Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Malta

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...10 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...12 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...13 Hvornår har du ret til aldersydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...14 Kapitel VII: Efterladteydelser...15 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...16 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...17 Hvornår har du ret til ydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til ydelser?...17 Kapitel IX: Familieydelser...18 Hvornår har du ret til familieydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til familieydelser?...18 Kapitel X: Arbejdsløshed...19 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...19 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...20 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...20 Kapitel XII: Langtidspleje...21 Hvornår har du ret til langtidspleje?...21 Hvad dækker ordningen?...21 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...22 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...23 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Loven om social sikring (kapitel 318 i Maltas Love) omfatter to grundordninger, nemlig den bidragspligtige ordning og den ikke-bidragspligtige ordning. Det vigtigste krav for at blive omfattet af den første ordning er, at man opfylder de særlige bidragsbetingelser, der er fastsat. For den anden ordning er hovedkravet, at man opfylder betingelserne ved en behovsvurdering. Den ikke-bidragspligtige ordning, som oprindelig havde til formål at opfylde behov hos personer, der lever under fattigdomsgrænsen, har i årenes løb udviklet sig til at blive en fuldstændig ordning med flere indbyrdes forbundne bestemmelser, således at én type ydelse supplerer en anden. Disse ydelser skal hovedsagelig sikre social bistand og lægehjælp (sidstnævnte både i form af kontantog naturalydelser) til arbejdsløse forsørgere, der er arbejdssøgende eller uarbejdsdygtige på grund af en særlig sygdom, forudsat at familiens økonomiske ressourcer ikke overstiger en bestemt grænse. Personer med visse kroniske sygdomme har ligeledes mulighed for at få gratis lægehjælp uafhængigt af familiens økonomiske ressourcer. Enhver, der har ret til social bistand, får også boligtilskud, hvis forsørgeren betaler leje for sin bolig, og har også ret til en supplerende ydelse. Man kan sige, at den bidragspligtige ordning sigter mod den anden side af medaljen. Denne pay-as-you-go ordning er universel, eftersom den dækker praktisk talt alle samfundslag. Maltas bidragspligtige ordning er et system, hvor arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende (en person, der har en årlig indtægt på mere end EUR for enlige og EUR for ægtepar) eller uafhængige (en person på under 65 år, der hverken er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og hvis indtægt ikke stammer fra en økonomisk aktivitet, men fra andre kilder, f.eks. rente, udbytte osv.) betaler et ugentligt bidrag i henhold til loven om social sikring. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende samt personer uden arbejde kan alle være forsikret. Det er netop grunden til, at ordningen opererer med betaling af forskellige typer og kategorier af bidrag, som vi skal se på senere. Endvidere anerkender ordningen på visse betingelser, at der i særlige tilfælde ikke betales bidrag (kredit), og at ubetalte bidrag krediteres forsikringstageren. I henhold til loven om social sikring skal der for alle ydelser, pensioner og tilskud under den bidragspligtige ordning betales forskellige bidrag i forhold til den ønskede ydelse. Der findes to slags bidrag: gruppe 1-bidrag for arbejdstagere og gruppe 2- bidrag for ikke-arbejdstagere. Generelt skal alle mellem 16 år og pensionsalderen (som går fra 61 år for mænd og 60 år for kvinder til 65 år) betale bidrag. Alt afhænger af, hvornår personen beslutter at holde op med at arbejde som arbejdstager eller andet i overensstemmelse med loven om social sikring og anmoder om fastsættelse af sin pension. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den obligatoriske pensions- og invalideforsikring dækker ydelser ved alderdom, invaliditet, arbejdsskader og erhvervssygdomme, pensioner og supplerende ydelser. Det dækker også børnetilskud, socialhjælp og ydelser under sundhedsordningen. Juli

5 Enhver, der er fyldt 16. år, men endnu ikke har nået pensionsalderen, skal forsikres under denne lov enten som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som selverhvervende, hvis personen ikke er fritaget, jf. bestemmelserne i artikel 6 og artikel 12, stk. 1, i loven om social sikring (kap. 318) 1. Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) gennem dets hovedkvarter i Valletta, et kontor på søsterøen, Cozo, og 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på Gozo). Justits-, dialog- og familieministeriet (Ministeru għall Ġustizzja, Djalogu u l-familja) er ansvarligt for en række relevante områder. Ministeriet fører tilsyn med de ydelser, som udbetales af den sociale sikringsstyrelse. Det er også ansvarligt for aktivt at fremme, lette og bidrage til den løbende udvikling af et inklusivt samfund ved at levere personligt tilpassede kvalitetsydelser og ved aktivt at opmuntre og bistå enkeltpersoner, familier og organisationer med at deltage i bekæmpelsen af social udstødelse og skabe lige muligheder for alle med særlig vægt på de svageste i samfundet. Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service (Ministeru għas- Saħħa, l-anzjani u l-kura fil-komunità) er ansvarligt for at levere sygehjælp og foretage den nødvendige kontrol og opfølgning og for aktivt at fremme og bidrage til ældres velfærd og den sociale service. Finansiering Maltas sociale sikringsordning og offentlige sygesikringssystem finansieres via skatter og bidrag til den nationale forsikringsordning fra arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. De drives på grundlag af princippet om finansiering via løbende indtægter. Bidrag til den nationale forsikringsordning For hver person i beskæftigelse skal der betales tre forskellige bidrag: et af arbejdstageren, et af arbejdsgiveren og et af staten. I henhold til loven anses enhver person, der arbejder på Malta i medfør af en ansættelseskontrakt, for at have et arbejde, der giver ret til forsikring, og derfor er det gruppe 1-bidrag, der her finder anvendelse. Siden 1. januar 2001 har arbejdstagers og arbejdsgivers bidrag været på 10 % af grundlønnen med et bidrag på mindst 6,62 EUR og højst 33,50 EUR for personer født den 31. december 1961 eller tidligere og 37,85 EUR for personer født den 1. januar 1962 eller senere. Personer over 18 år, der har deltidsjob og hvis ugeløn er under mindstelønnen, kan vælge at betale 10 % af deres ugentlige grundløn i stedet for et fast beløb 15,35 EUR. Statens bidrag er det samme som den del, der betales af hhv.arbejdsgiver og arbejdstager. Personer under 18 år betaler et "ungdomsbidrag" på 6,62 EUR, hvis deres grundløn ikke overstiger minimumsindtægten. Hvis grundlønnen er højere end mindstelønnen, er den gældende bidragssats 10 % af grundlønnen. Studerende har særlige bidragssatser. Alle arbejdstagere mellem 16 og 65 år betaler bidrag. Personer over 65 år skal ikke betale bidrag, heller ikke selv om de fortsat er erhvervsaktive. Personer mellem 1 En selverhvervende er en selvstændig erhvervsdrivende, som tjener mere end EUR om året via sin beskæftigelse. En selvstændig erhvervsdrivende er en person, som endnu ikke er fyldt 65. år, har bopæl i Malta og hverken er ansat eller selverhvervende. Juli

6 pensionsalderen (61 år for mænd, 60 år for kvinder) og 65 år, som fortsætter med arbejde, skal betale socialsikringsbidrag, uanset hvor meget de tjener. Gruppe 2-bidrag vedrører personer fra 16 til 65 år, der er selvstændige erhvervsdrivende. Andre personer end lønmodtagere eller personer, der har en indtægtsgivende virksomhed, betragtes også som selvstændige og skal derfor betale gruppe 2-bidrag. Følgende personer er fritaget for gruppe 2-bidrag: personer, der går i skole eller er under uddannelse på fuld tid gifte personer uden lønnet beskæftigelse personer, der får efterladtepension, invalidepension, alderspension eller forældreydelser personer, der får ikke-bidragspligtig social bistand eller ikke-bidragspligtig pension. Personer uden lønnet beskæftigelse, der årligt har under EUR (for enlige) og EUR (for gifte personer) samt selvstændige med en årlig indtægt på under 910 EUR, kan ansøge om at blive fritaget for at betale bidrag. I henhold til socialsikringsloven kan forpligtelsen til at betale bidrag i visse helt særlige tilfælde ophæves. For at sikre, at perioden med manglende betaling ikke giver et minus i forsikringstagerens bidragsopgørelse, bevilges der en bidragskredit. Disse krediterede bidrag er lige så gyldige som de bidrag, der er betalt i henhold til bidragsbetingelserne. I følgende særlige tilfælde kan der gives kredit til: personer, der optages i forsikringen for første gang (dvs. kreditter forud for optagelsen indtil højst 104 ugers bidrag i forhold til datoen for optagelse i ordningen) enker, forudsat at de ikke har lønnet beskæftigelse tidligere ansatte i politiet eller i Maltas væbnede styrker, der afslutter deres karriere og får fuld pension fra staten personer, der tager til udlandet til frivilligt arbejde alle, der i en kalenderuge har ret til sygedagpenge eller dagpenge efter en arbejdsulykke, arbejdsløshedsunderstøttelse eller invalidepension for hele den pågældende uge (fra mandag til fredag). Således har en arbejdstager, hvis ydelser er udtømt, altid ret til disse krediterede bidrag på betingelse af, at den pågældende er i stand til at arbejde eller er arbejdsløs (afhængigt af den ønskede ydelse). Samme bestemmelser gælder for selvstændige erhvervsdrivende, dog kun for sygedagpenge. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende søger om arbejdsløshedsunderstøttelse, er den pågældende kun berettiget til krediterede bidrag. Man krediterer også bidrag til forældre, der er født efter 1. januar 1962 og passer et barn. Der kan i så fald højst krediteres to års bidrag pr. barn. Denne periode kan forlænges til fire år, hvis barnet har et alvorligt handicap. De to forældre kan fordele bidragskreditperioden mellem sig, men sammenlagt kan de perioder, der bevilges de to forældre, under ingen omstændigheder overskride to eller fire år alt efter omstændighederne. Grundbetingelserne for denne ret for forældre - og også adoptivforældre - er, at de: Juli

7 forsørger et barn og har det i deres varetægt, forudsat at barnet er under 6 år (eller under 10 år, hvis barnet har et alvorligt handicap), og har haft lønnet beskæftigelse i et antal år, der mindst svarer til den krediterede periode. Juli

8 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Personer, der bor på Malta og er dækket af den maltesiske lovgivning om social sikring, kan benytte den offentlige lægehjælp i overensstemmelse med de rettigheder, der er defineret af ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service. Hvad dækker ordningen? Den lægehjælp, der ydes af de offentlige tjenester, er normalt gratis, når den gives på stedet. Hvis patienterne foreviser et gyldigt europæisk sygesikringskort (EHIC), skal de ikke betale for akut lægehjælp, der kræver indlæggelse på offentlige hospitaler med henblik på intern behandling, dagpleje, diagnosticering eller eksterne konsultationer. Alle omkostninger til proteser, lægeordineret medicin til opfølgende behandling efter hospitalsbehandlingen (undtagen medicin til de første tre dage efter udskrivelsen) eller i forbindelse med dagpleje eller eksterne konsultationer skal afholdes af patienten. Kun yderst akut tandbehandling ydes gratis på eksterne klinikker og sundhedscentre. De fleste former for tandbehandling skal patienten selv betale, og de ydes på private tandklinikker, der alle er autoriseret af sundhedsmyndighederne. Via sygesikringen ydes gratis immunisering og vaccination, gratis pleje og behandling før og efter graviditet, og gratis ældrepleje i statsejede institutioner, hvis disse personer ikke modtager pension. Den medicin, der bruges til behandlingen på sygehuset og de første tre dage efter udskrivningen, er gratis for patienten. Hvis sygdommen kræver, at der tages medicin eller bruges medicinsk udstyr i den primære sundhedspleje eller ved eksterne konsultationer eller efter udskrivningen fra et dagplejecenter eller intern hospitalsbehandling (undtagen medicin de første tre dage), er det nødvendigt at have en henvisning fra en autoriseret læge. Medicin og medicinsk udstyr kan købes på alle Maltas apoteker (der er over 200), og alle omkostningerne afholdes af patienten, der betaler direkte. Denne regel gælder ikke for personer, der bor på Malta og er dækket af den maltesiske sygesikringslovgivning. I så fald kan der udelukkende fås medicin og medicinsk udstyr på apoteker eller offentlige institutioner: personer, der hører til lavindkomstgruppen, idet deres situation er fastlagt i forhold til deres ressourcer, har ret til gratis medicin inden for en begrænset liste over væsentlig medicin og til nogle former for medicinsk udstyr (på visse betingelser og mod betaling af et depositum), og personer, der har kroniske sygdomme i henhold til en særlig liste i loven om social sikring, har ret til gratis medicin, men udelukkende til den pågældende kroniske sygdom. Denne ydelse er ikke trangsbestemt. Juli

9 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service har ansvaret for at finansiere og tilvejebringe den statsfinansierede lægehjælp. Det består af offentlige hospitaler og behandlingscentre. På de offentlige hospitaler finansieres behandlingen af staten og er derfor gratis. Adgang til specialister bevilges efter henvisning fra en offentlig læge eller en praktiserende læge. På grund af landets geografiske størrelse findes der kun et begrænset antal hospitaler. Der er f.eks. kun ét almensygehus på Malta og et andet på søsterøen Gozo. Der er ét psykiatrisk hospital og et andet til alvorlige sygdomme, som kræver langtidsbehandling, f.eks. cancer og andre ondartede sygdomme. Til ældre er der endvidere et hospital til rehabilitering, et hospitalsplejehjem og otte plejehjem. Der findes også private hospitaler, klinikker og andre institutioner. I de private institutioner finansieres behandlingen af den private forsikring eller af patienterne selv. De maltesiske læger kan både arbejde i den offentlige og den private omsorgssektor. Alle private behandlingsfaciliteter med undtagelse af praktiserende lægers og speciallægers klinikker skal have en licens udstedt af sundhedsmyndighederne. Alle private klinikker på Malta består udelukkende af privat udstyr, og der er ingen private senge eller udstyr på de offentlige hospitaler eller behandlingscentre. Den maltesiske regering er på ingen måde ansvarlig for den behandling eller lægehjælp, der gives europæiske borgere på de private hospitaler eller behandlingscentre eller af behandlerne som privatpersoner. EU-borgere, der bor på Malta, betragtes på samme måde. Deres ret skal bekræftes og attesteres af sundhedsministeriets kontor for rettigheder. Denne officielle attestering er sammen med et personligt identitetskort tilstrækkeligt til at få lægehjælp på de offentlige behandlingssteder. Midlertidige besøgende fra andre EU-medlemsstater har mod forevisning af det europæiske sygesikringsbevis (EHIC) direkte adgang til lægehjælp på de statsfinansierede behandlingssteder. Juli

10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Der betales sygedagpenge til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. For at få ret til sygedagpenge skal forsikringstageren have bidraget i 50 uger og have bidraget eller have fået krediteret bidrag i 20 uger i løbet af to år før det år, hvor der anmodes om dagpenge. Hvad dækker ordningen? Ydelsens størrelse afhænger af antallet af arbejdsdage i en normal arbejdsuge, dog højst seks dage. Satserne er: 18,57 EUR om dagen for en enlig forsørger eller en gift person, der forsørger en ægtefælle uden fuldtidsarbejde 12,01 EUR for alle andre. Dagpengene udbetales fra den fjerde dags uarbejdsdygtighed i højst 156 dage om året eller højst 312 dage om året i tilfælde af alvorlig operation eller alvorlige skader (som ikke er arbejdsbetingede) eller alvorlig sygdom, der kræver en langvarig behandling, før arbejdet kan genoptages. Man kan højst få dagpenge i 468 dage i løbet af to år. Det samlede antal dage med dagpenge kan under ingen omstændigheder overstige det samlede antal bidrag, den pågældende har betalt siden sin optagelse i ordningen. Arbejdsgiveren betaler forskellen mellem lønnen og dagpengene, hvis disse er lavere. For arbejdsløse udbetales sygedagpengene på grundlag af en 6-dagesuge i en sygdomsperiode under arbejdsløshed. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Uarbejdsdygtighedserklæringen skal bekræftes af forsikringstagerens egen læge. Uarbejdsdygtighed skal attesteres af en praktiserende læge allerede på den første sygedag. Patienten undersøges herefter af den praktiserende læge hver uge, hvis sygemeldingen er i mere end en uge. Hvis der udbetales sygedagpenge i mere end 60 dage, undersøges tilfældet af amtets lægeudvalg. Arbejdsgiveren udbetaler en fuld løn (eller halv løn) i det samlede antal fulde sygedage (eller halve sygedage), arbejdstageren maksimalt har ret til i henhold til arbejdsretten eller den individuelle overenskomstaftale. Derefter udbetales ydelsen ugentligt af det offentlige gennem arbejdsgiveren. Juli

11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Ud over naturalydelser pleje under graviditeten og efter fødslen, herunder gratis fødsel og hospitalspleje tilbyder Malta kontantydelser i form af en barselsydelse. Den betales til kvinder, som ikke ansøger om barselsorlov hos deres arbejdsgivere. Der betales barselsydelse til maltesiske statsborgere og deres ægtefæller, som har sit sædvanlige opholdssted på Malta, eller, hvis den pågældende kvinde ikke har bopæl i Malta, på betingelse af at hun som det sidste sted har været forsikret på Malta. Hvis kvinden har eller tidligere har haft lønnet beskæftigelse, kan hun ikke få barselsorlov i henhold til loven om beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold, EIRA (Employment and Industrial Relations Act). Hvad dækker ordningen? Ydelsen er et fast beløb på 79,20 EUR pr. uge under de 14 ugers barselsorlov. Der skal afholdes mindst seks ugers orlov efter barnets fødsel. Ydelsen udbetales enten som et engangsbeløb efter fødslen eller i to rater før og efter fødslen. Lovgivningen indeholder ingen regler om videre udbetaling af ydelsen fra arbejdsgivers side. Den maltesiske lovgivning indeholder ingen regler om faderskabsydelser. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsydelsen indsættes direkte på forælderens bankkonto. Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Der betales invalidepension til forsikringstagere (arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart før de indgiver deres ansøgning), såfremt socialforvaltningens lægesagkyndige bekræfter, at der er tale om: Uarbejdsdygtighed med hensyn til fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed som følge af alvorlig sygdom eller fysisk eller mentalt handicap, eller Uarbejdsdygtighed, der vurderes at være af permanent karakter, eller som vurderes at forhindre den pågældende i at udføre fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed, hvis en permanent karakter ikke endeligt kan fastslås. Uarbejdsdygtigheden skal vare i mindst ét år fra ansøgningsdatoen. For at få invalidepension skal forsikringstageren have bidraget i 250 uger som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende med i gennemsnit 50 ugers betalte eller krediterede bidrag årligt. Der betales en lavere pension, når det årlige bidragsgennemsnit ligger mellem 20 og 49 uger. Hvad dækker ordningen? Det udbetalte beløbs størrelse afhænger af, hvor mange bidrag der er indbetalt, og om den forsikrede (hvis det er en mand) er gift og forsørger en ægtefælle, snarere end ud fra invaliditetsgraden. Satserne indeksreguleres hvert år og reguleres i visse tilfælde i forhold til lønudviklingen. Pensionssatsen for gifte personer udbetales, selv om ægtefællen er i beskæftigelse. Der er ingen supplerende ydelser for børn. Mindstesatsen varierer fra 94,05 EUR for ægtepar til 89,66 EUR om ugen for enlige. Den højeste pension for gifte personer er 131,52 EUR om ugen. For enlige er den 113,25 EUR om ugen. Satserne varierer også, alt efter om der udbetales en tjenestepension. Hvis en pensionist modtager en tjenestepension (Pensjoni tas-servizz), og har det maksimale gennemsnitsbidrag på 50 EUR, kan grundpensionen reduceres (Pensjoni Bazika) til ikke mindre end 88,72 EUR om ugen for gifte personer, og ikke mindre end 75,56 EUR om ugen for enlige. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali). Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Alle sager gennemgås regelmæssigt afhængigt af sundhedsudvalgets afgørelse. Juli

13 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? I henhold til bestemmelserne i pensionsreformen sker der en gradvis stigning i pensionsalderen: for en person, der er født den 31. december 1951 eller før, forbliver pensionsalderen som nu, dvs. 61 år for mænd og 60 år for kvinder (Kvinder i denne aldersgruppe kan vælge at gå på pension, når de fylder 61 år, og deres arbejdsgiver kan i så fald ikke afskedige dem) for en person, der er født fra 1952 til og med 1955, bliver pensionsalderen 62 år for en person, der er født fra 1956 til og med 1958, bliver pensionsalderen 63 år for en person, der er født fra 1959 til og med 1961, bliver pensionsalderen 64 år for en person, der er født den 1. januar 1962 og før, bliver pensionsalderen 65 år. Bidragsbetingelserne er betaling i 156 uger med et årligt gennemsnit på 50 betalte eller krediterede uger i løbet af forsikringstagerens "forsikringsliv". Der udbetales en lavere pension, når det årlige bidragsgennemsnit ligger mellem 20 og 49 uger under pensionsordningen med fast sats eller mellem 15 og 49 uger under ordningen, der er knyttet til to tredjedele af indtægten. Personer, der får alderspension, kan også være arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende samtidig med, at de modtager pension. Hvilken sats, der udbetales, afgøres af følgende faktorer: om bidragene er indbetalt før eller efter den 22. januar 1979, hvor der blev indført indtægtsbetingede pensioner om arbejdsgiveren udbetaler en tjenestepension, hvilket mindsker den pension, der betales af socialsikringen om den pågældende er gift og forsørger sin ægtefælle. Den indtægtsbestemte pension svarer til 2/3 af det årlige gennemsnit: for arbejdstagere født før 1952, af den højeste grundløn i 3 år i træk i de sidste 10 år før pensioneringen for arbejdstagere født mellem 1952 og 1955, af den højeste grundløn i 3 år i træk i de sidste 11 år før pensioneringen for arbejdstagere født før mellem 1956 og 1958, af den højeste grundløn i 3 år i træk i de sidste 12 år før pensioneringen for arbejdstagere født før mellem 1959 og 1961, af den højeste grundløn i 3 år i træk i de sidste 13 år før pensioneringen for arbejdstagere født efter 1962, af den højeste grundløn i 10 ud af 40 år for selvstændige erhvervsdrivende født mellem 1952 og 1961, af nettooverskuddet de sidste 10 på hinanden følgende år før pensioneringen for selvstændige erhvervsdrivende født i og efter 1962, af det højeste nettooverskud i 10 ud af 40 år. Juli

14 Pensionsreformen bestemmelser indeholder en paragraf, der giver mulighed for efterløn. I henhold til bestemmelsen kan en person, der er fyldt 61 år, men ikke har nået pensionsalderen, gå på pension ved 61 år på betingelse af, at den pågældende siden sit 18. år har samlet i alt: betalte eller krediterede bidrag, hvis personen er født før eller pr. den 1. januar 1962 eller herefter, eller betalte eller krediterede bidrag, hvis den pågældende er født mellem 1952 og 1961 inkl. En person på efterløn må ikke have lønnet beskæftigelse indtil de når den lovbestemte pensionsalder. Hvad dækker ordningen? Minimumssatserne for alderspension er: 131,52 EUR for gifte personer 113,25 EUR for enlige. Ydelsen kan højst udgøre 220,21 EUR om ugen for både gifte personer og enlige, første gang pensionen tildeles. Ydelserne justeres hvert år i forhold til løn- og prisudviklingen. Alle pensionister har ret til en statslig bonus på 135,10 EUR i juni og december hvert år og en yderligere bonus på 3,12 EUR om ugen. Der findes endvidere en samlet leveomkostningsbonus for pensionsmodtagere, der varierer i forhold til det tidspunkt pensionen bevilges. De nuværende takster varierer fra 48,36 EUR til 333,32 EUR om året. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali). Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Juli

15 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Følgende personer har ret til efterladteydelser: efterladte ægtefæller fraskilte ægtefæller, som forsørges eller har juridisk ret til at blive forsørget af den afdøde ægtefælle efterladte samlevere børn personer, der tager sig af et forældreløst barn, hvis mindst én af forældrene var forsikret ved sin død. Hvis begge forældre er døde, udbetales børnepensionen (Allowance ta'ltim) for hvert barn. For enker og enkemænd er betingelsen for at have ret til efterladteydelse, at afdøde har betalt bidrag i 156 uger med et årligt gennemsnit på 50 uger betalt eller krediteret. Der udbetales en lavere pension, når det årlige bidragsgennemsnit ligger mellem 20 og 49 uger under pensionsordningen med fast sats eller mellem 15 og 49 uger under ordningen, der er knyttet til to tredjedele af indtægten. Berettigede til efterladtepension må højst have en indtægt, som svarer til minimumsindtægten. Enker og enkemænd under 60 år, som har børn under en vis alder, der er under uddannelse på fuld tid, kan få pension uanset indtægtsniveau. For børn er betingelsen, at begge forældre dør. En af forældrene skal have været forsikringstager og skal på tidspunktet for sin død have bidraget mindst en uge. Der findes ingen særlig ydelse i tilfælde af, at kun den ene af forældrene dør, for i så fald kan ægtefællen ansøge om efterladtepension. Hvad dækker ordningen? Den aktuelle højeste efterladtepension (Pensjoni ta' Superstiti) er 186,43 EUR om ugen. Ydelserne justeres hvert år i forhold til løn- og prisudviklingen. For enker og enkemænd varierer pensionssatserne alt efter, om pensionen betales af ægtefællens arbejdsgiver, og/eller om bidragene er betalt før eller efter den 22. januar 1979 (hvor pensionssystemet blev indført). Pensionssystemet indfører begrebet indtægtsbestemte bidrag og dermed indtægtsbestemte pensioner. Den indtægtsbestemte pension svarer til 5/9 af det årlige gennemsnit: for arbejdstagere, født før 1952, den højeste grundløn af de 3 bedste år i træk af de sidste 10 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde for arbejdstagere, født mellem 1952 og 1955, den højeste grundløn af de 3 bedste år i træk i de sidste 11 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde for arbejdstagere, født mellem 1956 og 1958, den højeste grundløn af de 3 bedste år i træk i de sidste 12 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde Juli

16 for arbejdstagere, født mellem 1959 og 1961, den højeste grundløn af de 3 bedste år i træk i de sidste 13 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde for arbejdstagere, født efter 1962, den højeste grundløn i de 10 bedste år af 40 år (eller mindre) før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde for selvstændige erhvervsdrivende født mellem 1952 og 1961, nettooverskuddet i de 10 sidste år i træk før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde for selvstændige erhvervsdrivende født efter 1962, nettooverskuddet i 10 år ud af 40 år (eller mindre) før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af helbredsgrunde. Satserne for efterladtepension varierer fra mindst 86,55 EUR til 110,14 EUR om ugen. Satserne justeres hvert år i forhold til løn- og prisudviklingen. Enker og enkemanden har ret til at beholde sin pension, men til den gældende nationale minimumssats. Børnepensionen er et fast beløb. Hvis begge forældre er døde, udbetales en børnepensionen (Allowance ta'ltim) på 51,99 EUR om ugen for hvert barn. Der udbetales en supplerende børnepension på 94,34 EUR om ugen for hvert barn under 16 år og 95,12 EUR for hvert barn mellem 16 og 21 år, forudsat at de ikke har lønnet beskæftigelse. Såfremt barnet har lønnet beskæftigelse, men har en bruttoindtægt under den lovbestemte minimumsindtægt (158,11 EUR om ugen), nedsættes ydelsen, således at summen af bruttoindtægt og ydelse ikke overstiger den lovbestemte minimumsindtægt. Satserne indeksreguleres hvert år. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Juli

17 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser? Ydelser ved arbejdsulykke betales til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der har bidraget i mindst én uge, og som indgiver en ansøgning senest 10 dage efter tilskadekomsten. Der er ingen tidsgrænse for indgivelsen af en ansøgning i tilfælde af erhvervssygdomme. Den maltesiske lovgivning indeholder ingen regler om begravelseshjælp. Hvad dækker ordningen? Det forsikrede offer har ret til et års orlov på fuld løn fra sin arbejdsgiver og skal betale det beløb, der er modtaget fra den sociale sikringsstyrelse, til sin arbejdsgiver. Den ansatte har ret til fuld løn, så længe uarbejdsdygtigheden ikke varer længere end ét år fra datoen for tilskadekomsten. Ydelserne består af faste beløb, som ikke er bestemt af den tidligere indtægt. Ydelsen ved ulykker beløber sig til 27,87 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller en gift person med en ægtefælle, der ikke arbejder på fuld tid, og 20,97 EUR for øvrige personer. De udbetales fra den fjerde dag efter ulykken og i højst 12 måneder. Arbejdsgiveren betaler forskellen mellem lønnen og dagpengene (hvis dagpengene er lavere). Hvis uarbejdsdygtigheden er mindst 90 %, udbetales der fuld invalidepension uanset antallet af betalte eller krediterede bidrag. Hvis uarbejdsdygtigheden som følge af en arbejdsulykke er mellem 20 og 89 %, varierer den udbetalte pension fra 14,74 EUR til 65,61 EUR om ugen. For uarbejdsdygtighed fra 1-19 % udbetales der en engangsydelse på mellem 227,62 EUR og 4 324,24 EUR. Ved arbejdsulykker med dødelig udgang betales en efterladtepension, som er den samme, som hvis den afdøde havde ydet bidrag i den maksimale bidragsperiode. Efterladtepensionen udbetales til den afdødes enke/enkemand og børn. Hvordan får du adgang til ydelser? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). For ydelsen ved arbejdsulykker attesteres arbejdsulykken eller erhvervssygdommen af den behandlende læge, godkendes normalt som sådan af arbejdsgiveren og understøttes af vidneudsagn. Såfremt uarbejdsdygtigheden varer længere end 10 dage, gennemgås sagen af socialforvaltningens lægesagkyndige. De første tre dage af tilskadekomsten eller sygdommen er ikke dækket af den sociale sikringsstyrelse, men af arbejdsgiveren. Socialsikringsydelsen udbetales direkte til den forsikrede, men denne skal tilbagebetale dette beløb til sin arbejdsgiver. For selvstændige udbetales beløbet til ansøgeren, som beholder beløbet. Juli

18 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Familieydelserne omfatter børnetilskud, tilskud til handicappede børn og tilskud til plejebørn. I de to førstnævnte tilfælde udbetales tilskuddet til maltesiske borgere afhængig af indkomst. Børnetilskud udbetales til alle husstande med børn under 16 år, når forældrenes indtægt ikke overstiger EUR om året forud for ansøgningen. Børn på 16 år og derover skal have status som studerende på fuld tid uden nogen indtægt til deres studier eller være registreret som arbejdsløse. Under alle omstændigheder må de ikke have lønnet beskæftigelse og heller ikke modtage andre sociale ydelser. Ydelser for handicappede børn udbetales til alle husstande med fysisk eller psykisk handicappede børn, som ikke i øvrigt får social pension på grund af deres handicap. Børnetilskud til plejebørn udbetales for et barn, som en anerkendt social institution har fremlagt dokumentation for er i pleje. Hvad dækker ordningen? Mindstebørnetilskuddet er 350 EUR om året pr. barn. Der gælder følgende maksimumsbeløb: et barn: 96,32 EUR pr. måned to børn: 192,64 EUR pr. måned tre børn: 288,96 EUR pr. måned fire børn: 385,28 EUR pr. måned flere end fire børn: højst 96,32 EUR pr. måned pr. barn. Såfremt forældrenes samlede indtægt ikke overstiger ,32 EUR om året, svarer den årlige ydelse til en procentdel (afhængigt af antallet af børn) af ,32 EUR minus forældrenes samlede indtægt (netto efter betaling af socialsikringsbidrag). Der er en mindsteindtægt på 4 960,32 EUR. Det betyder, at alle indtægter, der falder under denne grænse, betragtes som 4 960,32 EUR. Den difference, der fås ved at trække den relevante indtægt fra ,32 EUR, ganges med 6 % for hvert barn. Børnetilskuddet til handicappede børn (Allowance għal Tfal b'diżabilità) udgør 16,31 EUR om ugen og udbetales til forældre med et handicappet barn som supplement til børnetilskuddet. Tilskuddet afhænger ikke af forældrenes indkomst. Hvordan får du adgang til familieydelser? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Juli

19 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsunderstøttelse betales under såvel den bidragspligtige som den ikkebidragspligtige ordning. Der udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse til ledige, som har bidraget i 50 uger eller har bidraget og har fået krediteret bidrag i 20 uger i løbet af året forud for ansøgningen om understøttelse. Under den ikke-bidragspligtige ordning udbetales en særlig indtægtsbestemt arbejdsløshedsydelse til husstandsforsørgeren i stedet for arbejdsløshedsunderstøttelse. Der udbetales indtægtsbestemt arbejdsløshedsbistand til husstandsforsørgeren. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsen er på 11,26 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller en gift person med en ægtefælle uden fuldtidsarbejde og 7,37 EUR pr. dag for øvrige personer. Den udbetales fra første ledighedsdag og i højst 156 dage. Ud over denne maksimumsfrist kan den ledige ikke længere få ydelsen uden på ny at have arbejdet i 13 uger. Den særlige arbejdsløshedsydelse er på 18,92 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller en gift person med en ægtefælle uden fuldtidsarbejde og 12,35 EUR pr. dag for øvrige personer. Den udbetales fra første ledighedsdag og i højst 156 dage. Ud over denne maksimumsfrist kan den ledige ikke længere få ydelsen uden på ny at have arbejdet i 13 uger. Der kan under ingen omstændigheder udbetales dagpenge i et antal dage, der overstiger det samlede bidrag, den ledige har betalt, siden den pågældende blev omfattet af den sociale sikringsordning. Arbejdsløshedsbistand udbetales med en sats, der varierer efter indtægtsforhold og husstandssammensætning. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Ansøgeren skal være registreret som arbejdsløs og skal være arbejdsdygtig og til rådighed for arbejdsmarkedet. Understøttelsen dækker seks dage pr. uge Juli

20 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Der udbetales indtægtsbestemt social bistand til forsørgeren. Hvad dækker ordningen? Enlige forsørgere behandles som en familie og har ret til social bistand (Għajnuna Soċjali) og børnetilskud (Allowance tat-tfal). Social bistand udgør 95,43 EUR om ugen for én person plus yderligere 8,15 EUR for hvert yderligere medlem af husstanden. Børnetilskuddet udgør den højeste sats. Beløbet afhænger af indtægtsniveauet og antallet af personer i husstanden. Hvis der er børn, som er i beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed, betragtes de ikke som en del af husstanden ved vurdering af rettigheder. Indtægtsloftet svarer til ovennævnte satser for social bistand. De månedlige beløb for husstande uden anden indtægt er f.eks.: enlige: 413,53 EUR par uden børn: 448,85 EUR par med ét barn: 484,17 EUR par med to børn: 519,48 EUR par med tre børn: 554,80 EUR eneforsørgere med ét barn: 448,85 EUR eneforsørgere med to børn: 484,17 EUR. Tilskuddet udbetales på ubestemt tid, så længe betingelserne er opfyldt. Der udbetales andre indtægtsbestemte sociale bistandsydelser afhængig af de forskellige sociale behov, herunder boligstøtte og ydelser til løbende udgifter. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-sigurtà Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24 distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Juli

21 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Der er ingen konkret definition på langtidspleje. En person skal dog primært være over 60 år og/eller have et handicap, der bevirker, at den pågældende ikke kan klare sig i sit eget hjem, for at være berettiget til at komme på en af de ældreinstitutioner, der tager sig af permanente beboere. Personer, der ikke deltager i sociale aktiviteter, og personer, der lider af sygdomme, og som kan være udsatte, hvis de er meget alene, prioriteres også. De samme regler gælder for brug af dagcentre for ældre, selvom personer, der er mobile og selvhjulpne, normalt prioriteres. Behov og type af sygdom afgør, hvem der får adgang til psykiatriske institutioner og andre institutioner/hospitaler. I alle tilfælde afhænger retten til ydelsen af en lægelig vurdering. Hvad dækker ordningen? Der er ingen specifik ordning for langtidspleje. I stedet hører området ind under forskellige ordninger, der tilbyder kontantydelser og naturalydelser. Disse er organiseret centralt, men tilbydes også lokalt. Ydelserne er dels indtægtsbestemte, dels behovsbestemte. Der findes en række socialydelser for ældre og personer i samfundet med særlige behov. Formålet med disse ydelser er at sikre, at modtagerne kan blive i eget hjem og være så uafhængige som muligt, hvilket øger livskvaliteten og sikrer aflastning af og støtte til uformelle plejere. I sidste ende er disse ydelser med til at forhindre eller udskyde behovet for langtidspleje på en institution ved at sørge for den fornødne støtte i den pågældendes eget hjem. madudbringning: madudbringning er beregnet til ældre personer og andre, der bor i eget hjem, men som ikke er i stand til at lave mad. Den ikke-statslige organisation Maltese Cross Corps uddeler i samarbejde med ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service, varme måltider med tilskud til disse personer hjælp fra altmuligmand: formålet er at hjælpe ældre og personer med særlige behov med at leve så selvhjulpent som muligt i deres eget hjem. Ydelsen omfatter omkring 70 typer opgaver, der varierer fra reparation af el-installationer til vvs, tømmerarbejde og transport af varer. Der ansøges normalt om ydelsen pr. telefon hjemmehjælp: personlig hjælp ud over personlig pleje og lettere husarbejde til ældre og personer med særlige behov hjælp i forbindelse med inkontinens: formålet med denne ydelse er at afhjælpe de mentale problemer, der kan være forbundet med at lide af inkontinens. Endvidere mindskes den fysiske og økonomiske belastning for familier, hvor der er en person med inkontinens, gennem levering af bleer, hvortil der ydes et stort tilskud. Inkontinenstjenesten tilskynder således personer, der lider af inkontinens, til at fortsætte med at bo i eget hjem. hjemmesygepleje: denne service omfatter et team med repræsentanter fra forskellige faggrupper, der indgår i et tæt samarbejde med sundheds- og socialcentre, andre fagfolk, organer og institutioner. Teamet sigter mod at fremme koordineret pleje på en personorienteret, holistisk måde, der fokuserer på den enkeltes behov, at samarbejde med patienter og deres pårørende/plejer, at fremme Juli

22 sundhed, egen pleje og at maksimere sundhed og uafhængighed gennem uddannelse, hjælp til selvhjælp og støtte. Teamet regulerer omfanget af ydelser i hjemmet og sigter i samarbejde med tjenesteudbyderne mod at yde social service af høj kvalitet. Telecare: Telecare giver abonnenten mulighed for at tilkalde hjælp, hvis der bliver behov for det. Tjenesten har til formål at give ældre, handicappede og personer med særlige behov ro i sjælen, således at de tilskyndes til at blive boende i eget hjem. Telecare kan også være med til at gøre plejere og pårørende mindre bekymrede. dagcentre: formålet med dagcentre er at forhindre social isolation og ensomhed og mindske sociale samspilsproblemer, som ældre ofte har. Dagcentrene skal også motivere de ældre ved at opfordre dem til at deltage i planlægningen af aktiviteter på det relevante dagcenter. Ved at give ældre og handicappede mulighed for at forblive så uafhængige og socialt integrerede som muligt aflastes deres pårørende og plejere. Hvad angår ophold på plejehjem, er der én central permanent institution for ældre og otte regionale plejehjem, som alle drives af staten. Der er også private plejehjem. Der er desuden en statslig psykiatrisk institution, som yder behandling og pleje til mentalt handicappede. En anden central og statslig institution (hospital) yder langtidspleje til cancerpatienter og andre med ondartede sygdomme. Der er 18 også statslige dagcentre, som er åbne fra kl til 16.00, og som tilbyder beskæftigelsesterapi under beskyttede forhold. Personer, der modtager naturalydelser, forventes at bidrage til udgifterne til varer og tjenester. For hjemmehjælp: 2,33 EUR pr. uge for enlige, uden måltider. 3,49 EUR pr. uge for enlige, uden måltider 3,49 EUR pr. uge for par, uden måltider 5,24 EUR pr. uge for par, uden måltider madudbringning: 2,21 EUR pr. måltid altmuligmand: Satsen varierer efter opgaverne, og klienterne leverer materialerne inkontinens: normale og ekstraabsorberende bleer fra 0,19 EUR til 0,29 EUR afhængigt af størrelse. Brugere af pleje på dagcentre betaler et nominelt beløb, der varierer fra 2,33 EUR til 5,82 EUR om måneden. Beboere på plejehjem bidrager med 60 % af deres samlede indkomst (herunder pension fra socialkontoret, bonusser, pensioner fra udlandet, renter og huslejeindtægter). Beboere på St. Vincent de Paul bidrager med 80 % nettoindtægt, hvis de derefter ikke har under EUR til rådighed om året. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Langtidspleje bevilges af ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service har ansvaret, som er ansvarlig for leveringen af naturalydelser i forbindelse med langtidspleje. Juli

23 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Justits-, dialog- og familieministeriet har ansvaret for at føre tilsyn med de ydelser, der udbetales af kontoret for social sikring, mens ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service skal tilvejebringe lægehjælp og foretage den nødvendige kontrol og opfølgning gennem sundhedsstyrelsen. Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i fortegnelsen over institutionerne, som vedligeholdes af Europa-Kommissionen og findes på: Den offentlige e-portal på Malta Justits-, dialog- og familieministeriet Ministeru tal-ġustizzja, Djalogu u l-familja Palazzo Ferreria Republic Street Valletta VLT 2000 Tlf.: Fax: Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service Ministeru għas-saħħa, l-anzjani u l-kura fil-komunità Palazzo Castellania 15, Merchants Street Valletta Tlf.: Fax: Den sociale sikringsstyrelse Dipartiment tas-sigurtà Soċjali 38, Ordnance Street Valletta Tlf.: Fax: Kontoret for boligtilskud Awtorità għad-djar 22, Triq Pietro Floriani Floriana Tlf.: Fax: Juli

24 Departementet for ældrepleje og socialydelser Dipartiment għall-anzjani u s-servizzi fil-komunità Ċentru Ħidma Soċjali 469, St. Joseph High Road Sta. Venera Tlf.: Fax: Den nationale kommission for fremme af ligestilling Kummissjoni nazzjonali għall-promozzjoni u l-ugwaljanza No 4, Gattard House, National Road, Blata l-bajda Tlf.: Fax: Den nationale kommission for handicappede Kummissjoni Persuni b'diżabilità 469, St Joseph High Road Sta. Venera Tlf.: Fax: Ministeriet for sociale velfærdsstandarder Dipartiment ta l-istandards fil-ħarsien Soċjali 469, St Joseph High Road Sta. Venera Den nationale familiekommission Kummissjoni Nazzjonali għall-familja Ministry for Education, Employment and the Family Palazzo Ferreria Republic Street Valletta Departementet for sundhedsinformation Dipartiment tal-informazzjoni dwar is-saħħa 95, G'Mangia Hill G'Mangia Juli