Affaldsplan AVV

Transkript

1 AVV Affaldsplan

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Baggrund og målsætninger Den nationale affaldsstrategi Organisering af affaldssektoren i regionen Processen bag affaldsplanen Affaldsplan Målsætninger Affald, miljø og klima Husholdningsaffald Papir og genanvendelige emballager i Brønderslev Kommune Papir og genanvendelige emballager i Hjørring Kommune Dagrenovation i Brønderslev Kommune Dagrenovation i Hjørring Kommune Storaffald Haveaffald Farligt affald i Brønderslev Kommune Farligt affald i Hjørring Kommune Henkastet affald i Brønderslev Kommune Henkastet affald i Hjørring Kommune Erhvervsaffald Handels-, kontor- og industriaffald Institutionsaffald Bygge- og anlægsaffald Affald fra energi- og renseanlæg Farligt affald Overskudsjord Genbrugspladser Kommunikation, formidling og rådgivning Strategiske overvejelser Borgere Erhverv Anlæg til affaldsbehandling Genanvendelsesanlæg Forbrændingsanlæg Deponeringsanlæg Anlæg for farligt affald Tidsplan for initiativer Økonomi, prognose og kapacitet Økonomi og gebyrer Prognose for affaldsmængder Grænseoverskridende transport Strategisk miljøvurdering Ordliste...53 Bilag...54 I Affaldskortlægning 2008 (Resume)...54 II Miljøscreening af tre genbrugspladser...56 AFFALDSPLAN

4 4 AFFALDSPLAN

5 Forord 1. Forord Affaldsplan er den første affaldsplan efter kommunalreformen. Hvor de foregående affaldsplaner omfattede seks kommuner, omfatter den aktuelle affaldsplan Brønderslev og Hjørring kommuner. De to kommuner samarbejder om en lang række ordninger via det fælles affaldsselskab AVV. AVV ejer og driver genbrugspladser, forbrændingsanlæg, genbrugscenter og deponier. Dertil kommer Modtagestation Vendsyssel for farligt affald, som Brønderslev og Hjørring kommuner ejer i fællesskab med Frederikshavn og Læsø kommuner. Der er dog en række områder, hvor kommunerne differentierer sig. I affaldsplanen er der derfor afsnit, hvor kommunernes ordninger er beskrevet hver for sig, disse områder er vedtaget særskilt i de to kommuner. Affaldsarbejdet i den foregående planperiode har dels koncentreret sig om udmøntning af de tidligere affaldsplaner, dels om at samkøre affaldsordningerne i de to nye kommuner. Som det ses i afsnit 2.4, er langt de fleste af de aktiviteter, der blev planlagt i den foregående affaldsplan, blevet gennemført. De initiativer, der ikke er gennemført, videreføres til denne affaldsplan i det omfang, det er fundet relevant. Planen bygger videre på de affaldsordninger, som allerede findes i de to kommuner og indeholder udover plandelen en kortlægning af affaldsstrømmene i det omfang, det har været muligt at indsamle data. Der er ikke i planen radikale brud med tidligere målsætninger og initiativer, men en videreudvikling og koordinering med kommunernes øvrige aktiviteter vedrørende klima, miljø og energi. Læsevejledning Planen beskriver først de generelle forhold omkring affald med implementeringen af EU s affaldsdirektiv, som er udmøntet i en ny dansk affaldsstrategi. Derefter beskrives affald ud fra sin oprindelse enten som stammende fra husholdninger eller fra erhverv herunder offentlige virksomheder. Affaldet er her delt op i indsamlingsordninger og affaldsfraktioner. Afsnittene om de enkelte affaldsfraktioner er delt op i: Mål Beskriver i enkle overordnede vendinger, hvad målet er for det pågældende område. Motivation Beskriver de ordninger og den lovgivning, som er styrende for, hvordan målene kan indfris. Initiativer Beskriver hvilke konkrete initiativer, der skal tages i de kommende år. En del af initiativerne er udformet som punkter, der skal undersøges nærmere, før den endelige beslutning tages. Initiativerne, som er beskrevet i de enkelte afsnit, samles i afsnit 7, hvor de er sat ind i en tidsmæssig sammenhæng. I afsnit 11 har vi samlet en ordliste med de ord, vi mener kunne bruge en uddybning. Særligt for Brønderslev Kommune Visse steder i affaldsplanen er der små afsnit, der kun er gældende for Brønderslev Kommune. Dette skyldes at Brønderslev Kommune også har medejerskab af Reno-Nord, og i visse sammenhænge er det relevant for Brønderslev Kommune at få forholdene omkring Reno-Nord beskrevet særskilt. Disse afsnit vil altid være beskrevet som Særligt for Brønderslev Kommune. AVVs område Hjørring Kommune Brønderslev Kommune AFFALDSPLAN

6 Baggrund og målsætninger 2. Baggrund og målsætninger 2.1 Den nationale affaldsstrategi Rammerne for de kommunale affaldsplaner forandrer sig løbende. Siden 2002 har man i embedsmandsgrupper og i Folketinget drøftet en ny organisering af affaldssektoren. I juni 2007 indgik en række af Folketingets partier aftale om Den nye affaldssektor. I november 2008 udsendte Regeringen Affaldsstrategi , del 1. Affaldsstrategiens 1. del indeholder de overordnede mål for regeringens affaldspolitik: 1. Ressourcepolitik Ressourcerne i affaldet skal udnyttes så mange gange som muligt, hvilket betyder, at genanvendelse fortsat har højeste prioritet, og deponering laveste. 2. Klimapolitik Emission af drivhusgasser skal nedbringes typisk mest effektivt ved genanvendelse, der sparer energi ved produktion af nye råstoffer. Energiudnyttelse af affald er også vigtig og kan erstatte afbrænding af fossile brændsler. Deponering af især bionedbrydeligt affald skal undgås. 3. Beskyttelse af miljø og natur Miljøbelastningen fra håndtering af affald skal nedbringes, og især farligt affald og farlige stoffer i affaldet skal undgås. Regeringens affaldspolitik for bygger på 7 grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelse, både mængden og farligheden. 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer. 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser ved affaldsbehandling. 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald. 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene. 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor. Affaldsstrategien 1. del indeholder følgende indsatsområder: øget indsats for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne kommunerne har ansvaret for at sikre etableringen af den nødvendige forbrændingskapacitet for stigende affaldsmængder sikre at omlægning af affaldsafgiften fortsat understøtter den miljømæssige prioritering øge indsamlingen af småbatterier således, at mindst 45 % indsamles i 2012 udvikling af miljøeffektiv teknologi til affaldsbehandling Affaldsstrategiens del 2 indeholder bl.a. følgende afsnit: Vugge til Vugge Forebyggelse af affald Fremme af miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet Kapacitetsplan for deponeringsanlæg Konsekvenser af den ny organisering af affaldssektoren Gennemførelse af det nye EU s Affaldsdirektiv Ændring af regelgrundlaget på affaldsområdet I juni 2007 indgik en række af Folketingets partier aftale om Den nye affaldssektor. I oktober 2008 udsendte miljøministeriet udkast til ændring af miljøloven, som udmønter dele af den politiske aftale. Ændringer af miljøloven er godkendt i 2009 med virkning fra 1. januar Affaldsbekendtgørelsen blev vedtaget den 21. december 2009 og vedtaget igen den 13. januar 2010 med mindre præciseringer. Affaldsbekendtgørelsen indeholder følgende ændringer: Liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, idet kommunerne ikke længere har ansvaret for at lave indsamlingsordninger eller anvise dette affald til bestemte anlæg. Det får betydning for de kommunale indsamlingsordninger. Der indføres et centralt register over godkendte anlæg til genanvendeligt erhvervsaffald, som virksomheder frit kan vælge mellem. Kommunerne skal fortsat klassificere og føre tilsyn med alt erhvervsaffald. Virksomheder skal have adgang til de kommunale genbrugspladser på samme vilkår som borgere. Kommunerne skal udarbejde nye regulativer for henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald ud fra statslige standardregulativer. Der etableres et nyt statsligt elektronisk system for affaldsdata. Gebyrfastsættelsen skal være ensartet i hele landet og med større gennemsigtighed. Miljøministeren kan meddele eneret til firmaer, der får til opgave at behandle særlige affaldsfraktioner, f.eks. shredderaffald og imprægneret træ. Funktionsopdelte regnskaber for forbrændings- og deponeringsanlæg. Benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Affaldsstrategiens del 2 blev vedtaget 17. juni 2010, og del 3 forventes at komme i løbet af AFFALDSPLAN

7 Baggrund og målsætninger 2.2 Organisering af affaldssektoren i regionen Brønderslev og Hjørring kommuner har valgt at løse mange opgaver indenfor affaldssektoren i fællesskab, dertil kommer opgaver som kommunerne selv står for. Brønderslev og Hjørring kommuner Kommunerne står for indsamling af dagrenovation og opkrævningen af gebyrer hos borgerne samt administration af dette. I Brønderslev Kommune kan borgerne lægge deres batterier i en klar plastpose på låget af deres affaldsstativ eller container. Hjørring Kommune står desuden for indsamling af farligt affald i miljøkasser hos deres borgere. AVV I/S Brønderslev og Hjørring kommuner ejer i fællesskab AVV, Affaldsselskabet Vendsyssel Vest. AVV står for drift af 16 genbrugspladser, affaldscenter, genbrugscenter, forbrændingsanlæg, miljøanlæg og deponeringsanlæg. Dertil kommer ordninger for indsamling af flasker, dåser, papir, pap, plast og haveaffald. Til borgere som ikke selv har mulighed for at køre større ting på genbrugspladsen, har AVV en ordning for afhentning af storskrald. AVV har desuden ordninger med batterispande samt med apoteker og farvehandlere, hvor der indsamles farligt affald. Modtagestation Vendsyssel I/S Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø Kommuner ejer i fællesskab Modtagestation Vendsyssel I/S. Modtagestationen afhenter og behandler farligt affald fra virksomheder og institutioner samt genbrugspladserne. Dertil kommer f.eks. klinisk risikoaffald, som afhentes og behandles for hele Region Nordjylland. Drifts- og myndighedsopgaver Kommunerne, AVV og Modtagestation Vendsyssel har alle forskellige former for driftsopgaver. De kommunale driftopgaver med indsamling af dagrenovation og miljøkasser er udliciterede. Myndighedsopgaver varetages i alle sager af kommunerne. Fremtidig organisering Der foregår et uformelt samarbejde indenfor Nordjylland både på det administrative og det praktiske niveau. Der sker udveksling af primært brændbart affald, hvis et forbrændingsanlæg midlertidigt ikke har kapacitet. En embedsmandsgruppe har undersøgt mulighederne for et fremtidigt udvidet samarbejde. Undersøgelsen peger i retning af et udvidet formaliseret samarbejde herunder en sammenlægning af affaldsselskaberne. Formålet er primært at få en bedre udnyttelse af anlæggene og større overensstemmelse mellem affaldsmarkeder og varmemarkeder. Sammenlægningen vil primært have betydning på det administrative og ledelsesmæssige niveau, mens man forestiller sig, at anlæggene fortsat har en decentral placering. Særligt for Brønderslev Kommune Med baggrund i det tidligere Dronninglund Kommunes medejerskab af Reno-Nord, er Brønderslev Kommune i dag i fællesskab med Rebild, Mariager, Jammerbugt og Aalborg Kommune ejer af affaldsselskabet Reno-Nord. Reno-Nord står for drift af forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg med tilhørende sorteringsanlæg, knuseanlæg for bygge- og anlægsaffald mv. I kraft af medejerskabet af Reno-Nord, har Brønderslev Kommune vedtægtsmæssige forpligtelser i forhold til levering af affald til behandling hos Reno-Nord. AFFALDSPLAN

8 Baggrund og målsætninger 2.3 Processen bag affaldsplanen I de sidste 20 år har kommunerne ca. hvert 4. år lavet en affaldsplan med forslag til fremtidens affaldssortering og affaldsordninger overfor borgere og virksomheder. Det er således den 5. affaldsplan, som kommunerne har udarbejdet. De seneste affaldsplaner dækker perioden og blev godkendt af de dengang 5 AVV-kommuner i december 2004, og godkendt af Dronninglund Kommune i december Der skulle således vedtages en ny affaldsplan gældende fra og med Imidlertid har Folketingets drøftelser om en ny organisering af affaldssektoren udskudt de kommunale affaldsplaner. Regeringens Affaldsstrategi del blev udsendt i november Der har i april 2009 været afholdt temamøde med teknikere og politikere fra begge kommuner, AVVs bestyrelse samt medarbejdere fra AVV. Temamødet gav en livlig debat, viste forskellige holdninger, og der kom forslag til initiativer til den kommende affaldsplans periode. Inden den endelige vedtagelse af Affaldsplan er forslaget til affaldsplan i 8 ugers offentlig høring. I forbindelse med høringen offentliggøres forslaget i diverse medier, ligesom det sendes til relevante interesseorganisationer og Miljøcenter Århus. Efter høringsperioden behandles eventuelle indsigelser og forslag, hvorefter affaldsplanen vedtages i de to kommuner. Som følge af et ønske om udvidelse af AVVs forbrændingsanlægs kapacitet er der i 2009 lavet et tillæg til affaldsplanen Dette tillæg omhandler alene det brændbare affald og forbrændingsanlæggets udbygning. I lighed med udarbejdelsen af de tidligere affaldsplaner har en teknikergruppe udarbejdet et forslag til den ny affaldsplan. Affaldsplanen består af en fælles del, som dækker begge kommuner samt separate afsnit for hver kommune, for de områder hvor man har forskellige ordninger og ønsker. Teknikergruppen består af medlemmer fra begge kommuner samt AVV. Bagerst i Affaldshåndbogen 2009 til borgere var der placeret et spørgeskema. Borgerne blev bl.a. spurgt om, hvordan de syntes, at genbrugspladser og boblerne fungerer. Det var ligeledes muligt at svare på spørgsmålene på AVVs hjemmeside. Undersøgelsen viste en stor tilfredshed med de nuværende ordninger. 8 AFFALDSPLAN

9 Baggrund og målsætninger 2.4 Affaldsplan De seneste affaldsplaner blev godkendt af de enkelte byråd i december 2004, og dækker perioden Affaldsplanen blev for Dronninglund Kommune udarbejdet i eget regi, og de dengang 5 interessentkommuner udarbejdede en affaldsplan i et samarbejde med AVV. Affaldsplanen indeholder en række målsætninger, bl.a.: Større effektivitet i affaldshåndteringen. Sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen, bl.a. gennem certificering. Øge den affaldsforebyggende indsats gennem information og rådgivning. Fleksibel service tilpasset den enkelte borger og virksomhed. Øget gennemsigtighed og synlighed i de opkrævede affaldsgebyrer. Med udgangspunkt i målsætningerne indeholdt affaldsplanen en lang række initiativer, der forventes igangsat i perioden fra 2005 til I det følgende gives en kort opsummering af, i hvor høj grad disse initiativer er gennemført, eller om der er iværksat andre initiativer, der ikke var medtaget i affaldsplanen. Husholdningsaffald Antallet af bobler til papir og flasker blev øget i sidste planperiode, og som noget nyt blev det muligt for borgerne at tilmelde sig en frivillig ordning for afhentning af papir, flasker og haveaffald ved husstanden. Borgerne betaler særskilt for at være tilmeldt denne husstandsindsamling. Et af fokusområderne i sidste affaldsplan var emballageaffald. Mulighederne for at aflevere bl.a. plastfolie på genbrugspladserne blev dog ikke iværksat, ligesom en kampagne for forebyggelse af emballageaffald udeblev. Til gengæld fik borgerne mulighed for at aflevere plastflasker i boblerne til glas og flasker. Brønderslev Kommune har opretholdt borgernes mulighed for at vælge mellem uge- eller 14 dages afhentning af dagrenovationen. I forbindelse med harmonisering af ordningen for dagrenovation valgte Hjørring Kommune, at borgerne skal have hentet dagrenovation hver uge i stedet for mulighed for at kunne vælge mellem uge- og 14 dages afhentning. Som et nyt tiltag indførte Hjørring Kommune en miljøkasse, hvor borgerne kan lægge farligt affald, batterier og uønsket affald i dagrenovationen. Miljøkassen placeres ved siden af dagrenovationen og tages med af renovatøren. For at forbedre borgernes service skulle antallet af genbrugspladser øges fra 10 til 15 pladser inden udgangen af 2009, og samtidig skulle de eksisterende pladser opgraderes med flere containere og nye bygninger. Antallet af pladser er i dag 13 (i de oprindelige 5 interessentkommuner), og der mangler fortsat opgradering af 4 genbrugspladser. I den nye affaldsplan medtages etablering af de sidste 2 genbrugspladser og opgradering af 4 pladser. Erhvervsaffald Som ét af affaldsplanens initiativer er der gennem kampagner og information indsamlet mere papir og pap fra virksomheder til genanvendelse. Fokus på genanvendelige emballager har rettet sig AFFALDSPLAN

10 Baggrund og målsætninger mod plastfolie, hvor der er lavet ordning for indsamling af landbrugsplast samt plastfolie fra andre virksomheder, så som byggemarkeder, boligbutikker o.lign. I Affaldsplan forventede man, at der skulle være 2 genbrugspladser udelukkende for virksomheder. I stedet blev der indført en ordning, hvor virksomheder kunne bruge alle genbrugspladser der hidtil havde været forbeholdt borgere mod aflevering af en bon. AVV etablerede ikke som forventet et knuseanlæg for mur- og betonbrokker, men valgte i stedet at levere affaldet til eksterne entreprenører. Ligeledes blev der frasorteret gipsaffald til genanvendelse i stedet for, at affaldet blev brændt eller deponeret. Kvaliteten af genanvendelse af forbrændingsslagge blev øget ved frasortering af alle former for metaller. Kompostering af spildevandsslam blev opgivet, og i stedet blev slammet genanvendt ved udspredning på landbrugsjord eller sendt til forbrænding. Information og rådgivning Informationsindsatsen over for borgere, skoler og foreninger er øget gennem perioden ved afholdelse af rundvisninger, forbrugeraftener, affaldsdage, kampagner og presseomtale. Der er etableret et udbygget samarbejde med Grøn Guide i Hjørring. For virksomheder har der været gennemført kampagner med øget fokus på indsamling af fortroligt papir, plastfolie og farligt affald i landbruget. Anlæg til affaldsbehandling Demontering af elektronikaffald foregår ikke længere i AVVs genbrugscenter, da affaldet er overgået til producenter og importører. Elektronikaffaldet bliver i stedet behandlet på private anlæg andre steder i Danmark eller i udlandet. Som forudsat i affaldsplanen er kapaciteten på forbrændingsanlægget udvidet ved samdrift af de 2 eksisterende ovne. Efter etablering af dioxinrensning er der opnået miljøgodkendelse til afbrænding af visse typer af farligt affald. Det var forventet, at der i planperioden skulle etableres en ny losseplads-etape. På grund af en fortsat mindre mængde affald til deponering er anlæg af en ny losseplads udsat til Særligt for Brønderslev Kommune Affaldsplanen for Dronninglund Kommune indeholder en række målsætninger som de nuværende ordninger og fremtidige initiativer skal understøtte: at skabe gode og hygiejniske forhold i kommunen, for at undgå udbredelse af sygdomme og begrænse udbredelsen af rotter at minimere miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald, herunder at beskytte vandrecipienter samt grundvands- og råstofforekomster mod forurening at tilvejebringe miljømæssigt forsvarlige kommunale eller private ordninger for opbevaring, transport og bortskaffelse af alt affald, der produceres i kommunen at fremme genavnendelsen af affald under hensyntagen til de miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold at arbejde for, at affaldshåndteringen ikke forringes forholdsmæssigt i forhold til 2003 med hensyn til fordelingen mellem genanvendelse, forbrænding og deponering, samt at affaldsbehandlingen overholder sigtelinierne i Regeringens affaldsstrategi at minimere deponering af affald at øge det kommunale informationsniveau, så affaldshåndteringen sker på en lov- og regulativmæssigt forsvarlig måde og fremmer genanvendelsen af affald Dronninglund Kommune valgte ved udarbejdelsen af affaldsplanen, at begrænse antallet af nye initiativer i planperioden. Dette skyldes bl.a. et ønske om, at den nye kommune efter kommunalreformen ikke skulle være bundet op på for mange forpligtigelser på affaldsområdet, og at regeringens omorgansering af affaldssektoren alligevel kunne ændre kommunens rolle væsentligt i planperioden. Endvidere opfyldte Dronninglund Kommune allerede i stort omfang sigtelinierne i Regeringens affaldsstrategi, hvorfor der på dette område ikke var behov for markante ændringer. Initiativ 1: Forslag til etablering af genbrugsbutik Der blev etableret ny genbrugsbutik på genbrugspladsen i Dronninglund i 2009 Initiativ 2: Dagrenovationspligt på landet evalueres med henblik på at analysere fordele og ulemper ved indførelse af kommunal renovationspligt på landet I 2007 blev der indført dagrenovationspligt på landet Initiativ 3: Gebyrstruktur for dagrenovation evalueres Ønsket var at undersøge om der ved yderligere differentiering af dagrenvationssgebyret kan skabes yderligere incitament til en miljørigtig affaldshåndtering. Dette initiativ er ikke blevet gennemført i planperioden. Initiativ 4: Kommunal ordning for hjemmekompostering evalueres Ønsket var at undersøge om ordningen rent faktisk medføret øget frasortering af det grønne køkkenaffald til kompostering. Dette initiativ er ikke blevet gennemført i planperioden. Initiativ 5: Affaldshåndbog til husholdninger og erhverv Der udarbejdes årlige affaldshåndbøger til husholdninger og til erhverv Initiativ 6: Information og vejledning på virksomheder Med initiativet ønskes det at holde fokus på yderligere genanvendelse af det erhvervsmæssige affald, bla. ved brug af affaldskonsulenter o.l. Dette initiativer blevet gennemført i perioden AFFALDSPLAN

11 Baggrund og målsætninger 2.5 Målsætninger Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, AVV og Modtagestation Vendsyssel vil i samarbejde de næste år arbejde for, at borgernes og virksomheders affald håndteres ud fra følgende overordnede målsætning: Miljørigtig affaldshåndtering, god service til borgere og virksomheder med effektive affaldsordninger. Der er således 3 overordnede målsætninger: 1. Miljørigtig affaldshåndtering: Reducere tab af ressourcer. Reducere den samlede miljøbelastning af affald. Reducere klimabelastningen og forbedre klimanytten ved affaldsbortskaffelsen. Forebygge affaldsdannelse. 2. God service i affaldshåndteringen Fleksible affaldsordninger. Stor valgmulighed for borgere og virksomheder. 3. Effektive affaldsordninger Vi vil sikre, at de valgte løsninger er økonomisk og miljømæssigt effektive ved at foretage evalueringer af affaldsordningers effekt med hensyn til klima, miljø og økonomi foretage sammenligninger (benchmarking) af affaldsopgaver med andre offentlige og private aktører synliggøre de forskellige affaldsordningers udgifter, serviceniveau og miljøforhold optimere og samarbejde om stordriftsfordele og rationaliseringsgevinster vurdere betalingsmæssig opdeling af renovationsgebyrer i forhold til brugergrupper Klimanytte Ved at genanvende affald til nye råstoffer er energiforbruget lavere end ved udvinding af jomfruelige råstoffer. Et lavere energiforbrug giver et mindre udslip af CO2 til atmosfæren, og genanvendelsen er dermed til nytte for klimaet. Ved eksempelvis at genanvende 1 kg aluminium mindskes CO2 udslippet med 10 kg i forhold til udvinding af nyt aluminium. Klimanytten varierer afhængig af de forskellige affaldstyper og råstoffer. 3. Effektive affaldsordninger Mest miljø og service for pengene. 1. Miljørigtig affaldshåndtering Vi vil sikre miljørigtig affaldshåndtering ved at reducere tab af ressourcer ved genanvendelse og effektiv ener gi udnyttelse mindske deponeringen af affald mindske miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald, bl.a. ved fokus på indsamling af farligt affald mindske klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen ved øget genanvendelse, ved forbrænding med effektiv energiudnyttelse og mindske energiforbruget ved indsamling og håndtering af affald medregne klimanytten ved strøm- og varmeproduktion ved forbrænding, når der vælges affaldsløsning vurdere affaldshåndteringen i forhold til tankegangen indenfor f.eks. livscyklus og globale fodaftryk medvirke til initiativer til at mindske affaldsmængden Brønderslev og Hjørring kommuner vil forpligte sig til at reducere affaldsmængderne fra egne institutioner 2. God service i affaldshåndteringen Vi vil fastholde eller øge serviceniveauet over for borgere og virksomheder ved at lave fleksible affaldsordninger til forskellige grupper af brugere gøre det lettere at være affaldsbevidst og sortere rigtigt give god information formidle viden om affald på nye og inspirerende måder lave aktiviteter, der fremmer ren by og natur AFFALDSPLAN

12 Baggrund og målsætninger 2.6 Affald, miljø og klima Målsætning Vi vil arbejde for, at affaldssektorens negative påvirkning mindskes og omvendt, at klimanytten øges. Dette skal ske dels ved at reducere affaldsdannelsen, mindske CO 2 belastningen ved indsamlingsordningerne samt i videst muligt omfang genbruge eller på anden måde nyttiggøre affaldet. Motivation Hjørring og Brønderslev kommuner ønsker en stærk miljøprofil. Brændbart affald har igennem mange år været udnyttet til både varme- og elproduktion. Regeringens Affaldsstrategi lægger op til, at klimapåvirkningen skal medtænkes i kommuners affaldsplaner, især hvad reduktion af drivhusgasser angår. Hjørring Kommune ønsker at gøre en aktiv og målrettet indsats for, at forbruget af ressourcer og energi skal være så bæredygtig som muligt. Som et værktøj bruges opgørelse af kommunens Globale Fodaftryk. Helt konkret vil Hjørring Kommune forpligtige sig til at nedsætte mængden af affald fra egne institutioner Kommunen har således for første gang forpligtigtet sig til konkret at arbejde for nedbringelse af affaldsmængderne. Brønderslev kommune skrev i 2008 under på at ville være klimakommune, det vil sige, at kommunen forpligtigter sig til at reducere udledningen af CO 2 fra kommunens aktiviteter med 2 % om året. I bestræbelserne på at opfylde dette mål spiller affaldsområdet en ikke ubetydelig rolle. Initiativer I affaldsplanen for Brønderslev og Hjørring Kommuner er der en række initiativer, som er med til at nedsætte kommunernes klimabelastning: Mere affald til genbrug og mindre til deponi. Optimering af affaldsforbrændingen og udvidelse af varmemarkedet. Optimering og effektivisering af affaldsindsamlingen. Anvende og videreudvikle begreberne klimanytte og Det Globale Fodaftryk. At kommunerne sætter krav ved egne indkøb, f.eks. om minimalt brug af emballage. At klimapåvirkningen tages med i vurderingen af forskellige løsningsforslag på affaldsområdet. Informationskampagner med konkrete anvisninger til affaldsminimering, såsom Nej tak til reklamer, hjemmekompostering m.m. Affald, klima og CO 2 Hver dansker udleder årligt i gennemsnit ca. 10 ton CO 2, ca. 2 % svarende til 0,2 ton af denne CO 2 kommer fra affaldssektoren. I Danmark har vi forpligtet os til at reducere vores totale udledning af drivhusgasser med 21 % senest i Udledningen af drivhusgasser fra affaldssektoren kommer fra mange forskellige kilder: Forbruget af brændstof i forbindelse med indsamling af affald. Energiforbrug ved håndtering og behandling af affald. Klimanytten af affaldsbehandling Den nuværende affaldsbehandling i Brønderslev og Hjørring kommuner har en klimanytte på tons CO 2 om året, svarende til 1,3 tons pr. indbygger. Globalt Fodaftryk Det Globale Fodaftryk er en metode til at sammenligne menneskers forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Formålet er at måle, om der er balance i regnskabet, eller om vi bruger naturens ressourcer hurtigere, end de kan blive genskabt. I øjeblikket sætter vi i den industrialiserede verden et større fodaftryk, end vi er berettiget til. Eksempel: En given mængde korn kræver et givent areal til dyrkning. Denne størrelse målt i hektar er således den givne mængde korns fodaftryk. Dette kan overføres til de fleste ressource- og affaldsstrømme, og derved kan der udregnes et areal for hver enkelt ressource. Det er således muligt at udregne, hvor stort et areal eksempelvis en kommune gennem sit forbrug lægger beslag på. Lokal indsats AVV er Miljø- og Arbejdsmiljøcertificeret og skal derfor løbende forbedre sig gennem reducerede miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. AVVs chauffører har bl.a. været på miljøvenligt køreteknisk kursus. 12 AFFALDSPLAN

13 Husholdningsaffald 3. Husholdningsaffald I affaldsplanen beskrives affaldskategorierne primært ud fra de indsamlingsordninger, som findes for husholdningsaffaldet i Hjørring og Brønderslev kommuner. Papir og genanvendelige emballager Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Henkastet affald Brønderslev og Hjørring kommuner har forskellige ordninger og planer på områderne: Indsamling af dagrenovation Farligt affald Indsamling af papir til genbrug Indsats mod henkastet affald I affaldsplanen vil hver kommune derfor fremstå, med sit eget afsnit på disse områder. Afsnittene skal vedtages særskilt i kommunerne. Det er nyt, at affaldsplanen beskæftiger sig med henkastet affald. Grunden til, at det er taget med, er, at det er en del af regeringens affaldsstrategi del 1, som blev udsendt i marts En indsamlingsordning kan være såvel en henteordning, som det kendes for dagrenovation eller en bringeordning, som f.eks. det er tilfældet med genbrugspladserne. Kommunerne har pligt til at sørge for, at der er indsamlingsordninger for husholdningsaffaldet. Denne forpligtigelse løses for en række ordninger i fællesskab mellem Hjørring og Brønderslev kommuner i det fælleskommunale selskab AVV. I affaldsbekendtgørelsen opregnes en række affaldsfraktioner fra husholdningerne, som kommunerne skal etablere indsamlingsordninger for. For dagrenovation skal det være en henteordning, for de øvrige fraktioner er der forskellige grader af valgfrihed. Alle disse fraktioner har de to kommuner indsamlingsordninger for, i form af indsamling af dagrenovation, sorteringsmulighed på genbrugspladserne, bobler til papir og flasker/øl- og sodavandsdåser samt afhentning af storskrald. Med den nye affaldsbekendtgørelse 1 er det besluttet, at der udarbejdes fælles nationale paradigmer for affaldsregulativer, som kommunerne skal benytte ved udarbejdelse af de nye regulativer. Regulativerne skal træde i kraft senest 1. januar Med den nye affaldsstrategi er der besluttet et nyt regelsæt for at opkræve gebyrer: fremover skal hver ordning opkræves særskilt ved husholdningerne der gives adgang til at omkostningerne til indsamlingsordningerne kan differentieres mellem forskellige typer af husholdninger, dette gælder dog ikke de administrative omkostninger. Som noget nyt skal der også opkræves administrative omkostninger fra kolonihavehuse. 1 Bekendtgørelse om affald, nr. 48 af 13. januar AFFALDSPLAN

14 Husholdningsaffald Papir og genanvendelige emballager i Brønderslev Kommune Mål Vi vil arbejde for, at der fremover indsamles en stigende mængde genanvendelige materialer fra borgerne, samt at der sker en evaluering af indsamlingsordninger for pap og papir. Det er et mål, at genanvendelsen bliver på et højt niveau f.eks. er det bedre at genanvende hele flasker frem for glasskår. Den form for genanvendelse giver den største klimanytte. Motivation I dag samles papir og flasker samt dåser ind i bobler, som er placeret parvis rundt omkring i kommunen på centrale steder. Herudover kan man leje containere ved AVV til indsamling af papir og flasker. Plastflasker samt øl- og sodavandsdåser samles også ind via boblerne og sorteres efterfølgende på genbrugscentret. Herudover er der indsamling af emballager på genbrugspladserne. Initiativer 1. Fra 1. januar 2010 kan klart og farvet plastfolie sorteres som to adskilte fraktioner på genbrugspladserne. 2. Indsamlingsordningerne evalueres og vurderes også ved etagebyggeri og institutioner. 3. For at sikre at en større andel af emballageaffaldet indsamles, skal der udover let tilgængelige ordninger, vedvarende informeres om ordningerne. Dette er særskilt omtalt i afsnittet om information. 4. For at sikre, at der indsamles og genanvendes på en måde, som sikrer den største klimanytte, undersøges de eksisterende og fremtidige ordninger med henblik på at få den største klimanytte. 5. Vurdere Hjørring Kommunes indsamlingsordning for papir. I dag genanvendes ca. 65 % 2 af papiret fra husholdningerne. Kommunerne opfylder dermed det krav, der er om mindst at indsamle 55 % af potentialet. Der skal ske en vurdering af ordninger, og der skal rettes fokus på etagebyggeri og institutioner i forhold til indsamling af pap og papir. 2 Procenten er baseret på Miljøstyrelsens opgørelse fra 2003, over hvor meget papiraffald den enkelte husholdning har. Opgørelsen er opgjort på kommunebasis. Potentialet er det genanvendelige papir, altså ikke toiletpapir, aftørringspapir etc. 14 AFFALDSPLAN

15 Husholdningsaffald Papir og genanvendelige emballager i Hjørring Kommune Mål Vi vil arbejde for, at der fremover indsamles en stigende mængde papir, pap og andre genanvendelige materialer fra borgerne. Indsamlingen skal organiseres, så den passer den enkelte borger bedst muligt med en blanding af hente- og bringeordninger. Det er et mål, at genanvendelsen bliver på et højt niveau f.eks. er det bedre at genanvende hele flasker frem for glasskår. Den form for genanvendelse giver den største klimanytte. Motivation I dag samles papir og flasker samt dåser ind i bobler, som er placeret parvis rundt omkring i kommunen på centrale steder bl.a. genbrugspladserne. Herudover kan man leje containere ved AVV til indsamling af papir og flasker. Plastflasker og øl- og sodavandsdåser samles også ind via boblerne og sorteres efterfølgende på genbrugscentret. Herudover er der indsamling af alle former for emballager på genbrugspladserne. I dag genanvendes ca. 65 % 3 af papiret fra husholdningerne. Kommunerne opfylder dermed det krav, der er om mindst at indsamle 55 % af potentialet. Hjørring Kommune har besluttet at iværksætte indsamling af papir ved husholdningerne, under forudsætning af at der kan opnås en økonomisk acceptabel indsamlingspris. Der har været gennemført en udbudsrunde, som imidlertid ikke var indenfor den acceptable prisramme. Der gennemføres en ny runde med ændret indhold, som forventes at give et mere acceptabelt resultat. Initiativer 6. Fra 1. januar 2010 kan man på genbrugspladserne aflevere klart plastfolie og farvet plastfolie. 7. Udbudsrunden for indsamling af papir ved husstandene gennemføres, og indsamlingsordningen skal implementeres. 8. Indsamlingsordningen skal iværksættes, så forskellige boligformer tilgodeses f.eks. etagebyggeri og beboere under institutionslignende forhold. 9. For at sikre at en større andel af emballageaffaldet indsamles, skal der udover let tilgængelige ordninger, vedvarende informeres om ordningerne. Dette er særskilt omtalt i afsnittet om information. 10. For at sikre, at der indsamles på en måde, som sikrer den største klimanytte, undersøges de eksisterende og fremtidige ordninger med henblik på at få den største klimanytte. Hvis det er muligt, kobles det på arbejdet med Det Globale Fodaftryk. 3 Procenten er baseret på Miljøstyrelsens opgørelse fra 2003, over hvor meget papiraffald den enkelte husholdning har. Opgørelsen er opgjort på kommunebasis. Potentialet er det genanvendelige papir, altså ikke toiletpapir, aftørringspapir etc. AFFALDSPLAN

16 Husholdningsaffald Dagrenovation i Brønderslev Kommune Mål Vi vil arbejde for, at borgerne oplever stor tilfredshed og god service i forbindelse med de ordninger, der i dag tilbydes. Vi vil arbejde på, at borgerne oplever en stor valgfrihed i forbindelse med ordningerne. Så vidt det er muligt, skal det være økonomisk fordelagtigt at være miljøbevidst, både når det drejer sig om mængden af affald og håndteringen af affaldet i forhold til ordningerne. I forbindelse med indsamlingsordningerne skal det sikres, at renovationsmedarbejdernes arbejdsmiljø er i orden. Motivation I Brønderslev Kommune indsamles dagrenovation i plastsække eller containere hver uge eller hver 14. dag. Som udgangspunkt er hver husstand tilmeldt med en sæk, men der er også mulighed for at vælge containere af forskellige størrelser. Hver afhentning sker på samme ugedag på den enkelte adresse. I forhold til sommerhuse kan der blive tømt hver uge hele året eller 26 gange fordelt i ferieperioderne. Der udarbejdes særskilt informationsmateriale til sommerhusejerne mv. for at sikre, at ordningerne er kendt og benyttede. Der var licitation i 2007 på indsamling af dagrenovation i den nye Brønderslev Kommune. Det er nu det samme renovationsselskab, der varetager indsamlingen i hele kommunen. Brønderslev Kommune ønsker, at borgerne i videst muligt omfang hjemmekompostere det vegetabilske husholdningsaffald, og kommunen understøtter derfor salg af kompostbeholdere med ca. 200 kr. pr. kompostbeholder. Initiativer 11. For at mindske affaldsmængderne til forbrænding og deponering, øges mulighederne for genanvendelse igennem informationskampagner og fokus på øget hjemmekompostering. AVV står for den praktiske udførelse, som f.eks. salg af kompostorm, kurser i kompostering og salg af komposteringsbeholdere. 12. Genbrugsområdet er udbygget, så det primært passer til folk i hus med have og bil. Der vil i den kommende periode blive lagt vægt på at finde løsninger, som i højere grad tilgodeser etagebyggeri og andre boformer. 16 AFFALDSPLAN

17 Husholdningsaffald Dagrenovation i Hjørring Kommune Mål Vi vil arbejde for, at borgerne oplever stor tilfredshed og god service i de valgte løsninger. Vi vil give borgerne større valgfrihed til at vælge, hvilke ordninger de vil benytte og samtidig sikre, at man bruger de nødvendige ordninger, så hensynet til miljøet også prioriteres. Så vidt det er muligt, skal det være økonomisk fordelagtigt at være miljøbevidst, både når det drejer sig om mængden af affald og håndteringen af affaldet. Samtidig med, at der indføres mere valgfrihed, skal det sikres, at indsamlingssystemerne kan håndtere den større fleksibilitet og ikke har negativ miljøpåvirkning. I valget af indsamlingssystemer skal det sikres, at renovationsmedarbejdernes arbejdsmiljø, er i orden. Motivation I Hjørring Kommune indsamles dagrenovation ugentligt i papirsække. Som udgangspunkt er hver husstand tilmeldt med en sæk, men man kan også vælge containere af forskellige størrelser. Hjørring Kommune ønsker, at borgerne i videst muligt omfang hjemmekompostere det vegetabilske husholdningsaffald, og kommunen understøtter derfor salg af kompostbeholdere med ca. 200 kr. pr. kompostbeholder. 15. For at mindske affaldsmængderne til forbrænding og deponering øges mulighederne for genanvendelse igennem husstandsindsamling af papir og kampagner for øget hjemmekompostering. 16. Der laves forsøg, hvor kommunen i højere grad går ind i den praktiske udførsel, det kan f.eks. være ved salg af kompostorm, kurser i kompostering og en relancering af komposteringsbeholdere. 17. Der vil i 2010 være mulighed for, at sommerhuse udover at være tilmeldt med 26 tømninger, som fastlægges af Hjørring Kommune, kan tilmelde sig f.eks. 4 valgfrie afhentninger. 18. Hele sommerhusområdet skal vurderes, som et led i at få ordninger, der passer den enkelte husstands behov bedst. Samtidig skal det sikres, at de valgte løsninger dækker det reelle behov på en miljøforsvarlig måde. I forbindelse med erhvervs adgang til genbrugspladserne skal der laves brugerundersøgelse, denne vil blive udvidet, så man også får kortlagt sommerhusfolkets brug af genbrugspladserne. 19. Genbrugsområdet er udbygget, så det primært passer til folk i hus med have og bil. Der vil i den kommende periode blive lagt vægt på at finde løsninger, som i højere grad tilgodeser etagebyggeri og andre boformer. Dette gælder såvel de fysiske som de økonomiske forhold. Der var licitation i 2007 på indsamling af dagrenovation i den nye Hjørring Kommune. Ved denne licitation vandt det samme indsamlingsfirma i alle distrikter. Såvel den nye renovatør som kommunesammenlægningen har betydet, at en del af indsatsen i den foregående periode har været koncentreret om en harmonisering af dagrenovationsområdet. Der findes mere end sommerhuse i kommunen. Sommerhusene kan vælge mellem 52 ugers afhentning eller 26 ugers afhentning af affald. I mange af sommerhusene er afgangsforholdene for afhentning af affald ikke i orden, der er derfor sat et arbejde i gang for at få forholdene bragt i orden. Et problem, der er kommet mere fokus på, er sommerhuse, som er tilmeldt med for lidt affaldsvolumen, hvilket giver risiko for, at affald smides på rastepladser eller på anden måde spredes i naturen. I samarbejde med renovationsfirma og sommerhusudlejningsbureauer er det et område, som vi i den kommende tid vil arbejde på at løse. Initiativer 13. For at øge fleksibiliteten vil der ved den næste licitation for dagrenovation blive lagt forskellige afhentnings frekvenser ind. Målet er at få overensstemmelse mellem affaldsmængde, volumenbehov, miljøhensyn og sundhed. 14. I den næste licitation for dagrenovation vil vi lægge højere vægt på, at indsamling af affald i alle led bliver opfattet som en serviceydelse overfor borgerne med indbyggede kvalitetsmål. AFFALDSPLAN

18 Husholdningsaffald 3.3 Storaffald Mål Vi vil arbejde for at øge genanvendelsen samt mindske deponeringen af det indsamlede storskrald. Samtidig vil vi give god service, der er tilpasset forskellige borgergruppers ønsker og behov. Motivation Genbrugspladser Det meste storskrald afleverer borgerne selv ved at køre til en af AVVs 16 genbrugspladser, hvor de sorterer affaldet i forskellige fraktioner. En stor del genanvendes, men med udsigt til betydeligt mere affald på genbrugspladserne (åbner for erhverv 1. januar 2010), er der også basis for at genanvende flere fraktioner samt deponere færre, således at miljøbelastningen mindskes. I dag eksporterer vi storaffald til udlandet (f.eks. imprægneret træ), som vi med fordel, både miljømæssigt og økonomisk, kunne behandle lokalt, forudsat der kan opnås tilladelse. Det er målsætningen, at ingen borgere bør have mere end 8 km til en genbrugsplads. Dette mål er indfriet med de tre genbrugspladser, som er planlagt for den kommende planperiode. Storskraldsindsamling Som supplement til genbrugspladserne har vi en indsamlingsordning for storskrald (henteordning). AVV henter større effekter hos borgerne, som de ikke selv kan transportere til genbrugspladsen. Ordningen er tilrettelagt som en ringeordning. Generelt er henteordninger dyrere, end når affaldet bringes af borgeren til genbrugspladsen. Til gengæld kan der ydes højere service, specielt til de husstande, der ikke har bil og trailer til rådighed. I nogle tilfælde kan der også opnås højere genanvendelsesprocenter ved henteordninger. Decentrale sorteringspladser I sidste planperiode forsøgte vi at styrke etableringen af decentrale sorteringspladser (affaldsøer) ved boligselskaber bl.a. ved at vejlede og afholde kurser for gårdmænd og viceværter. Denne indsats bør fortsætte i næste planperiode, så sorteringen i etagebyggeri højnes. Initiativer 20. Det undersøges hvilke fraktioner storskrald, der yderligere kan genanvendes (f.eks. keramik og porcelæn, isolering, rent træ), og om det har en miljøeffekt at øge genanvendelsen. 21. For at forbedre servicen over for de borgere, som har langt til genbrugspladsen samt opnå en bedre sortering af storskrald, skal der i planperioden etableres tre nye genbrugspladser. Pladserne placeres i henholdsvis Asaa, Løkken og Bjergby. 22. Foretage serviceeftersyn på alle genbrugspladser med henblik på vedligehold, serviceniveau og evt. opgradering og udvidelse. 23. I planperioden skal der søges om at opnå tilladelse til at brænde imprægneret træ med energiudnyttelse lokalt. 24. Løbende udvikle og optimere ordningerne for storskrald. Herunder vurdere om det vil være miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt at indsamle flere affaldstyper. F.eks. emballageaffald via storskraldsordningen. 25. Vi vil i dialog med boligselskaber og andre repræsentanter for etagebyggeri for i samarbejde at videreudvikle affaldsløsningerne, så de passer målgruppen bedst. Hvad er storaffald? Storaffald omfatter bl.a. plast, metaller, murbrokker, hårde hvidevarer, elektronik, brændbart, imprægneret træ samt fyldpladsaffald. Ikke papir, pap, flasker og glas samt have- og grenaffald. Tal fra genbrugspladserne I 2008 havde genbrugspladserne besøgende, og borgerne afleverede i gennemsnit 100 kg affald ved hvert besøg. Data fra AVVs Miljøredegørelse AFFALDSPLAN

19 Husholdningsaffald 3.4 Haveaffald Mål Vi vil arbejde for at mindske klima- og miljøbelastningen ved indsamling og behandling af haveaffald. Samtidig vil vi give god service samt tilbyde fleksible ordninger. Motivation Hvert år modtager vi store mængder have- og grenaffald til kompostering. Affaldet afleveres primært på genbrugspladserne, men vi tilbyder også at hente haveaffaldet via en ruteindsamling i sæsonen. En mindre mængde haveaffald komposteres eller omdannes til flis hjemme i de private haver. Miljømæssigt vil det dog være en fordel, at haveaffald i større omfang komposteres eller flises hos den enkelte husstand eller boligforening, således transport af affaldet og energiforbruget ved behandling minimeres. Langt det meste haveaffald komposteres på AVVs miljøanlæg. Den færdige kompost kan borgerne gratis hente på genbrugspladserne på den årlige kompostdag i april samt så længe lager haves. Initiativer 26. Øge decentral kompostering bl.a. via salg af kompostbeholdere. 27. Overveje at tilbyde borgere, grundejerforeninger og boligselskaber flisning af haveaffald. 28. Overveje at etablere gren- og kompostpladser ved boligselskaber. 29. Vurdere miljø- og klimaeffekten af de forskellige behandlingsmetoder af haveaffald (hjemmekompostering, centralkompostering, jordforbedring og biobrændsel). 30. Fortsat kompostere haveaffald og udlevere komposten til borgere. 31. Undersøge muligheden for at afsætte haveaffald som strøelse til kvægstalde. 32. Afsætte mere haveaffald til jordforbedring på landbrugsjord. 33. Udvikle metoder og etablere anlæg til produktion af biomasse. Foruden kompostering knuses en del haveaffald, der afsættes til landbruget som jordforbedringsmiddel. Her udnyttes ikke kun have affaldets gødningsværdi, men også strukturen. Det samme gør sig gældende, hvis et igangværende projekt 4 resulterer i, at knust haveaffald også kan anvendes som strøelse i stalde som alternativ til f.eks. savsmuld. Økonomisk og ikke mindst miljømæssigt er det en fordel at anvende haveaffaldet direkte. Herved spares den mængde fossilt brændstof, som er nødvendig for at centralkompostere have affaldet, og samtidig føres ressourcerne (næringsstoffer) tilbage til naturen. Et andet miljøvenligt supplement til centralkompostering er udnyttelse af svært komposterbart haveaffald (grene og trærødder) som biobrændsel. Her udnyttes den energimæssige værdi af haveaffaldet, der omdannes til el og varme. Denne løsning er ny og vil kunne udføres i henhold til den nye Biomassebekendtgørelse 5. Undersøgelser 6 har vist, at afbrænding af visse typer haveaffald miljømæssigt er mere fordelagtigt end centralkompostering. Det giver anledning til at foretage vurderinger af forskellige behandlingsformer for trærødder og grene: kompostering, jordforbedring og biobrændsel. Haveaffald på genbrugspladserne I 2008 modtog AVV tons haveaffald på genbrugspladserne Data fra AVVs Miljøredegørelse Projekt udarbejdet sammen med Rådet for Agroindustri 5 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af 13. december 2006 samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 57 af 11. januar the Ecological Footprint of Composting and Incineration of Garden Waste in Denmark, Seth Chapman, Nikki Clardy og Nathan Webb, maj AFFALDSPLAN

20 Husholdningsaffald Farligt affald i Brønderslev Kommune Mål Vi vil fortsat arbejde for at øge indsamlingen af farligt affald og dermed reducere indholdet af farligt affald i andre affaldsfraktioner. Vores mål er at indsamle minimum 45 % af småbatterier i , og at alle husholdninger får en let adgang til at frasortere det farlige affald. Motivation Farligt affald indsamles i dag fra husstande via forskellige ordninger. I dag afleveres størstedelen af det farlige affald fra husstande på genbrugspladserne, der modtager alle typer af farligt affald fra husstandene. Desuden kan man aflevere batterier i de gule spande, der er opstillet i forretninger, servicestationer, skoler o.lign.; malings- og olierester kan afleveres ved farvehandlere og byggemarkeder, og medicinrester og kanyler kan afleveres på apoteker. Derudover kan batterier afleveres via ordningen Batterier på låget. Borgerne kan aflevere batterier på låget af skraldespanden i en klar pose med knude, så tager skraldemanden batterierne med. Initiativer 34. Fortsat informere for at sikre, at de nuværende ordninger er kendte og anvendes. 35. Udbrede kendskab til bortskaffelsesmuligheder for småt elektronikaffald og elsparepærer m.v. 36. Vurdere Hjørring Kommunes miljøkasseordning. Hvad er farligt affald? Farligt affald er typisk mærket med følgende egenskaber: brandfarligt, sundhedsskadeligt, giftigt, ætsende, farligt for miljøet eller smitsomt. 7 Landspolitisk målsætning 20 AFFALDSPLAN

21 Husholdningsaffald Farligt affald i Hjørring Kommune Mål Vi vil fortsat arbejde for at øge indsamlingen af farligt affald og dermed reducere indholdet af farligt affald i andre affaldsfraktioner. Vores mål er at indsamle minimum 45 % af småbatterier i 20128, og at alle husholdninger får en let adgang til at frasortere det farlige affald. Motivation Farligt affald indsamles i dag via forskellige ordninger. Den nyeste ordning er røde miljøkasser, som er leveret til alle husstande i Hjørring Kommune. Når kasserne er fyldte, sætter borgeren dem ud til renovationen, herefter byttes kassen ud med en tom. Ordningen er forholdsvis ny og ved at blive indarbejdet, vi forventer, at der de kommende år vil blive indsamlet stigende mængder via miljøkasserne, og at den på sigt kan erstatte nogle af de andre ordninger. I perioden vil der være fokus på, at systemet indarbejdes i forhold til etagebyggeri. Herudover vil der være behov for løbende justeringer. Langt den størst mængde farligt affald samles ind på genbrugspladserne. I den kommende periode vil afleveringen af det farlige affald blive forbedret med yderligere bemanding af de større pladser. Desuden kan man aflevere batterier i de gule spande, der er opstillet i forretninger, servicestationer, skoler o.lign.; malings- og olierester kan afleveres ved farvehandlere og byggemarkeder, og medicinrester kan afleveres på apoteker. Der er således et overlap af indsamlingssystemer. Effektiviteten af disse ordninger vurderes i tiden fremover. Initiativer 37. Fortsat informere og motivere for, at det farlige affald indsamles. 38. I dialog med forskellige brugergrupper etableres ordninger, som passer de pågældende grupper bedst muligt. 39. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt, afvikles farvehandlerordningerne og batterispandene. 8 L andspolitisk målsætning AFFALDSPLAN