The Devil is in the Design:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The Devil is in the Design:"

Transkript

1 The Devil is in the Design: Eksperimentel logik og kausale sammenhænge i uddannelsesforskningen M ads M eier Jæger Danmarks Pædagogiske U niversitetsskole, Aarhus U niversitet dpu.dk

2 H vad vil jeg tale om? Kausalitet & uddannelsesforskning: Status i DK Den eksperimentelle logik og eksperimenter menneskeskabte og naturlige som grundlag for kausale fortolkninger Eksempler på menneskeskabte og naturlige eksperimenter inden for uddannelsesområdet til inspiration og advarsel Diskussion

3 Kausalitet & uddannelsesforskning: Status IDK har vi ingen eller kun en meget ringe tradition for at foretage effektanalyser inden for uddannelsesog socialområdet Inden for beskæftigelsesområdet (aktivering mm.) har m an i DK siden 1990 erne lavet seriøse effektanalyser.idag laves rigtige eksperimenter! I (isæ r) USA har m an siden 1960 erne lavet eksperimenter inden for uddannelses- og socialom rådet. Vi er langt bagude

4 H vorfor lave effektanalyser? 1. Velfærd: H ar uddannelses- og sociale indsatser en positiv effekt på folks velfærd? M ao.: Virker velfærdsstaten som intenderet? 2. Ø konomi: Bruger vi skatteborgernes penge rigtigt? Får vi den optimale velfærd for pengene? Virkeligheden: M eget af politikudviklingen kører på mavefornemmelse & praktisk erfaring The plural of anecdote is not data (R. Brinner) The shocking truth: Vi har - for langt hovedparten af vores uddannelses- og sociale indsatser - ingen videnskabelig dokum entation for, at de gavner (ville vi acceptere samme standard mht.medicin?)

5 H vorfor lave effektanalyser? Typisk (politiker)logik: M ere velfærd,flere penge og større indsatser positiv effekt H vis det er fakta så benægter æ fakta (S. Kjær) N ej,vi har belæg for at nogen indsatser ingen effekt har (fx modersmålsundervisning,m ST) mens andre er direkte skadelige: Afslapningsterapi for personer med tendens til panikanfald Scared straight intervention over for unge kriminelle Socialrådgivning og hjem m ehosser til mentalt handicappede æ ldre i eget hjem Teknikker til afdæ kning af undertrykte minder Fremkaldelse af panikanfald Forvæ rring af adfæ rdsproblemer og kriminalitet Forøget risiko for dødsfald Producerer falske minder om traumer

6 Kausale forklaringer: Konklusion: Vi har brug for seriøse effektmålinger, der kan afdække kausale sammenhænge Tre uomgængelige fakta: Tal er en nødvendig men bestemt ikke tilstrækkelig forudsætning for,at vi kan identificere kausale sammenhænge (kvalitativ m etode/data dur ikke ) Teknik/statistik alene dur ikke: Vi behøver et godt design ( selvstændig tankevirksom hed oh no ingen m agisk knap) Eksperimentet er det design man (bør) bruge(r) til at identificere kausale sammenhænge

7 Kausalitet & uddannelse Er privatskoler bedre end folkeskoler? H ar klassestørrelse en negativ effekt på elevers faglige præstationer? Påvirker skolers økonomiske ressourcer elevers præstationer?

8 Kausalitet & uddannelse Er privatskoler bedre end folkeskoler? H ar klassestørrelse en negativ effekt på elevers faglige præstationer? Påvirker skolers økonomiske ressourcer elevers præstationer?

