Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien"

Transkript

1 Dine rettigherder til social sikring i Rumænien

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...17 Kapitel VII: Efterladteydelser...18 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...21 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom?...23 Kapitel IX: Familieydelser...24 Hvornår har du ret til familieydelser?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til familieydelser?...25 Kapitel X: Arbejdsløshed...26 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...28 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...28 Kapitel XII: Langtidspleje...29 Hvornår har du ret til langtidspleje?...29 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...30 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...31 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den sociale sikring i Rumænien varetages af offentlige institutioner, der arbejder tæt sammen med private institutioner. De offentlige socialsikringsinstitutioner forvalter en række ordninger på centralt og lokalt plan. På centralt plan er det ministerierne, de statslige styrelser og andre statslige myndigheder, der sørger for borgernes beskyttelse i forbindelse med sygdom/sundhed, moderskab, invaliditet, alder, dødsfald, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, familie/børn og arbejdsløshed. På lokalt plan er det kommunerne og de amtslige generaldirektorater for social bistand og beskyttelse af børn, der tilgodeser borgernes interesser ud fra princippet om social solidaritet og social inddragelse. Pensionsselskaberne er de vigtigste private socialsikringsinstitutioner. Det er nye institutioner, der ikke har været på markedet særlig længe, og som udbyder invalide-, alders- og efterladtepensioner. Der findes desuden en række private virksomheder, som tilbyder sociale ydelser, herunder langtidspleje. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Centraladministrationen Ministeriet for arbejde, familieanliggender og social beskyttelse (Ministerul Muncii, Familiei şi Protecţiei Sociale) gennemfører regeringens politikker og strategier vedrørende arbejde, familieanliggender, ligestilling og social beskyttelse. Sundhedsministeriet (Ministerul Sănătăţii) udformer politikker, strategier og handlingsprogrammer inden for folkesundhed baseret på regeringens program. Det koordinerer og kontrollerer gennemførelsen af politikker, strategier og programmer på folkesundhedsområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Sundhedsministeriet er ansvarligt for reformprocessen på folkesundhedsområdet. Det tilrettelægger, koordinerer og styrer aktiviteterne for at sikre befolkningens sundhed samt forebygger og bekæmper sundhedsskadelig praksis. Forsvarsministeriet (Ministerul Apărării Naţionale), indenrigsministeriet (Ministerul Administraţiei şi Internelor) og det rumænske efterretningsvæsen (Serviciul Român de Informaţii) administrerer og forvalter gennem særlige pensionskasser for forskellige kategorier af pensionister det offentlige pensionssystem og er direkte ansvarlig for ordninger for arbejdsulykker, erhvervssygdomme, kontanthjælp ved sygdom samt forældre- og familieydelser for ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem.. Den nationale pensionskasse (Casa Naţională de Pensii Publice) er en selvstændig offentlig institution. Den administrerer og driver det offentlige pensionssystem og ordningen for arbejdsskader og erhvervssygdomme. Juli

5 Arbejdsstyrelsen (Agentia Nationala pentru Ocuparea Fortei de Munca) er en selvstændig offentlig institution, der administrerer og driver arbejdsløshedsforsikringssystemet. Den nationale sygesikringskasse (Casa Nationala de Asigurari de Sanatate) er en selvstændig offentlig institution, der administrerer og driver sygesikringssystemet, som koordineres af sundhedsministeriet. Den lokale forvaltning Kommunerne og de amtslige generaldirektorater for social bistand og beskyttelse af børn er ansvarlige for den sociale bistand. Generaldirektoraterne for social bistand og beskyttelse af børn hører under amtsrådene. Private organer Forsikringskassen for jurister (Casa de Asigurări a Avocaţilor) administrerer og forvalter en særlig uafhængig pensions- og socialsikringsordning for jurister. Pensionsselskaberne (societăţi de pensii) forvalter pensionskasserne under de private pensionsordninger (anden søjle) og de frivillige pensionsordninger (tredje søjle). De private virksomheder, der leverer sociale ydelser, er organiseret i private centre såsom dagcentre og døgninstitutioner. Finansiering Den sociale sikring finansieres af sociale bidrag, over de lokale myndigheders budgetter og over statsbudgettet. Familieydelser og social bistand finansieres over skatten. De øvrige ydelser finansieres via bidrag, jf. nedenstående. Alderdom, invaliditet og efterladte Arbejdstager: Første søjle: 10,50 % (herunder bidragssats på 3,5 % til den anden søjle). Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Anden søjle: 3,5 % fratrækkes bidragssatsen for den første søjle. Bidragssatsen for anden søjle hæves årligt med 0,5 % indtil højst 6 %. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Arbejdsgiver: Første søjle: Bidragssatsen varierer efter arbejdsvilkår: 20,8 % for normale arbejdsvilkår, 25,8 % for vanskelige arbejdsvilkår og 30,8 % for særlige arbejdsvilkår. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt ganget med det gennemsnitlige antal arbejdstagere. Anden søjle: Der er intet krav om arbejdsgiverbidrag. Selvstændige erhvervsdrivende: Juli

