forstået? Pjecen Hvad synes I om den pjece som I fik om børnegruppen? Gav pjecen Jer de oplysninger som I havde brug for? Hvordan kunne pjecen eventuelt gøres bedre? Vores samarbejde med Jer forældre Hvordan har du oplevet samarbejdet med os før og under gruppeforløbet? Vil du anbefale andre forældre at deres børn skal deltage i en børnegruppe? Andre kommentarer? 26

27 Bilag 6: Praktisk information om Børnegruppen 27

28 Bilag 7: PR-flyer for børnegruppen 28