9 Privatskoler & folkeskoler Er privatskoler bedre? N emt at undersøge! Vi indsam ler da bare data og sam m enligner Karakterniveauet i folkeskoler med karakterniveauet i privatskoler Den gennemsnitlige forskel i karakterniveauet fortæ ller os om privatskoler er bedre FX: Karaktergennemsnit i privatskoler: 8,2 Karaktergennemsnit i folkeskoler: 7,8 Konklusion: Privatskoler hæver karakterer med i gennemsnit 0,4 (8,2-7,8)

10 Not so fast! H vad nu hvis de børn,der går i privatskoler,er systematisk forskellige fra dem,der går i folkeskolen? Vi ved fx,at børn af veluddannede forældre og forældre med høj indkomst er overrepræsenterede i privatskoler Veluddannede forældre bor i velhavende boligom råder m ed gode skoler og sm å klassestørrelser Veluddannede forældre går mere op i deres børns skolegang

11 DERFO R: N år vi sammenligner karakterer for børn i privatskoler med børn i folkeskolen måler vi ikke kun effekten af (privat)skolen,men også effekten af alle mulige andre ting,som adskiller de to grupper (forældres uddannelse,engagement, børns evner,etc.)! O fte(st) måler vi ikke alle de forhold,som adskiller to grupper der er uobserverede forhold på spil Af denne årsag kan vi ikke bare sam m enligne gennemsnitskarakterer blandt privat- og folkeskoleelever det kaldes evalueringsproblemet

12 Evalueringsproblemet Evalueringsproblemet består i,at vi (næsten) aldrig observerer personer både i indsatsgruppen (fx privatskole) og i kontrolgruppen (fx folkeskole). H vis alle elever optrådte i begge tilstande: både den observerede og den kontrafaktiske,kunne vi bare sammenligne deres karakterer i hver tilstand og aggregere over populationen Nice Creep

13 Evalueringsproblemet Der findes kun én rigtig god løsning på evalueringsproblemet: Randomiserede kontrollerede eksperimenter H vordan? Deltagere placeres i indsats- eller kontrolgruppen på baggrund af lodtrækning H vorfor? Deltagerne har ingen indflydelse på hvilken gruppe de havner i.vi undgår problemet med, at indsats- og kontrolgruppen er systematisk forskellige af årsager vi ikke observerer/kan styre

14 Evalueringsproblemet Eksperimenter er den videnskabelige gold standard når man vil identificere kausale effekter! M EN : O fte er det ikke muligt at udføre randomiserede kontrollerede eksperimenter i samfundsvidenskabelig forskning: Tillykke Fru Pedersen, Deres søn er blevet udtrukket til kun at få 7 års skolegang Hanne, du er m ed i kontrolgruppen! Ingen dagpenge til den dam e Ingen tandpleje til dig i år Klaus, er du ikke glad?

15 Evalueringsproblemet Eksperimenter er den videnskabelige gold standard når man vil identificere kausale effekter! M EN : O fte er det ikke muligt at udføre randomiserede kontrollerede eksperimenter i samfundsvidenskabelig forskning: N årvi ikke kan lave rigtige eksperim enter har vi to muligheder tilbage: 1.O bservationelle [dvs.ikke-eksperimentelle] data & avanceret statistik form ål: reparere den om stæ ndighed,at vi ikke har et rigtigt eksperiment (eller kun et skoddårligt eksperiment) Ender m ed at se sådan her ud

16 Evalueringsproblemet

17 Evalueringsproblemet N årvi ikke kan lave rigtige eksperim enter har vi to muligheder tilbage: Logikken er den samme som i det menneskeskabte eksperiment! Vi vil 2.U have dnytte noget naturlige naturlig eller eksperim kvasi-eksperimentel enter,der har samme variation funktion i den indsats, som rigtige som vi eksperimenter er interesseret i (fx de om er bare man ikke går på designet privatskole af os eller ej);dvs. variation, som ikke har noget m ed deltagerne at gøre vi lader naturen (eller tilfæ ldighed) kaste terningerne og observerer resultatet

18 Lad os starte med nogle lidt eksotiske eksempler på naturlige eksperim enter fra forskningen (vi kom m er tilbage til uddannelse lige om lidt )

19 Forskningsspørgsmål: H vordan påvirker sociale normer (egoisme vs.altruisme) folks adfærd?

20 Evalueringsproblemet: Folk tager ikke eksperimenter i laboratorier seriøst! Indsatserne er for lave og det hele er lidt kunstigt øv N æh,vi har brug for et eksperiment hvor der virkeligt er noget at vinde og tabe