6 Første søjle: 31,3 % (inkl. bidragssatsen på 3,5 % til den anden søjle). Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Anden søjle: 3,5 % fratrækkes bidragssatsen for den første søjle. Bidragssatsen for den anden søjle hæves årligt med 0,5 % til højst 6 %. Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Sygdom og barsel Arbejdstager: Bidraget for naturalydelser er 5,5 %. Der er intet bidrag til kontantydelser. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Arbejdsgiver: Bidragssatsen er 5,2 % for naturalydelser og 0,85 % for kontantydelser. Vedrørende bidragssatsen for kontantydelser svarer den øvre grænse for beregningsgrundlaget til 12 gange mindstebruttoindtægten for hver arbejdstager. Selvstændige erhvervsdrivende: Bidragssatsen er 5,5 % for naturalydelser og 0,85 % for kontantydelser. Vedrørende bidragssatsen for naturalydelser er den nedre grænse for beregningsgrundlaget mindstebruttoindtægten. Vedrørende bidraget for kontantydelser svarer den øvre grænse for beregningsgrundlaget til 12 gange mindstebruttoindtægten. Pensionister: Bidragssatsen for naturalydelser er 5,5 %. Der er intet bidrag til kontantydelser. Bidragssatsen for naturalydelser kan ikke reducere pensionen til under 740 RON (166 EUR). Arbejdsløshed Arbejdstager: Bidragssatsen er 0,5 %. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Arbejdsgiver: Bidragssatsen er 0,5 %. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Selvstændige erhvervsdrivende: Frivillig forsikring. Bidragssatsen er 1 %. Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget, som svarer til mindstebruttoindtægten, og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Arbejdstager: Der er intet krav om bidrag fra arbejdstager. Arbejdsgiver: Bidragssatsen ligger på mellem 0,15 % og 0,85 % alt efter risikoklasse. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Selvstændige erhvervsdrivende: Frivillig forsikring. Bidragssatsen er 1 %. Juli

7 Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Juli

8 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle, der opholder sig lovligt i Rumænien, er omfattet af den nationale sygekasse. Det gælder også udenlandske statsborgere, der har fast bopæl i landet. Den forsikrede og de personer, han/hun forsørger, skal have indbetalt bidrag i mindst seks måneder inden for de sidste 12 kalendermåneder for at være berettiget til sygehjælp. Der kræves ingen karenstid i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Universitetsstuderende, værnepligtige og indsatte i fængslerne har også ret til sygehjælp. Personer, der opholder sig midlertidigt i Rumænien, og akkrediterede diplomater kan tegne en frivillig forsikring. Hvad dækker ordningen? Sygesikringen består af en pakke af grundlæggende sundhedsydelser, der regelmæssigt ajourføres af sundhedsministeriet (se Pakken af grundlæggende sundhedsydelser tilbydes gratis, men patienten skal betale for medicin (uden for sygehusregi) og for konsultation hos tandlæge og øjenlæge. Der findes en fortegnelse over medicin, som sælges med tilskud til visse grupper af personer (især pensionister). Vær opmærksom på, at den nuværende lovgivning er under revision. Hvordan får du adgang til sygehjælp? De lokale sygekasser er direkte ansvarlige for sundhedsydelserne, der består af lægeog speciallægehjælp, ambulant behandling, sygehusindlæggelse, medicin, hjælpemidler, genoptræning, forebyggende helbredsundersøgelser, hjælp ved svangerskab og fødsel, befordring og andre ydelser. Den forsikrede skal vælge en familielæge, der yder almindelig sygehjælp. Lægen vælges af den forsikrede ud fra personlige kriterier (nærhed til hjemmet, færre patienter, høj professionalisme mv.). I hastetilfælde kan speciallæger konsulteres direkte på de lokale sundhedscentre. I andre tilfælde kræves der en henvisning fra familielægen. Juli

