Dine rettigheder til social sikring. i Grækenland

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Grækenland

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 8 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...11 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...12 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...13 Hvornår har du ret til barselsydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...14 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...15 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...17 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...18 Hvornår har du ret til aldersydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...20 Kapitel VII: Efterladteydelser...21 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...23 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...24 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...25 Kapitel IX: Familieydelser...26 Hvornår har du ret til familieydelser?...26 Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til familieydelser?...27 Kapitel X: Arbejdsløshed...29 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...29 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...30 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...31 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...31 Hvad dækker ordningen?...31 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...31 Kapitel XII: Langtidspleje...32 Hvornår har du ret til langtidspleje?...32 Hvad dækker ordningen?...32 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...32 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...33 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Hvis du arbejder i Grækenland, har du ret til sociale sikringsydelser på samme vilkår som græske arbejdstagere. De af dine familiemedlemmer, der er bosat i Grækenland, har også ret til samme ydelser som en græsk arbejdstagers familiemedlemmer. For hver enkelt forsikringsinstitution findes der særlige love. De sociale sikringsydelser, betingelserne for at opnå dem og de formaliteter, der skal opfyldes, varierer efter de enkelte forsikringsinstitutioner. Instituttet for socialforsikring, der normalt benævnes IKA-ETAM, er dog landets største socialsikringsinstitution for arbejdstagere og dækker størstedelen af befolkningen. I denne vejledning fokuseres der på den sociale sikring, IKA-ETAM yder. IKA-ETAM omfatter alle lønmodtagere i den private sektor og de lønmodtagere i den offentlige sektor, som har en privatretlig arbejdskontrakt og ikke er omfattet af en anden forsikringsordning. IKA-ETAM dækker ydelser ved sygdom kontantydelser, moderskab og pensioner. Arbejdsløshed og familieydelser sorterer under arbejdsdirektoratet (OAED). Bidragene til OAED opkræves af IKA-ETAM, som derefter overfører dem til OAED. Hvis du har en beskæftigelse, som hører under en anden forsikringsordning, bedes du henvende dig til den pågældende institution. Kontaktoplysninger for de vigtigste forsikrings- og pensionsinstitutioner findes i afsnittet med kontaktoplysninger for instistutioner og relevante internetsider. Ellers kan dit lokale IKA-ETAM-kontor oplyse dig om, hvilken forsikringsordning du tilhører. Hvordan bliver du optaget i IKA-ETAM? Når du første gang får et arbejde, som hører under IKA-ETAM-ordningen, skal du tilmeldes i det kompetente organ eller IKA-ETAM s lokalkontor det sted, du bor. Du skal altid meddele eventuelle ændringer i dine personoplysninger. Derefter giver du din arbejdsgiver en kopi af forsikringsbeviset. Det er et bevis for, at du er dækket af forsikringen, og indeholder også det forsikringsnummer, du har fået tildelt i IKA- ETAM's register. Din arbejdsgiver udfylder de særlige erklæringer med personoplysninger (de såkaldte APD), som han sender til IKA-ETAM på faste datoer. Dit elektroniske "kontoudtog" fra socialsikringen viser din forsikringsstatus (hvor mange dage du har arbejdet og andre forsikringsoplysninger). Når APD-oplysningerne er behandlet elektronisk, ajourføres dit individuelle kontoudtog, og arbejdsgiveren modtager to gange om året en ny udgave, som han giver til arbejdstageren. Når den forsikredes data er ajourført i IKA-ETAM s elektroniske arkiv, sendes udtoget direkte til den pågældendes privatadresse. Hvis du er selvstændig, skal du selv registrere dig hos den relevante erhvervsorganisation (dvs. Athens advokatforbund, det tekniske kammer osv.) og hos myndigheden for offentlige indtægter (Δημόσια Οικονομική Υπηρεσία, Δ.Ο.Υ.), hvor dette er påkrævet, og derefter hos den relevante socialsikringsinstitution. Bidrag til sociale ordninger De lovgivningsmæssige rammer for forsikringsrisici og de tilsvarende ydelser for personer, der er dækket af IKA-ETAM, indeholder forskellige bestemmelser alt efter, Juli

5 hvornår man er blevet tilknyttet ordningen. Disse forskelle, som blev indført i 1992 og stadig er gældende, betyder, at der skelnes mellem to kategorier af arbejdstagere: personer, der var optaget i den sociale sikringsordning før den 31. december 1992, og personer, der først blev optaget efter den 1. januar Der gælder forskellige bestemmelser for disse to kategorier, for så vidt angår risikodækning og tildeling af ydelser. Også ydelsernes størrelse varierer. Siden 2011 er der harmoniserede regler for pensionsrettigheder for alle (både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende). Socialsikringsbidrag betales af både arbejdstageren og arbejdsgiveren til dækning af alderspension, risiko for invaliditet, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, barsel og arbejdsløshed. Lønmodtagerens socialsikringsbidrag er en procentdel af bruttolønnen, som arbejdsgiveren tilbageholder før udbetaling af lønnen eller senest 2 måneder efter lønudbetalingen Arbejdsgiverens bidrag, der også udgør en procentdel af bruttolønnen, betales af arbejdsgiveren og lægges oven i bruttolønnen. Disse bidrag (fra arbejdstager og arbejdsgiver) betaler arbejdsgiveren til IKA-ETAM indenfor en fastlagt frist. Bidrag til naturalydelser indbetales fra alle sociale forsikringsfonde til EOPYY. Klager Hvis du ikke er enig i en afgørelse truffet af det IKA-ETAM-kontor, du hører under, kan du indgive en klage over den til IKA-ETAM-kontorets lokale forvaltningsudvalg (TDE) senest 30 dage efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis det drejer sig om en afgørelse i en pensionssag, er klagefristen tre måneder efter meddelelsen om afgørelsen. Hvis du ikke kan acceptere afgørelsen fra TDE, kan du indbringe sagen for den kompetente forvaltningsdomstol inden 60 dage efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse De fleste socialsikringsinstitutioner er under arbejds- social- og velfærdsministeriets kontrol og tilsyn. De offentlige myndigheder søger at forhindre muligt svig med henblik på at varetage offentlighedens interesser, og de sikrer, at lovgivningen og bestemmelserne anvendes korrekt af socialsikringsinstitutionerne (forsikringsfondene). Alle de ovennævnte socialsikringsinstitutioner forvaltes af forvaltningsudvalg, der udgøres af repræsentanter for de forsikrede, pensionisterne, arbejdsgiverne og staten. Den største sociale sikringsordning er instituttet for socialforsikring (IKA-ETAM, Ιδρυμα Κοινωνικων Ασφαλισεων-Ενιαιο Ταμειο Ασφαλισης Μισθωτων), som langt de fleste lønmodtagere og andre kategorier af arbejdstagere er tilknyttet. Landbrugere er medlem af forsikringsanstalten for landbruget (OGA, Οργανισμος Γεωργικων Ασφαλισεων). Forsikringsselskabet for selvstændige erhvervsdrivende (OAEE, Οργανισμος Ασφαλισης Ελευθερων Επαγγελματιων) er socialsikringsorganisation for håndværkere, handlende, hotelejere, chauffører og rejsearrangører. Forsikringsselskabet for de liberale erhverv (ETAA, Ενιαιο Ταμειο Ανεξαρτητα Απασχολουμενων) dækker læger, advokater og ingeniører. Personer, der er beskæftiget inden for massemedierne (dvs. personer inden for pressen, fotojournalister, redaktører, journalister og andre personer, der er ansat ved Juli

6 massemedierne), er forsikret hos forsikringsfonden for massemedierne (ETAP-MME, Ενιαιο Ταμειο Ασφαλισης Προσωπικου Μεσων Μαζικης Ενημερωσης). Søfolk er forsikret hos forsikringsfonden for søfolk (NAT, Ναυτικό Απομαχικό Ταμείο). Tjenestemænd er forsikret hos det almene revisionskontor (GLK, Γενικό Λογιστήριο του Κράτους), som hører under Finansministeriet. Efter januar 2011 bliver personer som starter i den offentlige sektor forsikret hos IKA-ETAM. Der er også sektorer og afdelinger for støtteforsikringer (supplerende pension og engangsydelser), som enten hører under de forsikringsfonde, der sørger for hovedforsikringen, eller er uafhængige fonde. Ydermere er der en 2. søjle, det supplerende pensionssystem, på frivillig basis, som omfatter ni erhvervsforsikringsfonde. Hver forsikringsinstitution er underlagt separat lovgivning. I nogle tilfælde varierer ydelserne, betingelserne for tilkendelse af disse ydelser og de tilknyttede formaliteter fra institution til institution. Sådanne forskelle er blevet reduceret væsentligt efter reformlov 2084/1992, 3655/2008, 3863/2010 og 3918/2011, som har indført harmoniserer pensionsbetingelserne for alle. Disse love er resultatet af en langvarig social dialog mellem embedsmænd, politikere og arbejdsmarkedets parter om Grækenlands sociale sikringsordninger. Det overordnede formål med ovennævnte lovgivning er at indføre en reform, som med fokus på bevaringen af den offentlige, almene, obligatoriske og omfordelende karakter af den sociale sikring og beskyttelse vil sikre, at systemet er socialt retfærdigt og bæredygtigt på lang sigt. For at sikre den fremtidige (fra og med 2019) finansiering af socialsikringsorganisationernes pensionsgrene og inden for rammerne af solidaritet mellem generationerne er forsikringsfonden for generationssolidaritet (Ασφαλιστικο Κεφαλαιο Αλληλεγγύης Γενεών - AKAGE) blevet oprettet, og der er indbetalt ressourcer til denne fond siden den 1. januar OAED (arbejdsdirektoratet) er en særlig institution med ansvar for risikoen for arbejdsløshed. Det er også ansvarligt for familieydelser. IKA-ETAM, OAEE og ETAP- MME opkræver dog bidrag på vegne af OAED, til dækning af risiko for arbejdsløshed for de forsikrede personer. Til slut, EOPYY (Nationale organisation til ydelse af sundhedstjenester) er den organisation som yder sygehjælp som naturalydelser, og efter 1. januar 2012 hører den under både Sundhedsministeriet og Arbejds- Social- og Velfærdsministeriet. For kontantydelse ved sygdom er de forsikrede personer dækket af det fond, hvor de har deres hovedforsikring. Finansiering Det sociale sikringssystem er baseret på princippet om trepartsfinansiering (arbejdstager, arbejdsgiver og staten) med årlig statsstøtte til socialsikringsinstitutionerne. I den græske forfatning fra 1975, som blev revideret i 2001, blev princippet om "socialstaten" fastlagt via bestemmelser, der garanterede en høj grad af social beskyttelse. Navnlig artikel 22, stk. 5, om socialsikringslove omhandler statens forpligtelse til at tilvejebringe social sikring til arbejdstagerne (lønmodtagere og selvstændige). Den sociale sikringsordning fungerer via Juli

7 selvstyrende socialsikringsorganisationer og dækker den erhvervsaktive befolkning i hele landet. Ordningen er opdelt i tre søjler: ordning med obligatorisk primær og supplerende forsikring: gennemføres via forsikringsfonde finansieres typisk ved her og nu-finansiering (pay as you go-system) valgfrie supplerende erhvervsordninger: finansieret ordning, der gennemføres via forsikringsfonde valgfrie private forsikringspolicer: finansieret ordning, der gennemføres via en række private forsikringsselskaber. Juli

8 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? EOPYY tilkender naturalydelser til følgende personer: arbejdstagere, der er forsikret hos IKA-ETAM, embedsmænd og ansatte i kommunen, landmænd, søfolk og ansatte i firmaer som er offentlige forsyningsselskaber pensionister i de ovennævnte kategorier, dvs. alle personer, som får udbetalt invalide-, alders- eller efterladtepension personer, som får udbetalt pension fra de andre fonde, men var omfattet af IKA- ETAM s sygeforsikring, da de var i arbejde personer, som den forsikrede har forsørgerpligt for, og pensionister, forudsat at de ikke har samme (direkte) ret til socialsikringsydelser, og arbejdsløse, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, samt særlige kategorier af arbejdsløse, der er omfattet af en særordning. Personer, en forsikret kan have forsørgerpligt for, kan være: ægtefællen, hvis denne ikke arbejder børn, uanset om de er født i ægteskabet indtil de er fyldt 18 år eller indtil de er fyldt 24 år, hvis de er arbejdsløse eller, hvis de er studerende, i 2 år efter at studierne er afsluttet, forudsat at de er arbejdsløse, men under ingen omstændigheder efter at de er fyldt 26 år forældre (i visse situationer) forældreløse, børnebørn og søskende en fraskilt ægtefælle (i visse situationer). Der er endvidere visse betingelser, som skal opfyldes, inden du har ret til naturalydelser. Du skal have været i arbejde i mindst 50 dage i det kalenderår, der går forud for sygemeldingsdatoen, eller inden for de sidste 15 måneder, fratrukket det antal arbejdsdage, du har arbejdet i løbet af de tre sidste måneder af denne periode. En "arbejdsdag" svarer til en forsikringsdag. Den årlige ferie med løn regnes med til arbejdsdagene. Når retten til sygehjælp skal bestemmes, tæller de dage, hvor der er udbetalt sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse, med som forsikringsdage. De forsikringsperioder, du har optjent i en anden EU-medlemsstat, kan i givet fald medregnes til de forsikringsperioder, der er optjent i Grækenland, også selvom dette ikke er omfattet af den nationale lovgivning. I så fald skal du henvende dig til dit lokale IKA-ETAM-kontor for at få yderligere oplysninger om de nødvendige formaliteter. Juli

9 Hvad dækker ordningen? Du har ret til følgende naturalydelser: lægehjælp kliniske undersøgelser tandpleje lægemidler sygehusbehandling supplerende behandling (terapeutiske midler, ortopædiske artikler, brilleglas, høreapparater, proteser osv.) kurbade luftterapi. Du modtager ovennævnte ydelser i hele den periode, du er berettiget til ydelserne, hvis du opfylder betingelserne i lovgivningen. Denne periode er angivet på sundhedskortet. Selvom en sygdom varer ved efter udløbet af den periode, hvor du er berettiget til ydelserne, vil du fortsat modtage behandling, indtil du er rask (fortsættelse af behandling). Din andel af udgifterne til behandlingen er fastsat i EOPYY s vedtægter, men kan aldrig overstige 25 % (f.eks. til medicin eller proteser). Den forsikrede har ret til indlæggelse på et offentligt hospital eller på en godkendt klinik, der udpeges af forsikringsinstituttet,.indlæggelse på et hospital eller en klinik uden for den sociale sikringsordning er ikke tilladt. Ønsker du flere oplysninger om, hvilke naturalydelser du har ret til, og hvor stor en del af behandlingsudgifterne du eventuelt selv skal betale, kan du kontakte dit lokale IKA-ETAM-kontor. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Lægehjælp kan fås via offentlige hospitaler samt private klinikker. I byområder vælger de forsikrede en alment praktiserende læge ud fra en fortegnelse. I landområder er der ikke frit valg. Den forsikrede skal gå til det lokale sikringsinstituts læge. De kan få henvisning til speciallæger under EOPYY s regionale institution efter en venteliste. I hastende tilfælde kan de også blive henvist til en privat speciallæge. I det tilfælde dækkes udgifterne af personen som er forsikret hos EOPYY. Der er ingen egenbetaling ved leveringen af sundhedstjenester i det offentlige sundhedssystem. Private speciallæger kræver, at den forsikrede betaler en del af honoraret på forhånd. Resten af de sociale forsikringsselskaber, bortset fra EOPYY, refunderer et beløb svarende til det fastlagte statslige tilskud. Sundhedskortet er dit bevis for, at du forsikret og har ret til naturalydelser og kontantydelser ved sygdom. Familiens medlemmer får et familiesundhedskort. For at få udleveret et personligt sundhedskort skal du have optjent 50 forsikringsdage i løbet af det foregående kalenderår eller de seneste 15 måneder. Hvis beregningen baseres på de seneste 15 måneder, tælles de sidste 3 ikke med. Det personlige sundhedskort udstedes til de direkte forsikrede, dvs. arbejdstagere eller alders- eller invalidepensionister samt direkte forsikrede i andre forsikringsinstitutioner, der er omfattet af EOPYY med hensyn til naturalydelser ved sygdom (f.eks. pensionister under OAEE). Juli

10 Familiesundhedskortet udleveres til den direkte forsikredes familiemedlemmer, forudsat at disse ikke har arbejde (ikke har en direkte ret). Derudover kan det gives til den efterladte ægtefælle og børn (hvis den direkte forsikrede dør) og til pensionister fra andre fonde, som er dækket af EOPYY med hensyn til sygeforsikring. I september udleverer IKA-ETAM en "forsikringsmærkat" til de forsikrede, der opfylder betingelserne for at få fornyet sundhedskortet. Det fremsendes i oktober og skal så klæbes på sundhedskortet. Det samme gentager sig i december, således at forsikrede, som har opfyldt betingelserne fra september til december, også er omfattet. For at få dit personlige sundhedskort gjort gyldigt, skal du henvende dig til din sociale sikringsorganisation (IKA-ETAM) som hører under EOPYY. Juli

11 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Du har ret til disse ydelser, hvis du er direkte forsikret og arbejder på det tidspunkt, hvor du på grund af en fysisk eller psykisk sygdom vurderes til ikke at være i stand til fortsat at arbejde og har været væk fra arbejdet i over 3 dage. Dagpengeperiodens varighed bliver længere, jo længere tid du har betalt bidrag, men du skal have været forsikret i mindst: 120 dage i det foregående kalenderår (100 for ansatte inden for bygge og anlæg) eller de første 12 måneder af de 15 måneder forud for sygdommen (ydelsernes varighed: 182 dage for et eller flere sygdomstilfælde inden for et år) 300 dage med bidrag i de to år eller 27 måneder af de 30 måneder forud for sygdommen (ydelsernes varighed: 360 dage for samme sygdom inden for et år) forsikringsdage, heraf 600 i løbet af de fem år forud for uarbejdsdygtighed som følge af den samme sygdom (ydelsernes varighed: 720 dage) forsikringsdage indtil sygemeldingen. Afhængigt af patientens alder og forsikringsperiode kan der udbetales ydelser i 720 dage, hvis kravet om eller dage ikke er opfyldt. En "arbejdsdag" svarer til en forsikringsdag. Den årlige ferie med løn betragtes som arbejdsdage. Til gengæld medregnes de dage ikke, hvor du har fået udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorimod der kan medregnes indtil 25 dage med sygedagpenge. De forsikringsperioder, du har optjent i en anden EU-medlemsstat, kan i givet fald medregnes til de forsikringsperioder, der er optjent i Grækenland, også selvom dette ikke er omfattet af den nationale lovgivning. I så fald skal du henvende dig til dit lokale IKA-ETAM-kontor for at få yderligere oplysninger om de nødvendige formaliteter. Hvad dækker ordningen? Ydelsernes størrelse Når sygedagpengenes størrelse skal beregnes, indplaceres den forsikrede i en forsikringsklasse på grundlag af gennemsnittet af den pågældendes løn i de sidste 30 arbejdsdage i det kalenderår, der går forud for sygemeldingen. Grundbeløbet er 50 % af referencedaglønnen i den klasse, du er indplaceret i. Beløbet forhøjes med 10 % for hvert familiemedlem, du forsørger, men det samlede beløb kan dog ikke overstige 70 % af referencedaglønnen eller referencedaglønnen for forsikrede i kategori 8. Hvis du får behandling på et hospital, reduceres sygedagpengebeløbet med to tredjedele, hvis du ikke har forsørgerpligt. I de første 15 dage er det samlede loft for sygedagpenge plus tillæg for forsørgerpligt (højst fire personer) 15,99 EUR om dagen. Efter 15 dage er det samlede loft for sygedagpenge plus tillæg for forsørgerpligt (højst fire personer) 29,39 EUR om dagen. Juli

12 Ydelsesperioden Sygedagpengene udbetales 4 dage efter, at du har sygemeldt dig, eller efter at IKA- ETAM s lægecenter har registreret sygdommen. Hvis den forsikrede senere i samme kalenderår vurderes til at være uarbejdsdygtig på grund af samme eller en anden sygdom, udbetales dagpengene fra den første dag. Hvis den pågældende selv har tilmeldt sig forsikringen eller er selvstændig erhvervsdrivende (f.eks. bygningsarbejdere), udbetales dagpengene fra den 11. dag efter sygemeldingen. Sygedagpengene udbetales alle dage som følger: 182 dage i samme kalenderår for samme eller en anden sygdom 360 dage for samme sygdom, hvis du har optjent en forsikringsperiode på mindst 300 dage i de sidste 2 år eller de sidste 30 måneder forud for sygemeldingen, idet de 3 sidste måneder ikke medregnes i sidstnævnte tilfælde, eller 720 dage, hvis din forsikringsperiode er dage, heraf 600 i de sidste 5 år, dage indtil sygemeldingen eller mellem 300 og dage afhængigt af din alder. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal fremvise følgende dokumenter for at få udbetalt sygedagpenge: udtog af din personlige socialsikringskonto sundhedskort (personligt kort og familiesundhedskort) en erklæring fra din arbejdsgiver om, hvor længe du har været væk fra arbejdet, og en lægeerklæring udstedt af en læge fra IKA-ETAM. Juli

13 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? For at få udbetalt barselsydelse skal du have været forsikret i mindst 200 forsikringsdage i de sidste to år inden fødslen. Desuden må du ikke udøve erhvervsaktivitet. En "arbejdsdag" svarer til en forsikringsdag. Den årlige ferie med løn betragtes som arbejdsdage. Til gengæld medregnes de dage ikke, hvor du har fået udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorimod der kan medregnes indtil 25 dage med sygedagpenge. Forsikringsperioder fra en anden EU-medlemsstat kan i givet fald medregnes i beregningen af forsikringsperioder optjent i Grækenland, også selvom den nationale lovgivning ikke omfatter denne mulighed. Kontakt dit lokale IKA-ETAMkontor for at få yderligere oplysninger om de nødvendige formaliteter i denne situation. Hvad dækker ordningen? Ved et barns fødsel udbetales der følgende barselsydelser: barselsydelse til dækning af udgifter til obstetrik på hospitaler/klinikker udenfor den sociale sikringsordning (naturalydelser) fra EOPYY dagpenge ved fødsel (i forbindelse med graviditeten og fødslen) (kontantydelser) fra IKA-ETAM særlig moderskabsydelse fra EOPYY, kun til indlæggelse i private klinikker, som ikke er registreret hos EOPYY særlig barselsorlov. Barselsydelse Personer med ret til ydelsen (kvinder, som er forsikrede lønmodtagere pensionsmodtagere, ægtefæller til forsikrede lønmodtagere og pensionamodtagere) modtager en fast barselsydelse til dækning af udgifter til obstetrik i tilfælde af indlæggelse på hospital/klinik udenfor den sociale sikringsordning med EOPYY. Ydelsen er et engangsbeløb som svarer til 900 EUR, forudsat at der har været 50 arbejdsdage i løbet af det foregående kalenderår eller de sidste 15 måneder, idet de sidste 3 måneder i så tilfælde ikke medregnes. Dagpenge ved fødsel Hvis du ikke arbejder, udbetales dagpengene i 56 dage før den forventede nedkomst og 63 dage efter nedkomsten. Dagpengene (i forbindelse med graviditeten og i barselsperioden) svarer til din løn. Særlig moderskabsydelse Lønmodtagere, der er gravide, sygemeldt eller ammer, og som på arbejdspladsen på grund af særlige forhold udsætter sig eller deres barn for sundhedsrisici, har ret til en særlig "moderskabsydelse", hvis det både teknisk og objektivt ikke er muligt for Juli

14 arbejdsgiveren at give hende et andet arbejde. For at være berettiget til den særlige moderskabsydelse skal den forsikrede til sin sociale sikringsordning have optjent 200 arbejdsdage i løbet af sidste 2 år forud for den dato, hvor hun afbryder sit erhvervsarbejde. Beløbet for denne ydelse svarer til sygedagpenge uden loft (referencedaglønnen for kategori 8) og betales af den pågældendes arbejdsgiver og socialsikringsinstitutionen. Særlig barselsorlov Denne orlov følger efter den almindelige barselsorlov eller den periode, hvor arbejdstageren arbejder på nedsat tid, og kan vare i op til seks måneder. Under orloven udbetaler OAED et månedligt beløb svarende til mindsteindtægten og en andel af feriepengene til arbejdstageren. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du kan rekvirere blanketter fra dit lokale IKA-ETAM-kontor. For at få udbetalt ydelsen skal du forevise dit sundhedskort eller familiesundhedskortet sammen med barnets fødselsattest. Du skal fremvise følgende dokumenter for at få udbetalt dagpenge ved fødsel: udtog af din personlige socialsikringskonto dit eget sundhedskort familiesundhedskort, der bruges til at beregne tillægget for forsørgerpligt (familiemedlemmer) erklæring fra en fødselslæge/gynækolog fra IKA-ETAM om den forventede fødselstermin erklæring fra din arbejdsgiver, som bekræfter, at du ikke længere arbejder barnets fødselsattest (efter fødslen, bruges til at beregne ydelsen i barselsperioden). I dit første arbejdsår betaler arbejdsgiveren fortsat din løn i 15 dage under barselsorloven, hvis du har arbejdet i mindst 10 dage. Efter det første arbejdsår kan arbejdsgiveren fortsætte med at betale din løn i en måned under barselsorloven. Arbejdsgiveren kan fratrække beløb, du modtager fra din forsikringsfond for samme periode. Modtagere af den særlige moderskabsydelse betales af arbejdsdirektoratet (OAED). I denne periode krediteres bidrag til alderspension, syge- og supplerende pensioner af OAED. Juli

15 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Ydelser Ministeriet for sundhed har oprettet 10 økonomiske støtteprogrammer, der dækker følgende kategorier af invaliditet: blindhed døvhed svært mentalt handicap thalassæmi hæmofili AIDS svær invaliditet spastisk lammelse paraplegi tetraplegi amputation Hansens sygdom transporthjælp. Disse ydelser tildeles som socialhjælp og er beregnet til personer med handicap. Ydelserne er ikke-bidragspligtige, finansieres via skatteindtægter og er ikke indkomstafhængige. Hvilke betingelser der skal opfyldes, afhænger af programmet og omfatter først og fremmest modtagerens socialsikringsstatus og tildeling af invalideydelser fra andre kilder. Invalidepension Invalidepension på grund af en almindelig sygdom For at få tildelt invalidepension skal følgende betingelser være opfyldt: skal centret for invaliditetsfastsættelse (KEPA) attestere, at din erhvervsevne er nedsat mindst 50 %, og du skal have den påkrævede forsikringsperiode. Forsikringsperioder fra en anden EU-medlemsstat medregnes i beregningen af forsikringsperioder fra Grækenland og skal anføres i pensionsansøgningen. Personer er berrettiget til invalidepension når de opfylder ovenstående almindelige betingelser og nedenstående betingelser under IKA-ETAM s ordning, mindst: forsikringsdage, eller forsikringsdage, heraf mindst 600 i løbet af de sidste 5 år forud for det år, hvor invaliditeten konstateres, eller 300 forsikringsdage, hvis du endnu ikke er fyldt 21 år (stiger gradvist til 4 200, idet der lægges 120 dage til pr. år efter det fyldte 21. år disse 300 dage skal være optjent i løbet af de sidste 5 år forud for det år, hvor invaliditeten konstateres). Juli

16 Invalidepension på grund af en arbejdsulykke For at være berettiget til en pension skal det, uafhængigt af hvornår du blev medlem af socialsikringen, attesteres, at du er invalid i et omfang, der giver ret til en pension (mindst 50 %), og du skal have haft mindst én arbejdsdag som forsikret hos IKA- ETAM. Invalidepension, der ikke skyldes en arbejdsulykke For at være berettiget til pension, skal du opfylde ovenstående almindelige betingelser og som forsikret hos IKA-ETAM have arbejdet halvdelen af det antal dage, der kræves for at få tildelt en invalidepension på grund af almindelig sygdom, idet der tages hensyn til, hvornår du blev optaget i socialsikringen. Invalidepension på grund af en erhvervssygdom For at være berettiget til pension skal du, uanset hvornår du blev optaget i socialsikringen, opfylde ovenstående almindelige betingelser, og du skal have været forsikret i IKA-ETAM i den minimumsperiode, som foreskrives i IKA-ETAM's sygdomsbestemmelser for den sygdom, du lider af. Hvad dækker ordningen? Ydelser Ministeriet for sundhed udbetaler følgende invaliditetsydelser hver anden måned: blindhed: 362 EUR eller 697 EUR (afhængig af underkategori) døvhed: 362 EUR svært mentalt handicap: 527 EUR thalassæmi: 362 EUR hæmofili AIDS: 697 EUR svær invaliditet: 313 EUR spastisk lammelse: 697 EUR paraplegi tetraplegi amputation (forsikrede og ikke-forsikrede personer): 771 EUR Hansens sygdom: 362 EUR eller 697 EUR (afhænger af underkategori) transporthjælp: 165 EUR. Invalidepension Blinde og forsikrede, der lider er visse sygdomme, og som har betalt bidrag i dage, modtager en pension svarende til arbejdsdage uanset deres alder. Pensionens størrelse beregnes ud fra invaliditetsgraden, årsagen til invaliditeten og din pensionsgivende løn i de sidste 5 år inden indsendelsen af pensionsansøgningen. Som forsikret er du berettiget til: Juli

17 fuld pension, hvis du er over 80 % invalid 75 % af det fulde pensionsbeløb, hvis du er mellem 67 og 79,9 % invalid, medmindre du har forsikringsdage, eller din invaliditet skyldes en psykisk sygdom, idet du i så fald har ret til fuld pension 50 % af det fulde pensionsbeløb, hvis du er mellem 50 og 66,9 % invalid, medmindre du har forsikringsdage, eller din invaliditet skyldes en psykisk sygdom, idet du i så fald har ret til 75 % af det fulde pensionsbeløb. I visse tilfælde kan en invalidepension gøres permanent, hvilket vil sige, at pensionisten ikke skal til fornyet undersøgelse centret for invaliditetsfastsættelse (KEPA). Yderligere oplysninger fås hos det lokale IKA-ETAM-kontor. Denne ydelse kan kombineres med andre pensioner eller opgiven indtægt op til en samlet sum for alle pensioner på EUR om måneden. I tilfælde af 100 % invaliditet udbetales der et pensionstillæg til pleje, som leveres af tredjemand. Tillægget kan ikke overstige 660,80 EUR om måneden. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Ydelser Yderligere oplysninger om de enkelte programmer samt de nødvendige dokumenter fås ved at kontakte dit lokale socialkontor, der er ansvarligt for gennemførelsen af ovennævnte økonomiske støtteprogrammer. Invalidepension Du skal fremvise følgende dokumentation på dit lokale IKA-ETAM-kontor, når du ansøger om at få invalidepension: ansøgningen, der skal udfyldes på en formular, som du kan få udleveret hos IKA- ETAM alle dine forsikringsdokumenter (udtog fra din personlige socialsikringskonto, forsikringsbevis, medlemsbevis osv.) erklæring fra din arbejdsgiver om, hvor længe du har været ansat, hvornår du holdt op med at arbejde, eller hvornår du har genoptaget et arbejde fotokopi af dit id-kort fotokopi af skatteopgørelse fra skattevæsenet dokumentation for din civilstand (evt. vielsesattest og børns fødselsattester) dokumentation for børn, der er under uddannelse eller uarbejdsdygtige al lægelig dokumentation til støtte for din ansøgning om invalidepension. Juli

18 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? For at være berettiget til alderspension skal du have en bestemt alder og have arbejdet i et bestemt antal dage. Du skal opfylde følgende betingelser for at kunne få alderspension: Fuld pension: mindst forsikringsdagedage, før du bliver 65 år (60 år for kvinder, gyldigt indtil december 2010, øges med et år hvert år, indtil det når 65 år i 2015). Reduceret pension: mindst 4,500 forsikringsdage, før du bliver 60 for men, når du har optjent 100 forsikringsdage om året i de fem år, der går forud for forsikringsansøgningen (55 år for kvinder, gyldigt indtil december 2010, øges med et år hvert, år indtil det når 60 år i 2015) Pension på grund af tungt og usundt arbejde: Ved 60 år for mænd, med mindst 4,500 forsikringsdage, og 3,600 dage i tungt og usundt arbejde, og 1,000 dage i de sidste 13 år forud for pensionsansøgningen (55 år for kvinder, gyldigt indtil december 2010, øges med et år hvert, år indtil det når 60 år i 2015) Fuld pension med komplet pensionshistorie: 10,500 forsikringsdag ved 58 år for og kvinder indtil 31. december Aldersgrænsen øges til 59 år i 2012, og fra 2013 og videre øges den til 60 år. De 10,500 forsikringsdage øges hvert år med 300 forsikringsdage indtil de når 12,000 i Pension med 10,500 forsikringsdage, hvoraf 7,500 i tungt og usundt arbejde: fuld pension ved en alder på 55 år for mænd og kvinder, og reduceret pension ved en alder på 53. Aldersgrænserne øges til henholdsvis 60 og 58 år i 2017, øgningen sker med 9 måneder om året fra 2011 og vider frem. Pension med 10,000 forsikringsdage: Mænd: fuld pension ved 62 år eller reduceret pension ved 60 år (personen skal have 100 forsikringsdage om året i de sidste fem år forud for pensionsansøgningen). Overgrænsen på 62 år øges til 63 i 2011 og fra 2012 og videre frem øges den med 6 måneder hvert år, indtil den når 65 år. Kvinder: fuld pension ved 57 år eller reduceret pension ved 55 år (personen skal have 100 forsikringsdage om året i de sidste fem år forud for pensionsansøgningen). Aldersgrænse og forsikringsdage øges: fra 1. januar 2011 øges de 10,000 forsikringsdage til 12,000 med 400 dage om året. Aldersgrænsen på 57 år øges til 58 i 2011, og fra 2012 og videre frem øges den med 6 måneder hvert år, indtil den når 60 år. Overgrænsen på 55 år øges til 56 i 2011 og fra 2012 og videre frem øges den med 6 måneder hvert år, indtil den når 58 år. Pension til mødre og fædre med mindre børn: for mænd og kvinder 5,500 forsikringsdage og 55 år for fuld pension, eller 50 år for reduceret pension. Aldersgrænsen øges til henholdsvis 57 og 52 år fra 1. januar 2011 til 60 og 55 år i 2012 og til 65 og 60 år i Juli

19 I vurderingen af din ret til at modtage alderspension kan der højst tages hensyn til 200 dage, hvor du har fået sygedagpenge, og 200 dage, hvor du har fået arbejdsløshedsunderstøttelse, forudsat at du har modtaget disse ydelser inden for de sidste 10 år før pensionsansøgningen. Der er andre tilsvarende perioder, som under specielle omstændigheder kan tages i betragtning ved tildelingen af alderspension, som f.eks. studieår, huller i forsikringsperioden, militærtjeneste, strejkeperioder, praktikperioder, børn, perioder med sygehjælp, perioder i forbindelse med svangerskab og fødsel, studieorlov uden løn, fængselsperioder eller perioden mellem bestået eksamen og modtagelsen af næringsbrev. I disse tilfælde bør du kontakte det lokale IKA-ETAM kontor. Forsikringsperioder fra en anden EU-medlemsstat medregnes i beregningen af forsikringsperioder fra Grækenland. Disse perioder skal anføres i pensionsansøgningen, og du skal vedlægge alle dokumenter fra din forsikringsjournal. Ud over ovenstående betingelser for at få tildelt en fuld eller reduceret alderspension, findes der også andre modeller. Du kan få flere oplysninger på IKA-ΕΤΑΜ-webstedet eller hos det lokale IKA-ETAM-kontor eller på OAEE- eller ETAA-webstedet, hvis du er selvstændig. Hvad dækker ordningen? Alders- og invalidepensionen, som du får fra IKA-ETAM, hvis du opfylder ovenstående betingelser og var forsikret før 31. december 1992, afhænger af forsikringsperiodens længde, den pensionsgivende løn og de lønmæssigt 5 bedste år inden for de sidste 10 år forud for det år, hvor du indgiver din pensionsansøgning, og som danner grundlag for din indplacering i en af de gældende forsikringsklasser. Ovennævnte lønbeløb, der giver ret til pension, justeres i forhold til allerede tildelte pensionstillæg. Pensionen er i øjeblikket mindst 486,84 EUR om måneden og højst 2 373,57 EUR om måneden, ekskl. familieydelse. Hvis du først er blevet forsikret efter 1. januar 1993, svarer det alders- eller invalidepensionsbeløb, som IKA-ETAM udbetaler (forudsat at ovennævnte betingelser er opfyldt) for hvert forsikringsår til 2 % af lønnen i de sidste 5 år forud for pensionsansøgningen. Denne løn justeres i forhold til allerede tildelte pensionstillæg, dog højst 70 %. Pensionen er i øjeblikket mindst 495,74 EUR om måneden og højst 2 773,40 EUR om måneden, ekskl. familieydelse. For personer, som var forsikret før 31. december 1992, forhøjes pensionsbeløbet som følger: for ægtefællen, forudsat at denne ikke arbejder eller modtager en pension for børn (op til 3), forudsat at de er ugifte, ikke arbejder, ikke modtager en pension, ikke er over 18 år eller 24 år, hvis de studerer ved en højere læreanstalt i deres land eller i udlandet, eller ikke kan forsørge sig selv, hvis deres invaliditet blev konstateret før det fyldte 18. år, og som den anden ægtefælle, der modtager en pension, ikke modtager pensionstillæg for. For personer, som blev forsikret efter 1. januar 1993, forhøjes pensionen kun for børn (op til 3), der er ugifte, mindreårige, ikke arbejder eller ikke kan forsørge sig selv, og som ikke har ret til at modtage pension. Denne forhøjelse forlænges indtil det fyldte 24. år, hvis børnene tager en anerkendt uddannelse på gymnasie- eller Juli

20 universitetsniveau i Grækenland eller i udlandet. Hvis ægtefællen også modtager en pension, gives forhøjelsen til en af forældrene efter deres valg. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Du skal fremvise følgende dokumentation hos dit lokale IKA-ETAM-kontor for at få udbetalt alderspension: ansøgningsblanket, som du får hos IKA-ETAM alle dine forsikringsdokumenter (udtog fra din personlige socialsikringskonto, forsikringsbevis, medlemsbevis osv.) erklæring fra din arbejdsgiver om, hvor længe du har været ansat, hvornår du holdt op med at arbejde, eller hvornår du har genoptaget et arbejde fotokopi af dit id-kort fotokopi af skatteopgørelse fra skattevæsenet dokumentation for din civilstand (evt. vielsesattest og børns fødselsattester) dokumentation for børn, der er under uddannelse eller uarbejdsdygtige. Juli

21 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Afgår en forsikret eller pensionist ved døden, har familiemedlemmerne ret til efterladtepension, forudsat at afdøde: opfyldte betingelserne for at få alderspension, eller opfyldte betingelserne for at få invalidepension, eller havde optjent forsikringsdage, heraf mindst 300 inden for de sidste 5 år inden den pågældendes dødsår. Hvis den forsikredes død skyldes en arbejdsulykke, har familiemedlemmerne ret til pension uafhængigt af forsikringsperioden. Hvis forsikredes død ikke er forårsaget af en arbejdsulykke, er antallet af påkrævede arbejdsdage det halve. Hvis den afdøde modtog alders- eller invalidepension, overføres pensionen til disse familiemedlemmer, uden at forsikringsperioden skal kontrolleres. Følgende kan modtage efterladtepension: den efterladte ægtefælle afdødes børn, uanset om de er født i eller uden for ægteskab, hvis de er ugifte, ikke modtager en pension, ikke er over 18 år (eller over 24 år, hvis de følger en statsanerkendt erhvervsfaglig, gymnasial eller videregående uddannelse i Grækenland eller udlandet), ikke arbejder eller modtager en pension fra en institution under den socialsikringen eller den offentlige sektor på grund af deres egen erhvervsaktivitet, er forældreløse eller blev forsørget af den afdøde forælder, som er forladt af den anden forælder. Børn, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, og hvis invaliditet blev konstateret før det fyldte 18. år, har ret til efterladtepension uafhængigt af deres alder, og så længe de fortsat er invalide børnebørn og slægtninge i opstigende linje, som var forældreløse ved den forsikredes død, og som afdøde var forsørger for (kun for personer, der blev forsikret inden den 1. januar 1993) forældre (biologiske forældre eller adoptivforældre), som den afdøde var hovedforsørger for (kun for personer, der blev forsikret inden den 1. januar 1993). Hvis en forsikret ægtefælle dør inden for ægteskabets første 6 måneder, har den efterlevende ægtefælle ikke ret til pension. Denne har kun ret til pension, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde, eller hvis parret havde et barn, der er født i ægteskabet, eller et barn, der ved ægteskabets indgåelse er blevet anerkendt som ægtebarn, eller hvis enken er gravid. Hvis den pensionerede ægtefælle dør inden for ægteskabets første 24 måneder, har den efterlevende ægtefælle ikke ret til pension. Efterladtepension til personer, der er blevet forsikret efter 1. januar 1993 Dør den forsikrede, har dennes familiemedlemmer ret til efterladtepension på samme vilkår som til invalidepension. Juli

22 Hvad dækker ordningen? Efterladtepensionens størrelse For personer, der var forsikret før den 31. december 1992, udgør den pension, som den efterlevende ægtefælle har ret til, 70 % af den alderspension, som afdøde fik udbetalt eller ville have været berettiget til. Den laveste ydelse er 438,16 EUR om måneden, og den højeste ydelse er 1 661,50 EUR om måneden, ekskl. familieydelse. Denne procentsats gælder i 3 år. Derefter reduceres det beløb, der udbetales til en efterladt ægtefælle, som har arbejde eller er på pension, med 50 %, indtil den pågældende fylder 65 år. Derefter kan den pågældende få 70 % af efterladtepensionen. Hvis den efterlevende ægtefælle er mindst 67 % invalid på tidspunktet for ægtefællens død, modtager han/hun hele pensionen uden begrænsninger, så længe invaliditeten varer. Retten til at modtage pension bortfalder, hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen. Børnepensionen udgør 20 % af den afdøde forsikredes pension. Forældreløse børn får udbetalt 60 % af afdødes pension. Den samlede efterladtepension til modtagerne kan ikke overstige den pension, som afdøde ville have været berettiget til. Drejer det sig om forældreløse børn, kan de højst få udbetalt 60 % af afdødes pension. Hvis summen af de forskellige pensioner overstiger dette beløb, nedsættes hver enkelt pension tilsvarende. For personer, der er forsikret efter den 1. januar 1993, udgør pensionen til efterlevende ægtefælle 50 % af den grundalderspension eller grundinvalidepension, som den forsikrede fik udbetalt eller var berettiget til, hvis denne på dødstidspunktet var 80 % invalid. Den laveste ydelse er 396,58 EUR om måneden, og den højeste ydelse er 1 386,70 EUR om måneden, ekskl. familieydelse. 3 år efter dødstidspunktet reduceres det beløb, som udbetales til en efterlevende ægtefælle, der har arbejde eller er på pension, med 50 %, indtil den pågældende fylder 65 år. Derefter får den pågældende 70 % af efterladtepensionen. Hvis den efterlevende ægtefælle er mindst 67 % invalid på tidspunktet for ægtefællens død, modtager han/hun hele pensionen uden begrænsninger, så længe invaliditeten varer. Forældreløse børn har ret til 25 % af den alderspension, som afdøde fik eller var berettiget til. Dette beløb hæves til 50 %, hvis begge forældre er døde, medmindre barnet har ret til pension efter sin far og mor. Den samlede efterladtepension kan ikke være under 80 % af minimumsalderspensionen og over 100 % af afdødes pension. Endelig har også en fraskilt ægtefælle til en pensionist ret til efterladtepension. Du kan få flere oplysninger på IKA-ΕΤΑΜ-webstedet eller hos det lokale IKA-ETAM-kontor. Begravelseshjælp Dør en forsikret, som har haft 100 arbejdsdage i det år, der går forud for dødsfaldet eller i de sidste 15 måneder, idet de 3 sidste måneder i så fald ikke medregnes, eller en person, der modtager en alderspension, invalidepension eller efterladtepension, udbetales der en fast ydelse, som svarer til 8 gange referencedaglønnen for den højeste forsikringskategori. Denne ydelse udbetales ikke, hvis afdøde er et familiemedlem, som den forsikrede har forsørgerpligt for. Den udbetales i princippet til enken eller den person, som afholder udgifterne til begravelsen/bisættelsen. Følgende dokumentation skal fremvises, før man kan få udbetalt denne ydelse: afdødes sundhedskort dødsattest Juli

23 forsikringsbevis (hvis afdøde havde arbejde) eller bevis for, at der ikke længere udbetales pension (hvis afdøde var pensionist) originalfakturaer for begravelsesudgifter. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Du skal fremvise samme dokumentation på dit lokale IKA-ETAM-kontor for at få udbetalt efterladtepension som for at få alderspension. Desuden skal du fremvise afdødes dødsattest og attest for civilstand (udstedt af kommunen eller førsteinstansdomstolen) som bevis for, at ægteskabet varede til forsikredes død. Hvis du bor i en anden EU-medlemsstat, kan du indsende din ansøgning til socialsikringsinstitutionen, hvor du bor. Forsikringsperioder fra en anden EUmedlemsstat medregnes i beregningen af afdødes forsikringsperioder fra Grækenland. Disse perioder skal anføres i pensionsansøgningen, og du skal vedlægge alle dokumenter fra din forsikringsjournal. Juli

24 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Som lønmodtager er du omfattet af IKA-ETAM, hvis du kommer ud for: en ulykke, som er sket på grund af eller under udførelsen af dit arbejde (arbejdsulykke) en ulykke, der er sket på vej til og fra dit arbejde en ulykke, der ikke er en arbejdsulykke en sygdom, som skyldes skadelig indvirkning fra dit arbejde, og som er opført på den officielle fortegnelse over erhvervssygdomme (se IKA-ETAM s bestemmelser for sygdom). Arbejdsulykker og erhvervssygdomme udgør ikke et selvstændigt forsikringsområde. Sygdom og midlertidig uarbejdsdygtighed sorterer under sygeforsikringen, mens invaliditet og dødsfald sorterer under pensionsforsikringen. Hvad dækker ordningen? Arbejdsulykker Du har ret til både kontant- og naturalydelser uafhængigt af forsikringsperiodens længde. Der stilles med andre ord ikke noget krav om, at du skal have arbejdet i et bestemt antal dage for at få ret til denne ydelse. Du skal dog være forsikret. Ydelsen udbetales fra den dag, hvor ulykken er blevet anmeldt til forsikringen, og beløbet beregnes på samme måde som sygedagpenge i forbindelse med almindelig sygdom. Der er ingen karenstid på 3 dage som ved sygdom, men uarbejdsdygtigheden skal vare over 3 dage. Hvis ulykken sker på din første arbejdsdag, beregnes beløbet på grundlag af referencedaglønnen for din forsikringsklasse, som bestemmes af din løn på ulykkesdagen. I tilfælde af varig invaliditet eller død som følge af en arbejdsulykke får du udbetalt invalidepension, eller dine familiemedlemmer modtager en efterladtepension. Andre ulykkestilfælde Du har ret til kontant- og naturalydelser, hvis du har arbejdet halvdelen af det antal arbejdsdage, der generelt kræves for at opnå disse ydelser (dvs. 25 eller 50 dage). Erhvervssygdomme Direkte forsikrede, som er i arbejde, og pensionister modtager en forsikringsydelse, hvis de lider af en kronisk sygdom, som viser sig efter et vist stykke tid, hvis de har eller har haft en beskæftigelse, der er omfattet af IKA-ETAM s sygdomsordning. Det er Juli

25 det lokale IKA-ETAM-sundhedsudvalg, der tager stilling til, om en lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Ydelser ved dødsfald Dør en forsikret, som har haft 100 arbejdsdage i det år, der går forud for dødsfaldet eller i de sidste 15 måneder, idet de 3 sidste måneder i så fald ikke medregnes, eller en person, der modtager alderspension, invalidepension eller efterladtepension, udbetales der en fast ydelse, som svarer til 8 gange referencedaglønnen for den højeste forsikringsklasse. Denne ydelse udbetales ikke, hvis afdøde er et familiemedlem, som den forsikrede har forsørgerpligt for. Den udbetales i princippet til enken eller den person, som afholder udgifterne til begravelsen/bisættelsen. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Et ulykkestilfælde skal anmeldes af dig eller en anden person, der handler på dine vegne, til både din arbejdsgiver og dit lokale IKA-ETAM-kontor inden for en bestemt frist. Under alle omstændigheder skal ulykken anmeldes inden for 5 arbejdsdage. Denne frist kan kun forlænges i særlige tilfælde. Når en ulykke medfører 100 % invaliditet, forlænges fristen til 1 år, og medfører den døden, er fristen 2 år. Følgende dokumentation skal fremvises, før man kan få udbetalt denne ydelse: afdødes sundhedskort dødsattest afdødes forsikringsbevis (hvis afdøde havde arbejde) eller bevis for, at der ikke længere udbetales pension (hvis afdøde var pensionist) originalfakturaer for begravelsesudgifter. Juli

26 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Familieydelser udbetalt af OAED Hvis du har en privatretlig arbejdskontrakt, er forsikret i IKA og betaler bidrag til DLOEM, har du på visse betingelser ret til familieydelser fra OAED (Arbejdsdirektoratet). For at få udbetalt disse ydelser skal du have arbejdet mindst 50 dage i det kalenderår, der går forud for tildelingen af ydelserne, have modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i 2 måneder eller været konstant uarbejdsdygtig også i 2 måneder. De børn, der udbetales familieydelser for, skal: være under 18 år eller 22 år, hvis de studerer eller være uarbejdsdygtige (i dette tilfælde udbetales ydelserne, så længe de er uarbejdsdygtige) være ugifte bo i Grækenland eller en anden EU-medlemsstat. Lønmodtagere, der på grundlag af en faglig overenskomst, en lov, en virksomhedsordning eller andre bestemmelser får udbetalt højere familieydelser end dem, der udbetales af DLOEM, har ikke ret til ydelser fra denne institution. Ud over forældrene kan følgende personer få tildelt familieydelser: børnebørn, søskende, nevøer og niecer, forudsat at modtageren har forsørgerpligt for dem, at de har mistet deres far eller mor, og at den eventuelle længstlevende forælder ikke har arbejde bedsteforældre eller en onkel eller tanke, forudsat at de har forsørgerpligt for børnene forældre/bedsteforældre eller tredjemand, forudsat at de har fået tildelt formynderskab i henhold til en retskendelse. Familieydelser under den sociale velfærdsstat Også under den sociale velfærdsstat tildeles familieydelserne af OGA, og de kan under specielle omstændigheder udbetales til: en mor, som får sit tredje barn (udbetalt som en månedlig ydelse eller som et engangsbeløb) en familie med mindst fire børn en familie med mindst tre børn en familie med ubeskyttede børn. Juli