21 H vadm ed Titanics forlis

22 Titanic Titanic ramte et isbjerg lige efter midnat d.14. april 1912 og sank 2 timer og 40 minutter efter 2223 personer ombord kun redningsbåde til 1178 personer Forlis kan ses som naturligt eksperim ent med livet som indsats.hvordan handler folk: H ver mand for sig (egoisme) eller vinder sociale normer (altrusime)? Resultat: Ikke tilfældigt hvem der overlevede: Kvinder og børn (modsat mænd) Skibspersonale (modsat passagerer) Passagerer på første klasse Andre nationaliteter end Briter (især amerikanere overlevede) Stæ rk evidens for både altruistisk adfæ rd (isæ r blandt briter) og egoisme!

23 Eksotisk eksempel #2: H vad er langtidskonsekvenserne af dårligt helbred i barndommen?

24 Evalueringsproblemet: Vi vil vide om børns sundhedstilstand har en kausal effekt på hvordan de klarer sig som voksne Problemet: Sunde mødre får sunde børn.sunde mødre har også andre ressourcer (uddannelse,penge,etc.),der gør,at deres børn klarer sig godt Vores mål for børns helbred fanger derfor både effekten af deres faktiske helbred og effekten andre gode ressourcer (som vi ikke observerer) vi vil KUN have effekten af helbred Vi har brug for et skud tilfældig tildeling af dårligt helbred

25 H vadm ed Den Spanske Syge 1918?

26 Den Spanske Syge 1918 q Epidemien ramte U der SA uden oktober 1918 Influenzaepidemi, ramtevarsel storei dele af verden og var overstået af fra marts 1918 tili jstarten uni Ca.1/3 af verdens befolkning smittet q Ramte gravide kvinder tilfældigt: nogle blev syge, andre blev af ikke q 10-20% desyge smittede døde,3-6% af verdens befolkning dødeaf influenzaramte mødre sig værre q Klarede børn end børn hvis mødre ikke blev syge? q Særlig ondsindet variant af H 1N 1 influenzavirusset! (Trivia: En af sociologiens grundlæggere: M ax W eber,døde af Den Ja!Børn hviis1920; m ødre syge m også enssmittet de varmen gravi de Spanske Syge W altvar Disney blev overlevede) q H avde 15% mindre ssh.for at gennemføre gymnasiet q Tjente 5-9% mindre gennem hele livet q H avde 20% større ssh.for at udvikle handicap Konklusion: Dårligt helbred tidligt i livet har livslange konsekvenser Douglas Almond & Bhaskar M azunder (2005): The 1918 Influenza Pandemic and Subsequent H ealth O utcomes: An Analysis ofsipp D ata. American Economic Review 95: Douglas Almond (2006): Is the 1918 Pandemic O ver? LongTerm Effects of In Utero Influenza Exposure in the Post1940 U.S.Population. Journal of Political Economy 114:

27 Den Spanske Syge 1918 Forskere har også brugt den hungersnød,som opstod i vinteren 1944 i det vestlige H olland som naturligt eksperiment for børns helbred Samme resultat: Børn (og børnebørn) hvis (bedste)mødre var ramt af hungersnøden mens de var gravide fik dårligere helbred gennem hele livet (Trivia: Audrey H epburn voksede op i H olland under krigen og var ramt af hungersnøden;hun havde dårligt helbred hele livet) Lidt deprimerende naturlige eksperimenter indtil videre lad os afslutningsvist se på nogle lidt sjovere eksempler!