9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Der bevilges sygedagpenge til personer, som arbejder og bor i Rumænien (beskæftigede med individuelle ansættelseskontrakter, tjenestemænd, dommere, ansatte på ambassader og konsulater, visse embedsmænd i lovgivende, udøvende og dømmende myndigheder, håndværkere, personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, og selvstændige erhvervsdrivende). Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Sygedagpenge udbetales som kompensation for en indkomst, der mistes på grund af sygdom. Den forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst seks måneder inden for de sidste 12 kalendermåneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden for at have ret til dagpenge. Der kræves ingen karenstid i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Perioder, hvor den forsikrede har modtaget sociale sikringsydelser, og hvor den pågældende har studeret, aftjent værnepligt eller siddet i fængsel, medregnes i optjeningsperioden. Sygdomsforebyggelses- og rehabiliteringsydelse Denne ydelse udbetales til personer, der deltager i midlertidig rehabilitering, hvor de flyttes til andet arbejde. Børnepasningsydelse Den forsikrede har ret til at tage fri fra arbejdet og modtage sygedagpenge for at passe sit syge barn (indtil barnet er syv år eller, hvis det er handicappet, 18 år). Sundhedsydelse Denne ydelse tildeles personer, der har indbetalt bidrag i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder. Der kræves ingen karenstid for visse kategorier af borgere og i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Ministeriet for arbejde, familie og socialbeskyttelse er i gang med en reform af den nuværende sygedagpengeordning. Der vil bl.a. blive indført strengere regler for tilkendelse af midlertidige ydelser og pension. Hvad dækker ordningen? Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Juli

10 Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed udgør 75 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn (100 %, hvis der er tale om en hasteoperation, tuberkulose, aids eller en anden smitsom sygdom). Den forsikrede har ret til sygedagpenge, så længe han/hun er uarbejdsdygtig, dog højst i en periode på 183 dage hvert år og for hver sygdom. Perioden kan i visse tilfælde forlænges. Hvis man rammes af tuberkulose eller en anden særlig sygdom, udbetales der dagpenge i et år med mulighed for forlængelse med seks måneder. Hvis modtageren ikke er blevet rask ved sygedagpengeperiodens udløb, kan lægen foreslå, at der tildeles midlertidig eller varig pension. Lægen kan i visse tilfælde foreslå, at modtageren bliver overført til deltidsarbejde. Den pågældende har i så fald ret til en tilsvarende godtgørelse. Hvis der er brug for rehabilitering, kan den forsikrede også tilbydes et kurophold. Sygdomsforebyggelses- og rehabiliteringsydelse Ydelsen består af midlertidig rehabilitering, hvor den pågældende flyttes til andet arbejde, og en kontantydelse, som dækker en del af den løn, der mistes på grund af kortere arbejdstid. Den enkelte ydelse må ikke overstige 25 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn i de seks måneder, der gik forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Ydelserne udbetales i op til 90 dage om året. Personer, der sættes i karantæne, tildeles en ydelse på 75 % af deres gennemsnitlige månedsløn i de seks måneder, der gik forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Børnepasningsydelse Tilskuddet svarer til 85 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn i de sidste seks måneder før ansøgningstidspunktet. Det udbetales i højst 45 dage pr. kalenderår (kan i visse tilfælde forlænges) for et barn, der er under syv år eller handicappet og under 18 år. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal underrette din arbejdsgiver og fremlægge dokumentation senest fem arbejdsdage efter, at du er blevet uarbejdsdygtig. Arbejdsgiveren kan ikke afgøre, om en ansat er i stand til at arbejde eller ej, men kan i tvivlstilfælde bede om en lægefaglig vurdering for at få bekræftet, at den pågældende er uarbejdsdygtig. De lokale afdelinger af den nationale sygesikringskasse (CNAS) kan også kontrollere, om den forsikrede reelt er uarbejdsdygtig, selvom den pågældende har fået en læge til at attestere, at han/hun er syg. Ved den gennemsnitlige månedsløn forstås den gennemsnitlige løn i de sidste seks måneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af sygedagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Ved den gennemsnitlige månedsløn forstås den gennemsnitlige løn i de sidste seks måneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af sygedagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Juli

11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? De rumænske myndigheder tildeler: barselsdagpenge til moderen. Denne ydelse tildeles rumænske borgere, der bor i landet, og udlændinge, der har opgivet deres indfødsret og taget lovligt ophold i Rumænien. Forælderen skal i begge tilfælde bo sammen med det barn, som den pågældende ydelse søges for. Barselsdagpenge Den forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder for at have ret til barselsydelser. Der udbetales moderskabsydelse til en gravid arbejdstager eller erhvervsaktiv mor, hvis det er nødvendigt for at beskytte hendes eller barnets helbred. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpenge Der udbetales barselsdagpenge til forsikrede mødre i en periode på 120 kalenderdage (63 dage før fødslen og 63 dage efter, at hun har født barnet). Siden januar 2009 modtager moderen 85 % af sin gennemsnitlige månedsløn i de foregående seks måneder, dog mindst 600 RON (135 EUR) og højst RON (899 EUR) pr. måned, under hele barselsorloven. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af barselsdagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Der tildeles også barselsdagpenge, hvis barnet er dødfødt. Dagpengene betales over socialsikringsbudgettet. Moderskabsydelse Den forsikrede modtager 75 % af sin gennemsnitlige månedsløn i op til 120 dage. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsdagpengene udbetales løbende af din arbejdsgiver. Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invalidepension (første søjle) Personer, der er eller har været omfattet af det offentlige pensionssystem (første søjle), har ret til invalidepension (pensie de invaliditate), hvis de mister mindst halvdelen af deres erhvervsevne på grund af en ulykke eller en sygdom (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme). Der regnes i øjeblikket med tre invaliditetskategorier: kategori I svarer til, at den pågældende er fuldstændig uarbejdsdygtig og har brug for hjælp hele tiden, kategori II svarer til, at den pågældende er fuldstændig uarbejdsdygtig, men ikke har brug for hjælp hele tiden, og kategori III betyder, at den invalide har mistet mindst halvdelen af sin erhvervsevne, men stadig er i stand til at udøve et erhverv. Kravet til bidragsperioden afhænger af den pågældendes alder på den dato, hvor lægeerklæringen om arbejdskapacitet udstedes. Der stilles ingen krav til bidragsperioden, hvis invaliditeten skyldes en arbejdsulykke, erhvervssygdom, skizofreni, neoplasi eller aids eller opstår under aftjening af værnepligt. Man behøver ikke at være forsikret på det tidspunkt, hvor invaliditeten indtræffer. Bidragsfri perioder, hvilket bl.a. omfatter perioder, hvor der modtages invalidepension eller dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed, og perioder med fuldtidsstudier, der afsluttes med en eksamen, medregnes i bidragsperioden. Invalidepension (anden søjle) Personer, der er medlemmer af en privat pensionsordning (anden søjle), har ret til et engangsbeløb, hvis de er berettiget til invalidepension af kategori I eller II under den første søjle, og der er tale om varig invaliditet. Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Hvad dækker ordningen? Invalidepension (første søjle) Invalidepensionen under den første søjle beregnes ved hjælp af et pointsystem og udbetales hver måned. Pensionen fastlægges ud fra bidragsperiodens længde, indtægternes størrelse og invaliditetskategorien (variabler, der er forskellige fra person til person) og ud fra pensionspointenes værdi (der er ens for alle pensionister). Den månedlige ydelse svarer til personens månedlige bruttoindtægt divideret med den gennemsnitlige bruttoindtægt. Juli

13 Den årlige ydelse svarer til summen af de månedlige ydelser i løbet af et år, divideret med 12. Den pågældende får krediteret de årlige ydelser for ikkebidragspligtige perioder. Den pågældende får også krediteret de årlige ydelser for en potentiel bidragsperiode svarende til invaliditetskategorien. Den potentielle bidragsperiode udgør forskellen mellem den fulde bidragsperiode og den bidragsperiode, der er optjent indtil tildelingen af en invalidepension i kategori I eller II. Den kan ikke overstige den bidragsperiode, som den pågældende potentielt kan optjene fra datoen for tildelingen af en invalidepension i kategori I eller II til den almindelige pensionsalder. Den årlige gennemsnitlige ydelse svarer til summen af årlige ydelser divideret med den fulde bidragsperiode. Invalidepensionen beregnes som den gennemsnitlige årlige ydelse ganget med pensionspointenes værdi. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON (165 EUR). Den person, der vurderes til en kategori I-invaliditet, har også ret til et plejetillæg. Plejetillægget svarer til 80 % af pensionspointenes værdi. Det er tilladt for pensionister med en kategori III-invaliditet og blinde invalidepensionister at have et erhvervsarbejde. Arbejdstiden for en invalid pensionist i kategori III må dog ikke overstige halvdelen af fuld arbejdstid for det pågældende job. Pensionisten kan uanset invaliditetskategorien modtage løn for at være by- eller amtsrådsmedlem. På det tidspunkt, hvor modtageren når den almindelige pensionsalder, ændres invalidepensionen automatisk til alderspension, og modtageren får det mest fordelagtige beløb. Plejetillægget udbetales fortsat. I tilfælde af at invalidepensionisten når en ny bidragsperiode, kan han/hun forlange at pensionen omberegnes, når han/hun har fået alderspension. Hvis en invalidepensionist er berettiget til efterladte pension, kan han/hun vælge den mest fordelagtige pension. Invalidepensionen indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Invalidepension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til det personlige nettobeløb, der er indsat på deltagerens private konto i pensionskassen. Deltageren er garanteret beløbet af de indbetalte bidrag fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Juli

14 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Invalidepension (første søjle) Du skal søge om invalidepension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Herefter vurderes og attesteres invaliditetskategorien af den samme amtslige pensionskasses lægeekspert eller af det militære lægeudvalg for militærhospitaler. Der foretages regelmæssige revurderinger for at undersøge, om der er sket en udvikling i pensionistens helbred, og om invaliditetskategorien bør ændres. Kontrollen finder alt efter omstændighederne sted mellem et og tre år, indtil invalidepensionisten når den almindelige pensionsalder. Hvis invalidepensionisten er varigt invalid eller når den almindelige pensionsalder om mindre end fem år og har tilbagelagt en fuld bidragsperiode, fritages han/hun for den regelmæssige kontrol. Det er også muligt at få revurderet sin sag, hvis sundhedstilstanden forbedres eller forringes. Plejetillægget tildeles på samme måde som invalidepensionen. Invalidepensionen udbetales på posthuset eller i banken. Invalidepension (anden søjle) Du skal søge om engangsbeløbet hos det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har din private konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Juli

15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspension (første søjle) Personer, der er omfattet af det offentlige pensionssystem (første søjle), har ret til alderspension (pensie pentru limită de vârstă), hvis de både har nået den almindelige pensionsalder og indbetalt bidrag i tilstrækkelig lang tid. Forskellen mellem den almindelige pensionsalder for mænd og kvinder opretholdes: for mænd er den pr. 1. juli år og 4 måneder og for kvinder 59 år og 4 måneder. Den vil stige til 63 år pr. 1. januar Den mindste bidragsperiode er imidlertid den samme for mænd og kvinder, nemlig 13 år og otte måneder pr. 1. juli Den vil stige til 15 år 1. januar Bidragsfri perioder, hvilket bl.a. omfatter perioder, hvor der modtages invalidepension eller dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed, og perioder med fuldtidsstudier, der afsluttes med en eksamen, medregnes i bidragsperioden. Personen har ret til fuld alderspension (pensie pentru limită de vârstă cu stagiu complet de cotizare), hvis han/hun både har nået den almindelige pensionsalder og tilbagelagt den fulde bidragsperiode. Forskellen mellem den fulde bidragsperiode for mænd og kvinder opretholdes: for mænd er den pr. 1. juli år og otte måneder (stiger til 35 år den 1. januar 2015) og for kvinder er den 28 år og otte 1. julii 2012 (stiger til 35 år den 1. januar 2030). Der gælder særlige betingelser for visse grupper: personer, der har indbetalt bidrag under særlige eller vanskelige arbejdsforhold personer, der var handicappede, før de blev omfattet af ordningen personer, der af politiske årsager blev forfulgt af regimet efter den 6. marts 1945, landsforvist eller taget som krigsfanger. Når de særlige betingelser er opfyldt, har man ret til alderspension tidligere end ellers (pensie pentru limită de vârstă cu reducerea vârstelor standard de pensionare). Hvis den fulde bidragsperiode overskrides med mindst otte år, har man ret til efterløn (pensie anticipată) op til fem år før den almindelige pensionsalder. Hvis den fulde bidragsperiode overskrides med op til otte år, har man ret til delvis efterløn (pensie anticipată parţială) op til fem år før den almindelige pensionsalder. Alderspension (anden søjle) Personer, der er medlemmer af en privat pensionsordning (anden søjle), kan få udbetalt et engangsbeløb, når de har ret til alderspension under den første søjle. Juli

16 Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Hvad dækker ordningen? Alderspension (første søjle) Alderspensionen under den første søjle beregnes ved hjælp af et pointsystem og udbetales hver måned. Pensionen fastlægges ud fra bidragsperiodens længde og indtægternes størrelse (variabler, der er forskellige fra person til person) og ud fra pensionspointenes værdi (der er ens for alle pensionister). Den månedlige ydelse svarer til den pågældendes månedlige bruttoindtægt divideret med den gennemsnitlige bruttoindtægt. Den årlige ydelse svarer til summen af et års månedlige ydelser divideret med 12. Den pågældende får krediteret de årlige ydelser for ikke-bidragsperioder. Den gennemsnitlige årlige ydelse svarer til summen af de årlige ydelser divideret med den fulde bidragsperiode. Alderspensionen beregnes som den årlige gennemsnitlige ydelse ganget med pensionspointenes værdi. Den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn beregnes på samme måde som alderspensionen. Der tages dog ikke hensyn til bidragsfrie perioder ved beregningen af efterløn og delvis efterløn. Den delvise efterløn nedsættes i forhold til det antal måneder, pensionstidspunktet fremskyndes med. Det er tilladt for personer, der modtager alderspension og tidlig alderspension, at have erhvervsarbejde. Personer, der modtager efterløn og delvis efterløn, må ikke have erhvervsarbejde. Det er dog tilladt at modtage løn for at være by- eller amtsrådsmedlem. Pensionisten kan forlange, at pensionen omberegnes, når han/hun har tilbagelagt en ny bidragsperiode. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt i det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON 165 EUR). Alderspensionen, den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Alderspension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til det personlige nettobeløb, der er indsat på deltagerens private konto i pensionskassen. Deltageren er garanteret beløbet af de indbetalte bidrag fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Juli

17 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Alderspension (første søjle) Du skal søge om alderspension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn tildeles på samme måde som alderspensionen. Alderspensionen udbetales på posthuset eller i banken. Alderspension (anden søjle) Du skal søge om engangsbeløbet hos det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har din private konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Juli

18 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension (første søjle) En person har ret til efterladtepension (pensie de urmaş), hvis han/hun er efterlevende ægtefælle til eller barn af den afdøde, og den afdøde på dødstidspunktet var pensionist eller berettiget til pension under det offentlige pensionssystem (første søjle). For at have ret til efterladtepension skal den efterlevende ægtefælle have nået pensionsalderen og have været gift med afdøde i mindst 10 år. Uanset den efterladtes alder har denne ret til efterladtepension, hvis den pågældende er invalid i kategori I eller II, forudsat at ægteskabet har varet i mindst et år. Den efterladte ægtefælde har uanset alder også ret til efterladtepension, hvis den pågældendes indtægt er under 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt, og den efterladte ægtefælle forsøger et barn på syv år eller derunder. Hvis dødsårsagen er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har den efterladte ægtefælle ret til en efterladtepension, hvis den pågældendes indtægt er under 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Afdødes børn tilkendes børnepension, hvis de er højst 16 år (eller 26 år og under videregående uddannelse), eller hvis de er invalide i en eller anden kategori, og invaliditeten er indtrådt, før de har nået de nævnte aldersgrænser. Efterladtepensionen udbetales på ubestemt tid eller i en vis periode afhængigt af, hvilke betingelser der er opfyldt. Efterladtepension (anden søjle) Den efterladte til en person, der var medlem af en privat pensionsordning (anden søjle), har ret til et engangsbeløb, hvis han/hun ikke selv er medlem af en sådan ordning. Den efterladte har ret til at indsætte beløbet på sin private konto, hvis han/hun også er medlem af en privat pensionsordning. Hvis den efterladte er tilkendt en pension (alders- eller invalidepension) før medlemmets død, bortfalder retten til efterladtepension. Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Begravelseshjælp (første søjle) Hvis en forsikret person eller pensionist dør, har den person, der betaler for afdødes begravelse, ret til begravelseshjælp (ajutor de deces). En forsikret person eller pensionist har omvendt ret til begravelseshjælp, hvis en slægtning, som blev forsørget af ham/hende, og som ikke var forsikret, dør. Juli

19 Hvad dækker ordningen? Efterladtepension (første søjle) Efterladtepensionen udbetales hver måned og beregnes som en procentdel af den alderspension eller tidlige alderspension, som den afdøde modtog eller var berettiget til. Hvis den afdøde modtog eller var berettiget til invalidepension, efterløn eller delvis efterløn, beregnes efterladtepensionen som en procentdel af en invalidepension af kategori I. Procentsatsen afhænger af, hvor mange efterladte der er berettiget til ydelser. Der udbetales 50 % til én efterladt, 75 % til to efterladte og 100 % til tre efterladte eller derover. Når et barn har mistet begge forældre, beregnes børnepensionen for hver forælder, hvorefter de to beløb lægges sammen. Hvis den efterlevende ægtefælle har ret til en anden type pension, kan han/hun vælge den mest fordelagtige pension. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt i det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON 165 EUR). Efterladtepensionen indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Efterladtepension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til den efterladtes arveandel af det personlige nettobeløb, der er indsat på den afdøde deltagers private konto i pensionskassen. Den samme arveandel overføres fra den afdøde deltagers private konto til den efterladtes private konto, hvis han/hun også er medlem af ordningen. Den efterladte er garanteret arveandelen af de samlede bidrag, der er indbetalt, fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Begravelseshjælp (første søjle) Parlamentet fastsætter begravelseshjælpen hvert år. Det beløb, der udbetales ved den forsikredes eller pensionistens død, svarer mindst til den forventede gennemsnitlige bruttoindtægt, og det beløb, der udbetales, når en slægtning, som blev forsørget af den forsikrede eller pensionisten, og som ikke selv var forsikret, dør, svarer mindst til halvdelen af det tidligere nævnte beløb. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Efterladtepension (første søjle) Du skal søge om efterladtepension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i Juli

20 forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Efterladtepensionen udbetales på posthuset eller i banken. Efterladtepension (anden søjle) Du skal gøre dine rettigheder gældende over for det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har en privat konto, for at få udbetalt engangsbeløbet eller overføre pengene til din egen konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Begravelseshjælp (første søjle) Du skal søge om begravelseshjælpen hos den relevante amtslige pensionskasse, den særlige pensionskasse, den amtslige arbejdsformidling eller arbejdsgiveren afhængigt af afdødes status. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. De amtslige arbejdsformidlinger er underlagt arbejdsstyrelsen. Begravelseshjælpen udbetales direkte til den berettigede af en af de ovenfor nævnte institutioner. Juli

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien Dine rettigheder til social sikring i Spanien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig Dine rettigheder til social sikring i Østrig Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Polen

Dine rettigheder til social sikring. i Polen Dine rettigheder til social sikring i Polen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 10. maj 2004 J.nr. 96-00006-04 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Luxembourg

Dine rettigheder til social sikring. i Luxembourg Dine rettigheder til social sikring i Luxembourg Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger 2004R0883 DA 28.06.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland Dine rettigheder til social sikring i Tyskland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 07.07.2008 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

SÅDAN ER DU MEDLEM KOLLEKTIV OVERENSKOMST 2 SÆRLIGT FOR LÆGESTUDERENDE 2 SÆRLIGT FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER 5 SÆRLIGT FOR TJENESTEMÆND 8

SÅDAN ER DU MEDLEM KOLLEKTIV OVERENSKOMST 2 SÆRLIGT FOR LÆGESTUDERENDE 2 SÆRLIGT FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER 5 SÆRLIGT FOR TJENESTEMÆND 8 SÅDAN ER DU MEDLEM Lægernes Pensionskasse er forbeholdt læger og lægestuderende. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat

Læs mere

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv.

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv. Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv. Indholdsfortegnelse: NYT med virkning fra 1. april 2008...side 2 HVEM er omfattet af reglerne?... side 3 HVORNÅR

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere