meta hodos efteruddannelse meta hodos i relationsorienteret afhængighedsbehandling

Transkript

1 meta hodos efteruddannelse meta hodos i relationsorienteret afhængighedsbehandling 2006

2 meta hodos efteruddannelse INDLEDNING: meta hodos efteruddannelse er udviklet på basis af mange års gode erfaringer med struktureret, relationsorienteret afhængighedsbehandling. meta hodos efteruddannelse kombinerer erfaringerne fra en struktureret afhængighedsbehandling med et oplevelses- og relationsorienteret, familiedynamisk grundsyn. meta hodos sigter bredt inden for det psykoterapeutiske behandlersystem og henvender sig til ansatte og kommende ansatte med klientkontakt. meta hodos uddanner og træner terapeuter til at arbejde sammen med familier, hvor afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp. meta hodos er en efteruddannelse, hvor de studerende oplever at blive bedre til deres daglige arbejde samtidig med at de udvikler sig personligt MÅLGRUPPE: Du er enten socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, læge, psykolog eller har anden relevant uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Du arbejder i psykiatrien, på familieværksted, behandlingsinstitution, ambulatorium, plejeog omsorgshjem eller på en institution for mennesker med afhængighedsproblemer - det være sig alkohol- eller blandingsmisbrug, spiseforstyrrelser og anden adfærd, hvor en afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp. Du ønsker at kunne kombinere effektiv struktureret afhængighedsbehandling med familieterapeutisk tilgang til dit arbejde. MÅLSÆTNING: meta hodos tager udgangspunkt i de studerendes personlige erfaringer og faglige beredskab. Kursisterne på meta hodos efteruddannelse udvikler personlige kompetencer og professionelle terapeutiske kvalifikationer, der gør det muligt for dem at arbejde med oplevelsesog relationsorienteret struktureret afhængighedsbehandling. Kursisterne lærer at lede både gruppe- og familieterapi og de lærer at udvikle egne behandlingskoncepter. Der lægges særlig vægt på, at nye kompetencer skal kunne afprøves og inddrages i kursisternes eksisterende praksis. Uddannelsen afsluttes med individuel evaluering og studiebevis.

3 meta hodos efteruddannelse GRUNDUDDANNELSENS INDHOLD: 19 DAGES TRÆNING I STRUKTURERET, OPLVELSESORIENTERET FAMILIEBEHANDLING De studerende tilegner sig de egenskaber og faglige færdigheder, der skal til for at kunne fungere både som gruppe- og familieterapeut i strukturerede relationsorienterede behandlingsforløb. Den terapeutiske træning består af et intensivt behandlingsforløb, hvor de studerende under direkte og gensidig supervision fungerer som klienter og terapeuter for hinanden. Der fokuseres på egen afhængighed og med arten af relationerne i gruppen, mens gruppen arbejder. Der trænes i at introducere, gennemføre og reflektere over forskellige gruppe- og familieterapeutiske metoder, der har vist sig brugbare og effektive i gruppe- og familie-terapeutisk afhængighedsbehandling. Der trænes i fokuseret tilstedeværelse og opmærksomhed, hvor såvel terapeut som klienter arbejder på tre planer: Strukturplanet hvor der er en aftale om hvad der skal tales om i hvor lang tid; Procesplanet, hvor opmærksomheden er på, hvordan der tales og reageres på emnerne og Metaplanet, hvor alle, ved hjælp af reflekterende teams, hæver sig op over det skete, for at reflektere over, hvad der skete i mig selv, den anden og i samspillet. Undervisningen på meta hodos lægger sig dels i forlængelse af de faglige refleksioner og dels som temaer i forlængelse af det strukturerede program.

4 meta hodos efteruddannelse TRÆNINGSUDDANNELSE MED 12 DAGES TERAPEUTISK TRÆNING, FORMID- LING AF NY VIDEN OG SUPERVISION MED HENBLIK PÅ OMSÆTNING AF KOMPETENCER TIL EGEN PRAKSIS Der undervises i nyopdagede aspekter ved familiebehandling af alkoholafhængighed. Der lægges særlig vægt på at kompetencerne, de studerende har opnået på grundmodulet, skal kunne afprøves og inddrages i de studerendes eksisterende praksis. meta hodos arbejder målrettet med at supervisere de studerende, så der er kontakt mellem uddannelsen og de uformelle læringsrum på arbejdspladserne. De studerende skal kunne vurdere mål og midler i en aktuel afhængighedsbehandling og udvikle egne strukturerede behandlingskoncepter. STUDIEFORHOLD De studerende indføres i moderne teori om bevidsthed, læring og kommunikation, i det omfang det anses for anvendeligt på kursisternes egen problemorienterede læreproces. De studerende tilegner sig indgående kendskab til afhængighedsproblematikken. Sammen med de faste lærere udgør kursisterne et lærende fællesskab. Alle involveredes forståelser og kort over landskabet skal respekteres og medreflekteres og kursisterne skal ikke kun lære noget bestemt af meta hodos uddannelsens lærerstab. Alle involverede skal via træning og fælles refleksioner lære noget nyt. Via meta hodos hjemmeside får de lejlighed til sammen med lærerstaben at opbygge et eget videns- og debatforum. De studerende opfordres til selvstændigt at inddrage relevante videnssystemer, og via f.eks. internet og studiebesøg at opsøge ny viden. Kursisterne organiseres i basisgrupper, der arbejder 2 timer hver aften undervejs i forløbet og danner kernen i kursisternes grupperefleksioner. Der gives i uddannelsens forløb plads til selvstændig personligt og faglig refleksion

5 meta hodos efteruddannelse GRUNDUDDANNELSEN 19 dages træning i struktureret behandlingsprogram Modul 1: Mandag den til fredag den Underviser: Svend O. Andersen Modul 2: Onsdag den fredag den Underviser: Merete Hansen Modul 3: Onsdag den til fredag den Underviser: Merete Hansen Modul 4: Mandag den til onsdag den Underviser: Merete Hansen Modul 5: Mandag den til fredag den Underviser: Svend O. Andersen Alle moduler gennemføres på Ry Højskole, Klostervej 36, 8680 Ry. TRÆNINGSUDDANNELSEN 12 dage med fortsat træning, formidling af ny viden om familiebehandling af alkoholafhængighed, supervision, og omsætning af kompetencer til egen praksis Optagelse på træningsuddannelsen kræver at grunduddannelsen er gennemgået. Nye forløb planlægges efterhånden som der er nok studerende, så du kan tilmelde dig næste forløb på [email protected]. PRISER: Prisen for GRUNDUDDANNELSEN er kr.: Prisen for TRÆNINGSUDDANNELSEN er kr.: Betalingsbetingelser: Tilmeldingsgebyret på kr betales ved tilmelding. Restbeløbet betales enten samtidig eller i to rater henholdsvis 1 måned før kursusstart og 1 måned inden kursusafslutning. Depositum og betaling indsættes på girokonto nr.: mærket "meta hodos uddannelsens grundmodul 2006 (eller træningsmodul 2006)" Afbudsgebyr: Ved afbud senere end 14 dage før kursusstart skal 50% af kursusafgiften betales. Ved afbud senere end 48 timer før kursusstart skal 100% af kursusafgiften betales

6 meta hodos efteruddannelse DE FASTE LÆRERKRÆFTER PÅ META HODOS Cand. pæd. psyk. Annelise Dalsgaard Har 18 års erfaring med supervision, terapi og andet konsulentarbejde i eget firma. Har ud over uddannelsen som cand.pæd. psych. en 3 -årig familieterapeutisk uddannelse fra The Kempler Institute of Scandinavia A/S samt diplom-uddannelse i organisation og projektledelse. Har arbejdet som lærer i folkeskolen, assisterende psykolog og ledende psykolog i en tværfaglig børn- og ungerådgivning. Hun er en erfaren supervisor og voksenunderviser, der i dag arbejder med tværfagligt og tværsektorialt samarbejde, supervision af fagfolk og ledere, rådgivning og supervision af plejefamilier, familiebehandling, ledelsesudvikling, kommunikation, gruppeprocesser samt med terapi og rådgivning til familier (forældre og børn). Annelise er delprojektleder for meta hodos behandling. Det jeg har været glad for ved meta hodos er, at alle - kursister som lærere - er enige om, at meta hodos er noget vi udvikler, mens vi er sammen. Cand. psyk. Merete Hansen. Er virksomhedskonsulent og arbejder ned personaleudvikling fra eget firma. Hun er erfaren supervisor og underviser. Hun har en lang række efteruddannelser bl.a. kurser i systemisk struktureret familieterapi fra universitetet i Bergen og omfattende klinisk erfaring med både individuelle og gruppeorienterede forløb på både børne- og voksenpsykiatriske afdelinger på hospitaler i Norge. Har erfaring med projekt- og metodeudvikling med speciale i kommunalt børne- og ungearbejde. En styrke ved uddannelsen er det klare fokus på relationerne i det teoretiske og praktiske fundament. Det synes jeg giver en ligeværdig måde at forholde sig på og en positiv oplevelse af at ting kan ændres. Et fokus som ikke gør enkelte familiemedlemmer syge, men hvor der sættes fokus på samspilsmønstre. Familieterapeut, socialpædagog og diakon Svend O. Andersen Har 11 års erfaring med supervision og gruppeterapeutisk behandling af alkoholafhængige og pårørende fra diopollonbehandlingen på behandlingshjemmet Egåhus. Han har været udviklingskonsulent i Blå Kors Danmark og arbejder i dag som leder af Familiehuset i Ebeltoft. Driver ud over dette egen familieterapeutisk praksis. Han har en 3-årig familieterapeutisk efteruddannelse fra Kemplerinstititutet, hvorfra han arbejder i konsulentteamet med supervision og undervisning. Svend er projektleder for meta hodos. Det har været vigtigt for mig, at vi på meta hodos hele tiden bevæger os og er opmærksomme på, at vi bevæger os på flere planer. Somme tider bliver jeg helt rundtosset og mister overblikket. Til stor gene for mig selv og nogle gange også for kursisterne, men vi har hele tiden kunne uddrage læring af alt, hvad vi har lavet.

7 meta hodos efteruddannelse HVAD SIGER DE TIDLIGERE STUDERENDE OM meta hodos? Rikke Lodberg, alkoholkonsulent tlf.: , Man må nok erkende, at uddannelsens tankegods og teoretiske baggrund umiddelbart kan være svær at forstå, fordi der er tale om et helt nyt fokus på området. Mange bliver overraskede, for eksempel de pårørende, for de er slet ikke vant til, at de også skal forholde sig til sig selv så direkte, som tankegangen lægger op til. Jeg har ikke desto mindre haft stor nytte af meta hodos i mit nuværende arbejde. For eksempel i pårørendegrupper, hvor det har været en stor hjælp også at fokusere på de pårørendes egen afhængighed. Jeg er også blevet mere bevidst om afhængigheden og relationerne mellem mennesker generelt og mere opmærksom på, at man er nødt til at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Frede Follmann, forstander Tlf.: , [email protected] Det gode ved meta hodos er, at uddannelsen tager udgangspunkt i en blanding af teori og praktisk træning. Uddannelsesforløbet kører faktisk som et behandlingsforløb, fordi man ved siden af al teorien gennem øvelser og rollespil mærker på egen krop, hvordan det er at være afhængig af eksempelvis alkohol. Det er en klar styrke ved uddannelsen. Jeg kan klart mærke, at jeg er blevet en dygtigere terapeut gennem uddannelsen. Gennem træningen er jeg for eksempel blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg selv virker på klienten, og hvad mine stærke og svage sider er i behandlingen.

8 meta hodos efteruddannelse Jette Georgi, sygeplejerske Tlf.: meta hodos har været en utroligt god efteruddannelse, som jeg har haft megen nytte af både professionelt og personligt. Jeg har fået mere kendskab til terapi og en stor forståelse for, hvor smertefuld afhængighedsproblematikken kan være for alle involverede, og det har jeg brugt meget i praksis. Jeg har også fået blik for, hvor vigtigt det er, at afhængighed tackles og afsluttes på en ordentlig måde. meta hodos giver desuden en række konkrete redskaber og metoder til at nå ind til kernen i afhængighedsproblematikken: Hvad er det, klienten vil, når han er afhængig? Inge Skrostrup, familieterapeut Tlf.: , [email protected] Hele familien har brug for hjælp, hvis én er afhængig af alkohol, og derfor er det en god vinkel, meta hodos har. Gennem uddannelsen har jeg fået et større indblik i de problemer, en alkoholiker har, og hvordan han påvirker og påvirkes af familien. Derfor er jeg blevet langt bedre til at tale med de pårørende og deres afhængighed for det er vigtigt, at de står ved den. Af samme grund er jeg blevet langt bedre til at varetage mit nuværende job. Samtidig er de gode lærerkræfter og blandingen af praksis og teori en stor styrke ved uddannelsen.

9 meta hodos efteruddannelse UDTALELSER FRA ERFARNE FAMILIETERAPEUTER OM meta hodos: Pædagog og familieterapeut Jette Knudsen, Gilleleje Jette er pædagog og har i mange år været leder af forskellige institutioner. Blev færdig som familieterapeut ved Kempler Instituttet i 1992 og arbejdede på det tidspunkt som konsulent for familier i familiebehandling, - hvilket hun gjorde i 12 år. Hun har været delvis selvstændig og delvis pædagogisk konsulent i 3 år, og arbejder nu udelukkende som selvstændig konsulent og familieterapeut. hvordan der blev udviklingsmuligheder frem for en hæmmende dynamik. Dette fokus har jeg stor glæde af at bruge i forskellige sammenhænge, f.eks. når jeg arbejder med grupper af mennesker eller blot i min tænkning om problemer og udvikling, og for mig har det været en berigelse, at de to uddannelser går så godt hånd i hånd". Det var på mange måder rigtig godt og lærerigt at være deltager på meta hodos uddannelsen. Jeg oplevede på én gang en kendt oplevelsesorienteret og på samme tid ukendt struktureret tilgang til processer og indhold. En inspirerende og velsmagende cocktail. Det bekendte bestod bl.a. familie og helhedssynet - på hvordan familiemedlemmer samarbejder med hinandens mønstre - konstruktivt eller destruktivt. - på hvordan kvaliteten af samspillet er afgørende for den enkeltes og helhedens trivsel. meta hodos har familiesyn og har fokus på de behov der ligger bag afhængighedsadfærden og dermed fratager skyld, hvilket kan give nye udviklingsmuligheder. Det var både personligt og fagligt lærerigt at arbejde med afhængigheds adfærd og mønstre i meta hodos klare struktur. Det blev tydeligt, hvordan deltagernes mønstre samarbejdede på godt og ondt. I processerne, hvor mønstrene blev viklet ud, var det også her lærerigt at se, Familieterapeut Inge Skrostrup, Kbh.: Inge har arbejdet som sygeplejerske i godt 20 år, heraf 8 år i psykiatrien. Arbejdet som pårørendekonsulent ved alkoholbehandlingsinstitution i godt 2 år. I dag egen praksis som familieterapeut på Frederiksberg i København. Inge har siden 1998 taget 3 årig efterudd. ved Kempler Instituttet som familieterapeut og efterfølgende et- årig efteruddannelse ved meta hodos "Da jeg startede på meta hodos uddannelsen, var jeg glædeligt overrasket over, hvor velkendt meget var for mig fra min familieterapeutiske efteruddannelse fra Kempler Instituttet. Jeg oplevede en oplevelsesorienteret tilgang i måden vi var sammen på samt det personlige sprogs betydning. Desuden var det relationsorienterede familiesyn meget velkendt for mig. "At når en i familien har et problem, har hele familien et problem", og den der kan ændre relationen, er den, der oplever problemet. Dette har jeg erfaret i mit arbejde med pårørende til alkoholafhængige, da det er dem der oplever problemerne og ikke den alkoholafhængige. meta hodos-uddannelsen er en struktureret afhængighedsbehandling for hele familien. For mig har det været fantastisk lærerigt, at tænke det velkendte familiesyn ind i en alkoholramt familie. Jeg

10 meta hodos efteruddannelse har fået større forståelse for hvad afhængighed er, - hvordan vi alle har afhængigheder, - hvordan afhængigheden præger måden vi er sammen på samt fået redskaber til at adskille afhængigheden fra mine egentlige behov. Lærerigt såvel fagligt som personligt! Det strukturerede forløb i Metahodos uddannelsen gjorde det tydeligt for mig, hvor vanskeligt det er, at fastholde rammer vi sætter - også i familien." Familieterapeut Else Bek Andersen, Odder: Else har arbejdet med familier siden 1996 i Odder Kommune, blev uddannet som familieterapeut fra Kemplerinstituttet i 1999 og har nu egen praksis i Odder. Jeg oplever at være blevet en dygtigere familieterapeut og bedre samarbejdspartner også fordi meta hodos har hjulpet til med at få øje på egne forsvarsstrategier, eget ansvar i relationen og egne behov. - Det personlige arbejde under meta hodos uddannelsen har matchet det faglige. Jeg oplever fin overensstemmelse mellem meta hodos og Kemplerinstituttet hvad angår familiesyn og det terapeutiske arbejde med familierne. Man kan forstå sammenhængen mellem meta hodos og Kemplerinstituttet sådan: meta hodos leverer nogle frugtbare rammer at lave oplevelses- og relationsorienteret familieterapi på. Jeg har i meta hodos uddannelsen fuldt ud kunnet bruge mine kompetencer fra efteruddannelsen i familieterapi fra Kemplerinstituttet. Mit øje for interventionsmuligheder i familiedynamikken er med meta hodos uddannelsen blevet skærpet betydeligt. Samspilsmønstre og betydningen af relationen er med meta hodos metoderne blevet tydeligere at få øje på. Uddannelsen har givet et særligt blik for fastlåste samspil og relevante interventionsmuligheder. Metoderne giver en god ramme at fokusere og at arbejde oplevelsesorienteret indenfor. Med meta hodos oplever jeg at have fået flere strenge at spille på i mit familieterapeutiske arbejde og flere konkrete redskaber til udvikling af såvel relationerne som gruppe- / familiedynamikken.

11 meta hodos efteruddannelse TEORETISK GRUNDLAG: meta hodos behandlingen ser på hele familien og ikke kun på den, der drikker. meta hodos er en afhængighedsbehandling, der sætter fokus på, hvordan afhængighed eksisterer og udvikler sig i familiære relationer. Vi mener, at afhængighed af eksempelvis alkohol, er den adfærd, en person vælger, når han eller hun ikke er i stand til at håndtere det eksistentielle dilemma mellem integritet og samarbejde. Derfor mener vi også, at afhængighed opstår, udvikles, opretholdes i de relationer, den enkelte indgår i, fortrinsvis i familien. Det betyder ikke, at vi tager afstand fra, at der kan findes biologiske, sociale eller psykologiske risikofaktorer. Men om de udvikler sig til afhængighed, kommer an på relationernes kvalitet og den enkeltes evne til at håndtere det eksistentielle dilemma i samspillet med resten af familiens medlemmer. Dermed kan man sige, at afhængigheden eksisterer mellem familiens medlemmer, samtidig med, at den opleves af dem enkeltvis. Det er grundlæggende i meta hodos s tankegang, at det, der opleves problematisk for det enkelte medlem i familien, altid er hele familiens problem. Det er vores påstand, at i en familie, hvor én udvikler en afhængighed, er der altid flere afhængige, som hver især kæmper med at håndtere det eksistentielle dilemma mellem samhørighed og adskillelse. De enkelte familiemedlemmer kan udvikle meget forskellige, mere eller mindre synlige, former for afhængighed. En udvikler en alkoholafhængighed eller får problemer med andre stemningsændrende midler. En anden bliver afhængig af at arbejde eller lære lektier til perfektion, mens en tredje måske bliver afhængig af at spise eller at lade være. For hver person gælder det, at afhængigheden har en livsnødvendig funktion for den enkeltes overlevelse i familien, på arbejdspladsen og i samfundet. Vi tror, at vi som voksne ubevidst søger en kærlighedspartner, der matcher vores egen måde at overleve på, men med en helt anden håndtering af det eksistentielle dilemma. Ved dette ubevidste partnervalg øger vi risikoen for at udvikle afhængigheder, der fastlåser familien. På samme tid indeholder det ubevidste partnervalg, det potentiale, der er brug for til at håndtere det eksistentielle dilemma på en mere tilfredsstillende måde. meta hodos behandlingen er et struktureret familiebehandlingskoncept, som arbejder med relationerne i familien. Vi finder det ikke betydningsfuldt at lede efter årsagerne til hvorfor afhængigheden er opstået. I stedet er vi optagede af, sammen med familien, at undersøge og afdække deres individuelle afhængigheder, samt hvordan deres indbyrdes samspil fastlåser familiens relationer. meta hodos erkender, at der fortsat vil eksistere muligheder for at udvikle nye afhængigheder hvis ikke familiens håndtering af det eksistentielle dilemma ændres og samspillet får opmærksomhed og plads. meta hodos behandlingen er derfor baseret på, at der sker et opgør med at udtrykke sig gennem afhængighed, og at der etableres et samarbejde mellem familiens medlemmer om at finde indsigts- og meningsfulde måder at håndtere det eksistentielle dilemma på i familien. meta hodos uddanner og træner terapeuter til at arbejde sammen med familier, hvor afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp.

12 meta hodos efteruddannelse UDVIKLINGSPROJEKTET meta hodos meta hodos er et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle, afprøve og evaluere en struktureret, relationsorienteret og familieterapeutisk afhængighedsbehandling. At videreudvikle efteruddannelsen, og gennemføre endnu et uddannelsesforløb med 20 studerende. At udvikle og udbyde kurser til frontpersonale i kommuner, amter og private virksomheder. Kurserne vil give deltagerne en forståelse for at identificere afhængighed i familien, og medvirke til visitering til behandling.

13 meta hodos GENOGRAMMER modul 1 Formål - at det enkelte familiemedlem får indsigt og overblik over sin egen og familiens historie og mønstre - at familien får en fælles historie og fælles viden - at visualisere familiens mønstre og historie - at forandre generende og destruktive mønstre Indhold - indsamling af familie informationer gennem et grafisk billede med tegn og symboler - afdækning af familiens mønstre gennem flere generationer - kortlægning af familiens struktur, funktioner og relationer - afdækning af problemstillinger i familiens historie - synliggørelse af familiens styrkeområder - give nye rammer til familiens forståelse af egen situation - træffe nye valg Form - familierne arbejder individuelt - alle medlemmer i familien deltager og deltager på forskellig vis, alt efter hvad der skal belyses - familierne instrueres i og udarbejder et familie-genogram Tid - ca. 2 timer Deltagere - forældre og børn i familien Konsulenter/behandlere - én terapeut og én familie Side 1 af 5

14 meta hodos GENOGRAMMER modul 1 Genogrammet er en måde at tegne et familietræ på en hurtig gestalt over komplekse familiemønstre arbejdet med genogrammet er en del af en større proces med familien arbejdet med genogram er en hurtig måde at skaffe sig information om familiens medlemmer og deres relationer over i hvert fald 3 generationer en rig kilde til hypoteser om, hvordan et givent problem (f.eks. alkohol) er forbundet i familiens kontekst der findes ingen rigtig måde i søgningen efter specifik information symbolisering genogrammet kan løbende fornyes genogrammet forstås bedst i et systemperspektiv familiedynamisk som et subjektivt redskab til intervention og hypotesedannelse genogrammet laves i første session introducerer deltagerne til en relations- og familieforståelse og hjælper familie og terapeut til at se et større billede på kortere tid Bredde i genogram levende og døde tæt på og spredt sårbarheder og styrker relevante hændelser og problemer Fokusperson må anskues ud fra søskende trekanter komplementaritet - familiemedlemmernes gensidige konstruktioner og kontrol af hinandens adfærd Spørgsmål til aktuel situation temaer myter regler emotionelle problemstillinger genogrammet lader kalenderen tale ved at give mulighed for at tale om mulige forbindelser til familiebegivenheder Side 2 af 5

15 meta hodos GENOGRAMMER modul 1 Et familie(system)perspektiv: Familien som et system Problemer eksisterer ikke i et vakuum Familien er det mest magtfulde system en person befinder sig i (fysisk, emotionelt, socialt) Grundlæggende behov: høre til, autonomi, magte, give Afhængig uafhængig Grundlæggende antagelse i genogram: Problemer og signaler/symptomer reflekterer familiesystemets tilpasning til dets totale kontekst på et hvilket som helst tidspunkt socialt afstemt Personligt motiverede valg Tilpasningsforsøg fra det enkelte familiemedlem finder sted på flere niveauer biologisk, intrapsykisk og interpersonelt. Derfor må problemer forstås på mange niveauer Personer er organiseret i familiesystemet i forhold til generation, alder, køn, uddanelse m.m Familier gentager sig selv multigenerations transmisssion af familiemønstre. Genogrammet undersøger disse mønstre Funktionelt Relationelt Strukturelt Hvornår viser kritiske hændelser sig? Hvornår klumper signaler sig sammen? Hvornår bliver familien fastlåst? Mønstre af betydning: der hvor familiemedlemmer er specielt udsatte relationel distance (konflikt) risiko for brud emotionel fusion sammensmeltning jo mere lukket familien er, desto mere immun er familien over for omgivelsernes påvirkning fusion kan have såvel negative som positive effekter to personers relation 1) ustabilitet 2)stress søger mod stabilisering koalition to personer finder en tredie genogrammet hjælper os med at pinpointe kontrasterne Side 3 af 5

16 meta hodos GENOGRAMMER modul 1 Tegning af genogram 1. tegning af familietræ/struktur biologisk og retsgyldigt (gift, separeret, eget barn, plejebarn, adopteret). 2. indsamle og notere familieinformation: Demografisk: alder, fødsel, død, lokalitet, beskæftigelse, uddannelsesniveau m.m. Funktionelt: helbred, psyke, adfærd, objektive signaler (alkohol) Kritiske hændelser: vigtige skift, tab, brud på relationer, successer 3. Historik med årstal Symboler: mand kvinde g samlevende (s), gift (g) sepereret (/), skilt (//) hovedperson afdød mand/kvinde børn i forholdet 35 alder Side 4 af 5

17 meta hodos GENOGRAMMER modul 1 adoption/pleje A N alkohol narkotika Relationer: Tæt Særlig tæt (fusion) Distance // afbrydelse /\/\/\/\/\/\/\/\/ konflikt Diverse oplysninger som beskæftigelse, hændelse, særlige kendetegn m.v. skrives ved hver enkelt person. Side 5 af 5

18 LÆRINGSMÅL Definer dit mål med meta hodos uddannelsen: Hvad vil du gerne lære af nyt og hvad vil du gerne blive bedre til? Hvordan vil du gerne kunne agere som terapeut? Hvilke ydre forhold skal til for at du kan komme til det? Hvad vil dit bidrag være til at nå målet? Stokbrovej 98 Elev 8520 Lystrup tlf.:

19 evalueringsproces 1. Den enkelte studerende udfylder sin egen evaluering og kopierer den til de andre. 2. Alle gennemgår hinandens evaluering af sig selv og forbereder skriftlig respons. 3. En efter en kommer de studerende på gulvet, gennemgår sin egen evaluering (gerne med korte kommentarer) og får respons fra alle de andre. 4. Den skriftlige respons lægges hos modtageren når den enkelte er færdig, så modtageren kan tage den med hjem til fordøjelsesprocessen. 5. Modtageren af evalueringen får afsluttende lejlighed til at sige, hvilke indtryk responsen gjorde på hende/ham. Stokbrovej 98 Elev 8520 Lystrup tlf.:

20 selvevaluering Hvad var dine oprindelige mål med meta hodos uddannelsen? Hvilke mål fastholdt du og hvilke ændringer har du lavet i dine mål undervejs? Hvad har du lært og hvad vil du (stadig) gerne blive bedre til? Hvordan mener du nu du vil kunne agere som terapeut? Hvilke ydre forhold er allerede i orden og hvad skal til for at du kan komme til at agere som terapeut? Hvad har dit bidrag været til at nå målet? Hvem har ellers bidraget og med hvad? Stokbrovej 98 Elev 8520 Lystrup tlf.: [email protected]

21 respons på selvevaluering Til: Fra: 1. På hvilke punkter er du enig i selvevalueringen? Skriv uddybende og gerne med eksempler. 2. På hvilke punkter er du uenig? Skriv uddybende og gerne med eksempler. 3. Hvad vil du fremhæve som din personlige respons, som ikke er nævnt i selvevalueringen? Du må gerne - men ikke nødvendigvis - lade dig inspirere af spørgsmålene i selvevalueringsskemaet. Stokbrovej 98 Elev 8520 Lystrup tlf.: [email protected]

22 AFHÆNGIGHEDS BIOGRAFI Handler om din afhængigheds historie. Du undersøger hvad eller hvem, du indgår i et afhængigt forhold til. Du vurderer, om afhængigheden er utilsigtet og/eller uønsket AFHÆNGIGHEDSADFÆRD - Et stærkt begær af tvingende karakter efter at gøre eller undlade at gøre bestemte ting. - En afsvækket kontrol med denne adfærd. - Ubehag, rastløshed og humørtab, når man hindres i at fortsatte adfærden. - Fortsættelse (af adfærden) trods negative konsekvenser Din Adfærd: Beskriv adfærden. Er det at indtage stof (piller, alkohol, mad, chokolade, cola...)? At foretage dig handlinger (Spille, se TV, Motionere, undgå konflikter, være hensynsfuld, medicinere, rengøringsdille)? At undlade at foretage dig bestemte handlinger. Hvordan kommer din adfærd til udtryk og hvor længe har du haft den? Beskriv omfang. Hvor ofte og hvor meget kommer din adfærd til udtryk? Er der et mønster og er det alene eller sammen med andre? Beskriv de positive virkninger: Hvad får du ud af denne adfærd? Hvilke positive resultater er der for dig ved denne adfærd? Hvordan virker det? (Forandringer i humør, temperament, relationer til andre mennesker) Beskriv udviklingen af adfærden sammenholdt med din livssituation. Beskriv hvordan og hvornår der er sket forandringer ved adfærden, og beskriv samtidig din livssituation : Civilstand, arbejds-/ boforhold, børn, sygdom, dødsfald, eventuelle problemer i relationer. Hvornår begyndte adfærden fx at accelerere og hvad skete der samtidigt i dit liv? Hvornår mistede du kontrol med adfærden? Har du oplevet, at adfærdsmønster/mængden/tid måtte øges for at opnå samme virkning? Er der sket forandringer i din egen reaktion på adfærden - hvornår begyndte du f.eks. at opleve adfærden som problematisk? Beskriv de negative konsekvenser Hvilke negative konsekvenser og personlige omkostninger har adfærden medført for dig og dine relationer(familie, venner, arbejde og relationer i øvrigt, sex, arbejde og økonomi) Har du oplevet at være blevet konfronteret/bremset? Hvordan og hvornår er det sket? Hvordan reagerede du på det? Har du prøvet at holde op? Hvor længe og hvordan fik du det til at lykkes? Hvad gjorde at du valgte at begynde igen? Har du søgt hjælp hos venner, familie eller professionel? Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

23 Eksternalisering, internalisering og brobygning En metode til at se på det jeg ikke kan holde ud at se! Det jeg eksternaliserer, er det jeg skammer mig over og ikke kan forlige mig med at jeg gør! (Det er altså noget der egentlig ikke er mig, men som jeg har benyttet som overlevelsesstrategi/- afhængighedsadfærd) 1. Ved at tage det ud fra mig giver jeg mig selv en mulighed for at se på det og tage det til mig på en ny måde, så jeg ser, hvilken funktion det har haft i mit liv. Jeg kan nu være glad for det og anerkende og værdsætte den funktion det har haft. 2. Når jeg har identificeret og gennemskuet min afhængighedsadfærd og overfor mig selv og andre - tør vedstå den, sådan som den er, kan jeg gennemskue, hvornår jeg er i i afhængighedsadfærd (det) og hvornår jeg er mig selv og får opfyldt mine behov.

24 ksternalisering/internalisering er en metode til: At arbejde direkte med skyld og skam frigøre energi og skabe overskud til mere konstruktiv håndtering af problemet - ved at tænke anderledes (det er problemet og ikke personen, der er problemet) At personerne og familien kan nå frem til at vedkende sig, acceptere og anerkende de (uopfyldte) behov de har. At personen og familien ser de muligheder for ændring der allerede eksisterer (unique outcomes) At man bliver i stand til at se hvilke handlemuligheder man også har og hvad resten af familien også kan byde på (hjælpe med)

25 Eksternalisering/internalisering EKSTERNALISRING 1. Find en metafor for din afhængighedsadfærd. Beskriv metaforens karakteristika. 2. Beskriv metaforens indflydelse på dit liv. Eksempler fra: familie, venner, fritidsinteresser, arbejde, økonomi, personlighed. I træning; eksempler fra dit liv i erfa-gruppen, når metaforen har magten. Erfa- gruppen fortæller hvordan det er og hvordan de reagerer når metaforen har magten. 3. Find unikke undtagelser, hvor du gjorde noget andet! (situationer eller perioder i dit liv hvor din adfærd var anderledes) INTERNALISERING 4. Find bagvedliggende behov. Hvad gjorde denne situation anderledes - hvilke behov og følelser var dækket i de unikke undtagelser? 5. Find nye handlemuligheder. Hvordan kan jeg også handle/gøre for at dække disse behov, så jeg ikke behøver min afhængighedsadfærd.

26 Eksempel fra punkt 1 og 2 Familie: min kone bliver angst og vil skilles min datter får koncentrationsproblemer og er alt for stille mine forældre bliver meget bekymrede Venner: har udelukkende drukvenner Fritidsinteresser: dropper alle fritidsinteresser Arbejde: bliver fyret og får advarsler. Åndelighed/spiritualitet: dropper al opmærksomhed bliver sentimental og selvbebrejdende Økonomi: stifter gæld Muldvarpen Opererer i det skjulte Ødelægger fundamentet Er undergravende Er blind Personlighed/psyke: svag ødelægger alt for min familie er løgnagtig og ikke til at at stole på Fysik: dårlig kondition ryger for meget udvikler livsstilssygdomme

27 Den terapeutiske udfordring At give metaforen tilstrækkelig kraft, således at den bliver levende og derfor får tilstrækkelig energi til at kunne opleves som adskilt fra personen At få anerkendt og givet tilstrækkelig kraft til de underliggende behov så personen selv kan gå over broen og tage sig selv i hånden (og f.eks. bede om relevant hjælp) At finde muligheder til nye handlinger når man stadig er fastlåst når følelserne er så store at man bliver ordløs

28 Fremtidsværksted hvor langt perspektiv? tryllestaven hvordan ser din idealtilværelse ud til den tid? optimistskalaen: tak til for medspil og modspil. hvordan skal det fejres når målet er nået?

29 meta hodos behandling Beskrivelse af meta hodos behandlingsforløb 1

30 meta hodos behandling INDLEDNING: meta hodos behandlingen kombinerer struktureret afhængighedsbehandling og oplevelsesorienteret familieterapi. Behandlingen hjælper den enkelte ud af afhængigheden og fører til varige ændringer i familiens samspil. Behandlingen består af 6 ugers intensiv dag og døgnbehandling for de voksne i familien, samt opfølgning over 12 måneder. Børnene er med i behandlingen i week-ender. Behandlingen henvender sig til familier, hvor alkohol er et problem. Den udbydes i samarbejder med eksisterende (amts-)kommunale familiebehandlende tilbud. MÅLGRUPPE: meta hodos henvender sig til familier hvor alkohol er et problem, dvs. at en i familien har et identificeret alkoholproblem eller mindst en i familien oplever sig som fastlåst i familiedynamikken meta hodos behandler ikke familier, hvis: - et medlem i familien er psykisk udviklingshæmmet - et medlem i familien har en primærdiagnose fra det psykiatriske system - et eller flere medlemmer i familien ikke ønsker at deltage Det er et krav, at der ikke indtages alkohol eller andre stemningsændrende midler under behandlingsforløbet. VISION FOR BEHANDLING: meta hodos - der er mere end symptombehandling tilbyder en relations- og helhedsorienteret behandling, som hjælper den enkelte ud af afhængigheden fører til varige ændringer i familiens samspil forhøjer den enkeltes livskvalitet 2

31 meta hodos behandling BEHANDLINGSFORLØB: meta hodos behandlingen løber over 6 ugers intensiv dag- og døgnbehandling for de voksne i familien, samt opfølgning af ca. 12 måneders varighed. Børnene er med i behandlingen i week-ender. Hver af de 6 uger opfattes som en selvstændig fase, hvor et nyt tema behandles. Dette illustreres i nedenstående figur. Under figuren beskrives hver fase og tema i detaljer. 3

32 meta hodos behandling Formål Opgave Fase 1a - introduktion at præsentere meta hodos forståelse af og tilgang til afhængighed herunder til terapi at flytte fra årsagstænkning (fra hvem eller hvad der er problemet) til relations- og samspilstænkning (til hvilke problemer skaber afhængigheden i familiens dynamik og relationer) Fase 1b Erkendelse at udvide familiens kendskab til sin egen og partnerens oplevelse af afhængighed, d.v.s. såvel de individuelle som familiens forståelser at støtte familien i at afdække og beskrive mønstre, som alle kan genkende at etablere tillid, så familien tør overgive sig til terapi at få familiens medlemmer til at se på hinanden og lytte til de andres oplevelser og forståelser uden at der bliver rettet i dem Metode - morgenrunder med plads til refleksion refleksion i erfa-grupper genogram, logbog undervisning i relationer og afhængighed (meta hodos teoretiske udgangspunkt) samt symptomer herpå individuel terapi i gruppe afspænding Indsigt at skabe og opleve kontakt genkendelse af typiske familiemønstre evt. i generationer viden om afhængighed og tillid accept af, at hvis man lever sammen med en, der drikker, så man sin egen afhængighed indblik i den udvidede families afhængighedsmønstre 4

33 meta hodos behandling Fase 2 - Adskillelse Formål Opgave Metode Indsigt at øge det enkelte familiemedlems personlige indsigt i egne afhængighedsmønstre samt i konsekvensen for sig selv at give indblik i den enkeltes egen historie i forhold til samhørighed og adskillelse at arbejde med egen afhængighed og signaler herpå at tydeliggøre hvor familiens medlemmer hver især med deres integritet adskiller sig fra den anden at arbejde med den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og handlinger morgenrunder med plads til refleksion refleksion i erfa-grupper afhængighedsbiografi, logbog undervisning i eksistentiel afhængighed og følelser i familier og angst individuel terapi i gruppe afspænding genkendelighed af egne afhængighedsmønstre og måder at klare situationen på indblik i partnerens afhængighedsmønstre oplevelse af at turde være i angsten og utrygheden 5

34 meta hodos behandling Fase 3 - Samhørighed Formål Opgave Metode Indsigt at give indblik i hvordan familiens mønstre spiller sammen, og hvilke historier der er styrende i familien at familien ser på /opdager, hvilken betydning/konsekvens det har for relationen at hvert familiemedlem konfronterer/synliggør sine egne oplevelser, følelser og behov for de andre uden at blive rettet at hvert familiemedlem fortæller, hvilke nye tanker og følelser, det giver dem at tydeliggøre den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og handlinger at vise begyndende nye samspilsmønstres effekt for den enkeltes livskvalitet morgenrunder med plads til refleksion refleksion i erfa-grupper familiemøder, akvariemodellen, logbog undervisning i familiedynamik, forældreansvar og personligt sprog individuel terapi i gruppe afspænding alle i familien har savn og behov, som kan udtrykkes og kommes i møde, selv om de ikke altid kan opfyldes alle men først og fremmest forældrene - er ansvarlige for at synliggøre behovene og at tage hånd om dem 6

35 meta hodos behandling 7

36 meta hodos behandling Fase 4 - Forvandling Formål Opgave Metode Indsigt at familien samlet bliver i stand til at identificere signaler på fastlåsthed i samspilsmønstret at finde og afprøve nye handlinger til at bryde den fastlåste dynamik at afklare om der er en tro på en anden fremtid at arbejde med egen afhængighed og signaler herpå at tydeliggøre hvor familiens medlemmer hver især med deres integritet adskiller sig fra de andre at arbejde med den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og handlinger morgenrunder med plads til refleksion refleksion i erfa-grupper eksternalisering, familiemøder, logbog undervisning i personligt og socialt ansvar individuel terapi i gruppe afspænding familiens medlemmer er gode til at identificere egne og de andres signaler og at tale om, hvor man er på vej hen den enkelte er bedre til at handle med integritet 8

37 meta hodos behandling Fase 5 - Fremtid Formål Opgave Metode Indsigt at familien skaber (genskaber) og finder fælles mål for netop denne families gode liv at familien finder måder og løsningsmodeller til at nå målet at støtte familien i at arbejde med langsigtede og holdbare løsninger gennem kortsigtede realistiske mål at hjælpe familien til at udarbejde en plan med konkrete aftaler om handlinger, når gamle mønstre bliver synlige morgenrunder med plads til refleksion refleksion i erfa-grupper fremtidsværksted, målsætninger, logbog undervisning i fysiologiske konsekvenser af at drikke, tilbagefaldsforebyggelse individuel terapi i gruppe afspænding hvad magter det enkelte familiemedlem og hvad magter familien til sammen hvad har familien brug for støtte til, fra hvem og til hvad 9

38 meta hodos behandling Fase 6 - Stabilisering Formål Opgave Metode Indsigt at støtte familiens og erfa-gruppernes videre arbejde mod nye samspilsmønstre at sætte fokus på familiens behov for yderligere støtte til at nå målet at afklare eventuel fortsat terapeutisk støtte at medvirke til målopfyldelse gennem en realistisk handleplan for det kommende år at henvise til relevant terapeutisk bistand at fastholde familien på målsætningen og nye konstruktive samspilsmønstre at gennemføre afsluttende samtale med hele familien opfølgning i erfa-grupper individuel terapi i gruppe afspænding samtaler med hele familien hvad gør familiens medlemmer anderledes og hvilken betydning har det for den enkelte og for den samlede familie. TILMELDING meta hodos behandlingen udbydes i samarbejde med eksisterende (amts- )kommunale familiebehandlende tilbud. Familier og familiebehandlende tilbud, der er interesserede i at deltage i behandlingen kan kontakte behandlingsansvarlig: Annelise Dalsgaard [email protected] tlf.:

39 meta hodos behandling 11

40 meta hodos behandling UDVIKLINGSPROJEKTET meta hodos meta hodos er et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle, afprøve og evaluere en struktureret, relationsorienteret og familieterapeutisk afhængighedsbehandling. At videreudvikle efteruddannelsen, og gennemføre endnu et uddannelsesforløb med 20 studerende. At udvikle og udbyde kurser til frontpersonale i kommuner, amter og private virksomheder. Kurserne vil give deltagerne en forståelse for at identificere afhængighed i familien, og medvirke til visitering til behandling. Det samlede projekt løber til slutningen af 2004, hvorefter det vil blive evalueret om der er basis for at etablere en egentlig familiebehandlingsinstitution med udgående funktioner. 12

41 BEHANDLINGSFORLØBET I EBELTOFT Ver Fase 1: Erkendelse : Familien udvider kendskab til hinandens afhængigheds-historie via genogram og afhængighedsbiografi. Familien afdækker og beskriver mønstre som alle kan genkende. 1. WEEKEND LØRDAG den 4. marts: 10:00 11:00 Velkomst og præsentation Tegn jeres din familie! 11:00 12:00 Introduktion til meta hodos teori om afhængighed i relationer, afhængighedens mange ansigter og børnenes roller. 12:00 13:00 Frokost 13:00 15:00 Introduktion til meta hodos forløbet Herunder fælles grupperegler - tavshedspligten Introduktion af logbog Introduktion til genogrammer 15:00 15:30 Pause 15:30 17:30 Arbejde i de enkelte familier med genogrammer SØNDAG den 5. marts: 09:00 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden i går. 09:30 12:00 Arbejde videre med genogrammer og en kollage om vores families afhængighed 12:00 13:00 Frokost 13:00 14:30 Præsentation af genogrammerne og deres kollager for de andre familier. 15:00 15:30 Afslutningsrunde 15:30 Kaffe og juice på vej ud og slut. 1. ONSDAG den 8. marts: 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:00 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut Opsamling på genogrammer 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og gruppedrøftelse. Opsamling på genogrammer Målformulering 15:00 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad vil jeg arbejde med derhjemme? Opgave med afhængighedsbiografi udleveres Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

42 Fase 2: Adskillelse : Det enkelte familiemedlem øger sin indsigt i egne afhængighedsmønstre og familien får indblik i den enkeltes historie i forhold til samhørighed og adskillelse. 2. ONSDAG den 15. marts: 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:00 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut Afhængighedsbiografi 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og gruppedrøftelse. Afhængighedens indflydelse på familielivet. 15:00 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad vil jeg arbejde med derhjemme? 3. ONSDAG den 22. marts: 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:00 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut Afhængighedsbiografi 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og gruppedrøftelse. Hvad er realistisk for mig som forælder på nuværende tidspunkt med den baggrund jeg har, og hvad vil jeg gerne kunne? 15:00 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad vil jeg arbejde med derhjemme? Opgave til næste gang: Find en personlig metafor for din afhængighed. 15:30-17:30 Supervision med Annelise Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

43 Fase 3: Samhørighed : Familien får indblik i, hvordan dens mønster spiller sammen og oplever, hvilken betydning det har for relationen. 2. WEEKEND LØRDAG den 25. marts: 10:00 10:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:30 12:00 Introduktion til Eksternalisering og internalisering 12:00 13:00 Frokost 13:00 15:00 Eksternalisering og internalisering 15:00 15:30 Pause 15:30 17:30 Eksternalisering og internalisering SØNDAG den 26. marts: 09:00 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden i går. 10:00 12:00 Eksternalisering og internalisering 12:00 13:00 Frokost 13:00 15:00 Eksternalisering og internalisering 15:00 Kaffe og slut ONSDAG 29. marts, 5. april, 19. april: - Jette er ikke med den :15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:00 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut Eksternalisering og internalisering 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og gruppedrøftelse. Eksternalisering og internalisering Den 19. april er børnene med og vi spiller spil med fokus på familiernes målsætninger Forsamtale om målet for spillet (15-30 min.) (Husk børnenes redningsplaner når afhængighedsmønstret tager over) Spil med fokusering på det aftalte (30 min.) Eftersamtale evaluering og nye mål (15-30 min.) Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

44 Fase 4: Forvandling : Familien bliver i stand til at identificere signaler på fastlåsthed i samspillet og afprøver nye handlinger til at afbryde den fastlåste dynamik ONSDAG 26. april og 3. maj: 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 09:45 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Forældregruppe eller individuelt familiearbejde og flerfamiliegruppe med relevante øvelser og aktiviteter. Den 26. april temaundervisning Anerkendelse ctr. ros og ris Den 3. maj er børnene med. Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

45 Fase 5: Fremtid : Familien (gen-)skaber fælles mål for netop deres gode liv og finder løsningsmodeller til at nå målet. 3. WEEKEND LØRDAG den 6. maj: 09:00 10:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:30 12:00 Introduktion til Fremtidsværksted 12:00 13:00 Frokost 13:00 15:00 Fremtidsværksted SØNDAG den 7. maj: 09:00 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 09:30 12:00 Fremtidsværksted 12:00 13:00 Frokost 13:00 15:00 Fremtidsværksted 15:00 Kaffe og slut ONSDAG den 10., 17. og 24. maj : 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 09:45 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op med en terapeut 12:30 13:00 Frokost 13:00 15:00 Individuelt familiearbejde og flerfamiliegruppe med relevante øvelser og aktiviteter 17. maj er børnene med :30-17:30 Supervision med Annelise 12. ONSDAG den 31. maj: 09:15 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst 10:00 12:30 Feed back på forløbet til sig selv og hinanden 12:30 13:00 Frokost 13:00 16:00 Alle deltager i en fælles afslutningseftermiddag Familiecollager før og nu. 18:00 FESTMIDDAG Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

46 Metoder der benyttes: Logbog: Alle deltagere i projektet skal føre logbog hver dag. Hændelser og følelser noteres ned og kan tages op i morgenrunden. Egenterapi i gruppe: Kører hver onsdag formiddag som en mulighed for de voksne der gerne vil arbejde terapeutisk med personlige temaer der aktiveres i forløbet. Alle voksne der har forpligtet sig på forløbet deltager i gruppeterapien, men det er et personligt ansvar at gå på med et arbejdspunkt. De andre deltagere kan selvsagt opfordre til at der arbejdes med et blindt punkt, men den enkelte deltager bestemmer selv. Når én har været i terapi opfordres de andre til at deltage med reaktioner på det der har været arbejdet med. Børnegruppe: Bruges som metode, hvor det er relevant at børn og voksne arbejder hver for sig for at tilgodese de særlige behov børn og voksne kan have. F.eks. når Adskillelsen er gennemført og der skal arbejdes med Samhørighed gennem eksternalisering og internalisering. Forældregruppe: Gruppeterapien giver nye indsigter som forældre skal gøre sig klart, hvilke konsekvenser det har for familien som sådan (børnene) Fastholdelse af forældrerollen ved at reflektere over, hvad de vender hjem til og hvordan de vil gøre det. Forældrene forholder sig til hinanden. Forskellige relevante temaer tages op og undervises i og/eller drøftes. F.eks. børnenes reaktioner på afhængighed Respektfuld kommunikation M.m. Individuel familiegruppe: Denne metode bruges når der arbejdes med familiens indre anliggender, og som forberedelse på, hvordan de øvrige familier kan/skal delagtiggøres i det, der plejer at være privat og hemmeligt. Bruges f.eks. når der arbejdes med Genogrammer, Eksternalisering og internalisering samt Fremtidsværksted. Flerfamiliegruppe: Her samles alle familier og deler det med hinanden de har fået indsigt i og mod til at vise de andre. Der drøftes og undervises også i fælles temaer. Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

47 Terapeuternes træning: februar 2006 med Jette Knudsen og Svend O. Andersen: Introduktion og fortræning i: Genogrammer Forældregruppemetodik Gruppemetodik Parallelprocesser marts 2006 med Jette Knudsen og Svend O. Andersen: Supervision Undervisning Træning 24. marts med Merete Hansen og Svend O. Andersen: Introduktion og fortræning i: Eksternalisering og internalisering marts med Merete Hansen og Svend O. Andersen: Supervision Undervisning Træning 5. maj med Svend O. Andersen: Introduktion og fortræning i: Fremtidsværksted maj med Svend O. Andersen: Supervision Undervisning Træning Hver onsdag med Jette Knudsen og Svend O. Andersen som supervisorer/undervisere/trænere. Vi benytter stort set samme træningsset-up som på uddannelsen. Fokus på feed back til terapeuten vil dog være mere fokuseret og fylde mindre rent tidsmæssigt end på uddannelsen når familierne eller gruppemedlemmerne er til stede under feed-back. På modellen kan ses, at der i selve gruppeterapien er 1 terapeut under uddannelse (grøn) og 1 supervisor/lærer/træner (rød). Udenfor gruppecirklen men i terapilokalet sidder de andre studerende og evt. en anden lærer. Under terapien er deltager læreren i det omfang det er nødvendigt. Svingende fra helt at overlade ansvaret til terapeuten, at supervisere direkte og til helt at overtage terapien og demonstrere metoden der anvendes. (0-100 % ) Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

48 Når terapisessionen er afrundet køres følgende evaluerings-/feedbackproces: De studerende og læreren udenfor gruppen giver en kort personlig respons til klienten om hvad der specielt gjorde indtryk i terapien. Terapeuten siger hvad der lykkedes og hvad der var svært. De øvrige studerende og lærerne giver feedback med konkrete eksempler fra terapien på hvor de synes den studerende lykkedes som terapeut og hvor han/hun så ud til at have det svært. 0% 100% Svend O. Andersen projektleder Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

49 SAMARBEJDSAFTALE mellem Børne- og Kulturforvaltningen, Ebeltoft kommune, og Blå Kors Danmark (BKD), Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg vedrørende Familieprojektet meta hodos 1. Formål. Formålet med nærværende aftale er at fastsætte de nærmere bestemmelser og betingelser for et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Børne og Kulturforvaltningen i Ebeltoft Kommune vedrørende et pilotbehandlingsprojekt med 4 familier. 2. Omfang og indhold Behandlingsforsøget består af at 4 familier indgår i et 3 måneders intensivt terapiforløb med fokus på afhængighed i relationer Behandlingen består af 12 dages intensiv gruppe- og familieterapi i weekender og 12 dages intensiv gruppeterapi på hverdage. Behandlingen gennemføres med 4 familier, hvor der er, eller har været, en alkoholafhængig person, og hvor samspillet stadig er præget af afhængighedsmønstre. Desuden får 3 terapeuter fra Familiehuset i Ebeltoft efteruddannelse og supervision i struktureret relationsorienteret afhængighedsbehandling. I vedlagte bilag 1 er efteruddannelsen beskrevet og hele uddannelsen vil blive integreret i behandlingsforløbet med familierne (jf. bilag 2), så uddannelsen og behandlingen, så vidt muligt, kommer til at foregå parallelt. 3. Fysiske rammer Familiehuset stiller lokaler til rådighed i hverdagene i hele forløbet. Familieprojektet meta hodos afholder udgifter til weekendophold. 4. Personale Familiehuset stiller 3 familieterapeuter til rådighed i de i alt 24 arbejdsdage gennemførelse af projektet kræver (se beskrivelsen) Familieprojektet meta hodos leverer undervisere, supervisorer og terapeuter der enten underviser på meta hodos efteruddannelse eller har gennemgået uddannelsen i familieterapi med fokus på afhængighed i relationer. meta hodos delprojektleder for familiebehandlingen, cand. pæd. psyk. Annelise Dalsgaard varetager ansvaret for behandlingsforløbet. meta hodos projektleder og leder af Familiehuset i Ebeltoft, familie- og psykoterapeut MPF Svend O. Andersen, har som Familiehusets leder personaleansvaret for de 3 familieterapeuter huset stiller til rådighed og for, at der er de nødvendige lokaler til rådighed i hverdagene. Hvis Svend O. Andersen kommer til at indgå i behandlingsforsøget som underviser, supervisor eller familieterapeut er det som projektmedarbejder med reference til Annelise Dalsgaard. 5: Økonomi Behandlingsforløb, som beskrevet ovenfor, betales af satspuljemidler j.nr med ændringer jf. j.nr som følger: meta hodos projektet afholder uddannelses- og supervisionsudgifter samt opholdsudgifter i weekender. Egen ref.: \ \ JHJ \ \ \

50 Klienters evt. frikøb fra arbejde aftales individuelt med familiens socialrådgiver. 6. Øvrige aftaleforudsætninger: At Socialministeriet godkender ændring af målgruppen fra at være familier, hvor der er en alkoholafhængig til familier hvor der er, eller har været, en alkoholafhængig. At familier i forløb og socialrådgivere i Børne- og Kulturforvaltningen, Ebeltoft Kommune, accepterer at ændre på nuværende familiebehandlingsforløb i Familiehuset i en 3-mdr.s periode. At mindst 4 ud af 9 familier i målgruppen som er i forløb i Familiehuset siger ja til at være med. 7. Aftaleperioden. Aftalen begynder og løber frem til , hvor behandlingsforløbet afsluttes og aftalen gensidigt er opsagt uden yderligere varsel. Aftalen kan gensidigt opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Nærværende samarbejdsaftale suppleres af vedhæftede bilag 1 og 2, som er en del af samarbejdsaftalen. Ebeltoft, den Silkeborg, den Børne- og Kulturforvaltningen Ebeltoft Kommune Lundbergsvej Ebeltoft John Højgaard Jensen Økonomi- og adm. chef Blå Kors Danmark Egen ref.: \ \ JHJ \ \ \

51 Bilag 10 meta hodos Relationsspørgsmål 23. februar 2006 Nedenstående spørgsmål er det vi ønsker, at få svar på for at kunne vurdere en families samlede relationskompetence. Først opstilles de spørgsmål vi gerne vil have svar på. Umiddelbart derefter eksempler på konkrete spørgsmål, der kan stilles til den, der interviewes. Alle disse spørgsmål (både rettet mod voksne og børn) stilles til de voksne. Vi kan altså få en vurdering af børnenes trivsel i familien uden at skulle interviewe dem. Vores formål er at skabe en samlet profil af relationerne familien. Forandringer i profilen kan så måles over tid. Vi forestiller os, at de voksne interviews individuelt. Dermed fremkommer deres oplevelse af hvordan de selv samt børnene i familien håndterer samspillet. Ved at sammenligne de individuelle oplevelser få et samlet billede af hvordan familien samlet håndtere samspillet. Herfra udledes en profil. Profilen består af fire kategorier: - Hvordan bruger familien deres eksterne netværk? - Hvordan fordyber familien sig i individuelle aktiviteter? - Hvordan håndterer familien de dagligdags rutiner? - Hvordan håndterer familien konflikter? Først spørges den voksne om sin egen oplevelse indenfor disse kategorier. Derefter spørges den voksne om familiens børn, et efter et. Vi forestiller os, at en sådan profil kan være med til at give os et billede af relationerne i familien. 1

52 Bilag 10 Om de voksne: 1. Vi ønsker at få svar på: Hvordan bruger de voksne deres netværk udenfor familien? ved at spørge ind til: - Hvilke aktiviteter deltager de voksne i uden for familien? Eks. Besøg hos venner / familie, fodbold, teater, mødregruppe, mor-barn gymnastik, osv. - Hvor ofte deltager de voksne i disse aktiviteter? - Hvor længe ad gangen deltager de voksne i disse aktiviteter - Hvem er de andre deltagere i disse aktiviteter? Eks. Alder, køn, variation, osv. - Hvordan oplever de voksne deres deltagelse i disse aktiviteter? Eks. Tilfredsstillende, stressende, ubehagelige, osv. Ved at stille følgende spørgsmål: 1.1. deltager du i nogle fritidsaktiviteter, eksempelvis besøg hos venner / familie, fodbold, teater, mødregruppe, mor-barn gymnastik, aktiviteter på børnenes skole, daginstitution, eller lignende? (Tilpas eksempel til de udspurgtes alder og køn) Hvis svaret er nej, prøv med nogle flere aktiviteter. Hvis svaret stadig er nej så spørg: Kunne du godt tænke dig at deltage i nogle aktiviteter? Hvis nej stop her Hvis ja spørg: Hvilke, og hvad forhindrer dig i at deltage i aktiviteter, eksempelvis tid, penge, overskud, osv? Hvis svaret er ja, spørg til hvilke aktiviteter og gå videre til spørgsmål Hvor tit deltager du i disse aktiviteter (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis en gang om ugen, en gang om måneden, 3-4 gange årligt, osv? 1.3. Hvor lang tid bruger du typisk på aktiviteten (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis 1-2 timer, osv.? 1.4. Hvem er de andre deltagere i aktiviteterne (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis kvinder på din egen alder, de andre børns mødre, kender dem ikke, osv.? 1.5. Hvordan oplever du disse aktiviteter, eksempelvis dejligt at komme ud af huset, anstrengende fordi de spørger så meget til det derhjemme, osv.? 2. Vi ønsker at få svar på: Hvordan fordyber de voksne sig? ved at spørge ind til: - Hvilke aktiviteter laver de voksne alene og for sig selv? Eks. Læser, løber, spiller computer, osv. - Hvor ofte laver de voksne disse egenaktiviteter? - Hvor længe ad gangen laver de voksne disse egenaktiviteter? - Hvordan oplever de voksne disse egenaktiviteter? Eks. Tilfredsstillende, stressende, ubehagelige, osv. Ved at stille følgende spørgsmål: 2

53 Bilag Laver du nogen gange ting alene og for din egen skyld, eksempelvis læser, løber, spiller computer, osv? 2.2. Hvis svaret er nej, prøv med nogle flere aktiviteter. Hvis svaret stadig er nej så spørg: Kunne du godt tænke dig at lave nogle ting alene? Hvis nej stop her Hvis ja spørg: hvilke og hvad forhindrer dig i at lave disse ting, eksempelvis tid, penge, overskud, osv? 2.3. Hvor tit laver du disse ting (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis en gang om ugen, en gang om måneden, 3-4 gange årligt, osv? 2.4. Hvor lang tid bruger du typisk på aktiviteten (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis 1-2 timer, osv.? 2.5. Hvordan oplever du disse aktiviteter, eksempelvis dejligt at komme ud af huset, en kamp at få lov til at bruge tiden på mig selv, osv.? 3. Vi ønsker at få svar på: Hvordan håndterer de voksne familiens dagligdags rutiner? ved at spørge ind til: - Hvilke dagligdags rutiner har familien? Eks. Stå op, rengøring, alle hjemme til middag, lektielæsning, osv, dvs. aktiviteter som gentages dagligt - Hvordan planlægger familien udførelsen af rutinerne? Eks. Som diskussion med alle, mor gør det bare, far bestemmer, osv. - Hvem er ansvarlig for at rutinerne udføres? - Hvordan håndterer de voksne udførelsen af rutinerne? Eks. kvalitet, glemmer hver anden gang, gør det ikke, osv. Ved at stille følgende spørgsmål: Nu vil jeg spørge dig om nogle af de rutiner I har derhjemme. Rutiner er vaner som I har når I for eksempel står op om morgen, dvs. hvem vågner først, hvem vækker børnene, hvem laver morgenmad, hvem pakker skoletaske, osv. En rutine er også hvordan I får lavet mad og vasket tøj, eller kommer på arbejde osv. 3. Kan du nævne nogle af de rutiner I har derhjemme? 3.1. Hvis nej prøv at spørge ind til hvordan de klarer daglige ting som ovennævnte eksempler. Det bliver en vurderingssag, hvorvidt der er nok gentagelse hver dag til at det er en rutine. Hvis den udspurgte ikke kan nævne nogle rutiner spørges til: Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I kom op og i skole / på arbejde i går? Hvem gjorde hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk dag? Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I fik lavet aftensmad i går? Hvem gjorde hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk dag? Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I sidst fik købt ind? Hvem gjorde hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk dag? 4. Hvordan finder I ud af hvem der skal gør hvad om morgenen (eller aftenen, eller når der gøres rent, osv.), eksempelvis moren som diskussion med alle, mor gør det bare, far bestemmer, osv. 5. Er der nogen der holder øje med, om det I aftaler rent faktisk sker? Hvis ja, hvem? 3

54 Bilag Går det nemt med at få alle op og ud af døren om morgenen (eller lavet aftensmad, eller gjort rent, osv.), eksempelvis: nej, børnene kommer tit for sent i skole, ja jeg køber altid selv ind, så er det gjort, osv. 4

55 Bilag Vi ønsker at få svar på: Hvordan håndterer de voksne konflikter? ved at spørge ind til: - Hvilke situationer skaber konflikter for de voksne? - Hvor ofte opstår konflikterne? - Hvem kommer de voksne i konflikt med? - Hvad gør de voksne i konfliktsituationerne? - Eks. Følelser og adfærd - Bliver bange og går sin vej, bliver vred og råber, osv. Ved at stille følgende spørgsmål: Nu vil jeg spørge dig om nogle af de konflikter I har derhjemme. Med konflikter mener jeg ikke nødvendigvis store skænderier, men der hvor du bliver uenig med andre om hvordan en situation skal klares. Det kan eksempelvis være derhjemme når en af jer ikke har nået at købe ind, eller børnene kommer for sent hjem. Eller på arbejdet, eller i fodboldklubben Kan du nævne nogle situationer, hvor du bliver uenig eller uvenner med andre? 4.2. Hvor tit sker det, at du kommer i disse konflikter? 4.3. Hvem er det oftest, at du bliver uenig eller uvenner med? 4.4. Når disse konflikter opstår, hvad gør du så, eksempelvis: jeg lader som ingenting og gør som de siger, jeg råber af dem, jeg går min vej, osv.? Om børnene 5. Vi ønsker at få svar på: Hvordan indgår barnet i leg med andre? ved at spørge ind til: - Hvad leger barnet med andre? - Hvem leger barnet med? Eks. alder, køn, antal, variation fra dag til dag, osv. - Hvordan leger barnet? Eks. variation fra dag til dag, roller, magtfordeling, osv. - Hvor længe leger barnet med andre? Ved at stille følgende spørgsmål: Jeg vil gerne spørge dig om hvad du oplever, når dit barn er sammen med andre børn, både dets søskende, og dets legekammerater. (Alt efter barnets alder skiftes ordet leger ud med et mere passende) Når dit barn leger med andre børn, hvad leger de så, eksempelvis de er mest nede i skoven, de spiller mest computer, de leger inden på værelset, men jeg ved ikke hvad Hvem leger dit barn mest med, eksempelvis sin bror, naboens pige, tre drenge fra skolen, ingen udenfor skolen? 5.3. Når du har set dit barn lege med andre børn, har du så lagt mærke til hvordan de leger, eksempelvis det er næsten altid den samme leg, det er oftest dit barn der bestemmer hvad der skal leges, dit barn kigger ofte på eller har en mere stille rolle? 5

56 Bilag Når dit barn leger med andre børn, hvor lang tid bruger de så, eksempelvis om sommeren er de ude næsten hele dagen, jeg ved det ikke for de er altid over hos naboen, drengene fra skolen er her nok 2 timer om eftermiddagen. 6. Vi ønsker at få svar på: Hvordan indgår barnet i egenaktiviteter? ved at spørge ind til: - Hvad laver barnet? - Hvordan leger barnet alene? Eks. hvem har valgt aktiviteten, variation, osv. - Hvor ofte leger barnet alene? - Hvor længe leger barnet alene? Ved at stille følgende spørgsmål: Jeg vil gerne spørge dig om hvad du oplever, når dit barn leger alene. (Alt efter barnets alder skiftes ordet leger ud med et mere passende) Når dit barn skal underholde sig selv og leger alene, hvad laver det så, eksempelvis tegner, ser fjernsyn, spiller computerspil, sidder inde på værelset, osv.? 6.2. Er det næsten altid det samme dit barn laver når det skal underholde sig selv? 6.3. Hvordan finder dit barn ud af hvad det skal lave, når det er alene, eksempelvis det er oftest dig der foreslår noget, det spørge dig om et forslag, det finder selv på noget, osv Hvor ofte laver dit barn disse ting alene, eksempelvis hver dag, 1 gang om uge, næsten aldrig, osv.? 6.5. Når dit barn leger alene, hvor længe bliver det så ved, eksempelvis kun 15 minutter så keder det sig, flere timer ad gangen, osv.? 7. Vi ønsker at få svar på: Hvordan håndterer i de dagligdags rutiner? ved at spørge ind til: - Hvilke dagligdags rutiner indgår barnet i? - Hvilke pligter har barnet? Eks. Tømme opvaskemaskine, gøre rent på værelse, vaske bil, osv. - Hvem udfører barnet rutinerne med? - Hvordan indgår barnet i rutinerne? Eks. husker det selv, eller skal det mindes om rutiner, kan barnet alene eller kun sammen med voksen, med hvilken kvalitet udføres rutinen Ved at stille følgende spørgsmål: Nu vil jeg spørge dig om nogle af de rutiner I har derhjemme og som dit barn er en del af. Rutiner er vaner som I har når I for eksempel står op om morgen, dvs. hvem vågner først, hvem vækker børnene, hvem laver morgenmad, hvem pakker skoletaske, osv. En rutine er også hvordan hvis det er barnet der skal rydde op efter aftensmaden, eller slå græs, eller passe lillesøster osv Kan du nævne nogle af de rutiner I har derhjemme og som dit barn deltager i? (for detaljer se ovenfor) 7.2. Kan du nævne nogle pligter som dit barn har, eksempelvis ingen, slå græs, tømme opvaskemaskine, osv Disse rutiner og pligter, er det noget som dit barn klarer alene? 7.4. hvis nej, hvem hjælper så barnet, eksempelvis mor, far, søster, osv. 6

57 Bilag Hvordan klarer dit barn disse rutiner og pligter, eksempelvis gør det næsten aldrig, skal altid huskes på dig, gør det kun halvt, kan kun finde ud af det, hvis det får hjælp, osv.? 8. Vi ønsker at få svar på: Hvordan håndterer barnet konflikter? ved at spørge ind til: - Hvad kommer barnet i konflikt omkring? - Hvem kommer barnet i konflikt med? - Hvor ofte kommer barnet i konflikt? - Hvad gør barnet i konflikt situationer? - Hvordan kan barnet hjælpes gennem af konflikten? Eks. Vreden kan dæmpes, kan fortælle hvorfor vred, kan fortælle hvad gerne vil, osv. - Hvem kan hjælpe barnet gennem konflikten? Ved at stille følgende spørgsmål: Nu vil jeg spørge dig om nogle af de konflikter, som du ser dit barn har. En konflikt er ikke nødvendigvis et stort skænderi, men opstår dit barn vil noget andet en dem omkring det. Det kan være hvis barnet ikke vil have tøj på eller i skole, eller hvis det ikke laver sine pligter. Eller når det kommer op at skændes med legekammeraterne over hvis tur det er til at spille på computeren Kan du nævne nogle situationer, hvor du har lagt mærke til, at dit barn ofte bliver uenig med eller uvenner med andre? 8.2. Når det sker, hvem er det oftest at dit barn kommer i konflikt med, eksempelvis andre børn, far, bror, i skolen, osv Hvor ofte oplever du, at dit barn kommer i disse situationer? 8.4. Hvad gør dit barn når det bliver uenig eller uvenner med andre, eksempelvis løber væk, slås, råber, osv.? 8.5. Har du lagt mærke til, hvordan man kan hjælpe dit barn når det bliver uvenner med andre, eksempelvis at hvis du går ind og bestemmer hvis tur det er til at spille computer, så bliver det glad igen, eller hvis storebror går ind og snakker med ham om hvorfor han blev sur, går det over? 8.6. Er det kun den samme person, der kan hjælpe dit barn i disse situationer, eller er der flere? Hvem, eksempelvis kun mor, kun bror, ingen. 7

58 Bilag 11 FAMILIERNES SYN PÅ META HODOS BEHANDLINGEN. Evalueringsprocessen: det enkelte gruppemedlem besvarer spørgsmålene skriftligt for sig selv (til aflevering til projektledelsen) gruppen mødes og den enkeltes besvarelser fremlægges til drøftelse Spørgsmål til besvarelse: 1. Hvad har været det vigtigste for dig i meta hodos forløbet? 1.1. I de første 5 faser (den intensive træningsdel i foråret) 1.2. I fase 6 (efter sommerferien) 2. Hvad tror du har været det vigtigste for dine børn? (Svaret skal være med fokus på hvert barn for sig) 3. Om meta hodos fokus på afhængighed i relationer: 3.1. Hvordan oplevede du at definere dig selv som afhængig 3.2. Ændrer det noget for dig, at vi har kaldt det sådan? 4. meta hodos introducerer en række metoder til at lære afhængigheder i relationer at kende Har du været opmærksom på det? 4.2. Hvis du har været opmærksom på metoderne, hvilke metoder har du så haft mest udbytte af? 4.3. Var der metoder du gerne ville have undværet? Hvis ja hvorfor? 4.4. Har du forslag til ændringer i metoder eller vægtningen af tiden der bliver brugt på de forskellige faser? (De 5 første faser se modellen) 4.5. Har du oplevet behandlingen som en sammenhængende behandling? 4.6. Folkene der har udviklet meta hodos påstår at familierne vil kunne mærke en grundlæggende anderledes måde at være sammen på i familien efter at have gennemgået alle 6 faser (incl. 12. måneders stabilisering) hvad siger du til det? 5. Har meta hodos forløbet givet dig og din familie noget, som du tænker ikke har været muligt i den behandling du ellers har modtaget/kan få Familiehuset? 6. Behandlingen var også en træning af de tre familieterapeuter i Familiehuset til at lave meta hodos behandling Hvad synes du om måden træningen foregik på? 6.2. Har du eksempler på, at vi sagde ét og gjorde noget andet? 6.3. Er der områder i terapeuternes træning du gerne ville havde haft mere indsigt i? 6.4. Er der noget du synes vi skulle have ladet være at gøre sammen med dig/gruppen 7. Er der andet du vil gøre opmærksom på, som vi ikke har interesseret os for i vore spørgsmål? Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]

59 BILAG 12 TERAPEUTERNES OPLEVELSE AF META HODOS TRÆNINGEN. Evalueringsprocessen: den enkelte terapeut besvarer spørgsmålene skriftligt for sig selv (til aflevering til projektledelsen) gruppen mødes og den enkeltes besvarelser fremlægges til drøftelse Spørgsmål til besvarelse: 1. Hvad har været det vigtigste for dig i meta hodos forløbet? 1.1. I de første 5 faser (den intensive træningsdel i foråret) 1.2. I fase 6 (efter sommerferien) 2. Hvad tror du har været det vigtigste for klienterne? (Svaret kan være med fokus på børnene og de voksne hver for sig eller på de enkelte familier hver for sig) 3. Om meta hodos fokus på afhængighed i relationer: 3.1. Hvordan oplevede du at definere dig selv som afhængig 3.2. Ændrer det din opfattelse af dig selv som terapeut at definere dig selv som afhængig i visse relationer og/eller visse sitationer? 4. meta hodos introducerer en række metoder til at lære afhængigheder i relationer at kende Hvilke metoder har du haft mest udbytte af selv? 4.2. Var der metoder du for dit eget vedkommende gerne ville have undværet? Hvis ja hvorfor? 4.3. Hvilke metoder synes du virkede bedst for dig som terapeut? 4.4. Var der metoder du som terapeut gerne ville have undværet? Hvis ja hvorfor? 4.5. Har du forslag til ændringer i metoder eller vægtningen af tiden der bliver brugt på de forskellige faser? (De 5 første faser se modellen) 4.6. Har du oplevet behandlingen som en sammenhængende behandling? 4.7. Folkene der har udviklet meta hodos påstår at såvel familieterapeuterne som familierne vil kunne mærke en grundlæggende anderledes måde at være sammen på i familien efter at have gennemgået alle 6 faser (incl. 12. måneders stabilisering) Har du bemærket om dit arbejde med dette fokus i denne periode har gjort, at dette gælder for dig i din egen familie? Tror du det gælder for familierne der har gennemgået behandlingen? 5. Har meta hodos forløbet givet familierne noget, som du tænker ikke har været muligt i den behandling du ellers har givet/giver Familiehuset? 6. Om selve trænings-setup et: 6.1. Hvad synes du om måden træningen foregik på? 6.2. Har du eksempler på, at vi sagde ét og gjorde noget andet? 6.3. Er der områder i træningen du gerne ville havde haft mere indsigt i? 6.4. Er der noget du synes vi skulle have ladet være at gøre sammen med gruppen eller noget du synes vi gjorde for os selv, som gruppen skulle have været med til? 7. Er der andet du vil gøre opmærksom på, som vi ikke har interesseret os for i vore spørgsmål? Dr. Margrethes Vej 9, st Århus N. tlf.: [email protected]