28 Sjove(re) eksperimenter Smog dagen før Den store strømafbrydelse i det nordøstlige U SA d. 14.august 2003 (den største nogensinde!).resultat: U forholdsmæssigt mange babyer født 9 måneder efter! Lykkeniveauet i Danmark steg permanent efter vi slog tyskerne 2-0 i Europamesterskaberne i fodbold i 1992! Sandsynligheden for akutte hjerteproblemer stiger markant når (tyske) mænd ser en spændende fodboldkamp (selv på TV) med deres favorithold Sandsynligheden for at dø af hjerteanfald stiger markant blandt engelske mænd når favoritholdet taber (eller når landholdet spiller i de Europæiske m esterskaber) Sandsynligheden for hustruvold stiger markant når favoritholdet ikke klarer sig sæ rligt godt Smog dagen efter

29 O g nu tilbage til uddannelse (sorry!)

30 Et aktuelt tema: Klassestørrelse Klassestørrelse: Klarer elever i store skoleklasser sig dårligere end elever i små klasser (mht.karakterer,testscores, videregående uddannelse)? Common (politiker)sense siger JA: Istore klasser er der mere larm & uro,mindre tid per elev,dårligere læringsklima osv.altså: Der burde væ re en negativ kausal sam m enhæ ng M en kan vi nu væ re sikre på det

31 Klassestørrelse H vorfor kan vi ikke bare sammenligne små og store klasser? Ressourcestærke forældre bosætter sig i områder med gode skoler og (ofte) små klassestørrelser (selektiv bosættelse) Forældre til elever i små klasser har andre ressourcer (uddannelse,indkomst,ambition) der gør,at deres børn klarer sig godt (vigtige observerede forhold) Evalueringsproblemet: Klassestørrelse samvarierer med uobserverbare karakteristika ved forældre/børn,der påvirker børns læ ring vi m åler ikke kausal effekt af klassestørrelse

32 Klassestørrelse Æ gte eksperim ent:project STAR: Involverede 11,600 elever,1,300 lærere og 76 skoler i Tennessee, U SA Elever fordelt ved lodtrækning i enten (1) små (13-16 elever),(2) almindelige (22-26 elever) og (3) almindelige klasser med en ekstra lærer Lærere også fordelt til de tre klassetyper ved lodtrækning Resultat: 1) elever i små klasser klarede sig bedre karaktermæssigt end elever i store klasser;2) elever i små klasser også mere tilbøjelige til at tage en videregående uddannelse;3) særlig stor effekt af lav klassestørrelse for elever fra svage sociale baggrunde

33 Klassestørrelse Project STAR et af de få eksem pler på rigtige eksperim enter Er det sidste ord sagt i den sag? N ej,project STAR viser nogle af de problemer,der kan være med eksperimenter; Elever,lærere og børn vidste,at de var med i et eksperiment (Rosenthaleffekt).De vidste også,om de havde været så heldige at komme i små klasser Succeskriteriet var kendt for alle ( hurra, vi går i en lille klasse, vi bliver bedre! ). H vad m ed dem, der blev sure over, at de havnede i en stor klasse var de demotiverede og gad ikke lære? Ekstern validitet: Ville eksperimentet give samme resultat hvis det blev lavet et andet sted? Der var en kausal effekt,men eksperimentet kostede 70 mio.kr.at udføre og den kvantitative effekt var ikke sæ rlig stor. Kan det overhovedet betale sig at reducere klassestørrelsen relativt til andre tiltag,der også forbedrer elevers læring?

34 Klassestørrelse En alternativ identifikationsstrategi er at lede efter et naturligt eksperiment,der påvirker klassestørrelsen,men i øvrigt ikke har noget som helst med de individuelle elever at gøre Kan I kom m e på nogle?

35 Klassestørrelse Et berømt eksempel er Angrist & Lavy (1999,Q JE),der brugte M aimonides regel som naturligt eksperiment for klassestørrelse i Israel M aimonedes var rabbiner i det 12.århundrede.H an fortolkede den jødiske bibels udlægning af regler for klassestørrelse således: Én lærer må undervise 25 børn. Hvis klassen har mere end 25 elever,men fæ rre end 40 elever,bør han have en assistent.h vis der er flere end 40 børn skal der være to lærere M aimonides regel har brugt i Israel siden Den har følgende konsekvens:

36 Klassestørrelse Et berømt eksempel er Angrist & Lavy (1999,Q JE),der brugte M aimonides regel som naturligt eksperiment for klassestørrelse i Israel Klassestørrelse: 20 Klassestørrelse: 40

37 Klassestørrelse Et berømt eksempel er Angrist & Lavy (1999,Q JE),der brugte M aimonides regel som naturligt eksperiment for klassestørrelse i Israel Klassestørrelse: 40 Klassestørrelse: 41 20,5

38 Klassestørrelse Sammenlign M aimonides regel med de faktiske klassestørrelser i Israel: M an kan se toppe og dyk i data M aimonides regel giver eksogen/ eksperim entel variation i klassestørrelser (som ikke har noget med elever og deres forældre at gøre) U ndersøgelsen viser en klar negativ sammenhæng mellem klassestørrelse og elevers læsefærdigheder

39 Klassestørrelse: Eksperiment #2 Lignende ide (H oxby 2000,Q JE): 1. Tilfældig variation fra år til år mht.størrelsen på en fødselskohorte, der starter i skole tilfæ ldig variation i det antal børn, der starter i skole og dermed i klassestørrelse 2. Administrative regler for maksimal klassestørrelse (lidt ligesom M aimonides regel) hvis antallet af børn overstiger den m aksim ale størrelse laver m an autom atisk en ny klasse Resultat: Ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og karakterer i Conn.,U SA

40 Klassestørrelse: Eksperiment #2 H oxbys ide genbrugt af andre: Leuven et al.(2009,sje): N orge,ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og karakterer Brow ning & H einesen (2007,SJE): Danmark,børn i små klasser får mere uddannelse end børn i store klasser Bingley,Jensen & W alker (2006): Danmark,samme resultat som Brow ning & H einesen,men lidt mere fancy metode

41 Klassestørrelse: Eksperiment #3 Case & Deaton (1999,Q JE): Sydafrika under apartheid: Sorte i Tow nships havde [i praksis] ingen kontrol over (1) hvor de ville bo og (2) hvilken skole deres børn gik på.derfor er klassestørrelse eksogen.resultat: Børn i store klasser klarede sig markant dårligere end børn i mindre klasser H einesen (2010,EJ): Danmark: N år børn vælger mellem fransk og tysk før 7.klasse ved de ikke hvor stor den fremtidige klasse bliver.resultat: U nge fra små franskklasser får højere karakterer i fransk i slutningen af 9.klasse sammenlignet med unge fra store franskklasser

42 Derfor: Sandheden ikke endegyldigt fundet gennem én undersøgelse! Ieksemplet med klassestørrelse giver forskellige naturlige eksperimenter forskellige resultater: W asit das für ein Ding? Det er ok og forventeligt: Situationsbundet fortolkning af den kausale effekt,som eksperimentet identificerer - det kalder vi: LATE (Local Average Treatment Effect).H vem virker eksperimentet på? Af dem,der får en pille,er der nogen,der (1) altid spiser pillen,(2) kun spiser pillen hvis den smager af lakrids, (3) altid - men grinende - skyller pillen ud i toilettet og (4) er sure over,at de ikke fik pillen og køber en der minder om den nede på den lokale bodega

43 O psummering og diskussion

44 O psummering #1 Det er vigtigt set fra et velfærdsstats- og skatteborgersynspunkt at studere kausale effekter af uddannelses- og sociale indsatser Anvendelse af kvantitative metoder til at studere kausale sammenhænge virker kun med gode designs teknikken er et m iddel til et m ål Den eksperimentelle logik er den tilgang hvormed man bedst kan tænke på,og analysere kausale sammenhænge.h vis du vil vide om noget har en effekt bliver du nødt til at lave eller finde et (naturligt) eksperiment

45 O psummering #2 H eldigvis er den eksperimentelle logik ved at blive udbredt i Danmark også uden for de sundhedsfaglige miljøer! Der er sågar flere rigtige eksperimenter i gang,fx: H PA - H andlekompetencer i pædagogisk arbejde (DPU ). H vilke pædagogiske kompetencer,der sigter mod at udvikle børns handlekompetencer,er bedst til at bryde social arv? M etode: 30 indsats- og 30 kontrol(dag)institutioner U ddannelsesindsats tildelt til institutioner gennem lodtrækning Analyse af hvorvidt børn i indsatsinstitutioner har bedre social udvikling over tid end børn i kontrolinstitutioner

