Dine rettigheder til social sikring. i Litauen

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Litauen

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...17 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...21 Kapitel IX: Familieydelser...22 Hvornår har du ret til familieydelser?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...23 Kapitel X: Arbejdsløshed...24 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...24 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...27 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...27 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...29 Kapitel XII: Langtidspleje...30 Hvornår har du ret til langtidspleje?...30 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...31 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...32 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning De litauiske socialsikringsydelser dækker følgende: sundhedsydelser, sygdom og moderskab (faderskab) arbejdsulykker og erhvervssygdomme ydelser ved dødsfald invalidepension alderspension, efterløn, efterladtepension arbejdsløshed familieydelser. Hovedforudsætningen for, at man kan være omfattet af den sociale sikringsordning er, at man er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og betaler bidrag. Den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet og dens lokale kontorer indskriver disse personer i socialforsikringsregisteret. Alle grene af den litauiske socialsikring er obligatoriske for arbejdstagere, mens kun nogle af dem (pension, sundhedsydelser, moderskab og faderskab) er obligatoriske for selvstændige erhvervsdrivende. Sidstnævnte kan frivilligt tilslutte sig andre grene. Selvstændige erhvervsdrivende er ikke automatisk omfattet af en sygeforsikring (men de kan forsikre sig ved at tegne en frivillig sygeforsikring). De er ikke automatisk omfattet af en forsikring, der dækker arbejdsulykker, erhvervssygdomme og arbejdsløshed, men de er automatisk forsikret med hensyn til grundpension og tillægspension, bortset fra selvstændige ejere af individuelle forretningslicenser, som kun er forsikret med hensyn til grundpensionen. Sygeforsikringen (dvs. hovedsagelig naturalydelser, ikke sygedagpenge) er obligatorisk for alle, der er bosiddende i Litauen. Pensions- og sygeforsikringsordningerne er forskellige for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende (ydelserne er de samme for alle, men bidragene varierer). Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikringen i Litauen administreres hovedsageligt af følgende institutioner: social- og arbejdsministeriet (Socialinės apsaugos ir darbo ministerija). Det har til opgave at udvikle og indføre et effektivt system for social bistand, socialforsikring og beskæftigelse i overensstemmelse med EU's standarder for at forbedre socialsikringen for de litauiske indbyggere. Det udformer politikker og lovgivningsforslag for hele socialsikringsområdet (dog ikke sundhedsydelser) den nationale socialforsikringsfond (Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra) under arbejds- og socialministeriet og dens lokale kontorer har ansvaret for forsikringsordningerne, dvs. ordningerne vedrørende pensioner, syge- og barselsdagpenge (kontantydelser), arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet har også ansvaret for Juli

5 opkrævningen af bidrag til alle ordningerne og overførsel af disse bidrag til den nationale sygeforsikringskasse (Valstybinė ligonių kasa), den nationale arbejdsformidling (Lietuvos darbo birža) og de private pensionsfonde den litauiske arbejdsformidling (Lietuvos darbo birža prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos) under arbejds- og socialministeriet og dens lokale kontorer træffer foranstaltninger mod arbejdsløshed de kommunale enheder for social bistand har ansvaret for størstedelen af ydelserne uden for forsikringsordningen (familieydelser) og sociale tjenesteydelser sundhedssystemet forvaltes af sundhedsministeriet (Sveikatos apsaugos ministerija) og herunder af den nationale sygeforsikringskasse (Valstybinė ligonių kasa prie Sveikatos apsaugos ministerijos) under sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet varetager den nationale administration på sundhedsområdet og gennemfører den nationale politik på dette område. Den nationale sygeforsikringskasse under sundhedsministeriet administrerer budgettet for den obligatoriske sygeforsikringsfond, betaler sygeforsikringsinstitutterne via de territoriale patientfonde (teritorinės ligonių kasos) for de ydelser, der er leveret til de forsikrede (naturalydelser ved sygdom og barsel) og sikrer kvalitetskontrol af sundhedsydelserne. Finansiering De litauiske sociale sikringsordninger finansieres hovedsagelig via bidrag (fra de forsikrede og fra arbejdsgiverne) og via skatten. Grundbidraget, som betales af arbejdsgiveren, er på 30,8 % af den samlede bruttoindkomst for alle socialsikringsområder (med undtagelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme), hvor arbejdsgiveren betaler 27,8 %, og grundbidraget, som betales af arbejdstageren, er 9,0 %. Således kommer det samlede bidragsprocent for al risiko (bortset fra arbejdsulykker og erhvervssygdomme) op på 39,8 %. Staten betaler bidrag for nogle persongrupper (delvis deltagelse i finansieringen), navnlig børn. I henhold til den litauiske lovgivning varierer bidragene til forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme alt efter arbejdsbetingelserne og betales udelukkende af arbejdsgiveren. Det daglige referencebeløb, som er på mellem 0,18 % og 1,8 %, beregnes på grundlag af bruttoindkomsten. Ydelserne ved dødsfald og familieydelserne er ikke baseret på bidrag. De udgør en del af den generelle ordning, som gælder for alle, der er bosiddende i Litauen. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle indbyggere er garanteret akut lægehjælp. De forsikrede har ret til andre sundhedsydelser, idet forsikringen afholder størstedelen af udgifterne til behandling. Personer, der ikke betaler obligatoriske bidrag, og som ikke er forsikret af staten, skal selv afholde udgifterne til behandling. Det er muligt at tegne en frivillig sygeforsikring ud over den obligatoriske forsikring. Hvad dækker ordningen? Udgifterne til følgende ydelser dækkes over den obligatoriske sygeforsikrings budget: helbredende lægehjælp rehabilitering sygepleje sociale tjenesteydelser i tilknytning til individuel lægebehandling lægeundersøgelser. Lægehjælp er normalt gratis. Der findes en prisliste over de sundhedsydelser, som den forsikrede selv skal betale. Det gælder f.eks. aborter (undtagen når de sker efter lægeanvisning), manuel terapi og plastikkirurgi. Tandlægebehandling er delvist omfattet for voksne (de betaler selv en del), mens den er gratis for børn under 18 år. Udgifterne til tandproteser dækkes for handicappede og pensionister. Lægemidler, som er opført på den officielle liste, refunderes ved ambulant behandling fuldstændigt for følgende persongrupper: børn under 18 år personer, der er uarbejdsdygtige, eller personer, der har nået pensionsalderen, og hvis særlige behov er stort. Denne refusion beløber sig til 100 %, 90 %, 80 % eller 50 % for personer, der lider af bestemte sygdomme (speciel liste). Refusionssatsen for pensionister, personer i invalidegruppe 2 eller personer, der har fået konstateret % uarbejdsdygtighed, samt andre, der modtager pension fra socialforsikringen (Šalpos pensija), er 50 %. Prisen på medicin til hospitalsindlagte forsikrede indregnes i referenceprisen for hospitalsbehandling. Proteser, intraokulære linser og høreapparater, der indkøbes af den nationale patientfond (Valstybinė ligonių kasa), er gratis for de forsikrede. En person, der ønsker en anden model end den, der tilbydes, skal selv betale den fulde pris herfor. Den nationale sygeforsikringskasse refunderer delvist en persons udgifter til øresneglsimplantater, høreapparater og endoproteser (de skal betale for forskellen mellem den pris, som den nationale sygeforsikringskasse betaler for det tilsvarende udstyr, og prisen i handelen). Juli

7 Ophold på sanatorier betales af patienterne på grundlag af officielle basispriser. Behandling af børn under 7 år eller handicappede børn under 18 år refunderes med 90 %. Udgifterne til revalidering refunderes fuldt ud for børn under 18 år, handicappede, hvis erhvervsevne er nedsat med %, og rekonvalescenter efter en alvorlig sygdom (ifølge den officielle liste), som henvises af en læge. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Alle forsikrede har frit lægevalg og kan frit vælge en sundhedsinstitution på alle niveauer. De skal vælge en praktiserende læge, der er opført på listen over praktiserende læger. Kun de praktiserende læger kan henvise den forsikrede til en specialist. Konsultationer hos specialister er gratis, når patienten får en henvisning hos en praktiserende læge. Kun konsultationer hos specialister i hud- og kønssygdomme kan foretages uden en henvisning. De kan ligeledes sammen med specialisterne anbefale en hospitalsbehandling. Dette system gælder ikke akut behandling. Juli

8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygedagpengeforsikring er obligatorisk for alle arbejdstagere og dermed ligestillede personer. Minimumsforsikringsperioden er på 3 måneder inden for de seneste 12 måneder eller mindst 6 måneder inden for de seneste 24 måneder. Sygedagpengene udbetales til forsikrede, der: bliver syge bliver i hjemmet for at passe et familiemedlem har behov for behandling på et protese-/ortopædhospital ikke må arbejde som følge af karantæne, eller bliver i hjemmet for at tage sig af børn, der ikke må komme i daginstitution af samme årsager. er en forælder, der passer et barn, mens den anden forælder er på barsels- /fædreorlov, men ikke selv kan passe barnet på grund af egen sygdom. Ydelserne kan ikke udbetales til personer: der kommer til skade, mens de begår en lovovertrædelse der selv har skadet deres helbred hvis sygdom skyldes alkohol- eller stofmisbrug (med mindre de er frivilligt indlagt på et hospital for at modtage en behandling for deres misbrug). Hvad dækker ordningen? Støttebeløbet Forsikrede personer har ret til ydelserne fra den første sygedag. De to første dage betaler arbejdsgiveren mindst 80 % (og højst 100 %) af arbejdstagerens lønkompensation (Kompensuojamasis uždarbis). Efter de to første dage betales 40 % og efter den 7. dag 80 % af den gennemsnitlige månedlige lønkompensation af den regionale gren af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet. Den månedlige lønkompensation er lig gennemsnittet af den forsikrede persons indtægt i de sidste tre måneder forud for den måned, hvor sygdommen opstod. Den kan højst være 3,2 gange den garanterede gennemsnitlige statsgaranterede indkomst i det pågældende år (selv om bidragene betales af hele lønnen). Ydelserne er på mindst 25 % af den statsgaranterede indkomst i det pågældende år (einamųjų metų draudžiamosios pajamos). Ydelsesperioden Lægeerklæringen kan forlænges i en bestemt periode (mindst 4 måneder, dvs. 122 kalenderdage i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed). I nogle tilfælde kan denne periode forlænges til 244 dage, hvis uarbejdsdygtigheden var periodevis, som når en person lider af tuberkulose i 12 måneder). Hvis personen ikke er rask efter udløbet af denne periode, skal man henvende sig til kontoret for vurdering af invaliditet og Juli

9 erhvervsevne (Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba), der fastlægger invaliditetsgraden. Arbejdstagere, der er blevet konstateret invalide, og som modtager en pension fra den nationale socialforsikring for deres tabte erhvervsevne (Neteko darbingumo pensija) kan modtage dagpenge i op til 90 dage om året. Denne restriktion gælder ikke arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Når en person frivilligt lader sig indlægge for at følge en behandling for alkohol- eller stofmisbrug, kan denne modtage en ydelse i anledning af sygdom i højst 14 dage. Maksimal varighed af ydelser til personer, der passer et familiemedlem: voksne: 7 dage ad gangen i forbindelse med en sygdom børn under 14 år: 14 dage ad gangen i forbindelse med en sygdom børn under 7 år, der er indlagt på hospitalet: under hele behandlingsforløbet, dog højst 120 dage om året børn under 18 år, der lider af en onko-hæmatologisk sygdom, som har gennemgået en kompliceret operation eller et traume, eller som er blevet forbrændt: under hele behandlingsforløbet, dog højst 120 dage om året en forælder, der passer et barn, mens den anden forælder er på barsels- /fædreorlov, men ikke selv kan passe barnet på grund af egen sygdom: 14 dage. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Det er forsikringsgiverne (arbejdsgivere, offentlige og kommunale virksomheder, institutioner, organisationer) eller de regionale grene af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet, der udbetaler ydelserne ved sygdom. De udbetales, hvis der fremlægges en lægeerklæring eller andre relevante dokumenter. Juli

10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder har ret til barselsdagpenge, når de har været forsikret i mindst 12 ud af de sidste 24 måneder forud for barselsorloven. Der kræves ikke en minimumsforsikringsperiode for personer, som er op til 26 år, og når perioden mellem færdiggørelsen af uddannelse og tegningen af forsikring er under tre måneder. I den første tid udbetales ydelsen til både moderen (moderskabsydelse, Motinystės pašalpa) og til faderen (faderskabsydelse, Tėvystės pašalpa). Derefter kan der udbetales en supplerende ydelse til enten moderen eller faderen, der har taget forældreorlov. Disse naturalydelser er omfattet af den obligatoriske graviditets- og barselsforsikring. Hvad dækker ordningen? Kontantydelser Ydelsen udbetales under barselsorloven i 70 kalenderdage inden fødslen og i 56 dage efter fødslen. Hvis der tilstøder komplikationer i forbindelse med fødslen, eller hvis der fødes mere end et barn, kan ydelserne udbetales i op til 70 dage efter fødslen. Ydelsen svarer til fuld lønkompensation (Kompensuojamasis uždarbis) (100 %) og bør ikke være under en tredjedel af den statsgaranterede indkomst for det pågældende år. Faderskabsydelse udbetales til faderen indtil udgangen af den første måned efter barnets fødsel og udgør 100 % af faderens lønkompensation. Barsels-/faderskabsydelse betales til den forælder, der er fraværende fra arbejdet for at passe barnet. Beløbet afhænger af den udbetalingsperiode, som forælderen har valgt: hvis den forsikrede person vælger at modtage ydelsen indtil barnet bliver 1 år, udgør ydelsen 100 % af modtagerens lønkompensation. Hvis personen vælger at modtage ydelsen indtil barnet bliver 2 år, udgør ydelsen 70 % og 40 % af modtagerens lønkompensation indtil barnets hhv. 1. og 2. fødselsdag. I tilfælde af flerbarnsfødsler udgør ydelsen 100 % af lønkompensationen. Den kan ikke være mindre end en tredjedel af den statsgaranterede indtægt i det pågældende år. Lønkompensationen kan højst være 3,2 gange den statsgaranterede indkomst det pågældende år(selv om bidragene betales af hele bruttolønnen). Svangerskabsydelsen (Vienkartinė išmoka nėščiai moteriai) er på 260 LTL (75 EUR) og svarer til to gange socialforsikringens grundydelse (Bazinė socialinė išmoka). Den udbetales til gravide kvinder, der ikke er berettiget til ydelser ved svangerskab i de 70 dage inden fødslen. Juli

11 Naturalydelser Naturalydelserne ved svangerskab og barsel omfatter lægebehandling, behandling på hospital eller fødeklinik, behandling, der ydes af en børnelæge eller en familielæge, lægemidler og apparater osv. Hvordan får du adgang til barselsydelser? De regionale grene af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet udbetaler ydelserne ved svangerskab og barsel og moderskabs- /(faderskabs-)ydelserne, hvis den pågældende fremlægger de krævede dokumenter. Disse dokumenter kan også sendes via Internet Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invaliditetsforsikringsordningen er obligatorisk for arbejdstagere og for selvstændige erhvervsdrivende, hvis de angiver deres indkomst som arbejdsindkomst. Den finansieres via bidrag, dækker den erhvervsaktive befolkning (arbejdstagere og selvstændige), og der udbetales pensioner bestående af en grunddel (fast sats) og en supplerende del (indtægtsbestemt). Hvem kan anmode om ydelserne? Alle, der har et handicap, eller som har en arbejdsevne under 55 %, modtager en invalidepension (Neteko darbingumo pensija) eller social pension (Šalpos pensija). Der er tre invaliditetsgrader for børn under 18 år (dog ikke dem, der er eller har været omfattet af en national socialforsikringsordning): alvorlig, moderat og let invaliditet. Tabet af erhvervsevne for voksne og børn under 18 år, der er (eller har været) forsikret i henhold til en national socialforsikringsordning, fastsættes på grundlag af lægefaglige, funktionelle, faglige og andre kriterier, der indgår i vurderingen af den pågældendes erhvervsevne og beskæftigelsesmuligheder. Tabet af erhvervsevne udtrykkes som en procentdel i forhold til 100 %: Tabet af erhvervsevne anses for at være fuldstændigt, når det ligger mellem 75 og 100 %. Det anses for at være delvist, når det ligger mellem 60 og 70 %. Det anses for at være delvist, når det ligger mellem 45 og 55 %. Der findes en beregningsskala for de særlige behov, personer, der har nået pensionsalderen, har. Invalidepensionen udbetales fra den dag, ansøgningen indgives, og indtil pensionsalderen. Betingelser for berettigelse For delpensionen (Dalinë pensija) afhænger minimumsforsikringsperioden af personens alder på det tidspunkt, hvor invaliditeten opstår: under 22 år: 2 måneder under 23 år: 4 måneder under 24 år: 6 måneder. Den krævede minimumsforsikringsperiode stiger med 2 måneder pr. år, indtil personen fylder 38 år (krævet minimumsforsikringsperiode på 3 år) og med 6 måneder pr. år indtil det fyldte 62. år (krævet minimumsforsikringsperiode 15 år). For den fulde pension (Visa pensija) afhænger den obligatoriske forsikringsperiode, der er nødvendig for at opnå en fuld pension, også af modtagerens alder: Juli

13 under 24 år: 1 år mellem 24 og 38 år: Den krævede periode stiger med 4 måneder pr. ekstra år over 38 år: Den krævede periode stiger med et år pr. ekstra år, men kan ikke overstige den obligatoriske forsikringsperiode for alderspension (Senatvës pensija). Der tages hensyn til følgende ikke-bidragspligtige perioder: Perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, rehabiliteringsydelse, ydelser for tabt erhvervsevne og arbejdsløshedsunderstøttelse. Endvidere er visse personkategorier forsikret af staten. Disse perioder indgår i beregningen af pensionsrettighederne: personer, der passer et barn under 3 år alle personer, der tager sig af en fuldstændig invalid person personer, der aftjener værnepligt ægtefæller til diplomater, der opholder sig i udlandet gejstlige og andre ansvarlige for alle traditionelle religiøse samfund og andre, der er anerkendt af staten, i den periode, de udøver deres hverv nonner/munke i den periode, hvor de arbejder i klostre. Hvad dækker ordningen? Invaliditetsydelsernes størrelse Følgende faktorer er afgørende for ydelsernes størrelse: varigheden af den socialforsikring, der er erhvervet i forbindelse med arbejde i henhold til en ansættelseskontrakt den periode, der er gået mellem invaliditetens indtræden og pensionsalderen de indtægter, der har dannet grundlag for betaling af pensionsforsikringsbidrag. Invalidepensionen ved tab af erhvervsevne (Netekto darbingumo pensija) består af to dele: grundpensionen og den supplerende pension. Grundpension Beløbet er baseret på socialforsikringens grundpension. Følgende satser gælder for invalide, der har været forsikret i den krævede forsikringsperiode: % tabt erhvervsevne: 150 % af socialforsikringens grundpension % tabt erhvervsevne: 110 % af socialforsikringens grundpension % tabt erhvervsevne: 60 % af socialforsikringens grundpension. Tillægspension Denne pension udbetales kun til personer, der kan bevise, at de har indbetalt bidrag i den nationale socialforsikringsperiode i henhold til en ansættelseskontrakt. Denne periode beregnes frem til den dato, hvor invaliditeten opstod, og lægges sammen med det antal år, der resterer, inden den forsikrede når pensionsalderen. Hvis personen ikke har betalt bidrag i den nationale pensionsforsikringsperiode, der kræves for at kunne modtage en invalidepension, reduceres det resterende antal år proportionalt. Når forsikringsperioden er blevet beregnet, anvendes beregningsformlen for alderspensionen (Senatvės pensija). Juli

14 Handicappede kan under hensyntagen til deres særlige behov, tildeles yderligere kompensation for udgifter til behandling og pleje. Tilbagevenden til et erhvervsaktivt liv Der findes lægelige, faglige og sociale revalideringsmuligheder for invalide: faglig revalidering som f.eks. forøgelse af personens arbejdsevne, faglige kompetence og evne til at deltage på arbejdsmarkedet takket være uddannelse, sociale, psykologiske, revalideringsmæssige og andre midler. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Niveauet af handicap eller arbejdsevne fastlægges af kontoret for vurdering af invaliditet og erhvervsevne under arbejds- og socialministeriet (Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos). Ydelsen udbetales af den lokale afdeling af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet (Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra. Juli

15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspensionsordningen er obligatorisk for arbejdstagere og for selvstændige erhvervsdrivende, hvis de angiver deres indkomst som arbejdsindkomst. Den finansieres via bidrag, dækker den erhvervsaktive befolkning (arbejdstagere og selvstændige), og der udbetales pensioner bestående af en grunddel (fast sats) og en supplerende del (indtægtsbestemt). Betingelser for berettigelse Der skal være indbetalt bidrag til forsikringen i mindst 15 år. For at være berettiget til fuld pension skal man have indbetalt bidrag i 30 år. Perioder, hvor modtageren får sygedagpenge, barselsdagpenge, revalideringsydelse og arbejdsløshedsunderstøttelse, medregnes. Endvidere er visse personkategorier forsikret af staten. Den normale pensionsalder er på 62 år og 8 måneder for mænd og 60 år og 4 måneder for kvinder. Pensionsalderen øger med 4 måneder hvert år for kvinder, og med 2 måneder for mænd, indtil den når 65 år for begge køn i Det er muligt at udskyde sin anmodning om pension i op til 5 år. Pensionen øges med 8 % af det beløb, der beregnes på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, for hvert supplerende arbejdsår efter den lovbestemte pensionsalder. Denne procentdel kan ændres ved beslutning truffet af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet (Valstybinio socialinio draudimo fondo prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos). Hvad dækker ordningen? Alderspensionen består af to dele: grundpensionen og den supplerende pension. Grundalderspensionen svarer til 110 % af grundpensionen og er ens for alle forsikrede, der har indbetalt alderspensionsbidrag til den nationale socialforsikring i den krævede periode (for dem, der ikke har indbetalt bidrag i denne periode, nedsættes grundpensionen proportionalt). Den supplerende alderspension beregnes for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der har været forsikret med henblik på denne. Den fulde alderspension beregnes efter en særlig formel, hvor ansøgerens bidragsperiode og tidligere indkomst tages i betragtning. For en person, der modtager flere pensioner (2. søjle) nedsættes den supplerende alderspension fra socialforsikringen med en sammenlægningssats og på grundlag af satserne for de supplerende pensionsbidrag til socialforsikringens alderspension. Regeringen kan træffe beslutning om at hæve grundpensionen. Den supplerende pension tilpasses afhængigt af den statsgaranterede indkomst i det pågældende år. Juli

16 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgningen sendes til den lokale afdeling af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet (Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra). Juli

17 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? I henhold til forsikringsordningen for efterladtepension (Našlių pensija) udbetales der ydelser knyttet til afdødes pensionsrettigheder til de efterladte til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Der gælder forskellige regler for pensioner, som skal udbetales før og efter den 1. januar Denne beskrivelse omhandler primært reglerne for pensioner, der skal udbetales efter den 1. januar Yderligere oplysninger om alderspension fås hos den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet. Modtagere af efterladtepension omfatter: Efterlevende ægtefæller børnene, herunder plejebørn og stedbørn, hvis de ikke allerede modtager en efterladtepension efter en af deres biologiske forældre. Betingelser På dødstidspunktet skal de forsikrede personer have været berettiget til en invalidepension eller en alderspension fra den statslige socialforsikring, og de skal have indbetalt det krævede minimumsantal bidrag til den statslige pensionsforsikring eller tilsvarende bidrag, der er nødvendige for at kunne opnå en passende pension ved at arbejde i virksomheder, kontorer eller organisationer i Litauen, EU's medlemsstater eller EØS-landene (dog ikke politiske fanger og rehabiliterede deporterede personer, for hvem de år, de var ulovligt fængslet eller deporteret, lægges til deres bidragsperioder under socialforsikringen). Betingelserne for den efterladte ægtefælle er, at: enken eller enkemanden har nået pensionsalderen, uden at der tages hensyn til dennes alder på tidspunktet for ægtefællens død enken eller enkemanden er helt eller delvist uarbejdsdygtig og opfylder en af nedenstående betingelser: uarbejdsdygtigheden skal være anerkendt på tidspunktet for ægtefællens død eller inden for 5 år efter denne uarbejdsdygtigheden skal have været anerkendt, mens han/hun tog sig af afdødes børn en enke eller enkemand, der ikke har børn med den afdøde ægtefælle, har kun ret til pension, hvis der er gået mindst 1 år, siden ægteskabet blev registreret i henhold til den procedure, der er gældende på datoen for ægtefællens død. Hvis enken eller enkemanden gifter sig igen, mister hun/han retten til efterladtepensionen. Der er fastsat aldersgrænser for børnene: indtil de er fyldt 18 år for studerende på fuld tid i visse undervisningsinstitutioner, indtil de får en eksamen eller fylder 24 år Juli

18 for personer, der er erklæret invalide, inden de fylder 18 år, er der ingen aldersgrænse. Begravelseshjælp Begravelseshjælp (Laidojimo pašalpa) er en universel, ikke-bidragspligtig ydelse, der udbetales, når personer, der er fastboende i landet, højtkvalificerede tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Litauen på grund af arbejde, eller personer med flygtningestatus dør, eller når et barn er dødfødt (efter mindst 22 ugers graviditet). Se afsnittet om ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme for flere oplysninger om denne ydelse. Hvad dækker ordningen? Efterladtepensionen (Našlaičio pensija)) er en fast ydelse svarende til grundpensionsbeløbet, som Republikken Litauens regering har godkendt [i øjeblikket 70 LTL (20 EUR)]. Børnepensionen (Našlaičio pensija) beregnes på grundlag af invalidepensionen (Netekto darbingumo pensija) eller alderspensionen (Senatvės pensija). Den svarer til 50 % af den statslige sociale invalidepension, som afdøde måtte have modtaget som følge af nedsat erhvervsevne med %, hvis afdøde ikke havde nået pensionsalderen, eller af den statslige socialforsikrings alderspension, som afdøde ville have haft ret til, hvis han/hun havde nået pensionsalderen. Hvis to eller flere børn (adopterede eller ej) har ret til pension, fordeles denne mellem dem i lige store dele, der til sammen ikke kan overstige 100 % af afdødes pensionsbeløb. Hvis begge forældre er døde, udbetales børnepensionen for hver af de afdøde forældre. Efterladtepension betales til børn, som ikke har ret til højere eller tilsvarende pensioner fra socialforsikringen, og udgør et beløb svarende til en halv almindelig pension. Hvis fire eller flere børn (herunder adopterede børn) af en afdød har ret til at modtage en sådan pension, udbetales der efterladtepension svarende til 1,5 almindelige pensioner i lige store dele til alle børn (herunder adopterede børn) af den afdøde. Begravelseshjælp Begravelseshjælp (Laidojimo pašalpa) udgør et beløb, der svarer til otte gange den grundlæggende socialydelse (Bazinė socialinė išmoka), som fastsættes af regeringen. Den grundlæggende socialydelse er 130 LTL (38 EUR), begravelseshjælpen svarer således til LTL (301 EUR). Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgningen sendes til den lokale afdeling af den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet (Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra. Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Denne socialforsikringsordning finansieres hovedsageligt via arbejdsgivernes bidrag. Der udbetales indtægtsbestemte ydelser til alle arbejdstagere. Modtagerne er arbejdstagere og dermed ligestillede personer. Det er ikke muligt at tegne en frivillig forsikring i tilknytning til grundordningen. Selvstændige erhvervsdrivende kan forsikre sig frivilligt mod arbejdsulykker i private forsikringsselskaber. Følgende risici er omfattet: Arbejdsulykker: en ulykke, der sker på arbejdspladsen, og som medfører delvis eller fuld invaliditet hos arbejdstageren eller dennes død. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Ulykker, der sker på vejen mellem hjemmet og arbejdet. Erhvervssygdomme: Listen over erhvervssygdomme blev fastlagt ved regeringsdekret af 30. november Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Ydelserne under ordningen omfatter: Ydelser (naturalydelser og kontantydelser) ved midlertidigt tab af erhvervsevne. Ydelser ved permanent tab af erhvervsevne. Ydelser i tilfælde af dødsfald. Hvem kan anmode om særlige ydelser i tilfælde af dødsfald? Enker og enkemænd kan anmode om en forsikringsydelse, hvis de blev forsørget af afdøde på tidspunktet for dødsfaldet, og: hvis de ikke arbejder eller passer børn (herunder adopterede børn), børnebørn, afdødes brødre og søstre, der er under 8 år hvis de har nået pensionsalderen, eller hvis de er handicappede (de er kun berettigede til ydelsen i den periode, deres handicap varer). Hver enkelt modtager får en ydelse svarende til den periodiske godtgørelse for tabt erhvervsevne, som afdøde måtte have fået, delt med antallet af modtagere plus en. Hvis 4 personer har ret til den, modtager de hver en femtedel af afdødes pension for tabt erhvervsevne. Beløbet udbetales som supplement til andre ydelser. Afdødes børn kan modtage en ydelse, hvis de blev forsørget af afdøde på tidspunktet for dødsfaldet, og de opfylder følgende aldersbetingelser: de er under 18 år, eller de er studerende på fuld tid og er under 24 år. Juli

20 Børnene kan kun modtage godtgørelse for én forælder og kan selv vælge hvilken. Invalide er kun berettiget til pension i den periode, de er invalide. Forældre og andre familiemedlemmer, der forsørges, kan anmode om en godtgørelse, hvis de blev forsørget af afdøde på tidspunktet for dødsfaldet (navnlig forældre, adoptivforældre, brødre og søstre), og: hvis de ikke arbejder eller passer børn (herunder adopterede børn), børnebørn, afdødes brødre og søstre, der er under 8 år hvis de har nået pensionsalderen, eller hvis de er handicappede (de er kun berettigede til ydelsen i den periode, deres handicap varer). Hvad dækker ordningen? Ydelser ved midlertidigt tab af erhvervsevne Naturalydelser De består af: frit læge- og hospitalsvalg samtlige udgifter refunderes af den kompetente institution. Naturalydelsernes varighed er ubegrænset. Kontantydelser Der er ikke nogen karensperiode i forbindelse med kontantydelserne i tilfælde af midlertidigt tab af erhvervsevne. Ydelserne udbetales, indtil personen er helbredt, eller invaliditetsgraden er fastsat. De beløber sig til 100 % af den gennemsnitlige månedsløn, dvs. den gennemsnitlige indtægt i de sidste tre måneder forud for den måned, hvor sygdommen opstod. Det faste kompensationsbeløb for tabt erhvervsevne ligger i størrelsesordenen: 10 % af månedslønnen i de seneste 24 måneder, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 20 %. Dette beløb er 3 gange højere i tilfælde af permanent tabt erhvervsevne 20 % af månedslønnen i løbet af de seneste 24 måneder, hvis tabet af erhvervsevne ligger på mellem 20 og 30 %. Dette beløb er 3 gange højere i tilfælde af permanent tab af erhvervsevne. Ydelser ved permanent tab af erhvervsevne Tabet af erhvervsevne skal være på mindst 30 % for at give ret til erstatning. Kontoret for vurdering af invaliditet og erhvervsevne (Neágalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba) fastsætter tabet af erhvervsevne. Det kan til enhver tid revideres, men lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om regelmæssig revision. Den regelmæssige godtgørelse for tabt erhvervsevne udbetales hver måned. Den beregnes i henhold til en særlig formel. Juli

21 Ydelser i tilfælde af dødsfald De maksimale beløb, der udbetales til alle modtagerne varierer afhængigt af, hvor mange der er. Alle modtagerne får det samme beløb. Den ydelse, der betales til hver af dem, svarer til den godtgørelse for tabt erhvervsevne, som afdøde modtog eller ville have modtaget, delt med antallet af modtagere plus en (hvis der f.eks. er 4 modtagere, får de hver især en femtedel af pensionen). Det faste beløb svarer til 100 gange den statsgaranterede indtægt i det pågældende år i den måned, hvor ydelsen udbetales. Det deles i lige store dele mellem følgende familiemedlemmer til afdøde: ægtefællen børn under 18 år (24 år, hvis de er studerende på fuld tid) afdødes børn født efter dennes død forældre, der ikke arbejder, og som blev forsørget af afdøde på tidspunktet for dødsfaldet. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Den nationale socialforsikringsfond under arbejds- og socialministeriet (Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra) og dens lokale kontorer har ansvaret for forsikringsordningerne, herunder ordningerne for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Du skal sende din ansøgning til dem. Juli

22 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Der er tale om en universel ordning, der finansieres over skatten, og som indebærer, at der udbetales et fast beløb til alle, der har fast bopæl i landet, til udenlandske statsborgere, der er har fast bopæl i Litauen, og som er værge for et barn med litauisk statsborgerskab, og til højtkvalificerede tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Litauen på grund af arbejde. Mindst én af barnets forældre skal tilhøre en af ovenstående kategorier. Barnet skal bo fast hos denne forælder eller skal have permanent opholdstilladelse i Litauen. Barnet skal bo i et af landene i Den Europæiske Union eller i Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. Børn med udenlandsk nationalitet skal bo i Litauen og enten være under værgemål (eller i pleje) i Litauen eller være sikret værgemål (eller pleje) af en kompetent institution i Litauen. Hvad dækker ordningen? Ydelsesbeløbene er baseret på den grundlæggende socialydelse (bazinė socialinė išmoka) (BSB), den tidligere såkaldte garanterede mindsteindtægt. Socialforsikringens grundydelse (BSB) fastsættes af regeringen og er i øjeblikket på 130 LTL (38 EUR) pr. måned. Børnetilskud Børnetilskuddet er på: 0,75 BSB for hvert barn, der opfostres i en familie eller i familiepleje, og som er op til to år gammelt, såfremt den månedlige indtægt pr. familiemedlem er mindre end 1,5 gange beløbet for den statsstøttede indkomst (SSI) (525 LTL eller 152 EUR) 0,40 BSB for hvert barn, der opfostres i en familie eller i familiepleje, og som er mellem to og syv år gammelt (eller mellem to og 18 år gammelt i familier, der opfostrer eller er plejefamilie for tre eller flere børn), såfremt den månedlige indkomst pr. familiemedlem er mindre end 1,5 gange beløbet for den statsstøttede indkomst (SSI) (525 LTL eller 152 EUR). Børneydelse Børneydelsen (Vienkartinė išmoka vaikui) udbetales til en af forældrene (eller en værge) eller til den enlige forælder (eller værge), for hvert eget eller adopteret barn. Ydelsen for hvert barn svarer til 11 BSB (Bazinė socialinė išmoka). Ydelse til enlige forældre Ydelsen til børn, der deltager i førskoleundervisning, kan nedsættes med 50 %. Ydelse til børn af soldater Ydelsen til børn af soldater (Išmoka privalomosios tarnybos kario vaikui) udbetales under den tvungne værnepligt for hvert af soldatens børn. Beløbet svarer til 1,5 gange BSB. Juli

23 Plejeydelse Plejeydelsen [Globos (rūpybos) išmoka] udbetales til barnets værge (person, familie, børnehjem eller en ikke-statslig, statslig eller kommunal børneorganisation), der har fået barnet overdraget i henhold til en retsprocedure. For børn, der er under værgemål i en familie eller en børneinstitution, svarer den månedlige plejeydelse til fire gange BSB for hvert barn eller plejebarn indtil det fyldte 18. år. For hvert barn, der er under værgemål på et børnehjem, udbetales et månedligt tillæg til værgeydelsen [Globos (rūpybos) išmokos tikslinis priedas], der svarer til 4 gange BSB, for at sikre sociale familieaktiviteter på børnehjemmet. Hvis barnet har ret til en børnepension og/eller underholdsbidrag, svarer ydelsen til forskellen mellem 4 gange BSB og disse ydelser. Hvis barnet, når værgemålet ophører, fortsat følger en uddannelse i de fastlagte programmer,eller er forældreløs, modtager barnet fortsat ydelsen under hele uddannelsen, dog højst til det er fyldt 24 år. Denne ydelse udbetales ikke til personer, der har ladet sig indskrive mere end to gange i en skole på samme niveau. Boligydelse (Vienkartinė išmoka įsikurti) Personer, der er i pleje (værgemål), på udløbsdatoen modtager en ydelse svarende til 75 BSB. Barselsdagpengene og barselsydelsen er beskrevet i afnsittet om forældreydelser. Hvordan får du adgang til familieydelser? De kommunale afdelinger for social bistand har ansvaret for størstedelen af familieydelserne. Ansøgninger sendes til dem. Juli

24 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsforsikring (Nedarbo draudimo išmoka) er en social forsikringsordning, der er obligatorisk for alle arbejdstagere. Ydelserne er indtægtsbestemte. Følgende er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse: Alle arbejdstagere, herunder dem, der varetager et valgembede i valgte organisationer, tjenestemænd, nationale politikere, militærpersoner, ansatte i den nationale efterforskningstjeneste og i ministeriet for national sikkerhed. Militærfolk, hvis de har aftjent deres oprindelige tvungne værnepligt eller en anden funktion i det nationale forsvar, eller hvis de er blevet hjemsendt fra disse tjenester efter at have aftjent mindst halvdelen af den krævede tid. Arbejdsløse, der har taget forældreorlov for at passe børn i alderen 1-3 år. Betingelser for berettigelse Betingelserne for at få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse er, at: du er arbejdsløs du er i den erhvervsaktive alder du ikke dagligt følger kurser i undervisningsinstitutioner du har indbetalt bidrag i en minimumsforsikringsperiode du er tilmeldt arbejdsformidlingen du er aktivt arbejdssøgende og er parat til at tage imod det tilbudte arbejde eller deltage i arbejdsmarkedspolitiske aktiveringsforanstaltninger du ikke modtager sygedagpenge og/eller moderskabs-/(faderskabs-) ydelser eller en socialforsikringspension. Minimumsforsikringsperioden er på 18 måneder i løbet af de 3 år, der går forud for registreringen på arbejdsformidlingen. Der findes undtagelser for visse grupper af arbejdsløse, der har betalt bidrag, men som ikke har tilbagelagt den krævede socialforsikringsperiode (hvis de er blevet afskediget på arbejdsgiverens initiativ, uden at det skyldes fejl fra deres side osv.). Der findes ligeledes undtagelser for arbejdsløse, som ikke har indbetalt bidrag. Karensperioden er 7 kalenderdage, eller i det tidsrum, hvor den tidligere ansatte får udbetalt afskedigelsesgodtgørelse, hvis arbejdsløsheden skyldes en fejl fra arbejdstagerens side, er ventetiden 3 måneder. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales ikke, hvis personen: har afvist et arbejde, som han/hun er blevet tilbudt, hvis dette svarede til personens faglige kompetence og helbredstilstand, og hvis arbejdspladsen lå i en rimelig afstand fra personens hjem uden gyldig grund har nægtet at deltage i arbejdsmarkedspolitiske aktiveringsforanstaltninger, der er fastsat i den individuelle handlingsplan Juli

25 uden gyldig grund har undladt at melde sig på arbejdsformidlingen inden for den fastsatte frist for at møde op til et tilbudt arbejde eller deltage i arbejdsmarkedspolitiske aktiveringsforanstaltninger har nægtet at gennemgå en helbredsundersøgelse for at få fastslået sin erhvervsegnethed. Der træffes ingen sanktioner, hvis den arbejdsløse kan gøre gyldige lovfæstede grunde gældende (f.eks. naturkatastrofe, ulykke, en forælders, et barns eller en ægtefælles død osv.). Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsen omfatter et fast element og et variabelt element. Det faste element udgør erstatningsindkomsten (Valstybės remiamos pajamos) (på 350 LTL eller 101 EUR), mens det variable element afhænger af den arbejdsløses tidligere garanterede indkomst. Den maksimale arbejdsløshedsunderstøttelse kan ikke overstige 650 LTL (188 EUR) (indtil den 31. december 2012). Den fulde ydelse udbetales i løbet af de 3 første måneders arbejdsløshed. I de resterende måneder, indtil udbetalingen af denne ydelse ophører, reduceres det variable element med 50 %. Arbejdsløshedsunderstøttelsen kan udbetales sammen med de uddannelsesydelser, den arbejdsløse modtager, når han/hun deltager i en uddannelse. Den kan ikke være mindre end den statslige indkomststøtte, men den kan heller ikke være højere end 70 % af den garanterede indkomst for det pågældende år (einamųjų metų draudžiamosios pajamos) fastsat af regeringen. Den periode, arbejdsløshedsunderstøttelsen (Nedarbo draudimo išmoka) kan udbetales i, afhænger af antallet af arbejdsår: under 25 arbejdsår: 6 måneder arbejdsår: 7 måneder arbejdsår: 8 måneder mere end 35 arbejdsår: 9 måneder. Udbetalingen af arbejdsløshedsunderstøttelsen ophører, hvis modtageren finder lønnet beskæftigelse eller nedsætter sig som selvstændig erhvervsdrivende. Ydelser til ældre arbejdsløse og personer på efterløn Udbetalingerne af arbejdsløshedsunderstøttelse forlænges med to måneder for personer, der er mindre end 5 år fra pensionsalderen. Arbejdsløse, der har været forsikret i 30 år, og som er berettigede til fuld alderspension inden for 5 år, kan ansøge om efterløn i medfør af loven om fremskyndet udbetaling af den nationale socialforsikrings alderspensioner (Valstybinių socialinio draudimo senatvės pensijų išankstinio mokėjimo įstatymas). Juli

26 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Ansøgninger skal indgives til det lokale arbejdsformidlingskontor (Lietuvos darbo birža). Juli

27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Der er to ikke-bidragspligtige hovedordninger for garanti for forsørgelseshjælp: kontantydelser og socialhjælpsydelser. Der findes også visse eksistensminimumsydelser. Kontantydelserne er indtægtsregulerede og bevilges først efter en vurdering af både indkomst og værdi af evt. ejendom. Socialhjælpsydelserne er kun pensionsafhægige. Kontantydelser Kontantydelser (Piniginė socialinė parama) ydes til familier og enlige, som ikke selv kan tilvejebringe tilstrækkelige midler. Personer, der ansøger om kontantydelser, skal først og fremmest selv tilvejebringe så stor indkomst som muligt. Kontantydelser omfatter både socialydelse (Socialinė pašalpa) og godtgørelse af udgifter til varme samt varmt vand og drikkevand (Būsto šildymo išlaidų, karšto ir geriamojo vandens išlaidų kompensacijos). Disse ydelser kan udbetales, hvis den enlige eller mindst én af ægtefællerne/samboerne arbejder, eller hvis de ikke arbejder, fordi de: er fuldtidsstuderende (indtil de bliver 24 år) er pensionister, personer, der er over pensionsalderen, eller handicappede plejer et handicappet eller sygt familiemedlem er tilmeldt det lokale arbejdsformidlingskontor (Lietuvos darbo birža) eller er registreret i en anden medlemsstats som ledige og modtager arbejdsløshedsunderstøttelse (Nedarbo darudimo išmoka) passer et barn under tre år eller under otte år, hvis barnet efter læges anbefaling ikke går i skole eller ikke har mulighed for at komme i børnehave eller skole osv. Socialhjælpsydelser Formålet med socialhjælpsydelserne (Šalpos pensija) er at sikre en minimumslevestandard for særligt socialt udsatte, dvs. handicappede, personer, der har nået pensionsalderen, handicappede eller pensionerede mødre med flere børn og handicappede eller pensionister, der tager sig af handicappede pårørende. Socialhjælpsydelser betales til personer, der ikke har ret til ydelser via den nationale socialforsikringsfond arbejds- og socialministeriet (Valstybinis socialinio draudimo fondo valdyba prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos, SoDra), eller for hvem disse ydelser er meget små. Andre ydelser Siden 1995 er der ikke længere blevet tildelt sociale pensioner, men de udbetales stadig til de personer, som var berettiget til dem før den 1. januar I 2004 blev de indekseret og forhøjet efter godkendelsen af socialforsikringens nye grundpension. Før ændringen i 2004 blev disse pensioner udbetalt efter satsen fra december Juli

28 Befordringsgodtgørelse til personer med nedsat mobilitet Handicappede med mobilitetsproblemer er berettigede til: at modtage en månedlig godtgørelse for befordringsudgifter svarende til 0,25 gange socialforsikringens grundydelse (BSB) en gang hvert sjette år at modtage en godtgørelse til indkøb og tilpasning af et specialkøretøj, svarende til højst 32 gange BSB. Hvad dækker ordningen? Kontantydelser Sociale ydelser Den månedlige ydelse svarer til 100 % af forskellen mellem den faktiske husstandsindkomst for familier eller enlige og den statsstøttede indkomst (Valstybės remiamos pajamos) på 350 LTL (101 EUR) pr. person om måneden for det første familiemedlem, dette gælder også i tilfælde af, at den sociale ydelse er bevilget til et barn (børn), 80 % for det andet familiemedlem, og 70 % for det tredje og alle yderligere familiemedlemmer. Socialydelse tildeles i en periode på tre måneder fra og med den første dag i den måned, hvor ansøgningen indgives, hvis den enlige eller familiemedlemmerne var berettigede på ansøgningstidspunktet. Socialydelsen kan fornys et ubegrænset antal gange, hvis omstændighederne ikke ændres. Godtgørelse af udgifter til varme og varmt vand og drikkevand En familie bør ikke være nødt til at betale mere end 20 % af husstandens indkomst, der overstiger den statsstøttede indkomst [dvs. 350 LTL (101 EUR)] pr. medlem af husstanden, til varme til en bolig i standardstørrelse, 5 % af husstandens indtægt til standardkvaliteten af varmt vand og 2 % af husstandens indtægt til standardkvaliteten af drikkevand. Godtgørelsen tildeles for en periode på tre måneder fra den dag, hvor der søges om godtgørelsen. Familier eller enlige, der ejer en bolig (lejlighed) i en bygning med flere lejligheder, og som er berettiget til godtgørelse af varmeudgifter, kan få godtgjort omkostningerne til et lån, der optages sammen med de andre ejere, til renovering (modernisering) af bygningen. Socialhjælpsydelser Beløbet afhænger af socialforsikringens grundpension, der fastsættes af regeringen, og en koefficient, der kan svinge mellem 0,75 og 2,0 for de forskellige grupper af modtagere (dvs. mellem 270 LTL (78 EUR) og 720 LTL (209 EUR)). Ved fastlæggelsen af støttebeløbet tages følgende faktorer i betragtning: antal fødte og opfostrede børn for mødre (fem eller derunder), den tid, der bruges på at passe en handicappet (15 år eller yngre), den handicappedes alder på den dato, hvor personen anerkendes som handicappet, og handicapgraden. Juli

29 Socialydelsen tildeles fra den dag, hvor du søger om den. Ydelserne kan dog tildeles for perioden op til 12 måneder før indsendelsen af alle dokumenterne angående bevillingen af socialhjælpeydelser til kommunen. De udbetales så længe personen er handicappet, uarbejdsdygtig enten helt eller delvist, efter pensionsalderen og indtil den pågældende persons død. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Kontantydelser og socialhjælpsydelser udbetales af kommunerne, og ansøgninger indgives til dem. Kontantydelser Ansøgeren skal udfylde en ansøgningsformular vedrørende kontantydelser og vedlægge den krævede dokumentation for både indkomst og værdi af evt. ejendom. Der skal træffes afgørelse om bevilling af socialydelse (Socialinė pašalpa) og/eller beregning og udbetaling af godtgørelse senest én måned efter datoen for modtagelse af ansøgningen og alle de krævede dokumenter i henhold til den procedure, der er fastlagt af den kommunale forvaltning. Socialhjælpsydelser Ansøgning og dokumentation, der indgives af ansøgere, undersøges. Der foretages ingen social undersøgelse. Der skal træffes afgørelse om bevilling af socialhjælpsydelse senest 10 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen. Juli

30 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Langtidspleje defineres i lovgivningen som de plejeydelser og sociale ydelser, som er nødvendige for at opfylde et plejebehov. Langtidspleje omfatter også palliativ behandling. Sociale ydelser tilbydes uanset alder, men plejebehovet og behovet for ydelser tages i betragtning. De primære modtagere af sociale ydelser er ældre og handicappede (både børn og voksne). Behovet for sociale ydelser bestemmes ved hjælp af en kombination af principper for samarbejde, deltagelse, kompleksitet, tilgængelighed, social retfærdighed, relevans, effektivitet og omfang. Det fastlægges individuelt på grundlag af personens plejebehov og chance for at udvikle uafhængighed eller kompensere for plejebehov takket være sociale ydelser, der varetager personens interesser og opfylder personens behov. Langvarig lægebehandling med plejeydelser, der er knyttet til individuel sygehjælp, ydes uanset alder, men under hensyntagen til sundhedstilstand, sygdommens forløb og evt. komplikationer. Handicappede kan under hensyntagen til deres særlige behov, tildeles permanent bistand eller permanent sygepleje. Handicappedes særlige behov fastlægges ved hjælp af en godkendt liste over helbredstilstande. Der ydes to former for kontantydelse i den henseende: særlig kompensation for plejeudgifter udbetales i tilfælde af svært handicappede børn, til handicappede med en nedsat arbejdsevne på % og til pensionister, der har behov for permanent pleje særlig kompensation for udgifter til pleje (hjælp) udbetales i tilfælde af svært til moderat handicappede børn, uanset om de har behov for permanent pleje, til handicappede med en nedsat arbejdsevne på mindst 60 % og til pensionister, der har behov for permanent pleje (hjælp). Mens kontantydelser ikke er indtægtsafhængige i tilfælde af langtidspleje på en institution, afhænger berettigelsen til en særlig kompensation af personens evne til at betale for langtidspleje. Hvis personen bruger mindst én tredjedel af det beløb, der er fastlagt for langtidspleje, betales en vis del af ydelsen til institutionen. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Personer, der har behov for hjemmepleje, tilses jævnligt af socialrådgivere fra deres lokale socialforvaltning, som afgør plejebehovet. De primære sundhedsinstitutioner er ansvarlige for levere hjemmeplejeydelserne. Ældre og handicappede kan modtage pleje på dagcentre fra tre timer om dagen og op til fem dage om ugen, eller de kan modtage kortvarig pleje på plejehjem afhængigt af deres konkrete situation. Juli

31 Ophold på døgninstitutioner tilbydes børn, der ikke bliver forsørget af deres forældre, handicappede børn og voksne samt ældre. Kontantydelser Særlig kompensation for plejeudgifter Denne ydelse beløber sig til 250 % af den grundlæggende socialforsikringspension [900 LTL (261 EUR)]. I perioden udgør ydelsen dog 85 % af dette beløb. Særlig kompensation for udgifter til pleje (hjælp) Denne ydelse beløber sig til 50 % eller 100 % af den grundlæggende socialforsikringspension afhængigt af modtagerens kategori [henholdsvis 180 LTL (52 EUR) eller 360 LTL (104 EUR)]. I perioden udgør ydelsen dog 85 % af dette beløb som en midlertidig foranstaltning. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Ansøgningen indgives til kommunens lokale afdeling for social bistand. Behovet for sociale tjenesteydelser, herunder langtidspleje, fastlægges normalt af en socialrådgiver. Det kan også fastlægges af et team af specialister, som består af en socialrådgiver, dennes assistent, en kommunal plejer og en psykolog. Plejeydelsens størrelse afhænger af plejekategorien. Juli

32 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Litauen kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, der forvalter ordningen for social beskyttelse. Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Socialsikrings- og beskæftigelsesministeriet: Socialinės Apsaugos Ir Darbo Ministerija A. Vivulskio st Vilnius Den nationale socialforsikringsfond under socialsikrings- og beskæftigelsesministeriet: Valstybinio Socialinio Draudimo Fondo Valdyba prie Socialinės Apsaugos Ir Darbo Ministerijos (SoDra) Konstitucijos av Vilnius Den litauiske arbejdsformidling under socialsikrings- og beskæftigelsesministeriet: Lietuvos Darbo Birža prie Socialinės Apsaugos Ir Darbo Ministerijos Gelezinio Vilko st. 3a Vilnius Sundhedsministeriet: Sveikatos Apsaugos Ministerija Vilniaus st Vilnius Den nationale sygeforsikringskasse under sundhedsministeriet: Valstybinė Ligonių Kasa prie Sveikatos Apsaugos Ministerijos Europos square 1 LT VILNIUS Juli