46 O psummering #2 H eldigvis er den eksperimentelle logik ved at blive udbredt i Danmark også uden for de sundhedsfaglige miljøer! Der er sågar flere rigtige eksperimenter i gang,fx: Projekt hurtigt i gang (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Virker en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats i forhold til at få ledige hurtigere i arbejde? M etode: Ledige placeret i indsats- og kontrolgruppen på baggrund af fødselsdato (født 1-15.i måneden: indsatsgruppe;født : kontrolgruppen)

47 O psummering #2 H eldigvis er den eksperimentelle logik ved at blive udbredt i Danmark også uden for de sundhedsfaglige miljøer! O g et eksperiment jeg selv er med til at lave (hurra!): Effekten af øget klasserumsledelse ( ,DPU,SFI,M etropol). G ivet øget klasserumsledelse blandt lærere bedre læring hos elever i klasse? M etode: 30 indsats- og 60 kontrolklasser Lærere (og klasser) allokeres gennem lodtrækning (indsats, placebo og kontrol) Vi følger elevernes boglige udvikling fra 1.til 3.klasse

48 Diskussion Det her er Dansk Evalueringsselskab let s talk! Lad os antage,at efterspørgslen på eksperimentelle effektstudier stiger markant i de kommende år (det håber jeg!) Eksperimenter er dyre,svære,langsommelige og kræver specialiseret viden/arbejdskraft Ier både opdragsgivere og leverandører af evalueringer.h vad er jeres forventninger til det eksperim entelle m arked? Vil det være attraktivt for jer? H ar Ikompetencer til at opdyrke dette område? H vilke udfordringer ser I?

49 Tak for opmærksomheden!

Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk

Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk Hvordan finder man gode instrumentvariable? Mads Meier Jæger Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet mmj@dpu.dk er jo 64.000 kroners-spørgsmålet! og er uden tvivl den største udfordring

Læs mere

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Økonomisk Teori og Virkeligheden

Økonomisk Teori og Virkeligheden Økonomisk Teori og Virkeligheden Brobygning 25. Oktober 2006 IST - Sundhedsøkonomi Oversigt Økonomisk teori og virkeligheden Hvad er virkeligheden? Platons hulelignelse Årsagssammenhænge Eksempler: Uddannelse

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund

Læs mere

Følgende spørgsmål handler om eventuel ekstra undervisning i skolefag og andre ikke-skolefaglige områder, som du går til i dette skoleår.

Følgende spørgsmål handler om eventuel ekstra undervisning i skolefag og andre ikke-skolefaglige områder, som du går til i dette skoleår. Følgende spørgsmål handler om eventuel ekstra undervisning i skolefag og andre ikke-skolefaglige områder, som du går til i dette skoleår. Undervisningen kan foregå på skolen eller et andet sted, men er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis

OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis ved Merete Konnerup Co-chair, The Campbell Collaboration s Users Group Member, The Campbell Collaboration s Steering Group The

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Udgangspunkt. Samtidig søger vi at afdække, om de gymnasiefremmede har særlig gavn af de tiltag, som vi har iværksat under

Udgangspunkt. Samtidig søger vi at afdække, om de gymnasiefremmede har særlig gavn af de tiltag, som vi har iværksat under Udgangspunkt g Eleverne opleves generelt som en meget uhomogen gruppe, der udfordrer lærerne pædagogisk i højere grad end tidligere. Hvorvidt de gymnasiefremmede udgør en særlig udfordring er uklart, men

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab. STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Social arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU

Social arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Social arv og den udvidede familie Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Baggrund #1 Jeg er sociolog, og min forskning handler om social arv Hvad er social arv? Den omstændighed, at børn ligner deres

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere